Strømninger 1 - Randers Havn

randershavn.dk

Strømninger 1 - Randers Havn

Randers Havn

STRØMNINGER

2. udgave september 2009

30 mand i 3 måneder · Randers Stevedore

En lods er 100 % på · Stærk profil i Randers

Sydhavnen · Prinsessebroen


INDHOLD

Side 3 30 mand i 3 måneder

Side 4 Randers Stevedore

Side 6 En lods er 100 % på

Side 8 En stærk profil

Side 9 Bolværkslinjen

Side 10 Den lille fiskerihavn

Side 12 Sydhavnen

Side 14 Maritime udtryk

Side 15 Prinsessebroen

Kontakt os:

Randers Havn, Kulholmsvej 1, 8930 Randers NØ,

Tlf. +45 8642 1057, Fax +45 8640 7181,

E-mail: mail@randershavn.dk, www.randershavn.dk

PERSONALE RANDERS HAVN

Forrest fra venstre: Jette Brygger, Kai Rasmussen,

Lene Wolf-Jürgensen, Erik Andersen

Bagest fra venstre: Knud Boye, Lars Kjeldgaard,

Anders Christensen, Ole Laursen, Per Møller,

Ole G. Sørensen, Inga Pedersen, John Morgen, Bjarne Kehlet.

,,

STRØMNINGER

Gods avler gods, som David York Christensen fra Randers

Stevedore udtaler i artiklen på side 4 og 5. Det samme

gælder smil. Smil smitter. Og det er Randers Havns overbevisning,

at smilende og glade mennesker trækker flere til.

Randers Havn skal være mere end en topprofessionel og

effektiv erhvervshavn. Vi skal være et rart sted at være

både for randersborgere generelt og for folk med daglig

gang på havnen.

Derfor indgår vi gerne i sammenhænge, der kan bane

vejen for glæde og smil. Et godt eksempel er

Prinsessebroen med fiskeplads for handicappede – se

omtalen inde i magasinet. Vi støtter også med glæde

Randers HK, Randers FC, Skøjtebanen og er hovedsponsor

af Randers Revyen, ligesom Randers Havn er en fast

bestanddel af den årligt tilbagevendende Randers Ugen.

Randers Ugen signalerer, at vi skal give tid til at feste og

hygge – og det bakker vi 100 % op med hovedsponsorat,

havnedag og den traditionsrige lysregatta, der afrunder

ugen med det spektakulære midnatsfyrværkeri. Ligeså

lyslevende og energifyldt er Street Feet, som er dette

nummers stærke profil.

Husk at feste. Nyd glæden og energien.

Og rigtig god læselyst!

Havnedirektør John Morgen

,,

Strømninger er gratis, det udkommer tre gange om

året og kan rekvireres på havnekontoret.

Ansvarshavende redaktør: Havnedirektør John Morgen

Udgivelsedato: September 2009

Oplag: 1000 stk.

Tekst: Konsekvens, Annemarie Winther

Layout og produktion: Tegnestuen Anne Dyrholm

Foto: Bering Foto, Fotograf Jakob Lerche og Randers Havn.


Oprensning

Randers Havn og Randers Fjord skal oprenses hvert 4. år for at bevare sejlrenden på en konstant dybde på 7

meter og bredde på min. 22 meter.

30 mand i 3 måneder

Tommy Møller Nielsen fra Rohde Nielsen A/S var projektleder på opgaven i år. ”Vi graver indefra og ud for at

undgå at sejle over områder, vi har oprenset.” Den 3. april gik oprensningen i gang i de to havnebassiner, og den

3. juli sluttede den 23 km ude ved fjordudmundingen ud for Udbyhøj.

Gravemaskinen Frigg R kaldes også en spandkædemaskine. Den graver sedimentet op med spande og læsser det

over i pramme, som sejler ud til pumpestationen Tyr R ved spulefelterne.

”Opgaven på Randers Fjord er anderledes og mere omstændelig end andre steder, fordi fjorden har en meget

smal rende på bare 22 meter. Mange steder er vi nødt til at have anker ind på land, fordi der er så trangt.”

30 mand skal der til at klare opgaven med at oprense fjorden for 300.000 kubikmeter sediment, eller hvad der

svarer til 15-20.000 lastbiler. Gravemaskinen, prammene og pumpestationerne er døgnbemandede i de tre

måneder, arbejdet står på. Det er lige fra grave- og pumpemester til maskinmænd og skibsassistenter – ja, og så

er der selvfølgelig også en kok ombord på hver enhed.

Rohde Nielsen - oprensningssjakket:

Gravemaskine: gravemester, bedstemand, maskinmand, to skibsassistenter (matroser) og kokken.

Prammene: to navigatører og to skibsassistenter (matroser) og kokken.

Pumpestationer: pumpemester, bedstemand og to skibsassistenter (matroser) og kokken.

På Rohde Nielsen A/S hjemmeside www.rohde-nielsen.dk kan man læse om de mange forskellige enheder og

jobmuligheder, der findes i rederiet, som altid søger friske medarbejdere.

På Google Earth kan man se Randers Fjord fra luften og få en fornemmelse af den smalle sejlrende – specielt

når et stort skib er på vej ind i Randers Havn.

Læs historien om spulefelterne ved Randers Fjord i sidste nummer af Strømninger

www. Randershavn.dk

De tre spuleområders beliggenhed:

1. Paderup, 2. Stånum, 3. Drastrup Kær.

, 3


, 4

Interview med

Randers Stevedore

Randers Stevedore servicerer skibstrafikken i Randers Havn. O g det gør de så godt, at de i 2007 blev kåret

til

gazellevirksomhed af Dagbladet Børsen.

Konge, Nielsen og York

Konge, Nielsen og York er trekløveret bag etablering af Randers Stevedore i 2003. Alle har en baggrund inden

for havnedrift. Og det er, ifølge direktør David York Christensen, hovedårsagen til deres succes.

”Vi har, punkt et, et godt koncept. Vi er tæt på kunderne og på markedet blandt andet i kraft af vores beliggenhed

og vores mangeårige erfaringer. Punkt to – vi havde modet til at starte op og gjorde det på et gunstigt

tidspunkt.”

22 kubikmeter i én skovlfuld

Konge, som også hedder Søren Christian Konge, kommer ind fra regnen og formiddagens losning af dæk. Han

får noget fra hånden, fornemmer man på det faste håndtryk, det randrusianske toneleje og energien i stemmen:

”Det går rimelig hurtigt, når vi losser, men vi er også godt kørende med grej,” han illustrerer: ”Når vi laster Leca,

kan vi klare omkring 8.000 kubikmeter om dagen. Vi har skovle, der tager 22 kubikmeter ad gangen, så kan vi

hurtigt smide lidt ombord.”

David York Christensen, Søren Christian Konge, Brian Ege Nielsen

Parathed er den bedste service

Forretningen kører næsten non stop. Det er en del af den service, som kunderne efterspørger. ”Parathed er

vigtig,” fastslår David York Christensen. Derfor har Randers Stevedore kun officielt lukket 1. juledag og 1. nytårsdag,

” men vi har da før klaret en opgave 1. juledag, det er bare den eneste dag, hvor vi ikke garanterer, at vi

kan,” tilføjer han.


Gods avler gods

Firmaadressen på Tronholmen 49 er midlertidig.

Det er en del af strategien at flytte ud på den nye

udvidelse af Sydhavnen. ”Vi glæder os over

Randers Havns fine vækst. Man skal hele tiden

som havn være opmærksom på udviklingstendenser,

det synes jeg, Randers Havn har vist, at

de er. Det vil vi gerne være med til at bibeholde.”

Havnen sørger for infrastrukturen, så skal vi nok

sørger for ’super structure’ (red.: serviceapparatet

af kraner, maskiner, etc.). Sammenlagt giver det

den løsning, der er brug for.”

For Randers Stevedore betyder det, at de får et

større operationsområde, at der er mere plads til

at oplægge og omlade gods, og at der kan komme

nye kunder på havnen. ”Gods avler gods. Når der

kommer noget til, trækker det andet med sig.

Med udvidelsen er der skabt en sund grobund for

vækst i havneomsætningen,” forklarer han.

Virksomhedens strategi er at kunne servicere

kunderne i samarbejde med Randers Havn:

”Vi skal sørge for, at kunderne får god service til

den rigtige pris. Vores profil skal være klar, så vi

matcher de behov, en erhvervshavn stiller nu og i

fremtiden.”

Skibe kommer, når de kommer

Søren Konge trommer med fingrene på bordet.

Der skal snart gang i lodsningen igen:

”Vi skal være der, når skibene er der.

Her for en uge siden blev jeg ringet op lørdag

eftermiddag… om vi kunne tømme et skib for betonelementer

søndag morgen kl. seks. Vi har lidt livserfaring,

kan man sige, så der er ikke noget, vi ikke

kan klare, det er der sgu ikke. Vi skal være gode til

det hele, og så skal vi være fleksible – vi har det

her slogan: ’skibe de kommer, når de kommer’,

og så skal du bare være der,” slutter han, inden

han atter går ud i regnen og i lag med dækkene

på havnekajen.

Fakta

Randers Stevedore Aps er ejet af:

David York Christensen

Søren Christian Konge

Brian Ege Nielsen og har

15 ansatte,

7 lastbiler,

8 gummigeder

4 trucks og

3 kraner

og blev i 2007 kåret til gazellevirksomhed.

, 5


, 6

Maritim uddannelse

En lods er 100 % på

Der er ingen margin eller plads til et øjebliks uopmærksomhed under indsejling til Randers Havn. Lodsens

sanser er i højeste beredskab, når han skal håndstyre de store skibe sikkert igennem Randers Fjord og ind i

havnebassinet.

”Skibene bliver større og større, så det er en udfordring hver gang,” forklarer lods Henrik Martinsen. Han er 48

år og ligner en helt almindelig dansk kontormand; han er hverken vejrbidt eller har ring i øret. Men måske gemmer

der sig under skjorten en eksotisk tatovering og bomstærke skipperskræk-arme? I hvert fald har Henrik

Martinsen taget sin tørn på verdenshavene inden han i 1995, 34 år gammel, blev lods på Randers Fjord.

Først i Østgrønland og på Sydpolen

”Jeg har sejlet på ishavsbåde med forsyninger til Østgrønland om sommeren, når isen var væk. Jeg har også

været på et 1-års togt til Sydpolen. Der sagde jeg farvel til familien i Ålborg, og så sejlede vi først til Melbourne i

Australien og derefter til forskellige baser på Sydpolen.”

Han begyndte uddannelsen til styrmand på J. Lauritzens søfartsskole i Svendborg i 1978. Seks år (heraf to på

navigationsskole) og mange sejladser senere, i 1984, var han uddannet kaptajn, uden dog at kunne bruge titlen.

Han skulle først sejle yderligere fire år som styrmand, før han i 1988 fik de eftertragtede striber på skuldrene.

”Det er søen, der tiltrækker,” forklarer han om de mange års sejlads og udbreder det: ”Det frie, selvstændige liv,

og at man er afhængig af et godt fællesskab.”

Lodsen overtager styringen for kaptajnen

Randers Fjord er ud over Mariager Fjord og nogle få steder i Syddanmark et af de vanskeligste steder at være

lods. Fjorden er 22 meter bred, hvor den er smallest, og 7 meter dyb. Her er lodsen nødt til at overtage styringen af

skibet for at nedsætte reaktionstiden. Skibets kaptajn kan ganske enkelt ikke nå at reagere hurtigt nok på lodsens

råd. Desuden sejler Henrik Martinsen, ifølge sit eget udsagn, ikke de tonstunge skibe ind, han presser dem ind

gennem fjorden.

” Vi tager skibe op til 19 meter i bredden, så der er kun to en halv meter tilbage i hver side. Det er bare lige i

renden og tungen lige i munden. Vi kan mærke det på skibets bevægelser, hvis fx farten går ned, eller skibet

’tager sug’ (red.: trækker ind mod bredden), ved vi, skibet er meget tæt på bunden.”

Skibe i den størrelse føres op gennem fjorden et par gange hver 14. dag, og så stopper al anden trafik i samarbejde

med Randers Havn.


Kendt mand

En lods betyder ’kendt mand’, og det er lodsens fornemmeste opgave, at kende sit farvand ligeså godt som sin

egen bukselomme. ”Jeg rådgiver og fører skibet sikkert i havn i samarbejde med kaptajnen. Kaptajnen kender

skibet 100 %, jeg kender farvandet 100 % og er 100 % på, ” slutter lodsen.

Fakta

• Man må højest være 36 år for at komme i betragtning til en lodsstilling i Danmark.

• Man skal være kaptajn med sønæringsbevis, inden man kan blive lods. De første 3 mdr. oplæres man i

området, man skal lodse. Man begynder med små skibe og arbejder sig op til større og større skibe.

• Der er 150 lodser i Danmark.

• En lods skal være god til at samarbejde og til at kommunikere.

• Erhvervspraktikant i Randers: Randers Havn, Energi Randers, DLG, havnens mæglere og DanPilot har en

fælles erhvervspraktikant i en uge hvert år. Kontakt Randers Havn på tlf. 86 42 10 57, hvis du vil vide mere.

Henrik Martinsen er ansat i DanPilot Lodseriet Danmark, der lodser fra Skagen til Bornholm, og han dækker

sammen med fem kolleger Randers Fjord, fra havnen til anduvningsbøjen ud for Udbyhøj - et område på 18

sømil eller 18 x 1.852 m.

Danpilot har kontor i samme bygning som Randers Havn, Kulholmsvej 1, 8930 Randers NØ.

Se mere på www.danpilot.dk

MULIGHEDER…

Vi forankrer projekter lokalt og sætter global viden

på arbejde ved at skabe helhedsløsninger.

WWW.RAMBOLL.DK

, 7


,

8

Sponsorat

En stærk profil

En stærk profil – Randers Havn sponsorerer i hvert nummer af Strømninger en stærk profil med kr. 2.500

Dansegruppen STREET FEET er et elitehold inden for hip hop og show dance hos Randers Dance Studio.

Gruppen består af 10 medlemmer, tre drenge og syv piger, som alle er i alderen fra 17 til 21 år med undtagelse

af Frederik på bare 9 år.

STREET FEET har, i de tre år gruppen har eksisteret, vundet DM tre år i træk. Det gav dem en

prestigefyldt adgangsbillet til VM i Las Vegas i juli måned i år, hvor de blev nummer 33 ud af 43 hold.

”De blev det bedste danske hold nogen sinde, og de har nu set, at alt kan lade sig gøre, når man har viljen til

det,” udtaler Brian Lionett, far til Rasmus.

Randers Havn vil gerne hjælpe det danseglade elitehold videre mod toppen, derfor går denne udgaves

stærke profil plus 2.500 kr. til: STREET FEET

STREET FEET:

Frederik Svendsen

Kasper J. Jensen

Rasmus Lionett

Ditte B. Bugge

Maria Glerup

Helena Brunshøj

Julie Dahl

Camilla Rothmann

Camilla Andersen

STREET FEET

En stærk profil

Kender du en stærk profil, der gør en ekstraordinær stor

indsats for at nå sine mål, vil vi gerne lære personen at

kende. Måske er hun/han en af de heldige, Randers Havn

vælger at støtte i næste udgave af Strømninger.

Indsend forslag, gerne inkl. billede, til En stærk profil

her: mail@randershavn.dk


Bro mellem by og havn

Bolværkslinjen

Henning Jensen fra Randers Kommunes Vej og

Trafik-afdeling er projektleder i forundersøgelsen,

som skal vise vej for en by bro over

Randers Fjord via Randers Havn

”I infrastrukturplanen fra 2008 har vi kigget på

byens behov for vejprojekter frem til 2035, og det

med højst prioritet er bolværkslinjen,” forklarer han.

Randers Bro er, ifølge projektlederen, flaskehalsen

med en trafikmængde på 45.000 i døgnet.

Bolværkslinjen er tænkt som en aflastning af

broen.

”Den positive effekt af bolværkslinjen er blandt

andet, at vi får nedgraderet trafikken på

Havnegade og skabt en bedre forbindelse mellem

byens centrum og vandet.”

Den nye bro vil samtidig forbedre adgangen til

Randers Havn, påpeger Henning Jensen, idet både

Kulholmsvej og Tronholmen bliver koblet på bolværkslinjen.

”Forundersøgelsen skal vise os, hvordan vi løser

opgaven mest hensigtsmæssigt i forhold til alle

berørte parter. Går det, som vi håber, kan vi i

foråret 2010 igangsætte VVM-undersøgelser og

lokalplan for området, og forudsat at projektet

bevilliges, går vi i gang med brobygningen i 2012.”

Cowi udarbejder en forundersøgelse

om Bolværkslinjen, og endelig rapport

forventes 1. april 2010.

Pris på Bolværkslinjen

200 – 250 mio. kroner

”Bolværkslinjen giver både havnen og byen en

bedre infrastruktur og vil være en naturlig skille-

linje mellem byen og havnen. Det er dog vigtigt,

at den udføres i god dialog med de virksomhe-

der på havnen, der

bliver berørte af linjen, samt at skibene fortsat

kan vende i Sydhavnen.”

Havnedirektør John Morgen.

, 9


, 10

Randers Havn

Den lille Fiskerihavn

Der var engang, for meget længe siden, fiskere, som i nattens mulm og mørke stagede eller roede ud fra

fiskerihavnen og op i G udenåen for at røgte åleruser i morgengryet.

Der er løbet meget vand i åen siden da, fiskerihavnen har flyttet adressen længere ud ad fjorden, og de vejrbidte

erhvervsfiskere er udskiftet med yngre fritidsfiskere.

Jan Lajer er formand for Randers Fiskeriforening, der i folkemunde hedder Den lille Fiskerihavn. Formanden, der

med sine 36 år er den yngste af sin slags, har ikke noget bud på navnets oprindelse. Det virker imidlertid helt

autentisk og matcher stemningen og miljøet, man bliver mødt med på stedet.

Ægte fiskeridyl

Det er som at være havnet i en tidslomme, og det ville ikke overraske spor, hvis en gammel fisker med pibe og

sydvest trådte ud af et af de sorte træfiskerskure, som omkranser det naturskønne fiskerleje. Den lokale forankring

er så synlig, at man ligesom også mærker den.

Lajers farfar, Søren Oskar Rasmussen, var ivrig fritidsfisker og blev medlem af foreningen i 1937. Hans søn, Jans

far, Thorkild Laier fulgte i samme farvand i 60’erne, hvor han af og til tog sin søn med på ålerusefiskeri.

Den lille Fiskerihavn…

… ligger for enden af Tronholmen og lige klods op ad den kommende udvidelse i Sydhavnen.

Man kan gå, cykle eller løbe på diget fra Romalt Bakker til Den lille Fiskerihavn.

Er man i Kristrup Enge, kan man nå fiskerihavnen via en sti fra Kristrup Engvej.


Rusefiskere er modsat lystfiskere

Jan Lajer husker tilbage: ” Når de andre spurgte, ’hvad så Thorkild, havde du noget – neeje, det var ikke alverden’,

svarede han,” rusefiskere er nemlig et helt andet folkefærd end lystfiskere, der som bekendt altid lægger nogle

centimeter til virkeligheden. De slår ikke stort ud med armene. Forklaringen ligger formentligt i, at man ikke

ejede rusepladsen, så der var kamp om de gode pladser i gamle dage.

Når det er sagt, har rusefiskere stor respekt for hinanden, og der hersker, ifølge Jan Lajer, et helt bestemt kodeks

i miljøet, ”folk, der vidste, at det var Thorkilds plads, tog den ikke, selvom man jo gerne måtte. Man sætter fx

heller aldrig sin ruse mellem to andre,” fremhæver formanden.

Ål, vildlaks, ørreder og gedder

Rusefiskeriet lever stadig i bedste velgående, også på trods af fiskeriforbuddet i perioden fra 10. maj til 31. juli,

hvor den europæiske ål skal have fred til at yngle. Jan Lajer er selv passioneret rusefisker, men han fisker ligeså

gerne med fiskestang, og det er også tilfældet for foreningens øvrige 130 medlemmer. ”Vi er jo selvfølgelig glade

for, at man igen kan fange laks i Gudenåen, vildlaks i princippet, ørreder og gedder, der er masser at fiske efter.”

Vi kan lære af de gamle fiskere

Rusefiskeri er bare noget helt særligt. Det er blandt andet rusens rolle i fiskeriets historie, Jan Lajer brænder for:

”Den håndfuld gamle fiskere, som har været her siden 60’erne, vil vi gerne lære en hel masse af, eksempelvis

igennem arrangementer om hvordan man syr en åleruse, for det er jo rent faktisk et håndværk, og det er der

ikke længere ret mange, der kan.”

Fakta

De 19 fiskerskure går i arv. Hvis det fravælges, kan et skur erhverves for maksimum 3.000 kr.

Der er 135 medlemmer og 49 bådpladser i Randers Fiskeriforeningen.

Man skal have fisketegn for at blive medlem. Det årlige kontingent koster 300 kr.

Foreningen har en røgeovn, hvor man kan røge sin ålefangst.

, 11


, 12

STATUS

Udvidelse af

Sydhavnen

”Udvidelsen af Sydhavnen kører efter planen. Der

er fremdrift, der sker noget hele tiden, vi investerer

penge i projektet og glæder os over resultaterne.”

Havnedirektør John Morgen gør status på

havneudvidelsen.

Konkret er der, med Rambøll som rådgiver, nu

etableret en vej ud til området. Og havnen har

netop hyret Cowi-konsulenter ind til at lave en

geoteknisk detailundersøgelse på området, der

skal danne grundlag for, hvordan den nye havn

præcis kommer til at se ud. Synlige tiltag med

mærkbare resultater man kan se ved at tage en

tur ud til området via Tronholmen.

Billedinfo:

Nr. 1

Vejføring til udvidelsen af Sydhavnen

Nr. 2

Kør ad Tronholmen ud til udvidelsen

af Sydhavnen

Nr. 3

Udsigt mod øst


Udvidelsen af Sydhavnen

per august 2009

• Cowi har præsenteret deres rapport for

udvidelsen, kan ses på Randers Kommunes

hjemmeside www.randers.dk

Randers byråd har enstemmigt vedtaget en

løbende udvidelse af Randers Havn i sydøst,

Sydhavnen.

• Cowi laver geoteknisk detailundersøgelse.

Randers Havns masterplan er præsenteret for

havnens kunder og blev positivt modtaget.

Se den på www.randershavn.dk.

Havnen har allerede investeret 7 mio. kr. i

adgangsvej til det nye havneområde samt undersøgelse

af bundforholdende.

• Arkil har etableret vejføring til udvidelsesområdet

i Sydhavnen med Rambøll som rådgiver.

Vejføringen skaber adgang via Tronholmen.

• Projektering af ny vej til udvidelsesområdet i

Sydhavnen. Endelig rapport for ny vej forventes

i oktober 2009. Vejen skal forbinde Sydhavnen

med motorvejen via Hammelvej og gøre havnen

klar til at modtage modulvogntog.

Billedinfo:

Nr. 4

Vejarbejdet er i fuld gang og involverer

etablering af en bro over to trykledninger.

Vejføringen har kostet 4,5 mio. kroner

Nr. 5

Rødt forløb: Vejforslag 1.

Blåt forløb: Vejforslag 2.

Gult forløb: Vejforslag 3.

Randers Havns bestyrelsesformand, Karsten Skjødt-

Jakobsen samt havnedirektør John Morgen peger på vejforslag

2 - en ny vej i forlængelse af den kommende

Romalt Boulevards tracé, fordi den vil kunne betjene

havnen og samtidig aflaste Å rhusvej nu og i en årrække

frem.

, 13


, 14

Maritime udtryk

Så du ikke postbøjen?

A f havneassistent Per Møller

Før internet og mobiltelefonernes indtrængen på skibene foregik den almindelige kommunikation imellem skibsbesætninger

og deres familier fx via Lyngby Radio. Lyngby Radio videreformidlede skibsradioens ”luftbårne” forbindelse til

fastnetforbindelsen, næsten uanset hvilket farvand man befandt sig i. Lyngby Radio gav sømanden et nummer i køen.

Med på en lytter

Og ventetiden kunne ofte være underholdende, fordi samtalen var offentlig. De, der sad og ventede på at komme for

tur, kunne høre, hvad der blev talt om, også besætninger på andre skibe kunne overhøre samtalerne. Så det er klart, at

langt de fleste ”seje søfolk” ikke førte særlig lange kærlige og følsomme samtaler med deres nærmeste. For at omgå

dette problem var der naturligvis mulighed for, på god gammeldags vis, at skrive et brev. Nyankomne søfolk, som ikke

havde viden om, hvordan man på bedste vis fik sendt et brev hjemover, blev nemme ofre for postbøjen.

Postbøjen

Brevet skulle jo helst frem til den kære derhjemme hurtigst muligt, og derfor spurgte man styrmanden eller kaptajnen

om, hvornår brevet kunne sendes. Var officererne i det morsomme hjørne, kunne de finde på at sige: ”Hvis det skal

gå rigtig stærkt, sejler vi forbi en postbøje ca. klokken tre i nat, så hvis du stiller dig ud i skibets stævn ved to-tiden, så

smid det i bøjen, når vi sejler forbi.”

Så du den ikke?

Der var naturligvis ikke nogen postbøje, så den stakkels nyankomne sømand spildte et par timers nattesøvn med at

stå og skue ud i mørket i forhåbning om at få postet sit brev. De fleste blev trætte efter et par times venten og gik til

styrmanden igen for at høre, hvornår bøjen ville vise sig. Og hertil kunne svaret lyde:” Så du den ikke? Det er længe

siden, vi sejlede forbi den, nu kommer du til at vente et par dage, til vi kommer i havn”!

I nogle dage efter var man et nemt offer for en kvik bemærkning.

World Wide

Performance

The RN Group operates world wide performing beach nourishment,

land reclamation, port development, maintenance and

capital dredging with a highly professional team.

ROHDE NIELSEN A/S • Nyhavn 20 • DK-1051 Copenhagen K

Phone +45 33 91 25 07 • Fax +45 33 91 25 14 • E-mail: mail@rohde-nielsen.dk • www.rohde-nielsen.dk


Prinsessebroen

Randers Havn og Handicaprådet i Randers har i 2009 indviet Prinsessebroen inklusive en unik fiskeplads

for kørestolsbrugeren

Naturoplevelse for kørestolsbrugere

Det havde været et ønske fra kørestolsbrugere i mange år; at få et handicapvenligt fiskested i byen, og efter at

Tove Schou Pedersen, formand for Handicaprådet i Randers, forelagde det på et fællesmøde med

Havnebestyrelsen i september måned 2008, blev det allerede en realitet i april 2009.

”Jeg var stum og målløs over, at noget kan gå så hurtigt,” siger hun og fortsætter: ”Jeg blev også jublende lykkelig og

skyndte mig at anbefale et samarbejde med Randers Kommunes tilgængelighedskonsulent, så det blev gjort rigtigt fra

starten.” Og det betyder, at fiskepladsen på Prinsessebroen tillige har gode tilkørselsforhold og parkeringsmuligheder.

Da broen alligevel skulle laves, betød det ikke alverden at øge tilgængeligheden. Men det har stor betydning for

byens handicappede. I Randers er det 2000 kørestolsbrugere.

”Men det er også et stærkt signal til byens turister – ’det her kan vi også’. ” Tove Schou Pedersen pointerer, at

alle byggerier bør baseres på tilgængelighed for alle; børnefamilier med barnevogne, gangbesværede, m.fl.

”Når handicappede kan lave aktiviteter sammen med ikke-handicappede, opnår de et helt andet fællesskab.”

Hun fremhæver Jarl Østergaard, der var med til at indvie Prinsessebroen. I 10 år har han været lam efter en

arbejdsulykke og sidder i kørestol.

”Jarl Østergaard har savnet at fiske, naturoplevelsen, samværet i alle de år, nu har han igen muligheden.”

Fakta

Prinsessebroen er

en fortsættelse af

Dronningebroen.

Der er en fem

meter lang træbro

fra vejen ned til

Prinsessebroen,

som giver direkte

adgang til fiskepladsen.

, 15


Kulholmsvej 1 · 8930 Randers NØ · Danmark · Tel. +45 8642 1057 · Fax: +45 8640 7181

E-mail: mail@randershavn.dk · www.randershavn.dk

More magazines by this user
Similar magazines