26.07.2013 Views

Bawke - Det Danske Filminstitut

Bawke - Det Danske Filminstitut

Bawke - Det Danske Filminstitut

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

BAWKE

- ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Niveau: 4.-7. klasse

Fag: Dansk

INDHOLD:

Til læreren .................................................................................................. 2

Filmens handling ........................................................................................ 3

Arbejdet med filmen ................................................................................... 4

Adskillelse .................................................................................................. 6

Håb? ........................................................................................................... 9

At flygte .................................................................................................... 10

Links og supplerende materiale ................................................................ 12

Hjælpeskema - til filmanalyse ................................................................... 13

Kolofon ..................................................................................................... 14

Det Danske Filminstitut © 2007

Gothersgade 55 / 1123 København K / 3374 3400 / www.dfi.dk

FILMENS CREDITS:

Originaltitel: Bawke

Instruktion og manuskript: Hisham Zaman

Norge, 2005, 16 min.

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Medvirkende:

Far: Sedar Ahmad Saleh

Søn: Broa Ako Rasol

TIL LÆREREN

BAWKE / TIL LÆREREN / SIDE 2

”Til alle dem, der forlader hjemland, rødder og sprog for at få et bedre liv”.

Med denne dedikation afslutter instruktøren Hisham Zaman den prisbelønnede

norske novellefilm ”Bawke” – der betyder ”far” på kurdisk. Filmen er en gribende

beretning om en far og hans søn på flugt. Efter at være flygtet op gennem Europa

ankommer de to til Norge, men det betyder langt fra, at deres problemer er slut.

Tværtimod lurer uvisheden og truslen om adskillelse. Fra filmens start fornemmer

vi farens dilemma, i og med at de to er nødt til at skilles for at forbedre muligheden

for at få lov til at blive. Og ved filmens slutning tvinges han definitivt ud i et af de

værst tænkelige valg: Valget mellem at blive ved sin søns side – med fare for at de

begge bliver sendt tilbage – og at efterlade ham, så sønnen kan få et bedre liv, end

det, de flygtede fra.

”Bawke” er på én gang en barsk og følsom film. Uden at benytte mange ord og

uden at løfte pegefingre fortæller den på eksemplarisk vis sin historie i et ekstremt

velkomponeret og stramt filmsprog. Ikke en billedkomposition og ikke en lyd er

overladt til tilfældigheder, når instruktøren til fulde udnytter det korte

fiktionsformat til at skabe følelser og stemninger, vi som publikum suges ind i.

Udtrykket er realistisk og til tider næsten dokumentarisk. Samtidig vidner filmens

dramaturgi og fx dens ofte melodramatiske brug af musik om et klassisk

fiktionsfilmsprog.

Hisham Zaman har selv sagt om sin film, at han har ønsket at lave en fiktionsfilm

med en dokumentarisk stemning, uden at det ene skulle være på det andets

bekostning. Hans film skulle have en mening, men det lå ham også på sinde at

skabe spænding og at underholde sit publikum.

At ”Bawke” både er filmisk velfortalt og rummer en række vigtige temaer omkring

flygtninge og indvandrere, gør den egnet til undervisningsbrug i bred forstand. På

det filmfaglige område er det oplagt at diskutere, hvordan filmen bruger

billedkomposition, lyd, klipning, m.v. til at fortælle sin historie og til at skabe en

bestemt stemning. På det tematiske område lægger filmen op til diskussion af og

forståelse for de mange, der opgiver alt, hvad de har, for at komme til Europa som

flygtninge.

Dette materiale er tænk til at kunne benyttes i sammenhæng med

streamingtjenesten Filmstriben, hvor man kan se film fra bl.a. Det Danske

Filminstitut direkte over internettet i dvd-kvalitet. Læs mere om Filmstriben på

hjemmesiden www.filmstriben.dk. Tanken er, at klassen dels kan se filmen

sammen via Filmstriben, og at eleverne desuden kan arbejde i mindre grupper med

filmens sprog via Filmstriben.

God arbejdslyst!

Barbara Scherfig

FILMENS HANDLING

BAWKE / FILMENS HANDLING / SIDE 3

Det er halvmørkt og diset – en række lastbiler holder parkeret på en rasteplads. En

dreng og hans far krydser vejen og klipper hul i hegnet ind til lastbilerne. De sniger

sig af sted og kravler op og gemmer sig under en af lastbilerne, der straks efter

sætter i gang. De to er på flugt. Snavsede og forkomne hænger de under lastbilens

bug, mens den transporterer dem til deres mål, Norge, hvor de ender i en

containerhavn og nu står over for endnu en stor udfordring.

Efter at have gjort sin søn i stand instruerer faren ham i, hvordan han alene skal gå

hen og kontakte myndighederne, da han lettere vil blive lukket ind, når han er et

barn. Drengen bliver ked af det og vil ikke have, at de to skal skilles. Han kan ikke

klare at flygte mere, siger han. Faren lover, at det er sidste gang. I hånden knuger

drengen nogle kort med billeder af fodboldhelte. Faren vil have, at han afleverer

dem, da politiet ikke må kunne finde noget, der peger på, hvor de kommer fra. Men

drengen nægter at aflevere kortet med sin helt, Zidane. Det kommer til en konflikt,

hvor faren truer med at forlade sønnen og rent faktisk går, men tøver da drengen

bryder sammen og kalder på ham: ”bawke”. Faren siger, at her kan sønnen jo blive

en Zidane – og tager kortet fra ham.

Efter at være kommet gennem byens kaos, ender de på banegården, hvor faren

beder sønnen vente, mens han spørger om vej til politistationen. Drengen forvilder

sig ind i et tog, og efter panisk at have kigget efter ham er faren nødt til at følge

efter ham. I toget får drengen kontakt med en pige på hans egen alder, og det ser

ud til at glæde faren. Men da et hold billetkontrollører pludselig kommer ind ad

døren, tager han en hurtig beslutning og løber, efter at have sendt sin intetanende

søn et hurtigt (sidste) blik, ud af toget med kontrollørerne efter sig. Mens faren

bliver holdt tilbage på et kontor, opdager drengen, at han er blevet ladt alene. Han

stiger af toget og lægger sig til at sove på en bænk. Uden at vide det bliver de

senere begge kørt til det samme flygtningecenter.

Under afhøringen får faren at vide, at han vil blive sendt tilbage. På vej ud får han i

lokalet ved siden af øje på sin søn, der smiler og snakker med et andet barn. Men

faren har nu definitivt taget en meget svær beslutning på sin og sin søns vegne –

og lader som ingenting.

Mens faren eskorteres ud til en politibil, får sønnen øje på ham og løber efter. Han

banker på den lukkede bilrude, der adskiller ham fra hans far, og kalder på ham –

men faren reagerer ikke. Inde i bilen tøver betjenten med at køre og spørger faren,

om han kender drengen. Faren benægter dette, og selvom betjenten ikke ser ud til

at tro ham, sætter han efter en stund bilen i gang. Drengen løber desperat efter

bilen, men må til sidst give op. Mens han med tårer i øjnene forgæves kalder

”bawke”, tager faren, også med tårerne trillende ned ad kinderne, sin hue af i bilen.

Hans søn finder den lidt efter i sneen. Inde i den ligger hans kort med fodboldhelten

Zidane.

ARBEJDET MED FILMEN

BAWKE / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 4

”Bawke” er en film med mange facetter, og man kan arbejde med den på mange

måder i undervisningen.

I sit filmsprog rummer den en fornem brug af forskellige virkemidler

(kameraindstillinger, lyd, m.m.). De indgår naturligt i fortællingen, så filmen

samtidig ikke er svær at gå til. Dette gør den meget velegnet i en

undervisningssituation, hvor man ønsker at fokusere på det rent filmfaglige og give

eleverne et indblik i, hvordan en historie kan fortælles og struktureres på film.

Man kan kombinere det filmfaglige med at arbejde med filmens temaer. Men man

kan naturligvis også tage udgangspunkt i indholdet og bruge filmen i et rent

tematisk undervisningsforløb. Med sin meget gribende flygtningehistorie egner

filmen sig godt til at arbejde med mange af de spørgsmål, der knytter sig til

indvandrere og især flygtninge. Filmen har især blik for de menneskelige aspekter

omkring flugt og drømmen om et bedre liv. Så ikke mindst lægger filmen op til at

diskutere, hvordan vi tager imod de flygtende, der kommer hertil.

I materialet her kommer vi ikke nærmere ind på at forklare og uddybe selve de

filmfaglige begreber såsom forskellige billedformater, lydtyper, m.m. Har man brug

for et overblik over de filmiske fortælleformer og virkemidler, der passer på

mellemtrinnet, kan det anbefales at supplere dette materiale med fx

undervisningsmaterialet ”Kortfilm til mellemtrinnet”, der består af 13 udvalgte

kortfilm samt undervisningsbogen ”Scene X. Kortfilm i dansk” af Malene Rungvald

Christensen. Bogen giver en let og overskuelig gennemgang af filmsprog,

kameraindstillinger m.m. Læs mere om materialet på www.dfi.dk/filmiskolen.

Filmstriben.dk

Som allerede nævnt er dette materiale i udgangspunktet baseret på, at skolen har

tegnet abonnement på Filmstriben – se www.filmstriben.dk. Filmstriben fungerer på

den måde, at man kan streame, dvs. afspille, filmen direkte via Internettet i

undervisningssituationen. Dette giver en større fleksibilitet end blot at afspille

filmen på DVD og åbner mulighed for, at man kan se og arbejde med filmen både

på storskærm eller tv (til fælles visning i klassen) samt på flere computere samtidig

(til arbejde i mindre grupper). Således kan man fx indlede med at se filmen samlet

i klassen, hvorefter eleverne i mindre grupper kan arbejde videre med den ved hver

deres computerskærm. Ved at eleverne kan spole ubegrænset i filmen, se de

samme sekvenser flere gange og sætte filmen i pause, opnår man en god mulighed

for, at de lægger mærke til detaljer i filmen og i det hele taget kommer meget

tættere på filmen og dens virkemidler.

At benytte Filmstriben i undervisningen kræver blot, at skolen har tegnet

abonnement, og at man benytter PCer (dvs ingen Mac-computere!). Desuden skal

skolen have en hæderlig bredbåndsforbindelse. Når man klikker sig ind på filmen,

kan man, før man kan se den, vælge mellem tre forskellige opløsninger. Har man

en normal, god båndbredde, anbefales det, at man vælger den højeste opløsning,

når man ser filmen samlet i klassen. Dermed opnår man at se filmen i DVD-kvalitet.

Arbejder eleverne derimod med samme film i flere mindre grupper, anbefales det,

at man vælger den laveste opløsning, da båndbredden ellers ikke altid vil være

tilstrækkelig.

Materialets opbygning

Materialet er inddelt i tre hovedblokke. Den første blok, Adskillelse, handler meget

om den vekslen, der i filmen hele tiden er mellem adskillelse og genforening. En

vekslen, der går igen både i filmens temaer og handling og den måde, den er

struktureret på. Denne blok er i høj grad baseret på, at eleverne har adgang til

Filmstriben, og er den af de tre blokke, der går mest i dybden med det filmfaglige.

Den anden blok, Håb?, handler kun i begrænset omfang om det filmsproglige, men

går til gengæld mere i dybden med nogle af filmens temaer: Håb om en bedre

fremtid og farens rolle. Denne blok er ikke afhængig af adgang til Filmstriben, men

lægger op til diskussioner og fælles arbejde i klassen.

BAWKE / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 5

Den sidste blok, At flygte, beskæftiger sig med temaer omkring flygtninge. Her

kan man både arbejde med, hvordan filmen skildrer flygtningetemaet, men man

kan også bruge filmen som afsæt til en mere bred diskussion af temaerne. Denne

blok er i nogen grad afhængig af adgang til Filmstriben.

Materialet er tænkt sådan, at man kan vælge at lade grupper i klassen arbejde med

hver sin blok. Man kan også vælge at lade grupper i klassen arbejde med hver

deres spørgsmål i de forskellige blokke.

Bagest i materialet finder I et simpelt hjælpeskema, hvor eleverne kan notere

detaljer omkring konkrete filmsekvenser, -indstillinger, lyd m.m.

Bemærk, at vi nedenfor af og til giver svar på arbejdsspørgsmålene i selve teksten

inden spørgsmålene. Meningen er her ikke, at svarene skal gives til eleverne på

forhånd, men snarere at give læreren et overblik og bedre mulighed for at støtte

eleverne i deres arbejde med filmen.

ADSKILLELSE

BAWKE / ADSKILLELSE / SIDE 6

Adskillelsen er et gennemgribende tema i ”Bawke”. Filmen handler om noget så

dramatisk som en dreng, der skilles fra sin far – og dermed fra sin familie og sine

rødder – måske for evigt. På et andet plan handler filmen om en dreng og hans far,

der er adskilt fra den verden, de kommer til: Selvom ingen enkeltpersoner i filmen

viser tegn på ikke at respektere dem, kan samfundet ikke rumme dem; de kan ikke

komme ind.

Filmen er i hele sin struktur bygget op omkring adskillelse, der bliver til

genforening, der bliver til adskillelse… Når filmen slutter, er adskillelsen definitiv.

Bemærk: Til arbejdsspørgsmålene kan I med fordel anvende hjælpeskemaet bagest

i dette materiale.

Til hjælp med spørgsmålene nedenfor er her en liste – med tidsangivelser – over

filmens opdeling i henholdsvis adskillelse og (gen)forening:

00.00-03.00: FORENING: Filmens anslag: Far og søn er forenet i flugten.

03.00-04.30: SNAK OG TRUSLER OM ADSKILLELSE: Faren truer med at gå og går

efter konflikt med sønnen om fodboldkortet.

04.30-06.50: GENFORENING: Drengen kalder på sin far, og de ender med at gå

videre hånd i hånd.

06.50-07.30: ADSKILLELSE: Drengen forvilder sig ind i et tog og bliver væk fra

faren på togstationen.

07.30-08.35: GENFORENING: Faren stiger selv på toget.

08.35-11.15: ADSKILLELSE: Drengen får kontakt med en pige og går sammen med

hende hen til vinduet. Der kommer billetkontrol, og faren forlader toget med

kontrollørerne. Drengen står alene af toget på en anden station.

11.15-11.35: GENFORENING: Far og søn er ført til samme flygtningecenter. Faren

opdager ham, men giver sig ikke til kende.

11.35-11.55: ADSKILLELSE: Faren føres ud til politibil.

11.55-12.30: FORSØG PÅ GENFORENING: Drengen opdager sin far og løber ud til

bilen og forsøger at få kontakt – faren lader som om, han ikke kender ham.

12.30-13.30: ULTIMATIVE ADSKILLELSE: Faren køres væk i bilen, drengen løber

efter men må opgive og står alene tilbage.

13.30-14.10: FORENING I HJERTET OG I ERINDRINGEN: Faren har kastet sin hue

med Zidane-fodboldkortet ud af vinduet. Sønnen samler huen og kortet op.

For at finde ud af, hvordan filmen viser os sit hovedtema, adskillelsen,

ved at have indbygget det i hele sin struktur, er det nødvendigt, at du

ser filmen igennem et par gange. Benyt pause- og spoleknapperne og

skriv ned på et papir, hver gang der sker en adskillelse eller en

genforening mellem far og søn. Husk også at skrive, hvordan lyden,

klipningen, kameraføringen, billedudsnittet er, når der sker en

adskillelse eller en genforening. Er der musik? Hvis ja, hvilken stemning

har den? Bevæger kameraet sig eller er det stille? Er der mange eller få

klip? Er der flest nærbilleder, totalbilleder eller supertotalbilleder? Hvor

mange gange er far og søn i alt forenet og adskilt?

Du vil sikkert opleve, at man kan se et skift i filmens sprog, hver gang

der sker et skift i forening/adskillelse. Kig på overgangen til scenen,

hvor der for første gang sker en adskillelse mellem far og søn (03.00):

Først ser man mange nære billeder af far og søn, filmet med et uroligt

kamera. Pludselig er kameraet roligt, og vi ser de to stå ved siden af

hinanden i et supertotal-billede. Beskriv lyd og musik før og efter

skiftet. Hvad viser filmen os gennem billede og lyd i dette skift?

Kig på scenen, hvor faren pludselig ikke kan få øje på sin søn på

stationen (06.50). Beskriv kameraføringen, klipningen og lyden.

Hvorfor mon filmen er klippet, som den er her? Hvilken følelse skaber

klipningen? Hvad sker der i lyd og billede, da faren får øje på sin søn?

Ændrer stemningen sig? Hvis ja: Beskriv hvad det er, der får

stemningen til at ændre sig.

BAWKE / ADSKILLELSE / SIDE 7

På en næsten symmetrisk måde spejler filmen den første adskillelse, der ikke blev

til noget, i den sidste og endelige: Filmen klipper mellem nærbilleder af far og søn,

hvorefter faren går/køres væk og drengen løber efter ham og råber ”bawke” (”far”).

Den sidste gang er der en glasrude imellem dem – en direkte, fysisk adskillelse –

og faren stopper ikke op. Via nogle enkle virkemidler viser filmen os, hvordan den

første adskillelse var et forvarsel om den endelige.

Kig på den første scene, hvor far og søn adskilles (03.00), og

sammenlign den med den sidste adskillelse (12.30), da faren køres væk

i bilen. Beskriv billeder, lyd og klip. Hvordan ligner de hinanden, og

hvordan adskiller de sig fra hinanden? Hvorfor lader filmen de to scener

ligne hinanden, og hvad betyder det, at de alligevel ikke ligner

hinanden helt? Skriv evt. jeres forslag op på tavlen.

Også filmens slutbillede spejler dens start. Filmen starter med et supertotalbillede

af en række lastbiler, hvorefter vi kommer ind på livet af far og søn i en række

nære billeder. I filmens slutning går vi fra nære billeder af far og søn for igen at

ende i et supertotalbillede af drengen, der står alene tilbage på en sneklædt mark.

Men hvor startbilledet er mørkt og dunkelt, er slutbilledet lyst. Og hvor lastbilerne i

startbillede maler en linie, der er en barriere og tyk mur hele vejen gennem

billedet, har slutbilledet dybde; landskabet er åbent. Og hvor starten bygger op til

en form for suspense eller spænding – hvad skal der ske med vores to

hovedpersoner? – er der en anden ro over slutningen.

Kig på filmens startbillede (00.00) og sammenlign det med filmens

slutbillede (14.05). Begge er supertotale billeder. Beskriv de to billeder:

Deres tekstur, farve, lys, dybde m.m. Sammenlign de to billeder: Hvor

er der lighedspunkter, og hvor adskiller de sig fra hinanden? Diskutér i

klassen hvad filmen vil sige med den måde, de to billeder ligner og

adskiller sig på.

Kig på filmens startscene (00.01.35) og filmens slutscene (11.35-

14.20). Beskriv de to scener: Billedudsnit, farve, lys og tekstur i

billederne, kamerabevægelser, klipperytme, lyd. Hvordan ligner de to

scener hinanden, og hvordan adskiller de sig fra hinanden? Hvordan er

deres stemning hver især? Fortæller de to scener os noget om, om

filmen ender lige så håbløst, som den begyndte – eller om der er sket

en udvikling?

Lyt til musikken i filmens start (00.00-01.35) og i filmens slutning

(12.30-14.20). Beskriv de to stykker musik. Hvordan er deres

stemning? Hvordan hænger musikkens stemning sammen med

billederne? Hvordan adskiller de to stykker musik sig fra hinanden?

Hvad fortæller de to stykker musik os om henholdsvis filmens start og

slutning?

Prøv evt. at se de to sekvenser uden lyd: hvad gør det for oplevelsen af

stemningen?

Filmen gør meget ud af uden ord men i sin æstetik at fortælle os om den

adskillelse, der er mellem far/søn og den nye verden, de ankommer i. Billederne

har ofte nogle planer, der er adskilte fra hinanden, og far og søn er spærret inde

imellem linier og barrierer i forgrunden. Det er stort set kun farens og sønnens

ansigter, man ser; alle andre bevæger sig som en anonym grød rundt om dem.

Kig nøje på sekvensen, hvor far og søn er på vej mod stationen, efter at

de har været uenige om Zidane-fodboldkortet (05.25-06.15). Beskriv

billederne: Hvordan er deres forgrund og baggrund? Hvor befinder far

og søn sig i billedet? Hænger billedplanerne sammen – eller virker de

adskilte fra hinanden? Hvorfor ser billederne ud, som de gør? Hvad er

det for en stemning eller følelse, de gerne vil have frem i os som

tilskuere? Illustrerer billederne en stemning på gaden? Menneskerne

på gadens følelser? Eller far og søns følelser?

BAWKE / ADSKILLELSE / SIDE 8

Kig på faren og sønnen i forhold til alle de andre mennesker. Hvordan

er de andre mennesker filmet? Får man en fornemmelse af, at far og

søn er lige som alle de andre? Hvordan synes du, det ser ud til, at far og

søn har det blandt alle de andre?

HÅB?

BAWKE / HÅB? / SIDE 9

”Bawke” ender sørgeligt, da far og søn må skilles. Eller gør den? I virkeligheden har

filmen en åben slutning, hvor vi ikke ved, hvad der videre vil ske med

hovedpersonerne. I filmens slutning får drengen det fodboldkort, som faren tog fra

ham i starten af filmen. Kortet er en af filmens vigtigste metaforer – et billede på

både drengens historie og fortid, men også på håbet og en drøm om, at man kan

blive til noget andet og stort.

Hvorfor tror I, at faren til sidst giver drengen det kort, han i starten af

filmen insisterede på, at han ikke måtte have på sig?

Hvad tror I, kortet betyder for drengen?

Filmens titel, ”Bawke”, betyder ”far”. Man kan vælge at fortolke filmen derhen, at

den også handler om faderrollen i bred forstand. Kan en far elske sit barn så højt,

at han er nødt til at forlade det for at beskytte det? Hvordan kan en far træffe de

rigtige valg på sit barns vegne? Hvornår kan han lade det være op til barnet selv at

tage vare på sit liv?

I scenen hvor far og søn kører i toget, oplever faren, hvordan hans søn får kontakt

med en lyshåret pige på hans egen alder. De rykker op forrest i togvognen, vender

ryggen mod deres forældre og kigger ud af vinduet.

Bliver faren glad eller ked af det, da hans søn sætter sig op foran i toget

med pigen?

Tror du, faren tænker på, hvordan hans dreng vil klare sig fremover, da

han ser ham sidde sammen med pigen?

Det er umiddelbart meget svært at forstå, at en far kan være nødt til at forlade sit

barn, fordi han ønsker det et godt liv.

Diskuter i klassen, om I synes, at faren gør det rigtige. Hvad tror I, det

er for et liv, de to er flygtet fra? Kan I forstå, at faren handler, som han

gør?

Der er sandsynligvis ikke nogen i klassen, der har oplevet det samme

som drengen i filmen. Men er der alligevel noget ved faren og drengen,

I kan kende fra jer selv – måske i lidt mindre målestok?

Har I oplevet situationer, hvor I har følt jer svigtet af jeres forældre,

selvom de har prøvet at gøre det, de troede var bedst for jer?

Filmen slutter dér, hvor den har fanget vores opmærksomhed og givet os indsigt og

følelser i forhold til de to flygtende – men uden at fortælle, hvad der videre sker

med dem. Dermed forsøger den at få os selv til at tænke videre, når filmen slutter.

Hvad tror I, der videre sker med dels faren, dels drengen?

Hvad tror I, der ville være sket, hvis faren og sønnen var blevet

sammen?

AT FLYGTE

BAWKE / AT FLYGTE / SIDE 10

At være på flugt og forlade sine rødder, sin familie, alt hvad man ejer og har, for et

liv i uvished, et liv i et samfund, hvor man måske slet ikke er velkommen. Hvis ikke

man selv har prøvet det, er det svært at forestille sig, hvor svært det må være.

”Bawke”’s instruktør Hisham Zaman har udtalt, at hans ønske med filmen er at få

publikum til at føle en større forståelse for figurerne; at figurerne lever videre i

publikums tanker, når filmen er slut.

Hele interviewet med Hisham Zaman kan læses på denne adresse (på engelsk):

http://pov.imv.au.dk/Issue_21/section_1/artc2A.html

Filmens ærinde er tydeligvis ikke at fortælle en meget konkret historie om nogle

flygtninge fra et bestemt land eller en bestemt kultur. Tværtimod er det filmens

generelle stil at etablere et anonymt og universelt perspektiv ved ikke at nævne

navne, geografiske placeringer eller andet, der kan lede tankerne hen på en

konkret baggrundshistorie. Uanset hvem de to flygtninge er, og hvad de kommer

fra, handler det om at etablere nogle følelser og en forståelse hos publikum for den

situation, de er i her og nu. Det understreger filmen bl.a. ved på en gang at være

realistisk i sin form og samtidig bruge melodramatiske elementer såsom musikken,

de mange nærbilleder og den trykkede stemning.

Diskuter i klassen hvordan jeres følelser er for drengen, når filmen

slutter. Hvordan har han det? Hvordan kan han få et godt liv? Hvad skal

der helt præcist til, for at han kommer til at klare sig godt?

Tror I nogensinde, at faren og drengen kommer til at se hinanden igen?

Hvis de kommer til at se hinanden, hvordan tror I så, det kommer til at

ske? Og hvordan går deres møde med hinanden?

I Danmark ankommer der op mod 300 uledsagede børneflygtninge om året. De

bliver behandlet efter gældende regler og konventioner. Men mange lever i en

dagligdag i frygt og uden kontakt til det samfund, de er havnet i. Læs eventuelt

mere på de hjemmesider, der linkes til i kapitlet ”Links og supplerende materiale”. I

kan også se filmen ”I skjul” (enten på dvd’en med ”Bawke” eller via Filmstriben) –

en animeret dokumentarfilm, der kommer helt tæt på en flygtningedreng, der må

leve under jorden i Sverige.

I ”Bawke” er der ingen af de personer, faren og drengen støder på, der bliver gjort

til skurke. Filmen beskriver omhyggeligt alle, såvel betjente som togkontrollører,

som ordentlige mennesker, der behandler dem anstændigt og efter reglerne.

Alligevel kan samfundet som sådan ikke rumme dem. Filmen synes at spørge,

hvorfor det er sådan. En del af svaret giver filmen muligvis ved at skildre

samfundets forskellige repræsentanter som anonyme skikkelser, der udfylder en

funktion – men undgår at træde i karakter og handle som individer.

Kig filmen igennem og læg mærke til de samfundsrepræsentanter, far

og søn kommer i kontakt med. Se på billetkontrollørerne (08.40,

09.35), og politifolkene på flygtningecenteret (10.35). Hvordan

fremstiller filmen dem? Hvordan opfører de sig over for faren? Hvordan

er de placeret i billedet i forhold til fx faren? Ser man deres ansigter?

Får man en fornemmelse af, hvordan de er som mennesker hver især?

Hvorfor tror I, at filmen viser billetkontrollørerne og betjentene på den

måde?

Som en af de eneste får betjenten, der til slut kører faren væk, lov til at dvæle i et

nærbillede og ”få et ansigt”. Tilmed tillægges han menneskelige værdier: Han

handler på egen hånd imod reglerne og overser tilsyneladende bevidst, at faren

tydeligvis har en relation til drengen uden for bilen.

Kig på scenen, hvor betjenten skal til at køre væk med faren i

politibilen (11.50). Hvorfor viser filmen et nærbillede af hans ansigt,

når vi ikke har set de andre betjente og myndighedspersoner tæt på?

Hvilket indtryk får vi af betjenten?

Handler betjenten som han skal ifølge reglerne?

BAWKE / AT FLYGTE / SIDE 11

Tror I, at han selv er far – og måske tænker på, at det kunne have

været hans eget barn i bilen?

Synes I, at det er godt eller skidt, at betjenten vælger at lade som om,

han ikke forstår, at faren og drengen kender hinanden? Hvad ville I

have gjort i hans sted?

Diskuter i klassen, hvad man som menneske kan og bør gøre, hvis man

er i kontakt med en flygtning eller en i en lignende situation. Skal man

nøjes med at behandle vedkommende helt neutralt og gå ud fra, at

”samfundet” tager sig af de problemer, han eller hun har? Eller har man

et ansvar for at gøre noget mere?

Forestil jer at drengen fra filmen startede i jeres klasse efter, at han var

blevet efterladt af sin far – hvordan ville I reagere? Hvad ville I stille

op?

BAWKE / LINKS OG SUPPLERENDE MATERIALE / SIDE 12

LINKS OG SUPPLERENDE MATERIALE

Filmstriben:

www.filmstriben.dk

Interview med Hisham Zaman i tidsskriftet P.O.V:

http://pov.imv.au.dk/Issue_21/section_1/artc2A.html

Hjælpeorganisationer og organisationer – her kan du finde mange

informationer, skolemateriale m.m.:

www.boernpaaflugt.dk

www.boerneraadet.dk

www.flygtninge-i-fare.dk

www.unicef.dk

www.redbarnet.dk

www.roedekors.dk

www.amnesty.dk

www.noedhjaelp.dk

www.ms.dk

www.flygtning.dk

www.viskaberfred.dk

Supplerende materiale om filmsproglige virkemidler og kortfilm:

”Kortfilm til mellemtrinet” – undervisningsmateriale fra Gyldendal og DFI bestående

af en lærebog og 13 kortfilm. Læs mere på www.dfi.dk/filmiskolen/.

HJÆLPESKEMA - TIL FILMANALYSE

Tegn eller beskriv billedudsnit,

perspektiv, komposition m.m.:

BAWKE / HJÆLPESKEMA - TIL FILMANALYSE / SIDE 13

Noter handling, lyd, musik, evt.

dialog og alt det, der er

karakteristisk ved indstillingen,

scenen eller sekvensen:

KOLOFON

”Bawke” – et undervisningsmateriale

Af Barbara Scherfig

Stillfoto

Det Danske Filminstitut/Billed- & Plakatarkivet

Redaktion

Flemming Kaspersen

Udgiver

Det Danske Filminstitut

Gothersgade 55

1123 København K

Kommentarer til dette materiale kan rettes til undervisning@dfi.dk

Det Danske Filminstitut © 2007

BAWKE / KOLOFON / SIDE 14

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!