26.07.2013 Views

Bawke - Det Danske Filminstitut

Bawke - Det Danske Filminstitut

Bawke - Det Danske Filminstitut

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

AT FLYGTE

BAWKE / AT FLYGTE / SIDE 10

At være på flugt og forlade sine rødder, sin familie, alt hvad man ejer og har, for et

liv i uvished, et liv i et samfund, hvor man måske slet ikke er velkommen. Hvis ikke

man selv har prøvet det, er det svært at forestille sig, hvor svært det må være.

”Bawke”’s instruktør Hisham Zaman har udtalt, at hans ønske med filmen er at få

publikum til at føle en større forståelse for figurerne; at figurerne lever videre i

publikums tanker, når filmen er slut.

Hele interviewet med Hisham Zaman kan læses på denne adresse (på engelsk):

http://pov.imv.au.dk/Issue_21/section_1/artc2A.html

Filmens ærinde er tydeligvis ikke at fortælle en meget konkret historie om nogle

flygtninge fra et bestemt land eller en bestemt kultur. Tværtimod er det filmens

generelle stil at etablere et anonymt og universelt perspektiv ved ikke at nævne

navne, geografiske placeringer eller andet, der kan lede tankerne hen på en

konkret baggrundshistorie. Uanset hvem de to flygtninge er, og hvad de kommer

fra, handler det om at etablere nogle følelser og en forståelse hos publikum for den

situation, de er i her og nu. Det understreger filmen bl.a. ved på en gang at være

realistisk i sin form og samtidig bruge melodramatiske elementer såsom musikken,

de mange nærbilleder og den trykkede stemning.

Diskuter i klassen hvordan jeres følelser er for drengen, når filmen

slutter. Hvordan har han det? Hvordan kan han få et godt liv? Hvad skal

der helt præcist til, for at han kommer til at klare sig godt?

Tror I nogensinde, at faren og drengen kommer til at se hinanden igen?

Hvis de kommer til at se hinanden, hvordan tror I så, det kommer til at

ske? Og hvordan går deres møde med hinanden?

I Danmark ankommer der op mod 300 uledsagede børneflygtninge om året. De

bliver behandlet efter gældende regler og konventioner. Men mange lever i en

dagligdag i frygt og uden kontakt til det samfund, de er havnet i. Læs eventuelt

mere på de hjemmesider, der linkes til i kapitlet ”Links og supplerende materiale”. I

kan også se filmen ”I skjul” (enten på dvd’en med ”Bawke” eller via Filmstriben) –

en animeret dokumentarfilm, der kommer helt tæt på en flygtningedreng, der må

leve under jorden i Sverige.

I ”Bawke” er der ingen af de personer, faren og drengen støder på, der bliver gjort

til skurke. Filmen beskriver omhyggeligt alle, såvel betjente som togkontrollører,

som ordentlige mennesker, der behandler dem anstændigt og efter reglerne.

Alligevel kan samfundet som sådan ikke rumme dem. Filmen synes at spørge,

hvorfor det er sådan. En del af svaret giver filmen muligvis ved at skildre

samfundets forskellige repræsentanter som anonyme skikkelser, der udfylder en

funktion – men undgår at træde i karakter og handle som individer.

Kig filmen igennem og læg mærke til de samfundsrepræsentanter, far

og søn kommer i kontakt med. Se på billetkontrollørerne (08.40,

09.35), og politifolkene på flygtningecenteret (10.35). Hvordan

fremstiller filmen dem? Hvordan opfører de sig over for faren? Hvordan

er de placeret i billedet i forhold til fx faren? Ser man deres ansigter?

Får man en fornemmelse af, hvordan de er som mennesker hver især?

Hvorfor tror I, at filmen viser billetkontrollørerne og betjentene på den

måde?

Som en af de eneste får betjenten, der til slut kører faren væk, lov til at dvæle i et

nærbillede og ”få et ansigt”. Tilmed tillægges han menneskelige værdier: Han

handler på egen hånd imod reglerne og overser tilsyneladende bevidst, at faren

tydeligvis har en relation til drengen uden for bilen.

Kig på scenen, hvor betjenten skal til at køre væk med faren i

politibilen (11.50). Hvorfor viser filmen et nærbillede af hans ansigt,

når vi ikke har set de andre betjente og myndighedspersoner tæt på?

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!