Strømninger 1 - Randers Havn

Randers Havn
STRØMNINGER
2. udgave september 2009
30 mand i 3 måneder · Randers Stevedore
En lods er 100 % på · Stærk profil i Randers
Sydhavnen · Prinsessebroen

INDHOLD
Side 3 30 mand i 3 måneder
Side 4 Randers Stevedore
Side 6 En lods er 100 % på
Side 8 En stærk profil
Side 9 Bolværkslinjen
Side 10 Den lille fiskerihavn
Side 12 Sydhavnen
Side 14 Maritime udtryk
Side 15 Prinsessebroen
Kontakt os:
Randers Havn, Kulholmsvej 1, 8930 Randers NØ,
Tlf. +45 8642 1057, Fax +45 8640 7181,
E-mail: mail@randershavn.dk, www.randershavn.dk
PERSONALE RANDERS HAVN
Forrest fra venstre: Jette Brygger, Kai Rasmussen,
Lene Wolf-Jürgensen, Erik Andersen
Bagest fra venstre: Knud Boye, Lars Kjeldgaard,
Anders Christensen, Ole Laursen, Per Møller,
Ole G. Sørensen, Inga Pedersen, John Morgen, Bjarne Kehlet.
,,
STRØMNINGER
Gods avler gods, som David York Christensen fra Randers
Stevedore udtaler i artiklen på side 4 og 5. Det samme
gælder smil. Smil smitter. Og det er Randers Havns overbevisning,
at smilende og glade mennesker trækker flere til.
Randers Havn skal være mere end en topprofessionel og
effektiv erhvervshavn. Vi skal være et rart sted at være
både for randersborgere generelt og for folk med daglig
gang på havnen.
Derfor indgår vi gerne i sammenhænge, der kan bane
vejen for glæde og smil. Et godt eksempel er
Prinsessebroen med fiskeplads for handicappede – se
omtalen inde i magasinet. Vi støtter også med glæde
Randers HK, Randers FC, Skøjtebanen og er hovedsponsor
af Randers Revyen, ligesom Randers Havn er en fast
bestanddel af den årligt tilbagevendende Randers Ugen.
Randers Ugen signalerer, at vi skal give tid til at feste og
hygge – og det bakker vi 100 % op med hovedsponsorat,
havnedag og den traditionsrige lysregatta, der afrunder
ugen med det spektakulære midnatsfyrværkeri. Ligeså
lyslevende og energifyldt er Street Feet, som er dette
nummers stærke profil.
Husk at feste. Nyd glæden og energien.
Og rigtig god læselyst!
Havnedirektør John Morgen
,,
Strømninger er gratis, det udkommer tre gange om
året og kan rekvireres på havnekontoret.
Ansvarshavende redaktør: Havnedirektør John Morgen
Udgivelsedato: September 2009
Oplag: 1000 stk.
Tekst: Konsekvens, Annemarie Winther
Layout og produktion: Tegnestuen Anne Dyrholm
Foto: Bering Foto, Fotograf Jakob Lerche og Randers Havn.

Oprensning
Randers Havn og Randers Fjord skal oprenses hvert 4. år for at bevare sejlrenden på en konstant dybde på 7
meter og bredde på min. 22 meter.
30 mand i 3 måneder
Tommy Møller Nielsen fra Rohde Nielsen A/S var projektleder på opgaven i år. ”Vi graver indefra og ud for at
undgå at sejle over områder, vi har oprenset.” Den 3. april gik oprensningen i gang i de to havnebassiner, og den
3. juli sluttede den 23 km ude ved fjordudmundingen ud for Udbyhøj.
Gravemaskinen Frigg R kaldes også en spandkædemaskine. Den graver sedimentet op med spande og læsser det
over i pramme, som sejler ud til pumpestationen Tyr R ved spulefelterne.
”Opgaven på Randers Fjord er anderledes og mere omstændelig end andre steder, fordi fjorden har en meget
smal rende på bare 22 meter. Mange steder er vi nødt til at have anker ind på land, fordi der er så trangt.”
30 mand skal der til at klare opgaven med at oprense fjorden for 300.000 kubikmeter sediment, eller hvad der
svarer til 15-20.000 lastbiler. Gravemaskinen, prammene og pumpestationerne er døgnbemandede i de tre
måneder, arbejdet står på. Det er lige fra grave- og pumpemester til maskinmænd og skibsassistenter – ja, og så
er der selvfølgelig også en kok ombord på hver enhed.
Rohde Nielsen - oprensningssjakket:
Gravemaskine: gravemester, bedstemand, maskinmand, to skibsassistenter (matroser) og kokken.
Prammene: to navigatører og to skibsassistenter (matroser) og kokken.
Pumpestationer: pumpemester, bedstemand og to skibsassistenter (matroser) og kokken.
På Rohde Nielsen A/S hjemmeside www.rohde-nielsen.dk kan man læse om de mange forskellige enheder og
jobmuligheder, der findes i rederiet, som altid søger friske medarbejdere.
På Google Earth kan man se Randers Fjord fra luften og få en fornemmelse af den smalle sejlrende – specielt
når et stort skib er på vej ind i Randers Havn.
Læs historien om spulefelterne ved Randers Fjord i sidste nummer af Strømninger på
www. Randershavn.dk
De tre spuleområders beliggenhed:
1. Paderup, 2. Stånum, 3. Drastrup Kær.
, 3

, 4
Interview med
Randers Stevedore
Randers Stevedore servicerer skibstrafikken i Randers Havn. O g det gør de så godt, at de i 2007 blev kåret
til
gazellevirksomhed af Dagbladet Børsen.
Konge, Nielsen og York
Konge, Nielsen og York er trekløveret bag etablering af Randers Stevedore i 2003. Alle har en baggrund inden
for havnedrift. Og det er, ifølge direktør David York Christensen, hovedårsagen til deres succes.
”Vi har, punkt et, et godt koncept. Vi er tæt på kunderne og på markedet blandt andet i kraft af vores beliggenhed
og vores mangeårige erfaringer. Punkt to – vi havde modet til at starte op og gjorde det på et gunstigt
tidspunkt.”
22 kubikmeter i én skovlfuld
Konge, som også hedder Søren Christian Konge, kommer ind fra regnen og formiddagens losning af dæk. Han
får noget fra hånden, fornemmer man på det faste håndtryk, det randrusianske toneleje og energien i stemmen:
”Det går rimelig hurtigt, når vi losser, men vi er også godt kørende med grej,” han illustrerer: ”Når vi laster Leca,
kan vi klare omkring 8.000 kubikmeter om dagen. Vi har skovle, der tager 22 kubikmeter ad gangen, så kan vi
hurtigt smide lidt ombord.”
David York Christensen, Søren Christian Konge, Brian Ege Nielsen
Parathed er den bedste service
Forretningen kører næsten non stop. Det er en del af den service, som kunderne efterspørger. ”Parathed er
vigtig,” fastslår David York Christensen. Derfor har Randers Stevedore kun officielt lukket 1. juledag og 1. nytårsdag,
” men vi har da før klaret en opgave 1. juledag, det er bare den eneste dag, hvor vi ikke garanterer, at vi
kan,” tilføjer han.

Gods avler gods
Firmaadressen på Tronholmen 49 er midlertidig.
Det er en del af strategien at flytte ud på den nye
udvidelse af Sydhavnen. ”Vi glæder os over
Randers Havns fine vækst. Man skal hele tiden
som havn være opmærksom på udviklingstendenser,
det synes jeg, Randers Havn har vist, at
de er. Det vil vi gerne være med til at bibeholde.”
”Havnen sørger for infrastrukturen, så skal vi nok
sørger for ’super structure’ (red.: serviceapparatet
af kraner, maskiner, etc.). Sammenlagt giver det
den løsning, der er brug for.”
For Randers Stevedore betyder det, at de får et
større operationsområde, at der er mere plads til
at oplægge og omlade gods, og at der kan komme
nye kunder på havnen. ”Gods avler gods. Når der
kommer noget til, trækker det andet med sig.
Med udvidelsen er der skabt en sund grobund for
vækst i havneomsætningen,” forklarer han.
Virksomhedens strategi er at kunne servicere
kunderne i samarbejde med Randers Havn:
”Vi skal sørge for, at kunderne får god service til
den rigtige pris. Vores profil skal være klar, så vi
matcher de behov, en erhvervshavn stiller nu og i
fremtiden.”
Skibe kommer, når de kommer
Søren Konge trommer med fingrene på bordet.
Der skal snart gang i lodsningen igen:
”Vi skal være der, når skibene er der.
Her for en uge siden blev jeg ringet op lørdag
eftermiddag… om vi kunne tømme et skib for betonelementer
søndag morgen kl. seks. Vi har lidt livserfaring,
kan man sige, så der er ikke noget, vi ikke
kan klare, det er der sgu ikke. Vi skal være gode til
det hele, og så skal vi være fleksible – vi har det
her slogan: ’skibe de kommer, når de kommer’,
og så skal du bare være der,” slutter han, inden
han atter går ud i regnen og i lag med dækkene
på havnekajen.
Fakta
Randers Stevedore Aps er ejet af:
David York Christensen
Søren Christian Konge
Brian Ege Nielsen og har
15 ansatte,
7 lastbiler,
8 gummigeder
4 trucks og
3 kraner
og blev i 2007 kåret til gazellevirksomhed.
, 5

, 6
Maritim uddannelse
En lods er 100 % på
Der er ingen margin eller plads til et øjebliks uopmærksomhed under indsejling til Randers Havn. Lodsens
sanser er i højeste beredskab, når han skal håndstyre de store skibe sikkert igennem Randers Fjord og ind i
havnebassinet.
”Skibene bliver større og større, så det er en udfordring hver gang,” forklarer lods Henrik Martinsen. Han er 48
år og ligner en helt almindelig dansk kontormand; han er hverken vejrbidt eller har ring i øret. Men måske gemmer
der sig under skjorten en eksotisk tatovering og bomstærke skipperskræk-arme? I hvert fald har Henrik
Martinsen taget sin tørn på verdenshavene inden han i 1995, 34 år gammel, blev lods på Randers Fjord.
Først i Østgrønland og på Sydpolen
”Jeg har sejlet på ishavsbåde med forsyninger til Østgrønland om sommeren, når isen var væk. Jeg har også
været på et 1-års togt til Sydpolen. Der sagde jeg farvel til familien i Ålborg, og så sejlede vi først til Melbourne i
Australien og derefter til forskellige baser på Sydpolen.”
Han begyndte uddannelsen til styrmand på J. Lauritzens søfartsskole i Svendborg i 1978. Seks år (heraf to på
navigationsskole) og mange sejladser senere, i 1984, var han uddannet kaptajn, uden dog at kunne bruge titlen.
Han skulle først sejle yderligere fire år som styrmand, før han i 1988 fik de eftertragtede striber på skuldrene.
”Det er søen, der tiltrækker,” forklarer han om de mange års sejlads og udbreder det: ”Det frie, selvstændige liv,
og at man er afhængig af et godt fællesskab.”
Lodsen overtager styringen for kaptajnen
Randers Fjord er ud over Mariager Fjord og nogle få steder i Syddanmark et af de vanskeligste steder at være
lods. Fjorden er 22 meter bred, hvor den er smallest, og 7 meter dyb. Her er lodsen nødt til at overtage styringen af
skibet for at nedsætte reaktionstiden. Skibets kaptajn kan ganske enkelt ikke nå at reagere hurtigt nok på lodsens
råd. Desuden sejler Henrik Martinsen, ifølge sit eget udsagn, ikke de tonstunge skibe ind, han presser dem ind
gennem fjorden.
” Vi tager skibe op til 19 meter i bredden, så der er kun to en halv meter tilbage i hver side. Det er bare lige i
renden og tungen lige i munden. Vi kan mærke det på skibets bevægelser, hvis fx farten går ned, eller skibet
’tager sug’ (red.: trækker ind mod bredden), ved vi, skibet er meget tæt på bunden.”
Skibe i den størrelse føres op gennem fjorden et par gange hver 14. dag, og så stopper al anden trafik i samarbejde
med Randers Havn.

Kendt mand
En lods betyder ’kendt mand’, og det er lodsens fornemmeste opgave, at kende sit farvand ligeså godt som sin
egen bukselomme. ”Jeg rådgiver og fører skibet sikkert i havn i samarbejde med kaptajnen. Kaptajnen kender
skibet 100 %, jeg kender farvandet 100 % og er 100 % på, ” slutter lodsen.
Fakta
• Man må højest være 36 år for at komme i betragtning til en lodsstilling i Danmark.
• Man skal være kaptajn med sønæringsbevis, inden man kan blive lods. De første 3 mdr. oplæres man i
området, man skal lodse. Man begynder med små skibe og arbejder sig op til større og større skibe.
• Der er 150 lodser i Danmark.
• En lods skal være god til at samarbejde og til at kommunikere.
• Erhvervspraktikant i Randers: Randers Havn, Energi Randers, DLG, havnens mæglere og DanPilot har en
fælles erhvervspraktikant i en uge hvert år. Kontakt Randers Havn på tlf. 86 42 10 57, hvis du vil vide mere.
Henrik Martinsen er ansat i DanPilot Lodseriet Danmark, der lodser fra Skagen til Bornholm, og han dækker
sammen med fem kolleger Randers Fjord, fra havnen til anduvningsbøjen ud for Udbyhøj - et område på 18
sømil eller 18 x 1.852 m.
Danpilot har kontor i samme bygning som Randers Havn, Kulholmsvej 1, 8930 Randers NØ.
Se mere på www.danpilot.dk
MULIGHEDER…
Vi forankrer projekter lokalt og sætter global viden
på arbejde ved at skabe helhedsløsninger.
WWW.RAMBOLL.DK
, 7

,
8
Sponsorat
En stærk profil
En stærk profil – Randers Havn sponsorerer i hvert nummer af Strømninger en stærk profil med kr. 2.500
Dansegruppen STREET FEET er et elitehold inden for hip hop og show dance hos Randers Dance Studio.
Gruppen består af 10 medlemmer, tre drenge og syv piger, som alle er i alderen fra 17 til 21 år med undtagelse
af Frederik på bare 9 år.
STREET FEET har, i de tre år gruppen har eksisteret, vundet DM tre år i træk. Det gav dem en
prestigefyldt adgangsbillet til VM i Las Vegas i juli måned i år, hvor de blev nummer 33 ud af 43 hold.
”De blev det bedste danske hold nogen sinde, og de har nu set, at alt kan lade sig gøre, når man har viljen til
det,” udtaler Brian Lionett, far til Rasmus.
Randers Havn vil gerne hjælpe det danseglade elitehold videre mod toppen, derfor går denne udgaves
stærke profil plus 2.500 kr. til: STREET FEET
STREET FEET:
Frederik Svendsen
Kasper J. Jensen
Rasmus Lionett
Ditte B. Bugge
Maria Glerup
Helena Brunshøj
Julie Dahl
Camilla Rothmann
Camilla Andersen
STREET FEET
En stærk profil
Kender du en stærk profil, der gør en ekstraordinær stor
indsats for at nå sine mål, vil vi gerne lære personen at
kende. Måske er hun/han en af de heldige, Randers Havn
vælger at støtte i næste udgave af Strømninger.
Indsend forslag, gerne inkl. billede, til En stærk profil
her: mail@randershavn.dk

Bro mellem by og havn
Bolværkslinjen
Henning Jensen fra Randers Kommunes Vej og
Trafik-afdeling er projektleder i forundersøgelsen,
som skal vise vej for en by bro over
Randers Fjord via Randers Havn
”I infrastrukturplanen fra 2008 har vi kigget på
byens behov for vejprojekter frem til 2035, og det
med højst prioritet er bolværkslinjen,” forklarer han.
Randers Bro er, ifølge projektlederen, flaskehalsen
med en trafikmængde på 45.000 i døgnet.
Bolværkslinjen er tænkt som en aflastning af
broen.
”Den positive effekt af bolværkslinjen er blandt
andet, at vi får nedgraderet trafikken på
Havnegade og skabt en bedre forbindelse mellem
byens centrum og vandet.”
Den nye bro vil samtidig forbedre adgangen til
Randers Havn, påpeger Henning Jensen, idet både
Kulholmsvej og Tronholmen bliver koblet på bolværkslinjen.
”Forundersøgelsen skal vise os, hvordan vi løser
opgaven mest hensigtsmæssigt i forhold til alle
berørte parter. Går det, som vi håber, kan vi i
foråret 2010 igangsætte VVM-undersøgelser og
lokalplan for området, og forudsat at projektet
bevilliges, går vi i gang med brobygningen i 2012.”
Cowi udarbejder en forundersøgelse
om Bolværkslinjen, og endelig rapport
forventes 1. april 2010.
Pris på Bolværkslinjen
200 – 250 mio. kroner
”Bolværkslinjen giver både havnen og byen en
bedre infrastruktur og vil være en naturlig skille-
linje mellem byen og havnen. Det er dog vigtigt,
at den udføres i god dialog med de virksomhe-
der på havnen, der
bliver berørte af linjen, samt at skibene fortsat
kan vende i Sydhavnen.”
Havnedirektør John Morgen.
, 9

, 10
Randers Havn
Den lille Fiskerihavn
Der var engang, for meget længe siden, fiskere, som i nattens mulm og mørke stagede eller roede ud fra
fiskerihavnen og op i G udenåen for at røgte åleruser i morgengryet.
Der er løbet meget vand i åen siden da, fiskerihavnen har flyttet adressen længere ud ad fjorden, og de vejrbidte
erhvervsfiskere er udskiftet med yngre fritidsfiskere.
Jan Lajer er formand for Randers Fiskeriforening, der i folkemunde hedder Den lille Fiskerihavn. Formanden, der
med sine 36 år er den yngste af sin slags, har ikke noget bud på navnets oprindelse. Det virker imidlertid helt
autentisk og matcher stemningen og miljøet, man bliver mødt med på stedet.
Ægte fiskeridyl
Det er som at være havnet i en tidslomme, og det ville ikke overraske spor, hvis en gammel fisker med pibe og
sydvest trådte ud af et af de sorte træfiskerskure, som omkranser det naturskønne fiskerleje. Den lokale forankring
er så synlig, at man ligesom også mærker den.
Lajers farfar, Søren Oskar Rasmussen, var ivrig fritidsfisker og blev medlem af foreningen i 1937. Hans søn, Jans
far, Thorkild Laier fulgte i samme farvand i 60’erne, hvor han af og til tog sin søn med på ålerusefiskeri.
Den lille Fiskerihavn…
… ligger for enden af Tronholmen og lige klods op ad den kommende udvidelse i Sydhavnen.
Man kan gå, cykle eller løbe på diget fra Romalt Bakker til Den lille Fiskerihavn.
Er man i Kristrup Enge, kan man nå fiskerihavnen via en sti fra Kristrup Engvej.

Rusefiskere er modsat lystfiskere
Jan Lajer husker tilbage: ” Når de andre spurgte, ’hvad så Thorkild, havde du noget – neeje, det var ikke alverden’,
svarede han,” rusefiskere er nemlig et helt andet folkefærd end lystfiskere, der som bekendt altid lægger nogle
centimeter til virkeligheden. De slår ikke stort ud med armene. Forklaringen ligger formentligt i, at man ikke
ejede rusepladsen, så der var kamp om de gode pladser i gamle dage.
Når det er sagt, har rusefiskere stor respekt for hinanden, og der hersker, ifølge Jan Lajer, et helt bestemt kodeks
i miljøet, ”folk, der vidste, at det var Thorkilds plads, tog den ikke, selvom man jo gerne måtte. Man sætter fx
heller aldrig sin ruse mellem to andre,” fremhæver formanden.
Ål, vildlaks, ørreder og gedder
Rusefiskeriet lever stadig i bedste velgående, også på trods af fiskeriforbuddet i perioden fra 10. maj til 31. juli,
hvor den europæiske ål skal have fred til at yngle. Jan Lajer er selv passioneret rusefisker, men han fisker ligeså
gerne med fiskestang, og det er også tilfældet for foreningens øvrige 130 medlemmer. ”Vi er jo selvfølgelig glade
for, at man igen kan fange laks i Gudenåen, vildlaks i princippet, ørreder og gedder, der er masser at fiske efter.”
Vi kan lære af de gamle fiskere
Rusefiskeri er bare noget helt særligt. Det er blandt andet rusens rolle i fiskeriets historie, Jan Lajer brænder for:
”Den håndfuld gamle fiskere, som har været her siden 60’erne, vil vi gerne lære en hel masse af, eksempelvis
igennem arrangementer om hvordan man syr en åleruse, for det er jo rent faktisk et håndværk, og det er der
ikke længere ret mange, der kan.”
Fakta
De 19 fiskerskure går i arv. Hvis det fravælges, kan et skur erhverves for maksimum 3.000 kr.
Der er 135 medlemmer og 49 bådpladser i Randers Fiskeriforeningen.
Man skal have fisketegn for at blive medlem. Det årlige kontingent koster 300 kr.
Foreningen har en røgeovn, hvor man kan røge sin ålefangst.
, 11

, 12
STATUS
Udvidelse af
Sydhavnen
”Udvidelsen af Sydhavnen kører efter planen. Der
er fremdrift, der sker noget hele tiden, vi investerer
penge i projektet og glæder os over resultaterne.”
Havnedirektør John Morgen gør status på
havneudvidelsen.
Konkret er der, med Rambøll som rådgiver, nu
etableret en vej ud til området. Og havnen har
netop hyret Cowi-konsulenter ind til at lave en
geoteknisk detailundersøgelse på området, der
skal danne grundlag for, hvordan den nye havn
præcis kommer til at se ud. Synlige tiltag med
mærkbare resultater man kan se ved at tage en
tur ud til området via Tronholmen.
Billedinfo:
Nr. 1
Vejføring til udvidelsen af Sydhavnen
Nr. 2
Kør ad Tronholmen ud til udvidelsen
af Sydhavnen
Nr. 3
Udsigt mod øst

Udvidelsen af Sydhavnen
per august 2009
• Cowi har præsenteret deres rapport for
udvidelsen, kan ses på Randers Kommunes
hjemmeside www.randers.dk
• Randers byråd har enstemmigt vedtaget en
løbende udvidelse af Randers Havn i sydøst,
Sydhavnen.
• Cowi laver geoteknisk detailundersøgelse.
• Randers Havns masterplan er præsenteret for
havnens kunder og blev positivt modtaget.
Se den på www.randershavn.dk.
• Havnen har allerede investeret 7 mio. kr. i
adgangsvej til det nye havneområde samt undersøgelse
af bundforholdende.
• Arkil har etableret vejføring til udvidelsesområdet
i Sydhavnen med Rambøll som rådgiver.
Vejføringen skaber adgang via Tronholmen.
• Projektering af ny vej til udvidelsesområdet i
Sydhavnen. Endelig rapport for ny vej forventes
i oktober 2009. Vejen skal forbinde Sydhavnen
med motorvejen via Hammelvej og gøre havnen
klar til at modtage modulvogntog.
Billedinfo:
Nr. 4
Vejarbejdet er i fuld gang og involverer
etablering af en bro over to trykledninger.
Vejføringen har kostet 4,5 mio. kroner
Nr. 5
Rødt forløb: Vejforslag 1.
Blåt forløb: Vejforslag 2.
Gult forløb: Vejforslag 3.
Randers Havns bestyrelsesformand, Karsten Skjødt-
Jakobsen samt havnedirektør John Morgen peger på vejforslag
2 - en ny vej i forlængelse af den kommende
Romalt Boulevards tracé, fordi den vil kunne betjene
havnen og samtidig aflaste Å rhusvej nu og i en årrække
frem.
, 13

, 14
Maritime udtryk
Så du ikke postbøjen?
A f havneassistent Per Møller
Før internet og mobiltelefonernes indtrængen på skibene foregik den almindelige kommunikation imellem skibsbesætninger
og deres familier fx via Lyngby Radio. Lyngby Radio videreformidlede skibsradioens ”luftbårne” forbindelse til
fastnetforbindelsen, næsten uanset hvilket farvand man befandt sig i. Lyngby Radio gav sømanden et nummer i køen.
Med på en lytter
Og ventetiden kunne ofte være underholdende, fordi samtalen var offentlig. De, der sad og ventede på at komme for
tur, kunne høre, hvad der blev talt om, også besætninger på andre skibe kunne overhøre samtalerne. Så det er klart, at
langt de fleste ”seje søfolk” ikke førte særlig lange kærlige og følsomme samtaler med deres nærmeste. For at omgå
dette problem var der naturligvis mulighed for, på god gammeldags vis, at skrive et brev. Nyankomne søfolk, som ikke
havde viden om, hvordan man på bedste vis fik sendt et brev hjemover, blev nemme ofre for postbøjen.
Postbøjen
Brevet skulle jo helst frem til den kære derhjemme hurtigst muligt, og derfor spurgte man styrmanden eller kaptajnen
om, hvornår brevet kunne sendes. Var officererne i det morsomme hjørne, kunne de finde på at sige: ”Hvis det skal
gå rigtig stærkt, sejler vi forbi en postbøje ca. klokken tre i nat, så hvis du stiller dig ud i skibets stævn ved to-tiden, så
smid det i bøjen, når vi sejler forbi.”
Så du den ikke?
Der var naturligvis ikke nogen postbøje, så den stakkels nyankomne sømand spildte et par timers nattesøvn med at
stå og skue ud i mørket i forhåbning om at få postet sit brev. De fleste blev trætte efter et par times venten og gik til
styrmanden igen for at høre, hvornår bøjen ville vise sig. Og hertil kunne svaret lyde:” Så du den ikke? Det er længe
siden, vi sejlede forbi den, nu kommer du til at vente et par dage, til vi kommer i havn”!
I nogle dage efter var man et nemt offer for en kvik bemærkning.
World Wide
Performance
The RN Group operates world wide performing beach nourishment,
land reclamation, port development, maintenance and
capital dredging with a highly professional team.
ROHDE NIELSEN A/S • Nyhavn 20 • DK-1051 Copenhagen K
Phone +45 33 91 25 07 • Fax +45 33 91 25 14 • E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk

Prinsessebroen
Randers Havn og Handicaprådet i Randers har i 2009 indviet Prinsessebroen inklusive en unik fiskeplads
for kørestolsbrugeren
Naturoplevelse for kørestolsbrugere
Det havde været et ønske fra kørestolsbrugere i mange år; at få et handicapvenligt fiskested i byen, og efter at
Tove Schou Pedersen, formand for Handicaprådet i Randers, forelagde det på et fællesmøde med
Havnebestyrelsen i september måned 2008, blev det allerede en realitet i april 2009.
”Jeg var stum og målløs over, at noget kan gå så hurtigt,” siger hun og fortsætter: ”Jeg blev også jublende lykkelig og
skyndte mig at anbefale et samarbejde med Randers Kommunes tilgængelighedskonsulent, så det blev gjort rigtigt fra
starten.” Og det betyder, at fiskepladsen på Prinsessebroen tillige har gode tilkørselsforhold og parkeringsmuligheder.
Da broen alligevel skulle laves, betød det ikke alverden at øge tilgængeligheden. Men det har stor betydning for
byens handicappede. I Randers er det 2000 kørestolsbrugere.
”Men det er også et stærkt signal til byens turister – ’det her kan vi også’. ” Tove Schou Pedersen pointerer, at
alle byggerier bør baseres på tilgængelighed for alle; børnefamilier med barnevogne, gangbesværede, m.fl.
”Når handicappede kan lave aktiviteter sammen med ikke-handicappede, opnår de et helt andet fællesskab.”
Hun fremhæver Jarl Østergaard, der var med til at indvie Prinsessebroen. I 10 år har han været lam efter en
arbejdsulykke og sidder i kørestol.
”Jarl Østergaard har savnet at fiske, naturoplevelsen, samværet i alle de år, nu har han igen muligheden.”
Fakta
Prinsessebroen er
en fortsættelse af
Dronningebroen.
Der er en fem
meter lang træbro
fra vejen ned til
Prinsessebroen,
som giver direkte
adgang til fiskepladsen.
, 15

Kulholmsvej 1 · 8930 Randers NØ · Danmark · Tel. +45 8642 1057 · Fax: +45 8640 7181
E-mail: mail@randershavn.dk · www.randershavn.dk