Bawke - Det Danske Filminstitut

AT FLYGTE
BAWKE / AT FLYGTE / SIDE 10
At være på flugt og forlade sine rødder, sin familie, alt hvad man ejer og har, for et
liv i uvished, et liv i et samfund, hvor man måske slet ikke er velkommen. Hvis ikke
man selv har prøvet det, er det svært at forestille sig, hvor svært det må være.
”Bawke”’s instruktør Hisham Zaman har udtalt, at hans ønske med filmen er at få
publikum til at føle en større forståelse for figurerne; at figurerne lever videre i
publikums tanker, når filmen er slut.
Hele interviewet med Hisham Zaman kan læses på denne adresse (på engelsk):
http://pov.imv.au.dk/Issue_21/section_1/artc2A.html
Filmens ærinde er tydeligvis ikke at fortælle en meget konkret historie om nogle
flygtninge fra et bestemt land eller en bestemt kultur. Tværtimod er det filmens
generelle stil at etablere et anonymt og universelt perspektiv ved ikke at nævne
navne, geografiske placeringer eller andet, der kan lede tankerne hen på en
konkret baggrundshistorie. Uanset hvem de to flygtninge er, og hvad de kommer
fra, handler det om at etablere nogle følelser og en forståelse hos publikum for den
situation, de er i her og nu. Det understreger filmen bl.a. ved på en gang at være
realistisk i sin form og samtidig bruge melodramatiske elementer såsom musikken,
de mange nærbilleder og den trykkede stemning.
Diskuter i klassen hvordan jeres følelser er for drengen, når filmen
slutter. Hvordan har han det? Hvordan kan han få et godt liv? Hvad skal
der helt præcist til, for at han kommer til at klare sig godt?
Tror I nogensinde, at faren og drengen kommer til at se hinanden igen?
Hvis de kommer til at se hinanden, hvordan tror I så, det kommer til at
ske? Og hvordan går deres møde med hinanden?
I Danmark ankommer der op mod 300 uledsagede børneflygtninge om året. De
bliver behandlet efter gældende regler og konventioner. Men mange lever i en
dagligdag i frygt og uden kontakt til det samfund, de er havnet i. Læs eventuelt
mere på de hjemmesider, der linkes til i kapitlet ”Links og supplerende materiale”. I
kan også se filmen ”I skjul” (enten på dvd’en med ”Bawke” eller via Filmstriben) –
en animeret dokumentarfilm, der kommer helt tæt på en flygtningedreng, der må
leve under jorden i Sverige.
I ”Bawke” er der ingen af de personer, faren og drengen støder på, der bliver gjort
til skurke. Filmen beskriver omhyggeligt alle, såvel betjente som togkontrollører,
som ordentlige mennesker, der behandler dem anstændigt og efter reglerne.
Alligevel kan samfundet som sådan ikke rumme dem. Filmen synes at spørge,
hvorfor det er sådan. En del af svaret giver filmen muligvis ved at skildre
samfundets forskellige repræsentanter som anonyme skikkelser, der udfylder en
funktion – men undgår at træde i karakter og handle som individer.
Kig filmen igennem og læg mærke til de samfundsrepræsentanter, far
og søn kommer i kontakt med. Se på billetkontrollørerne (08.40,
09.35), og politifolkene på flygtningecenteret (10.35). Hvordan
fremstiller filmen dem? Hvordan opfører de sig over for faren? Hvordan
er de placeret i billedet i forhold til fx faren? Ser man deres ansigter?
Får man en fornemmelse af, hvordan de er som mennesker hver især?
Hvorfor tror I, at filmen viser billetkontrollørerne og betjentene på den
måde?
Som en af de eneste får betjenten, der til slut kører faren væk, lov til at dvæle i et
nærbillede og ”få et ansigt”. Tilmed tillægges han menneskelige værdier: Han
handler på egen hånd imod reglerne og overser tilsyneladende bevidst, at faren
tydeligvis har en relation til drengen uden for bilen.
Kig på scenen, hvor betjenten skal til at køre væk med faren i
politibilen (11.50). Hvorfor viser filmen et nærbillede af hans ansigt,
når vi ikke har set de andre betjente og myndighedspersoner tæt på?