26.07.2013 Views

Imperialismens nyttige idealister - Modernetider.dk

Imperialismens nyttige idealister - Modernetider.dk

Imperialismens nyttige idealister - Modernetider.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Qaddafi blev myrdet, havde titusinder af libyere mistet livet. Han bemærkede også, at mens nogle<br />

analytikere havde sat tallet til 20.000, havde andre fordoblet dette tal. I denne sammenhæng er det værd<br />

at huske, at NATO ikke led tab overhovedet.<br />

For folk, der studerer international politisk økonomi og for progressive i almindelighed er der mange<br />

lærerige aspekter i denne “humanitære” intervention, som det er værd at tage i betragtning. Der er<br />

skrevet meget om den enighed om formålet, der lå bag de førende vestlige nationers beslutning om at<br />

gå ind i borgerkrigen på anti-Qaddafi styrkernes side. Initiativet kom formentlig fra europæiske magter,<br />

først og fremmest Frankrig og Storbritannien. Dette passede Det Hvide Hus i Washington, da man her<br />

ikke var særlig ivrige efter at komme i modsætning til det afro-amerikanske samfund i USA ved at<br />

starte en militær konflikt mod et afro-arabisk land. Men ifølge præsident Obama var USA helt fra<br />

starten den bagved ledende kraft! (leading from behind)<br />

Uanset hvordan beslutningsprocessen forløb melder spørgsmålet sig: Var NATO’s krig i Libyen og<br />

det efterfølgende regimeskifte en ny strukturel udvikling i verdenspolitikken? Har en fremvoksende<br />

blok af vestlige nationer - støttet og opmuntret af Den Arabiske Liga - handlet i tilsyneladende enighed<br />

og uden en klar opposition fra andre magtcentre og således forårsaget et regimeskifte i et<br />

tredjeverdensland?<br />

I sin tale til FN's generalforsamling den 21. september 2011 sagde præsident Obama, at interventionen<br />

i Libyen kunne blive en model for fremtidige Nord-Syd relationer. “Det er sådan det internationale<br />

samfund skal fungere – nationer, der står sammen for fred og sikkerhed med borgere, der kræver<br />

deres ret”. Med andre ord: “Det internationale samfund skal fungere” ved anvendele af ”kinetiske”<br />

militære operationer bestående af luftstyrker sammen med specialtropper og andre hemmelige agenter<br />

på jorden, som assisterer et oprør mod en regering, som er kommet i vejen for Washington.<br />

Men skønt sejren ifølge præsidenten viste “at koalitionens vilje var ubrydelig”, havde krigen ikke været<br />

ubestridt. Kina og Rusland, begge medlemmer af Sikkerhedsrådet, afstod fra at nedlægge veto mod<br />

Resolution 1973, men stemte heller ikke for den. Lande som BRICS-landene, Den Afrikanske Union<br />

og ALBA landene i Latin Amerika udtrykte tvivl og bekymring. Selv Tyskland var ikke entusiastisk<br />

over at skulle påtvinge Libyen en flyveforbudszone<br />

Med andre ord, regeringer, der repræsenter et flertal af verdens befolkning, var imod NATO's krig i<br />

Libyen. Som følge heraf er der opstået en grundlæggende brudflade i international politik. Ved at<br />

acceptere flyveforbuds resolutionen og undlade at nedlægge veto, kan det forventes at de to medlemmer<br />

af FN’s Sikkerhedsråd, Kina og Rusland vil være mere militante i deres opposition mod vestlige forsøg<br />

på at bruge FN som et legitimerende dække over indblanding i tredjeverdenslandes indre anliggender.<br />

Det er deres veto mod adskillige vestlige resolutioner om sanktioner mod det syriske regime et klart<br />

udtryk for.<br />

Samarbejdende imperialisme versus rivalisering<br />

De vestlige kapitalistiske landes samarbejde i form af militær deltagelse i den libyske borgerkrig, bringer<br />

i erindring den teoretiske diskussion om strukturen i det kapitalistiske interstatslige system, som fandt<br />

sted i starten af forrige århundrede. I en artikel udgivet i 1914 havde Karl Kautsky forudsagt<br />

fremvæksten af “ultra-imperialismen” eller “den kollektive imperialisme”! - en blok af imperialistiske<br />

nationer, der handlede sammen i forhold til den koloniale verden. Lenin var uenig i denne tese og mente<br />

at en sådan konstruktion kun kunne være midlertidig, da modsætninger ville opstå og føre til konflikt<br />

mellem landene. Mens Første og Anden Verdenskrig så ud til at bekræfte Lenins forståelse af<br />

imperialismen (da Tyskland, Japan og Italien udfordrede den hegemoniale orden) ser Kautskys tese ud<br />

til at passe bedre på situationen efter Anden Verdenskrig, med udviklingen af det vestlige alliancesystem<br />

bestående af både sejrende og besejrede imperialistiske magter.<br />

Den kolde krig, der satte “den frie verden” op imod den socialistiske lejr, påvirkede afgjort de svækkede<br />

kapitalistiske landes adfærd og deres eliters underkastelse under USA's hegemoni. Undtagelsen, der

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!