Svampe på Brændenælder

Dyrkning af svampe
Sten Larris
Dæmningen 22, 8560Kolind
Det er muligt at dyrke de fleste svampe i et passende
næringssubstrat. Nogle svampe er mykorrhizadannere
andre er saprofytter. Mykorrhizadannerne gror
kun godtsammen med rødderne af deres foretrukne
træer. Det kan f.eks. lade sig gøre at dyrke ægte trøfler
ved at pode med levende rødder af egetræ, men
det med egetræet gør naturligvis proceduren mere
besværlig. En planteskole i Bordeaux har specialiseret
sig i at sælgesmå egetræer med Perigord-trøffel
i rødderne. Det danske klima egner sig dog ikke til
dyrkning af netop denne svamp. Lettere går det med
saprofytterne, hvor mange relativt nemt lader sig
dyrke på våd halm. Med relativt nemt mener jeg
ikke at det er nemt: Det er svampedyrkning aldrig.
Finder du en svamp (ikke en mykorrhizadanner) vil
det normalt være muligt at dyrke den efter den metode,
der er beskrevet her, omend arbejdet er stort.
Efter at have læst bøger om emnet troede jeg først,
at det var nødvendigt at bruge destilleret vand, druesukker
osv., osv.; men det har vist sig, at dyrkningen
går udmærket med almindeligt postevand og købmandssukker.
Dyrkningen på agar-medier, flydende
medier og i korn-medier kræver, at man arbejder
helt sterilt, men dyrkningen i slutmediet (normalt
halm) stiller ikke disse besværlige krav. Så hvis du
køber færdigt mycelie, f.eks. af Østershat. kan du
betragte det meste af, hvad jeg skriver i det følgende,
som rent hysteri. På den anden side: Hvis du også
gerne vil kunne så dine svampe fra et sporeaftryk, så
jo mere renligheds-hys-hys desto bedre.
Et køkken er fuldt af mikrober fra madvarerne;
der skal man naturligvis ikke dyrke svampe. For at
kunne arbejde sterilt er det nødvendigt med en podekasse,
en kasse man holder ren ogjævnligt tørre af
med desinficerende væske (sprit, klorin). En papkasse
kan i første omgangbruges, men i det lange løb
bør man lave sig en kasse med vinduer i, og en bred
dør eller et forhæng, hvor man stikker de renskurede
grabber ind. Når du arbejder, så tænk på dit hår, der
drysser altid en masse mikrober ned fra håret. Hvis
du er forkølet og nyser eller hoster under arbejdet, så
vil du bagefter møde din forkølelse i renkultur i glassene.
De almindeligste forureninger er:
halm) stiller ikke disse besværlige krav. Så hvis du
køber færdigt mycelie, f.eks. af Østershat, kan du
betragte det meste af, hvadjeg skriver i det følgende,
som rent hysteri. På den anden side: Hvis du også
gerne vil kunne så dine svampe fra et sporeaftryk, så
jo mere renligheds-hys-hys desto bedre.
Mugsvampe: Danner først et hvidt mycelie, der
ligner det rigtige, men meget snart danner det farvede
sporer.
Gærsvampe: Ses ofte som farvede klatter ovenpå
agaren.
Naturligvis må medierne være sterile inden de podes
med svampen. Hertil bør man bruge en trykkoger.
Har du ikke en trykkoger, kan du indtil videre
nøjes med at koge medierne igennem , helst to gange
med 1/2-1døgns mellemrum.
Apparatur
Inden du går i gang med dyrkningen, bør du anskaffe
dig følgende apparatur:
l trykkoger (helst stor model).
Præparatglas, f.eks. 100 stk 10x 2 1/2 cm.
Termometer.