Tryk her - Uupi

Familiedirektoratet 

Nuuk 2008

STAM INFORMATIONER 

Institutionens navn: Børnehjemmet i 

Uummannaq 

Adresse: Boks 99 

Tlf.: 95 15 39 

Mobilnumre: 

Fax: 95 16 39 

3961 Uummannaq 

Institutionens mail: 

bhjumq@greennet.gl 

Hjemmeside: 

Forstander/Leder: Ann Andreassen 

Souschef/ledelsesteam: Annette Dyrby

ORGANISATIONEN 

Spørgsmål Besvarelse 

Aldersgruppe 0-18 år. 

Målgruppe Tidligt skadede / omsorgssvigtede børn og 

unge med adfærdsproblemer fra hele landet. 

Herudover er mindre børn på institutionen 

der ankommer akut og som ikke kommer i 

familiepleje, idet meget skadede børn er 

mere krævende og dette kræver ofte en 

særlig ressourcestærke familier. Såfremt de 

er meget skadede beholdes de på 

institutionen indtil der findes et passede 

anbringelsessted. Børn der vurderes som 

knapt så skadede forsøges anbragt i 

familiepleje. Ved indgangen til 2008 er der 

personer på institutionen fra 7-29 år, børn, 

unge og handicappede. Fra 18 til 23 er der 

tilbud om efterværn. 

Døgntilbud / Behandling Børn og Unge der kommer på Børnehjemmet 

i Uummannaq er adfærdsvanskelige og ofte 

uadreagerende specielt i starten af 

indskrivelsen. Børnene sendes i disse tilfælde 

ud i institutionens hytter i en nedlagt bygd 

sammen med personalet, Familieterapeuter. 

Pædagoger og Fangere. Her lærer barnet 

basale ting som almindelig hygiejne, samvær


med andre mennesker samt at indgå i sociale 

relationer med andre. Nogle børn er så 

skadede at de udviklingsmæssigt befinder sig 

på fosterplan og kræver derfor 

spædbørnspædagogik. Deres eget behov er 

altoverskyggende og skal derfor lære helt 

basis ting. Ofte er børnene ligeså krævende 

som spædbørn på trods af deres alder på 12- 

15 år. Dette alderstrin skal naturligvis også 

udvikles samtidig. På nogle punkter er de 

således aldersvarende. De fleste af børnene 

starter ikke med at gå i skole umiddelbart 

efter indskrivning da de færreste er klar til 

det. Dette er en vurderingssag, hvorunder 

graden af tilknytning også indgår i 

vurderingen. Det er vigtigt at børnene knytter 

sig til institutionen, personalet m.m. Børnene 

har ofte passet sig selv og har udviklet deres 

eget netværk og har generelt 

tilknytningsforstyrrelser og mistillid til 

voksne. Derfor er det vigtigt at de på 

institutionen lærer at det er de voksne der har 

ansvaret og at de kan stole på institutionens 

voksne. Børnene er som regel meget stille i 

de første 1-2 uger af indskrivningen 

hvorefter de herefter typisk reagere. 

Opholdet i hytterne er medvirkende til at 

institutionen påvirkes negativt af nye 

indskrivninger og andre beboere generes af 

den uro der præger en nyindskreven. Idet 

børnene gradvist falder til ro kommer de 

tilbage i institutionens hovedhus. Der skal 

altså være en hverdag for de børn der går i 

skole i hovedhuset, således at huset ikke 

præges af konflikter m.m. Døgntilbud og 

behandlingstilbud stiller meget store krav til 

institutionens fleksibilitet. 

Botilbud / hybel Der er 3 huse. 1 hus nær lufthavnen der har 

været anvendt som projekt til unge drenge på


institutionen som samtidig har haft mulighed 

for at gå i skole. Yderligere er der lejet 2 

huse og købt 1 hus der dog endnu ikke er 

beboeligt. Selvom bevillinger gives er det 

ofte for sent idet institutionen ikke kan nå at 

købe materialer inden årets udløb, hvilket er 

uhensigtsmæssigt. 

Aflastningstilbud Der sendes ikke børn ud af institutionen. Der 

samarbejdes med Meeqqat Illuat i Nuuk i 

forhold til udredningsarbejde idet Psykologer 

og Psykiatere er tilknyttet byen og dermed 

institutionen. I de tilfælde hvor det vurderes 

at et barn er meget skadet som følge af 

omsorgssvigt kan barnet tages tilbage til 

Børnehjemmet i Uummannaq. Beslutninger 

omkring udredning kan ske i samarbejde 

med Familiedirektoratets Psykologer. Børn 

kan også sendes videre i det omfang at de 

ikke passer ind i målgruppen og institutionen 

dermed ikke fagligt er gearet til at 

imødekomme barnets behov. 

Dagtilbud I det omfang kommunen ønsker et barn eller 

ung anbragt gives også dagtilbud. 

Tilbud til fysisk handicappede Der eksisterer tilbud til fysisk handicappede 

f.eks. i de tilfælde hvor kommunens børn 

eller unge kommer hjem på ferier til byen. 

Her er der ofte mulighed for at anvende 

institutionens handicapvenlige badefaciliteter 

og redskaber. 

Tilbud om støttet eller overvåget samvær Ja 

Tilknyttet familiepleje Ja 

Tilknyttet akut familiepleje Nej, foregår gennem kommunen. 

Akutanbringelse Ja 

Ambulant behandling Ja


Familiebehandling Ja 

Støtteopgaver Ja, f.eks. kan familier i byen der ikke er 

velfungerende søge om en støtteperson fra 

institutionen til den pågældende familie. 

Krisecenter/hjem 

Mor/barn anbringelser Ja, akutte. I de tilfælde hvor sager i 

kommunen går i hårdknude kan børn og 

forældre bo sammen på institutionen ved 

indskrivningen. 

Efterværn Børn eller unge der har været indskrevet på 

institutionen har ofte et stort 

tilknytningsforhold til selve institutionen. 

Institutionen følger ofte de unge, guider, 

råder og vejleder dem til f.eks. at komme i 

gang med en uddannelse eller beskæftigelse. 

Andre kommer tilbage og arbejder for 

institutionen et par måneder som voksne. 

Udredning Ja. 

Anbringelsesperioden 

(gennemsnit) 

År: Måneder: Dage: 

Anbringelsesperioden på Børnehjemmet er 

generelt længerevarende. 3-7 år er ikke 

ualmindeligt. I de tilfælde hvor der skal 

arbejdes intenst med børnene er 

opholdsperioden på mindst 5 år. 

Visitation Blandt ledelsen vurderes institutionens 

ressourcer. 

Antal pladser 17 i Børn og Unge, plus akutte. 

Antal afdelinger 3

Primære årsager 

FORANSTALTNINGEN 


Fysisk og somatisk betingede belastninger Ja, men primært fysisk og psykisk 

omsorgssvigt. 

Fysisk og psykisk omsorgssvigt Ja 

Belastende sociokulturelle forhold Ja 

Belastende sociokulturelle forhold Ja 

Anonym bortadoption 

Kriminalitet/kriminalitetsforebyggelse Ja 

Misbrug af alkohol eller andre rusmidler Ja 

Seksuelt misbrug Ja 

OVERORDNEDE MÅL FOR FORANSTALTNINGEN, 

HERUNDER METODER 

”Barnets bedste” 


Hvordan implementeres FN Konventionen 

om Børns 

Rettigheder 

Målsætningen stemmer overens FNs 

Børnekonvention. Alle børn skal have lige 

muligheder og rettigheder til at udvikle sig 

under ordentlige leveforhold m.m. Personalet 

diskuterer jævnligt børns rettigheder og 

Pædagoger er naturligvis bekendt med 

konventionen gennem deres uddannelse. I 

arbejdet med seksuelt misbrugte børn

Indflytning 


Hvorledes planlægges en indflytning på 

institutionen, og Hvad lægges der vægt på. 

Hvorledes inddrages barnet/den unge, 

forældre og eller pårørende ? 

diskuteres børnenes ret over at bestemme 

over deres egen krop m.m. 

Der bliver meget lagt væk på den nænsomme 

indskrivning. Ofte foregår indskrivninger 

akut men der lægges stor vægt på at børn og 

forældre forberedes. Forældrene har derfor 

mulighed for at komme med ved 

indskrivningen og forældrene kan forklare 

hvilke regler der er på institutionen. Netop at 

det er forældrene der forklarer børnene, at 

det er ikke er personalet på institutionen der 

er ansvarlige for anbringelsen, er vigtigt for 

barnets forhold til institutionen. Der skabes 

en forståelse og loyalitet mellem 

institutionen og forældrene idet forældrene 

så vidt muligt søges inddraget. Der kan være 

tilfælde hvor der ikke er noget samarbejde 

med forældrene ved f.eks. forbrydelser, eller 

alvorlige forhold der gør at barnet ingen 

kontakt har forældrene. Der lægges her vægt 

på at alle forældre også rummer nogle gode 

evner som kan bruges. Når de besøger 

institutionen kan de få lov til at vise disse 

sider og træde ind i forældrerollen således at 

børnene kan se de positive sider i deres egne 

forældre. Børnene bør ikke befinde sig i en 

loyalitetskonflikt mellem institutionen og 

forældrene. Forældrene søges ikke 

ekskluderet i børnenes liv men kan komme 

og sove på institutionen, komme på besøg 

hos Forstander eller personale, tage rundt i 

byen med barnet, så de er bekendte med 

hvem der tager sig af deres børn. 

Forældrearbejdet er ressourcekrævende, men 

børnene får det bedre når der etableres et 

ordentligt samarbejde mellem institutionen, 

Socialforvaltningen og forældrene. 

Observation Der foretages generelle observationer af


Beskriv hvilke observationsmetoder der 

anvendes på 

institutionen 

Behandling 

Beskriv behandlingsmetodikken 

Omsorg 

Hvorledes sikres omsorg for barnet eller 

den unge i det praktisk pædagogiske 

arbejde på institutionen 

Tildeles barnet eller den unge en primær 

omsorgsperson ? 

børnene i forbindelse med projekter, ture 

m.m. Sammen med Psykologer eller 

Psykiatere observeres og beskrives børnene 

og rapporter danner udgangspunkt for de 

beslutninger der senere træffes omkring 

barnet. I de tilfælde hvor børn søges 

yderligere undersøgt samarbejdes der, som 

skrevet foroven, med Meeqqat Illuat. 

Børnene diagnosticeres ikke på selve 

Børnehjemmet, men der observeres med de 

redskaber institutionen har til rådighed i form 

af viden og erfaring i forhold til autisme, 

AD/HD, omsorgssvigt m.m. Relevante 

aktører inddrages i disse observationer f.eks. 

skolen, Sundhedsplejersken, Læger, 

Psykologer m.m. Ofte er problemerne meget 

komplekse omkring børnene, ikke blot et 

enkeltstående problem. 

Selve behandlingen tager sit 

omdrejningspunkt omkring miljøterapi og 

projektterapi. De fysiske rammer omkring 

børnene er derfor vigtige og reglerne i huset 

skal få børnene til at respektere deres egne 

og andres ting samt f.eks. at lære dem at 

indgå og overholde aftaler. 

Desuden arbejdes ud fra behovspyramiden, 

hvor de basale behov først dækkes, 

forudsigelighed øges, rytmer indlæres, samt 

troværdighed og fællesskabet prioriteres. 

Herudover er det vigtigt at være til nytte, 

bidrage og yde i forhold til egne evner og 

ressourcer i forhold til huset og det 

omkringliggende samfunds fællesskab. 

Alle børn har en primær og en sekundær 

kontaktperson som vælges ud fra hvem der 

har god kontakt til barnet og som kan drage 

omsorg for barnet og tale med barnet om 

svære emner. Dette kræver hos Pædagogen

Midlertidigt ophold 


Hvorledes struktureres og udføres et 

midlertidigt ophold 

en stor erfaring og viden omkring 

problemstillinger der relaterer til seksuelt 

misbrug, omsorgssvigt m.m. I de tilfælde 

hvor den primære kontaktperson f.eks. er på 

projekttur træder den sekundere i stedet. På 

institutionen lægges der vægt på at selvom 

børnene kan have haft meget dårlige 

oplevelser er der et rum for at tale det. Der er 

et specielt rum hvor man kan tale om disse 

ting. Andre kontaktpersoner tager sig mere af 

’almindelige ting’ såsom tøj, indkøb osv. Det 

er institutionens holdning at fokus ikke kun 

skal ligge på sorg, men også glæder og 

børnene skal også have rum for at dele de 

positive oplevelser de også har. Det er 

herudover vigtigt at børnene lærer deres 

styrker og svagheder at kende. Mange af 

børnene får på institutionen en anden 

oplevelse af sig, deres selvopfattelse ændres 

fordi institutionen hjælper til at opbygge 

deres kompetencer og selvværd. Projekterne 

går meget ud på at børnene opbygger et 

positivt selvværd. Institutionen lægger meget 

vægt på at der er fagligt uddannet personale 

ansat og ikke blot ’folk fra gaden’, men 

professionelle eller personer der på anden 

måde er kvalificerede til at varetage de 

opgaver der følger at arbejde professionelt 

med institutionens målgruppe. Uuddannede 

ansatte er således et supplement, til kernen af 

institutionens personale som skal være 

uddannede til det pædagogiske arbejde. 

Et akut midlertidigt ophold foregår i meget 

tæt samarbejde med den anbringende 

kommune og i nogle enkelte tilfælde med 

forældrene eller de nærmeste pårørende. 

Struktureringen afhænger i høj af 

kommunens ønsker og barnets ressourcer. 

Observation, evaluering og vurdering af


Med henblik på videre visitering 

Hvem er den ansvarlige for den videre 

visitation og Hvilken procedure følger 

institutionen 

Inddragelse 

Hvordan arbejdes der med 

forældreinddragelse ? Anvendes 

familierådslagning ? 

barnets tilstand er altid en vigtig del af et 

midlertidigt ophold. 

Institutionen kan vurdere at barnet skal 

viderevisiteres til en anden institution. 

Derefter sendes sagen til kommunen der så 

tager stilling til hvor barnet skal 

viderevisiteres til. Børnehjemmet i 

Uummannaq indstiller barnet til videre 

visitering men beslutningen ligger hos 

kommunen. 

Se ovenstående 

Koordinering 

Institutionen er repræsenteret i det 

tværfaglige udvalg. 

Hvordan sikres koordinering mellem myndigheder og 

Institution? 

Hjemgivelse til hjemmet, anden 

anbringelse eller egen bolig 

Hvorledes planlægges og gennemføres en 

udslusning fra institutionen 

Det er en individuel vurdering og der 

samarbejdes med forældre, kommune, barnet 

osv. Der udskrives ikke børn uden der er en 

bolig til rådighed. Udslusning begynder 

allerede idet barnet sendes på Efterskole i 

Danmark og forberedes til dette. Herefter 

opmuntres de til at tage en uddannelse. 

Mange af børnene som blot udskrives ender i 

kriminalitet mens de børn som udsluses 

langsomt har bedre odds. Opbakning og 

støtte bliver imidlertid svært i de tilfælde 

hvor børnene bor udenfor Uummannaq. Ofte 

vender børnene tilbage til Børnehjemmet på 

besøg og der gøres meget for at glansbilledet 

tages bort fra dem, så de ved at de er kommet 

videre med deres liv og at Børnehjemmet 

ikke længere er relevant for deres aktuelle 

livssituation.

Social handleplan 

HANDLEPLANER 


Foreligger der en handleplan forud for 

anbringelsen? 

Handleplan skal foreligge og gerne så udtømt 

som muligt. Ofte samarbejdes der med 

kommunen om udarbejdelsen af den. Såfremt 

den ikke er udtømmende kan det skabe 

problemer efterfølgende. Såfremt barnet er 

meget skadet kan institutionen 

personaleressourcemæssigt ikke varetage 

opgaven, specielt i akutte sager. 

Hvad er de langsigtede mål for indsatsen? De langsigtede mål med indsatsen er at bryde 

den sociale arv således at børnene ikke 

gentager det mønster de selv har oplevet. At 

de får en uddannelse, og kan fungere i 

samfundet. Passe på sig selv og have en så 

høj grad af livskvalitet som muligt. Et 

eksempel kan være at beboerne efter lang tid 

på institutionen går i stå, efter hurtig 

udvikling tidligere i indskrivningen. Mange 

af de unge er imidlertid så skadede at de ikke 

vil kunne gennemføre en uddannelse. 

Udviklingsmæssigt er mange af de unge ikke 

alderssvarende og dette resulterer i 

problemer. Ambitionsniveauet stemmer ikke 

altid overens med de reelle muligheder 

forårsaget af omfattende omsorgssvigt. 

Udfordringen ligger i at varetage et job og 

derefter tage en uddannelse når de er klar til 

det.


Hvad er de kortsigtede mål for indsatsen? At børnene oplever tryghed. 

Sker der en opfølgning af den sociale 

handleplan i forhold til gældende 

lovgivning 

Inddrages barnet/den unge, hvor ofte og af 

hvem? 

Inddrages 

forældremyndighedsindehaveren? 

Behandlingsplan 

Udarbejder institutionen behandlingsplan 

for barnet/den unge med udgangspunkt i 

den sociale handleplan? 

Hvis ikke, begrund hvorfor 

Udarbejder institutionen behandlingsplan 

efter en observationsperiode? 


Danner behandlingsplanen udgangspunkt 

for tilrettelæggelsen af pædagogisk 

praksis? 


Udviklingsplan 

Foreligger der rutiner for udarbejdelse af 

behandlings- og 

udviklingsplaner for barnet /den unge ved 

anbringelsens start 

Indenfor handicapområdet er det små skridt 

3-4 år, Efterskoleophold, indskrivning på 

uddannelse og udslusning. Samarbejdet med 

kommunen er meget vigtigt i denne 

henseende. 

Børnene bliver hørt, men de gøres 

opmærksomme på at det de ønsker, måske 

ikke altid er det optimale for dem. I det 

omfang det kan lade sig gøres inddrages de. 

Ja 

Der udarbejdes altid en statusrapport. 

Ja 

Ja 

I behandlingsplanen.


Hvis ikke, så forsøg at forklare hvorfor 

Findes der metoder til observation, 

udvikling og behandling af barnet/den 

unge? 

Hvis ikke, hvad er det der forhindrer 

dette? 

Der er kurser og måleredskaber til 

observation. Samarbejde med Psykologer. 

SAMARBEJDSRELATIONER 


Samarbejdsparter under anbringelsen 

Anbringende myndighed Ja 

SSP – samarbejde Ja 

Døgninstitutionssamarbejde Ja 

Sundhedsplejerske Ja 

Sundhedsplejerske Ja 

Kriminalforsorgen Ja 

Hospitalsvæsenet 

- herunder distriktspsykiatrien 

Psykologekspertise Ja 

Psykoterapeuter Ja 

Fysioterapeuter Ja 

Praktiserende læger Ja 

Daginstitutioner/dagplejer 

Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Ja 

Ja


Skoler Ja 

ØKONOMI 


Driftoverenskomst indgået med 

Årsværk 

Opholdsbetaling 

Budgetmodel 

Økonomistyring 

Lønsystem 

STYRINGSREDSKABER 


Vagtplanslægning (ressourceforbrug) 

Vejledende budget 

Bruttobudget

Basisbudget 

Indtægtsbudget 

Nettobudget 

Taksten pr. plads 

Kalkule pr. kvartal 


Administrative opgaveløsninger 

Fysiske lokaliteter 

FYSISKE RAMMER 


Har barnet/den unge/beboerne eget værelse ? Ikke alle, nogle beboere deler værelser to 

og to. 

Køkkenfaciliteter, herunder centralkøkken, 

tekøkken 

Bade- og toiletfaciliteter Ja 

Opholdsfaciliteter, herunder særlige 

aktivitetsrum - og samværsrum 

Mødefaciliteter Ja 

Vagtlokaler Ja 

Personalerum Ja 

Ja. 

Der er behov for et aktivitetsrum, 

depotrum, et grovkøkken, et vaskerum og 

et multirum der er egnet til projekter på 

Børnehjemmet. For øjeblikket anvendes 

møderum f.eks. også til aktivitetsrum, 

hvilket betyder at der skal flyttes møbler, 

omorganiseres, sættes op hvilket er 

ressourcekrævende.


Inde - og udendørssportsfaciliteter Ja 

Udendørsfaciliteter 

Hundeslæder, kajakker, sejlbåde, 

motorsejlede og skibe 

Børnekolonier/huse I Fjorden Ja 

Satellitter Ja 

Udslusningsboliger Ja 

Hundeslæder og joller. Men der er behov 

for lovlige både. 

Vedligeholdelses-standard/renovering Der søges jævnligt om midler til 

vedligeholdelse og renoveringer. 

MEDARBEJDERNE 


Antal uddannede medarbejdere 

(pædagogisk faglig baggrund eller social 

og sundhedsfaglig baggrund): 

Teknisk administrativt personale 

Andet personale 

Faglig sammensætning 

- forstander 

- stedfortræder 

- afdelingsleder 

- pædagoger 

- pædagogmedhjælpere 

- psykolog 

- socialrådgiver. 

- sekretær 

- køkkenleder 

- køkkenassistent. 

- pedel


- rengøring 

- vaskeriassistent. 

- fiskere 

- jægere 

Organisering af administrativt og 

sekretærarbejde 

Hvem udfører administrative opgaver? Forstander, Souschef, Afdelingsledere, 

ekstern Kontorfuldmægtig. 

Udføres dette central eller decentralt? Driften skal fungere på trods af at 

Forstander eller Souschef er ude af huset 

hvilket betyder at en vis fleksibilitet og 

decentralisering er nødvendig. 

UDVIKLING AF INSTITUTIONENS FAGLIGE 

KOMPETENCE 


Konkretisering af pædagogiske mål og 

delmål 

Hvordan implementeres de pædagogiske mål 

og delmål? 

Videreudvikling af Pædagogiske 

metoder 

Hvordan arbejdes der med at skabe 

sammenhæng mellem teori og praksis? 

Konkrete arbejdsmetoder 

Hvorledes omsættes teori til praksis i 

hverdagen? 

De pædagogiske mål danner naturligvis 

grundlaget for arbejdet som bl.a. 

implementeres i de pædagogiske 

aktiviteter. Personalets professionelle 

viden søges konstant videreudviklet via 

efteruddannelse, kursusvirksomhed m.m. 

Desuden eksperimenteres der således at 

institutionen vurderer hvilke tiltag der er 

pædagogisk hensigtsmæssige og den 

teoretiske viden kobles med de praktiske 

erfaringer og justeres herefter. 

Projektture, musik, kunst, drama, rejser, 

madlavning, kolonier, hundeslædeture 

m.m. Aktiviteterne har et pædagogisk 

sigte og hænger bl.a. også sammen med at 

de lyse nætter og tilhørende aktivitet i


Fokusområder for forskellige institutioner 

Sker der en prioritering af indsatsområder? 

Udviklings- og om stillingsparathed 

byen ikke stemmer overens med 

børnehjemmets fokus på faste rammer 

m.m. Forældrene drikker ofte mere i 

ferieperioderne. (Imidlertid er det vigtigt 

at holde sig for øje at børn på 

døgninstitutioner også har brug for at 

holde ferie og få åndehuller idet de 

arbejder intensivt med sig selv til 

hverdag.) Institutionen prioriterer at 

børnene får de åndehuller i hverdagen, 

selv i perioder hvor det f.eks. går godt for 

barnet i skolen. Eftersom disse børn ikke 

kan mærke deres grænser på samme måde 

som andre børn kan det ske at de får 

nedture såfremt de ikke har mulighed for 

at få disse åndehuller. Pauserne er derfor 

ligeså vigtige som selve behandlingen. 

For øjeblikket koncentrerer institutionen 

sig omkring behandling og terapi idet der 

er et øget fokus fra samfundet på disse 

områder. Arbejdet skifter meget med de 

fysiske rammer og årstiderne. P.t. er 6 

mennesker på efteruddannelse i systemisk 

miljøterapi. Der er mindst 2 personer af 

sted på kurser af gangen idet kurser er en 

måde hvorpå institutionen kan fastholde 

kvalificeret arbejdskraft. Ofte foregår 

kurser på selve institutionen idet de 

daglige arbejdsopgaver stadig skal 

varetages, timetal skal overholdes m.m. 

Der lægges desuden fokus på at 

udefrakommende personale der tilknyttes 

institutionen ikke varetager ansvaret for 

børnene, ansvaret for børnene varetages af 

det faste uddannede personale ligesom 

tunge pædagogiske opgaver ikke 

varetages af personale udefra.


Hvordan tilpasser institutionen sig i forhold 

til at kunne udfør de opgaver den aktuelt 

stilles overfor? 

Udvikling af institutionens beslutningsstrukturer Ledelsen træffer beslutninger og der 

træffes også beslutninger på 

personalemødet. 

TEORETISK REFERENCE 


Har institutionen et teoretisk udgangspunkt for 

det pædagogiske arbejde? 

I bekræftende fald hvilket? Se ovenfor 

Der tages udgangspunkt i husets behov og 

der anvendes ikke en bestemt teoretisk 

model. Institutionens personale er 

naturligvis bekendte med teoretiske 

retninger som Stern m.fl. og der anvendes 

mange narrative udgangspunkter såsom 

børnenes livshistorie. Ved indskrivning 

laves typisk et familiediagram til dels for 

at klarlægge hvad børnene har oplevet, 

men også for at afdække hvor familiens 

ressourcer ligger. Der arbejdes således 

ikke med 1 teoretisk udgangspunkt idet 

børnene er forskellige og der ikke er en 

teoretisk ramme der kan tilgodese ethverts 

barns behov. Der arbejdes mod samme 

mål med metodemæssigt råderum. I 

forhold til personalet er det vigtigt at der 

er ressourcer til f.eks. at håndtere 

konflikter. Dette skaber tryghed for 

børnene at der er sikkerhed omkring den 

personalemæssige dækning.


Findes der kvalitetsmål for den 

socialpædagogiske praksis? 

Findes der kvalitetsmål for den 

socialpædagogiske/psykologiske behandling 

i institutionen? 

Beskriv hvilke metoder der anvendes for at 

omsætte kvalitetsmålene? 

Se ovenfor 

Se ovenfor 

Se ovenfor 

FAGLIG EKSPERTISE 


Socialfaglig rådgivning 

Hvor indhentes faglig rådgivning? Se nedenfor 

Særlige aktiviteter: 

- supervision 

- konsulentbistand 

- intern uddannelse 

af plejefamilier 

- supervision af pleje- 

familie 

- familieterapi 

- spædbørneterapi 

- legeterapi 

- miljøterapi 

Børnesagkyndig ekspertise 

Der modtages supervision, 

konsulentbistand, og ydes hjælp til 

kommunen i forhold til plejefamilier. 

På Børnehjemmet er der ligeledes 

Familieterapi og spædbørnsterapi i det 

omfang børnene har behov for det. 

Idet Familiedirektoratets Psykolog Conni 

Gregersen er tilbage vil Børnehjemmet 

samarbejde yderligere omkring dette. 

I de senere år har børnene på institutionen 

været ældre og der har derfor ikke været 

decideret legeterapi.


I hvilket omfang benyttes og inddrages i 

nedenstående faggrupper? 

Psykologer Ja, specielt idet børnene har brug for 

massiv hjælp over en periode. 

Børn – og unge psykiater Ja 

Pædiater Ja 

Børnefysioterapeut Ja 

Sundhedsplejersken Ja 

Ergoterapeut Ja 

Børnetandplejen Ja 

INSTITUTIONSKULTUREN, HERUNDER HVILKE 

KULTURELLE ASPEKTER OG NORMER DER 

PRÆGER DAGLIGDAGEN PÅ INSTITUTIONEN. 


Tilbydes barnet/den unge særlige kulturelle 

muligheder, såsom rejser i og udenfor 

Grønland, traditioner og eller kreative 

aktiviteter, som sikrer det kulturelle 

tilhørsforhold? 

I høj grad. 

I bekræftende fald, hvilke? Der arrangeres dansekurser, kunst, 

miljøarbejde, designprojekter, film, musik, 

madlavning, skiture og vandreture m.m. 

Studieture hvor der besøges museer, 

koncerter, institutbesøg, UNESCO m.m.


Har institutionen en ernærings- og 

sundhedspolitik? 

Grundlæggende er holdningen at børnene 

skal have en sund og varieret kost. Der 

skal være frugt og ikke for meget sukker i 

ernæringen. Der spises også en del 

grønlandsk kost. Hovedmåltider serveres 

og der er desuden mellemmåltider. 

Har institutionen en miljøpolitik? Ja. Der undervises i miljøpolitik og der 

spares på energi på selve institutionen. 

Med jævne mellemrum diskuteres disse 

emner men i vinterperioden er det 

naturligvis vigtigt at der er lys. På 

projektture samles skrald, rester gives til 

hundene osv. Der lægges også vægt på 

genbrug og reparationer. 

UNDERVISNINGSFORHOLD 


Intern skole lektiehjælp Ja 

Ekstern skole lektiehjælp Ja 

Efterskole Ja 

Uddannelsestilbud Ja 

Børnetandplejen Ja og også voksentandpleje i det omfang 

der er behov for det blandt de unge. 

FRITIDSLIV


Hvilke pædagogiske redskaber og 

aktiviteter anvendes i dagligdagen? 

Hvilke ønsker udtrykker barnet/den 

Unge i forhold til egen fritidsaktivitet og 

venskaber? 

Fritidsaktiviteter: 

- fiskeri 

- jagt 

- rytmik 

- svømning 

- fodbold 

- ridning 

- dans 

- motiverende 

-førskole/leg & lær/-aktiviteter 

- andet: 

Musik, badminton, fodbold, strikning, 

hækling og benarbejde m.m. 

Børnene ønsker at dyrke forskellige 

aktiviteter men ikke alting er muligt. I det 

omfang de kan magte det er det muligt 

men dette er meget individuelt. 

Jagt og fiskeri betragtes ikke som en 

fritidsaktivitet idet det er en del af 

hverdagen på institutionen. Der dyrkes 

drama, håndbold, rytmik, svømning, 

fodbold, dans, ski, hundeslæde, 

digtskrivning, computere m.m. 

FAMILIEARBEJDE 


Forældresamarbejde 

Hvad er de langsigtede mål for institutionen i 

forhold til at arbejde med barnet/den unges 

familieforhold? 

Hvad er de kortsigtede mål i forhold til 

samarbejdet med barnet/den unges familie? 

Der sigtes mod det mål at barnet får et 

godt liv og kan acceptere deres forældre 

som de er og komme videre i eget liv. 

At barnet ikke oplever loyalitetskonflikt, 

og at forældre og institution opnår et 

fornuftigt samarbejde og gensidig


Hvilke pædagogiske og psykologiske 

redskaber anvendes i hverdagen? 

Hvordan medinddrages barnet/den unge i 

forhold til at have indflydelse på egen 

livssituation? 

Forældreindflydelse 

Hvilke overvejelser går institutionen sig i 

forhold til at inddrage forældrene? 

Børnenes Råd 

På hvilken sikres børnene indflydelse på 

egen tilværelse på institutionen ud fra 

modenhedskriterier og livssituation i 

øvrigt? 

Kommunikation 

Hvorledes sikres kommunikationen og 

kontakten mellem barn/den unge og 

familie/pårørende? 

Hvorledes opretholdes kommunikationen/ 

kontakten mellem institution og 

forældre/familie? 

Hvorledes sikres kontakt mellem 

anbringende myndighed og familien? 

forståelse for situationen, som sikrer 

barnet et sund udvikling. 

Aktiviteter der inddrager forældrene på en 

positiv måde i barnets liv og anerkender 

forældrenes rolle i barnets liv. 

Åbenhed og information om de ting der 

foregår og de beslutninger der bliver taget 

er væsentligt ligesom man er nødt til at 

respektere barnets synspunkter. Dette 

afhænger dog i høj grad af barnets alder 

og situation. 

At forældrene spiller en afgørende rolle i 

børnenes liv og den gensidige forståelse 

mellem institution og forældre medvirker 

til at sikre barnet et sund udvikling. 

Ud fra deres modenhed. Selvom ønsket 

måtte være urealistiske på nuværende 

tidspunkt kan disse revurderes på et senere 

tidspunkt. Herudover er der børneråd hvor 

børnenes mening kan blive hørt og 

personalets beslutninger kan diskuteres. 

Hvis der er interne problemer kan rådet 

også bruges som forum til at snakke om 

dem i fællesskab. Børnene tager selv 

referat og styrer mødet selv. 

Ved kontinuerlig kommunikation ad 

relevante kommunikationsveje afhængigt 

af hvilken kommunikation der er tale om. 

Institutionen har kontinuerlig kontakt med 

forældrene angående relevant information 

omkring situationen. 

Der er kontakt men det er ikke 

institutionen der formidler denne kontakt.

DET PERSONLIGE LEDERSKAB 


Overordnede principper for 

ledelse/ledelsesværdier 

Ledelsesteams Ja 

Hierarkisk struktur med Forstander, 

Souschef, og ledelse øverst fulgt af 

almindelig personale og teknisk personale. 

Strategier for ledelsen Der lægges vægt på at systemet er 

fleksibelt i forhold til projektture, rejser 

m.m. således at sikkerheden ikke 

kompromitteres og arbejdsopgaverne 

løses. 

Lederudvikling: LUS- samtaler Nej 

FAGLIG LEDELSE 


Kompetenceudvikling Via kurser, efteruddannelse, 

videreformidling m.m. 

Erfaringsopsamling Personalet søger så vidt muligt at anvende 

de redskabet de har erhvervet sig i 

dagligdagen. 

Videns deling Der udarbejdes årsrapporter, evalueringer 

m.m. således at så mange som muligt kan 

få indblik i erhvervet viden. 

Systematisk fokus på udvikling 

- mål 

Institutionen mener selv at den er yderst 

ajourført og på forkant med den faglige 

udvikling pga. institutionens systematiske 

fokus på udvikling i det pædagogiske felt.

-indsatsområder 

-aktiviteter 

-dokumentation 


I forhold til aktiviteter udvikler 

institutionen sig således at problemløsning 

kan være medvirkende til at gøre 

institutionen mere fleksibel. Der tænkes 

ikke så symmetrisk men mere 

komplementært. Gruppen af børn ændrer 

sig og institutionen skal derfor også ændre 

sig i takt med dette. Ved at påtage sig nye 

opgaver udvikler institutionen sig 

tilsvarende. 

Succeskriterier for institutionen Se mål, resultatkrav og dokumentation 

Dokumentation 

-form 

-indhold 

-formidling 

-målgruppen 

Bøger, filmproduktioner, avisartikler, 

slideshows, malerier, interviews, 

årsrapporter m.m. 

Alle emner kan tages op men der tages 

meget udgangspunkt i lokalsamfundet. 

Projekterne er ofte dokumentation i sig 

selv, børnene laver f.eks. dagbøger på 

projektture og slæderejser, film, fotos, 

digtning m.m. 

Indlæring sikres stadig under projektture 

idet børnene stadig modtager undervisning 

i et format der er bedre egnet til dem. 

PERSONALELEDELSE/HR 


MUS-samtaler Ja. 

Personalepleje Kurser, fleksibilitet i forhold til 

vagtskemaer, vægt på at personalegruppen 

trives personligt, gode arbejdsforhold,


støtte og hjælp til personalet. Der lægges 

vægt på at personalet også selv yder en 

indsats og bidrager til institutionens 

udvikling. 

Kompetenceudvikling Studiekredse, efteruddannelse, intern 

uddannelse, ekstern uddannelse og 

praktikvejlederuddannelse. 

Faglige arrangementer 

- studiekreds 

- efteruddannelse 

- intern uddannelse 

- ekstern uddannelse 

- praktikvejlederuddannelse 

Studiekredse, efteruddannelse, intern 

uddannelse, ekstern uddannelse og 

praktikvejlederuddannelse. 

ADMINISTRATIVLEDELSE 


IT-ansvarlig Ja 

Lønforhandling Overenskomst ansatte. 

Arbejdspladsfaciliteter Ønsker om mere plads og bedre faciliteter. 

Rekrutteringsstrategi Opslag foregår fra centralt hold. 

Institutionen kan desuden deltage i 

jobmesser m.m. Personalet skal så vidt 

muligt være fleksible og mobile og have 

indsigt i at arbejde med institutionens 

målgruppe af unge. 

Fastholdelse af medarbejdere Via personalepleje. Såfremt personalets

Annoncering 


situation ændrer sig kan institutionen 

ændre arbejdstider, vagter, m.m. 

Ansættelsesudvalg Ledelsesgruppen samt personalet. 

Samarbejdsudvalg Ja 

Sikkerhedsudvalg Ja 

MØDESTRUKTUR 


Ledelsesteam Ja 

Afdelingsteam Ja, men opdelingen af afdelinger er 

rimelig flydende i forhold til andre 

institutioner. Ved sygdom dækker 

personalet ind for hinanden. Hensynet til 

husets er af høj prioritet. 

Behandlingsteam Der er A og B-møder hvor B møderne 

handler om børnene og A møder handler 

om de daglige arbejdsopgaver som 

kontakt til skole, inddragelse af forældre 

m.m. I forhold til behandlingsmøder med 

skolen varetages disse af Forstander, 

Souschef og ledere. 

Møder i ledelsen Ja 

Afdelingsmøder Ja 

Gruppemøder Ja 

Behandlingsmøder Ja 

Familiemøder Ja


Forældremøder Ja 

Personalemøder Ja 

Samarbejdsmøder Ja 

Børn - og ungemøder Ja 

Eksterne tværfaglige møder Ja 

Interne tværfaglige møder Ja 

Politikker: 

- rygning 

-alkohol 

-stress 

-senior 

-sygefravær 

-særlige ordninger 

- løn 

Beredskaber: 

POLITIKKER OG BEREDSKABER 


Findes der beredskab for både ansatte og 

indskrevne? 

-kriseberedskab 

Supplerende bemærkninger 

Rygning foregår udenfor, for personer 

med handicap mangler der dog et 

decideret rygerum. Alkoholpolitik skal 

bl.a. lære børnene at man godt kan omgås 

alkohol på en sund måde, stresspolitik, 

seniorpolitik, men ingen 

sygefraværspolitik. 

Nej, men der er procedurer for kriser i 

huset, lokalsamfundet, dødsfald i børnenes 

netværk m.m.

MÅL, RESULTATKRAV OG DOKUMENTATION 

Her beskrives institutionens væsentligste mål, samt resultatkrav. I beskrivelsen af 

resultatkravene skal også indgå en beskrivelse af, hvordan det dokumenteres, at målene er nået. Hver institution opstiller 

i alt 3 mål med dertilhørende resultatkrav ud fra nedenstående skabelon. Det første mål skal rette sig mod det 

socialfaglige område, det andet mod det organisatoriske og det tredje mål mod det økonomiske område. Antallet af 

resultatkrav kan tilpasses de enkelte mål for institutionen. 

Institutionens socialfaglige mål: 

Kortsigtet er målet at børnene oplever tryghed 

På længere sigt er målet at bryde den sociale arv og at få børnene til at fungere i samfundet jvf. med 

besvarelse om "Hvad er de langsigtede mål for indsatsen?" 

Resultatkrav Dokumentation for målopfyldelse 

At nye børn indenfor rimeligt tid opnår 

tryghed. 

At de unge i udslusningsalderen er parat at 

tage imod friheden og ansvaret som 

selvstændige borgere i samfundet 

At der er en kontinuerlig udvikling hen 

imod målet hos hvert enkelt barn. 

Institutionens organisatoriske mål: 

Løbende evalueringer og observationer 

af nye børn. 

I den første tid efter udslusningen at 

holde løbende kontakt med de unge og 

deres omgivelser. 

Gennem personale og eksterne eksperter 

evaluere og tilpasse de programmer der 

er opstillet for hvert enkelt barn. 

At institutionen opretholder en stabil og velfungerende stab der er i stand til at møde fremtidens 

udfordringer og ændringer 


At opretholde en stabil, velfungerende og 

faglig dygtig medarbejderkreds. 

Gennem MUS samtaler og 

personalesamtaler efter behov løbende at 

holder orienteringen i medarbejders 

tilfredshed og ønsker. 

At organisationsplanen virker efter hensigt. I hverdagen og til MUS at konstatere at 

medarbejdere på alle niveauer i 

hierarkiet kender deres opgaver og 

ansvar. 

At organisationen løbende er i stand til at At se ønskede ændringer ske i

modtage nye udfordringer og nødvendige 

faglige ændringer. 

Institutionens økonomiske mål: 

hverdagen og opnå forståelse hos alle 

medarbejdere for denne. 

At sikre dokumentation for nødevndige midler for at opnå institutionens mål og sikre 

en god og kontinuerlig økonomistyring 


At anskaffe de økonomiske midler der 

kræves for at nå de faglige og 

organisatoriske mål. 

Gennem velovervejede budgetter og 

beskrivelser at overbevise 

myndighederne om, hvilke ressourcer der 

er nødvendige. 

At opretholde fornuftig økonomistyring. At budgetterne holder. 

At udnytte de økonomiske midler bedst 

muligt i forhold til institutionens formål. 

At kunne konstatere at de planer og 

budgetter man har udarbejdet holder, og 

at personalet er tilfreds med den måde 

midlerne bliver prioriteret på.

Tryk her - Uupi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?