Skolemateriale - E-museum

Cirkus Fysikus 12
…
Raceren fl yver over land og vand
Luftpudebådene startede som verdens hurtigste
færger. Nu er der gået sport i dem!
En gang var luftpudebådene konger blandt hurtigfærgerne.
I dag farer små sportsracere over jord,
sne, vand og is med hastigheder på op til 100 kilometer
i timen, mens de svæver på en 20 centimeter
tyk luftpude. Det næste verdensmesterskab holdes i
efteråret 2004.
Svæveraceren er beregnet til én person, og den er en
letvægter med masser af hestekræfter. Luftpudebåden
er omgivet af et skørt, og den har en stor propel i bunden.
Propellen skaber et kraftigt lufttryk, der får båden
til at lette. Og skørtet holder på luften, så båden bliver
ved med at svæve på sin pude.
Jord, sne, vand og is. Luftpudebådene mærker ikke
forskel.
Nu skal man fremad! Og det sørger en anden motor for.
Motoren driver en anden propel, der sparker luftpudebåden
af sted, uden den møder den mindste gnidningsmodstand.
Det siges, at det er nemt nok at styre en luftpudebåd.
Men der er nogle ting, man skal passe på.
Luftpudebåden rører ikke ved jorden, og derfor kan et
vindstød blæse den langt ud af sin bane, hvis føreren
ikke er på mærkerne. Eller man kan pludselig opdage, at
båden svæver ned ad en bakke med en fart, der gør en
glidetur på is til slowmotion. Båden kan også komme til
at dreje rundt som en snurretop, mens den farer fremad i
en lige linie. I de allerhurtigste racere skal føreren endda
passe på, at luftpudebåden ikke letter som et fl y.
Men selvfølgelig kan man lære at styre en luftpudebåd,
selv om den er anderledes end andre fartøjer. Begyndere
starter med at øve sig i et fl adt og åbent landskab.
Luftpudebåden har ingen bremser. Raceren standses ved
at slukke for propellen i bunden, så luftpuden forsvinder,
og standse den anden propel, så båden ikke længere
drives fremad. Luftpudebåden lander på ski på jorden
eller i vandet, hvor den fl yder som en almindelig båd.
Fra dåser til fl yvebåde
Det var et simpelt eksperiment, som førte til ideen med
luftpudebådene. I 1952 brugte englænderen Sir Christoffer
Cockerell motoren fra en støvsuger og to dåser
til at vise, at et fartøj kan bevæge sig over hvilken som
helst overfl ade på en pude af luft.
Blot ni år senere sejlede de første lynhurtige luftpudebåde
med passagerer, og fra 1968 begyndte store bilfærger
at sejle over Den Engelske Kanal mellem England
og Frankrig på bare 35 minutter. De største af færgerne
havde plads til 254 passagerer og 30 biler. De 40 meter
lange luftpudebåde fl øj af sted over vandet med en hastighed
på 110 kilometer i timen. Færgerne sejlede indtil
oktober 2000, hvor tunnelen under kanalen åbnede.
Luftpudefærgernes store handicap er, at de bruger