Mette Sofie Rasmussen Fys208 Signe Daugaard - CPOP

Mette Sofie Rasmussen Bacheloropgave 2011 Afleveret 9/6-2011
Signe Daugaard Steensen
fra en ratio-intervalskala, og dette, sammenholdt med den større mulighed for anvendelse af
statistiske tests, er baggrunden for vores valg af skalatype. Vores data består af talværdier, angivet
på en skala fra 0-7 og er oprindeligt karakteriseret som ordinaldata, dette har vi dog valgt at se
bort fra. Det kan diskuteres, om man får et brugbart resultat af databearbejdningen, når man
skifter til en skala som ikke virker indlysende i forhold til vores data. Vi har derfor valgt, at udregne
både Pearsons Korrelationskoefficeint, r, og Spearmans Korrelationskoefficient, rs, for at
undersøge dette. Resultaterne for de to tests ligger meget tæt på hinanden, derfor mener vi, at
vores resultater kan betragtes som brugbare og som afgørende argument for vores valg af
skalatype. MSR
Vi har valgt at bruge Pearsons korrelationskoefficient, da denne er en parametrisk test, og derfor
er af høj følsomhed. Der findes en række krav til forudsætning for anvendelse af en parametrisk
test: Data skal være på ratio/interval skala, deltagerne skal være tilfældigt udvalgt, data skal være
normalfordelt og intervallet mellem variationer skal være lige stort. Det er dog ikke en betingelse
for brugen af en parametrisk test, at de sidste tre krav er opfyldt. Vores data opfylder kravet om at
være på ratio/intervalskala, da der er en vis form for tal afgrænsning i svarmulighederne. SDS
Da det mest anvendte signifikansniveau er α = 0,05 vælger vi at fastsætte vores signifikansniveau
til dette. Det kan diskuteres, om niveauet burde være ændret, eller om vi overhovedet burde
tillade denne sandsynlighed for resultaterne, idet vi ser, at vi faktisk har én kategori hvor p-
værdien > signifikansniveauet, og derfor kan det ikke udelukkes, at resultaterne i denne kategori
er opstået ved en tilfældighed. Vi har dog valgt at fastsætte dette signifikansniveau, da vi ikke kan
udelukke bias i vores målinger, og da spørgeskemaet er et subjektivt måleredskab. MSR
Vi har valgt at bruge Bland-Altmans 95 % limits of agreement for at få en visuel fremstilling af
vores resultater. Ifølge lærebøgerne giver denne test et absolut udtryk for reliabiliteten, men det
kan diskuteres om der virkelig er tale om et absolut udtryk, da det kun er 95 % af data, som skal
ligge indenfor 95 % limits of agreement, for at resultatet bliver godt. (26:110) SDS
Vi mener ikke, at de enkelte statistiske tests, vi har udvalgt, kan stå alene. Dette er grunden til, at
vi har valgt at bruge flere forskellige tests, idet vi mener, at vi så får et mere reelt billede af vores
resultater. MSR
50