Kirkebladet marts 2013 - Dybbøl Kirke

Forsiden:
Folkekirkens logo
2
Folkekirken har fået nyt logo.
Symbolerne i cirklen omkring korset
kan ses som en parallel visualisering
af den folkekirkelige virkelighed.
Nogle gange skal man tæt på for at få
øje på mangfoldigheden. Andre gange
skal man langt fra for at få øje på
helheden, hvor mangfoldigheden blot
fremstår som et fint filigran.
DE SMÅ SYMBOLER er indsat som
udtryk for rummeligheden i den danske
folkekirke.
KORSET er kristendommens
centrale symbol.
HJERTET skal pege hen på
Guds kærlighed til mennesket
og næstekærligheden.
KIRKEN er indsat som symbol
på de konkrete og lokale
kristne fællesskaber.
DUEN skal pege hen på
Helligånden og er kendt som
et symbol på fred.
ENGLEN er symbol på Guds
ledsagere og budbringere.
DAGMARKORSET er indsat
som symbol på dåben og har
en historisk dimension.
ANKERET er symbol på håb.
SKIBET er et symbol på den
kristne kirke og menighed.
FISKEN er det ældste kristne
symbol for Jesus Kristus, Guds
søn.
Opstandelsen
Påskedag
”Hvis jeg ikke var gået under, så var jeg
gået under”.
Jeg har hørt om en mand, der sagde:
”Hvis ikke jeg var gået under, så var
jeg gået under”. Det er lidt et spil med
ord, og alligevel siger han noget vigtigt.
Denne mand giver udtryk for, at han er
klar over, at hvis ikke han stod ved, da
det gjaldt: At hans liv var gået helt til
grunde i håbløshed, så havde han ikke
vidst, at der var en opstandelse. Denne
mand var ramt af livets barske alvor og
han orkede ikke at leve mere. Men da
han gav slip på alt, var Gud der for ham.
Han skulle ikke orke alt alene. Han fik et
håb om at hans liv kunne være værd at
leve trods alt. Gud lod ikke denne mand
gå under, da han gik under.
Han var ramt
Jeg ved ikke nøjagtigt, hvad manden
havde været ude for. Måske var han
ensom efter at have mistet den han holdt
af. Måske han havde mistet sin førlighed
efter en ulykke, måske var hans helbred
blevet så dårligt, at han oplevede en
ulidelig reduktion i sin bevægelsesfrihed.
Måske måtte han se sin egen død i
øjnene, fordi der ingen helbredelse fandtes
for hans sygdom. Måske var han den
efterladte efter en meningsløs ulykke i
trafikken.
En vej tilbage
Men når han kunne sige sådan, at han
var gået under, hvis ikke han var gået
under. Så fandt han en vej tilbage til
livet, fordi der alligevel var én, som talte
til ham. Èn der har kaldt og lokket og
tvunget ham tilbage til hverdagen og
han er gået ind i kampen for det liv, hvor
Gud er med.
Gud lod ham ikke gå under. Han fik en
ny begyndelse.
Livets forgængelighed
De tre kvinder var fyldt sorg, da de
gik ud til Jesu grav Påskemorgen. De
ville give hans døde legeme en værdig
afsked. De forsøgte ikke at bortforklare
at han var død og at deres håb var ude.
Da sagde ikke til hinanden, at han nok
levede et eller andet sted. Nej, de troede
at Jesus var død og indså at det de
kunne gøre, var at sørge og stå ved livets
forgængelighed. Da de så kom til graven
og så at stenen var væltet væk, blev de
skrækslagne. De flygtede bort.
Opstandelsen i vores liv
Men de havde nået at høre stemmen,
som sendte dem tilbage til livet. Sådan
er opstandelsen i vores liv. Er vi alvorlige,
når det handler om døden, så tager
Gud vores sorg alvorlig og giver opstandelse
og nyt håb. Hvis vi ikke vil kendes
ved døden eller ikke vover at se smerten
i øjnene, bortforklarer mørket i vores liv,
ja så fastholder vi os selv i dødens greb
og kan slet ikke nås af ordet, som vender
vores blik væk fra døden til livet.
Håb om livet på ny
Ingen lover os, at det er nemmere på
denne måde, vi vil altid sørge over dem
vi mister, men Gud giver os et håb om,
at vi skal finde livet på ny. Gud hindrer
os i at gå under, når vi går under. Påsken
evangelium er at vores blik rettes mod
det liv vi har fået for at bruge det, fordi
det er et håbefuldt liv, også selvom det
slutter med at vi dør en dag.
Glædelig påske
Birgitte Hjarvard Licht