NØRLEM KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
NØRLEM KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
NØRLEM KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
feringen har som grundfarve en grågrøn (oprin-<br />
delig hvidblå) med rødt, blåt, forgyldning og for-<br />
skellige marmoreringer; Stiernhielms og Jermiins<br />
våbener er malet i himlens topfelt.<br />
Prædikestolen skal som hovedparten af det af<br />
Jens Wandborg skænkede inventar være opsat<br />
1763, 36 og bemalingen må da som altertavlens<br />
antagelig være foretaget 1770. Prædikestolens<br />
plads må være den oprindelige, hvor den også<br />
nævnes 1862 'med opgang fra koret'. Forment-<br />
lig 1907 blev den nymalet i grønt og blåt med<br />
lidt guld, og 1911 fik gesims og †læsepult et be-<br />
træk af rødt silkefløjl, 4 hvorefter dens udseende<br />
kendes gennem et fotografi fra o. 1912 (jfr. fig.<br />
30). Med restaureringen 1938 har stolen faet sin<br />
nuværende fremtræden.<br />
(†)Prædikestol(?). Fra kirkens tidligere prædike-<br />
stol, der nævnes 1666, 9 er øjensynligt bevaret et<br />
relief af Korsfæstelsen (fig. 36), der i givet fald<br />
Fig. 26. Prædikestolsfelt med maleri, evangelisten Mattæus,<br />
udført 1770 af W. Ellermann (s. 618). HW fot.<br />
1999.- Kanzelfeld mit Evangelistengemälde, ausgeführt von<br />
W. Ellermann 1770.<br />
<strong>NØRLEM</strong> <strong>KIRKE</strong> 619<br />
Fig. 27. *Topstykker fra (†)herskabsstol, 1763, indrettet<br />
af Jens Wandborg de Stiernhielm (s. 621). I NM. Jesper<br />
Weng fot. 2001.- *Aufsätze von einer (†)Herrschaftsstuhl,<br />
eingerichtet von Jens Wandborg de Stiernhielm, 1763.<br />
daterer stolen til o. 1625. Relieffet, 52x23 cm,<br />
viser de to røvere flankerende en mager Jesus,<br />
der hænger i udspændte arme, og hvis hænder<br />
gør velsignelsens tegn. Om korset samles væl-<br />
dige skyer, ved dets fod ses Adams hovedskal og<br />
knogler, og bag rækker af bakker toner Jerusa-<br />
lems by frem. Soklen skråner tilbage fra relieffets<br />
midtakse, ligeledes en øvre profil med tandsnit,<br />
hvorover der hæver sig en art spidst topstykke.<br />
Selve relieffet har original bemaling, omend no-<br />
get opmalet. Hudfarven er hvidlig, korset sort,<br />
himlen blå, og lændeklæderne er brune som sky-<br />
erne og byen. Topstykkets Helligåndsdue på ly-<br />
serød bund må være fra 1770 (eller 1773), lige-<br />
ledes soklens indskrift i hvid kursiv på rød bund:<br />
»Jesu Christi Guds Søns Blod Rænser og Toer os<br />
af alle Sönder«. Nu benyttet som tavle, fæstnet på<br />
et profilkantet bræt, 59x29 cm, og ophængt på<br />
tårnets nordvæg. O. 1912 hang relieffet højt på<br />
triumfvæggens nordre del (jfr. fig. 30), og 1916<br />
blev det flyttet hen midt over korbuen. 4 Det kan<br />
ikke udelukkes, at relieffet faktisk stammer fra en<br />
anden sammenhæng, således fra en verdslig kiste.<br />
I så fald foreligger en anden mulighed: at de i<br />
kirken genbrugte renæssancehermer fra o. 1600,<br />
eller nogle af dem, stammer fra prædikestolen og<br />
i givet fald har prydet dens hjørner (jfr. oversigt<br />
og fig. 31-33, 35).