Når energioptimering skal lykkes - Best Energy Project

1 

Når energioptimering skal lykkes 

GUIDE 


- procesledelse med fokus på energioptimering af bygninger 

Scan koden og 

TILMELD dig vores 

NYHEDSBREV 

Hent ScanLife: 

SMS ”Scan” til 1220 eller 

hent gratis i App Store 

eller Android Market 

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

INDHOLD 

NÅR ENERGIOPTIMERING SKAL LYKKES .................................................. 3 

Struktur for guiden og tjeklisten ..................................................... 4 

ENERGIKOORDINATORENS ROLLE ......................................................... 5 

TÆNK I HELHEDER .......................................................................... 6 

Bygherre ................................................................................... 7 

Brugerne ................................................................................... 7 

Rådgivere (arkitekter og ingeniører) ................................................ 8 

Udførende og leverandører ............................................................ 8 

Driftspersonale ........................................................................... 8 

Projektets tidsplan ...................................................................... 8 

PLANLÆGNING - FORUDSÆTNINGER .................................................. 10 

Realitetsvurdering ..................................................................... 10 

Investering og rentabilitet ........................................................... 10 

Myndigheder ............................................................................ 10 

Beliggenhed og analyse ............................................................... 11 

Eksisterende bygninger ............................................................... 11 

BYGGEPROGRAM ........................................................................... 13 

Fremtidige forhold .................................................................... 13 

PROJEKTERING OG UDBUD .............................................................. 15 

Forslag ................................................................................... 15 

Projekt ................................................................................... 16 

PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE ................................................ 17 

AFLEVERING OG IDRIFTSSÆTTELSE .................................................... 18 

DRIFT ........................................................................................ 18 

YDERLIGERE INFORMATION .............................................................. 19 

2 


En række aktører har ydet en stor indsats med gennemlæsning og kommentering undervejs i 

processen med at skrive guiden: 

• Arkitekt MAA Signe Kongebro, Associeret partner og bæredygtighedsansvarlig, Henning 

Larsen Architects 

• Arkitekt MAA Thomas Nørgaard, Projektchef, CCO Arkitekter 

• Ingeniør Niels Radisch, Rambøll 

• Ingeniør Marianne Fox, Fagleder Bæredygtigt Byggeri, COWI 

• Ingeniør Karsten Ingerslev Jensen, Seniorfagleder, COWI 

• Ingeniør Henrik Sørensen, Udviklingsdirektør, Esbensen Rådgivende Ingeniører 

• Arkitekt MAA Graves Simonsen, Bygherreforeningen / SBS BY 

Videncentret takker for input og den investerede tid. 

Udgivet februar 2012 

Forsidebillede: Thorbjørn Hansen, Kontraframe 


NÅR ENERGIOPTIMERING SKAL LYKKES 

- procesledelse med fokus på energioptimering af bygninger 

Energioptimering af bygninger betyder bedre bygninger 

– og bedre driftsøkonomi med lavere udgifter til 

både energi og vedligeholdelse. Erfaringerne viser, at 

energioptimering når i mål, når emnet prioriteres og 

organiseres, både i idéoplægsfasen, og hele vejen igennem 

alle byggeriets faser. 

Denne guide handler om energioptimering og – granskning; 

om hvordan byggeriets processer kan tilrettelægges, 

for at energioptimering og -granskning lykkes – og 

betaler sig. 

Den kan anvendes til energioptimering af såvel nybyggeri 

som ved tilbygning og renovering af boliger, 

boligbebyggelser, kontorbyggerier og institutioner, som 

bibeholder deres funktion efter renovering. 

Guiden kan også anvendes bredt, som inspiration til 

energiaktiviteter i en byggeproces. Den består af: 

3 


• Vejledning: En overordnet beskrivelse af relevante 

indsatsområder for byggeriets forskellige faser, 

med en rammebeskrivelse for de aktiviteter og 

bidrag, som projektets energikoordinator leverer af 

værdi for processen. 

• Tjekliste: En liste over almindelige problemstillinger 

vedr. aktiviteter i byggeriets gængse faser, som 

rådgivere og udførende skal adressere, og hvor der 

typisk skal lægges en særlig indsats for at energioptimere. 

Tjeklisten er udformet som et excel-ark, så det kan 

udfyldes og bruges som et værktøj i konkrete projekter. 

Det kan downloades fra www.byggeriogenergi.dk. 

Tjeklisten kan på denne måde fungere som logbog for 

energioptimering og – granskning. I tjeklisten er der 

bud på aktørernes rollefordeling, samtidig med at det 

anbefales at have en energikoordinator til at være 

opsøgende og granskende. 

Det nye domicil for SE bliver et vartegn for lavenergi byggeri og anvendelse af alternative energikilder. Bygningen skal certificeres 

som passivhus og med bl.a. montering af 1.800 m² energiproducerende solceller, bliver bygningen Danmarks største plusenergihus. 

Energitiltag for at imødekomme kravene til passivhus-byggeri er bl.a. at bygningen har en optimeret klimaskærm, som gør at den 

varmeafgivende overflade bliver så lille som mulig. I bygningen er der optimal dagslysudnyttelse og der anvendes passiv køling via 

10 km jordslanger, overskudsvarme fra serverrummet anvendes til opvarmning af varmt brugsvand vha vandpumper. Kontorbygningen 

skal stå færdig i 2013 og skal da huse ca. 350 ansatte. GPP Arkitekter har tegnet byggeriet, og Esbensen Rådgivende Ingeniører 

har udviklet energikonceptet og skal varetage projektering af bygningsinstallationer 


Struktur for guiden og tjeklisten 

Denne guide og den tilhørende tjekliste er struktureret i forhold til gængs praksis i byggeriet: 

PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM 

• Kortlægning 

• Analyse og udfordring 

af brugerkrav 

• Projektorganisation 

• Identifikation af 

indsatsområder 

• Oplæg til prioriteret 

indsats 

PROJEKTERING 

OG UDBUD 

• Løbende simulering 

• Præcision af krav til 

performance 

• Tværgående løsninger 

• Dialog med projekterende 

• Præcision af krav til 

monitorering mm. 

I hver fase samt i faseskiftene foregår der en række 

aktiviteter. 

Guiden beskriver de primære problemstillinger, mens 

tjeklisten giver inspiration til de spørgsmål og indsatsområder, 

som en energikoordinator skal påpege og 

sikre, at byggesagens parter følger op på i projektet. 

Tjeklisten er retningsgivende og kan tilpasses og dateres 

til konkrete projekter. 

Tjeklisten følger guidetekstens struktur og omfatter 

følgende kolonner: 

• ‘Projekt’ (Hvad er valgt for det aktuelle projekt?) 

• ‘Aktiviteter’ (Hvad er gjort eller skal gøres?) 

• ’Dokumentation’ (Hvordan dokumenteres beslutninger 

og hvor?) 

• ‘Ansvar for opfølgning’ (Hvem skal foretage sig 

noget?) 

• ‘Status’ (Hvor i projektforløbet er man for at kunne 

tage disse beslutninger?) 

4 

PROJEKTOPFØLGNING 

OG UDFØRELSE 

• Kvalitetssikring 

• og opfølgning 

• Kontrol af detailløsninger 

før 

realisering 

• Indkørings- og vedligeholdelsesplaner 

• Status på realiserede 

besparelser 

AFLEVERING OG 

IDRIFTSÆTTELSE 


Ved at anvende tjeklisten vil energikoordinatoren have 

et samlet dokument, der kan følge projektet og bidrage 

til at anskueliggøre temaer, som er blevet behandlet 

eller skal behandles. Hermed sikres, at rollerne er 

veldefinerede, samt at henvisning til al dokumentation 

er omfattet af ét dokument, så overdragelse mellem 

faserne bliver nemmere 

Guiden og tjeklisten sikrer ikke i sig selv, at energioptimering 

og -granskning lykkes. De beskriver en ramme 

og en metode, som den enkelte projektorganisation/ 

energikoordinator skal tilpasse til det faktiske projekt, 

for at energioptimeringen kan lykkes. 

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. 

DRIFT 

• Effektuering og opfølgning 

i driften 

• Erfaringsopsamling

ENERGIKOORDINATORENS ROLLE 

Som det første skridt er det fordelagtigt at udpege 

en energikoordinator i byggeprojekter for at sikre, at 

energioptimeringen lykkes. 

Energikoordinatoren kan enten være en uvildig, ekstern 

energikonsulent eller en stabsfunktion i bygherreorganisationen. 

I begge tilfælde er energikoordinato- 

BYGHERRE/ 

BYGHERRERÅDGIVER 

Energikoordinatoren har følgende funktioner: 

• Fungerer som koordinator for alle parters indsats 

vedrørende energibevidst projektering. 

• Refererer til bygherrens projektleder eller lignende. 

• Sikrer fokus på en korrekt og kosteffektiv energiindsats 

i forhold til projektets totale budget. 

• Tilfører projektet ny viden om energieffektive 

tiltag og teknologier. 

• Hjælper teamet med at forstå, definere og skelne 

mellem krav, målsætninger og optimeringskriterier. 

• Ser på forhold, der vedrører selve bygningens ydeevne, 

men også på andre forhold, der har betydning 

for byggeprojektets samlede energiforbrug, fx 

bygherrens/brugerens apparater. 

• Foretager en løbende registrering og dokumentation 

af status, der behandles som et fast punkt på 

bygherremøder, projekteringsmøder og planlægningsmøder. 

ENERGIKOORDINATOR 

5 


rens rolle at støtte bygherren eller bygherrerådgiveren 

i de indledende faser eller i hele forløbet og projekteringslederen 

i projekteringsfaserne. Energikoordinatoren 

kan også være en del af driftsorganisationen, som 

derved får mulighed for at spille med i processen fra et 

meget tidligt tidspunkt. 

BRUGERE 

BYGHERRELEVERANDØRER 

RÅDGIVERE 

UDFØRENDE 

DRIFTSPERSONALE 

• Akkumulerer værdifuld erfaring til forberedelse af 

driftsorganisationen, som medvirker til energibesparelser 

på den lange bane. 

Dokumentation kan omfatte analyse af og input til 

aktiviteter. Fx en prioritering af indsatsområder for 

energioptimering og -granskning, samt en beskrivelse 

af hvordan og af hvem disse aktiviteter gennemføres. 

Der bør lægges en særlig indsats i projektfaseskiftene. 

Følgende forhold er de vigtigste at få styr på og fastholde 

fokus på for energikoordinatoren: 

• At alle relevante parter er involveret. 

• At skabe et fælles grundlag og mål for energioptimeringen, 

og at dette fastholdes undervejs. 

• At sikre at alle parter arbejder efter det fælles 

grundlag og mål. 

• At koordinere tværfagligt. 


• At proaktivt følge op på energioptimeringen undervejs 

og i forbindelse med projektfaseskift. 

• At status dokumenteres løbende og formidles til 

alla parter, så alle arbejder ud fra samme beslutningsgrundlag. 

• At granske projektmaterialet fra projektets parter 

og sikre, at materialet lever op til de overordnede 

målsætninger. 

Aktører 

Bygherre 

ENERGIKOORDINATOR 

Bygherrerådgiver 

Bruger 

Bygherreleverandør 

Rådgivere 

Udførende 

Driftspersonale 

Idé 

Når et energimål for en bygning skal opfyldes, er det 

væsentligt at tænke helhedsorienteret og sikre sammenhæng 

mellem form, funktion, æstetik og energi. 

Her lægges grunden for en integreret designproces, 

hvor designets energiforbrug simuleres løbende, al- 

X 

X 

Programmering 

X 

X 

X 

X 

X 

Byggeprogram 

X 

X 

X 

X 

X 

(X) 

X 

6 


• At sikre erfaringsopsamling og bringe den tilbage 

til organisationen. 

Energikoordinatoren er ideelt set en gennemgående 

person i hele projektet og er med i alle byggesagens 

faser. 

Projektering 

- 

forslag 

Udbud 

lerede fra programniveau. På den måde er der allerede 

fra de tidligste faser i designprocessen fokus på høj 

energieffektivitet og komfort til de laveste omkostninger, 

set over bygningens samlede levetid. 


X 

X 

X 

X 

(X) 

X 

Projektering 

- 

projekt 

X = stort engagement (X) = mellem engagement Tomt felt = lidt eller intet engagement 

TÆNK I HELHEDER 

Aktører og tidsplan 


PROJEKTERING 

OG UDBUD 

X 

X 

(X) 

(X) 

X 

(X) 


OG UDFØRELSE 

X 

X 

(X) 

(X) 

X 

X 

Udførelse 

X 

X 

(X) 

X 

AFLEVERING OG 


Aflevering 

X 

X 

X 

X 

X 

DRIFT 

Drift 

(X) 

X 

X 

X

Energieffektivitet – hvordan? 

Det grundlæggende princip handler om at 

først og fremmest at udnytte alle de passive 

egenskaber fra de arkitektoniske valg til at 

skabe bedst muligt indeklima i kraft af bygningens 

design i sig selv, og dernæst i nødvendigt 

omfang at supplere bygningen med belysning, 

frisk luft og opvarmning/køling. Der skal tages 

hensyn til, at bygningen anvendes på forskellige 

årstider og forskellige tidspunkter af 

døgnet. 

Forudsætningen for en vellykket proces er, at alle 

parter indgår i designteamet i de indledende faser i en 

tæt og kreativ dialog for at finde de bedste helhedsløsninger 

for det aktuelle byggeri. Disse parter omfatter 

også dem, der skal idriftsætte byggeriet, drive det, 

leve i eller anvende det samt opsamle erfaringer fra 

byggeriet og kommunikere om det. En energikoordinator 

kan koordinere dette arbejde. 

Nedenfor gennemgås de forskellige aktører og deres 

incitamenter samt energikoordinatorens rolle over for 

hver enkelt part: 

Bygherre 

Incitamentet for bygherren for at bygge energioptimeret 

byggeri kan være at minimere fremtidige driftsomkostninger, 

at sikre byggeriets salgsværdi, at overholde 

gældende lovgivning eller at gå længere end lovgivningen, 

fx som et led i en branding, en firmakultur, en 

langsigtet investeringsplan eller lignende. 

Bygherrens incitament kan have betydning for hvilke 

eventuelle barrierer, der er for energioptimeringen og 

kan dermed påvirke motivationen. 

Energikoordinatoren kan medvirke til at: 

• Formulere og præcisere bygherrens ønsker 

til konkret energieffektivisering, så de 

bliver operationelle for projektets parter. 

• Sammensætte organisationen. 

7 

Brugerne 


Brugere af byggeri er ikke altid de samme som bygherren 

eller bygningsejerne. Brugere kan være, lejere, 

ansatte eller andre, der skal bruge bygningen. De har 

indflydelse på, om energimålsætningerne kan føres ud i 

livet i praksis. 

Det giver fordele at involvere brugerne fra et meget 

tidligt tidspunkt i byggeprocessen. Det kræver dog, 

at man kender dem på det tidspunkt, hvor projektets 

ide og målsætninger bliver lagt fast. Bliver brugerne i 

bygningen under en renovering, eller genhuses de, er 

det oplagt at inddrage dem i processen. Hvis ikke det 

kan lade sig gøre, skal man i stedet overveje, hvilke 

elementer der senere skal være åbne for brugerinddragelse, 

og hvilke der må låses i projektet. 


• Klarlægge forhold mellem bygherre og 

bruger, som har betydning for energieffektivisering 

af projektet - fx ved at afdække 

brugerbehov og -krav samt konkretisere 

dem, fx huslejestigninger og fremtidige 

driftsomkostninger. 


Rådgivere (arkitekter og ingeniører) 

I en energioptimeringsproces er det afgørende, at alle 

rådgiverkompetencer er på banen allerede i de tidlige 

faser. Det er også væsentligt for succesen, at rådgiverne 

har kompetencer til at energioptimere byggeprojekterne 

i alle skalatrin, og at man ved, hvor nødvendig 

viden og indsigt kan opnås. 


• Vurdere sammensætningen af rådgiverteams, 

så de nødvendige kompetencer er 

til stede i projektet. 

• Gå i dialog med rådgiverteams, brugere 

og bygherre og sikre, at der etableres 

et fælles afsæt for energioptimeringen i 

projektet. 

• Evaluere, om de opstillede målsætninger 

rent faktisk opnås under projekteringen, 

fx ved at opstille krav til, hvordan rådgiverne 

dokumenterer energioptimeringen 

ud fra projektets overordnede energimålsætninger. 

Udførende og leverandører 

De udførende skal føre projektets energimål ud i virkeligheden, 

og udbuddets form har betydning for, hvornår 

de udførende bedst kan involveres i processen for at 

planlægge processen om energioptimering. 

De udførende er ikke altid identificeret i byggeprogramfasen, 

så derfor kan det handle om allerede i 

planlægningen af processen at konkretisere de energimæssige 

forventninger, der senere skal med i udbudsmaterialet. 

Andre gange vælges tidligt en udbudsform, 

der involverer de udførende. 

Hvis der allerede i planlægningen tages stilling til 

udbudsform og udbudsbetingelser, er det vigtigt at placere 

ansvaret for optimering af energiforbruget samt 

synliggøre de konkrete krav og målsætninger. I alle 

udbudsformer er det grundlæggende vigtigt at udvise 

”rettidig omhu” for at sikre, at byggeprogrammets forudsætninger 

følges til dørs i byggeriets drift, og at der 

ikke vælges uhensigtsmæssige løsninger, som medfører 

øgede driftsomkostninger til energi. 

8 


Driftspersonale 


• Vurdere, hvilken udbudsform der tilgodeser, 

at energieffektiviseringen opnås i det færdige 

byggeri. 

• Definere krav til energiforhold allerede i 

denne tidlige fase, så der senere i forløbet er 

den nødvendige kontraktlige hjemmel til at 

kræve energiforhold belyst og dokumenteret. 

• Vurdere, om de fornødne energikompetencer 

er til stede hos de bydende. 

Energioptimeret drift af byggeri er afgørende for, om 

bygningens ydeevne i drift kommer til at leve op til de 

programmets målsætninger. Det er derfor vigtigt, at de 

personer, der skal drifte bygningen, inddrages i processen 

allerede fra et tidligt tidspunkt. 


• Vurdere driftspersonalets færdigheder så 

det sikres, at de nødvendige kompetencer 

er til stede i projektet. 

• Etablere et fælles afsæt for energioptimeringen 

gennem workshops med rådgivere, 

udførende og driftspersonale i de indledende 

faser af projektet. 

Projektets tidsplan 

For at sikre den bedst mulige energioptimering bør 

procesledelse med fokus på energioptimering prioriteres 

meget højt i tidsplanen. Det bør vurderes, om 

tidsplanen giver det bedst mulige afsæt for at sikre et 

integreret energidesign og vælge den optimale udbudsform 

for, at energimålsætningerne kan gennemføres 

igennem driften. Det anbefales, at tidsplanen omfatter 

driftsforhold både 1 og 5 år efter aflevering. 


• Konkretisere tidsplanen for de aktiviteter, 

der vedrører energioptimeringen. 


Rambøll Head Office er tegnet af Dissing + Weitling, og Rambøll har selv været ingeniør på projektet. 

9 


Bæredygtighed har været et styrende tema 

for Ramboll Head Office. Computersimuleringer 

på akustik, temperatur, luftstrømninger 

og dagslysforhold har været med til 

at sikre optimale indeklimaforhold og lavt 

energiforbrug. 

Fotograf: Morten Larsen. 

Visionen for Rambøll Head Office har været 

at skabe et fleksibelt, dynamisk og innovativt 

arbejdsmiljø, som er skræddersyet den enkelte 

medarbejder. 

Samtidig har åbenhed og ansvarlighed været 

væsentlige værdier, hvilket blandt andet 

afspejles i de tiltag, der er gjort for at skabe 

en energioptimeret og bæredygtig reference, 

herunder grundvandskøling og regnvandsopsamling. 

Fotograf: Lars Fenger. 


PLANLÆGNING – FORUDSÆTNINGER 

10 


Etablering af et fælles optimeringsgrundlag er fundamentalt vigtigt for energioptimering: er det kWh, CO 2 eller 

velvære, der skal optimeres efter? 


Realitetsvurdering 

PROJEKTERING 

OG UDBUD 

En ny bygning eller renovering af en bygning skal være 

en gevinst for både miljøet, indeklimaet og arkitekturen. 

Men energirenovering er ikke i alle tilfælde den 

bedste løsning. Mange energiforbedringer har lang 

tilbagebetalingstid, og evt. fremtidige nedrivningsplaner 

kan have indflydelse på, hvilke anbefalinger der er 

relevante. I nogle tilfælde bør nedrivning overvejes i 

stedet. 

Energikoordinatoren kan ved renovering medvirke 

til at: 

• Anlægge en samlet vurdering af bygningens 

energieffektivitet med afsæt i den 

eksisterende bygnings arkitektur, fysik, 

funktioner, adfærd og anvendelse, energiforbrug 

og indeklimaforhold. 

• Sætte denne vurdering i forhold til potentialerne 

for et lavere energiforbrug i det 

fremtidige byggeri. 

• Levere input til at realitetsvurdere ideens 

intentioner gennem programmeringsfasen, 

implementere energioptimering på principielt 

niveau i projektet samt udfordre 

ideen på energiområdet. 

• Etablere et overblik over både eksisterende 

og fremtidige energiforhold. 

Investering og rentabilitet 

Der bør altid fra begyndelsen af processen udformes en 

model for meromkostninger for energitiltag, der holder 

omkostningerne op imod driftsbesparelser. Hermed 

synliggøres det, at energitiltag er en god forretning 

for ejer/lejer/bruger, så fokus fastholdes gennem hele 


OG UDFØRELSE 

AFLEVERING OG 


Et fælles grundlag 


DRIFT 

Det er vigtigt, at der etableres et fælles 

grundlag for projekteringen, som angiver efter 

hvilke principper bygningen skal energioptimeres 

– fx lavenergiramme, totaløkonomi, 

CO2 neutralitet e.l. Alle skal arbejde ud fra et 

fælles grundlag for den fremtidige drift – fx 

definerede brugstider for bygningen og dens 

installationer. Dette kan have afgørende betydning 

for de løsninger, der vælges i projekteringsfasen. 

projektet. Levetiden af energiforbedringen bør altid 

indgå i modellen, og et godt udgangspunkt kan være 

beregninger af totaløkonomien. 


• Vurdere projektets rentabilitet i forhold 

til dets samlede realitetsvurdering – input 

kan fx være en granskning og analyse af 

estimater af økonomi i forhold til projektets 

ide. 

Myndigheder 

Det skal kortlægges, om der er særlige myndighedskrav, 

servitutter, lokalplaner eller kommuneplaner, der 

har betydning for det kommende projekt. Der kan også 

være krav i Bygningsreglementet til komponenter eller 

bygningsdele om energimærkning, varmepumper, vindenergi, 

solceller og andre løsninger, der har betydning 

for det kommende projekts energiprofil.


• Optimere processen fx ved at analysere 

og vurdere myndighedsmaterialet og gå i 

dialog med parterne om dette. 

Beliggenhed - analyse 

En analyse af tegnings- og beskrivelsesmateriale for 

byggegrunden eller eksisterende ejendomme skal vise, 

i hvilket omfang projektets idé kan gennemføres, og 

om alternativer skal vurderes. Som led i dette skal den 

eksisterende energiforsyning analyseres. En god analyse 

af de eksisterende forhold rummer erfaringsmæssigt 

50-75 % af potentialet for en god energioptimeret 

løsning. 


• Analysere projektets sammenhæng med 

omgivelserne for at vurdere potentialet 

for energieffektivitet i det kommende 

projekt. 

Eksisterende bygninger 

Energiforbrug og indeklimaforhold - analyse 

Energiforbruget i bygninger anvendes til at dække 

menneskers sundheds- og komfortbehov, som knytter 

sig til: 

• termisk komfort, om vinteren og sommeren og i 

overgangsperioder 

• temperaturer 

• luftkvalitet og indendørs forurening 

• visuel komfort, herunder dagslys og kunstlys 

• brugstid og brugsvaner 

• processer og udstyr 

Reguleringen af disse behov og krav skal vurderes og 

målsættes i forhold til projektets samlede energiforbrug. 

Indeklimaet skal reguleres i forhold til Bygningsreglementets 

gældende bestemmelser eller til et 

højere niveau. 

Indeklimaet i eksisterende bygninger bør kortlægges i 

forbindelse med renovering for at afdække om den ek- 

11 


sisterende bygninger fungerer hensigtsmæssigt optisk, 

atmosfærisk, termisk og akustisk, samt for at definere 

energiforbrugets størrelse til bygningens indeklimaregulering. 

Se også Videncentrets guide om indeklima og komfort 

på www.byggeriogenergi.dk 

Kendskab til disse forhold er af afgørende betydning 

for at kunne opstille bygherrens indeklimamål for 

projektet og afgøre, hvilke simuleringer og beregninger 

der skal gennemføres i projekteringen. Hensigten er at 

sikre konsistens fra beregnet til faktisk energiforbrug. 

Herved kan bygningen optimeres i forhold til den faktiske 

brug og de faktiske målsætninger, og der skabes 

det nødvendige datagrundlag for at efterprøve energiforbruget 

gennem hele projekteringsprocessen. 

Energikoordinatoren input til at optimere processen 

kan være: 

• Analyse af tilstandsrapport og energiledelsesrapporter. 

• Overblik over fordeling af energiforbrug på 

tjenester, indenfor og udenfor energirammen. 

• Overblik over eksisterende el- og fjernvarmemålere 

og deres opbygning og 

dækningsområde (både hovedmålere og 

bimålere). 

• Vurdering af viden om eksisterende energiforbrug 

i forhold til eksisterende bygningsfysik, 

indeklima, funktion og anvendelse. 

Arkitektur, bygningsfysik og funktion - analyse 

En bygningstype er ofte karakteriseret efter råhusets 

konstruktive hovedprincip. Dette har indflydelse både 

på, hvordan bygningens kræfter optages og videreføres 

og på den arkitektoniske løsning ved energirenovering. 

Derfor er det vigtigt at analysere, hvilke renoveringsløsninger 

der er brugbare i bygninger fra forskellige 

stilperioder. Der er ofte knyttet en række umiddelbart 

gode løsninger til hver type af bygninger. På samme 

måde er der løsninger, som på grund af udformningen 

og de tekniske krav og forudsætninger ikke er egnede i 

det konkrete projekt. 



• Vurdere potentialet for energieffektivisering 

ved forskellige alternative løsninger. 

Inputtet kan fx være: 

• Vurdering af eksisterende bygninger på 

baggrund af rådgivernes fotoregistrering, 

beskrivelse, eventuelle fredningsbestemmelser 

og evt. beskrivelse af bevaringsværdi. 

• Vurdering af rådgivernes registreringer. 

• Vurdering af rådgivernes diagrammer til 

at anskueliggøre funktioner under eksisterende 

forhold. 

Anvendelse, adfærd og kultur - analyse 

Den måde, som den eksisterende bygning anvendes på, 

har afgørende betydning for bygningens energiforbrug 

som udgangspunkt for en energioptimering. 

Udfordringen kan være, at disponeringen af den 

eksisterende bygning lægger op til uhensigtsmæssig 

12 


adfærd og anvendelse i forhold til bygningens energiprofil. 

Men det kan være en lige så stor udfordring at ændre 

en indgroet adfærd i forbindelse med en renovering. 

Her bør man have fokus på, hvordan adfærdsændringen 

gennemføres i praksis, og hvordan brugerne kan 

motiveres. Erfaringsopsamling fra bygningen er et 

væsentlig led i dette. Allerede tidligt i en byggeproces 

bør man tage stilling til, hvordan man fx kan registrere 

forbruget, så vigtige forbrugsdata kan bruges i forbindelse 

med brugermotivation. 


• Vurdere potentialer for energieffektivisering 

ved forskellige alternative løsninger til 

beskrivelse i byggeprogrammet. 

• Anskueliggøre af anvendelse, adfærd og 

kultur under eksisterende forhold i form af 

beskrivelser og diagrammer. 

• Udfordre brugernes krav og forventninger. 

• Beskrive, hvordan den eksisterende kultur 

kan ændres. 


Green Lighthouse er tegnet af CCO Arkitekter, og COWI har været ingeniør. 

Bygningens grundform er cylindrisk, hvilket sikrer det optimale 

forhold mellem minimal overflade og maksimal volumen. 

Grundformen afspejler solen som den dominerende energikilde 

i huset, fx justerer de bevægelige lameller foran vinduerne 

i forhold til solen for at sikre optimal energiudnyttelse. 

Bygningens grundbelysning udføres med LED-belysning med 

lang levetid og lavt elforbrug. Energien til grundbelysningen 

leveres af bygningen selv. Der udarbejdes en manual til brugerne 

med anvisning til lavenergiprodukter. 

13 


Tætte konstruktioner og højisolerede vægge og tag minimerer 

behovet for opvarmning. Termisk masse vil sikre, at 

huset holder på varmen om natten. 

Effektive vinduer med højisolerede karme og differentierede 

termoglas minimerer varmetabet og sikrer, at solen 

varmer huset op om vinteren. 

Kølingen af bygningen sker som udgangspunkt med naturlig 

ventilation og betongulve, der opsuger varmen. Den naturlige 

ventilation forsynes via den øverste del af vinduerne, 

der åbner automatisk for at sende frisk luft ind i huset uden 

brug af ventilationsmaskiner. Den opvarmede luft stiger op 

gennem det centrale atrium og ud gennem tagvinduerne. 

Disse vinduer bruges også til at køle huset ned om natten i 

den varme del af året. 

Fotograf, Green Lighthouse: Adam Mørk 


BYGGEPROGRAM 

Fremtidige forhold 

Energiforbrug og indeklima 

Beregninger af energiforbrug til indeklimaregulering 

kan lide under for stor fokus på energirammen og for 

lidt fokus på den faktiske anvendelse. Bygningen og 

dens installationer bliver derfor ikke optimale. Byggeprogrammet 

bør derfor fokusere på, hvordan der i projekteringen 

kan følges op på energiforbrug, herunder 

hvilke beregninger der skal gennemføres, og hvordan 

og hvor hyppigt beregningerne skal opdateres i takt 

med projekteringens stigende detaljeringsniveau. 

14 


Det er en god idé, at der tænkes helhedsorienteret, således at energiramme og faktisk anvendelse af bygningen 

i den sidste ende giver et samlet, optimalt energiforbrug. 



PROJEKTERING 

OG UDBUD 

• Definere, hvilke simuleringer og beregninger 

der skal gennemføres i projekteringen, for 

at sikre konsistens fra beregnet til faktisk 

energiforbrug. Det bør så vidt muligt inddrage 

de funktioner, som bygningen kommer 

til at rumme. 

Input til optimering af processen kan fx være: 

• Beskrivelse og/eller diagrammer til at anskueliggøre 

funktioner, brug og drift under 

fremtidige forhold. 

• Vurderinger af beregninger på fremtidigt 

energiforbrug til indeklimaregulering i forhold 

til bygningsfysik, klimaskærm, funktioner, 

anvendelse. 

• Vurdering af fremtidig anvendelse og energiforbrug. 


OG UDFØRELSE 

AFLEVERING OG 


Det er også vigtigt at have fokus på mulighederne for 

at følge op på forbruget, når bygningen er i drift, da 

det har afgørende indflydelse på installationernes 

opbygning. 


DRIFT

Arkitektur, bygningsfysik og funktion 

Det første og det største skridt på vejen til at skabe 

energieffektive byggerier kan tages allerede i selve 

designet af råhuset, når der er tale om nybygning. De 

mest varige, de billigste og de mest omfattende energibesparelser 

ligger i at placere og indrette bygningen 

mest hensigtsmæssigt fra starten. 

Derfor er det helt afgørende at stille de rigtige krav 

i byggeprogrammet, hvis bygningens egenskaber skal 

udnyttes så energioptimalt som muligt. Der bør stilles 

krav til bygningens orientering, åbninger i facaderne, 

muligheder for dagslys, rumhøjder, termisk masse og 

installationernes opbygning og opvarmning, herunder 

varmekilde og intern varmebelastning fra bygningens 

fremtidige funktioner. 

Er der tale om en eksisterende bygninger er rammerne 

i det store og hele allerede fastlagte, så her gælder 

det i højere grad om at optimere den eksisterende 

bygning i en energieffektiv retning, fx ved forbedring 

af klimaskærm, tag og fundamenter, i forhold til den 

givne arkitektur. 

15 



• Optimere processen ved at udfordre programmets 

energikrav til rådgiverne. 

• Vurdere potentialet for energieffektivisering 

ved forskellige alternative løsninger. 

Anvendelse af og adfærd i det kommende projekt 

Ved renovering skal måden, som den eksisterende 

bygning anvendes på, sættes i forhold til den fremtidige 

anvendelse for at etablere et retvisende billede af 

bygningens fremtidige energiforbrug. 


• Afdække den eksisterende anvendelse og 

skabe et fælles grundlag for at vurdere 

potentiale for energieffektivisering, når de 

projekterende skal vælge mellem forskellige 

løsninger. 

450 boliger i Gyldenrisparken renoveres og opgraderes til moderne, attraktive og tidssvarende lejligheder. Et nyt arkitektonisk 

udtryk og variation opnås sammen med energioptimering gennem ventilation, isolering, ny klimaskærm, energimåling og lavenergiruder. 

Arkitekter er WITRAZ Arkitekter. 


PROJEKTERING OG UDBUD 

16 


I de indledende faser bør man være realistisk omring målsætning. Herved undgås, at energirammen skal ”reddes” 

med fx solceller, fordi komponenter og konstruktioner er vurderet for optimistisk i starten. 

Forslag 


PROJEKTERING 

OG UDBUD 

(skitseforslag, dispositionsforslag og projektforslag) 

• Skitseforslaget er et bud på byggeriets hovedanslag. 

Allerede her tages afgørende beslutninger for 

bygningens fremtidige energiforbrug. 

• Dispositionsforslaget indeholder en beskrivelse af 

forslagets forudsætninger, den arkitektoniske idé, 

brugerfunktioner, principielle energiforhold og forslag 

til overordnet materialevalg, samt konstruktions-, 

installations og driftsprincipper, herunder 

samspillet mellem de forskellige dele af bygningen 

under hensyntagen til årstiden. 

• Projektforslaget udgør bygherrens beslutningsgrundlag. 

Det har betydning for bygningens æstetik, 

energiegenskaber, funktion, drift og vedligeholdelse 

samt for den tekniske løsning, økonomi og 

finansiering. Projektforslaget skal indeholde oplæg 

til udbudsform og entrepriseopdeling. 

De tre faser udgør tilsammen forslagsfasen. Ved overgangen 

mellem de forskellige faser kan organiseringen 

for de involverede parter ændre sig mere end i den 

foregående fase. Alle undersøgelser, herunder registrering 

af eksisterende forhold og brugerinddragelse, som 

er nødvendige for den videre projektering, skal være 

afsluttet efter forslagsfasen. 

Projekt 

(forprojekt/myndighedsprojekt, hovedprojekt/udbud) 

Projektfasen omfatter forprojekt/myndighedsprojekt 

og hovedprojekt/udbud. 

• Forprojektet/myndighedsprojektet er en viderebearbejdning 

af det godkendte projektforslag, som 


OG UDFØRELSE 

AFLEVERING OG 



DRIFT 

kan danne grundlag for myndighedsgodkendelse, 

herunder energiramme. 

• Hovedprojektet fastlægger opgaven entydigt 

med en sådan detaljeringsgrad, at det kan danne 

grundlag for endelig afklaring af entrepriseform 

og byggetilladelsens betingelser samt for udbud, 

kontrahering og udførelse. Hovedprojektet omfatter 

dokumentfortegnelse, byggesagsbeskrivelse, 

arbejdsbeskrivelse, tegninger, tidsplaner og tilbudslister, 

omfattende energiforhold. Hovedprojektet 

skal opstille krav til de udførendes aflevering af 

drifts- og vedligeholdelsesvejledninger mv., herunder 

energiforhold. 


• Granske og vurdere, hvilken udbudsform der 

i størst muligt omfang vil medføre, at energieffektiviseringen 

sikres bedst i det færdige 

byggeri. Desuden skal udbudsformen sikre, 

at processen kan organiseres på en sådan 

måde, at parterne bevarer motivationen og 

forståelsen for at leve op til projektets energimålsætninger. 

• Sikre, at der tages grundig stilling til, 

hvordan ansvaret for energiforbruget bedst 

varetages gennem forløbet. 

• Synliggøre, projektets energimålsætninger 

i den nye fase ved overgangen mellem de 

forskellige faser i projekteringen.

Hvis organiseringen af de involverede parter 

ændrer sig ved faseskift, og forpligtelser pålægges 

andre parter end i den foregående fase, er 

denne aktivitet særlig vigtig. Inputtet kan være: 

• Konkretiseret liste med tiltag til videre bearbejdning 

ved faseskift. 

• Review af forslaget mellem faserne, og proaktiv 

formidling af konklusioner til bygherre 

og rådgivere ved faseskift, fx som et resumé 

af den bagvedliggende granskning. 

• Planlægning af efterfølgende fasers aktiviteter. 

• Sikring af parternes motivation både ved 

at stille krav i udbudsmaterialerne og i de 

indgåede kontrakter. 

PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE 

17 


Vær realistisk i projektopfølgningen og ved ændringer af projektet, så det undgås, at der fx vælges en billig 

solafskærmning, som ikke kan bruges, når det blæser; det vil blot medføre kølebehov, når det blæser. 


PROJEKTERING 

OG UDBUD 

Projektopfølgning knyttet til den del af projektet, som 

rådgiveren har udført, gennemføres i udførelsesfasen. 

Her sker typisk en projektpræcisering som følge af, at 

den konkrete prissætning udløser behov for ændringer. 

Ændringer kan påvirke projektgrundlaget og fører til 

uforudsete ting i udførelse. Erfaringsmæssigt går det 

ofte ud over energitiltagene. 

Det kan også ske, at det tages for givet, at det energiforbrugende 

udstyr og løsninger, som underleverandører 

leverer, er energioptimale, men at det senere viser 

sig ikke at være det (fx hårde hvidevarer, belysning, 

ventilation, køling og eventuelt procesudstyr). 


OG UDFØRELSE 

AFLEVERING OG 



DRIFT 


• Fastholde fokus på energioptimering og målsætninger 

gennem byggefasen. 

• Bruge grundlaget fra de tidligere faser, som 

dokumenterer de valgte løsninger, til at synliggøre 

de driftmæssige konsekvenser af at 

frafalde tidligere stillede krav. 

Inputtet til at optimere processen kan fx være: 

• Review af projektmateriale efter projektopfølgning 

og før byggestart. 

• Løbende dialog med de udførende og bygherre 

i relation til samarbejds- og entrepriseform.

Viborg Rådhus er tegnet af Henning Larsen Architects, og COWI har været ingeniør på projektet. 

Viborgs nye miljø-og energivenlige rådhus tjener sig selv hjem i løbet af otte år bl.a. takket være store energibesparelser. 

18 


Fotograf, Viborg Rådhus: Thorbjørn Hansen, Kontraframe 


AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE 

19 


Idriftsættelse og indregulering er afgørende for at forebygge, at bygninger i praksis ikke kommer til at opnå 

det projekterede lave forbrug. 

DRIFT 


PROJEKTERING 

OG UDBUD 

Bygninger er i dag udstyret med en bred vifte af tekniske 

installationer til at opnå gode processer og godt 

indeklima mm. Det skal sikre, at drift, vedligehold og 

energiforbrug kan styres. 

Mange af de tekniske installationer er indbyrdes afhængige 

af hinanden, og derfor kræves der indsigt i 

flere specialer for at specificere, idriftsætte og indregulere 

de tekniske anlæg, så de fungerer optimalt på 

forskellige årstider. 

Det er langt fra sikkert, at driftspersonalet har den 

nødvendige indsigt i energioptimal drift af de tekniske 

installationer, når de udførende og leverandørerne afleverer 

byggeriet. Det kræver en særlig indsats i over- 


OG UDFØRELSE 

AFLEVERING OG 


For at sikre betingelserne for energieffektiv drift og fortsat energioptimering gennem bygningens levetid, er 

måling og monitorering en god investering. 


PROJEKTERING 

OG UDBUD 

Netop omkring energi er det afgørende, at projektets 

forhold implementeres i drift og vedligeholdelse, hvis 

målsætningerne skal indfries. Herved sikres også overensstemmelse 

mellem bygningens beregnede energiforbrug 

i forhold til det faktiske energiforbrug. 


OG UDFØRELSE 

AFLEVERING OG 



DRIFT 

gangen fra aflevering til drift. Det er meget vigtigt at 

lægge kræfter i en ordentlig instruktion, så det sikres, 

at personalet forstår tankerne bag anlægget. 


• Sikre konsistens i krav til energieffektivitet fra 

projekt til bygning, fra leverandør til driftspersonale. 

• Levere input til driftsmanualer og anvisninger 

og kommunikere indholdet. 

• Granske dokumentation for indregulering. 

DRIFT 

Det er væsentligt at sikre, at driftspersonalet har 

indsigt i og ejerskab til bygningens driftsforhold, for 

at bygningen kan drives så energieffektivt som muligt i 

samarbejde med brugerne. Driftspersonalet skal opnå 

forståelse for, hvilke parametre der i særlig grad har

indflydelse på bygningens energiforbrug. Endelig er det 

væsentligt, at erfaringer med drift af bygningen samles 

op og kommunikeres for fortsat energioptimering, fx 

ved senere ombygning. 

Se Videncentrets guide om energieffektiv drift og vedligehold 

på www.byggeriogenergi.dk 


• Sikre konsistens i håndteringen af energikravene 

i driftsperioden. 

Inputtet kan fx være: 

• Bidrag til driftsvejledning. 

• Synliggørelse af bygningens energiforbrug og 

konsekvenser heraf. 

• Klar kommunikation af driftsforhold til driftspersonale 

og brugere. 

• Coaching af driftspersonale og brugere 

• Deltagelse i monitorering af energital/energiforbrug 

. 

• Erfaringsopsamling og videndeling omkring 

driftsforhold. 

20 

YDERLIGERE 

INFORMATION 

Go’Energi: 

www.goenergi.dk 

Energiledelse.com: 

http://www.energiledelse.com/db/ 

filarkiv/4444/Metodebeskrivelse.pdf 


Bæredygtig projektering: 

http://danskeark.dk/Medlemsservice/ 

Baeredygtighed/Baeredygtig-projektering.aspx 

Eller kontakt Videncenter for energibesparelser i 

bygninger. 

Du kan ringe til os på tlf. 7220 2255, hvis du har 

spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: 

www.byggeriogenergi.dk 


Om Videncenter for energibesparelser i bygninger 

Videncenter for energibesparelser i bygninger – VEB - samler og formidler viden om 

konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Det 

sker ved, at Videncentret medvirker til, at byggeriets parter opnår flere kvalifikationer 

og nye værktøjer til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. 

Hermed understøtter Videncentret den samlede energispareindsats i Danmark. 

Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske 

aftale fra februar 2008. Der er afsat 32 mio. kroner fra 2008 til og med 2011 til 

etablering og drift af Videncentret. 

Vores logo – huset i flotte farver - er inspireret af termograferingsbilleder, der er et 

godt værktøj til at kortlægge energitabet i bygninger. 

21 

Gregersensvej 1 • Bygning 2 • 2630 Taastrup • Tlf. 7220 2255 • www.ByggeriOgEnergi.dk

Når energioptimering skal lykkes - Best Energy Project

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?