Bawke - Det Danske Filminstitut
Bawke - Det Danske Filminstitut
Bawke - Det Danske Filminstitut
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
BAWKE<br />
- ET UNDERVISNINGSMATERIALE<br />
Niveau: 4.-7. klasse<br />
Fag: Dansk<br />
INDHOLD:<br />
Til læreren .................................................................................................. 2<br />
Filmens handling ........................................................................................ 3<br />
Arbejdet med filmen ................................................................................... 4<br />
Adskillelse .................................................................................................. 6<br />
Håb? ........................................................................................................... 9<br />
At flygte .................................................................................................... 10<br />
Links og supplerende materiale ................................................................ 12<br />
Hjælpeskema - til filmanalyse ................................................................... 13<br />
Kolofon ..................................................................................................... 14<br />
<strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Filminstitut</strong> © 2007<br />
Gothersgade 55 / 1123 København K / 3374 3400 / www.dfi.dk<br />
FILMENS CREDITS:<br />
Originaltitel: <strong>Bawke</strong><br />
Instruktion og manuskript: Hisham Zaman<br />
Norge, 2005, 16 min.<br />
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år<br />
Medvirkende:<br />
Far: Sedar Ahmad Saleh<br />
Søn: Broa Ako Rasol
TIL LÆREREN<br />
BAWKE / TIL LÆREREN / SIDE 2<br />
”Til alle dem, der forlader hjemland, rødder og sprog for at få et bedre liv”.<br />
Med denne dedikation afslutter instruktøren Hisham Zaman den prisbelønnede<br />
norske novellefilm ”<strong>Bawke</strong>” – der betyder ”far” på kurdisk. Filmen er en gribende<br />
beretning om en far og hans søn på flugt. Efter at være flygtet op gennem Europa<br />
ankommer de to til Norge, men det betyder langt fra, at deres problemer er slut.<br />
Tværtimod lurer uvisheden og truslen om adskillelse. Fra filmens start fornemmer<br />
vi farens dilemma, i og med at de to er nødt til at skilles for at forbedre muligheden<br />
for at få lov til at blive. Og ved filmens slutning tvinges han definitivt ud i et af de<br />
værst tænkelige valg: Valget mellem at blive ved sin søns side – med fare for at de<br />
begge bliver sendt tilbage – og at efterlade ham, så sønnen kan få et bedre liv, end<br />
det, de flygtede fra.<br />
”<strong>Bawke</strong>” er på én gang en barsk og følsom film. Uden at benytte mange ord og<br />
uden at løfte pegefingre fortæller den på eksemplarisk vis sin historie i et ekstremt<br />
velkomponeret og stramt filmsprog. Ikke en billedkomposition og ikke en lyd er<br />
overladt til tilfældigheder, når instruktøren til fulde udnytter det korte<br />
fiktionsformat til at skabe følelser og stemninger, vi som publikum suges ind i.<br />
Udtrykket er realistisk og til tider næsten dokumentarisk. Samtidig vidner filmens<br />
dramaturgi og fx dens ofte melodramatiske brug af musik om et klassisk<br />
fiktionsfilmsprog.<br />
Hisham Zaman har selv sagt om sin film, at han har ønsket at lave en fiktionsfilm<br />
med en dokumentarisk stemning, uden at det ene skulle være på det andets<br />
bekostning. Hans film skulle have en mening, men det lå ham også på sinde at<br />
skabe spænding og at underholde sit publikum.<br />
At ”<strong>Bawke</strong>” både er filmisk velfortalt og rummer en række vigtige temaer omkring<br />
flygtninge og indvandrere, gør den egnet til undervisningsbrug i bred forstand. På<br />
det filmfaglige område er det oplagt at diskutere, hvordan filmen bruger<br />
billedkomposition, lyd, klipning, m.v. til at fortælle sin historie og til at skabe en<br />
bestemt stemning. På det tematiske område lægger filmen op til diskussion af og<br />
forståelse for de mange, der opgiver alt, hvad de har, for at komme til Europa som<br />
flygtninge.<br />
<strong>Det</strong>te materiale er tænk til at kunne benyttes i sammenhæng med<br />
streamingtjenesten Filmstriben, hvor man kan se film fra bl.a. <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong><br />
<strong>Filminstitut</strong> direkte over internettet i dvd-kvalitet. Læs mere om Filmstriben på<br />
hjemmesiden www.filmstriben.dk. Tanken er, at klassen dels kan se filmen<br />
sammen via Filmstriben, og at eleverne desuden kan arbejde i mindre grupper med<br />
filmens sprog via Filmstriben.<br />
God arbejdslyst!<br />
Barbara Scherfig
FILMENS HANDLING<br />
BAWKE / FILMENS HANDLING / SIDE 3<br />
<strong>Det</strong> er halvmørkt og diset – en række lastbiler holder parkeret på en rasteplads. En<br />
dreng og hans far krydser vejen og klipper hul i hegnet ind til lastbilerne. De sniger<br />
sig af sted og kravler op og gemmer sig under en af lastbilerne, der straks efter<br />
sætter i gang. De to er på flugt. Snavsede og forkomne hænger de under lastbilens<br />
bug, mens den transporterer dem til deres mål, Norge, hvor de ender i en<br />
containerhavn og nu står over for endnu en stor udfordring.<br />
Efter at have gjort sin søn i stand instruerer faren ham i, hvordan han alene skal gå<br />
hen og kontakte myndighederne, da han lettere vil blive lukket ind, når han er et<br />
barn. Drengen bliver ked af det og vil ikke have, at de to skal skilles. Han kan ikke<br />
klare at flygte mere, siger han. Faren lover, at det er sidste gang. I hånden knuger<br />
drengen nogle kort med billeder af fodboldhelte. Faren vil have, at han afleverer<br />
dem, da politiet ikke må kunne finde noget, der peger på, hvor de kommer fra. Men<br />
drengen nægter at aflevere kortet med sin helt, Zidane. <strong>Det</strong> kommer til en konflikt,<br />
hvor faren truer med at forlade sønnen og rent faktisk går, men tøver da drengen<br />
bryder sammen og kalder på ham: ”bawke”. Faren siger, at her kan sønnen jo blive<br />
en Zidane – og tager kortet fra ham.<br />
Efter at være kommet gennem byens kaos, ender de på banegården, hvor faren<br />
beder sønnen vente, mens han spørger om vej til politistationen. Drengen forvilder<br />
sig ind i et tog, og efter panisk at have kigget efter ham er faren nødt til at følge<br />
efter ham. I toget får drengen kontakt med en pige på hans egen alder, og det ser<br />
ud til at glæde faren. Men da et hold billetkontrollører pludselig kommer ind ad<br />
døren, tager han en hurtig beslutning og løber, efter at have sendt sin intetanende<br />
søn et hurtigt (sidste) blik, ud af toget med kontrollørerne efter sig. Mens faren<br />
bliver holdt tilbage på et kontor, opdager drengen, at han er blevet ladt alene. Han<br />
stiger af toget og lægger sig til at sove på en bænk. Uden at vide det bliver de<br />
senere begge kørt til det samme flygtningecenter.<br />
Under afhøringen får faren at vide, at han vil blive sendt tilbage. På vej ud får han i<br />
lokalet ved siden af øje på sin søn, der smiler og snakker med et andet barn. Men<br />
faren har nu definitivt taget en meget svær beslutning på sin og sin søns vegne –<br />
og lader som ingenting.<br />
Mens faren eskorteres ud til en politibil, får sønnen øje på ham og løber efter. Han<br />
banker på den lukkede bilrude, der adskiller ham fra hans far, og kalder på ham –<br />
men faren reagerer ikke. Inde i bilen tøver betjenten med at køre og spørger faren,<br />
om han kender drengen. Faren benægter dette, og selvom betjenten ikke ser ud til<br />
at tro ham, sætter han efter en stund bilen i gang. Drengen løber desperat efter<br />
bilen, men må til sidst give op. Mens han med tårer i øjnene forgæves kalder<br />
”bawke”, tager faren, også med tårerne trillende ned ad kinderne, sin hue af i bilen.<br />
Hans søn finder den lidt efter i sneen. Inde i den ligger hans kort med fodboldhelten<br />
Zidane.
ARBEJDET MED FILMEN<br />
BAWKE / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 4<br />
”<strong>Bawke</strong>” er en film med mange facetter, og man kan arbejde med den på mange<br />
måder i undervisningen.<br />
I sit filmsprog rummer den en fornem brug af forskellige virkemidler<br />
(kameraindstillinger, lyd, m.m.). De indgår naturligt i fortællingen, så filmen<br />
samtidig ikke er svær at gå til. <strong>Det</strong>te gør den meget velegnet i en<br />
undervisningssituation, hvor man ønsker at fokusere på det rent filmfaglige og give<br />
eleverne et indblik i, hvordan en historie kan fortælles og struktureres på film.<br />
Man kan kombinere det filmfaglige med at arbejde med filmens temaer. Men man<br />
kan naturligvis også tage udgangspunkt i indholdet og bruge filmen i et rent<br />
tematisk undervisningsforløb. Med sin meget gribende flygtningehistorie egner<br />
filmen sig godt til at arbejde med mange af de spørgsmål, der knytter sig til<br />
indvandrere og især flygtninge. Filmen har især blik for de menneskelige aspekter<br />
omkring flugt og drømmen om et bedre liv. Så ikke mindst lægger filmen op til at<br />
diskutere, hvordan vi tager imod de flygtende, der kommer hertil.<br />
I materialet her kommer vi ikke nærmere ind på at forklare og uddybe selve de<br />
filmfaglige begreber såsom forskellige billedformater, lydtyper, m.m. Har man brug<br />
for et overblik over de filmiske fortælleformer og virkemidler, der passer på<br />
mellemtrinnet, kan det anbefales at supplere dette materiale med fx<br />
undervisningsmaterialet ”Kortfilm til mellemtrinnet”, der består af 13 udvalgte<br />
kortfilm samt undervisningsbogen ”Scene X. Kortfilm i dansk” af Malene Rungvald<br />
Christensen. Bogen giver en let og overskuelig gennemgang af filmsprog,<br />
kameraindstillinger m.m. Læs mere om materialet på www.dfi.dk/filmiskolen.<br />
Filmstriben.dk<br />
Som allerede nævnt er dette materiale i udgangspunktet baseret på, at skolen har<br />
tegnet abonnement på Filmstriben – se www.filmstriben.dk. Filmstriben fungerer på<br />
den måde, at man kan streame, dvs. afspille, filmen direkte via Internettet i<br />
undervisningssituationen. <strong>Det</strong>te giver en større fleksibilitet end blot at afspille<br />
filmen på DVD og åbner mulighed for, at man kan se og arbejde med filmen både<br />
på storskærm eller tv (til fælles visning i klassen) samt på flere computere samtidig<br />
(til arbejde i mindre grupper). Således kan man fx indlede med at se filmen samlet<br />
i klassen, hvorefter eleverne i mindre grupper kan arbejde videre med den ved hver<br />
deres computerskærm. Ved at eleverne kan spole ubegrænset i filmen, se de<br />
samme sekvenser flere gange og sætte filmen i pause, opnår man en god mulighed<br />
for, at de lægger mærke til detaljer i filmen og i det hele taget kommer meget<br />
tættere på filmen og dens virkemidler.<br />
At benytte Filmstriben i undervisningen kræver blot, at skolen har tegnet<br />
abonnement, og at man benytter PCer (dvs ingen Mac-computere!). Desuden skal<br />
skolen have en hæderlig bredbåndsforbindelse. Når man klikker sig ind på filmen,<br />
kan man, før man kan se den, vælge mellem tre forskellige opløsninger. Har man<br />
en normal, god båndbredde, anbefales det, at man vælger den højeste opløsning,<br />
når man ser filmen samlet i klassen. Dermed opnår man at se filmen i DVD-kvalitet.<br />
Arbejder eleverne derimod med samme film i flere mindre grupper, anbefales det,<br />
at man vælger den laveste opløsning, da båndbredden ellers ikke altid vil være<br />
tilstrækkelig.<br />
Materialets opbygning<br />
Materialet er inddelt i tre hovedblokke. Den første blok, Adskillelse, handler meget<br />
om den vekslen, der i filmen hele tiden er mellem adskillelse og genforening. En<br />
vekslen, der går igen både i filmens temaer og handling og den måde, den er<br />
struktureret på. Denne blok er i høj grad baseret på, at eleverne har adgang til<br />
Filmstriben, og er den af de tre blokke, der går mest i dybden med det filmfaglige.<br />
Den anden blok, Håb?, handler kun i begrænset omfang om det filmsproglige, men<br />
går til gengæld mere i dybden med nogle af filmens temaer: Håb om en bedre<br />
fremtid og farens rolle. Denne blok er ikke afhængig af adgang til Filmstriben, men<br />
lægger op til diskussioner og fælles arbejde i klassen.
BAWKE / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 5<br />
Den sidste blok, At flygte, beskæftiger sig med temaer omkring flygtninge. Her<br />
kan man både arbejde med, hvordan filmen skildrer flygtningetemaet, men man<br />
kan også bruge filmen som afsæt til en mere bred diskussion af temaerne. Denne<br />
blok er i nogen grad afhængig af adgang til Filmstriben.<br />
Materialet er tænkt sådan, at man kan vælge at lade grupper i klassen arbejde med<br />
hver sin blok. Man kan også vælge at lade grupper i klassen arbejde med hver<br />
deres spørgsmål i de forskellige blokke.<br />
Bagest i materialet finder I et simpelt hjælpeskema, hvor eleverne kan notere<br />
detaljer omkring konkrete filmsekvenser, -indstillinger, lyd m.m.<br />
Bemærk, at vi nedenfor af og til giver svar på arbejdsspørgsmålene i selve teksten<br />
inden spørgsmålene. Meningen er her ikke, at svarene skal gives til eleverne på<br />
forhånd, men snarere at give læreren et overblik og bedre mulighed for at støtte<br />
eleverne i deres arbejde med filmen.
ADSKILLELSE<br />
BAWKE / ADSKILLELSE / SIDE 6<br />
Adskillelsen er et gennemgribende tema i ”<strong>Bawke</strong>”. Filmen handler om noget så<br />
dramatisk som en dreng, der skilles fra sin far – og dermed fra sin familie og sine<br />
rødder – måske for evigt. På et andet plan handler filmen om en dreng og hans far,<br />
der er adskilt fra den verden, de kommer til: Selvom ingen enkeltpersoner i filmen<br />
viser tegn på ikke at respektere dem, kan samfundet ikke rumme dem; de kan ikke<br />
komme ind.<br />
Filmen er i hele sin struktur bygget op omkring adskillelse, der bliver til<br />
genforening, der bliver til adskillelse… Når filmen slutter, er adskillelsen definitiv.<br />
Bemærk: Til arbejdsspørgsmålene kan I med fordel anvende hjælpeskemaet bagest<br />
i dette materiale.<br />
Til hjælp med spørgsmålene nedenfor er her en liste – med tidsangivelser – over<br />
filmens opdeling i henholdsvis adskillelse og (gen)forening:<br />
00.00-03.00: FORENING: Filmens anslag: Far og søn er forenet i flugten.<br />
03.00-04.30: SNAK OG TRUSLER OM ADSKILLELSE: Faren truer med at gå og går<br />
efter konflikt med sønnen om fodboldkortet.<br />
04.30-06.50: GENFORENING: Drengen kalder på sin far, og de ender med at gå<br />
videre hånd i hånd.<br />
06.50-07.30: ADSKILLELSE: Drengen forvilder sig ind i et tog og bliver væk fra<br />
faren på togstationen.<br />
07.30-08.35: GENFORENING: Faren stiger selv på toget.<br />
08.35-11.15: ADSKILLELSE: Drengen får kontakt med en pige og går sammen med<br />
hende hen til vinduet. Der kommer billetkontrol, og faren forlader toget med<br />
kontrollørerne. Drengen står alene af toget på en anden station.<br />
11.15-11.35: GENFORENING: Far og søn er ført til samme flygtningecenter. Faren<br />
opdager ham, men giver sig ikke til kende.<br />
11.35-11.55: ADSKILLELSE: Faren føres ud til politibil.<br />
11.55-12.30: FORSØG PÅ GENFORENING: Drengen opdager sin far og løber ud til<br />
bilen og forsøger at få kontakt – faren lader som om, han ikke kender ham.<br />
12.30-13.30: ULTIMATIVE ADSKILLELSE: Faren køres væk i bilen, drengen løber<br />
efter men må opgive og står alene tilbage.<br />
13.30-14.10: FORENING I HJERTET OG I ERINDRINGEN: Faren har kastet sin hue<br />
med Zidane-fodboldkortet ud af vinduet. Sønnen samler huen og kortet op.<br />
For at finde ud af, hvordan filmen viser os sit hovedtema, adskillelsen,<br />
ved at have indbygget det i hele sin struktur, er det nødvendigt, at du<br />
ser filmen igennem et par gange. Benyt pause- og spoleknapperne og<br />
skriv ned på et papir, hver gang der sker en adskillelse eller en<br />
genforening mellem far og søn. Husk også at skrive, hvordan lyden,<br />
klipningen, kameraføringen, billedudsnittet er, når der sker en<br />
adskillelse eller en genforening. Er der musik? Hvis ja, hvilken stemning<br />
har den? Bevæger kameraet sig eller er det stille? Er der mange eller få<br />
klip? Er der flest nærbilleder, totalbilleder eller supertotalbilleder? Hvor<br />
mange gange er far og søn i alt forenet og adskilt?<br />
Du vil sikkert opleve, at man kan se et skift i filmens sprog, hver gang<br />
der sker et skift i forening/adskillelse. Kig på overgangen til scenen,<br />
hvor der for første gang sker en adskillelse mellem far og søn (03.00):<br />
Først ser man mange nære billeder af far og søn, filmet med et uroligt<br />
kamera. Pludselig er kameraet roligt, og vi ser de to stå ved siden af<br />
hinanden i et supertotal-billede. Beskriv lyd og musik før og efter<br />
skiftet. Hvad viser filmen os gennem billede og lyd i dette skift?<br />
Kig på scenen, hvor faren pludselig ikke kan få øje på sin søn på<br />
stationen (06.50). Beskriv kameraføringen, klipningen og lyden.<br />
Hvorfor mon filmen er klippet, som den er her? Hvilken følelse skaber<br />
klipningen? Hvad sker der i lyd og billede, da faren får øje på sin søn?<br />
Ændrer stemningen sig? Hvis ja: Beskriv hvad det er, der får<br />
stemningen til at ændre sig.
BAWKE / ADSKILLELSE / SIDE 7<br />
På en næsten symmetrisk måde spejler filmen den første adskillelse, der ikke blev<br />
til noget, i den sidste og endelige: Filmen klipper mellem nærbilleder af far og søn,<br />
hvorefter faren går/køres væk og drengen løber efter ham og råber ”bawke” (”far”).<br />
Den sidste gang er der en glasrude imellem dem – en direkte, fysisk adskillelse –<br />
og faren stopper ikke op. Via nogle enkle virkemidler viser filmen os, hvordan den<br />
første adskillelse var et forvarsel om den endelige.<br />
Kig på den første scene, hvor far og søn adskilles (03.00), og<br />
sammenlign den med den sidste adskillelse (12.30), da faren køres væk<br />
i bilen. Beskriv billeder, lyd og klip. Hvordan ligner de hinanden, og<br />
hvordan adskiller de sig fra hinanden? Hvorfor lader filmen de to scener<br />
ligne hinanden, og hvad betyder det, at de alligevel ikke ligner<br />
hinanden helt? Skriv evt. jeres forslag op på tavlen.<br />
Også filmens slutbillede spejler dens start. Filmen starter med et supertotalbillede<br />
af en række lastbiler, hvorefter vi kommer ind på livet af far og søn i en række<br />
nære billeder. I filmens slutning går vi fra nære billeder af far og søn for igen at<br />
ende i et supertotalbillede af drengen, der står alene tilbage på en sneklædt mark.<br />
Men hvor startbilledet er mørkt og dunkelt, er slutbilledet lyst. Og hvor lastbilerne i<br />
startbillede maler en linie, der er en barriere og tyk mur hele vejen gennem<br />
billedet, har slutbilledet dybde; landskabet er åbent. Og hvor starten bygger op til<br />
en form for suspense eller spænding – hvad skal der ske med vores to<br />
hovedpersoner? – er der en anden ro over slutningen.<br />
Kig på filmens startbillede (00.00) og sammenlign det med filmens<br />
slutbillede (14.05). Begge er supertotale billeder. Beskriv de to billeder:<br />
Deres tekstur, farve, lys, dybde m.m. Sammenlign de to billeder: Hvor<br />
er der lighedspunkter, og hvor adskiller de sig fra hinanden? Diskutér i<br />
klassen hvad filmen vil sige med den måde, de to billeder ligner og<br />
adskiller sig på.<br />
Kig på filmens startscene (00.01.35) og filmens slutscene (11.35-<br />
14.20). Beskriv de to scener: Billedudsnit, farve, lys og tekstur i<br />
billederne, kamerabevægelser, klipperytme, lyd. Hvordan ligner de to<br />
scener hinanden, og hvordan adskiller de sig fra hinanden? Hvordan er<br />
deres stemning hver især? Fortæller de to scener os noget om, om<br />
filmen ender lige så håbløst, som den begyndte – eller om der er sket<br />
en udvikling?<br />
Lyt til musikken i filmens start (00.00-01.35) og i filmens slutning<br />
(12.30-14.20). Beskriv de to stykker musik. Hvordan er deres<br />
stemning? Hvordan hænger musikkens stemning sammen med<br />
billederne? Hvordan adskiller de to stykker musik sig fra hinanden?<br />
Hvad fortæller de to stykker musik os om henholdsvis filmens start og<br />
slutning?<br />
Prøv evt. at se de to sekvenser uden lyd: hvad gør det for oplevelsen af<br />
stemningen?<br />
Filmen gør meget ud af uden ord men i sin æstetik at fortælle os om den<br />
adskillelse, der er mellem far/søn og den nye verden, de ankommer i. Billederne<br />
har ofte nogle planer, der er adskilte fra hinanden, og far og søn er spærret inde<br />
imellem linier og barrierer i forgrunden. <strong>Det</strong> er stort set kun farens og sønnens<br />
ansigter, man ser; alle andre bevæger sig som en anonym grød rundt om dem.<br />
Kig nøje på sekvensen, hvor far og søn er på vej mod stationen, efter at<br />
de har været uenige om Zidane-fodboldkortet (05.25-06.15). Beskriv<br />
billederne: Hvordan er deres forgrund og baggrund? Hvor befinder far<br />
og søn sig i billedet? Hænger billedplanerne sammen – eller virker de<br />
adskilte fra hinanden? Hvorfor ser billederne ud, som de gør? Hvad er<br />
det for en stemning eller følelse, de gerne vil have frem i os som<br />
tilskuere? Illustrerer billederne en stemning på gaden? Menneskerne<br />
på gadens følelser? Eller far og søns følelser?
BAWKE / ADSKILLELSE / SIDE 8<br />
Kig på faren og sønnen i forhold til alle de andre mennesker. Hvordan<br />
er de andre mennesker filmet? Får man en fornemmelse af, at far og<br />
søn er lige som alle de andre? Hvordan synes du, det ser ud til, at far og<br />
søn har det blandt alle de andre?
HÅB?<br />
BAWKE / HÅB? / SIDE 9<br />
”<strong>Bawke</strong>” ender sørgeligt, da far og søn må skilles. Eller gør den? I virkeligheden har<br />
filmen en åben slutning, hvor vi ikke ved, hvad der videre vil ske med<br />
hovedpersonerne. I filmens slutning får drengen det fodboldkort, som faren tog fra<br />
ham i starten af filmen. Kortet er en af filmens vigtigste metaforer – et billede på<br />
både drengens historie og fortid, men også på håbet og en drøm om, at man kan<br />
blive til noget andet og stort.<br />
Hvorfor tror I, at faren til sidst giver drengen det kort, han i starten af<br />
filmen insisterede på, at han ikke måtte have på sig?<br />
Hvad tror I, kortet betyder for drengen?<br />
Filmens titel, ”<strong>Bawke</strong>”, betyder ”far”. Man kan vælge at fortolke filmen derhen, at<br />
den også handler om faderrollen i bred forstand. Kan en far elske sit barn så højt,<br />
at han er nødt til at forlade det for at beskytte det? Hvordan kan en far træffe de<br />
rigtige valg på sit barns vegne? Hvornår kan han lade det være op til barnet selv at<br />
tage vare på sit liv?<br />
I scenen hvor far og søn kører i toget, oplever faren, hvordan hans søn får kontakt<br />
med en lyshåret pige på hans egen alder. De rykker op forrest i togvognen, vender<br />
ryggen mod deres forældre og kigger ud af vinduet.<br />
Bliver faren glad eller ked af det, da hans søn sætter sig op foran i toget<br />
med pigen?<br />
Tror du, faren tænker på, hvordan hans dreng vil klare sig fremover, da<br />
han ser ham sidde sammen med pigen?<br />
<strong>Det</strong> er umiddelbart meget svært at forstå, at en far kan være nødt til at forlade sit<br />
barn, fordi han ønsker det et godt liv.<br />
Diskuter i klassen, om I synes, at faren gør det rigtige. Hvad tror I, det<br />
er for et liv, de to er flygtet fra? Kan I forstå, at faren handler, som han<br />
gør?<br />
Der er sandsynligvis ikke nogen i klassen, der har oplevet det samme<br />
som drengen i filmen. Men er der alligevel noget ved faren og drengen,<br />
I kan kende fra jer selv – måske i lidt mindre målestok?<br />
Har I oplevet situationer, hvor I har følt jer svigtet af jeres forældre,<br />
selvom de har prøvet at gøre det, de troede var bedst for jer?<br />
Filmen slutter dér, hvor den har fanget vores opmærksomhed og givet os indsigt og<br />
følelser i forhold til de to flygtende – men uden at fortælle, hvad der videre sker<br />
med dem. Dermed forsøger den at få os selv til at tænke videre, når filmen slutter.<br />
Hvad tror I, der videre sker med dels faren, dels drengen?<br />
Hvad tror I, der ville være sket, hvis faren og sønnen var blevet<br />
sammen?
AT FLYGTE<br />
BAWKE / AT FLYGTE / SIDE 10<br />
At være på flugt og forlade sine rødder, sin familie, alt hvad man ejer og har, for et<br />
liv i uvished, et liv i et samfund, hvor man måske slet ikke er velkommen. Hvis ikke<br />
man selv har prøvet det, er det svært at forestille sig, hvor svært det må være.<br />
”<strong>Bawke</strong>”’s instruktør Hisham Zaman har udtalt, at hans ønske med filmen er at få<br />
publikum til at føle en større forståelse for figurerne; at figurerne lever videre i<br />
publikums tanker, når filmen er slut.<br />
Hele interviewet med Hisham Zaman kan læses på denne adresse (på engelsk):<br />
http://pov.imv.au.dk/Issue_21/section_1/artc2A.html<br />
Filmens ærinde er tydeligvis ikke at fortælle en meget konkret historie om nogle<br />
flygtninge fra et bestemt land eller en bestemt kultur. Tværtimod er det filmens<br />
generelle stil at etablere et anonymt og universelt perspektiv ved ikke at nævne<br />
navne, geografiske placeringer eller andet, der kan lede tankerne hen på en<br />
konkret baggrundshistorie. Uanset hvem de to flygtninge er, og hvad de kommer<br />
fra, handler det om at etablere nogle følelser og en forståelse hos publikum for den<br />
situation, de er i her og nu. <strong>Det</strong> understreger filmen bl.a. ved på en gang at være<br />
realistisk i sin form og samtidig bruge melodramatiske elementer såsom musikken,<br />
de mange nærbilleder og den trykkede stemning.<br />
Diskuter i klassen hvordan jeres følelser er for drengen, når filmen<br />
slutter. Hvordan har han det? Hvordan kan han få et godt liv? Hvad skal<br />
der helt præcist til, for at han kommer til at klare sig godt?<br />
Tror I nogensinde, at faren og drengen kommer til at se hinanden igen?<br />
Hvis de kommer til at se hinanden, hvordan tror I så, det kommer til at<br />
ske? Og hvordan går deres møde med hinanden?<br />
I Danmark ankommer der op mod 300 uledsagede børneflygtninge om året. De<br />
bliver behandlet efter gældende regler og konventioner. Men mange lever i en<br />
dagligdag i frygt og uden kontakt til det samfund, de er havnet i. Læs eventuelt<br />
mere på de hjemmesider, der linkes til i kapitlet ”Links og supplerende materiale”. I<br />
kan også se filmen ”I skjul” (enten på dvd’en med ”<strong>Bawke</strong>” eller via Filmstriben) –<br />
en animeret dokumentarfilm, der kommer helt tæt på en flygtningedreng, der må<br />
leve under jorden i Sverige.<br />
I ”<strong>Bawke</strong>” er der ingen af de personer, faren og drengen støder på, der bliver gjort<br />
til skurke. Filmen beskriver omhyggeligt alle, såvel betjente som togkontrollører,<br />
som ordentlige mennesker, der behandler dem anstændigt og efter reglerne.<br />
Alligevel kan samfundet som sådan ikke rumme dem. Filmen synes at spørge,<br />
hvorfor det er sådan. En del af svaret giver filmen muligvis ved at skildre<br />
samfundets forskellige repræsentanter som anonyme skikkelser, der udfylder en<br />
funktion – men undgår at træde i karakter og handle som individer.<br />
Kig filmen igennem og læg mærke til de samfundsrepræsentanter, far<br />
og søn kommer i kontakt med. Se på billetkontrollørerne (08.40,<br />
09.35), og politifolkene på flygtningecenteret (10.35). Hvordan<br />
fremstiller filmen dem? Hvordan opfører de sig over for faren? Hvordan<br />
er de placeret i billedet i forhold til fx faren? Ser man deres ansigter?<br />
Får man en fornemmelse af, hvordan de er som mennesker hver især?<br />
Hvorfor tror I, at filmen viser billetkontrollørerne og betjentene på den<br />
måde?<br />
Som en af de eneste får betjenten, der til slut kører faren væk, lov til at dvæle i et<br />
nærbillede og ”få et ansigt”. Tilmed tillægges han menneskelige værdier: Han<br />
handler på egen hånd imod reglerne og overser tilsyneladende bevidst, at faren<br />
tydeligvis har en relation til drengen uden for bilen.<br />
Kig på scenen, hvor betjenten skal til at køre væk med faren i<br />
politibilen (11.50). Hvorfor viser filmen et nærbillede af hans ansigt,<br />
når vi ikke har set de andre betjente og myndighedspersoner tæt på?
Hvilket indtryk får vi af betjenten?<br />
Handler betjenten som han skal ifølge reglerne?<br />
BAWKE / AT FLYGTE / SIDE 11<br />
Tror I, at han selv er far – og måske tænker på, at det kunne have<br />
været hans eget barn i bilen?<br />
Synes I, at det er godt eller skidt, at betjenten vælger at lade som om,<br />
han ikke forstår, at faren og drengen kender hinanden? Hvad ville I<br />
have gjort i hans sted?<br />
Diskuter i klassen, hvad man som menneske kan og bør gøre, hvis man<br />
er i kontakt med en flygtning eller en i en lignende situation. Skal man<br />
nøjes med at behandle vedkommende helt neutralt og gå ud fra, at<br />
”samfundet” tager sig af de problemer, han eller hun har? Eller har man<br />
et ansvar for at gøre noget mere?<br />
Forestil jer at drengen fra filmen startede i jeres klasse efter, at han var<br />
blevet efterladt af sin far – hvordan ville I reagere? Hvad ville I stille<br />
op?
BAWKE / LINKS OG SUPPLERENDE MATERIALE / SIDE 12<br />
LINKS OG SUPPLERENDE MATERIALE<br />
Filmstriben:<br />
www.filmstriben.dk<br />
Interview med Hisham Zaman i tidsskriftet P.O.V:<br />
http://pov.imv.au.dk/Issue_21/section_1/artc2A.html<br />
Hjælpeorganisationer og organisationer – her kan du finde mange<br />
informationer, skolemateriale m.m.:<br />
www.boernpaaflugt.dk<br />
www.boerneraadet.dk<br />
www.flygtninge-i-fare.dk<br />
www.unicef.dk<br />
www.redbarnet.dk<br />
www.roedekors.dk<br />
www.amnesty.dk<br />
www.noedhjaelp.dk<br />
www.ms.dk<br />
www.flygtning.dk<br />
www.viskaberfred.dk<br />
Supplerende materiale om filmsproglige virkemidler og kortfilm:<br />
”Kortfilm til mellemtrinet” – undervisningsmateriale fra Gyldendal og DFI bestående<br />
af en lærebog og 13 kortfilm. Læs mere på www.dfi.dk/filmiskolen/.
HJÆLPESKEMA - TIL FILMANALYSE<br />
Tegn eller beskriv billedudsnit,<br />
perspektiv, komposition m.m.:<br />
BAWKE / HJÆLPESKEMA - TIL FILMANALYSE / SIDE 13<br />
Noter handling, lyd, musik, evt.<br />
dialog og alt det, der er<br />
karakteristisk ved indstillingen,<br />
scenen eller sekvensen:
KOLOFON<br />
”<strong>Bawke</strong>” – et undervisningsmateriale<br />
Af Barbara Scherfig<br />
Stillfoto<br />
<strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Filminstitut</strong>/Billed- & Plakatarkivet<br />
Redaktion<br />
Flemming Kaspersen<br />
Udgiver<br />
<strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Filminstitut</strong><br />
Gothersgade 55<br />
1123 København K<br />
Kommentarer til dette materiale kan rettes til undervisning@dfi.dk<br />
<strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Filminstitut</strong> © 2007<br />
BAWKE / KOLOFON / SIDE 14