ATEX Fokus nr. 3

ATEX FOKUS 

NR. 3 | DEC 2008 

ET MAGASIN OM ATEX-DIREKTIVERNE

ATEX Fokus udgives af: 

TechCare ApS 

Johan Skjoldborgs Vej 16 

8660 Skanderborg 

Telefon: 41 44 07 91 

www.AtexFokus.dk 

info@AtexFokus.dk 

Ansvarshavende redaktør: 

ATEX-konsulent Per Kragh 

Redaktør: Journalist Susanne Dencker 

www.dencker.info 

ATEX Fokus er et reklamefi nansieret 

magasin, der udkommer to gange 

årligt - ca. 1. maj og 1. december. 

Pga. travlhed er næste udgivelse dog 

ca. 1. december 2009. 

Forsidefoto Dan Feltet i Nordsøen 

Foto: Mærsk/Bent Sørensen 

Medvind 

Layout/AD Skangrafi k 

Bay & Co - Creative Bureau 

www.bayco.dk 

Illustration Jane Nygaard 

www.stregen.net 

Oplag 3.800 

Copyright TechCare ApS 

www.TechCare.dk 

ISSN 1902-8172 

INDHOLD TEMA: ATEX OFFSHORE SIDE 4 - 35 

3 Leder 

4 Sikkert ud, sikkert hjem 

10 Olieindvinding på en produktionsplatform 

14 På job på en platform i Nordsøen 

18 Off shore: Arealklassifi kation af brandfarlige områder 

20 Off shore med Energistyrelsen 

24 DNV: Off shorebranchens tekniske revisorer 

28 Den menneskelige faktor 

34 Sikkerhedssystemer off shore 

38 ABB lærer fra sig 

40 SpørgeHjørnet 

42 ATEX Fokus off shore i Nordsøen 

42 Blade forgår - www.ATEXFokus.dk 

LEDER 

Redaktør og ATEX-konsulent Per Kragh 

fra TechCare 

I dette temanummer har vi fokus på ATEX Off shore. Vi vinkler temaet lidt bredere 

end i de to tidligere numre om henholdsvis gas og støv. Det gør vi, dels 

fordi ATEX off shore i højere grad end onshore er indfl ettet i de sikkerhedsregler, 

der ellers gælder på produktionsplatformene i Nordsøen, men også fordi vi 

slet og ret var nysgerrige i forhold til at fi nde ud af, hvad det er, der foregår på 

de mange oliesugende stålkonstruktioner, der står i den danske del af Nordsøen 

nogle hundrede kilometer fra vestkysten. Vi stiller skarpt på sikkerhedsarbejdet 

på platformen. Vi snakker med nogle af medarbejderne. Vi besøger 

Energistyrelsen, der er tilsynsførende myndighed for platformene. Vi interviewer 

Det Norske Veritas, der er tredjepartsorgan, og vi skal høre om den største 

sikkerhedsrisiko af alle: Den menneskelige faktor.

I den danske del af Nordsøen bliver der indvundet olie og gas på 19 felter. 

Mærsk Olie og Gas er operatør på 15 felter. DONG og Hess Denmark 

på de resterende. I 2007 indvandt man 18,1 mio. m3 olie. Det dækkede 

det danske forbrug plus 31%. På trods af at den danske produktion har 

været stærkt faldende siden 2004 (minus 20%), er det enorme mængder 

af olie og gas, der indvindes på platformene. Produktionen bliver stadig 

mere kompleks, fordi operatørerne naturligt nok ønsker at udvinde så 

store dele af oliegemmerne i undergrunden som muligt, og de fysiske 

forhold er … udfordrende, hvis vi skal pakke det lidt ind. 

Dette til trods er det statistisk set betydeligt mere sikkert at gå på arbejde 

på en produktionsplatform i den danske del af Nordsøen end 

på de fl este produktionsvirksomheder på land. Ulykkesfrekvensen på 

platformene er faldet fra 4,9 per mio. arbejdstimer i 2006 til 3,6 per mio. 

arbejdstimer i 2007. Tendensen har været faldende siden 2002. Til sammenligning 

var ulykkesfrekvensen i 2006 for samtlige branchekategorier 

på land 11,2 pr. mio. arbejdstimer. (Kilde: Energistyrelsen). 

Worst case scenarium ved en eksplosionskatastrofe off shore er uoverskuelig. 

Derfor må det ikke blive en sovepude, at ulykkesstatistikkerne 

er lave i den danske sektor. Bl.a. processikkerheden, inklusive uddannelse 

heri, bør fortsat udvikles. 

Det tager tid at udvikle et godt nummer af ATEX Fokus. Rigtig lang tid. 

Vi har så travlt i TechCare.dk, at vi har besluttet, at ATEX Fokus først udkommer 

næste gang i slutningen af 2009. 

Tak til Mærsk Olie og Gas for gæstfriheden. Og stor tak til vores annoncører, 

fordi I endnu engang har gjort det økonomisk muligt at udgive 

ATEX Fokus. 

God fornøjelse.

Sikkert ud, 

sikkert hjem 

4 ATEX FOKUS 

TEKST: JOURNALIST SUSANNE DENCKER 

OG ATEX-KONSULENT PER KRAGH 

Helikopteren placerer de tre sæt landingshjul 

i et kraftigt sikkerhedsnet, der er 

spændt ud over det ottekantede helikopterdæk 

på toppen af beboelsen på platformen. 

I tilfælde af et brandfarligt udslip skal 

nettet bremse brandslukningsskummet i 

at skride væk fra helikopteren og ned fra 

platformen, hvis ’krop’ i stærk vind svajer 

mærkbart på de lange stålben, der 40 

meter under Nordsøens overfl ade borer 

sig ned i Danmarks undergrund. Ned mod 

det, det meste på platformen handler om; 

at få oliesnablen ind i de millioner år gamle 

indkapslede reservoirer, der indeholder 

den olie, der er blevet en forudsætning for, 

at vores verden er i vækst. 

I Esbjerg Lufthavn er vi blevet trænet i at 

gøre turen så sikkert som muligt. Kun en 

ad gangen på trappen fra helikopteren. 

Ikke slynge rundt med bagagen - den roterende 

propel kan gribe det. Én hånd fri 

HELE tiden, til gelænder … 

Knapt befriet for overlevelsesdragten i helikopterloungen 

bliver vi budt velkommen 

af Medic Mette. Dan Feltets allestedsnærværende 

og slagfærdige sygeplejerske skal 

give os den første sikkerhedsintroduktion 

off shore. En halv time senere ved vi, at det 

også er vores ansvar, at vi kommer hjem 

igen i et stykke, at sikkerhed og eff ektivitet 

går hånd i hånd, at vi skal vise sikker adfærd 

og være et godt eksempel for andre 

ombord. Medic har med et skarpt og alvorligt 

blik repeteret indholdet i den udleverede 

orange lommepjece med Emergency 

Instructions – samme signalfarve som det 

sikkerhedsarbejdstøj, vi lidt forlegne står 

og tripper i. Hun slutter af med at huske os 

på, hvilket nummer netop vores redningsbåd 

har, hvordan alarmen til redningsbåden 

lyder, og hvor redningsbåden fi ndes. 

Som hun siger: 

- Det er ikke nok, at vi kommer sikkert 

herud. Vi skal også sikkert hjem igen. 

Foto: Mærsk/Bent Sørensen, Medvind. 

ATEX Fokus’ udsendte er sammen med vores Mærsk-guide, ingeniør Allan Bloch, landet på toppen af indkvarteringsplatformen 

på Dan Feltet, den ældste olieproducerende platform i den danske del af Nordsøen. Vi skal 

interviewe platformchef Per Skrumsager Andersen om sikkerhedsarbejdet. Men før vi når frem til mandens 

kontor, er der en masse, vi skal vide. Om sikkerhed såmænd. 

Og vi gentager … 

Skrumsager smiler stort, imens han i forlængelse 

af et umiskendeligt nordjysk 

’goddag’ bombarderer os med spørgsmål, 

som vi burde kunne svare på nu. 

- Hvilken lifeboat var det, I skulle fi nde, 

hvis alarmen lyder? Og hvor ligger den? 

Vi har vænnet os til, at sproget er off - 

shoredansk med tætte dryp af engelsk, 

og vi glemmer helt, hvem det er, der skal 

udspørge hvem, imens vi så godt, vi nu 

kan, svarer for os. Måske er der noget om 

teksten i den omfattende sikkerhedshåndbog, 

vi også er blevet udstyret med: At 

Mærsk vil, at arbejdspladsen skal være fri 

for ulykker og skader. 

Sikkerhedsarbejde i faste rammer 

Der er en manual for alt på Dan Feltet. Både 

grunduddannelsen i sikkerhed af medarbejderne, 

og de opgaver de er fl øjet ud for 

at udføre. Men før de overhovedet bliver 

sat af på produktionsplatformen, får alle 

Mærskansatte et fem dages sikkerhedskursus 

på land i førstehjælp, brandslukning,

søredning og helikopterevakuering under 

vand. Derefter bliver nye ansatte fulgt tæt 

af alle, dog særligt af deres arbejdsleder og 

af en mere erfaren kollega. 

- I starten snakkes der igen og igen sikker 

adfærd med de nye. Det er der, de skal 

have de gode vaner og den gode sikkerhedskultur 

ind, pointerer Skrumsager. 

Dernæst følger et obligatorisk adfærdssikkerhedskursus, 

hvor man i detaljer skal 

lære de nedskrevne ’husregler’. 

- De er ufravigelige. Skrumsager nikker 

bestemt. - Man skal fx rapportere alle betydningsfulde 

og uhensigtsmæssige hændelser 

i vores ”Tæt-på” system. Man skal 

også stoppe en kollega, der udfører en 

uhensigtsmæssig handling. Det kan godt 

være en udfordring, hvis den, der laver den 

usikre handling, har været her i 20 år og 

den anden i 10 dage. Men det skal man, og 

det gør man. Det har taget tid at få vendt 

holdningen til, at det er godt og konstruktivt 

at hjælpe hinanden til sikker adfærd. 

Men det lykkes mere og mere i hverdagen, 

synes jeg. I takt med at alle erfarer, at det 

virker. 

Allan Bloch, vores Mærsk-guide, bryder 

ind: 

- Sidste gang jeg var herude, kom jeg forbi 

en mand, der stod med en højtryksspuler. 

Han havde ingen briller på. Jeg prikkede 

lige til ham og pegede mod øjnene. ’Åh 

tak’ sagde han og fi k brillerne på. 

Skrumsager nikker og fortsætter: 

- Så er der livbådsøvelser mindst en gang 

hver 14. dag, og turnusen omkring den 

ugentlige adfærdsrundering til et område 

som jeg har udpeget. Alle medarbejdere 

på platformen indgår. Medic, elektrikeren, 

ingeniøren. Hver gang bliver det til en tilfældigt 

udvalgt gruppe med forskellig faglig 

baggrund. Vi udnytter, at Medic ser på 

ting med nogle andre øjne end smeden. 

Sammen går de på inspektion og tager 

billeder og notater af de observationer, 

de har gjort: Her ligger der en slange, her 

mangler en sikring, der er en stige, der ikke 

er lagt på plads. Bagefter løber vi listen 

igennem hos mig og får aftalt aktionpunkter. 

Der er dem, der kan klares med det 

samme. De andre punkter deler jeg ud til 

dem, der har naturligt ejerskab til dem, så 

de kan lukkes af hurtigst muligt, samtidig 

med at budskabet om vigtigheden af orden 

og ryddelighed understreges. 

Manualer, procedurer og arbejdstilladelser 

Alle arbejdsopgaver, der relaterer sig til 

olieog gasproduktionen, er forberedt 

med en detaljeret procedurebeskrivelse, 

der skal følges, når opgaven skal løses. Heri 

er der taget højde for den gældende lovgivning, 

zoneinddelingen og de skærpede 

interne regler, der kan være aff ødt af tidligere 

erfaringer. Derudover arbejder man 

med risikovurdering før alle større arbejdsopgaver 

– rutine såvel som specifi kke. Alle, 

der skal være med på en given opgave, 

overvejer sammen de risikomomenter, der 

kan tænkes at opstå. 

- Og for hvert punkt på listen skal der træffes 

forholdsregler for at minimere risikoen, 

understreger platformchefen. 

Ud over åbenlyst ufarlige rutineopgaver 

påbegyndes ingen arbejdsopgaver uden 

skriftlig tilladelse – permit. Det er den 

vagthavende driftsmester i kontrolrummet, 

der er ansvarlig for alle arbejdstilladelser. 

Kontrolrummet er Dan Feltets 

skarpt overvågede centralnervesystem. 

20.000 målepunkter monitoreres på 35 

skærme. Selv den mindste barriere og den 

fj erneste gasdetektor bliver checket herfra. 

Det er derfor her – og kun her - man 

kan afgøre, om en handling, der isoleret 

set synes helt uskyldig, alligevel kan få katastrofale 

følger. 

Slutteligt evalueres alle udførte arbejdsopgaver 

af den stedlige QC’er – Quality 

Controller. Dennes arbejde verifi ceres af 

Mærsks tekniske revisor – tredjepartsorganet 

Det Norske Veritas. (Læs artikel herom 

andetsteds i bladet.) 

Den enkelte medarbejders fagrettede sikkerhedskurser 

planlægges individuelt og 

dokumenteres i en uddannelsesbog, der 

følger personen. Der er ingen målrettede 

kurser i ATEX-problematikker. Ex-sikkerhed 

og ATEX indgår fx. i kurser om instrumentering 

og kalibrering af procesteknisk 

udstyr. 

Vigtigt at lære af egne erfaringer 

Den 20. maj 2001 indtraf en eksplosion forårsaget 

af udsivende gas på Gormfeltet. To 

personer blev lettere forbrændt, og ulykken 

medførte tre måneders produktionsnedlukning 

med et betydeligt tab af olieog 

gasproduktion til følge. 

Ulykken gav anledning til selvransagelse, 

og der har siden været forøget fokus på sikkerheden 

og skærpet opmærksomhed og 

opfølgningen på hændelser, der potentielt 

kunne udvikle sig til en kritisk situation. 

Indrapporteringen af ’Tæt-på hændelser’ 

bliver således registreret og fi ndes på 

Mærsks intranet. Her kan både sikkerhedsorganisationen 

og de ansatte i detaljer se, 

hvad der er sket, ligesom man kan fi nde en 

analyse og omtale af initiativer, der er sat i 

værk for at forhindre lignende hændelser 

fremover. 

Dette system har vist sig at være et særde- 

Platformchef Per Skrumsager Andersen. 

Foto: Susanne Dencker. 

ATEX FOKUS 5


les praktisk og eff ektivt forebyggelsesredskab 

i dagligdagen, forklarer Per Skrumsager 

Andersen. Senest har man på Dan 

Feltet for få dage siden ændret proceduren, 

når man fl ytter vasketøjssække fra beboelsen 

og til krandækket for ompakning, 

da man tabte et par sække på platformen. 

Ingen kom noget til, men det var ’tæt på’. 

I det hele taget har man stor nytte af at 

lære af egne erfaringer. Brillepåbuddet fx. 

Det viste sig, at relativt mange fi k øjenskader 

i områder, hvor der ikke var brillepåbud. 

Det totale brillepåbud uden for beboelsen 

blev en realitet. Siden er antallet 

af øjenskader faldet markant. 

- Vi har et eksempel fra Tyra West. Skrumsager 

smiler. – Det er faktisk en lille solstrålehistorie 

om en sandblæser. Han står 

og lytter på en slange for at høre, om den 

rigtige mængde sand kommer igennem. 

Noget han har gjort 1000 gange før. Så 

sker det utænkelige – en kobling går løs, 

og sandet pisker ind i ansigtet på ham. 

Her redder man synet på en mand, fordi 

han har briller på i en situation, hvor man 

ikke kunne forestille sig, at noget kunne gå 

galt. 

Vidensdeling om sikkerhed 

Det er mere end 150 år siden, at man første 

gang fandt olie i jordens undergrund i det 

østlige USA. Da benzin- og dieselmotoren 

blev opfundet, kom der gang i oliejagten. 

Verden blev snart afhængig af olie, og da 

A.P. Møller i 1972 startede den første indvinding 

af olie fra dansk undergrund, havde 

utallige operatører rundt om i verden 

allerede gjort mange, dyrekøbte erfaringer. 

Ikke mindst hvad angik sikkerhed. 

Skrumsager ser i bakspejlet: 

- Den danske sektor i Nordsøen er i forhold 

til mange olieproducerende nationer 

i verden, ung. Og vi har altid både kunnet 

og villet bruge de erfaringer, som pionererne 

inden for olieindvinding har gjort 

gennem tiderne. Sådan er det også i dag. 

Ånden hos Mærsk er gennemsyret af, at 

når der sker ulykker i vores branche, så 

forholder vi os åbent og analyserende til, 

om det kunne være sket for os. Tyder det 

mindst på, at det kunne det, så gør vi noget 

ved det. 

Et eksempel på denne indstilling var, at 

Mærsk i 2007 efter en stor olieeksplosion 

på BP’s olieraffi naderi i Texas i 2005 med 

15 dræbte bad det amerikanske fi rma ABS 

Consulting om at analysere og vurdere, 

om noget lignende kunne ske på det danske 

selskabs platforme. Rapporten konkluderede 

i forsommeren, at Mærsks danske 

sektion havde nogle få sammenfaldende 

problemer med den mangel på processikkerhed, 

som lå til grund for BP-eksplosionen. 

Disse emner er siden adresseret, og 

løsninger er nu implementeret i organisationen. 

At vidensdeling om sikkerhed er ånden i 

Mærsk, forsikrer Skrumsager: 

- Hvis vi fi nder ud af, at noget udstyr eller 

en metode ikke er sikker nok, så er der på 

sikkerhedsafdelingsniveau ”safety alert” 

til de andre operatører. Og den anden 

vej rundt også. Når det gælder sikkerhed, 

samarbejder de forskellige operatører tæt! 

Kontrolrummet er Dan Feltets 

skarpt overvågede centralnervesystem. 

20.000 målepunkter 

monitoreres på 35 skærme. Foto: 

Mærsk/Bent Sørensen, Medvind.

Forrest Dan Feltets platform C. Det er en kombineret behandlings- og indkvarteringsplatform 

med helikopterlandingsplads øverst. Bagerst platform F, der er en kombineret 

indvindings- og behandlingsplatform. Foto: Mærsk/Bent Sørensen, Medvind. 


Produktpræsentation: 

VEM eksplosionsbeskyttede motorer 

for frekvensregulering 

Ex-motorer med forhøjet sikkerhed ’e’ for drift med frekvensomformer 

er det nye, økonomiske alternativ til tryksikre 

motorer. 

Frekvensomformere anvendes i et stadigt større omfang 

over alt i industrien, også i eksplosionsfarlige gasområder. 

Indtil nu har det primært været tryksikre ”d” motorer, der 

har været brugt til frekvensomformerdrift, da alternativet 

med motorer i forhøjet sikkerhed ”e” ikke i praksis har været 

muligt. Det er der nu lavet om på. For at udnytte de energirigtige 

fordele ved frekvensregulering også i eksplosionsfarlige 

områder har prøveanstalten PTB i Braunschweig 

i samarbejde med VEM udviklet en forenklet afprøvning 

og certifi cering af Ex ’e’ motorer. Dermed falder den omkostningstunge 

parvise afprøvning af motor og omformer 


Ny serie af interfacemoduler 


For tiden har leverandørerne stort fokus på produkter som 

decentrale I/O’s, Profi -bus PA, FF, etc. Derfor glemmer de 

indimellem at fokusere på need-to-have produkter som 

traditionelle interfacemoduler. Turck’s serie af interfacemoduler 

type IM er en undtagelse. Her er der tale om en komplet 

nyudviklet serie af interfacemoduler. Funktionerne er 

alle de kendte; isolationsforstærker, power supply, måleforstærker, 

niveauforstærker, og funktionaliteten spænder fra 

simpel ”lige over” håndtering af signalet til moduler med 

FDT/DTM håndtering, datalog mm. Fælles for alle moduler 

er 18 mm eller 27 mm byggebredde, multi-spændingsforsyning, 

aftagelige klemmer og en god pris. 

væk. Frekvensomformeren skal blot overholde nogle krav 

fastsat af VEM. 

Ud over økonomien er bl.a. varens større tilgængelighed 

og lavere vægt på listen over fordele. VEM motors har forberedt 

sin serie Ex-motorer K 11 R fra byggestørrelse 71 til 

250 4-polede i den nye udførelse. Eff ekterne 4,6 til 14,7 kW 

er allerede certifi cerede ved PTB i Braunschweig, og de øvrige 

eff ekter 20 til 55 kW og 0,37 til 3,6 kW vil være klar til 

levering i løbet af 2. halvår 2008. 

Mere info: R. Frimodt Pedersen A/S, Ndr. Stationsvej 3, 8721 

Daugård. 75 89 54 44, rfp@frimodt-p.dk, www.vem.dk 

Kontakt Hans Følsgaard A/S og få en snak med processpecialist 

Hans Erik Wolf. www.hf-foelsgaard.dk

MACX MACX Analog Analog Ex – 

© PHOENIX CONTACT 2008 

det bredeste bredeste program program 

i det smalleste smalleste hus 

Super kompakte og 

teknologisk i top – 

det er de nye signaladskillere 

til Ex-området. De egensikre 

enheder kan installeres i zone 

2. Et innovativt kredsløbsdesign 

sikrer en præcis signaloverførsel 

med lav tabseffekt. SILgodkendelser 

muliggør an- 

vendelse i sikkerhedsrelaterede 

applikationer. 

Yderligere information på 

www.phoenixcontact.dk 

eller telefon 36 77 44 11

Forklaring for dummies: 

Olieindvinding på 

en produktionsplatform 


TEKST: ATEX-KONSULENT PER KRAGH OG 

JOURNALIST SUSANNE DENCKER 

- Hvis du forstår det, der sker derinde, så 

forstår du ¾ af det, der foregår her på platformen. 

Allan Bloch står ved nogle store tanke – 

separatorer forklarer han, at de hedder. 

Han er teknikumingeniør i stærkstrøm og 

har arbejdet tre år på Dan Feltet i konstruktionsteamet. 

For et år siden afmønstrede 

han og blev ansat onshore i Mærsk Olie og 

Gas’ vedligeholdelsesafdeling i Esbjerg. I 

dag er han guide for ATEX Fokus’ udsendte. 

Produktionsbrønde i undergrunden 

På Dan Feltet er der ca. 60 produktionsbrønde. 

Hvis man kunne se gennem undergrunden, 

ville man opdage, at brøndene 

fra platformen spreder sig ned og ud 

som et juletræ. Det skyldes, at kridtlagene 

i den danske undergrund er massive og ret 

uigennemtrængelige. Olien kan derfor ikke 

trænge frem til brønden, hvis afstanden er 

for stor. Derfor skal brøndenes forgreninger 

i undergrunden dække så stor en del af 

oliereservoiret som muligt. 

Når overtrykket i den del af reservoiret, 

som brønden er placeret i, udligner sig, 

stopper olien med at strømme. Så injicerer 

man vand ned i reservoiret og genskaber 

derved et overtryk, der igen kan presse 

olien ud mod produktionsbrøndene. 

Brøndens øverste ventil – juletræets top 

- ender på platformens dæk, hvor der er 

monteret en række ventiler til overvågning 

af brøndens ”casing”, foringsrør, hvor produktionsrøret 

i midten fører blandingen af 

olie, gas og vand op. 

… OM DET DANSKE OLIEEVENTYR 

Den første danske olieproduktion blev sat i produktion af A.P. Møller fra Dan Feltet 

i 1972. Feltet har indtil årsskiftet 07/08 indvundet 91,00 mio. m3 olie og 21,53 mia. 

Nm3 gas. (Kilde Energistyrelsen.) 

I dag indvindes der olie og naturgas fra 19 felter i den danske del af Nordsøen, der 

samlet består af ca. 50 platforme og ca. 250 brønde. Mærsk Olie og Gaser er operatør 

på 15 ud af de 19 felter. DONG og Hess Denmark er operatør på de resterende. 

Fra pløre til olie og gas 

Dernæst sendes blandingen ind i separatorerne. 

Og nu kommer forklaringen, der om 

lidt vil medføre, at også ATEX Fokus’ læsere 

forstår mindst ¾ af, hvad der foregår på en 

indvindingsplatform: 

- Processen i separatorerne er egentlig ret 

enkel og baseret på tyngdeloven, forklarer 

Allan og sætter trumf på: - Det gravimetriske 

princip. Altså at det, der er tungere end 

olie - vand - bundfældes, og det, der er lettere 

end olie – gas - stiger til overfl aden. 

Gassen ledes nu ud foroven i separatoren, 

vandet ledes ud forneden, og olien ledes 

ud fra midten. 

Hvor svært kan det være? 

Svært! Og kompliceret og dyrt. Og en sikkerhedsudfordring 

ud over det sædvanlige. 

Men det er en helt anden historie. 

Vi slutter rundgangen på Dan Feltets dæk 

ved de fem store pumper, der sender olien 

til Gorm E, før den pumpes videre til land. 

Kun de fi re er i drift. Det passer med, at 

olieproduktionen siden 2004 er faldet med 

20%. Men Allan ser alligevel glad ud. Som 

en bondemand, der mærker på kornet før 

høst. 

- Prøv lige at snuse engang, siger han. 

Den fede og mættede duft af råolie er 

umiskendelig. 

FAKTA 1 

Allan Bloch (th.) forklarer Per Kragh fra 

ATEX Fokus om olieindvindingsmysteriet. 

Foto: Susanne Dencker.

Den indvundne olie sendes efter 

forbehandling på Dan Feltet til færdigbehandling 

på Gorm E og videre 

til land. Gassen sendes til Tyra Øst 

for endelig behandling, før også 

den sendes til land. Illustration: 

Jane Nygaard – Stregen. 

FAKTA 2 

… OM OLIERESERVOIRERNE 

Det sted i undergrunden, hvor olien befi nder sig, kaldes for et reservoir. Det er et mange mio. år gammelt geologisk lag. 

I reservoiret er der et overtryk i forhold til trykket i atmosfæren. Altså vil olien, hvis der er ’hul igennem’ via fx en oliebrønd, naturligt 

søge opad. Det udnytter man i olieindvinding. 

Tilgængeligheden afhænger af den undergrund, reservoirerne fi ndes i. Den danske del af Nordsøen har været en udfordring for operatørerne, 

der i olieeventyrets start måtte stille sig tilfreds med indvindingsprocenter på 5 – 10. De stadigt stigende oliepriser har gjort det 

rentabelt at bruge mange ressourcer på at udvikle teknologien, så man i dag udvinder op imod 35% af de reservoirer, man arbejder på i 

Nordsøen. 


BS Specialslanger har den 

optimale ATEX løsning 

BS Specialslanger A/S markedsfører ATEX certificerede 

slange- og kabelforskruninger der 

anvendt sammen med vore beskyttelsesslanger 

er den ideelle løsning til mekanisk beskyttelse af 

kabler, samt forbindelse af udstyr på en ATEX 

godkendt måde. 

Det nye ATEX-direktiv skærper kravet til bl.a. 

udstyret. 

Vi rådgiver gerne vore kunder således at ATEX 

kravene også overholdes inden for kabelbeskyttelse. 

TÜV NORD DANMARK 

din professionelle samarbejdspartner 

EKSEMPLER PÅ VORES YDELSER: 

ATEX Certifi cering iht. Direktiv 94/9/EC 

Notifi ed Body nummer: 0044 & 0045 

Produkt certifi cering - GS mærkning 

Certifi cering af ISO 9001/14001 systemer 

Certifi cering af elevatorer Direktiv 95/16/EC 

Certifi cering af trykbærende udstyr 

Certifi cering af svejseværksteder 

Certifi cering iht. MDD Direktiv 93/42/EC 

Certifi cering iht. AIMD Direktiv 

TÜV Nord Danmark 

Kokholm 1 C · DK-6000 Kolding 

Diplomvej 377 · DK-2800 Lyngby 

Tlf. 70 26 88 00 · tuev@tuev-nord.dk 

www.tuev-nord.dk · www.tuev-nord.de 

BS SPECIALSLANGER A/S 

 

BS SPECIALSLANGER A/S 

Smedeland 14 

DK-2600 Glostrup 

Telefon: +45 43 44 46 14 

Fax: +45 43 42 31 32 

E-mail: bs@skdk.dk 

www.bssp.dk 

”Kom godt i gang” 

Solcon softstartere 

Blød start - sikkert stop 

• Fra 4 til 630 kW 

(8 - 1100 A) 

• Fra 220 til 600 V 

• Digital indstilling 

• 

Fieldbuskommunikation 

Tlf. 4386 8333 

eller www.klee.dk

Vi er lokale – selvom det er langt ude 

På mange områder er det en fordel at være en 

stor global virksomhed som ABB. Det gør, at 

der er flere ressourcer til udvikling og effektivisering 

af vores produkter og serviceydelser. 

Men for dig som kunde er det betryggende at 

vide, at vi ikke kun er globale. Vi er også i høj 

grad lokale. Vi forstår vigtigheden af at være 

tæt på vores kunder. Vores lokale folk har stor 

viden og indsigt i ATEX-motorer, og hvilke 

bestemmelser der gælder for anvendelse i 

eksplosionsfarlige områder. Kort sagt – vi er 

der, hvor du er. 

Vil du vide mere, så ring til os på 4450 4450

Flaresystemet har til formål at opsamle gas, der af sikkerhedsmæssige 

eller tekniske grunde, ikke kan bruges, 

og afbrænde gassen på en sikker måde i afbrændingstårnet. 



Dan Feltet er et af 19 felter i den danske del af Nordsøen. Hvert felt 

består af et antal forbundne platforme/installationer med forskellig 

funktion. En del af de ca. 50 installationer er til beboelse for de 

knapt 3000 mennesker, der på skift befolker platformene. 

På job på en 

platform i Nordsøen 

TEKST: JOURNALIST SUSANNE DENCKER 

- Hvis man i pressen kalder det for en boreplatform, så gider vi ikke læse videre. 

Platformchef Per Skrumsager Andersen griner afvæbnende, men fortsætter 

på umiskendeligt nordjysk sin advarsel: 

– Off shoreansatte er meget stolte fagfolk. Det er en del af vores kultur, at 

tingene skal tjekkes igennem og være helt i orden, ellers går vi ikke videre 

med opgaven. Når en journalist fejlagtigt kalder en produktionsplatform for 

en boreplatform, så er resten nok også noget sludder. 

Kontrol – irriterende og nødvendigt 

Rettidig omhu er med i alle Mærsk-ansattes værktøjskasse. Også på Dan Feltet. 

Man går ikke på kompromis med forberedelsen af en opgave, og der er 

beskrevne detaljerede arbejdsprocedurer, krav om arbejdstilladelse og ekstern 

kontrol med alt. At det er nødvendigt men også frustrerende i arbejdsdagen, 

lægger elektriker Henrik Venø Thorsen ikke skjul på. Han er 41 år og 

ansat i vedligeholdelsesafdelingen. 

- Vi tjekker selv, om udstyret fx er Ex-mærket, som det skal være, og om instrumentet 

er egnet til den barriere, det skal sidde op af. Og vi bestiller yderligere 

IS-kalkulationer på land, hvis det er det, vi har brug for. Alligevel kon-

trollerer vores QC’er (Quality Control, red.) 

os i alle ender og kanter. Det kan godt være 

irriterende, selv om det selvfølgelig er fordi, 

det bare skal være i orden, det vi laver. 

Henrik har arbejdet på Dan Feltet i otte år. 

Han bor i Holstebro i et hus sammen med 

sin kone. Børn har han ingen af. 

- Det ville nok ikke gå. Afsavnet ville være 

for stort. Man går jo glip af meget med familien, 

når man er væk 14 dage i træk. 

Før jobbet på Nordsøen kørte han i 10 år 

som rejsemontør. 

- Det er de samme installationer og isoleret 

set også de samme opgaver, jeg har herude. 

Men der er mange fl ere krav og restriktioner 

her. På sikkerhed og sådan noget. 

Han trives med arbejdsformen, der helt 

uafhængig af ferie og feriefridage, sommer 

og vinter, jul, pinse og påske består af en 

rullende vagtplan med to ugers arbejde på 

platformen og tre ugers fri. Ikke mindst friugerne 

tæller tungt på vægtskålen. 

- Med et almindeligt arbejde er der for lidt 

tid til at hygge sig i fritiden. I haven, med famillien. 

Så bliver weekenderne sådan nogle 

stressede dage, hvor man skal nå det hele 

på ingen tid. Med det her arbejde er der god 

tid, når man har fri. Man kan nyde at arbejde 

i haven, nyde at lade alting tage den tid, det 

tager, uden at stresse for at nå det hele. 

Lillepølseaften og storepølseaften 

- Jeg bliver ved, så længe jeg kan holde til trapperne. 

… OM FAGGRUPPER PÅ DAN FELTET 

Når vagten starter tidligt mandag morgen 

til briefi ng i Esbjerg Lufthavn, kan de mange 

ventende arbejdstimer godt synes lidt 

uoverskuelige. 

- Men så går den første dag jo, og så er det 

faktisk ikke så slemt. Så når man frem til Lillepølseaften. 

Det kalder vi den første lørdag 

på en 14. dages vagt. En slags milepæl på 

vagten. Den næste hedder Storepølseaften. 

Henrik griner. - Der kan man næsten ikke få 

armene ned, for så skal man snart hjem. 

Arbejdsdagen begynder kl. 7.00 om morgenen. 

- Så får vi det arbejde, Mester har fundet til 

os. Jeg arbejder på det hele – stærkstrøm 

og instrumentering. Bortset fra at rense lokummer, 

så tror jeg, vi laver det meste på 

platformen. 

Og arbejdsdagene er lange. 13 – 15 timer 

inklusive pauser bliver det til. Knapt 100 

timer om ugen. Rengøring, madlavning, 

opvask og tøjvask er der folk til. De begrænsede 

fritimer kan de ansatte bruge i motionsrummet, 

spille billard og bordtennis, gå 

på internetcafe, slappe af med aviser, blade 

og bøger på biblioteket eller se tv og fi lm i 

tv-stuen. 

- Der er en rå og god tone herude. Man 

er sådan lidt som en familie … på godt og 

ondt. Man kender hinanden. Rigtig godt 

endda. Og man kan ikke undgå at lukke op 

for posen til ens makker, hvis man går og 

FAKTA 1 

På Dan Feltet er der knapt 250 ansatte, men aldrig mere end 100 ad gangen, da de fl este arbejder i en arbejdsturnus med to ugers 

arbejde og tre uger fri. Mangfoldigheden i faggrupperne spænder vidt: Elektrikere, maskinarbejdere, installatører, værkførere, kranfører, 

helikopteransvarlige, smede, sygeplejersker, tekniske tegnere, ingeniører, cateringpersonale, stilladsfolk, svejsere, laboranter, laboratorieteknikere, 

maskinmestre, elektronikteknikere. 

Elektriker Henrik Venø Thorsen. Foto: Susanne Dencker.


Ingeniør Frank Hartmann Rasmussen tager livtag med de mange trapper op i Dan Feltets Flare. Foto: Allan Bloch. 

roder med noget derhjemme – problemer 

og sådan. Man fi nder også ud af, hvem man 

kan fortælle hvad, uden at det kommer ud 

på hele platformen, siger Henrik. 

Trapper og to-personers værelser slider 

Medarbejderne frygter ikke for liv og lemmer, 

når de tager på arbejde på produktionsplatformene. 

Det siger fl ere off shoretillidsmænd 

og elektrikere i foråret til 

’Elektrikeren’, der er et medlemsblad for 

Dansk El-Forbund. Men de mange trapper 

og to-personersværelser slider på såvel 

knæ som på tålmodigheden. Det kan Henrik 

nikke genkendende til: 

- Trapperne. Det er altså det værste ved at 

arbejde herude. Og så er det bøvlet, at man 

bor på to på værelserne. Jeg er kommet 

dertil, at hvis jeg skal bo med min makker 

fra vedligeholdelsesafdelingen, så beder 

jeg om at komme sammen med en anden. 

24 timer i døgnet. Det er simpelthen for 

meget. Man er jo meget mere sammen her, 

end med konen derhjemme. Det kræver 

tilvending. 

Alligevel tøver Henrik ikke: 

- Jeg bliver ved, så længe jeg kan holde til 

trapperne. Hans smil bliver endnu bredere: 

- Og selv om konen piber lidt engang imellem, 

så er hun jo også rigtig, rigtig glad, når 

man kommer hjem igen. 

Verdens bedste job 

Der er kaff epause i dutymessen. Og det er 

ikke kun undergrunden, der er energirig 

her. Kagebordet bugner hver eftermiddag 

med kaloriebomber, der modsat det meste 

på feltet er undtaget for krav om Ex-certifi 

cering. De mange mænd i oliedekoreret 

arbejdstøj går til vafl erne. Og til smørbol- 

lerne og karameltærten. Og til citronsnitterne 

og banankagen. 

John Hansen hilser vi på, imens vi strider 

os igennem den gode, cremede lagkage. 

Den lune mand er teknisk tegner. Han har 

arbejdet på Nordsøen i næsten 20 år og 

kan trods den trange plads og de intense 

arbejdsuger ikke forestille sig igen at skulle 

arbejde på almindelig vis. Denne arbejdsform 

giver ham mulighed for at dyrke sin 

store lidenskab for rundrejser i Asien og 

trekking i uvejsomme bjerge i Nepal. 

Med et krøllet smil forklarer han: 

- Jeg har det bedste job i verden. Det konstaterer 

jeg hver anden uge, når jeg sidder i 

helikopteren på vej mod Esbjerg Lufthavn. 

Og så tænker jeg faktisk sådan hver dag i 

de næste tre uger.

Solar er leverandør af 

ATEX certifi ceret el-materiel 

Solars ATEX katalog indeholder de vigtigste 

komponenter til udførelse af installationer i 

eksplosions-farlige områder. 

Samtlige komponenter er certifi ceret i henhold 

til ATEX direktivet. 

 

 

 

 

 

 

Solar Offshore & Marine 

Kataloget kan rekvireres ved henvendelse 

til nærmeste Solar afdeling. 

Solar er gerne behjælpelig med tekniske 

op lysninger og vejledning i forbindelse med 

valg af materiel og projektering af anlæg. 

 

BR 27177



OFFSHORE: 

Arealklassifi kation af 

brandfarlige områder 

TEKST: JENS PETER STIGKÆR, ELECTRICAL 

MAINTENANCE MANAGER, MÆRSK OLIE 

OG GAS 

Alle produktionsanlæg, der behandler 

brandfarlige produkter, er omfattet af 

kravet til områdeklassifi kation. På land er 

klassifi kationsreglerne reguleret af Beredskabsstyrelsen. 

Off shore varetages denne 

opgave af Energistyrelsen. Formålet med 

klassifi kationen er dog den samme; nemlig 

at få fastslået hyppigheden af brandbare 

gasser/dampe i det pågældende område, 

så man kan foretage korrekt valg af elektrisk 

og mekanisk materiel og udføre arbejdsopgaverne 

med de fornødne sikkerhedshensyn. 

Klassifi kationen 

Såvel på land som off shore inddeles de eksplosionsfarlige 

områder i zoner: 

• Zone 0: Områder, hvor der uafbrudt eller 

i lange perioder forekommer eksplosiv 

atmosfære. 

• Zone 1: Områder, hvor der lejlighedsvis 

under normale driftsforhold forekommer 

eksplosiv atmosfære. 

• Zone 2: Områder, hvor der kun undtagelsesvis 

og da kun i kortere perioder forekommer 

eksplosiv atmosfære. 

Til områdeklassifi kation af Mærsk Olie og 

Gas’ produktionsfaciliteter off shore anvendes 

Energistyrelsens ”Retningslinjer for 

design af faste off shore anlæg”. I kapitel 9 

”Arealklassifi kation og elektriske anlæg” fi ndes 

der beskrivelser og konkrete eksempler 

på arealklassifi kation af forskellige områder 

på off shore anlæg. Ligeledes fi ndes der 

beskrivelse af mulighederne for omklassifi 

cering af områder ved hjælp af naturlig 

eller mekanisk ventilation. Reglerne fortæller 

også om brugen af alarm og mulig udkobling 

af udstyr, der ikke er tilstrækkeligt 

beskyttet, hvis den mekaniske ventilation 

svigter. 

Energistyrelsens retningslinier baserer 

sig på ”EN 60079-10 Klassifi kation af farlige 

områder,” som mere udførligt beskriver 

klassifi kationen af forskellige områder 

samt mulighederne for omklassifi cering 

ved hjælp af mekanisk ventilation. Hvilket 

betyder, at man kikker på udslipssteder, 

mængde og rækkevidde af udslip, gassernes 

egenskaber, mm. 

Skærpede interne standarder i Mærsk 

Ud over krav specifi ceret af myndighederne 

har Mærsk Olie og Gas på basis af 

mange års erfaring og ønsker om et højt 

sikkerhedsniveau udviklet en intern Teknisk 

Standard (TS). I denne specifi ceres 

blandt andet, at alt elektrisk udstyr installeret 

i områder klassifi ceret zone 1 eller 2 

konsekvent skal opfylde regler gældende 

for zone 1 udstyr! Desuden skal udstyr placeret 

i udendørs- og uklassifi cerede områder 

også typisk være certifi ceret iht. regler 

gældende for zone 1 områder, hvor blandt 

andet tredjeparts certifi cering er en del af 

leverancen. 

Grunden til at Mærsk Olie og Gas har valgt 

at skærpe de gældende regler, er et ønske 

om at opretholde et højt sikkerhedsniveau 

på platformene og en erkendelse af, at gassens 

udbredelse i tilfælde af en lækage ikke 

bestemmes af zonegrænser.

Kabelstik uden klip 

– også i aggressive miljøer 

Roxtec’s revolutionerende kabelgennemføringer gør 

det enkelt at installere og udskifte kabler i kabinetter og 

skabe. Du kan føre kabler gennem tætningsåbningen 

uden at afmontere kabelstikket. Det betyder langt bedre 

forbindelse og minimeret risiko for signaltab. 

Certifi ceret til ATEX-zoner 

Roxtec kabelgennemføringer er godkendte til installationer i 

ATEX-zoner. Du opnår alle de kendte fordele fra Roxtec’s 

gennemføringer blot med EX øget sikkerhed. Det forenkler 

projekteringen og gør det muligt at designe til on-site installation. 

Fordele 

Certifi ceret driftsikkerhed: Testet for brand, tryk, 

gas, vibrationer, gnavere og EX/ATEX. 

Nem og hurtig installation. 

Bedre pladsudnyttelse, høj kvalitet og stor pålidelighed. 

Lavere omkostninger. 

Få komponenter, store lagerbesparelser. 

Test Kit 

Rekvirer et test-kit 

på roxtec@roxtec.dk 

Roxtec ApS 

Holmevej 30, 2970 Hørsholm, Danmark 

Telefon +45 4918 4747, Fax. +45 4918 4745 

E-mail: roxtec@roxtec.dk, www.roxtec.dk

Dan Feltet opereres af Mærsk Olie og Gas. Foto: Mærsk/ 

Bent Sørensen, Medvind. 

Off shore med 

Energistyrelsen 

I de seneste to numre af ATEX Fokus har vi besøgt Arbejdstilsynet, Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen. 

Det er de tre myndighedsinstitutioner, der fører tilsyn med, at ATEX-direktiverne efterleves i danske virksomheder, 

der har arbejdsområder med eksplosionsfare. På land forstås! I forbindelse med indvinding af olie og gas på de ca. 50 faste 

off shoreinstallationer i den danske del af Nordsøen er der naturligvis også risiko for gaseksplosion. Her er det Energistyrelsen, 

der fører tilsyn. 

20 ATEX FOKUS

TEKST: ATEX-KONSULENT PER KRAGH OG 

JOURNALIST SUSANNE DENCKER 

Det fungerer godt, sikkerhedssamarbejdet 

imellem de danske myndigheder og operatørerne 

off shore. Det vurderer civilingeniør 

Bjørn Krusenstjerna-Hafstrøm fra Energistyrelsen. 

- Selskaberne opfører sig meget ansvarligt. 

Det er jo en begrænset kreds; tre operatører 

af faste anlæg og tre, fi re operatører 

af mobile, så vi kommer som myndighed til 

at kende dem rigtig godt. Det er min opfattelse, 

at de gør, hvad de kan, for at sikkerheden 

er i orden. De er selvfølgelig også 

bevidste om, hvor dyre og omfattende 

ulykker off shore kan være. 

Rettidig omhu 

En stor eksplosion på BP’s olieraffi naderi i 

Texas i 2005 med 15 dræbte fi k Maersk Oil til 

at hyre det amerikanske fi rma ABS Consulting 

til at analysere og vurdere, om noget 

lignende kunne ske på det danske selskabs 

platforme. Rapporten, der også indeholdt 

kritiske konklusioner, blev i forsommeren 

2008 off entliggjort i sin fulde ordlyd. 

- Det initiativ oplever vi som et klart udtryk 

for rettidig omhu, fastslår Krusenstjerna- 

Hafstrøm med bevidst brug af A.P. Møllers 

motto, der er blevet synonymt med Mærskkonsortiet. 

Den næsten 40 år gamle danske olieindvindingsindustri 

har undgået katastrofer 

med dødsfald til følge. Efter en stor gaseksplosion 

på Gorm Feltet i maj 2001, hvor 

to blev forbrændte, skærpede de danske 

myndigheder såvel tilsynet som kravene til 

operatørernes egenkontrolsystemer. Siden 

2001 har der ikke været gaseksplosioner i 

dansk farvand, og antallet af utilsigtede 

gasudslip har været faldende. Statistikkerne 

afslører også, at det er mere sikkert at gå 

på arbejde på en indvindingsplatform i den 

danske del af Nordsøen end på de fl este 

produktionsvirksomheder på land. Ulykkesfrekvensen 

på platformene er faldet fra 

4,9 per mio. arbejdstimer i 2006 til 3,6 per 

mio. arbejdstimer i 2007. Tendensen har 

været faldende siden 2002. Til sammenligning 

var ulykkesfrekvensen i 2006 for samtlige 

branchekategorier på land 11,2 mio. arbejdstimer. 

(Kilde: Energistyrelsen). 

Andre regler til vands 

Lovmæssigt reguleres off shorebranchen 

anderledes end sammenlignelige virksomheder 

på land. Nok er ATEX-produktdirektivet 

fuldt implementeret på installationer 

til vands, men sådan er det ikke med ATEXbrugerdirektivet, 

som er det EU-direktiv, 

der skal minimere faren for eksplosion på 

virksomheder på land. Denne væsentlige 

funktion har EU målrettet off shorebranchen 

i det såkaldte ’Borehulsdirektiv’ 

(92/91/EF). 

- De store linjer i Borehulsdirektivet er parallelle 

med indholdet i ATEX-brugerdirektivet, 

forklarer Krusenstjerna-Hafstrøm. - Et 

af de væsentlige krav er fx sikkerheds- og 

sundhedsdokumentet, der kan sammenlignes 

med brugerdirektivets eksplosionssikringsdokument. 

Det skal indeholde en 

nøje redegørelse for de risikomomenter, 

der er på hele installationen og en gennemgang 

af de tiltag, der skal minimere risiciene. 

Og det er et dynamisk værktøj, der 

fortløbende skal opdateres. 

Off shoresikkerhedsloven 

Bore 

… OM ENERGISTYRELSEN 

hulsdirektivet er implementeret i dansk 

lovgivning i Lov om Off shoresikkerhed, der 

1. juli 2006 afl øste Havanlægsloven; samme 

dato som ATEX-brugerdirektivet blev gjort 

fuldt gældende for alle virksomheder på 

land. Off shoresikkerhedsloven bygger på, 

at operatørerne i højere grad selv skal styre 

sikkerheden og sundheden på anlæggene 

– og ikke mindst kunne dokumentere 

denne styring. Energistyrelsen skal så føre 

tilsyn med, at dette sker. 

I Off shoresikkerhedsloven er der bl.a. 

omfattende krav til operatørernes ledelsessystem. 

Dele af dette kan erstattes af 

tredjeparts-verifi kation, der er en uafhængig 

gennemgang af, at udstyret og 

vedligeholdelsessystemerne på platformene 

er fundet i overensstemmelse med 

de gældende regler. Denne kan udføres af 

en virksomhed, der er anerkendt til verifi - 

kation af Energistyrelsen. Anerkendelsen 

kan også ske via et certifi kat fra DANAK 

eller lignende certifi cerende organer. Alle 

operatørerne i dansk farvand benytter sig 

af denne mulighed. 

Bjørn Krusenstjerna-Hafstrøm beskriver, 

hvordan den enkelte platform får et tredjepartscertifi 

kat, når den bliver taget i brug. 

Certifi katet attesterer, at platformen jf. 

tredjepartsorganet som et hele overholder 

gældende love og regler. Dele af platformens 

installationer testes og gennemgås 

derefter rutinemæssigt af tredjepartsorganet 

en gang om året, så man over en femårsperiode 

kommer anlægget igennem, 

og derved kan verifi cere, at det oprindelige 

certifi kat stadig er gældende. Tredjepartsorganet 

verifi cerer også løbende alle nye 

projekter på platformen og alle ændringer 

FAKTA 1 

Energistyrelsen er en styrelse under Klima- og Energiministeriet. Der er i alt ca. 

132 ansatte i enhederne for indvinding, forsyning og vedvarende energi samt 

energieff ektivitet. Heraf arbejder ca. 15 ingeniøruddannede medarbejdere og et 

par jurister med tilsynsopgaver vedrørende de 19 olieog gasproducerende felter i 

den danske del af Nordsøen. 


af eksisterende anlæg. 

- Tredjepartsorganet gennemgår tingene i 

praksis ude på platformen. Så er det vores 

opgave at se på, at certifi katet er der, som 

det skal være. Det er også derfor, at vi ikke 

har særligt fokus på ATEX-produktdirektivet. 

Det ligger implicit i verifi ceringen hos tredjepartsorganet, 

at Ex-udstyret er korrekt i forhold 

til den placering og den funktion, det 

skal have. 

Områdeinddeling af de eksplosionsfarlige 

områder fi ndes i Energistyrelsens retningslinier 

for design af faste off shoreanlæg. Denne 

inddeling er i princippet identisk med reglerne 

om zoneklassifi cering af eksplosionsfarlige 

områder i ATEX-brugerdirektivet. 

Morten Bille Adeldam, der er maskiningeniør 

i olie og gas og ansat i Energistyrelsen 

siden foråret, indrømmer, at formuleringen 

af områdeklassifi ceringen off shore i de gældende 

danske retningslinjer afviger fra defi 

nitionerne i ATEX-brugerdirektivet, brandteknisk 

vejledning nr. 19 og den anerkendte 

standard på området. 

- Der kan fx være tvivl om, om noget er 

zone 0 eller 1. Det er ikke hensigtsmæssigt. 

Områdeklassifi ceringsreglerne off shore skal 

selvfølgelig ikke kunne give anledning til 

misforståelser. Derfor arbejder vi lige nu på 

en revision. 

Tilsynet ændret 

Med Off shoresikkerhedsloven omlagde 

Energistyrelsen antallet af varslede tilsyn 

med de faste installationer i Nordsøen fra et 

hver ottende måned på de beboede enhe- 

Elektrisk udstyr 

’ATEX 

Produktdirektivet’ 

94/9/EF 

Off shore og onshore 

Mekanisk udstyr 

Udstyr off shore – 

såvel mekanisk som 

elektrisk 

Sikkerhedsstyrelsen Arbejdstilsynet 

Energistyrelsen 

der til et hver 12. måned. De ubemandede 

besøges ca. hvert tredje år. Derudover supplerer 

man med nye tiltag som fx tematilsyn 

med fokus på søforhold, løftegrej, ergonomi 

og psykisk arbejdsmiljø og uvarslet tilsyn. 

At uvarslet tilsyn ikke er noget, Energistyrelsen 

foretager ret tit, bekræfter Bjørn Krusenstjerna-Hafstrøm: 

- Det er jo ikke kun sådan, at der så blot 

skal skaff es plads til to - tre personer ekstra 

i kantinen. Når vi uvarslet stiller op i Esbjerg 

Lufthavn og siger, at vi skal med, så vil der 

være en række ansatte, der er nødt til at blive 

på land. Når vi alligevel har valgt at gøre det 

enkelte gange, så er det primært for at signalere, 

at uvarslet tilsyn kan fi nde sted. Men mit 

umiddelbare indtryk er, uden at vi i detaljer 

har nået at bearbejde rapporterne, at vi på 

de uvarslede besøg ikke har fundet forholdene 

anderledes end på de varslede. 

Mere overskuelige regler på vej 

… OM ATEX-DIREKTIVERNE OG MYNDIGHEDSANSVAR 


Borehulsdirektivet er implementeret i Off shoresikkerhedsloven, 

samt via ikke mindre 

end 24 bekendtgørelser og et utal af vejledninger. 

- Vi synes også selv, at det her er mere 

uoverskueligt, end det behøver at være, 

indrømmer Morten Bille Adeldam. - Nu er 

vi i en arbejdsgruppe under Off shoresikkerhedsrådet 

i gang med at sammenskrive 

bekendtgørelserne og deres vejledninger. Vi 

skal have et mere overskueligt og tilgængeligt 

regelsæt. 

Arbejdspladsvurdering 

Arbejdstilsynet 

’ATEX 

Brugerdirektivet’ 

1999/92/EF 

Kun onshore 

Civilingeniør Bjørn Krusenstjerna- 

Hafstrøm. Foto: Per Kragh. 

Maskiningeniør Morten Bille Adeldam. 

Foto: Per Kragh. 

Klassifi kation 

Afmærkning 

Beredskabsstyrelsen 

og de kommunale 

brandmyndigheder 

FAKTA 2 

’Borehulsdirektivet’ 

92/91/EØF implementeret i 

Off shoresikkerhedsloven 

Kun off shore 

Arbejdspladsvurdering 

Områdeklassifi kation 

Mærkning 

Ledelsessystem 

Energistyrelsen

SMART-transmittere til tryk og temperaturmåling 

4-20 mA, HART, Fieldbus FF. 

Skrivere og Video Recorders. 

PID regulatorer, væskeanalyse. 

Honeywell gasdetektorer 

Bærbare 

Gasdetektorer 

Når du færdes i Ex områder 

eller områder med 

potentiel risiko for indånding af giftige 

dampe eller arbejder i lukkede rum, giver 

vores effektive og robuste detektorer 

din personlige sikkerhed. 

Magnetiske væskestandsvisere 

Skueglas for direkte visning 

af væskestand. 

Fastmonterede 

Gasdetektorer 

Vores portefølje af 

gasdetektorer til fast 

montage omfatter instrumenter, der 

dækker alle applikationer og kan anvendes 

anvendelse i alle industrier. 

Instrumenterne rækker fra de mest 

avancerede med meget høj funktionalitet 

til de mere simple løsninger for 

gereral anvendelse. 

Skillemembraner for direkte montage eller 

med kapillarrør. Skueglas, manometre og 

bimetal termometre. 

BETA INSTRUMENTS ApS · SOLVANG 16 · 3450 ALLERØD · TLF. 7021 0330 · FAX 7021 0340 · EMAIL: INFO@BETAINSTRUMENTS.DK 

AUTORISERET -DISTRIBUTØR 

Detektorer til 

toxide gasser 

Honeywell Analytics detektorer 

til toxide gasser 

er markedets mest sensitive instrumenter 

kombineret med fleksibel funktionalitet, 

og inkluderer instrumenter til 

alle typer af giftige gasser også de mest 

eksotiske. 

Pressostater 

Termostater 

Flow Switches 

Teknisk Service 

Beta Instruments og Honeywell 

Analytics tilbyder 

alle former for service 

lige fra kalibrering og vedligehold til 

komplet installation. 

Vores tekniske service og ekspert assistance 

sikrer optimal oppetid for jeres 

gasdetektion udstyr. 

Kämmer Valves 

Schmidt Armaturen 

Sereg Schlumberger 

Tel 7665 2000

Det Norske Veritas (DNV) leverer tredjepartsverifi kation til den danske off shorebranche. 

DNV: 

Off shorebranchens 

tekniske revisor 

TEKST: JOURNALIST SUSANNE DENCKER OG ATEX-KONSULENT 

PER KRAGH 

- Teknisk revision? Country manager Jørgen Traun smager lidt på 

forslaget. – Ja, det kan man vel egentlig godt kalde det, vi gør. 

Den statsautoriserede revisor laver en påt påtegning på årsregnska- 

bet til virksomheden, når det er fundet i orden. DNV udsteder udstede 

certifi kater til operatøren på, at et design, et udstyr eller en installation 

er fundet i overensstemmelse med lovgivningen. 


Foto: Lars Sundshøj/DONG 

Arbejdsgangen 

I princippet er arbejdsgangen omkring verifi ceringen ens, uanset 

om operatørens projekt er at bygge en ny platform, eller om 

man planlægger en ny separationsbeholder. 

Claus Ingemann Nielsen er gruppeleder i DNV’s el- og instrumenteringsafdeling. 

Han forklarer: 

- Operatøren kontakter os med en certifi kationspakke. Pakken 

indeholder beskrivelsen beskriv af projektet – hvordan man teknologisk 

set har tænkt sig at nå målet. 

DNV gennemgår pakken i forhold til, om designet er i overens 

stemmelse med gældende lov. Hvis ikke returneres den med en 

beskrivelse af, hvor det er, at lovgivningen ikke er overholdt. 

- Og DNV rådgiver kun om lovgivning, paragraff er og fortolkningerninger 

ved at referere til standarder og anden litteratur. DNV 

blander sig under ingen omstændigheder i de tekniske løsnin-

ger om, hvad der kan gøres for at nå i mål, understreger 

Claus Ingemann Nielsen. - Det er operatøren eller dennes 

rådgiver, der skal fi nde en ny løsning, der overholder 

reglerne, før vi kan gå videre. Kort fortalt så fortæller 

vi, hvor operatøren kører over for rødt med fokus 100% 

rettet mod sikkerheden. 

God kvalitetsdokumentation, mindre inspektion 

Næste skridt er, at operatøren fi nder den leverandør, der 

skal bygge projektet. 

- Fra underleverandøren får DNV et design, der i detaljer 

og med tegninger beskriver, hvordan udstyret helt 

konkret skal bygges. Det verifi cerer vi også jf. regler og 

gældende standarder. Og først herefter går underleverandøren 

i gang med at producere udstyret. 

I produktionsfasen er det muligt, at DNV har betinget 

sig, at man skal ind og verifi cere, at det fx er det rigtige 

stål, der er brugt eller den rigtige svejsemetode. Eller at 

svejserne er kvalifi cerede til at udføre den pågældende 

svejsemetode. 

- Det er klart, at de leverandører, der har anerkendte og 

veldokumenterede kvalitetsstyringssystemer, behøver 

vi ikke følge hele tiden. Men den lille fabrikant, der skal 

levere sit første produkt, bliver fulgt tæt. 

Når produktet kan endeligt verifi ceres, udsteder DNV 

en inspection release note på udstyret til leverandøren. 

Hvis udstyret fx er samlet af en række forskellige ATEXcertifi 

cerede produkter, så verifi cerer DNV overensstemmelseserklæringen. 

Ikke den enkelte dels ATEXcertifi 

cering. 

- Den er jo udstedt af et notifi ed body og er derfor som 

udgangspunkt korrekt. Men vi verifi cerer brugen af produktet 

– altså om mærkningen er korrekt i forhold til 

den områdeklassifi cering, som udstyret skal fungere i. 

Om den rigtige beskyttelsesform er brugt i forhold til 

det, udstyret skal bruges til. Senere ser vi på, at det, der 

bliver tilføjet i installationsfasen, også er korrekt i forhold 

til område og brug. 

Udstyret installeres på platformen 

Leverandørens opgave er nu fuldført, og udstyret er klar 

til at komme off shore. Men før det kan installeres, skal 

DNV verifi cere det design, som udstyret skal installeres 

efter: Hvordan det skal rigges op med strømforsyning, 

brand- og gasdetekteringssystemer, emergency-shutdown-systemer 

osv. Der skal være taget stilling til, hvilken 

forsyningstavle der skal bruges, og om platformen 

eller dele af den skal lukkes ned med afspærringsplaner 

under installationen. Udstyrets sikkerhedssystem skal 

passes ind i hele platformens sikkerhedssystemer; hvad 

og hvor meget der skal lukke ned, hvis der kommer en 

uønsket hændelse. 

Efter installationen er slut, testes den af platformens 

konstruktionsgruppe og QC-inspektører. DNV bevidner, 

at sikkerhedsfunktionerne virker ved en fysisk test af systemerne, 

og det verifi ceres, at installationen er udført 

efter designet, og dokumentation er opdateret og fortsat 

er i overensstemmelse med gældende lovgivning. 

Herefter gives der en off shore inspection release note, 

og projektet kan ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt 

gå i drift. 

Ud over de løbende projekter testes allerede certifi cerede 

installationer på platformene en gang hvert år. 

- Det er jo ikke nok, at platformen som et hele er lovlig 

den første dag, den er i drift. Det skal være lige så godt 

dagen før den sidste nedlukning efter 28 år, siger Claus 

Ingemann Nielsen. 

Tvister 

En så omstændelig og givetvis også dyr proces må da få 

operatørerne til at slå sig i tøjret? 

Jørgen Traun nikker: 

- Det er klart, at vi ikke altid er enige med operatørerne 

i alle spørgsmål. Men vi går aldrig på kompromis med 

sikkerheden. Hvis vi først lægger navn til noget, er vi 

nødt til at være sikre på, at det her rent faktisk også er i 

orden. Hvad skal man ellers bruge sådan nogen som os 

til, hvis vi bare slår ud med armen til alt og siger, at det 

er i orden? Vi har den fornødne kompetence og erfaring, 

og den bringer vi i spil, hver gang vi er på opgaver. Men 

operatørerne har da også et meget skarpt blik for, at der 

ud over sikkerhed for materiellet og medarbejderne er 

en sidegevinst ved, at noget er skruet sikkert sammen. 

Du får et anlæg, der har en helt anden driftssikkerhed 

med en høj oppetid. Sikkerhed koster. Det er der ingen 

tvivl om. Men det er ingenting imod, hvad det koster, 

når felterne ikke producerer. 

… OM DNV - DET NORSKE VERITAS 

• 

• 

• 

• 

• 

FAKTA 1 

En uvildig og selvejende organisation etableret 

i 1864 i Norge. 

Kernekompetencerne er at identifi cere, vurdere 

og rådgive om risikoledelse. 

8.000 medarbejdere i omkring 100 lande 

DNV Danmark, forretningsområdet Energy, 

har ca. 50 medarbejdere fordelt på kontorer 

i Esbjerg og København. Her arbejder 

man med verifi cering – efterprøvning eller 

revision – af de tekniske installationer i den 

samlede danske off shoreindustri. 

DVN Danmark har siden 1980 været anerkendt 

af Energistyrelsen til at udøve tredjepar 

ppartsverifi tsverifi kation.

Country manager Jørgen Traun (th.) og gruppeleder Claus Ingemann Nielsen. 

Foto: Susanne Dencker. 

… OM TREDJEPARTSVERIFICERING 

• 

• 

Off shorebranchen er underlagt off shoresikkerhedsloven. 

Den kræver, at operatørerne kan dokumentere, at såvel materiel 

som mandskab sikres i overensstemmelse med loven. Det 

kan ske internt gennem et anerkendt ledelsessystem. Loven 

giver derudover mulighed for, at en uafhængig verifi cering 

delvist kan erstatte ledelsessystemet. 

Alle danske operatører har valgt et ’både og’ system. Altså 

har de både et anerkendt internt ledelsessystem og en tredjepartsverifi 

kation af en sagkyndig anerkendt af Energistyrelsen. 

 

 

94/9/EC - 

- ExNB til ATEX direktivet 

- Unit-certificering 

Opbevaring af 

CE-Mærkning - 

1999/92/EF - 

 

ATEX-APV krav - 

Installationskrav - 

- Firmatilpassede kurser 

www.atexdirektivet.dk 

www.teknologisk.dk 

KONTAKT: 

Steen Christensen Tlf: 7220 2693 

Peter Lykkegaard Tlf: 7220 1694 

eller mail: atex@teknologisk.dk 

• 

• 

• 

FAKTA 2 

Ud over DNV er fl ere sagkyndige anerkendte til tredjepartsverifi 

cering. 

Operatøren bestiller og betaler for tredjepartsverifi ceringen. 

Det er også operatøren, der forhandler betingelserne for og 

omfanget af verifi cering med den sagkyndige. 

Sagkyndige virksomheder, der er anerkendte til tredjepartsverifi 

cering, er ikke bemyndiget, og har således ingen sanktionsmuligheder 

over for operatøren – ud over at undlade at 

udstede en ønsket certifi cering og i yderste konsekvens opsige 

samarbejdet med operatøren. 

Positionsmåling 

www.summit.dk

If you just had the 

right tools... 

...we make your workplace safer 

Manufacturing High-quality Non-sparking, 

Non-magnetic and Non-corrosive Carltsoe 

Safety Tools since 1956. 

With more than 50 years of experience, 

Carltsoe Safety Tools is the leader of special 

copper Alloy Safety Hand Tools manufactured 

for use in any high risk area where 

a spark can create a disaster. 

Carltsoe Safety Tools can supply all your 

needs for Safe hand Tools: 

• Non-sparking Hand Tools for working 

at Ex-zones (ATEX). 

• Industrial Air Powered Tools ATEX 

approved. 

• Drop Protected Hand Tools for working 

at Heights. 

• Titanium Hand Tools for working at 

Medical industries. 

Mollegaardsvej 21 DK-4684 Holmegaard 

tel. +45 5570 2400 fax +45 5570 2600 

info@carltsoe.com www.carltsoe.com

Den 

menneskelige 

faktor 


TEKST: RASMUS DAHLBERG OG SUSANNE 

WILLERS 

Den 27. juli 2005 indtraf en beklagelig, men 

ingenlunde usædvanlig begivenhed om 

bord på et forsyningsskib i Det Indiske Ocean: 

En skibskok skar sig i hånden. Det uheldige 

besætningsmedlem skulle behandles 

for sin skade, og chefen på forsyningsskibet 

besluttede at overføre ham til den nærliggende 

produktionsplatform Mumbai High 

North ved hjælp af en kran og en kurv, selv 

om vejrforholdene ifølge reglerne ikke til- 

lod en sådan operation. Forsyningsskibet 

positionerede sig tæt på platformen, men 

selv om fartøjet var udstyret med et computersystem, 

som ved hjælp af GPS kunne fastholde 

positionen, skete der en kollision med 

platformen som følge af svær bølgegang og 

højt tidevand. Ved kollisionen blev en oilriser 

(en rørledning med råolie under tryk) 

på siden af platformens ben beskadiget, og 

en sky af gas undslap. Gassen antændte, og 

en kolossal ildkugle ramte forsyningsskibet. 

Produktionsplatformen brød ligeledes i 

brand, og en omfattende evakuering måtte 

iværksættes. Få timer senere stod kun de afsvedne 

rester af Mumbai High North tilbage. 

En helikopter gik også tabt. Og forsyningsskibet 

drev brændende rundt på Det Indiske 

Ocean. Da de indiske myndigheder efter 

nogle dage fi k overblik over situationen, var 

11 personer omkommet og yderligere 11 

meldt savnet ud af de i alt 384 involverede 

oliefolk og besætningsmedlemmer. Forsyningsskibet 

sank den 1. august.

I sikkerhedsarbejdet har mennesker både styrker og svagheder. Det handler om at sikre, at vi 

ikke gør os selv til det svageste led i kæden. Løsningen er barrierer og menneskekendskab. 

Småfejl akkumulerer katastrofale konsekvenser 

Et gammelt ordsprog lyder: ”I mangel på 

et søm gik hesteskoen tabt, i mangel på en 

hestesko gik hesten tabt, i mangel på en 

hest gik rytteren tabt, i mangel på en rytter 

blev slaget tabt, i mangel på en sejr gik 

kongeriget tabt – alt sammen i mangel på 

et søm.” Ofte er det svært at forestille sig, at 

små detaljer og tilsyneladende bagateller 

kan få katastrofale konsekvenser, men det 

er desværre realiteterne i det, man kalder 

”tæt koblede systemer”. Kobling er et ud- 

tryk for, at forskellige dele af et system (fx en 

produktionsplatform) er tæt forbundne via 

rørledninger, elektriske kredsløb og fysisk 

nærhed. I tæt koblede systemer spreder selv 

små fejl og påvirkninger sig lynhurtigt og 

ofte på uforudsigelig vis ud gennem systemet 

– som fx da en dårligt uddannet arbejder 

på Union Carbide Indias kemiske fabrik 

i Bhopal i december 1984 monterede en 

vandslange for at rense en sektion af rørledningen. 

Han havde ikke fået afskærmet sektionen 

korrekt, hvorfor rensevandet spredte 

sig ud i resten af rørledningen og endte i en 

En dårligt uddannet arbejder på Union Carbide Indias kemiske fabrik i Bhopal i 

december 1984 monterede en vandslange for at rense en sektion af rørledningen. 

Resultatet blev et giftudslip, som dræbte et sted mellem 6.000 og 20.000 

mennesker i den nærliggende by. 

lagertank, hvor vandet reagerede eksplosivt 

med et farligt kemisk stof. Resultatet blev et 

giftudslip, som dræbte et sted mellem 6.000 

og 20.000 mennesker i den nærliggende 

by. På samme måde var der tale om et tæt 

koblet system i Det Indiske Ocean i 2005, da 

forsyningsskibet kolliderede med produktionsplatformen 

med fatale konsekvenser. 

Derfor kunne en i udgangspunktet banal 

menneskelig fejl som at skære sig i hånden 

under køkkenarbejde udløse en kaskadeeffekt, 

som i løbet af få timer kostede 22 menneskeliv 

og store materielle tab. 



Erkend at der vil ske fejl 

Den amerikanske sociolog Charles Perrow 

lancerede i 1980’erne ideen om, at mange 

systemer – fl y, fabriksanlæg, produktionsplatforme, 

kraftværker m.v. – per defi nition 

er så komplekse i deres opbygning, at fejl 

og ulykker uvægerligt vil ske. Perrow arbejder 

ud fra sin såkaldte COMPOSE-model, 

hvor det ene O står for ”Operators”, og disse 

operatører vil ifølge Perrow ligegyldigt 

hvad begå fejl. Hans pointe er, at kræfterne 

i sikkerhedsarbejdet ikke skal bruges på at 

opnå en ”nul fejls-målsætning”, som er en 

umulighed i et komplekst miljø. Derimod 

skal ressourcerne anvendes til at indbygge 

”buff erzoner”, som absorberer fejl og udjævner 

dem, før de får mulighed for at udvikle 

sig til alvorlige ulykker eller i værste 

fald katastrofer. Man taler også om, at der 

indbygges ”barrierer” i systemet, som kan 

sammenlignes med branddøre eller vandtætte 

skotter, som forhindrer ild eller vand 

i at sprede sig fra én del af en bygning eller 

et skib til en anden. 

Adfærden er sidste nødbremse i sikkerhedsarbejdet 

En af de mest udbredte og anvendelige 

modeller inden for ulykkes- og sikkerhedsforståelse 

er den britiske adfærdspsykolog 

James Reasons Swiss Cheese Model. Den 

menneskelige faktor spiller ind i alle tre elementer 

af schweitzerostemodellen, både 

som designere og procedureskabere, men 

i allerhøjeste grad også omkring adfærden. 

Er man så uheldig, at huller i design og procedurer 

lægger sig over hinanden, således 

at fejl ikke bremses, er adfærden den sidste 

buff erzone. Så fokuseret og bevidst adfærd 

og konstant opmærksomhed er afgørende 

– både for at undgå de små fejl, som kan 

igangsætte kædereaktionen gennem systemet, 

men også ganske afgørende som 

den sidste nødbremse før ulykken. 

Mennesker er komplekse skabninger; vi 

kan yde det optimale i forhold til eff ektivitet 

og rationel adfærd, men vi kan også 

overse – og endda ignorere – faresignaler, 

hvis vores tolkning af situationen ikke tilskynder 

os at handle. Er det muligt at sikre 

sig, at man altid opfatter situationer korrekt 

Første barriere i James Reasons Schweitzerostemodel er 

designet, hvor gode mekaniske, elektriske eller elektroniske 

systemer på eff ektiv vis kan forhindre en sådan fejl i at 

udvikle sig. Passerer fejlen gennem et ”hul” i designet, kan 

man håbe, at en fornuftig procedure vil redde situationen. 

Sker det ikke, er der nemlig kun den sidste skive tilbage: 

adfærden. Man kan stille modellen op på forskellige måder, 

men menneskelig adfærd vil altid være den sidste barriere. 

Glipper den også, er hele ostepakken gennemhullet, og fejlen 

kan passere direkte igennem og udløse en ulykke eller 

katastrofe. Illustration: Jane Nygaard/Stregen. 

– og er klar til at handle hurtigt og rigtigt? 

Sikkerhed beror på viden, overblik og 

handlekraft 

For at kunne handle optimalt i pressede 

situationer er det først og fremmest afgørende 

at have en grundlæggende forståelse 

af, hvad problemstillingen er – og hvor 

de svage punkter i systemet er, således at 

det er muligt på kort tid at sætte ind det 

rigtige sted og begrænse uheldets omfang. 

Den form for indsats kræver faglig 

viden, overblik og handlekraft, men ikke 

alle mennesker er udstyret med alle tre 

dele – og næppe i lige høj grad. Derfor er 

det afgørende, at kende sine styrker og 

svagheder for kunne være eff ektiv i de afgørende 

øjeblikke. 

Forskerne Kolb, Honey & Mumford udviklede 

for år tilbage en model for forskellige 

mennesketypers kognitive adfærd, altså 

hvordan vi opfører os i forhold til læring ring og 

anvendelsen af de erfaringer, ger, vi har gjort 

os. Denne model er meget et anvendelig i 

forhold til menneskers adfærd dfærd i sikkerhedsbetonet 

arbejde, for i dette ette arbejde er

håndtering af viden og individuelle situationsvurderinger 

afgørende for en sikker 

arbejdsplads. 

Personlige svagheder truer sikkerheden 

Aktivisten, tænkeren, teoretikeren og pragmatikeren 

er de fi re grundtyper, som de 

fl este af os genkender elementer af, både i 

os selv og hos kolleger og i den private omgangskreds. 

Når alt ånder fred og ro, og vi 

har overskud til at balancere vores adfærd, 

er vi lidt af alle fi re typer, men når vi udsættes 

for pres, vil en af typerne træde mere 

i karakter hos os. Vi har alle glæde af at 

kende vores ”grundtype”, men særligt for 

mennesker, som arbejder med områder, 

hvor akutte og ikke mindst farlige situationer 

kan opstå når som helst, er det endnu 

vigtigere at vide, hvad man kan – og hvad 

man har svært ved. 

I udgangspunktet er alle fi re typer lige 

stærke stærke og lige anvendelige. Forskellen er 

blot, i hvilke situationer de hver især har 

deres styrker. Aktivisten er den handlekraftigetige 

og udadvendte. For ham eller hende er 

Rasmus Dahlberg er historiker og forfatter til bl.a. ’Den menneskelige faktor’ og ’Katastrofer verden aldrig glemmer’. 

Susanne Willers har stor praktisk og teoretisk erfaring med ledelses- og organisationsudvikling. Sammen 

driver de konsulentvirksomheden Complx, som bl.a. afholder kurser om sikkerhedstænkning og adfærdstræning 

for både ledere og medarbejdere i store og små organisationer. Yderligere info: www.complx.dk 

alt nyt interessant … og sandsynligvis værd 

at prøve, og så kan man jo efterfølgende 

vurdere, om ideen var god. Tænkeren er 

velovervejet og nogle gange træg, men 

lader sig ikke presse til en beslutning, før 

alle vinkler er overvejet, og hans tankeproces 

er mere indadvendt end diskuterende. 

Teoretikeren ligner tænkeren en del, men 

går et skridt videre i forhold til undersøgelse 

af problematikker, indsamling af data 

etc., men hvor tænkeren vil acceptere en 

god beslutning, når han har opnået en god 

”mavefornemmelse”, vil teoretikeren insistere 

på at gå frem via rationale og logik og 

i mindre grad erfaring og overbevisning. 

Pragmatikeren er som teoretikeren overbevist 

om værdien af rationale og g logik, 

men er i højere jere grad i stand til at overskue 

og kombinere kombinere de tilstedeværende faktorer 

og handle inden for de (u)muligheder, som 

er til stede (begrænset tid, begrænsede resressourcer etc.). Men modsat aktivisten 

er pragmatikeren ikke den, der 

fi nder nye veje. Om 

man er eftertænksom eller handlekraftig, 

socialt orienteret i sine beslutningsprocesser 

eller indadvendt er væsentligt at vide 

for én selv og for de mennesker, man omgiver 

sig med, for når en kollega er kommet 

til skade, alarmen lyder, eller når et akut og 

farligt problem skal løses omgående, er viden 

om vores stress-relaterede adfærd afgørende. 

Skrider jeg straks til handling – og 

risikerer derved at gøre noget uovervejet? 

Tøver jeg for længe med at handle, fordi 

jeg fortaber mig i at gennemtænke situationen 

– eller bliver jeg handlingslammet, 

så jeg hverken når at analysere problemet 

endsige stoppe det? 



167 mand omkom i fl ammehelvedet, da produktionsplatformen Piper Alpha den 6. juli 1988 brændte i Nordsøen ud for Aberdeen. Årsagen 

til eksplosionen var en kommunikationsfejl omkring en PTW (arbejdstilladelse), som betød, at der trængte gas ud i platformens kondensatormodul. 

Og når der er gas, er der en gnist, som ulykkesteoretikeren Trevor Kletz har formuleret det … Foto: Scanpix. 

Tætte teams kompenserer for personlige svagheder 

I den bedste al alle verdner kender vi vores egne svagheder og 

er i stand til aktivt at kompensere for vores impulser; hvis jeg er 

hurtig og handlekraftig kan jeg i en nødsituation være bevidst 

om at ”trække tænkekortet” og dermed sikre den rigtige handling. 

Eller jeg kan skubbe mig selv frem til handling, hvis jeg er 

bevidst om, at jeg har en tilbøjelighed til at tænke for længe 

over problemstillinger. Alt sammen vigtige adfærdsfunktioner 

– ikke mindst i sikkerhedsarbejdet. 

Ydermere er det vigtigt for samarbejdet og for sikkerhedens 

skyld at sikre, at kolleger, der arbejder tæt sammen, også kender 

hinandens styrker og svagheder og i skarpe situationer kan 

sikre balancen i indsatsen – så der både tænkes og handles. Bevidsthed 

om denne form for team-orienterede adfærdskredsløb 

er for alle former for ledere et værktøj til at sammensætte 

grupper, som skaber synergi. Ikke blot skal et team sammensættes 

i forhold til deres faglige kompetencer, men for at optimere 

gruppens faglighed skal der også ses på deres indbyrdes 

relation i forhold til adfærd. Evner man i en virksomhed at 

udnytte medarbejdernes adfærdsstyrker og kombinationen 

af disse, øges både respekten mellem kolleger og den enkelte 

medarbejders fokus på egen indsats. For så bliver omdrejningspunktet, 

at vi er forskellige og kan forskellige ting – og 

dermed gør vi forskellighed til en dyd, når blot sammensætningen 

”går op”. 

– din leverandør af 

proces- og 

kalibreringsudstyr 

til anvendelse i 

eksplosionsfarlige områder 

Algade 133 • 4760 Vordingborg • Tlf. 5537 2095 • mail@insatech.com • www.insatech.com

ATEX-godkendt gasovervågning 

iBRID MX6 gasmonitor med farvedisplay. 

Måler på op til 6 gasser samtidigt. Plug-andplay 

udskiftning af sensorer - 25 forskellige. 

iTrans fastmonterede gastransmittere 

med 1 eller 2 sensorer. Stand-alone eller 

netværksopkoblet. Modbus kompatibel. 

GASDETEKTERING & OVERVÅGNING 

15-880 www.teknografik.dk 

Hans Buch A/S 

Roskildevej 8-10 

2620 Albertslund 

Hans Buch A/S 

Finlandsvej 1 

8660 Skanderborg 

Hans Buch Miljø - tlf. 4368 5266 

Med gasdetektorer, -transmittere og -controllers fra 

Industrial Scientific dækker vi hele spektret af overvågning 

og sikkerhed fra enkeltpersoner til store fabriks- og 

boligområder. 

Uanset om du har brug for stationær eller midlertidig 

overvågning og gasdetektering, kan vi levere en ATEXgodkendt 

transmitter, monitor eller controller. 

www.hansbuch.dk 

info@hansbuch.dk 

MX 48 - otte-kanals controller. Op til otte uafhængige 

kanaler for detektorer med analog 4-20 mA udgang. 

MX-serien omfatter controllers fra 1 til 64 kanaler. 

Når du vælger et gasovervågningsanlæg fra Hans Buch 

A/S, er du garanteret, at der står en velfungerende og 

kompetent skare af salgs- og servicemedarbejdere til din 

rådighed, både før og efter salget. 

Kontakt Jeanell Borregaard Sand for nærmere information 

om gasovervågningsudstyr og -service. 

BM25 Multiguard - transportabel multigas 

områdedetektor. Detekterer 1 til 5 gasser 

- 17 forskellige sensorer. 

OLCT 80 gastransmitter. Stand-alone 

funktionalitet med indbyggede relæer. Stort 

udvalg i transmittere for inden- og udendørs 

overvågning.

Denne artikel handler om sikkerhedssystemer på faste off shoreinstallationer i den danske del af Nordsøen. 

Sikkerhedssystemer 

off shore 


TEKST: ATEX-KONSULENT PER KRAGH 

En off shore installation er en kombination 

af en fl yveplads, et hotel og et procesanlæg 

– populært sagt! De fl este installationer i 

den danske del af Nordsøen ligger mindst 

en times fl yvning fra land. Hvis der sker en 

ulykke, eller hvis en brand antændes, så 

ringer man ikke lige efter en ambulance eller 

brandvæsenet, alt imens man i god ro 

og orden sørger for at få sig selv og andre 

fragtet i sikkerhed. Alle er i første omgang 

nødt til at blive og selv håndtere krisesituationen 

på installationen. Derfor har sikkerhed 

for mennesker, materiel og miljø første 

prioritet hos alle i off shorebranchen – fra 

installationen planlægges, og til den efter 

mange år i drift afvikles. 

I planlægningsfasen er orienteringen og 

indretningen af platformene bl.a. afgjort 

af den herskende vindretning. Dette for at 

mindske sandsynligheden for at en eventuel 

røgudvikling eller gasudslip skal bevæge 

sig mod beboelsen eller redningsbådene. 

Og riserne (oliesugerørene der går fra havbunden 

op igennem vandet til produktionsplatformen) 

er beskyttet maksimalt for 

at begrænse sandsynligheden for skader 

ved påsejling. Procesområdet er designet, 

så eff ekterne af en brand eller eksplosion 

minimeres så meget som muligt. Fx ved at 

emergency shut down ventiler placeres så 

tæt på riserne som muligt, så de kan lukke 

af for hydrocarbonater så tæt på kilden 

som muligt. Sådanne betragtninger foretages 

for alle områder og for alt udstyr. Hele 

platformen overvåges overordnet af et 

meget komplekst sikkerhedssystem, der i 

det følgende skitseres. 

ESD (Emergency Shut Down) 

… OM RELEVANTE STANDARDER VEDR. OFFSHORE EX-INSTALLATIONER: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Når alting på en installation fungerer, som 

det skal, styres processen af et kontrolsystem, 

der overvåges 24 timer i døgnet 

- fuldstændig som vi kender det for sammenlignelige 

processer i land. Forekommer 

der en uønsket situation, lukkes anlægget 

kontrolleret ned. Nedlukningen styres af 

et ESD-system, der fungerer uafhængigt af 

andre systemer på installationen. 

Formålet med ESD-systemet er først og 

fremmest at forhindre en unormal situation 

i at udvikle sig til en katastrofe. Dernæst at 

begrænse udbredelsen og varigheden af 

en unormal situation. Det kan være et detekteret 

gasudslip, brand, brud på rørsystemer 

mm. ESD-systemet interfacer med de 

andre sikkerhedssystemer bl.a. brand- og 

gasdetekteringssystemet, PA/GA system 

(højtaleranlæg og alarmanlæg), BD-system 

(fj ernelse af procestryk til fl are) osv. 

FAKTA 1 

IEC 61892-7 Mobile and fi xed off shore units – Electrical installations – Part 7: Hazardous areas 

IEC 60079-14 Explosive atmospheres – Part 14: Electrical installations design, selection and erection 

IEC 60079-10 Electrical Apparatus for Explosive Gas Atmospheres - Part 10: Classifi cation of Hazardous Areas 

API RP 505 CLASSIFICATION OF LOCATIONS FOR ELECTRICAL INSTALLATIONS AT PETROLEUM FACILITIES CLASSI- 

FIED AS CLASS I, ZONE 0, ZONE 1, AND ZONE 2 

EI 15 Model code of safe practice Part 15: The Area classifi cation code for installations handling fl ammable fl uids 

NFPA 497: Classifi cation of Flammable Liquids, Gases, or Vapors and of Hazardous (Classifi ed) Locations for Electrical 

Installations in Chemical Process Areas

Siri opereres af DONG. FOTO: DONG. 

ESD-systemet har forskellige nedlukningsniveauer, alt efter hvilken unormal situation 

der er detekteret. En lokalt detekteret fejl behøver måske kun at have en lokal eff ekt. 

Hvorimod et bekræftet gasudslip eller en mindre brand i et område kan udløse både 

alarmer, nedblæsning af processen, start af brandpumper, udløsning af deluge (sprinkleranlæg), 

stop af hovedgeneratorer, opstart af nødgeneratorer, mobilisering af brandhold 

etc. Skulle det værst tænkelige ske; at en evakuering er nødvendig, initieres ordren 

også via ESD-systemet. 

ATEX og sikkerhedssystemer 

ATEX-certifi ceret materiel er en meget stor del af sikkerheden på en platform. Stort set 

alle udendørsinstallationer er udført med ATEX-certifi ceret udstyr, men også en god del 

af installationerne i beboelse og opholdsområder er ATEX-certifi ceret. 

F.eks. er alle PA/GA systemer, nødtryk osv., altid udført med ATEX-certifi ceret materiel. 

Kommer man i en situation, hvor platformen skal evakueres, er der potentielt eksplosionsfare 

overalt på platformen. Derfor skal sikkerhedssystemerne virke overalt. 

Litteraturhenvisning: Hos Norsok Standard fi ndes S-001, Technical Safety, som i mindste 

detalje beskriver disse funktioner. 


Safe.t ® Technology 

Automation 

Kontrol- og forbindelsesteknik 

Varmeteknik 

Ex-motorer 

Fugtmåling 

BARTEC AB North Europe 37193 SE-371 Karlskro- 93 Karlskrona Sverigephone: Swe- Tlf.: +49(0)9929 +46 455 68 74 301- 00 Fax: +46 455 68 74 fax: 10+49(0)9929 

info@bartec.se 301- www.bartec.se 

 

Bestil EX/ATEX kataloget hos din nærmeste 

Solar afdeling eller på 76961200 

Solar er leverandør af 

ATEX certifi ceret el-materiel 

Solar Offshore & Marine 

BR 27177

Encoder for 

brug i Atex miljø 

Absolut singleturn encoder 

Godkendt til brug i Zone 1, 2 samt Zone 21 og 22 

Interface SSI, parallel eller 4-20 mA 

Kompakt og robust 

www.hf.net 

Telefon 4320 8600 

Få en uvildig 

rådgivning indenfor ATEX 

Zoneklassifikation 

Udvidet APV (eksplosionssikringsdokument) 

Risikovurdering 

CE/ATEX mærkning 

Gl. Banegårdsvej 33 

DK-5500 Middelfart 

www.maqis.dk 

Mobil: +45 2174 7179 

Tel.: +45 9631 2888 

tml@maqis.dk

ABB lærer 

fra sig 


TEKST: ATEX-KONSULENT PER KRAGH 

Kravene til reparation af eksplosionsbeskyttet 

udstyr er skærpet med indførelsen 

af ATEX-produktdirektivet. Det er nu op til 

fabrikanten at defi nere, hvordan udstyret 

må repareres, for at man fortsat påtager 

sig ansvaret for ATEX-certifi ceringen. Er en 

reparation ikke beskrevet i den dokumentation, 

der følger med udstyret, når det 

leveres, så er det kun fabrikanten eller en 

reparatør, som fabrikanten har udpeget, 

der må udføre den. 

Mange leverandører tillader derfor i udgangspunktet 

ikke, at kunden selv reparerer 

på ATEX-certifi ceret udstyr. I ABB’s motormanual 

kan man fx læse: 

”BEMÆRK! Enhver reparation udført af 

kunden fritager producenten for alt ansvar, 

med mindre der udtrykkeligt er givet tilladelse 

fra producenten.” 

Når udstyret går i stykker 

ABB har i de senere år certifi ceret fl ere 

værksteder i Danmark til at reparere ABB’s 

Som den første danske leverandør af eksplosionsbeskyttet udstyr 

uddanner og certifi cerer ABB nu slutbrugergruppen til at reparere 

virksomhedens eksplosionsbeskyttede udstyr. 

Ikke mindst den praktiske del vægtes højt i ABB’s uddannelse af 

reparatører. Foto: Per Kragh. 

ATEX-certifi cerede udstyr. Bl.a. er Greene 

Industri og ABB Service godkendte, og PN 

Elektroservice i Slagelse er på vej til en godkendelse. 

Certifi ceringen indebærer, at alle 

reparatører skal på et to dages grundkursus 

hos ABB med lige dele teori og praksis. 

Ud over det obligatoriske grundkursus skal 

det enkelte værksted efter hver reparation 

dokumentere, at reparationen er foregået 

efter ABB’s specifi kationer. Værkstedscertifi 

cering inklusive reparatørernes grundkurser 

skal opdateres hvert tredje år. 

Det seneste kursus blev afholdt i september 

hos ABB i Skovlunde. Her deltog for 

første gang også reparatører fra en slutbruger, 

nemlig fra Statoil Raffi naderiet i 

Kalundborg. 

Ivan Christensen er afdelingsleder på Statoil 

Raffi naderiet: 

- For os er det vigtigt at kunne sikre tilgængeligheden 

af sikkerheds- og produktionskritisk 

udstyr. Derfor har vi valgt selv 

at blive certifi ceret af ABB til at udføre reparationer, 

så sikkerheden fortsat er i top. 

ABB’s kursusinstruktør fortæller. 

Foto: Per Kragh. 

… OM ABB 

FAKTA 1 

ABB er en af de store leverandører 

af ATEX-certifi ceret udstyr inden for 

kraft- og automationsteknologier. ABB 

har 120.000 medarbejdere i omkring 

100 lande. I ABB i Danmark er der ca. 

700 medarbejdere.

Stærke kræfter til dansk industri ustri 

I NYHED 

EX e motorer for drift 

med vilkårlig 

frekvensomformer. 

© PHOENIX CONTACT 2008 

® 

Mange anvendelser, én løsning: 

PLUGTRAB PT 

Data Data 

MCR MCR 

EXi EXi 

POWER 

POWER 

Familien af stikbare overspænd- 

ingsafledere PLUGTRAB PT, 

der kan testes dokumenterbart, 

leveres til alle signaltyper, 

også til anvendelse i Ex i-kredse. 

Til Ex i-applikationer leveres 

desuden overspændingsafle- 

dere som rækkeklemmer med 

integreret flertrinsbeskyttelse, 

med skrue- eller fjederkrafttilslutning 

og uden eller med 

skilleknive, samt til montering 

direkte på målehoveder. 

Yderligere information på 

www.phoenixcontact.dk 

eller telefon 36 77 44 11

Per Kragh 

SpørgeHjørnet 

Her svarer ATEX-konsulent og el-installatør Per Kragh på spørgsmål relateret til 

ATEX-direktiverne. Har du et spørgsmål, så mail det til Per på info@atexfokus.dk 

Spørgsmål 1 

Du har holdt et ATEX-kursus på vores 

virksomhed. Der understregede 

du, at kursisterne jævnligt skal have 

deres ATEX-viden opdateret. Er der 

nogen regler om, hvor tit dette skal 

ske? Som fx at L-AUS skal opdateres 

én gang om året. 

Jeg har spurgt civilingeniør Anders 

Mortensen fra Arbejdstilsynet, der 

er tilsynsførende for ATEX-brugerdirektivet. 

Han svarede, at det er 

arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne 

altid har den nødvendige 

viden. Omkring interval henviste 

han til vejledning C.0.9: ”Oplæring 

og instruktion skal tilpasses udviklingen, 

herunder nye faremomenter, 

og instruktionen skal om nødvendigt 

gentages regelmæssigt, fx 

en gang om året.” 


Spørgsmål 2 

Jeg er ved at tilbyde en magnetdrevet 

tandhjulspumpe med Ex-motor 

til brug i et område med zoneklassifi 

kation. Jeg får både pumpen og 

elmotoren ATEX-certifi ceret, men 

jeg mangler et ATEX-certifi kat for 

pumpesammenbygningen. Er det 

nødvendigt? 

Svaret er sandsynligvis nej. Forstået 

på den måde, at hvis sammenbygningen 

ikke tilfører nye tændkilder, 

så skal den ikke certifi ceres særskilt. 

Du skal dog skrive en sammenbygningserklæring, 

der dokumenterer, 

at sammenbygningen ikke tilfører 

nye tændkilder. 

Spørgsmål 3 

Hvilke krav er der til stik i egensikre 

kredse? 

I udgangspunktet behøver stikkene 

ikke at være ATEX-certifi cerede, 

da de falder ind under betegnelsen 

”simpelt materiel”. Dog skal de 

være forskellige fra andre stik i installationen, 

så man er sikker på, at 

der ikke kan ske forvekslinger. (Ref. 

EN60069-14 § 12.2.3). 

Spørgsmål 5 

Spørgsmål 4 

I et Ex-område havde vi en ældre/ 

tidligere installation udført i IP44. 

Det skulle jo være ok, da den var korrekt 

på installationstidspunktet. For 

et halvt år siden fi k vi foretaget en ny 

områdeklassifi kation, hvor det fremgik, 

at der ikke var indført andre risici. 

For nylig havde vi en brand (ikke 

pga. eksplosion). Nu skal anlægget 

genopbygges, og så er spørgsmålet, 

om det er tilladt at opbygge/udskifte 

den gamle installation én til én, altså 

bruge IP44-materiel igen? 

Principielt er svaret ja, men i praksis 

vil det nok ikke være muligt, så 

hvorfor ikke bare bruge det som 

anledning til at få installationen 

opdateret? 

Jeg har som dansk motorreparatør 

med en fabrikants velsignelse repareret 

dennes Ex-motorer. Nu kræver 

en tysk fabrikant, at jeg skal være 

specielt certifi ceret, hvis jeg skal skifte 

termistor eller reparere viklinger i 

deres motorer. Hvordan hænger det 

sammen? 

ATEX-produktdirektivet fastslår, at 

manualen skal beskrive, hvad og 

hvordan ATEX-certifi ceret udstyr 

må repareres. Direktivet lægger op 

til, at kun producenten eller den reparatør, 

han har udpeget, må foretage 

reparationer. I Tyskland har 

man i mange år haft en myndighedscertifi 

ceret uddannelse for reparationsværksteder 

af Ex-udstyr. 

Det har vi ikke i Danmark, derfor 

kan du ikke umiddelbart leve op til 

din tyske leverandørs betingelser.

Spørgsmål 6 

I vores luft/nitrogen-tavler plejer vi at 

bruge fl owmålere. De er rent mekaniske 

(består af et hus af plastik og en 

rustfri kugle). Nu skal tavlen placeres 

i zone 2, og så fortæller vores tavleproducent, 

at vi ikke længere kan 

bruge den sædvanlige type fl owmåler, 

da denne ikke er ATEX-godkendt. 

Men da fl owmåleren udelukkende 

skal måle lidt nitrogenfl ow, mener 

jeg jo ikke, at risikoen for eksplosion 

er til stede, da jeg har fj ernet ilten. 

Hvad siger du? Må vi installere en 

fl owmåler uden ATEX-godkendelse i 

en tavle til zone 2? 

Sandsynligvis ja. For at være omfattet 

af ATEX-produktdirektivet skal 

der være en tændkilde i udstyret. 

Hvis plastikken kan blive opladet, 

kan den være en tændkilde, og så 

er den omfattet. I dette tilfælde 

vover jeg alligevel det ene øje og 

siger, at den beskrevne fl owmåler 

ikke behøver en ATEX-certifi cering. 

Desuden er der ikke krav om ATEXcertifi 

kat for hverken elektrisk eller 

mekanisk udstyr til brug i zone 2. 

Her er en overensstemmelseserklæring 

nok. 

Spørgsmål 7 

Jeg har købt et ældre spånsugningsanlæg, 

der er produceret før ATEXdirektivet. 

Må jeg installere det hos 

mig? 

Jeg forudsætter, at anlægget var 

lovligt indrettet, da det blev markedsført, 

og at du skal bruge det, i 

det man kalder en uændret driftssituation. 

Dvs. at du ikke ændrer væsentligt 

på driftsforhold, kapacitet 

eller materialer. I så fald vil der ikke 

være krav om, at anlægget skal 

overensstemmelsesvurderes efter 

Arbejdstilsynets bekendtgørelse 

nr. 696 af 18. august 1995 om indretning 

af tekniske hjælpemidler 

til anvendelse i eksplosionsfarlig 

atmosfære (ATEX-produktdirektivet). 

Anlægget er dog omfattet 

af bestemmelserne i Arbejdstilsynets 

bekendtgørelse nr. 478 af 10. 

juni 2003 om arbejde i forbindelse 

med eksplosiv atmosfære (ATEXbrugerdirektivet). 

Spørgsmål 8 

Vi har nogle elektroniske aftastere 

liggende på lager købt i 2001 med 

Ex-certifi kat, ikke ATEX-certifi kat. 

Vi har en kunde, der gerne vil købe 

et produkt af os med disse switche 

i. Switchene kan stadig købes med 

samme varenummer men nu også 

med ATEX-certifi kat. Kan vi sælge de 

gamle switche med henvisning til de 

nye med ATEX-certifi kat? 

Nej, det kan I ikke. Der er krav om, 

at de enkelte produkter er mærket 

i overensstemmelse med ATEXproduktdirektivet. 

Producenten 

kan sagtens have redesignet de 

nye switche for at få dem ATEXcertifi 

ceret og alligevel beholdt det 

gamle typenummer. 

Spørgsmål 9 

En kunde ønsker udstyr til zone 2, 

temperaturklasse T4, gasgruppe IIB. 

Jeg har tænkt mig at levere udstyr 

mærket Ex II3 GD EEX n T4. Hvad med 

gasgruppen? 

Gasgruppen vælges fra A, B eller 

C. Gas i gruppe A er de sværest antændelige 

repræsenteret af ethanol 

(sprit), benzin og hexan. Gas i 

gruppe C er de lettest antændelige 

som fx brint og acetylen. Gasgruppen 

har dog ikke betydning for alle 

beskyttelsesmetoder. Kun når der 

er tale om tryksikkert udstyr ”d”, 

egensikkert udstyr ”i” og oliebeskyttet 

udstyr ”o”, skal gasgruppen 

kendes. For alt andet udstyr har det 

ingen betydning. Så dit udstyr lever 

helt op til din kundes krav. 


ATEX Fokus 

off shore i Nordsøen 


Journalist Jour Susanne Dencker og ATEXkonsulent 

kon Per Kragh fra ATEX Fokus 

besøgte be Dan Feltet i Nordsøen på 

en overskyet oktoberdag. Mærsk 

Olie O og Gas var værter. Tak for det. 

Også O stor tak til de medarbejdere 

som vi fi k lejlighed til at tale 

med. Særlig tak til vores guide 

Allan Bloch fra Mærsks vedligeholdelsesafdeling 

i Esbjerg 

og til hans chef, 

Peter Stigkær. 


Ny producent af ATEX-tavler 

Som en af de første i landet er Kemp & Lauritzen A/S blevet 

certifi ceret til at konstruere, fremstille og levere tavler 

til områder med eksplosive gasser. Dette kræver et certifi 

ceret kvalitetsstyringssystem efter EN13980, som nu er 

indbygget i virksomhedens eksisterende ISO 9001 kvalitetsstyringssystem. 

På grund af denne certifi cering kan 

Kemp & Lauritzen – afd. Svendborg nu tilbyde fl ammesikre 

kapslinger (Ex d) med direkte indføring eller fl ammesikre 

kapslinger sammenbygget med en kapsling med forhøjet 

sikkerhed (Ex e) til installation i ATEX-områder med følgende 

klassifi cering: 

• 

• 

• 

II 2 G Ex de IIC T5-T6 

II 2 G Ex d IIC T5-T6 

II 2 G Ex d IIB T4-T6 

www.ATEXFokus.dk: 

Blade forgår, hjemmesider består 

Et trykt magasin er unikt! Man kan bladre i det, læse det på terrassen, 

nyde grafi kken, smide det i personalestuen, sende det 

til en kunde, afl ive generende hvepse med det og helt sikkert 

mange andre sjove ting. Men i løbet af kortere eller længere tid 

forsvinder bladet med usvigelig sikkerhed. Fortvivl ikke! – ATEX 

Fokus har naturligvis en hjemmeside. På www.ATEXFokus.dk 

kan du fi nde det aktuelle blad i elektronisk form med link til 

annoncørernes hjemmesider. Det er også 

her, du kan tilmelde dig til 

et gratis abonnement og 

læse mere om betingelser 

og priser for annoncering 

i bladet. 

Tavlerne leveres til installation direkte på anlægget eller på 

medfølgende stativ. 

Yderligere oplysninger, også om udstyr som ATEX-certifi ceret 

belysning og ATEX-certifi ceret installationsmateriel fås 

ved henvendelse til ATEX-projektleder Flemming Jørgensen, 

Kemp & Lauritzen A/S – afd. Svendborg, 6226 1338 – 

2223 6654. www.kemp-lauritzen.dk tzen.dk

Ex-godkendte multimetre og 

proceskalibratorer fra Fluke 

• Overholder den seneste ATEX-standard. 

• Genkendes nemt fra andre Fluke-produkter på deres 

lysere grå farve og røde hylster. 

www.fluke.dk • Tlf. 70 23 58 53 

® 

• 

DAN-EX 

Electric A/S 

EExde trykfaste kapslinger 

Fås i: 

• normalt stål 

• speciel offshore 

coating 

• rustfrit stål 316L 

DAN-Ex Electric A/S • Grønlandsvej 11 • 4681 Herfølge 

Tlf.: +45 56 21 35 00 • FAX: +45 56 21 35 01 • www.dan-ex.dk

WARNICH IT · 0408 


Støver?! Hvem sagde »støver«? 

En beagle er en støverhunderace - en drivende 

jagthund. Beaglen er avlet med henblik på harejagt, 

og den har derfor et kæmpe jagtinstinkt. 

Beaglen har et dejligt sind, og er en god familie/ 

børnehund. 

www.skaarupimcase.dk 

ATEX certificerede sensorer 

leveres til brug i områder 

med fare for gaseksplosion 

(Zone 0,1 og 2) samt til 

områder med fare for støveksplosion 

(Zone 20,21 og 22) 

SKAARUP IMCASE 

ATEX Zone 20 kapacitiv 

niveauprobe med to switch 

punkter 

Literbuen 6 · 2740 Skovlunde 

Telefon 4485 0485 

info@skaarupimcase.dk 

I støvfyldte miljøer med fare for 

eksplosion er der brug for pålidelige og 

stabile sensorer. 

Vi ville vælge Rechner, hvis vi var dig. 

Rechner er nemlig en af de allerdygtigste 

producenter af ATEX sensorer, 

man kan opspore. 

Rechner er for nylig blevet IECEx QAR 

godkendt. 

Hos Skaarup Imcase ved vi en hel 

masse om Rechners store program af 

ATEX certificerede sensorer. 

Du er velkommen til at spørge os, hvis 

du har behov for et godt råd. 

SKAARUP IMCASE 

www.skaarupimcase.dk 

Ses vi ? 

Kapacitiv sensor med 

Triclamp tilslutning for 

ATEX zone 20 designet til 

fødevareindustrien og den 

farmaceutiske industri. 

Tåler op til 120°C og derfor 

velegnet i applikationer 

til in-line desinficering og 

sterilisation.

ATEX Fokus nr. 3

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?