ATEX Fokus nr. 3

atexfokus.dk

ATEX Fokus nr. 3

ATEX FOKUS

NR. 3 | DEC 2008

ET MAGASIN OM ATEX-DIREKTIVERNE


ATEX Fokus udgives af:

TechCare ApS

Johan Skjoldborgs Vej 16

8660 Skanderborg

Telefon: 41 44 07 91

www.AtexFokus.dk

info@AtexFokus.dk

Ansvarshavende redaktør:

ATEX-konsulent Per Kragh

Redaktør: Journalist Susanne Dencker

www.dencker.info

ATEX Fokus er et reklamefi nansieret

magasin, der udkommer to gange

årligt - ca. 1. maj og 1. december.

Pga. travlhed er næste udgivelse dog

ca. 1. december 2009.

Forsidefoto Dan Feltet i Nordsøen

Foto: Mærsk/Bent Sørensen

Medvind

Layout/AD Skangrafi k

Bay & Co - Creative Bureau

www.bayco.dk

Illustration Jane Nygaard

www.stregen.net

Oplag 3.800

Copyright TechCare ApS

www.TechCare.dk

ISSN 1902-8172

INDHOLD TEMA: ATEX OFFSHORE SIDE 4 - 35

3 Leder

4 Sikkert ud, sikkert hjem

10 Olieindvinding på en produktionsplatform

14 På job på en platform i Nordsøen

18 Off shore: Arealklassifi kation af brandfarlige områder

20 Off shore med Energistyrelsen

24 DNV: Off shorebranchens tekniske revisorer

28 Den menneskelige faktor

34 Sikkerhedssystemer off shore

38 ABB lærer fra sig

40 SpørgeHjørnet

42 ATEX Fokus off shore i Nordsøen

42 Blade forgår - www.ATEXFokus.dk

LEDER

Redaktør og ATEX-konsulent Per Kragh

fra TechCare

I dette temanummer har vi fokus på ATEX Off shore. Vi vinkler temaet lidt bredere

end i de to tidligere numre om henholdsvis gas og støv. Det gør vi, dels

fordi ATEX off shore i højere grad end onshore er indfl ettet i de sikkerhedsregler,

der ellers gælder på produktionsplatformene i Nordsøen, men også fordi vi

slet og ret var nysgerrige i forhold til at fi nde ud af, hvad det er, der foregår på

de mange oliesugende stålkonstruktioner, der står i den danske del af Nordsøen

nogle hundrede kilometer fra vestkysten. Vi stiller skarpt på sikkerhedsarbejdet

på platformen. Vi snakker med nogle af medarbejderne. Vi besøger

Energistyrelsen, der er tilsynsførende myndighed for platformene. Vi interviewer

Det Norske Veritas, der er tredjepartsorgan, og vi skal høre om den største

sikkerhedsrisiko af alle: Den menneskelige faktor.


I den danske del af Nordsøen bliver der indvundet olie og gas på 19 felter.

Mærsk Olie og Gas er operatør på 15 felter. DONG og Hess Denmark

på de resterende. I 2007 indvandt man 18,1 mio. m3 olie. Det dækkede

det danske forbrug plus 31%. På trods af at den danske produktion har

været stærkt faldende siden 2004 (minus 20%), er det enorme mængder

af olie og gas, der indvindes på platformene. Produktionen bliver stadig

mere kompleks, fordi operatørerne naturligt nok ønsker at udvinde så

store dele af oliegemmerne i undergrunden som muligt, og de fysiske

forhold er … udfordrende, hvis vi skal pakke det lidt ind.

Dette til trods er det statistisk set betydeligt mere sikkert at gå på arbejde

på en produktionsplatform i den danske del af Nordsøen end

på de fl este produktionsvirksomheder på land. Ulykkesfrekvensen på

platformene er faldet fra 4,9 per mio. arbejdstimer i 2006 til 3,6 per mio.

arbejdstimer i 2007. Tendensen har været faldende siden 2002. Til sammenligning

var ulykkesfrekvensen i 2006 for samtlige branchekategorier

på land 11,2 pr. mio. arbejdstimer. (Kilde: Energistyrelsen).

Worst case scenarium ved en eksplosionskatastrofe off shore er uoverskuelig.

Derfor må det ikke blive en sovepude, at ulykkesstatistikkerne

er lave i den danske sektor. Bl.a. processikkerheden, inklusive uddannelse

heri, bør fortsat udvikles.

Det tager tid at udvikle et godt nummer af ATEX Fokus. Rigtig lang tid.

Vi har så travlt i TechCare.dk, at vi har besluttet, at ATEX Fokus først udkommer

næste gang i slutningen af 2009.

Tak til Mærsk Olie og Gas for gæstfriheden. Og stor tak til vores annoncører,

fordi I endnu engang har gjort det økonomisk muligt at udgive

ATEX Fokus.

God fornøjelse.


Sikkert ud,

sikkert hjem

4 ATEX FOKUS

TEKST: JOURNALIST SUSANNE DENCKER

OG ATEX-KONSULENT PER KRAGH

Helikopteren placerer de tre sæt landingshjul

i et kraftigt sikkerhedsnet, der er

spændt ud over det ottekantede helikopterdæk

på toppen af beboelsen på platformen.

I tilfælde af et brandfarligt udslip skal

nettet bremse brandslukningsskummet i

at skride væk fra helikopteren og ned fra

platformen, hvis ’krop’ i stærk vind svajer

mærkbart på de lange stålben, der 40

meter under Nordsøens overfl ade borer

sig ned i Danmarks undergrund. Ned mod

det, det meste på platformen handler om;

at få oliesnablen ind i de millioner år gamle

indkapslede reservoirer, der indeholder

den olie, der er blevet en forudsætning for,

at vores verden er i vækst.

I Esbjerg Lufthavn er vi blevet trænet i at

gøre turen så sikkert som muligt. Kun en

ad gangen på trappen fra helikopteren.

Ikke slynge rundt med bagagen - den roterende

propel kan gribe det. Én hånd fri

HELE tiden, til gelænder …

Knapt befriet for overlevelsesdragten i helikopterloungen

bliver vi budt velkommen

af Medic Mette. Dan Feltets allestedsnærværende

og slagfærdige sygeplejerske skal

give os den første sikkerhedsintroduktion

off shore. En halv time senere ved vi, at det

også er vores ansvar, at vi kommer hjem

igen i et stykke, at sikkerhed og eff ektivitet

går hånd i hånd, at vi skal vise sikker adfærd

og være et godt eksempel for andre

ombord. Medic har med et skarpt og alvorligt

blik repeteret indholdet i den udleverede

orange lommepjece med Emergency

Instructions – samme signalfarve som det

sikkerhedsarbejdstøj, vi lidt forlegne står

og tripper i. Hun slutter af med at huske os

på, hvilket nummer netop vores redningsbåd

har, hvordan alarmen til redningsbåden

lyder, og hvor redningsbåden fi ndes.

Som hun siger:

- Det er ikke nok, at vi kommer sikkert

herud. Vi skal også sikkert hjem igen.

Foto: Mærsk/Bent Sørensen, Medvind.

ATEX Fokus’ udsendte er sammen med vores Mærsk-guide, ingeniør Allan Bloch, landet på toppen af indkvarteringsplatformen

på Dan Feltet, den ældste olieproducerende platform i den danske del af Nordsøen. Vi skal

interviewe platformchef Per Skrumsager Andersen om sikkerhedsarbejdet. Men før vi når frem til mandens

kontor, er der en masse, vi skal vide. Om sikkerhed såmænd.

Og vi gentager …

Skrumsager smiler stort, imens han i forlængelse

af et umiskendeligt nordjysk

’goddag’ bombarderer os med spørgsmål,

som vi burde kunne svare på nu.

- Hvilken lifeboat var det, I skulle fi nde,

hvis alarmen lyder? Og hvor ligger den?

Vi har vænnet os til, at sproget er off -

shoredansk med tætte dryp af engelsk,

og vi glemmer helt, hvem det er, der skal

udspørge hvem, imens vi så godt, vi nu

kan, svarer for os. Måske er der noget om

teksten i den omfattende sikkerhedshåndbog,

vi også er blevet udstyret med: At

Mærsk vil, at arbejdspladsen skal være fri

for ulykker og skader.

Sikkerhedsarbejde i faste rammer

Der er en manual for alt på Dan Feltet. Både

grunduddannelsen i sikkerhed af medarbejderne,

og de opgaver de er fl øjet ud for

at udføre. Men før de overhovedet bliver

sat af på produktionsplatformen, får alle

Mærskansatte et fem dages sikkerhedskursus

på land i førstehjælp, brandslukning,


søredning og helikopterevakuering under

vand. Derefter bliver nye ansatte fulgt tæt

af alle, dog særligt af deres arbejdsleder og

af en mere erfaren kollega.

- I starten snakkes der igen og igen sikker

adfærd med de nye. Det er der, de skal

have de gode vaner og den gode sikkerhedskultur

ind, pointerer Skrumsager.

Dernæst følger et obligatorisk adfærdssikkerhedskursus,

hvor man i detaljer skal

lære de nedskrevne ’husregler’.

- De er ufravigelige. Skrumsager nikker

bestemt. - Man skal fx rapportere alle betydningsfulde

og uhensigtsmæssige hændelser

i vores ”Tæt-på” system. Man skal

også stoppe en kollega, der udfører en

uhensigtsmæssig handling. Det kan godt

være en udfordring, hvis den, der laver den

usikre handling, har været her i 20 år og

den anden i 10 dage. Men det skal man, og

det gør man. Det har taget tid at få vendt

holdningen til, at det er godt og konstruktivt

at hjælpe hinanden til sikker adfærd.

Men det lykkes mere og mere i hverdagen,

synes jeg. I takt med at alle erfarer, at det

virker.

Allan Bloch, vores Mærsk-guide, bryder

ind:

- Sidste gang jeg var herude, kom jeg forbi

en mand, der stod med en højtryksspuler.

Han havde ingen briller på. Jeg prikkede

lige til ham og pegede mod øjnene. ’Åh

tak’ sagde han og fi k brillerne på.

Skrumsager nikker og fortsætter:

- Så er der livbådsøvelser mindst en gang

hver 14. dag, og turnusen omkring den

ugentlige adfærdsrundering til et område

som jeg har udpeget. Alle medarbejdere

på platformen indgår. Medic, elektrikeren,

ingeniøren. Hver gang bliver det til en tilfældigt

udvalgt gruppe med forskellig faglig

baggrund. Vi udnytter, at Medic ser på

ting med nogle andre øjne end smeden.

Sammen går de på inspektion og tager

billeder og notater af de observationer,

de har gjort: Her ligger der en slange, her

mangler en sikring, der er en stige, der ikke

er lagt på plads. Bagefter løber vi listen

igennem hos mig og får aftalt aktionpunkter.

Der er dem, der kan klares med det

samme. De andre punkter deler jeg ud til

dem, der har naturligt ejerskab til dem, så

de kan lukkes af hurtigst muligt, samtidig

med at budskabet om vigtigheden af orden

og ryddelighed understreges.

Manualer, procedurer og arbejdstilladelser

Alle arbejdsopgaver, der relaterer sig til

olie- og gasproduktionen, er forberedt

med en detaljeret procedurebeskrivelse,

der skal følges, når opgaven skal løses. Heri

er der taget højde for den gældende lovgivning,

zoneinddelingen og de skærpede

interne regler, der kan være aff ødt af tidligere

erfaringer. Derudover arbejder man

med risikovurdering før alle større arbejdsopgaver

– rutine såvel som specifi kke. Alle,

der skal være med på en given opgave,

overvejer sammen de risikomomenter, der

kan tænkes at opstå.

- Og for hvert punkt på listen skal der træffes

forholdsregler for at minimere risikoen,

understreger platformchefen.

Ud over åbenlyst ufarlige rutineopgaver

påbegyndes ingen arbejdsopgaver uden

skriftlig tilladelse – permit. Det er den

vagthavende driftsmester i kontrolrummet,

der er ansvarlig for alle arbejdstilladelser.

Kontrolrummet er Dan Feltets

skarpt overvågede centralnervesystem.

20.000 målepunkter monitoreres på 35

skærme. Selv den mindste barriere og den

fj erneste gasdetektor bliver checket herfra.

Det er derfor her – og kun her - man

kan afgøre, om en handling, der isoleret

set synes helt uskyldig, alligevel kan få katastrofale

følger.

Slutteligt evalueres alle udførte arbejdsopgaver

af den stedlige QC’er – Quality

Controller. Dennes arbejde verifi ceres af

Mærsks tekniske revisor – tredjepartsorganet

Det Norske Veritas. (Læs artikel herom

andetsteds i bladet.)

Den enkelte medarbejders fagrettede sikkerhedskurser

planlægges individuelt og

dokumenteres i en uddannelsesbog, der

følger personen. Der er ingen målrettede

kurser i ATEX-problematikker. Ex-sikkerhed

og ATEX indgår fx. i kurser om instrumentering

og kalibrering af procesteknisk

udstyr.

Vigtigt at lære af egne erfaringer

Den 20. maj 2001 indtraf en eksplosion forårsaget

af udsivende gas på Gormfeltet. To

personer blev lettere forbrændt, og ulykken

medførte tre måneders produktionsnedlukning

med et betydeligt tab af olieog

gasproduktion til følge.

Ulykken gav anledning til selvransagelse,

og der har siden været forøget fokus på sikkerheden

og skærpet opmærksomhed og

opfølgningen på hændelser, der potentielt

kunne udvikle sig til en kritisk situation.

Indrapporteringen af ’Tæt-på hændelser’

bliver således registreret og fi ndes på

Mærsks intranet. Her kan både sikkerhedsorganisationen

og de ansatte i detaljer se,

hvad der er sket, ligesom man kan fi nde en

analyse og omtale af initiativer, der er sat i

værk for at forhindre lignende hændelser

fremover.

Dette system har vist sig at være et særde-

Platformchef Per Skrumsager Andersen.

Foto: Susanne Dencker.

ATEX FOKUS 5


6 ATEX FOKUS

les praktisk og eff ektivt forebyggelsesredskab

i dagligdagen, forklarer Per Skrumsager

Andersen. Senest har man på Dan

Feltet for få dage siden ændret proceduren,

når man fl ytter vasketøjssække fra beboelsen

og til krandækket for ompakning,

da man tabte et par sække på platformen.

Ingen kom noget til, men det var ’tæt på’.

I det hele taget har man stor nytte af at

lære af egne erfaringer. Brillepåbuddet fx.

Det viste sig, at relativt mange fi k øjenskader

i områder, hvor der ikke var brillepåbud.

Det totale brillepåbud uden for beboelsen

blev en realitet. Siden er antallet

af øjenskader faldet markant.

- Vi har et eksempel fra Tyra West. Skrumsager

smiler. – Det er faktisk en lille solstrålehistorie

om en sandblæser. Han står

og lytter på en slange for at høre, om den

rigtige mængde sand kommer igennem.

Noget han har gjort 1000 gange før. Så

sker det utænkelige – en kobling går løs,

og sandet pisker ind i ansigtet på ham.

Her redder man synet på en mand, fordi

han har briller på i en situation, hvor man

ikke kunne forestille sig, at noget kunne gå

galt.

Vidensdeling om sikkerhed

Det er mere end 150 år siden, at man første

gang fandt olie i jordens undergrund i det

østlige USA. Da benzin- og dieselmotoren

blev opfundet, kom der gang i oliejagten.

Verden blev snart afhængig af olie, og da

A.P. Møller i 1972 startede den første indvinding

af olie fra dansk undergrund, havde

utallige operatører rundt om i verden

allerede gjort mange, dyrekøbte erfaringer.

Ikke mindst hvad angik sikkerhed.

Skrumsager ser i bakspejlet:

- Den danske sektor i Nordsøen er i forhold

til mange olieproducerende nationer

i verden, ung. Og vi har altid både kunnet

og villet bruge de erfaringer, som pionererne

inden for olieindvinding har gjort

gennem tiderne. Sådan er det også i dag.

Ånden hos Mærsk er gennemsyret af, at

når der sker ulykker i vores branche, så

forholder vi os åbent og analyserende til,

om det kunne være sket for os. Tyder det

mindst på, at det kunne det, så gør vi noget

ved det.

Et eksempel på denne indstilling var, at

Mærsk i 2007 efter en stor olieeksplosion

på BP’s olieraffi naderi i Texas i 2005 med

15 dræbte bad det amerikanske fi rma ABS

Consulting om at analysere og vurdere,

om noget lignende kunne ske på det danske

selskabs platforme. Rapporten konkluderede

i forsommeren, at Mærsks danske

sektion havde nogle få sammenfaldende

problemer med den mangel på processikkerhed,

som lå til grund for BP-eksplosionen.

Disse emner er siden adresseret, og

løsninger er nu implementeret i organisationen.

At vidensdeling om sikkerhed er ånden i

Mærsk, forsikrer Skrumsager:

- Hvis vi fi nder ud af, at noget udstyr eller

en metode ikke er sikker nok, så er der på

sikkerhedsafdelingsniveau ”safety alert”

til de andre operatører. Og den anden

vej rundt også. Når det gælder sikkerhed,

samarbejder de forskellige operatører tæt!

Kontrolrummet er Dan Feltets

skarpt overvågede centralnervesystem.

20.000 målepunkter

monitoreres på 35 skærme. Foto:

Mærsk/Bent Sørensen, Medvind.


Forrest Dan Feltets platform C. Det er en kombineret behandlings- og indkvarteringsplatform

med helikopterlandingsplads øverst. Bagerst platform F, der er en kombineret

indvindings- og behandlingsplatform. Foto: Mærsk/Bent Sørensen, Medvind.

ATEX FOKUS 7


Produktpræsentation:

VEM eksplosionsbeskyttede motorer

for frekvensregulering

Ex-motorer med forhøjet sikkerhed ’e’ for drift med frekvensomformer

er det nye, økonomiske alternativ til tryksikre

motorer.

Frekvensomformere anvendes i et stadigt større omfang

over alt i industrien, også i eksplosionsfarlige gasområder.

Indtil nu har det primært været tryksikre ”d” motorer, der

har været brugt til frekvensomformerdrift, da alternativet

med motorer i forhøjet sikkerhed ”e” ikke i praksis har været

muligt. Det er der nu lavet om på. For at udnytte de energirigtige

fordele ved frekvensregulering også i eksplosionsfarlige

områder har prøveanstalten PTB i Braunschweig

i samarbejde med VEM udviklet en forenklet afprøvning

og certifi cering af Ex ’e’ motorer. Dermed falder den omkostningstunge

parvise afprøvning af motor og omformer

Produktpræsentation:

Ny serie af interfacemoduler

8 ATEX FOKUS

For tiden har leverandørerne stort fokus på produkter som

decentrale I/O’s, Profi -bus PA, FF, etc. Derfor glemmer de

indimellem at fokusere på need-to-have produkter som

traditionelle interfacemoduler. Turck’s serie af interfacemoduler

type IM er en undtagelse. Her er der tale om en komplet

nyudviklet serie af interfacemoduler. Funktionerne er

alle de kendte; isolationsforstærker, power supply, måleforstærker,

niveauforstærker, og funktionaliteten spænder fra

simpel ”lige over” håndtering af signalet til moduler med

FDT/DTM håndtering, datalog mm. Fælles for alle moduler

er 18 mm eller 27 mm byggebredde, multi-spændingsforsyning,

aftagelige klemmer og en god pris.

væk. Frekvensomformeren skal blot overholde nogle krav

fastsat af VEM.

Ud over økonomien er bl.a. varens større tilgængelighed

og lavere vægt på listen over fordele. VEM motors har forberedt

sin serie Ex-motorer K 11 R fra byggestørrelse 71 til

250 4-polede i den nye udførelse. Eff ekterne 4,6 til 14,7 kW

er allerede certifi cerede ved PTB i Braunschweig, og de øvrige

eff ekter 20 til 55 kW og 0,37 til 3,6 kW vil være klar til

levering i løbet af 2. halvår 2008.

Mere info: R. Frimodt Pedersen A/S, Ndr. Stationsvej 3, 8721

Daugård. 75 89 54 44, rfp@frimodt-p.dk, www.vem.dk

Kontakt Hans Følsgaard A/S og få en snak med processpecialist

Hans Erik Wolf. www.hf-foelsgaard.dk


MACX MACX Analog Analog Ex –

© PHOENIX CONTACT 2008

det bredeste bredeste program program

i det smalleste smalleste hus

Super kompakte og

teknologisk i top –

det er de nye signaladskillere

til Ex-området. De egensikre

enheder kan installeres i zone

2. Et innovativt kredsløbsdesign

sikrer en præcis signaloverførsel

med lav tabseffekt. SILgodkendelser

muliggør an-

vendelse i sikkerhedsrelaterede

applikationer.

Yderligere information på

www.phoenixcontact.dk

eller telefon 36 77 44 11


Forklaring for dummies:

Olieindvinding på

en produktionsplatform

10 ATEX FOKUS

TEKST: ATEX-KONSULENT PER KRAGH OG

JOURNALIST SUSANNE DENCKER

- Hvis du forstår det, der sker derinde, så

forstår du ¾ af det, der foregår her på platformen.

Allan Bloch står ved nogle store tanke –

separatorer forklarer han, at de hedder.

Han er teknikumingeniør i stærkstrøm og

har arbejdet tre år på Dan Feltet i konstruktionsteamet.

For et år siden afmønstrede

han og blev ansat onshore i Mærsk Olie og

Gas’ vedligeholdelsesafdeling i Esbjerg. I

dag er han guide for ATEX Fokus’ udsendte.

Produktionsbrønde i undergrunden

På Dan Feltet er der ca. 60 produktionsbrønde.

Hvis man kunne se gennem undergrunden,

ville man opdage, at brøndene

fra platformen spreder sig ned og ud

som et juletræ. Det skyldes, at kridtlagene

i den danske undergrund er massive og ret

uigennemtrængelige. Olien kan derfor ikke

trænge frem til brønden, hvis afstanden er

for stor. Derfor skal brøndenes forgreninger

i undergrunden dække så stor en del af

oliereservoiret som muligt.

Når overtrykket i den del af reservoiret,

som brønden er placeret i, udligner sig,

stopper olien med at strømme. Så injicerer

man vand ned i reservoiret og genskaber

derved et overtryk, der igen kan presse

olien ud mod produktionsbrøndene.

Brøndens øverste ventil – juletræets top

- ender på platformens dæk, hvor der er

monteret en række ventiler til overvågning

af brøndens ”casing”, foringsrør, hvor produktionsrøret

i midten fører blandingen af

olie, gas og vand op.

… OM DET DANSKE OLIEEVENTYR

Den første danske olieproduktion blev sat i produktion af A.P. Møller fra Dan Feltet

i 1972. Feltet har indtil årsskiftet 07/08 indvundet 91,00 mio. m3 olie og 21,53 mia.

Nm3 gas. (Kilde Energistyrelsen.)

I dag indvindes der olie og naturgas fra 19 felter i den danske del af Nordsøen, der

samlet består af ca. 50 platforme og ca. 250 brønde. Mærsk Olie og Gaser er operatør

på 15 ud af de 19 felter. DONG og Hess Denmark er operatør på de resterende.

Fra pløre til olie og gas

Dernæst sendes blandingen ind i separatorerne.

Og nu kommer forklaringen, der om

lidt vil medføre, at også ATEX Fokus’ læsere

forstår mindst ¾ af, hvad der foregår på en

indvindingsplatform:

- Processen i separatorerne er egentlig ret

enkel og baseret på tyngdeloven, forklarer

Allan og sætter trumf på: - Det gravimetriske

princip. Altså at det, der er tungere end

olie - vand - bundfældes, og det, der er lettere

end olie – gas - stiger til overfl aden.

Gassen ledes nu ud foroven i separatoren,

vandet ledes ud forneden, og olien ledes

ud fra midten.

Hvor svært kan det være?

Svært! Og kompliceret og dyrt. Og en sikkerhedsudfordring

ud over det sædvanlige.

Men det er en helt anden historie.

Vi slutter rundgangen på Dan Feltets dæk

ved de fem store pumper, der sender olien

til Gorm E, før den pumpes videre til land.

Kun de fi re er i drift. Det passer med, at

olieproduktionen siden 2004 er faldet med

20%. Men Allan ser alligevel glad ud. Som

en bondemand, der mærker på kornet før

høst.

- Prøv lige at snuse engang, siger han.

Den fede og mættede duft af råolie er

umiskendelig.

FAKTA 1

Allan Bloch (th.) forklarer Per Kragh fra

ATEX Fokus om olieindvindingsmysteriet.

Foto: Susanne Dencker.


Den indvundne olie sendes efter

forbehandling på Dan Feltet til færdigbehandling

på Gorm E og videre

til land. Gassen sendes til Tyra Øst

for endelig behandling, før også

den sendes til land. Illustration:

Jane Nygaard – Stregen.

FAKTA 2

… OM OLIERESERVOIRERNE

Det sted i undergrunden, hvor olien befi nder sig, kaldes for et reservoir. Det er et mange mio. år gammelt geologisk lag.

I reservoiret er der et overtryk i forhold til trykket i atmosfæren. Altså vil olien, hvis der er ’hul igennem’ via fx en oliebrønd, naturligt

søge opad. Det udnytter man i olieindvinding.

Tilgængeligheden afhænger af den undergrund, reservoirerne fi ndes i. Den danske del af Nordsøen har været en udfordring for operatørerne,

der i olieeventyrets start måtte stille sig tilfreds med indvindingsprocenter på 5 – 10. De stadigt stigende oliepriser har gjort det

rentabelt at bruge mange ressourcer på at udvikle teknologien, så man i dag udvinder op imod 35% af de reservoirer, man arbejder på i

Nordsøen.

ATEX FOKUS 11


BS Specialslanger har den

optimale ATEX løsning

BS Specialslanger A/S markedsfører ATEX certificerede

slange- og kabelforskruninger der

anvendt sammen med vore beskyttelsesslanger

er den ideelle løsning til mekanisk beskyttelse af

kabler, samt forbindelse af udstyr på en ATEX

godkendt måde.

Det nye ATEX-direktiv skærper kravet til bl.a.

udstyret.

Vi rådgiver gerne vore kunder således at ATEX

kravene også overholdes inden for kabelbeskyttelse.

TÜV NORD DANMARK

din professionelle samarbejdspartner

EKSEMPLER PÅ VORES YDELSER:

ATEX Certifi cering iht. Direktiv 94/9/EC

Notifi ed Body nummer: 0044 & 0045

Produkt certifi cering - GS mærkning

Certifi cering af ISO 9001/14001 systemer

Certifi cering af elevatorer Direktiv 95/16/EC

Certifi cering af trykbærende udstyr

Certifi cering af svejseværksteder

Certifi cering iht. MDD Direktiv 93/42/EC

Certifi cering iht. AIMD Direktiv

TÜV Nord Danmark

Kokholm 1 C · DK-6000 Kolding

Diplomvej 377 · DK-2800 Lyngby

Tlf. 70 26 88 00 · tuev@tuev-nord.dk

www.tuev-nord.dk · www.tuev-nord.de

BS SPECIALSLANGER A/S


BS SPECIALSLANGER A/S

Smedeland 14

DK-2600 Glostrup

Telefon: +45 43 44 46 14

Fax: +45 43 42 31 32

E-mail: bs@skdk.dk

www.bssp.dk

”Kom godt i gang”

Solcon softstartere

Blød start - sikkert stop

• Fra 4 til 630 kW

(8 - 1100 A)

• Fra 220 til 600 V

• Digital indstilling


Fieldbuskommunikation

Tlf. 4386 8333

eller www.klee.dk


Vi er lokale – selvom det er langt ude

På mange områder er det en fordel at være en

stor global virksomhed som ABB. Det gør, at

der er flere ressourcer til udvikling og effektivisering

af vores produkter og serviceydelser.

Men for dig som kunde er det betryggende at

vide, at vi ikke kun er globale. Vi er også i høj

grad lokale. Vi forstår vigtigheden af at være

tæt på vores kunder. Vores lokale folk har stor

viden og indsigt i ATEX-motorer, og hvilke

bestemmelser der gælder for anvendelse i

eksplosionsfarlige områder. Kort sagt – vi er

der, hvor du er.

Vil du vide mere, så ring til os på 4450 4450


Flaresystemet har til formål at opsamle gas, der af sikkerhedsmæssige

eller tekniske grunde, ikke kan bruges,

og afbrænde gassen på en sikker måde i afbrændingstårnet.

Foto: Mærsk/Bent Sørensen, Medvind.

14 ATEX FOKUS

Dan Feltet er et af 19 felter i den danske del af Nordsøen. Hvert felt

består af et antal forbundne platforme/installationer med forskellig

funktion. En del af de ca. 50 installationer er til beboelse for de

knapt 3000 mennesker, der på skift befolker platformene.

På job på en

platform i Nordsøen

TEKST: JOURNALIST SUSANNE DENCKER

- Hvis man i pressen kalder det for en boreplatform, så gider vi ikke læse videre.

Platformchef Per Skrumsager Andersen griner afvæbnende, men fortsætter

på umiskendeligt nordjysk sin advarsel:

– Off shoreansatte er meget stolte fagfolk. Det er en del af vores kultur, at

tingene skal tjekkes igennem og være helt i orden, ellers går vi ikke videre

med opgaven. Når en journalist fejlagtigt kalder en produktionsplatform for

en boreplatform, så er resten nok også noget sludder.

Kontrol – irriterende og nødvendigt

Rettidig omhu er med i alle Mærsk-ansattes værktøjskasse. Også på Dan Feltet.

Man går ikke på kompromis med forberedelsen af en opgave, og der er

beskrevne detaljerede arbejdsprocedurer, krav om arbejdstilladelse og ekstern

kontrol med alt. At det er nødvendigt men også frustrerende i arbejdsdagen,

lægger elektriker Henrik Venø Thorsen ikke skjul på. Han er 41 år og

ansat i vedligeholdelsesafdelingen.

- Vi tjekker selv, om udstyret fx er Ex-mærket, som det skal være, og om instrumentet

er egnet til den barriere, det skal sidde op af. Og vi bestiller yderligere

IS-kalkulationer på land, hvis det er det, vi har brug for. Alligevel kon-


trollerer vores QC’er (Quality Control, red.)

os i alle ender og kanter. Det kan godt være

irriterende, selv om det selvfølgelig er fordi,

det bare skal være i orden, det vi laver.

Henrik har arbejdet på Dan Feltet i otte år.

Han bor i Holstebro i et hus sammen med

sin kone. Børn har han ingen af.

- Det ville nok ikke gå. Afsavnet ville være

for stort. Man går jo glip af meget med familien,

når man er væk 14 dage i træk.

Før jobbet på Nordsøen kørte han i 10 år

som rejsemontør.

- Det er de samme installationer og isoleret

set også de samme opgaver, jeg har herude.

Men der er mange fl ere krav og restriktioner

her. På sikkerhed og sådan noget.

Han trives med arbejdsformen, der helt

uafhængig af ferie og feriefridage, sommer

og vinter, jul, pinse og påske består af en

rullende vagtplan med to ugers arbejde på

platformen og tre ugers fri. Ikke mindst friugerne

tæller tungt på vægtskålen.

- Med et almindeligt arbejde er der for lidt

tid til at hygge sig i fritiden. I haven, med famillien.

Så bliver weekenderne sådan nogle

stressede dage, hvor man skal nå det hele

på ingen tid. Med det her arbejde er der god

tid, når man har fri. Man kan nyde at arbejde

i haven, nyde at lade alting tage den tid, det

tager, uden at stresse for at nå det hele.

Lillepølseaften og storepølseaften

- Jeg bliver ved, så længe jeg kan holde til trapperne.

… OM FAGGRUPPER PÅ DAN FELTET

Når vagten starter tidligt mandag morgen

til briefi ng i Esbjerg Lufthavn, kan de mange

ventende arbejdstimer godt synes lidt

uoverskuelige.

- Men så går den første dag jo, og så er det

faktisk ikke så slemt. Så når man frem til Lillepølseaften.

Det kalder vi den første lørdag

på en 14. dages vagt. En slags milepæl på

vagten. Den næste hedder Storepølseaften.

Henrik griner. - Der kan man næsten ikke få

armene ned, for så skal man snart hjem.

Arbejdsdagen begynder kl. 7.00 om morgenen.

- Så får vi det arbejde, Mester har fundet til

os. Jeg arbejder på det hele – stærkstrøm

og instrumentering. Bortset fra at rense lokummer,

så tror jeg, vi laver det meste på

platformen.

Og arbejdsdagene er lange. 13 – 15 timer

inklusive pauser bliver det til. Knapt 100

timer om ugen. Rengøring, madlavning,

opvask og tøjvask er der folk til. De begrænsede

fritimer kan de ansatte bruge i motionsrummet,

spille billard og bordtennis, gå

på internetcafe, slappe af med aviser, blade

og bøger på biblioteket eller se tv og fi lm i

tv-stuen.

- Der er en rå og god tone herude. Man

er sådan lidt som en familie … på godt og

ondt. Man kender hinanden. Rigtig godt

endda. Og man kan ikke undgå at lukke op

for posen til ens makker, hvis man går og

FAKTA 1

På Dan Feltet er der knapt 250 ansatte, men aldrig mere end 100 ad gangen, da de fl este arbejder i en arbejdsturnus med to ugers

arbejde og tre uger fri. Mangfoldigheden i faggrupperne spænder vidt: Elektrikere, maskinarbejdere, installatører, værkførere, kranfører,

helikopteransvarlige, smede, sygeplejersker, tekniske tegnere, ingeniører, cateringpersonale, stilladsfolk, svejsere, laboranter, laboratorieteknikere,

maskinmestre, elektronikteknikere.

Elektriker Henrik Venø Thorsen. Foto: Susanne Dencker.


16 ATEX FOKUS

Ingeniør Frank Hartmann Rasmussen tager livtag med de mange trapper op i Dan Feltets Flare. Foto: Allan Bloch.

roder med noget derhjemme – problemer

og sådan. Man fi nder også ud af, hvem man

kan fortælle hvad, uden at det kommer ud

på hele platformen, siger Henrik.

Trapper og to-personers værelser slider

Medarbejderne frygter ikke for liv og lemmer,

når de tager på arbejde på produktionsplatformene.

Det siger fl ere off shoretillidsmænd

og elektrikere i foråret til

’Elektrikeren’, der er et medlemsblad for

Dansk El-Forbund. Men de mange trapper

og to-personersværelser slider på såvel

knæ som på tålmodigheden. Det kan Henrik

nikke genkendende til:

- Trapperne. Det er altså det værste ved at

arbejde herude. Og så er det bøvlet, at man

bor på to på værelserne. Jeg er kommet

dertil, at hvis jeg skal bo med min makker

fra vedligeholdelsesafdelingen, så beder

jeg om at komme sammen med en anden.

24 timer i døgnet. Det er simpelthen for

meget. Man er jo meget mere sammen her,

end med konen derhjemme. Det kræver

tilvending.

Alligevel tøver Henrik ikke:

- Jeg bliver ved, så længe jeg kan holde til

trapperne. Hans smil bliver endnu bredere:

- Og selv om konen piber lidt engang imellem,

så er hun jo også rigtig, rigtig glad, når

man kommer hjem igen.

Verdens bedste job

Der er kaff epause i dutymessen. Og det er

ikke kun undergrunden, der er energirig

her. Kagebordet bugner hver eftermiddag

med kaloriebomber, der modsat det meste

på feltet er undtaget for krav om Ex-certifi

cering. De mange mænd i oliedekoreret

arbejdstøj går til vafl erne. Og til smørbol-

lerne og karameltærten. Og til citronsnitterne

og banankagen.

John Hansen hilser vi på, imens vi strider

os igennem den gode, cremede lagkage.

Den lune mand er teknisk tegner. Han har

arbejdet på Nordsøen i næsten 20 år og

kan trods den trange plads og de intense

arbejdsuger ikke forestille sig igen at skulle

arbejde på almindelig vis. Denne arbejdsform

giver ham mulighed for at dyrke sin

store lidenskab for rundrejser i Asien og

trekking i uvejsomme bjerge i Nepal.

Med et krøllet smil forklarer han:

- Jeg har det bedste job i verden. Det konstaterer

jeg hver anden uge, når jeg sidder i

helikopteren på vej mod Esbjerg Lufthavn.

Og så tænker jeg faktisk sådan hver dag i

de næste tre uger.


Solar er leverandør af

ATEX certifi ceret el-materiel

Solars ATEX katalog indeholder de vigtigste

komponenter til udførelse af installationer i

eksplosions-farlige områder.

Samtlige komponenter er certifi ceret i henhold

til ATEX direktivet.







Solar Offshore & Marine

Kataloget kan rekvireres ved henvendelse

til nærmeste Solar afdeling.

Solar er gerne behjælpelig med tekniske

op lysninger og vejledning i forbindelse med

valg af materiel og projektering af anlæg.


BR 27177


Foto: Mærsk/Bent Sørensen, Medvind.

18 ATEX FOKUS

OFFSHORE:

Arealklassifi kation af

brandfarlige områder

TEKST: JENS PETER STIGKÆR, ELECTRICAL

MAINTENANCE MANAGER, MÆRSK OLIE

OG GAS

Alle produktionsanlæg, der behandler

brandfarlige produkter, er omfattet af

kravet til områdeklassifi kation. På land er

klassifi kationsreglerne reguleret af Beredskabsstyrelsen.

Off shore varetages denne

opgave af Energistyrelsen. Formålet med

klassifi kationen er dog den samme; nemlig

at få fastslået hyppigheden af brandbare

gasser/dampe i det pågældende område,

så man kan foretage korrekt valg af elektrisk

og mekanisk materiel og udføre arbejdsopgaverne

med de fornødne sikkerhedshensyn.

Klassifi kationen

Såvel på land som off shore inddeles de eksplosionsfarlige

områder i zoner:

• Zone 0: Områder, hvor der uafbrudt eller

i lange perioder forekommer eksplosiv

atmosfære.

• Zone 1: Områder, hvor der lejlighedsvis

under normale driftsforhold forekommer

eksplosiv atmosfære.

• Zone 2: Områder, hvor der kun undtagelsesvis

og da kun i kortere perioder forekommer

eksplosiv atmosfære.

Til områdeklassifi kation af Mærsk Olie og

Gas’ produktionsfaciliteter off shore anvendes

Energistyrelsens ”Retningslinjer for

design af faste off shore anlæg”. I kapitel 9

”Arealklassifi kation og elektriske anlæg” fi ndes

der beskrivelser og konkrete eksempler

på arealklassifi kation af forskellige områder

på off shore anlæg. Ligeledes fi ndes der

beskrivelse af mulighederne for omklassifi

cering af områder ved hjælp af naturlig

eller mekanisk ventilation. Reglerne fortæller

også om brugen af alarm og mulig udkobling

af udstyr, der ikke er tilstrækkeligt

beskyttet, hvis den mekaniske ventilation

svigter.

Energistyrelsens retningslinier baserer

sig på ”EN 60079-10 Klassifi kation af farlige

områder,” som mere udførligt beskriver

klassifi kationen af forskellige områder

samt mulighederne for omklassifi cering

ved hjælp af mekanisk ventilation. Hvilket

betyder, at man kikker på udslipssteder,

mængde og rækkevidde af udslip, gassernes

egenskaber, mm.

Skærpede interne standarder i Mærsk

Ud over krav specifi ceret af myndighederne

har Mærsk Olie og Gas på basis af

mange års erfaring og ønsker om et højt

sikkerhedsniveau udviklet en intern Teknisk

Standard (TS). I denne specifi ceres

blandt andet, at alt elektrisk udstyr installeret

i områder klassifi ceret zone 1 eller 2

konsekvent skal opfylde regler gældende

for zone 1 udstyr! Desuden skal udstyr placeret

i udendørs- og uklassifi cerede områder

også typisk være certifi ceret iht. regler

gældende for zone 1 områder, hvor blandt

andet tredjeparts certifi cering er en del af

leverancen.

Grunden til at Mærsk Olie og Gas har valgt

at skærpe de gældende regler, er et ønske

om at opretholde et højt sikkerhedsniveau

på platformene og en erkendelse af, at gassens

udbredelse i tilfælde af en lækage ikke

bestemmes af zonegrænser.


Kabelstik uden klip

– også i aggressive miljøer

Roxtec’s revolutionerende kabelgennemføringer gør

det enkelt at installere og udskifte kabler i kabinetter og

skabe. Du kan føre kabler gennem tætningsåbningen

uden at afmontere kabelstikket. Det betyder langt bedre

forbindelse og minimeret risiko for signaltab.

Certifi ceret til ATEX-zoner

Roxtec kabelgennemføringer er godkendte til installationer i

ATEX-zoner. Du opnår alle de kendte fordele fra Roxtec’s

gennemføringer blot med EX øget sikkerhed. Det forenkler

projekteringen og gør det muligt at designe til on-site installation.

Fordele

Certifi ceret driftsikkerhed: Testet for brand, tryk,

gas, vibrationer, gnavere og EX/ATEX.

Nem og hurtig installation.

Bedre pladsudnyttelse, høj kvalitet og stor pålidelighed.

Lavere omkostninger.

Få komponenter, store lagerbesparelser.

Test Kit

Rekvirer et test-kit

på roxtec@roxtec.dk

Roxtec ApS

Holmevej 30, 2970 Hørsholm, Danmark

Telefon +45 4918 4747, Fax. +45 4918 4745

E-mail: roxtec@roxtec.dk, www.roxtec.dk


Dan Feltet opereres af Mærsk Olie og Gas. Foto: Mærsk/

Bent Sørensen, Medvind.

Off shore med

Energistyrelsen

I de seneste to numre af ATEX Fokus har vi besøgt Arbejdstilsynet, Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen.

Det er de tre myndighedsinstitutioner, der fører tilsyn med, at ATEX-direktiverne efterleves i danske virksomheder,

der har arbejdsområder med eksplosionsfare. På land forstås! I forbindelse med indvinding af olie og gas på de ca. 50 faste

off shoreinstallationer i den danske del af Nordsøen er der naturligvis også risiko for gaseksplosion. Her er det Energistyrelsen,

der fører tilsyn.

20 ATEX FOKUS


TEKST: ATEX-KONSULENT PER KRAGH OG

JOURNALIST SUSANNE DENCKER

Det fungerer godt, sikkerhedssamarbejdet

imellem de danske myndigheder og operatørerne

off shore. Det vurderer civilingeniør

Bjørn Krusenstjerna-Hafstrøm fra Energistyrelsen.

- Selskaberne opfører sig meget ansvarligt.

Det er jo en begrænset kreds; tre operatører

af faste anlæg og tre, fi re operatører

af mobile, så vi kommer som myndighed til

at kende dem rigtig godt. Det er min opfattelse,

at de gør, hvad de kan, for at sikkerheden

er i orden. De er selvfølgelig også

bevidste om, hvor dyre og omfattende

ulykker off shore kan være.

Rettidig omhu

En stor eksplosion på BP’s olieraffi naderi i

Texas i 2005 med 15 dræbte fi k Maersk Oil til

at hyre det amerikanske fi rma ABS Consulting

til at analysere og vurdere, om noget

lignende kunne ske på det danske selskabs

platforme. Rapporten, der også indeholdt

kritiske konklusioner, blev i forsommeren

2008 off entliggjort i sin fulde ordlyd.

- Det initiativ oplever vi som et klart udtryk

for rettidig omhu, fastslår Krusenstjerna-

Hafstrøm med bevidst brug af A.P. Møllers

motto, der er blevet synonymt med Mærskkonsortiet.

Den næsten 40 år gamle danske olieindvindingsindustri

har undgået katastrofer

med dødsfald til følge. Efter en stor gaseksplosion

på Gorm Feltet i maj 2001, hvor

to blev forbrændte, skærpede de danske

myndigheder såvel tilsynet som kravene til

operatørernes egenkontrolsystemer. Siden

2001 har der ikke været gaseksplosioner i

dansk farvand, og antallet af utilsigtede

gasudslip har været faldende. Statistikkerne

afslører også, at det er mere sikkert at gå

på arbejde på en indvindingsplatform i den

danske del af Nordsøen end på de fl este

produktionsvirksomheder på land. Ulykkesfrekvensen

på platformene er faldet fra

4,9 per mio. arbejdstimer i 2006 til 3,6 per

mio. arbejdstimer i 2007. Tendensen har

været faldende siden 2002. Til sammenligning

var ulykkesfrekvensen i 2006 for samtlige

branchekategorier på land 11,2 mio. arbejdstimer.

(Kilde: Energistyrelsen).

Andre regler til vands

Lovmæssigt reguleres off shorebranchen

anderledes end sammenlignelige virksomheder

på land. Nok er ATEX-produktdirektivet

fuldt implementeret på installationer

til vands, men sådan er det ikke med ATEXbrugerdirektivet,

som er det EU-direktiv,

der skal minimere faren for eksplosion på

virksomheder på land. Denne væsentlige

funktion har EU målrettet off shorebranchen

i det såkaldte ’Borehulsdirektiv’

(92/91/EF).

- De store linjer i Borehulsdirektivet er parallelle

med indholdet i ATEX-brugerdirektivet,

forklarer Krusenstjerna-Hafstrøm. - Et

af de væsentlige krav er fx sikkerheds- og

sundhedsdokumentet, der kan sammenlignes

med brugerdirektivets eksplosionssikringsdokument.

Det skal indeholde en

nøje redegørelse for de risikomomenter,

der er på hele installationen og en gennemgang

af de tiltag, der skal minimere risiciene.

Og det er et dynamisk værktøj, der

fortløbende skal opdateres.

Off shoresikkerhedsloven

Bore

… OM ENERGISTYRELSEN

hulsdirektivet er implementeret i dansk

lovgivning i Lov om Off shoresikkerhed, der

1. juli 2006 afl øste Havanlægsloven; samme

dato som ATEX-brugerdirektivet blev gjort

fuldt gældende for alle virksomheder på

land. Off shoresikkerhedsloven bygger på,

at operatørerne i højere grad selv skal styre

sikkerheden og sundheden på anlæggene

– og ikke mindst kunne dokumentere

denne styring. Energistyrelsen skal så føre

tilsyn med, at dette sker.

I Off shoresikkerhedsloven er der bl.a.

omfattende krav til operatørernes ledelsessystem.

Dele af dette kan erstattes af

tredjeparts-verifi kation, der er en uafhængig

gennemgang af, at udstyret og

vedligeholdelsessystemerne på platformene

er fundet i overensstemmelse med

de gældende regler. Denne kan udføres af

en virksomhed, der er anerkendt til verifi -

kation af Energistyrelsen. Anerkendelsen

kan også ske via et certifi kat fra DANAK

eller lignende certifi cerende organer. Alle

operatørerne i dansk farvand benytter sig

af denne mulighed.

Bjørn Krusenstjerna-Hafstrøm beskriver,

hvordan den enkelte platform får et tredjepartscertifi

kat, når den bliver taget i brug.

Certifi katet attesterer, at platformen jf.

tredjepartsorganet som et hele overholder

gældende love og regler. Dele af platformens

installationer testes og gennemgås

derefter rutinemæssigt af tredjepartsorganet

en gang om året, så man over en femårsperiode

kommer anlægget igennem,

og derved kan verifi cere, at det oprindelige

certifi kat stadig er gældende. Tredjepartsorganet

verifi cerer også løbende alle nye

projekter på platformen og alle ændringer

FAKTA 1

Energistyrelsen er en styrelse under Klima- og Energiministeriet. Der er i alt ca.

132 ansatte i enhederne for indvinding, forsyning og vedvarende energi samt

energieff ektivitet. Heraf arbejder ca. 15 ingeniøruddannede medarbejdere og et

par jurister med tilsynsopgaver vedrørende de 19 olie- og gasproducerende felter i

den danske del af Nordsøen.

ATEX FOKUS 21


af eksisterende anlæg.

- Tredjepartsorganet gennemgår tingene i

praksis ude på platformen. Så er det vores

opgave at se på, at certifi katet er der, som

det skal være. Det er også derfor, at vi ikke

har særligt fokus på ATEX-produktdirektivet.

Det ligger implicit i verifi ceringen hos tredjepartsorganet,

at Ex-udstyret er korrekt i forhold

til den placering og den funktion, det

skal have.

Områdeinddeling af de eksplosionsfarlige

områder fi ndes i Energistyrelsens retningslinier

for design af faste off shoreanlæg. Denne

inddeling er i princippet identisk med reglerne

om zoneklassifi cering af eksplosionsfarlige

områder i ATEX-brugerdirektivet.

Morten Bille Adeldam, der er maskiningeniør

i olie og gas og ansat i Energistyrelsen

siden foråret, indrømmer, at formuleringen

af områdeklassifi ceringen off shore i de gældende

danske retningslinjer afviger fra defi

nitionerne i ATEX-brugerdirektivet, brandteknisk

vejledning nr. 19 og den anerkendte

standard på området.

- Der kan fx være tvivl om, om noget er

zone 0 eller 1. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Områdeklassifi ceringsreglerne off shore skal

selvfølgelig ikke kunne give anledning til

misforståelser. Derfor arbejder vi lige nu på

en revision.

Tilsynet ændret

Med Off shoresikkerhedsloven omlagde

Energistyrelsen antallet af varslede tilsyn

med de faste installationer i Nordsøen fra et

hver ottende måned på de beboede enhe-

Elektrisk udstyr

ATEX

Produktdirektivet’

94/9/EF

Off shore og onshore

Mekanisk udstyr

Udstyr off shore –

såvel mekanisk som

elektrisk

Sikkerhedsstyrelsen Arbejdstilsynet

Energistyrelsen

der til et hver 12. måned. De ubemandede

besøges ca. hvert tredje år. Derudover supplerer

man med nye tiltag som fx tematilsyn

med fokus på søforhold, løftegrej, ergonomi

og psykisk arbejdsmiljø og uvarslet tilsyn.

At uvarslet tilsyn ikke er noget, Energistyrelsen

foretager ret tit, bekræfter Bjørn Krusenstjerna-Hafstrøm:

- Det er jo ikke kun sådan, at der så blot

skal skaff es plads til to - tre personer ekstra

i kantinen. Når vi uvarslet stiller op i Esbjerg

Lufthavn og siger, at vi skal med, så vil der

være en række ansatte, der er nødt til at blive

på land. Når vi alligevel har valgt at gøre det

enkelte gange, så er det primært for at signalere,

at uvarslet tilsyn kan fi nde sted. Men mit

umiddelbare indtryk er, uden at vi i detaljer

har nået at bearbejde rapporterne, at vi på

de uvarslede besøg ikke har fundet forholdene

anderledes end på de varslede.

Mere overskuelige regler på vej

… OM ATEX-DIREKTIVERNE OG MYNDIGHEDSANSVAR

22 ATEX FOKUS

Borehulsdirektivet er implementeret i Off shoresikkerhedsloven,

samt via ikke mindre

end 24 bekendtgørelser og et utal af vejledninger.

- Vi synes også selv, at det her er mere

uoverskueligt, end det behøver at være,

indrømmer Morten Bille Adeldam. - Nu er

vi i en arbejdsgruppe under Off shoresikkerhedsrådet

i gang med at sammenskrive

bekendtgørelserne og deres vejledninger. Vi

skal have et mere overskueligt og tilgængeligt

regelsæt.

Arbejdspladsvurdering

Arbejdstilsynet

ATEX

Brugerdirektivet’

1999/92/EF

Kun onshore

Civilingeniør Bjørn Krusenstjerna-

Hafstrøm. Foto: Per Kragh.

Maskiningeniør Morten Bille Adeldam.

Foto: Per Kragh.

Klassifi kation

Afmærkning

Beredskabsstyrelsen

og de kommunale

brandmyndigheder

FAKTA 2

’Borehulsdirektivet’

92/91/EØF implementeret i

Off shoresikkerhedsloven

Kun off shore

Arbejdspladsvurdering

Områdeklassifi kation

Mærkning

Ledelsessystem

Energistyrelsen


SMART-transmittere til tryk og temperaturmåling

4-20 mA, HART, Fieldbus FF.

Skrivere og Video Recorders.

PID regulatorer, væskeanalyse.

Honeywell gasdetektorer

Bærbare

Gasdetektorer

Når du færdes i Ex områder

eller områder med

potentiel risiko for indånding af giftige

dampe eller arbejder i lukkede rum, giver

vores effektive og robuste detektorer

din personlige sikkerhed.

Magnetiske væskestandsvisere

Skueglas for direkte visning

af væskestand.

Fastmonterede

Gasdetektorer

Vores portefølje af

gasdetektorer til fast

montage omfatter instrumenter, der

dækker alle applikationer og kan anvendes

anvendelse i alle industrier.

Instrumenterne rækker fra de mest

avancerede med meget høj funktionalitet

til de mere simple løsninger for

gereral anvendelse.

Skillemembraner for direkte montage eller

med kapillarrør. Skueglas, manometre og

bimetal termometre.

BETA INSTRUMENTS ApS · SOLVANG 16 · 3450 ALLERØD · TLF. 7021 0330 · FAX 7021 0340 · EMAIL: INFO@BETAINSTRUMENTS.DK

AUTORISERET -DISTRIBUTØR

Detektorer til

toxide gasser

Honeywell Analytics detektorer

til toxide gasser

er markedets mest sensitive instrumenter

kombineret med fleksibel funktionalitet,

og inkluderer instrumenter til

alle typer af giftige gasser også de mest

eksotiske.

Pressostater

Termostater

Flow Switches

Teknisk Service

Beta Instruments og Honeywell

Analytics tilbyder

alle former for service

lige fra kalibrering og vedligehold til

komplet installation.

Vores tekniske service og ekspert assistance

sikrer optimal oppetid for jeres

gasdetektion udstyr.

Kämmer Valves

Schmidt Armaturen

Sereg Schlumberger

Tel 7665 2000


Det Norske Veritas (DNV) leverer tredjepartsverifi kation til den danske off shorebranche.

DNV:

Off shorebranchens

tekniske revisor

TEKST: JOURNALIST SUSANNE DENCKER OG ATEX-KONSULENT

PER KRAGH

- Teknisk revision? Country manager Jørgen Traun smager lidt på

forslaget. – Ja, det kan man vel egentlig godt kalde det, vi gør.

Den statsautoriserede revisor laver en påt påtegning på årsregnska-

bet til virksomheden, når det er fundet i orden. DNV udsteder udstede

certifi kater til operatøren på, at et design, et udstyr eller en installation

er fundet i overensstemmelse med lovgivningen.

24 ATEX FOKUS

Foto: Lars Sundshøj/DONG

Arbejdsgangen

I princippet er arbejdsgangen omkring verifi ceringen ens, uanset

om operatørens projekt er at bygge en ny platform, eller om

man planlægger en ny separationsbeholder.

Claus Ingemann Nielsen er gruppeleder i DNV’s el- og instrumenteringsafdeling.

Han forklarer:

- Operatøren kontakter os med en certifi kationspakke. Pakken

indeholder beskrivelsen beskriv af projektet – hvordan man teknologisk

set har tænkt sig at nå målet.

DNV gennemgår pakken i forhold til, om designet er i overens

stemmelse med gældende lov. Hvis ikke returneres den med en

beskrivelse af, hvor det er, at lovgivningen ikke er overholdt.

- Og DNV rådgiver kun om lovgivning, paragraff er og fortolkningerninger

ved at referere til standarder og anden litteratur. DNV

blander sig under ingen omstændigheder i de tekniske løsnin-


ger om, hvad der kan gøres for at nå i mål, understreger

Claus Ingemann Nielsen. - Det er operatøren eller dennes

rådgiver, der skal fi nde en ny løsning, der overholder

reglerne, før vi kan gå videre. Kort fortalt så fortæller

vi, hvor operatøren kører over for rødt med fokus 100%

rettet mod sikkerheden.

God kvalitetsdokumentation, mindre inspektion

Næste skridt er, at operatøren fi nder den leverandør, der

skal bygge projektet.

- Fra underleverandøren får DNV et design, der i detaljer

og med tegninger beskriver, hvordan udstyret helt

konkret skal bygges. Det verifi cerer vi også jf. regler og

gældende standarder. Og først herefter går underleverandøren

i gang med at producere udstyret.

I produktionsfasen er det muligt, at DNV har betinget

sig, at man skal ind og verifi cere, at det fx er det rigtige

stål, der er brugt eller den rigtige svejsemetode. Eller at

svejserne er kvalifi cerede til at udføre den pågældende

svejsemetode.

- Det er klart, at de leverandører, der har anerkendte og

veldokumenterede kvalitetsstyringssystemer, behøver

vi ikke følge hele tiden. Men den lille fabrikant, der skal

levere sit første produkt, bliver fulgt tæt.

Når produktet kan endeligt verifi ceres, udsteder DNV

en inspection release note på udstyret til leverandøren.

Hvis udstyret fx er samlet af en række forskellige ATEXcertifi

cerede produkter, så verifi cerer DNV overensstemmelseserklæringen.

Ikke den enkelte dels ATEXcertifi

cering.

- Den er jo udstedt af et notifi ed body og er derfor som

udgangspunkt korrekt. Men vi verifi cerer brugen af produktet

– altså om mærkningen er korrekt i forhold til

den områdeklassifi cering, som udstyret skal fungere i.

Om den rigtige beskyttelsesform er brugt i forhold til

det, udstyret skal bruges til. Senere ser vi på, at det, der

bliver tilføjet i installationsfasen, også er korrekt i forhold

til område og brug.

Udstyret installeres på platformen

Leverandørens opgave er nu fuldført, og udstyret er klar

til at komme off shore. Men før det kan installeres, skal

DNV verifi cere det design, som udstyret skal installeres

efter: Hvordan det skal rigges op med strømforsyning,

brand- og gasdetekteringssystemer, emergency-shutdown-systemer

osv. Der skal være taget stilling til, hvilken

forsyningstavle der skal bruges, og om platformen

eller dele af den skal lukkes ned med afspærringsplaner

under installationen. Udstyrets sikkerhedssystem skal

passes ind i hele platformens sikkerhedssystemer; hvad

og hvor meget der skal lukke ned, hvis der kommer en

uønsket hændelse.

Efter installationen er slut, testes den af platformens

konstruktionsgruppe og QC-inspektører. DNV bevidner,

at sikkerhedsfunktionerne virker ved en fysisk test af systemerne,

og det verifi ceres, at installationen er udført

efter designet, og dokumentation er opdateret og fortsat

er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Herefter gives der en off shore inspection release note,

og projektet kan ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt

gå i drift.

Ud over de løbende projekter testes allerede certifi cerede

installationer på platformene en gang hvert år.

- Det er jo ikke nok, at platformen som et hele er lovlig

den første dag, den er i drift. Det skal være lige så godt

dagen før den sidste nedlukning efter 28 år, siger Claus

Ingemann Nielsen.

Tvister

En så omstændelig og givetvis også dyr proces må da få

operatørerne til at slå sig i tøjret?

Jørgen Traun nikker:

- Det er klart, at vi ikke altid er enige med operatørerne

i alle spørgsmål. Men vi går aldrig på kompromis med

sikkerheden. Hvis vi først lægger navn til noget, er vi

nødt til at være sikre på, at det her rent faktisk også er i

orden. Hvad skal man ellers bruge sådan nogen som os

til, hvis vi bare slår ud med armen til alt og siger, at det

er i orden? Vi har den fornødne kompetence og erfaring,

og den bringer vi i spil, hver gang vi er på opgaver. Men

operatørerne har da også et meget skarpt blik for, at der

ud over sikkerhed for materiellet og medarbejderne er

en sidegevinst ved, at noget er skruet sikkert sammen.

Du får et anlæg, der har en helt anden driftssikkerhed

med en høj oppetid. Sikkerhed koster. Det er der ingen

tvivl om. Men det er ingenting imod, hvad det koster,

når felterne ikke producerer.

… OM DNV - DET NORSKE VERITAS






FAKTA 1

En uvildig og selvejende organisation etableret

i 1864 i Norge.

Kernekompetencerne er at identifi cere, vurdere

og rådgive om risikoledelse.

8.000 medarbejdere i omkring 100 lande

DNV Danmark, forretningsområdet Energy,

har ca. 50 medarbejdere fordelt på kontorer

i Esbjerg og København. Her arbejder

man med verifi cering – efterprøvning eller

revision – af de tekniske installationer i den

samlede danske off shoreindustri.

DVN Danmark har siden 1980 været anerkendt

af Energistyrelsen til at udøve tredjepar

ppartsverifi tsverifi kation.


Country manager Jørgen Traun (th.) og gruppeleder Claus Ingemann Nielsen.

Foto: Susanne Dencker.

… OM TREDJEPARTSVERIFICERING



Off shorebranchen er underlagt off shoresikkerhedsloven.

Den kræver, at operatørerne kan dokumentere, at såvel materiel

som mandskab sikres i overensstemmelse med loven. Det

kan ske internt gennem et anerkendt ledelsessystem. Loven

giver derudover mulighed for, at en uafhængig verifi cering

delvist kan erstatte ledelsessystemet.

Alle danske operatører har valgt et ’både og’ system. Altså

har de både et anerkendt internt ledelsessystem og en tredjepartsverifi

kation af en sagkyndig anerkendt af Energistyrelsen.



94/9/EC -

- ExNB til ATEX direktivet

- Unit-certificering

Opbevaring af

CE-Mærkning -

1999/92/EF -


ATEX-APV krav -

Installationskrav -

- Firmatilpassede kurser

www.atexdirektivet.dk

www.teknologisk.dk

KONTAKT:

Steen Christensen Tlf: 7220 2693

Peter Lykkegaard Tlf: 7220 1694

eller mail: atex@teknologisk.dk




FAKTA 2

Ud over DNV er fl ere sagkyndige anerkendte til tredjepartsverifi

cering.

Operatøren bestiller og betaler for tredjepartsverifi ceringen.

Det er også operatøren, der forhandler betingelserne for og

omfanget af verifi cering med den sagkyndige.

Sagkyndige virksomheder, der er anerkendte til tredjepartsverifi

cering, er ikke bemyndiget, og har således ingen sanktionsmuligheder

over for operatøren – ud over at undlade at

udstede en ønsket certifi cering og i yderste konsekvens opsige

samarbejdet med operatøren.

Positionsmåling

www.summit.dk


If you just had the

right tools...

...we make your workplace safer

Manufacturing High-quality Non-sparking,

Non-magnetic and Non-corrosive Carltsoe

Safety Tools since 1956.

With more than 50 years of experience,

Carltsoe Safety Tools is the leader of special

copper Alloy Safety Hand Tools manufactured

for use in any high risk area where

a spark can create a disaster.

Carltsoe Safety Tools can supply all your

needs for Safe hand Tools:

• Non-sparking Hand Tools for working

at Ex-zones (ATEX).

• Industrial Air Powered Tools ATEX

approved.

• Drop Protected Hand Tools for working

at Heights.

• Titanium Hand Tools for working at

Medical industries.

Mollegaardsvej 21 DK-4684 Holmegaard

tel. +45 5570 2400 fax +45 5570 2600

info@carltsoe.com www.carltsoe.com


Den

menneskelige

faktor

28 ATEX FOKUS

TEKST: RASMUS DAHLBERG OG SUSANNE

WILLERS

Den 27. juli 2005 indtraf en beklagelig, men

ingenlunde usædvanlig begivenhed om

bord på et forsyningsskib i Det Indiske Ocean:

En skibskok skar sig i hånden. Det uheldige

besætningsmedlem skulle behandles

for sin skade, og chefen på forsyningsskibet

besluttede at overføre ham til den nærliggende

produktionsplatform Mumbai High

North ved hjælp af en kran og en kurv, selv

om vejrforholdene ifølge reglerne ikke til-

lod en sådan operation. Forsyningsskibet

positionerede sig tæt på platformen, men

selv om fartøjet var udstyret med et computersystem,

som ved hjælp af GPS kunne fastholde

positionen, skete der en kollision med

platformen som følge af svær bølgegang og

højt tidevand. Ved kollisionen blev en oilriser

(en rørledning med råolie under tryk)

på siden af platformens ben beskadiget, og

en sky af gas undslap. Gassen antændte, og

en kolossal ildkugle ramte forsyningsskibet.

Produktionsplatformen brød ligeledes i

brand, og en omfattende evakuering måtte

iværksættes. Få timer senere stod kun de afsvedne

rester af Mumbai High North tilbage.

En helikopter gik også tabt. Og forsyningsskibet

drev brændende rundt på Det Indiske

Ocean. Da de indiske myndigheder efter

nogle dage fi k overblik over situationen, var

11 personer omkommet og yderligere 11

meldt savnet ud af de i alt 384 involverede

oliefolk og besætningsmedlemmer. Forsyningsskibet

sank den 1. august.


I sikkerhedsarbejdet har mennesker både styrker og svagheder. Det handler om at sikre, at vi

ikke gør os selv til det svageste led i kæden. Løsningen er barrierer og menneskekendskab.

Småfejl akkumulerer katastrofale konsekvenser

Et gammelt ordsprog lyder: ”I mangel på

et søm gik hesteskoen tabt, i mangel på en

hestesko gik hesten tabt, i mangel på en

hest gik rytteren tabt, i mangel på en rytter

blev slaget tabt, i mangel på en sejr gik

kongeriget tabt – alt sammen i mangel på

et søm.” Ofte er det svært at forestille sig, at

små detaljer og tilsyneladende bagateller

kan få katastrofale konsekvenser, men det

er desværre realiteterne i det, man kalder

”tæt koblede systemer”. Kobling er et ud-

tryk for, at forskellige dele af et system (fx en

produktionsplatform) er tæt forbundne via

rørledninger, elektriske kredsløb og fysisk

nærhed. I tæt koblede systemer spreder selv

små fejl og påvirkninger sig lynhurtigt og

ofte på uforudsigelig vis ud gennem systemet

– som fx da en dårligt uddannet arbejder

på Union Carbide Indias kemiske fabrik

i Bhopal i december 1984 monterede en

vandslange for at rense en sektion af rørledningen.

Han havde ikke fået afskærmet sektionen

korrekt, hvorfor rensevandet spredte

sig ud i resten af rørledningen og endte i en

En dårligt uddannet arbejder på Union Carbide Indias kemiske fabrik i Bhopal i

december 1984 monterede en vandslange for at rense en sektion af rørledningen.

Resultatet blev et giftudslip, som dræbte et sted mellem 6.000 og 20.000

mennesker i den nærliggende by.

lagertank, hvor vandet reagerede eksplosivt

med et farligt kemisk stof. Resultatet blev et

giftudslip, som dræbte et sted mellem 6.000

og 20.000 mennesker i den nærliggende

by. På samme måde var der tale om et tæt

koblet system i Det Indiske Ocean i 2005, da

forsyningsskibet kolliderede med produktionsplatformen

med fatale konsekvenser.

Derfor kunne en i udgangspunktet banal

menneskelig fejl som at skære sig i hånden

under køkkenarbejde udløse en kaskadeeffekt,

som i løbet af få timer kostede 22 menneskeliv

og store materielle tab.

ATEX FOKUS 29


30 ATEX FOKUS

Erkend at der vil ske fejl

Den amerikanske sociolog Charles Perrow

lancerede i 1980’erne ideen om, at mange

systemer – fl y, fabriksanlæg, produktionsplatforme,

kraftværker m.v. – per defi nition

er så komplekse i deres opbygning, at fejl

og ulykker uvægerligt vil ske. Perrow arbejder

ud fra sin såkaldte COMPOSE-model,

hvor det ene O står for ”Operators”, og disse

operatører vil ifølge Perrow ligegyldigt

hvad begå fejl. Hans pointe er, at kræfterne

i sikkerhedsarbejdet ikke skal bruges på at

opnå en ”nul fejls-målsætning”, som er en

umulighed i et komplekst miljø. Derimod

skal ressourcerne anvendes til at indbygge

”buff erzoner”, som absorberer fejl og udjævner

dem, før de får mulighed for at udvikle

sig til alvorlige ulykker eller i værste

fald katastrofer. Man taler også om, at der

indbygges ”barrierer” i systemet, som kan

sammenlignes med branddøre eller vandtætte

skotter, som forhindrer ild eller vand

i at sprede sig fra én del af en bygning eller

et skib til en anden.

Adfærden er sidste nødbremse i sikkerhedsarbejdet

En af de mest udbredte og anvendelige

modeller inden for ulykkes- og sikkerhedsforståelse

er den britiske adfærdspsykolog

James Reasons Swiss Cheese Model. Den

menneskelige faktor spiller ind i alle tre elementer

af schweitzerostemodellen, både

som designere og procedureskabere, men

i allerhøjeste grad også omkring adfærden.

Er man så uheldig, at huller i design og procedurer

lægger sig over hinanden, således

at fejl ikke bremses, er adfærden den sidste

buff erzone. Så fokuseret og bevidst adfærd

og konstant opmærksomhed er afgørende

– både for at undgå de små fejl, som kan

igangsætte kædereaktionen gennem systemet,

men også ganske afgørende som

den sidste nødbremse før ulykken.

Mennesker er komplekse skabninger; vi

kan yde det optimale i forhold til eff ektivitet

og rationel adfærd, men vi kan også

overse – og endda ignorere – faresignaler,

hvis vores tolkning af situationen ikke tilskynder

os at handle. Er det muligt at sikre

sig, at man altid opfatter situationer korrekt

Første barriere i James Reasons Schweitzerostemodel er

designet, hvor gode mekaniske, elektriske eller elektroniske

systemer på eff ektiv vis kan forhindre en sådan fejl i at

udvikle sig. Passerer fejlen gennem et ”hul” i designet, kan

man håbe, at en fornuftig procedure vil redde situationen.

Sker det ikke, er der nemlig kun den sidste skive tilbage:

adfærden. Man kan stille modellen op på forskellige måder,

men menneskelig adfærd vil altid være den sidste barriere.

Glipper den også, er hele ostepakken gennemhullet, og fejlen

kan passere direkte igennem og udløse en ulykke eller

katastrofe. Illustration: Jane Nygaard/Stregen.

– og er klar til at handle hurtigt og rigtigt?

Sikkerhed beror på viden, overblik og

handlekraft

For at kunne handle optimalt i pressede

situationer er det først og fremmest afgørende

at have en grundlæggende forståelse

af, hvad problemstillingen er – og hvor

de svage punkter i systemet er, således at

det er muligt på kort tid at sætte ind det

rigtige sted og begrænse uheldets omfang.

Den form for indsats kræver faglig

viden, overblik og handlekraft, men ikke

alle mennesker er udstyret med alle tre

dele – og næppe i lige høj grad. Derfor er

det afgørende, at kende sine styrker og

svagheder for kunne være eff ektiv i de afgørende

øjeblikke.

Forskerne Kolb, Honey & Mumford udviklede

for år tilbage en model for forskellige

mennesketypers kognitive adfærd, altså

hvordan vi opfører os i forhold til læring ring og

anvendelsen af de erfaringer, ger, vi har gjort

os. Denne model er meget et anvendelig i

forhold til menneskers adfærd dfærd i sikkerhedsbetonet

arbejde, for i dette ette arbejde er


håndtering af viden og individuelle situationsvurderinger

afgørende for en sikker

arbejdsplads.

Personlige svagheder truer sikkerheden

Aktivisten, tænkeren, teoretikeren og pragmatikeren

er de fi re grundtyper, som de

fl este af os genkender elementer af, både i

os selv og hos kolleger og i den private omgangskreds.

Når alt ånder fred og ro, og vi

har overskud til at balancere vores adfærd,

er vi lidt af alle fi re typer, men når vi udsættes

for pres, vil en af typerne træde mere

i karakter hos os. Vi har alle glæde af at

kende vores ”grundtype”, men særligt for

mennesker, som arbejder med områder,

hvor akutte og ikke mindst farlige situationer

kan opstå når som helst, er det endnu

vigtigere at vide, hvad man kan – og hvad

man har svært ved.

I udgangspunktet er alle fi re typer lige

stærke stærke og lige anvendelige. Forskellen er

blot, i hvilke situationer de hver især har

deres styrker. Aktivisten er den handlekraftigetige

og udadvendte. For ham eller hende er

Rasmus Dahlberg er historiker og forfatter til bl.a. ’Den menneskelige faktor’ og ’Katastrofer verden aldrig glemmer’.

Susanne Willers har stor praktisk og teoretisk erfaring med ledelses- og organisationsudvikling. Sammen

driver de konsulentvirksomheden Complx, som bl.a. afholder kurser om sikkerhedstænkning og adfærdstræning

for både ledere og medarbejdere i store og små organisationer. Yderligere info: www.complx.dk

alt nyt interessant … og sandsynligvis værd

at prøve, og så kan man jo efterfølgende

vurdere, om ideen var god. Tænkeren er

velovervejet og nogle gange træg, men

lader sig ikke presse til en beslutning, før

alle vinkler er overvejet, og hans tankeproces

er mere indadvendt end diskuterende.

Teoretikeren ligner tænkeren en del, men

går et skridt videre i forhold til undersøgelse

af problematikker, indsamling af data

etc., men hvor tænkeren vil acceptere en

god beslutning, når han har opnået en god

”mavefornemmelse”, vil teoretikeren insistere

på at gå frem via rationale og logik og

i mindre grad erfaring og overbevisning.

Pragmatikeren er som teoretikeren overbevist

om værdien af rationale og g logik,

men er i højere jere grad i stand til at overskue

og kombinere kombinere de tilstedeværende faktorer

og handle inden for de (u)muligheder, som

er til stede (begrænset tid, begrænsede resressourcer etc.). Men modsat aktivisten

er pragmatikeren ikke den, der

fi nder nye veje. Om

man er eftertænksom eller handlekraftig,

socialt orienteret i sine beslutningsprocesser

eller indadvendt er væsentligt at vide

for én selv og for de mennesker, man omgiver

sig med, for når en kollega er kommet

til skade, alarmen lyder, eller når et akut og

farligt problem skal løses omgående, er viden

om vores stress-relaterede adfærd afgørende.

Skrider jeg straks til handling – og

risikerer derved at gøre noget uovervejet?

Tøver jeg for længe med at handle, fordi

jeg fortaber mig i at gennemtænke situationen

– eller bliver jeg handlingslammet,

så jeg hverken når at analysere problemet

endsige stoppe det?

ATEX FOKUS 31


32 ATEX FOKUS

167 mand omkom i fl ammehelvedet, da produktionsplatformen Piper Alpha den 6. juli 1988 brændte i Nordsøen ud for Aberdeen. Årsagen

til eksplosionen var en kommunikationsfejl omkring en PTW (arbejdstilladelse), som betød, at der trængte gas ud i platformens kondensatormodul.

Og når der er gas, er der en gnist, som ulykkesteoretikeren Trevor Kletz har formuleret det … Foto: Scanpix.

Tætte teams kompenserer for personlige svagheder

I den bedste al alle verdner kender vi vores egne svagheder og

er i stand til aktivt at kompensere for vores impulser; hvis jeg er

hurtig og handlekraftig kan jeg i en nødsituation være bevidst

om at ”trække tænkekortet” og dermed sikre den rigtige handling.

Eller jeg kan skubbe mig selv frem til handling, hvis jeg er

bevidst om, at jeg har en tilbøjelighed til at tænke for længe

over problemstillinger. Alt sammen vigtige adfærdsfunktioner

– ikke mindst i sikkerhedsarbejdet.

Ydermere er det vigtigt for samarbejdet og for sikkerhedens

skyld at sikre, at kolleger, der arbejder tæt sammen, også kender

hinandens styrker og svagheder og i skarpe situationer kan

sikre balancen i indsatsen – så der både tænkes og handles. Bevidsthed

om denne form for team-orienterede adfærdskredsløb

er for alle former for ledere et værktøj til at sammensætte

grupper, som skaber synergi. Ikke blot skal et team sammensættes

i forhold til deres faglige kompetencer, men for at optimere

gruppens faglighed skal der også ses på deres indbyrdes

relation i forhold til adfærd. Evner man i en virksomhed at

udnytte medarbejdernes adfærdsstyrker og kombinationen

af disse, øges både respekten mellem kolleger og den enkelte

medarbejders fokus på egen indsats. For så bliver omdrejningspunktet,

at vi er forskellige og kan forskellige ting – og

dermed gør vi forskellighed til en dyd, når blot sammensætningen

”går op”.

– din leverandør af

proces- og

kalibreringsudstyr

til anvendelse i

eksplosionsfarlige områder

Algade 133 • 4760 Vordingborg • Tlf. 5537 2095 • mail@insatech.com • www.insatech.com


ATEX-godkendt gasovervågning

iBRID MX6 gasmonitor med farvedisplay.

Måler på op til 6 gasser samtidigt. Plug-andplay

udskiftning af sensorer - 25 forskellige.

iTrans fastmonterede gastransmittere

med 1 eller 2 sensorer. Stand-alone eller

netværksopkoblet. Modbus kompatibel.

GASDETEKTERING & OVERVÅGNING

15-880 www.teknografik.dk

Hans Buch A/S

Roskildevej 8-10

2620 Albertslund

Hans Buch A/S

Finlandsvej 1

8660 Skanderborg

Hans Buch Miljø - tlf. 4368 5266

Med gasdetektorer, -transmittere og -controllers fra

Industrial Scientific dækker vi hele spektret af overvågning

og sikkerhed fra enkeltpersoner til store fabriks- og

boligområder.

Uanset om du har brug for stationær eller midlertidig

overvågning og gasdetektering, kan vi levere en ATEXgodkendt

transmitter, monitor eller controller.

www.hansbuch.dk

info@hansbuch.dk

MX 48 - otte-kanals controller. Op til otte uafhængige

kanaler for detektorer med analog 4-20 mA udgang.

MX-serien omfatter controllers fra 1 til 64 kanaler.

Når du vælger et gasovervågningsanlæg fra Hans Buch

A/S, er du garanteret, at der står en velfungerende og

kompetent skare af salgs- og servicemedarbejdere til din

rådighed, både før og efter salget.

Kontakt Jeanell Borregaard Sand for nærmere information

om gasovervågningsudstyr og -service.

BM25 Multiguard - transportabel multigas

områdedetektor. Detekterer 1 til 5 gasser

- 17 forskellige sensorer.

OLCT 80 gastransmitter. Stand-alone

funktionalitet med indbyggede relæer. Stort

udvalg i transmittere for inden- og udendørs

overvågning.


Denne artikel handler om sikkerhedssystemer på faste off shoreinstallationer i den danske del af Nordsøen.

Sikkerhedssystemer

off shore

34 ATEX FOKUS

TEKST: ATEX-KONSULENT PER KRAGH

En off shore installation er en kombination

af en fl yveplads, et hotel og et procesanlæg

– populært sagt! De fl este installationer i

den danske del af Nordsøen ligger mindst

en times fl yvning fra land. Hvis der sker en

ulykke, eller hvis en brand antændes, så

ringer man ikke lige efter en ambulance eller

brandvæsenet, alt imens man i god ro

og orden sørger for at få sig selv og andre

fragtet i sikkerhed. Alle er i første omgang

nødt til at blive og selv håndtere krisesituationen

på installationen. Derfor har sikkerhed

for mennesker, materiel og miljø første

prioritet hos alle i off shorebranchen – fra

installationen planlægges, og til den efter

mange år i drift afvikles.

I planlægningsfasen er orienteringen og

indretningen af platformene bl.a. afgjort

af den herskende vindretning. Dette for at

mindske sandsynligheden for at en eventuel

røgudvikling eller gasudslip skal bevæge

sig mod beboelsen eller redningsbådene.

Og riserne (oliesugerørene der går fra havbunden

op igennem vandet til produktionsplatformen)

er beskyttet maksimalt for

at begrænse sandsynligheden for skader

ved påsejling. Procesområdet er designet,

så eff ekterne af en brand eller eksplosion

minimeres så meget som muligt. Fx ved at

emergency shut down ventiler placeres så

tæt på riserne som muligt, så de kan lukke

af for hydrocarbonater så tæt på kilden

som muligt. Sådanne betragtninger foretages

for alle områder og for alt udstyr. Hele

platformen overvåges overordnet af et

meget komplekst sikkerhedssystem, der i

det følgende skitseres.

ESD (Emergency Shut Down)

… OM RELEVANTE STANDARDER VEDR. OFFSHORE EX-INSTALLATIONER:







Når alting på en installation fungerer, som

det skal, styres processen af et kontrolsystem,

der overvåges 24 timer i døgnet

- fuldstændig som vi kender det for sammenlignelige

processer i land. Forekommer

der en uønsket situation, lukkes anlægget

kontrolleret ned. Nedlukningen styres af

et ESD-system, der fungerer uafhængigt af

andre systemer på installationen.

Formålet med ESD-systemet er først og

fremmest at forhindre en unormal situation

i at udvikle sig til en katastrofe. Dernæst at

begrænse udbredelsen og varigheden af

en unormal situation. Det kan være et detekteret

gasudslip, brand, brud på rørsystemer

mm. ESD-systemet interfacer med de

andre sikkerhedssystemer bl.a. brand- og

gasdetekteringssystemet, PA/GA system

(højtaleranlæg og alarmanlæg), BD-system

(fj ernelse af procestryk til fl are) osv.

FAKTA 1

IEC 61892-7 Mobile and fi xed off shore units – Electrical installations – Part 7: Hazardous areas

IEC 60079-14 Explosive atmospheres – Part 14: Electrical installations design, selection and erection

IEC 60079-10 Electrical Apparatus for Explosive Gas Atmospheres - Part 10: Classifi cation of Hazardous Areas

API RP 505 CLASSIFICATION OF LOCATIONS FOR ELECTRICAL INSTALLATIONS AT PETROLEUM FACILITIES CLASSI-

FIED AS CLASS I, ZONE 0, ZONE 1, AND ZONE 2

EI 15 Model code of safe practice Part 15: The Area classifi cation code for installations handling fl ammable fl uids

NFPA 497: Classifi cation of Flammable Liquids, Gases, or Vapors and of Hazardous (Classifi ed) Locations for Electrical

Installations in Chemical Process Areas


Siri opereres af DONG. FOTO: DONG.

ESD-systemet har forskellige nedlukningsniveauer, alt efter hvilken unormal situation

der er detekteret. En lokalt detekteret fejl behøver måske kun at have en lokal eff ekt.

Hvorimod et bekræftet gasudslip eller en mindre brand i et område kan udløse både

alarmer, nedblæsning af processen, start af brandpumper, udløsning af deluge (sprinkleranlæg),

stop af hovedgeneratorer, opstart af nødgeneratorer, mobilisering af brandhold

etc. Skulle det værst tænkelige ske; at en evakuering er nødvendig, initieres ordren

også via ESD-systemet.

ATEX og sikkerhedssystemer

ATEX-certifi ceret materiel er en meget stor del af sikkerheden på en platform. Stort set

alle udendørsinstallationer er udført med ATEX-certifi ceret udstyr, men også en god del

af installationerne i beboelse og opholdsområder er ATEX-certifi ceret.

F.eks. er alle PA/GA systemer, nødtryk osv., altid udført med ATEX-certifi ceret materiel.

Kommer man i en situation, hvor platformen skal evakueres, er der potentielt eksplosionsfare

overalt på platformen. Derfor skal sikkerhedssystemerne virke overalt.

Litteraturhenvisning: Hos Norsok Standard fi ndes S-001, Technical Safety, som i mindste

detalje beskriver disse funktioner.

ATEX FOKUS 35


Safe.t ® Technology

Automation

Kontrol- og forbindelsesteknik

Varmeteknik

Ex-motorer

Fugtmåling

BARTEC AB North Europe 37193 SE-371 Karlskro- 93 Karlskrona Sverigephone: Swe- Tlf.: +49(0)9929 +46 455 68 74 301- 00 Fax: +46 455 68 74 fax: 10+49(0)9929

info@bartec.se 301- www.bartec.se


Bestil EX/ATEX kataloget hos din nærmeste

Solar afdeling eller på 76961200

Solar er leverandør af

ATEX certifi ceret el-materiel

Solar Offshore & Marine

BR 27177


Encoder for

brug i Atex miljø

Absolut singleturn encoder

Godkendt til brug i Zone 1, 2 samt Zone 21 og 22

Interface SSI, parallel eller 4-20 mA

Kompakt og robust

www.hf.net

Telefon 4320 8600

Få en uvildig

rådgivning indenfor ATEX

Zoneklassifikation

Udvidet APV (eksplosionssikringsdokument)

Risikovurdering

CE/ATEX mærkning

Gl. Banegårdsvej 33

DK-5500 Middelfart

www.maqis.dk

Mobil: +45 2174 7179

Tel.: +45 9631 2888

tml@maqis.dk


ABB lærer

fra sig

38 ATEX FOKUS

TEKST: ATEX-KONSULENT PER KRAGH

Kravene til reparation af eksplosionsbeskyttet

udstyr er skærpet med indførelsen

af ATEX-produktdirektivet. Det er nu op til

fabrikanten at defi nere, hvordan udstyret

må repareres, for at man fortsat påtager

sig ansvaret for ATEX-certifi ceringen. Er en

reparation ikke beskrevet i den dokumentation,

der følger med udstyret, når det

leveres, så er det kun fabrikanten eller en

reparatør, som fabrikanten har udpeget,

der må udføre den.

Mange leverandører tillader derfor i udgangspunktet

ikke, at kunden selv reparerer

ATEX-certifi ceret udstyr. I ABB’s motormanual

kan man fx læse:

”BEMÆRK! Enhver reparation udført af

kunden fritager producenten for alt ansvar,

med mindre der udtrykkeligt er givet tilladelse

fra producenten.”

Når udstyret går i stykker

ABB har i de senere år certifi ceret fl ere

værksteder i Danmark til at reparere ABB’s

Som den første danske leverandør af eksplosionsbeskyttet udstyr

uddanner og certifi cerer ABB nu slutbrugergruppen til at reparere

virksomhedens eksplosionsbeskyttede udstyr.

Ikke mindst den praktiske del vægtes højt i ABB’s uddannelse af

reparatører. Foto: Per Kragh.

ATEX-certifi cerede udstyr. Bl.a. er Greene

Industri og ABB Service godkendte, og PN

Elektroservice i Slagelse er på vej til en godkendelse.

Certifi ceringen indebærer, at alle

reparatører skal på et to dages grundkursus

hos ABB med lige dele teori og praksis.

Ud over det obligatoriske grundkursus skal

det enkelte værksted efter hver reparation

dokumentere, at reparationen er foregået

efter ABB’s specifi kationer. Værkstedscertifi

cering inklusive reparatørernes grundkurser

skal opdateres hvert tredje år.

Det seneste kursus blev afholdt i september

hos ABB i Skovlunde. Her deltog for

første gang også reparatører fra en slutbruger,

nemlig fra Statoil Raffi naderiet i

Kalundborg.

Ivan Christensen er afdelingsleder på Statoil

Raffi naderiet:

- For os er det vigtigt at kunne sikre tilgængeligheden

af sikkerheds- og produktionskritisk

udstyr. Derfor har vi valgt selv

at blive certifi ceret af ABB til at udføre reparationer,

så sikkerheden fortsat er i top.

ABB’s kursusinstruktør fortæller.

Foto: Per Kragh.

… OM ABB

FAKTA 1

ABB er en af de store leverandører

af ATEX-certifi ceret udstyr inden for

kraft- og automationsteknologier. ABB

har 120.000 medarbejdere i omkring

100 lande. I ABB i Danmark er der ca.

700 medarbejdere.


Stærke kræfter til dansk industri ustri

I NYHED

EX e motorer for drift

med vilkårlig

frekvensomformer.

© PHOENIX CONTACT 2008

®

Mange anvendelser, én løsning:

PLUGTRAB PT

Data Data

MCR MCR

EXi EXi

POWER

POWER

Familien af stikbare overspænd-

ingsafledere PLUGTRAB PT,

der kan testes dokumenterbart,

leveres til alle signaltyper,

også til anvendelse i Ex i-kredse.

Til Ex i-applikationer leveres

desuden overspændingsafle-

dere som rækkeklemmer med

integreret flertrinsbeskyttelse,

med skrue- eller fjederkrafttilslutning

og uden eller med

skilleknive, samt til montering

direkte på målehoveder.

Yderligere information på

www.phoenixcontact.dk

eller telefon 36 77 44 11


Per Kragh

SpørgeHjørnet

Her svarer ATEX-konsulent og el-installatør Per Kragh på spørgsmål relateret til

ATEX-direktiverne. Har du et spørgsmål, så mail det til Per på info@atexfokus.dk

Spørgsmål 1

Du har holdt et ATEX-kursus på vores

virksomhed. Der understregede

du, at kursisterne jævnligt skal have

deres ATEX-viden opdateret. Er der

nogen regler om, hvor tit dette skal

ske? Som fx at L-AUS skal opdateres

én gang om året.

Jeg har spurgt civilingeniør Anders

Mortensen fra Arbejdstilsynet, der

er tilsynsførende for ATEX-brugerdirektivet.

Han svarede, at det er

arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne

altid har den nødvendige

viden. Omkring interval henviste

han til vejledning C.0.9: ”Oplæring

og instruktion skal tilpasses udviklingen,

herunder nye faremomenter,

og instruktionen skal om nødvendigt

gentages regelmæssigt, fx

en gang om året.”

40 ATEX FOKUS

Spørgsmål 2

Jeg er ved at tilbyde en magnetdrevet

tandhjulspumpe med Ex-motor

til brug i et område med zoneklassifi

kation. Jeg får både pumpen og

elmotoren ATEX-certifi ceret, men

jeg mangler et ATEX-certifi kat for

pumpesammenbygningen. Er det

nødvendigt?

Svaret er sandsynligvis nej. Forstået

på den måde, at hvis sammenbygningen

ikke tilfører nye tændkilder,

så skal den ikke certifi ceres særskilt.

Du skal dog skrive en sammenbygningserklæring,

der dokumenterer,

at sammenbygningen ikke tilfører

nye tændkilder.

Spørgsmål 3

Hvilke krav er der til stik i egensikre

kredse?

I udgangspunktet behøver stikkene

ikke at være ATEX-certifi cerede,

da de falder ind under betegnelsen

”simpelt materiel”. Dog skal de

være forskellige fra andre stik i installationen,

så man er sikker på, at

der ikke kan ske forvekslinger. (Ref.

EN60069-14 § 12.2.3).

Spørgsmål 5

Spørgsmål 4

I et Ex-område havde vi en ældre/

tidligere installation udført i IP44.

Det skulle jo være ok, da den var korrekt

på installationstidspunktet. For

et halvt år siden fi k vi foretaget en ny

områdeklassifi kation, hvor det fremgik,

at der ikke var indført andre risici.

For nylig havde vi en brand (ikke

pga. eksplosion). Nu skal anlægget

genopbygges, og så er spørgsmålet,

om det er tilladt at opbygge/udskifte

den gamle installation én til én, altså

bruge IP44-materiel igen?

Principielt er svaret ja, men i praksis

vil det nok ikke være muligt, så

hvorfor ikke bare bruge det som

anledning til at få installationen

opdateret?

Jeg har som dansk motorreparatør

med en fabrikants velsignelse repareret

dennes Ex-motorer. Nu kræver

en tysk fabrikant, at jeg skal være

specielt certifi ceret, hvis jeg skal skifte

termistor eller reparere viklinger i

deres motorer. Hvordan hænger det

sammen?

ATEX-produktdirektivet fastslår, at

manualen skal beskrive, hvad og

hvordan ATEX-certifi ceret udstyr

må repareres. Direktivet lægger op

til, at kun producenten eller den reparatør,

han har udpeget, må foretage

reparationer. I Tyskland har

man i mange år haft en myndighedscertifi

ceret uddannelse for reparationsværksteder

af Ex-udstyr.

Det har vi ikke i Danmark, derfor

kan du ikke umiddelbart leve op til

din tyske leverandørs betingelser.


Spørgsmål 6

I vores luft/nitrogen-tavler plejer vi at

bruge fl owmålere. De er rent mekaniske

(består af et hus af plastik og en

rustfri kugle). Nu skal tavlen placeres

i zone 2, og så fortæller vores tavleproducent,

at vi ikke længere kan

bruge den sædvanlige type fl owmåler,

da denne ikke er ATEX-godkendt.

Men da fl owmåleren udelukkende

skal måle lidt nitrogenfl ow, mener

jeg jo ikke, at risikoen for eksplosion

er til stede, da jeg har fj ernet ilten.

Hvad siger du? Må vi installere en

fl owmåler uden ATEX-godkendelse i

en tavle til zone 2?

Sandsynligvis ja. For at være omfattet

af ATEX-produktdirektivet skal

der være en tændkilde i udstyret.

Hvis plastikken kan blive opladet,

kan den være en tændkilde, og så

er den omfattet. I dette tilfælde

vover jeg alligevel det ene øje og

siger, at den beskrevne fl owmåler

ikke behøver en ATEX-certifi cering.

Desuden er der ikke krav om ATEXcertifi

kat for hverken elektrisk eller

mekanisk udstyr til brug i zone 2.

Her er en overensstemmelseserklæring

nok.

Spørgsmål 7

Jeg har købt et ældre spånsugningsanlæg,

der er produceret før ATEXdirektivet.

Må jeg installere det hos

mig?

Jeg forudsætter, at anlægget var

lovligt indrettet, da det blev markedsført,

og at du skal bruge det, i

det man kalder en uændret driftssituation.

Dvs. at du ikke ændrer væsentligt

på driftsforhold, kapacitet

eller materialer. I så fald vil der ikke

være krav om, at anlægget skal

overensstemmelsesvurderes efter

Arbejdstilsynets bekendtgørelse

nr. 696 af 18. august 1995 om indretning

af tekniske hjælpemidler

til anvendelse i eksplosionsfarlig

atmosfære (ATEX-produktdirektivet).

Anlægget er dog omfattet

af bestemmelserne i Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 478 af 10.

juni 2003 om arbejde i forbindelse

med eksplosiv atmosfære (ATEXbrugerdirektivet).

Spørgsmål 8

Vi har nogle elektroniske aftastere

liggende på lager købt i 2001 med

Ex-certifi kat, ikke ATEX-certifi kat.

Vi har en kunde, der gerne vil købe

et produkt af os med disse switche

i. Switchene kan stadig købes med

samme varenummer men nu også

med ATEX-certifi kat. Kan vi sælge de

gamle switche med henvisning til de

nye med ATEX-certifi kat?

Nej, det kan I ikke. Der er krav om,

at de enkelte produkter er mærket

i overensstemmelse med ATEXproduktdirektivet.

Producenten

kan sagtens have redesignet de

nye switche for at få dem ATEXcertifi

ceret og alligevel beholdt det

gamle typenummer.

Spørgsmål 9

En kunde ønsker udstyr til zone 2,

temperaturklasse T4, gasgruppe IIB.

Jeg har tænkt mig at levere udstyr

mærket Ex II3 GD EEX n T4. Hvad med

gasgruppen?

Gasgruppen vælges fra A, B eller

C. Gas i gruppe A er de sværest antændelige

repræsenteret af ethanol

(sprit), benzin og hexan. Gas i

gruppe C er de lettest antændelige

som fx brint og acetylen. Gasgruppen

har dog ikke betydning for alle

beskyttelsesmetoder. Kun når der

er tale om tryksikkert udstyr ”d”,

egensikkert udstyr ”i” og oliebeskyttet

udstyr ”o”, skal gasgruppen

kendes. For alt andet udstyr har det

ingen betydning. Så dit udstyr lever

helt op til din kundes krav.

ATEX FOKUS 41


ATEX Fokus

off shore i Nordsøen

42 ATEX FOKUS

Journalist Jour Susanne Dencker og ATEXkonsulent

kon Per Kragh fra ATEX Fokus

besøgte be Dan Feltet i Nordsøen på

en overskyet oktoberdag. Mærsk

Olie O og Gas var værter. Tak for det.

Også O stor tak til de medarbejdere

som vi fi k lejlighed til at tale

med. Særlig tak til vores guide

Allan Bloch fra Mærsks vedligeholdelsesafdeling

i Esbjerg

og til hans chef,

Peter Stigkær.

Produktpræsentation:

Ny producent af ATEX-tavler

Som en af de første i landet er Kemp & Lauritzen A/S blevet

certifi ceret til at konstruere, fremstille og levere tavler

til områder med eksplosive gasser. Dette kræver et certifi

ceret kvalitetsstyringssystem efter EN13980, som nu er

indbygget i virksomhedens eksisterende ISO 9001 kvalitetsstyringssystem.

På grund af denne certifi cering kan

Kemp & Lauritzen – afd. Svendborg nu tilbyde fl ammesikre

kapslinger (Ex d) med direkte indføring eller fl ammesikre

kapslinger sammenbygget med en kapsling med forhøjet

sikkerhed (Ex e) til installation i ATEX-områder med følgende

klassifi cering:




II 2 G Ex de IIC T5-T6

II 2 G Ex d IIC T5-T6

II 2 G Ex d IIB T4-T6

www.ATEXFokus.dk:

Blade forgår, hjemmesider består

Et trykt magasin er unikt! Man kan bladre i det, læse det på terrassen,

nyde grafi kken, smide det i personalestuen, sende det

til en kunde, afl ive generende hvepse med det og helt sikkert

mange andre sjove ting. Men i løbet af kortere eller længere tid

forsvinder bladet med usvigelig sikkerhed. Fortvivl ikke! – ATEX

Fokus har naturligvis en hjemmeside. På www.ATEXFokus.dk

kan du fi nde det aktuelle blad i elektronisk form med link til

annoncørernes hjemmesider. Det er også

her, du kan tilmelde dig til

et gratis abonnement og

læse mere om betingelser

og priser for annoncering

i bladet.

Tavlerne leveres til installation direkte på anlægget eller på

medfølgende stativ.

Yderligere oplysninger, også om udstyr som ATEX-certifi ceret

belysning og ATEX-certifi ceret installationsmateriel fås

ved henvendelse til ATEX-projektleder Flemming Jørgensen,

Kemp & Lauritzen A/S – afd. Svendborg, 6226 1338 –

2223 6654. www.kemp-lauritzen.dk tzen.dk


Ex-godkendte multimetre og

proceskalibratorer fra Fluke

• Overholder den seneste ATEX-standard.

• Genkendes nemt fra andre Fluke-produkter på deres

lysere grå farve og røde hylster.

www.fluke.dk • Tlf. 70 23 58 53

®


DAN-EX

Electric A/S

EExde trykfaste kapslinger

Fås i:

• normalt stål

• speciel offshore

coating

• rustfrit stål 316L

DAN-Ex Electric A/S • Grønlandsvej 11 • 4681 Herfølge

Tlf.: +45 56 21 35 00 • FAX: +45 56 21 35 01 • www.dan-ex.dk


WARNICH IT · 0408

44 ATEX FOKUS

Støver?! Hvem sagde »støver«?

En beagle er en støverhunderace - en drivende

jagthund. Beaglen er avlet med henblik på harejagt,

og den har derfor et kæmpe jagtinstinkt.

Beaglen har et dejligt sind, og er en god familie/

børnehund.

www.skaarupimcase.dk

ATEX certificerede sensorer

leveres til brug i områder

med fare for gaseksplosion

(Zone 0,1 og 2) samt til

områder med fare for støveksplosion

(Zone 20,21 og 22)

SKAARUP IMCASE

ATEX Zone 20 kapacitiv

niveauprobe med to switch

punkter

Literbuen 6 · 2740 Skovlunde

Telefon 4485 0485

info@skaarupimcase.dk

I støvfyldte miljøer med fare for

eksplosion er der brug for pålidelige og

stabile sensorer.

Vi ville vælge Rechner, hvis vi var dig.

Rechner er nemlig en af de allerdygtigste

producenter af ATEX sensorer,

man kan opspore.

Rechner er for nylig blevet IECEx QAR

godkendt.

Hos Skaarup Imcase ved vi en hel

masse om Rechners store program af

ATEX certificerede sensorer.

Du er velkommen til at spørge os, hvis

du har behov for et godt råd.

SKAARUP IMCASE

www.skaarupimcase.dk

Ses vi ?

Kapacitiv sensor med

Triclamp tilslutning for

ATEX zone 20 designet til

fødevareindustrien og den

farmaceutiske industri.

Tåler op til 120°C og derfor

velegnet i applikationer

til in-line desinficering og

sterilisation.

More magazines by this user
Similar magazines