Bawke - Det Danske Filminstitut

BAWKE
- ET UNDERVISNINGSMATERIALE
Niveau: 4.-7. klasse
Fag: Dansk
INDHOLD:
Til læreren .................................................................................................. 2
Filmens handling ........................................................................................ 3
Arbejdet med filmen ................................................................................... 4
Adskillelse .................................................................................................. 6
Håb? ........................................................................................................... 9
At flygte .................................................................................................... 10
Links og supplerende materiale ................................................................ 12
Hjælpeskema - til filmanalyse ................................................................... 13
Kolofon ..................................................................................................... 14
Det Danske Filminstitut © 2007
Gothersgade 55 / 1123 København K / 3374 3400 / www.dfi.dk
FILMENS CREDITS:
Originaltitel: Bawke
Instruktion og manuskript: Hisham Zaman
Norge, 2005, 16 min.
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Medvirkende:
Far: Sedar Ahmad Saleh
Søn: Broa Ako Rasol

TIL LÆREREN
BAWKE / TIL LÆREREN / SIDE 2
”Til alle dem, der forlader hjemland, rødder og sprog for at få et bedre liv”.
Med denne dedikation afslutter instruktøren Hisham Zaman den prisbelønnede
norske novellefilm ”Bawke” – der betyder ”far” på kurdisk. Filmen er en gribende
beretning om en far og hans søn på flugt. Efter at være flygtet op gennem Europa
ankommer de to til Norge, men det betyder langt fra, at deres problemer er slut.
Tværtimod lurer uvisheden og truslen om adskillelse. Fra filmens start fornemmer
vi farens dilemma, i og med at de to er nødt til at skilles for at forbedre muligheden
for at få lov til at blive. Og ved filmens slutning tvinges han definitivt ud i et af de
værst tænkelige valg: Valget mellem at blive ved sin søns side – med fare for at de
begge bliver sendt tilbage – og at efterlade ham, så sønnen kan få et bedre liv, end
det, de flygtede fra.
”Bawke” er på én gang en barsk og følsom film. Uden at benytte mange ord og
uden at løfte pegefingre fortæller den på eksemplarisk vis sin historie i et ekstremt
velkomponeret og stramt filmsprog. Ikke en billedkomposition og ikke en lyd er
overladt til tilfældigheder, når instruktøren til fulde udnytter det korte
fiktionsformat til at skabe følelser og stemninger, vi som publikum suges ind i.
Udtrykket er realistisk og til tider næsten dokumentarisk. Samtidig vidner filmens
dramaturgi og fx dens ofte melodramatiske brug af musik om et klassisk
fiktionsfilmsprog.
Hisham Zaman har selv sagt om sin film, at han har ønsket at lave en fiktionsfilm
med en dokumentarisk stemning, uden at det ene skulle være på det andets
bekostning. Hans film skulle have en mening, men det lå ham også på sinde at
skabe spænding og at underholde sit publikum.
At ”Bawke” både er filmisk velfortalt og rummer en række vigtige temaer omkring
flygtninge og indvandrere, gør den egnet til undervisningsbrug i bred forstand. På
det filmfaglige område er det oplagt at diskutere, hvordan filmen bruger
billedkomposition, lyd, klipning, m.v. til at fortælle sin historie og til at skabe en
bestemt stemning. På det tematiske område lægger filmen op til diskussion af og
forståelse for de mange, der opgiver alt, hvad de har, for at komme til Europa som
flygtninge.
Dette materiale er tænk til at kunne benyttes i sammenhæng med
streamingtjenesten Filmstriben, hvor man kan se film fra bl.a. Det Danske
Filminstitut direkte over internettet i dvd-kvalitet. Læs mere om Filmstriben på
hjemmesiden www.filmstriben.dk. Tanken er, at klassen dels kan se filmen
sammen via Filmstriben, og at eleverne desuden kan arbejde i mindre grupper med
filmens sprog via Filmstriben.
God arbejdslyst!
Barbara Scherfig

FILMENS HANDLING
BAWKE / FILMENS HANDLING / SIDE 3
Det er halvmørkt og diset – en række lastbiler holder parkeret på en rasteplads. En
dreng og hans far krydser vejen og klipper hul i hegnet ind til lastbilerne. De sniger
sig af sted og kravler op og gemmer sig under en af lastbilerne, der straks efter
sætter i gang. De to er på flugt. Snavsede og forkomne hænger de under lastbilens
bug, mens den transporterer dem til deres mål, Norge, hvor de ender i en
containerhavn og nu står over for endnu en stor udfordring.
Efter at have gjort sin søn i stand instruerer faren ham i, hvordan han alene skal gå
hen og kontakte myndighederne, da han lettere vil blive lukket ind, når han er et
barn. Drengen bliver ked af det og vil ikke have, at de to skal skilles. Han kan ikke
klare at flygte mere, siger han. Faren lover, at det er sidste gang. I hånden knuger
drengen nogle kort med billeder af fodboldhelte. Faren vil have, at han afleverer
dem, da politiet ikke må kunne finde noget, der peger på, hvor de kommer fra. Men
drengen nægter at aflevere kortet med sin helt, Zidane. Det kommer til en konflikt,
hvor faren truer med at forlade sønnen og rent faktisk går, men tøver da drengen
bryder sammen og kalder på ham: ”bawke”. Faren siger, at her kan sønnen jo blive
en Zidane – og tager kortet fra ham.
Efter at være kommet gennem byens kaos, ender de på banegården, hvor faren
beder sønnen vente, mens han spørger om vej til politistationen. Drengen forvilder
sig ind i et tog, og efter panisk at have kigget efter ham er faren nødt til at følge
efter ham. I toget får drengen kontakt med en pige på hans egen alder, og det ser
ud til at glæde faren. Men da et hold billetkontrollører pludselig kommer ind ad
døren, tager han en hurtig beslutning og løber, efter at have sendt sin intetanende
søn et hurtigt (sidste) blik, ud af toget med kontrollørerne efter sig. Mens faren
bliver holdt tilbage på et kontor, opdager drengen, at han er blevet ladt alene. Han
stiger af toget og lægger sig til at sove på en bænk. Uden at vide det bliver de
senere begge kørt til det samme flygtningecenter.
Under afhøringen får faren at vide, at han vil blive sendt tilbage. På vej ud får han i
lokalet ved siden af øje på sin søn, der smiler og snakker med et andet barn. Men
faren har nu definitivt taget en meget svær beslutning på sin og sin søns vegne –
og lader som ingenting.
Mens faren eskorteres ud til en politibil, får sønnen øje på ham og løber efter. Han
banker på den lukkede bilrude, der adskiller ham fra hans far, og kalder på ham –
men faren reagerer ikke. Inde i bilen tøver betjenten med at køre og spørger faren,
om han kender drengen. Faren benægter dette, og selvom betjenten ikke ser ud til
at tro ham, sætter han efter en stund bilen i gang. Drengen løber desperat efter
bilen, men må til sidst give op. Mens han med tårer i øjnene forgæves kalder
”bawke”, tager faren, også med tårerne trillende ned ad kinderne, sin hue af i bilen.
Hans søn finder den lidt efter i sneen. Inde i den ligger hans kort med fodboldhelten
Zidane.

ARBEJDET MED FILMEN
BAWKE / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 4
”Bawke” er en film med mange facetter, og man kan arbejde med den på mange
måder i undervisningen.
I sit filmsprog rummer den en fornem brug af forskellige virkemidler
(kameraindstillinger, lyd, m.m.). De indgår naturligt i fortællingen, så filmen
samtidig ikke er svær at gå til. Dette gør den meget velegnet i en
undervisningssituation, hvor man ønsker at fokusere på det rent filmfaglige og give
eleverne et indblik i, hvordan en historie kan fortælles og struktureres på film.
Man kan kombinere det filmfaglige med at arbejde med filmens temaer. Men man
kan naturligvis også tage udgangspunkt i indholdet og bruge filmen i et rent
tematisk undervisningsforløb. Med sin meget gribende flygtningehistorie egner
filmen sig godt til at arbejde med mange af de spørgsmål, der knytter sig til
indvandrere og især flygtninge. Filmen har især blik for de menneskelige aspekter
omkring flugt og drømmen om et bedre liv. Så ikke mindst lægger filmen op til at
diskutere, hvordan vi tager imod de flygtende, der kommer hertil.
I materialet her kommer vi ikke nærmere ind på at forklare og uddybe selve de
filmfaglige begreber såsom forskellige billedformater, lydtyper, m.m. Har man brug
for et overblik over de filmiske fortælleformer og virkemidler, der passer på
mellemtrinnet, kan det anbefales at supplere dette materiale med fx
undervisningsmaterialet ”Kortfilm til mellemtrinnet”, der består af 13 udvalgte
kortfilm samt undervisningsbogen ”Scene X. Kortfilm i dansk” af Malene Rungvald
Christensen. Bogen giver en let og overskuelig gennemgang af filmsprog,
kameraindstillinger m.m. Læs mere om materialet på www.dfi.dk/filmiskolen.
Filmstriben.dk
Som allerede nævnt er dette materiale i udgangspunktet baseret på, at skolen har
tegnet abonnement på Filmstriben – se www.filmstriben.dk. Filmstriben fungerer på
den måde, at man kan streame, dvs. afspille, filmen direkte via Internettet i
undervisningssituationen. Dette giver en større fleksibilitet end blot at afspille
filmen på DVD og åbner mulighed for, at man kan se og arbejde med filmen både
på storskærm eller tv (til fælles visning i klassen) samt på flere computere samtidig
(til arbejde i mindre grupper). Således kan man fx indlede med at se filmen samlet
i klassen, hvorefter eleverne i mindre grupper kan arbejde videre med den ved hver
deres computerskærm. Ved at eleverne kan spole ubegrænset i filmen, se de
samme sekvenser flere gange og sætte filmen i pause, opnår man en god mulighed
for, at de lægger mærke til detaljer i filmen og i det hele taget kommer meget
tættere på filmen og dens virkemidler.
At benytte Filmstriben i undervisningen kræver blot, at skolen har tegnet
abonnement, og at man benytter PCer (dvs ingen Mac-computere!). Desuden skal
skolen have en hæderlig bredbåndsforbindelse. Når man klikker sig ind på filmen,
kan man, før man kan se den, vælge mellem tre forskellige opløsninger. Har man
en normal, god båndbredde, anbefales det, at man vælger den højeste opløsning,
når man ser filmen samlet i klassen. Dermed opnår man at se filmen i DVD-kvalitet.
Arbejder eleverne derimod med samme film i flere mindre grupper, anbefales det,
at man vælger den laveste opløsning, da båndbredden ellers ikke altid vil være
tilstrækkelig.
Materialets opbygning
Materialet er inddelt i tre hovedblokke. Den første blok, Adskillelse, handler meget
om den vekslen, der i filmen hele tiden er mellem adskillelse og genforening. En
vekslen, der går igen både i filmens temaer og handling og den måde, den er
struktureret på. Denne blok er i høj grad baseret på, at eleverne har adgang til
Filmstriben, og er den af de tre blokke, der går mest i dybden med det filmfaglige.
Den anden blok, Håb?, handler kun i begrænset omfang om det filmsproglige, men
går til gengæld mere i dybden med nogle af filmens temaer: Håb om en bedre
fremtid og farens rolle. Denne blok er ikke afhængig af adgang til Filmstriben, men
lægger op til diskussioner og fælles arbejde i klassen.

BAWKE / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 5
Den sidste blok, At flygte, beskæftiger sig med temaer omkring flygtninge. Her
kan man både arbejde med, hvordan filmen skildrer flygtningetemaet, men man
kan også bruge filmen som afsæt til en mere bred diskussion af temaerne. Denne
blok er i nogen grad afhængig af adgang til Filmstriben.
Materialet er tænkt sådan, at man kan vælge at lade grupper i klassen arbejde med
hver sin blok. Man kan også vælge at lade grupper i klassen arbejde med hver
deres spørgsmål i de forskellige blokke.
Bagest i materialet finder I et simpelt hjælpeskema, hvor eleverne kan notere
detaljer omkring konkrete filmsekvenser, -indstillinger, lyd m.m.
Bemærk, at vi nedenfor af og til giver svar på arbejdsspørgsmålene i selve teksten
inden spørgsmålene. Meningen er her ikke, at svarene skal gives til eleverne på
forhånd, men snarere at give læreren et overblik og bedre mulighed for at støtte
eleverne i deres arbejde med filmen.

ADSKILLELSE
BAWKE / ADSKILLELSE / SIDE 6
Adskillelsen er et gennemgribende tema i ”Bawke”. Filmen handler om noget så
dramatisk som en dreng, der skilles fra sin far – og dermed fra sin familie og sine
rødder – måske for evigt. På et andet plan handler filmen om en dreng og hans far,
der er adskilt fra den verden, de kommer til: Selvom ingen enkeltpersoner i filmen
viser tegn på ikke at respektere dem, kan samfundet ikke rumme dem; de kan ikke
komme ind.
Filmen er i hele sin struktur bygget op omkring adskillelse, der bliver til
genforening, der bliver til adskillelse… Når filmen slutter, er adskillelsen definitiv.
Bemærk: Til arbejdsspørgsmålene kan I med fordel anvende hjælpeskemaet bagest
i dette materiale.
Til hjælp med spørgsmålene nedenfor er her en liste – med tidsangivelser – over
filmens opdeling i henholdsvis adskillelse og (gen)forening:
00.00-03.00: FORENING: Filmens anslag: Far og søn er forenet i flugten.
03.00-04.30: SNAK OG TRUSLER OM ADSKILLELSE: Faren truer med at gå og går
efter konflikt med sønnen om fodboldkortet.
04.30-06.50: GENFORENING: Drengen kalder på sin far, og de ender med at gå
videre hånd i hånd.
06.50-07.30: ADSKILLELSE: Drengen forvilder sig ind i et tog og bliver væk fra
faren på togstationen.
07.30-08.35: GENFORENING: Faren stiger selv på toget.
08.35-11.15: ADSKILLELSE: Drengen får kontakt med en pige og går sammen med
hende hen til vinduet. Der kommer billetkontrol, og faren forlader toget med
kontrollørerne. Drengen står alene af toget på en anden station.
11.15-11.35: GENFORENING: Far og søn er ført til samme flygtningecenter. Faren
opdager ham, men giver sig ikke til kende.
11.35-11.55: ADSKILLELSE: Faren føres ud til politibil.
11.55-12.30: FORSØG PÅ GENFORENING: Drengen opdager sin far og løber ud til
bilen og forsøger at få kontakt – faren lader som om, han ikke kender ham.
12.30-13.30: ULTIMATIVE ADSKILLELSE: Faren køres væk i bilen, drengen løber
efter men må opgive og står alene tilbage.
13.30-14.10: FORENING I HJERTET OG I ERINDRINGEN: Faren har kastet sin hue
med Zidane-fodboldkortet ud af vinduet. Sønnen samler huen og kortet op.
For at finde ud af, hvordan filmen viser os sit hovedtema, adskillelsen,
ved at have indbygget det i hele sin struktur, er det nødvendigt, at du
ser filmen igennem et par gange. Benyt pause- og spoleknapperne og
skriv ned på et papir, hver gang der sker en adskillelse eller en
genforening mellem far og søn. Husk også at skrive, hvordan lyden,
klipningen, kameraføringen, billedudsnittet er, når der sker en
adskillelse eller en genforening. Er der musik? Hvis ja, hvilken stemning
har den? Bevæger kameraet sig eller er det stille? Er der mange eller få
klip? Er der flest nærbilleder, totalbilleder eller supertotalbilleder? Hvor
mange gange er far og søn i alt forenet og adskilt?
Du vil sikkert opleve, at man kan se et skift i filmens sprog, hver gang
der sker et skift i forening/adskillelse. Kig på overgangen til scenen,
hvor der for første gang sker en adskillelse mellem far og søn (03.00):
Først ser man mange nære billeder af far og søn, filmet med et uroligt
kamera. Pludselig er kameraet roligt, og vi ser de to stå ved siden af
hinanden i et supertotal-billede. Beskriv lyd og musik før og efter
skiftet. Hvad viser filmen os gennem billede og lyd i dette skift?
Kig på scenen, hvor faren pludselig ikke kan få øje på sin søn på
stationen (06.50). Beskriv kameraføringen, klipningen og lyden.
Hvorfor mon filmen er klippet, som den er her? Hvilken følelse skaber
klipningen? Hvad sker der i lyd og billede, da faren får øje på sin søn?
Ændrer stemningen sig? Hvis ja: Beskriv hvad det er, der får
stemningen til at ændre sig.

BAWKE / ADSKILLELSE / SIDE 7
På en næsten symmetrisk måde spejler filmen den første adskillelse, der ikke blev
til noget, i den sidste og endelige: Filmen klipper mellem nærbilleder af far og søn,
hvorefter faren går/køres væk og drengen løber efter ham og råber ”bawke” (”far”).
Den sidste gang er der en glasrude imellem dem – en direkte, fysisk adskillelse –
og faren stopper ikke op. Via nogle enkle virkemidler viser filmen os, hvordan den
første adskillelse var et forvarsel om den endelige.
Kig på den første scene, hvor far og søn adskilles (03.00), og
sammenlign den med den sidste adskillelse (12.30), da faren køres væk
i bilen. Beskriv billeder, lyd og klip. Hvordan ligner de hinanden, og
hvordan adskiller de sig fra hinanden? Hvorfor lader filmen de to scener
ligne hinanden, og hvad betyder det, at de alligevel ikke ligner
hinanden helt? Skriv evt. jeres forslag op på tavlen.
Også filmens slutbillede spejler dens start. Filmen starter med et supertotalbillede
af en række lastbiler, hvorefter vi kommer ind på livet af far og søn i en række
nære billeder. I filmens slutning går vi fra nære billeder af far og søn for igen at
ende i et supertotalbillede af drengen, der står alene tilbage på en sneklædt mark.
Men hvor startbilledet er mørkt og dunkelt, er slutbilledet lyst. Og hvor lastbilerne i
startbillede maler en linie, der er en barriere og tyk mur hele vejen gennem
billedet, har slutbilledet dybde; landskabet er åbent. Og hvor starten bygger op til
en form for suspense eller spænding – hvad skal der ske med vores to
hovedpersoner? – er der en anden ro over slutningen.
Kig på filmens startbillede (00.00) og sammenlign det med filmens
slutbillede (14.05). Begge er supertotale billeder. Beskriv de to billeder:
Deres tekstur, farve, lys, dybde m.m. Sammenlign de to billeder: Hvor
er der lighedspunkter, og hvor adskiller de sig fra hinanden? Diskutér i
klassen hvad filmen vil sige med den måde, de to billeder ligner og
adskiller sig på.
Kig på filmens startscene (00.01.35) og filmens slutscene (11.35-
14.20). Beskriv de to scener: Billedudsnit, farve, lys og tekstur i
billederne, kamerabevægelser, klipperytme, lyd. Hvordan ligner de to
scener hinanden, og hvordan adskiller de sig fra hinanden? Hvordan er
deres stemning hver især? Fortæller de to scener os noget om, om
filmen ender lige så håbløst, som den begyndte – eller om der er sket
en udvikling?
Lyt til musikken i filmens start (00.00-01.35) og i filmens slutning
(12.30-14.20). Beskriv de to stykker musik. Hvordan er deres
stemning? Hvordan hænger musikkens stemning sammen med
billederne? Hvordan adskiller de to stykker musik sig fra hinanden?
Hvad fortæller de to stykker musik os om henholdsvis filmens start og
slutning?
Prøv evt. at se de to sekvenser uden lyd: hvad gør det for oplevelsen af
stemningen?
Filmen gør meget ud af uden ord men i sin æstetik at fortælle os om den
adskillelse, der er mellem far/søn og den nye verden, de ankommer i. Billederne
har ofte nogle planer, der er adskilte fra hinanden, og far og søn er spærret inde
imellem linier og barrierer i forgrunden. Det er stort set kun farens og sønnens
ansigter, man ser; alle andre bevæger sig som en anonym grød rundt om dem.
Kig nøje på sekvensen, hvor far og søn er på vej mod stationen, efter at
de har været uenige om Zidane-fodboldkortet (05.25-06.15). Beskriv
billederne: Hvordan er deres forgrund og baggrund? Hvor befinder far
og søn sig i billedet? Hænger billedplanerne sammen – eller virker de
adskilte fra hinanden? Hvorfor ser billederne ud, som de gør? Hvad er
det for en stemning eller følelse, de gerne vil have frem i os som
tilskuere? Illustrerer billederne en stemning på gaden? Menneskerne
på gadens følelser? Eller far og søns følelser?

BAWKE / ADSKILLELSE / SIDE 8
Kig på faren og sønnen i forhold til alle de andre mennesker. Hvordan
er de andre mennesker filmet? Får man en fornemmelse af, at far og
søn er lige som alle de andre? Hvordan synes du, det ser ud til, at far og
søn har det blandt alle de andre?

HÅB?
BAWKE / HÅB? / SIDE 9
”Bawke” ender sørgeligt, da far og søn må skilles. Eller gør den? I virkeligheden har
filmen en åben slutning, hvor vi ikke ved, hvad der videre vil ske med
hovedpersonerne. I filmens slutning får drengen det fodboldkort, som faren tog fra
ham i starten af filmen. Kortet er en af filmens vigtigste metaforer – et billede på
både drengens historie og fortid, men også på håbet og en drøm om, at man kan
blive til noget andet og stort.
Hvorfor tror I, at faren til sidst giver drengen det kort, han i starten af
filmen insisterede på, at han ikke måtte have på sig?
Hvad tror I, kortet betyder for drengen?
Filmens titel, ”Bawke”, betyder ”far”. Man kan vælge at fortolke filmen derhen, at
den også handler om faderrollen i bred forstand. Kan en far elske sit barn så højt,
at han er nødt til at forlade det for at beskytte det? Hvordan kan en far træffe de
rigtige valg på sit barns vegne? Hvornår kan han lade det være op til barnet selv at
tage vare på sit liv?
I scenen hvor far og søn kører i toget, oplever faren, hvordan hans søn får kontakt
med en lyshåret pige på hans egen alder. De rykker op forrest i togvognen, vender
ryggen mod deres forældre og kigger ud af vinduet.
Bliver faren glad eller ked af det, da hans søn sætter sig op foran i toget
med pigen?
Tror du, faren tænker på, hvordan hans dreng vil klare sig fremover, da
han ser ham sidde sammen med pigen?
Det er umiddelbart meget svært at forstå, at en far kan være nødt til at forlade sit
barn, fordi han ønsker det et godt liv.
Diskuter i klassen, om I synes, at faren gør det rigtige. Hvad tror I, det
er for et liv, de to er flygtet fra? Kan I forstå, at faren handler, som han
gør?
Der er sandsynligvis ikke nogen i klassen, der har oplevet det samme
som drengen i filmen. Men er der alligevel noget ved faren og drengen,
I kan kende fra jer selv – måske i lidt mindre målestok?
Har I oplevet situationer, hvor I har følt jer svigtet af jeres forældre,
selvom de har prøvet at gøre det, de troede var bedst for jer?
Filmen slutter dér, hvor den har fanget vores opmærksomhed og givet os indsigt og
følelser i forhold til de to flygtende – men uden at fortælle, hvad der videre sker
med dem. Dermed forsøger den at få os selv til at tænke videre, når filmen slutter.
Hvad tror I, der videre sker med dels faren, dels drengen?
Hvad tror I, der ville være sket, hvis faren og sønnen var blevet
sammen?

AT FLYGTE
BAWKE / AT FLYGTE / SIDE 10
At være på flugt og forlade sine rødder, sin familie, alt hvad man ejer og har, for et
liv i uvished, et liv i et samfund, hvor man måske slet ikke er velkommen. Hvis ikke
man selv har prøvet det, er det svært at forestille sig, hvor svært det må være.
”Bawke”’s instruktør Hisham Zaman har udtalt, at hans ønske med filmen er at få
publikum til at føle en større forståelse for figurerne; at figurerne lever videre i
publikums tanker, når filmen er slut.
Hele interviewet med Hisham Zaman kan læses på denne adresse (på engelsk):
http://pov.imv.au.dk/Issue_21/section_1/artc2A.html
Filmens ærinde er tydeligvis ikke at fortælle en meget konkret historie om nogle
flygtninge fra et bestemt land eller en bestemt kultur. Tværtimod er det filmens
generelle stil at etablere et anonymt og universelt perspektiv ved ikke at nævne
navne, geografiske placeringer eller andet, der kan lede tankerne hen på en
konkret baggrundshistorie. Uanset hvem de to flygtninge er, og hvad de kommer
fra, handler det om at etablere nogle følelser og en forståelse hos publikum for den
situation, de er i her og nu. Det understreger filmen bl.a. ved på en gang at være
realistisk i sin form og samtidig bruge melodramatiske elementer såsom musikken,
de mange nærbilleder og den trykkede stemning.
Diskuter i klassen hvordan jeres følelser er for drengen, når filmen
slutter. Hvordan har han det? Hvordan kan han få et godt liv? Hvad skal
der helt præcist til, for at han kommer til at klare sig godt?
Tror I nogensinde, at faren og drengen kommer til at se hinanden igen?
Hvis de kommer til at se hinanden, hvordan tror I så, det kommer til at
ske? Og hvordan går deres møde med hinanden?
I Danmark ankommer der op mod 300 uledsagede børneflygtninge om året. De
bliver behandlet efter gældende regler og konventioner. Men mange lever i en
dagligdag i frygt og uden kontakt til det samfund, de er havnet i. Læs eventuelt
mere på de hjemmesider, der linkes til i kapitlet ”Links og supplerende materiale”. I
kan også se filmen ”I skjul” (enten på dvd’en med ”Bawke” eller via Filmstriben) –
en animeret dokumentarfilm, der kommer helt tæt på en flygtningedreng, der må
leve under jorden i Sverige.
I ”Bawke” er der ingen af de personer, faren og drengen støder på, der bliver gjort
til skurke. Filmen beskriver omhyggeligt alle, såvel betjente som togkontrollører,
som ordentlige mennesker, der behandler dem anstændigt og efter reglerne.
Alligevel kan samfundet som sådan ikke rumme dem. Filmen synes at spørge,
hvorfor det er sådan. En del af svaret giver filmen muligvis ved at skildre
samfundets forskellige repræsentanter som anonyme skikkelser, der udfylder en
funktion – men undgår at træde i karakter og handle som individer.
Kig filmen igennem og læg mærke til de samfundsrepræsentanter, far
og søn kommer i kontakt med. Se på billetkontrollørerne (08.40,
09.35), og politifolkene på flygtningecenteret (10.35). Hvordan
fremstiller filmen dem? Hvordan opfører de sig over for faren? Hvordan
er de placeret i billedet i forhold til fx faren? Ser man deres ansigter?
Får man en fornemmelse af, hvordan de er som mennesker hver især?
Hvorfor tror I, at filmen viser billetkontrollørerne og betjentene på den
måde?
Som en af de eneste får betjenten, der til slut kører faren væk, lov til at dvæle i et
nærbillede og ”få et ansigt”. Tilmed tillægges han menneskelige værdier: Han
handler på egen hånd imod reglerne og overser tilsyneladende bevidst, at faren
tydeligvis har en relation til drengen uden for bilen.
Kig på scenen, hvor betjenten skal til at køre væk med faren i
politibilen (11.50). Hvorfor viser filmen et nærbillede af hans ansigt,
når vi ikke har set de andre betjente og myndighedspersoner tæt på?

Hvilket indtryk får vi af betjenten?
Handler betjenten som han skal ifølge reglerne?
BAWKE / AT FLYGTE / SIDE 11
Tror I, at han selv er far – og måske tænker på, at det kunne have
været hans eget barn i bilen?
Synes I, at det er godt eller skidt, at betjenten vælger at lade som om,
han ikke forstår, at faren og drengen kender hinanden? Hvad ville I
have gjort i hans sted?
Diskuter i klassen, hvad man som menneske kan og bør gøre, hvis man
er i kontakt med en flygtning eller en i en lignende situation. Skal man
nøjes med at behandle vedkommende helt neutralt og gå ud fra, at
”samfundet” tager sig af de problemer, han eller hun har? Eller har man
et ansvar for at gøre noget mere?
Forestil jer at drengen fra filmen startede i jeres klasse efter, at han var
blevet efterladt af sin far – hvordan ville I reagere? Hvad ville I stille
op?

BAWKE / LINKS OG SUPPLERENDE MATERIALE / SIDE 12
LINKS OG SUPPLERENDE MATERIALE
Filmstriben:
www.filmstriben.dk
Interview med Hisham Zaman i tidsskriftet P.O.V:
http://pov.imv.au.dk/Issue_21/section_1/artc2A.html
Hjælpeorganisationer og organisationer – her kan du finde mange
informationer, skolemateriale m.m.:
www.boernpaaflugt.dk
www.boerneraadet.dk
www.flygtninge-i-fare.dk
www.unicef.dk
www.redbarnet.dk
www.roedekors.dk
www.amnesty.dk
www.noedhjaelp.dk
www.ms.dk
www.flygtning.dk
www.viskaberfred.dk
Supplerende materiale om filmsproglige virkemidler og kortfilm:
”Kortfilm til mellemtrinet” – undervisningsmateriale fra Gyldendal og DFI bestående
af en lærebog og 13 kortfilm. Læs mere på www.dfi.dk/filmiskolen/.

HJÆLPESKEMA - TIL FILMANALYSE
Tegn eller beskriv billedudsnit,
perspektiv, komposition m.m.:
BAWKE / HJÆLPESKEMA - TIL FILMANALYSE / SIDE 13
Noter handling, lyd, musik, evt.
dialog og alt det, der er
karakteristisk ved indstillingen,
scenen eller sekvensen:

KOLOFON
”Bawke” – et undervisningsmateriale
Af Barbara Scherfig
Stillfoto
Det Danske Filminstitut/Billed- & Plakatarkivet
Redaktion
Flemming Kaspersen
Udgiver
Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55
1123 København K
Kommentarer til dette materiale kan rettes til undervisning@dfi.dk
Det Danske Filminstitut © 2007
BAWKE / KOLOFON / SIDE 14