de byudviklingsmæssige konsekvenser ved etablering aF en ...

de byudviklingsmæssige konsekvenser ved etablering
aF en aluminiumssmelter i grØnland
byen
den nye bydel
smelteren
kvantitative parametre...
og kvalitative visioner

aPPorten ”de byudviklingsmæssige konsekvenser
ved etablering aF en aluminiumssmelter i grØnland”
er udarbejdet for
greenland develoPment a/s
af
arkitekt maa niels bennetZen, nba rådgivende planlæggere (projektleder)
Mynstersvej 3
18 7 Frederiksberg C
niels.bennetzen@mail.tele.dk
og
adPt architecturedepartment ved arkitekt maa anders lonka
Siljangade 4
300 København S
alo@adpt.dk
Maniitsoq, Nuuk og Sisimiut kommuner har bidraget direkte til rapportens afsnit , 3 og 4.
For Maniitsoq kommune:
Knud Tetzschner, ingeniør
Tage Lindegaard, ingeniør
Søren Lyberth, borgmester
Karl Lyberth, kommunalbestyrelsesmedlem
Karl Davidsen, kommunalbestyrelsesmedlem
Ole Thor Hermansen, kommuneingeniør
For Nuuk kommune:
Forvaltningen for Teknik & Miljø
For Sisimiut kommune:
Laust Løgstrup, projektleder
Finn Ellehave Petterson, sektionsleder
Landsplanafdelingen under Grønlands Hjemmestyre ved fuldmægtig Martin Bjærge Nielsen har bidraget
med rapportens afsnit 5.
Januar 008

indhold
1 indledning s. 4
1.1 Aluminiumsprojektet s. 4
1.2 Formål og metode s. 5
2 regional identitet og overordnede synergieFFekter s. 6
2.1 Maniitsoq s. 7
2.2 Nuuk s. 9
2.3 Sisimiut s. 11
2.4 Konklusion s. 14
3 byen, ”ny bydel” og smelteren s. 15
3.1 Maniitsoq s. 16
3.2 Nuuk s. 20
3.3 Sisimiut s. 25
3.4 Konklusion s. 29
4 ”ny bydel” – kvantitative Parametre s. 30
4.1 Basisscenarium s. 30
4.2 Maniitsoq s. 34
4.3 Nuuk s. 37
4.4 Sisimiut s. 41
4.5 Konklusion s. 44
5 landsPlanlægning s. 46
5.1 Landsplanlægning og regionale udviklingsstrategier s. 46
5.2 Hvordan kan regional udviklingsstrategi konstrueres? s. 48
6 bæredygtig udvikling – kvalitative visioner s. 49
6.1 Aluminiumssmelteren som generator for bæredygtig byudvikling s. 49
6.2 Hvad er bæredygtig byudvikling? s. 50
7 ataJuartooQ – en vision s. 51
7.1 En bydel i harmoni med det grønlandske landskab og klima s. 54
7.2 En bydel bygget på overskudsenergi s. 54
7.3 En aktiv by hele året s. 54
7.4 En bydel hvor man deler ressourcer s. 55
7.5 En mangfoldig bydel s. 55
3

1 indledning
1.1 aluminiumsProJektet
Landsstyret og det amerikanske aluminiumsselskab Alcoa indgik i maj måned 007 en aftale om at undersøge
mulighederne for at etablere en aluminiumsproduktion i Grønland. Det forventes, at en beslutning om
eventuel placering af anlægget vil blive taget i 008, og at nødvendige aftaler mellem Alcoa og Hjemmestyret
kan indgås inden udgangen af 009.
Hvis projektet realiseres, vil der blive tale om investeringer af en hidtil uset størrelsesorden i Grønland.
Projektet indebærer anlæg af et smelterværk med en produktionskapacitet på cirka 350.000 tons aluminium
årligt. Smelterværket skal forsynes med energi fra et system af vandkraftværker med tilhørende reservoirdæmninger,
tilløbstunneller og transmissionsledninger til smelteren, ligesom der skal etableres havneanlæg
ved værket og ved hvert kraftværk, arbejdsveje og ferskvandstilførsel gennem rørledninger over terræn.
Anlægsarbejderne i forbindelse med kraftværkerne og elforsyning forventes påbegyndt i 010, og anlæg af
smelterværket med havnefaciliteter i 2012, så smelteren kan tages i brug ultimo 2014. Se figur 1.1.
Det anses ikke at være muligt at samle en grønlandsk arbejdsstyrke til etablering af vandkraftværkerne og
smelteren, og der skal derfor etableres en barakby af betydelig størrelse til den udefra kommende arbejdskraft.
Herudover forventes det, at en stor del af arbejdskraften, der skal etablere de nødvendige, permanente
bymæssige strukturer – den såkaldte ”nye bydel” – der vil være en følge af smelteren, også skal bo i barakker.
Projektet skønnes at indebære investeringer på næsten 1.900 mio. dollars til smelteren inklusiv havn, veje
og barakker. Vandkraftdelen inklusiv barakker skønnes at medføre investeringer på godt 850 mio. dollars,
hvilket svarer til en samlet investeringsramme på cirka 15 mia. kr. eller cirka 1,5 gange det grønlandske BNP.
Hertil kommer investeringer til opførelse af en ”ny bydel” med omkring 450 boliger samt offentlig infrastruktur
og offentlige institutioner til at servicere indbyggerne i den ”nye bydel”. (Niras, Økonomiske konsekvenser af
etablering af aluminiumsindustri i Grønland – Analyser af kapaciteten, november 2007).
4
Beslutning / aftaler om etablering
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Etablering af vandkraftværker 1.757 3.514 4.100 3.514 3.514
Etablering af aluminiumssmelteren 1.091 1.949 1.035
Drift af vandkraftværker 2 2 12 30 60 60
Drift af aluminiumssmelteren 9 9 43 341 725 725
Etablering af ”ny bydel” 47 71 71 71 71 71 26
Fig. 1.1 – Faser og arbejdskraftbehov (Niras / Alcoa). Opgørelsen over arbejdskraftbehovet ved etablering af ”nye bydel”
omfatter kun arbejdskraftbehovet for etablering af boliger inkl. veje mm. Offentlig infrastruktur og institutioner er ikke indregnet.

1.2 Formål og metode
Denne rapport har til formål at skabe et overblik over størrelsen og karakteren af de investerings- og anlægsmæssige
udfordringer, der vil være forbundet med etableringen af de nødvendige, permanente bymæssige
strukturer – den såkaldte ”nye bydel” – der vil være en følge af placeringen af smelteren ved Maniitsoq, Nuuk
eller Sisimiut, der er de tre mulige lokaliteter for placering af smelteren.
De tre kommuner har medvirket direkte ved udarbejdelsen af scenarier og beregninger af investeringsbehov
på grundlag af oplæg og besøg til kommunerne i oktober / november 007 og løbende mailkorrespondance
med afklarende spørgsmål frem til 15. januar 008.
Herudover har Landsplanafdelingen under Grønlands Hjemmestyre bidraget med rapportens afsnit om
landsplanlægning.
De smalle tidsfrister har ikke givet mulighed for tilbundsgående vurderinger af investeringsbehov og anlægsøkonomiske
forskelle de tre lokaliteter imellem, men selv om der således knytter sig visse usikkerheder til
prisestimaterne, aftegner hovedtallene i rapporten dog en række vigtige, principielle forskelle de tre lokaliteter
imellem.
Det har derfor også været en vigtig målsætning at sikre en enkel og operationel opbygning af rapporten primært
baseret på bidrag fra de tre kommuner, så det bliver muligt efterfølgende at supplere eller justere de
steder, hvor der måtte vise sig behov.
Rapporten er opbygget med et skalamæssigt hierarki, og indledes med en overordnet beskrivelse af de regionale
udviklingsmuligheder og synergieffekter, der kan opnås med allerede eksisterende eller planlagte
anlæg.
Herefter redegøres der for de fysiske og funktionelle relationer og samspil, der kan opnås mellem den eksisterende
by, den ”nye bydel” og smelteren, og de investeringer, der skal tilvejebringes for at sikre den nødvendige
sammenhæng mellem byen, ”bydelen” og smelteren.
I det efterfølgende afsnit er der – på grundlag af et basisscenarium for det afledte, generelle behov for udbygning
af den ”nye bydel” med boliger og institutioner – redegjort for de overordnede investeringer, der
knytter sig til opbygningen af den ”nye bydel” i henholdsvis Maniitsoq, Nuuk og Sisimiut.
Afsnittet om landsplanlægning danner overgang mellem de ovennævnte afsnit og det afsluttende afsnit om
bæredygtig byudvikling, idet det foreslås, at den historiske skala af den affødte byudvikling udnyttes til at understøtte
projektets samlede bæredygtighed.
Derved bæres projektet i lige så høj grad af kvalitative visioner som af kvantitative parametre.
5

2 regional identitet og overordnede synergieFFek-
ter
Aluminiumsprojektets størrelse og den specifikke smelterplacering vil få stor indvirkning på de regionale dynamikker
og vækstbalancer på landsplan, hvor der vil skabes særlige udviklingsmuligheder og synergieffekter
for det eksisterende bysamfund.
Et af de helt centrale spørgsmål i denne sammenhæng er eksempelvis, om det er ønskeligt, at Grønland
skal følge en monocentrisk eller en polycentrisk regional vækststrategi.
”Der har i en årrække været diskuteret idéer om regionale vækstcentre i Grønland, og debatten er fortsat
i gang. Debatten foregår hovedsageligt med en kommunal optik. Der er nu et stort behov for, at debatten
udvides og igangsættes på nationalt niveau. På det nationale niveau bør der således diskuteres regional udvikling
i et samlet grønlandsk perspektiv som modspil til den kommunale debat, hvor interesserne begrænser
sig til den gældende kommunale administrative afgrænsning” (IMN rapporten, afsnit 4.1.0).
Som oplæg til denne debat, er de tre kommuner anmodet om at beskrive de særlige regionale konsekvenser
og perspektiver, der vil kunne gøre sig gældende ved en smelterplacering i deres kommune ud fra følgende
hovedspørgsmål:
1. Hvilke lokale, regionale og landsplanmæssige udviklingsmuligheder – hvilket koncept – knytter der
sig til lokaliteten i regionalt perspektiv?
2. Hvilke regionale og / eller landsplanmæssige synergieffekter kan der opnås med eksisterende og /
eller planlagte anlæg?
3. Hvilke særlige attraktionsværdier forefindes, og på hvilken måde kan der skabes nye attraktioner i
den enkelte lokalitet?
4. Hvilke konsekvenser med hensyn til boligbyggeri og offentlig service vil en eventuel smelterplacering
i kommunen få for udviklingen i kommunens bygder?
Kommunernes reaktioner på disse spørgsmål fremgår af nedenstående afsnit.
Fig. 2.1 – Figuren viser hvordan planlægning har bevæget sig fra, udelukkende at handle om funktionelle behov, til yderligere
at handle om branding og regional identitet. At præcisere identiteten af forskellige vækstcentre kan være med til
at tiltrække vækst og det kan fokusere brugen af ressourcer. (City Branding)

2.1 maniitsoQ
2.1.1 lokale, regionale og landsplanmæssige udviklingsmuligheder
Udviklingen i Grønland er gradvist blevet koncentreret på færre og færre byer, og de senere år har reelt kun
to byer i Grønland oplevet vækst, nemlig Nuuk og Sisimiut.
Flere lokalsamfund oplever tilbagegang og affolkning, og hvis smelteren placeres i en af nabobyerne, vil det
også blive den sandsynlige konsekvens for Maniitsoq, som ellers rummer store muligheder for udvikling.
Frem for yderligere at accelerere væksten i Nuuk eller Sisimiut ved at placere smelterværket der, vil der ved
placering af smelteren i Maniitsoq skabes et helt nyt vækstcenter, hvorved udviklingen i Grønland spredes.
Med mindre man ønsker et Grønland, hvor al vækst og udvikling er samlet i kun to byer, må smelteren derfor
placeres i Maniitsoq.
Åbentvandsområdet Nuuk-Maniitsoq-Sisimiut er allerede, og bliver i endnu større grad fremover, Grønlands
kraftcenter grundet de naturgivne forhold – besejling hele året, store isfri landarealer med mange mineralforekomster,
meget store vandkraftpotentialer og måske olieforekomster offshore.
I denne udvikling har Maniitsoq været klemt mellem de to vækstbyer Nuuk og Sisimiut.
Ved placering af smelteren i Maniitsoq vil dette kraftcenter styrkes til at omfatte tre driftige samfund med hver
deres profil, Nuuk som administrationsbyen, Sisimiut som den store uddannelsesby og Maniitsoq som center
for industri, minedrift og energiproduktion.
En placering af smelteren på Maniitsoq-øen vil give nær tilknytning til et eksisterende bysamfund, der bliver
således ikke tale om et isoleret ’minesamfund’. Medarbejderne kan tage bilen, bussen eller cyklen på arbejde
og have deres daglige tilværelse i en velfungerende by.
Smelteren vil ligge i en afstand fra byen, der gør det realistisk at udnytte spildvarmen fra aluminiumsproduktionen
til opvarmning af boliger.
Maniitsoq-øen rummer muligheder for at lave en plan, der rækker mange år ud i fremtiden – grundet:
• Øens store, anvendelige kyststrækning med mange havnemuligheder (dybt vand, isfri hele året og i
læ for fremherskende vinde).
• Store anvendelige arealer for boliger, serviceindustri, institutioner og friarealer.
• Alle boliger kan få udsigt til hav og smuk natur, hvilket medvirker til at gøre byen til et attraktivt sted
at slå sig ned.
• Smelterværk og servicevirksomheder kan på grund af øens topografi placeres ude af syne fra boliger,
men stadig meget tæt på byen.
• Store muligheder som fremtidens offshore industrihavn.
• En meget stor del af råstofefterforskningen i Grønland sker i Maniitsoq Kommune.
• Maniitsoqs centrale placering i forhold til de største vandkraftpotentialer medfører både de billigste
og sikreste forsyningslinier.
• Mulighed for vandkraftbaseret el og varme til byen – ligesom Nuuk, Sisimiut og andre byer.
• Begrænsede omkostninger til udvidelse af infrastrukturen – samme overordnede vejanlæg til smelterværk,
servicevirksomheder, boliger, institutioner og friarealer.
• Kun behov for ét enkelt broanlæg – ingen brug for færger/tunneller.
Maniitsoq vil således være det naturlige valg som centrum for industri, minedrift og energiproduktion på vestkysten.
2.1.2 synergieffekter
Kombinationen af smelter, eksisterende og kommende minedrift samt den intensive mineralefterforskning i
området omkring Maniitsoq vil gøre det meget attraktivt for servicevirksomheder at etablere sig i byen.
Ovenstående sammen med de gode havnemuligheder vil også gøre byen attraktiv for en kommende offs-
7

hore industri.
Ved placering af et vandkraftværk i Evighedsfjorden kan kraftværk og kommende diamantmine ved Sarfartooq
benytte samme adgangsvej og kajfaciliteter, og kraftværket kan levere strøm til minen.
Basis for etablering af fast helikopterservice (diamantmine – olivinmine – vandkraftværker).
Yderligere ca. 5% af Grønlands befolkning (Maniitsoq’s nuværende ca. 3.000 mennesker) kommer til at bo i
et vækstområde.
Bedre muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling.
Bedre, mere varieret detailhandel for den enkelte borger.
Mindsker eventuel ”ophedet” økonomivækstrate i andre byer.
2.1.3 attraktionsværdier
Storslåede landskaber - havudsigt fra alle nye boliger. Meget naturskønt område med mange dybe fjorde og
Vestgrønlands højeste fjelde.
Stor naturhavn for fritidssejlere (Ataa).
Stor skærgård og mange fjorde giver alle muligheder for fritidssejlads.
Store muligheder for fiskeri og hav- og landjagt tæt på byen. Tæt på mange fuglekolonier.
Mange muligheder for fritidshytter.
Fremragende terræn til skisport, både langrend og alpin, lige udenfor døren.
Skisportcenteret Apussuit, heliskiing, ørredfisketurisme, hvalsafari.
Et aktivt foreningsliv med mange velfungerende foreninger for idræt o.a.
Med de mange tilflyttere, som smelteren vil medføre, vil der naturligt være basis for opførelse af svømmehal,
multihal, kulturhus m.m.
2.1.4 konsekvenser for kommunens bygder
Den store anlægsaktivitet i byen vil nok dæmpe aktiviteten i bygderne. Det vil blive vanskeligt at få håndværkere
til at tage til bygderne for mindre opgaver.
Affolkning – det må forventes, at unge fra bygderne flytter til byen, hvor mulighederne for job og bolig vil
være langt bedre.
Tilflyttere kan uddannes og får bedre jobmuligheder.
Konsekvensafhjælpning: Maniitsoq skal planlægge en socialpolitik for modtagelse af udefra kommende tilflyttere,
institutioner – skoler – sportshaller – sygehus – socialforvaltningen - etc.
Overordnet må det nok forventes, at udviklingen i bygderne i de tre kommuner vil være nogenlunde den
samme, uanset hvor smelteren placeres.
8

2.2 nuuk
2.2.1 lokale, regionale og landsplanmæssige udviklingsmuligheder
På landsplan. Nuuk er en af de største byer i Arktis og har igennem en længere årrække haft en stadigt fremadskridende
udvikling i befolkningstal, bebyggelse, infrastruktur, erhvervsliv og i udbudet af uddannelsesmuligheder
og kulturelle aktiviteter.
Det er kommunalbestyrelsens overordnede målsætning, at denne udvikling skal fortsætte.
Nuuk skal således videreudvikles som hovedstad og som økonomisk og erhvervsmæssigt kraftcenter, til
gavn for kommunens borgere og for det grønlandske samfund.
En række videregående uddannelsesinstitutioner med tilknyttede kollegier mm. er lokaliseret i Nuuk og understreger
byens betydning som overordnet, landsdækkende uddannelsesby. Kommunalbestyrelsen forventer,
at Nuuk i de kommende år udbygger sin position som Grønlands førende uddannelsesby med etablering
af nye uddannelser og ved udbygning af de allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner; herunder etablering
af den nye Universitetspark.
Som andre eksempler bør nævnes fisker- og fangeruddannelsen, et videnscenter for dette erhvervsområde,
afdeling af Oqaatsinik Ilinniarfik og en nordisk/arktisk efterskole.
På regionalt plan er Nuuk det overordnede knudepunkt for skibsgodstransporten i Midtgrønland og center for
mellemlange uddannelser som handelsskolen, jern- og metalskolen og gymnasium.
Nuuk er endvidere base for Air Greenland A/S´ beflyvning i Midt- og Sydgrønland.
På lokalt plan. Byudviklingen i Nuuk er fastlagt i ”Nuup Kommunea Kommuneplan” for perioden 005- 014,
der åbner op for nye, spændende byudviklingsmuligheder. Indenfor planperioden arbejdes der for fuldførelse
af byudviklingen i Qinngorput, og herefter står valget mellem at fortsætte byudviklingen videre mod syd udover
øerne Aqissersiorfik, Taartunnguaq og Ikaarissat eller at påbegynde et helt nyt bysamfund på Akia.
Placering af en atlantlufthavn og/eller et eventuelt aluminiumssmelterværk vil være en del af beslutningsgrundlaget
for, hvor byudviklingen fortsætter.
2.2.2 synergieffekter
Etablering af et aluminiumssmelterværk nær ved Nuuk vil afstedkomme intensivering af bestræbelserne på
at anlægge en ny atlanthavn på Qeqertat og en udflytning af atlanthavnen til en ny placering på Qeqertat.
Hjemmestyret fortsætter endvidere arbejdet på en forretningsplan for en udvidelse af den nuværende lufthavn
til . 00 meter atlantlufthavn.
I tilfælde af at hjemmestyret og Alcoa skulle vælge at arbejde videre med idéen om etablering af en smelter
på Akia, er det en mulighed, at en placering af atlantlufthavnen i/ved Nuuk må revideres.
Nuuk Kommune har således tidligere udarbejdet en forretningsplan for en atlantlufthavn på Akia.
2.2.3 attraktionsværdier
Nuuk har i dag markante, kulturelle tilbud, eksempelvis landsmuseet, Katuaq, det lokale museum, det grønlandske
teater Silamiut, musikskole, en række kor, og en stor kreds af musikudøvere. Der er desuden mulighed
for at bruge fritiden i svømmehallen Malik, Grønlands eneste golfbane, skisportsfaciliteter ved Quassussuaq
(Lille Malene), idrætsfaciliteter i flere sportshaller mm.
Den erhvervsdrivende fond Sisorarfiit, som driver skiliften samt skiløjperne omkring Nuuk, har sammen med
Nuuk Kommune lagt planer for udbygning af skisportsfaciliteter i form af stolelifte, belyste skiløjper, vandrestier
ind mod Kobbefjorden mm.
For Nuuk er der udarbejdet en dynamisk kulturpolitik og en børne-, ungdoms- og idrætspolitik, hvilket under-
9

streger kommunens store ambitioner for en videreudvikling på dette område.
I den nye plan for byens rekreative områder åbnes der mulighed for indpasning af større rekreative fritidsanlæg
rundt om i Nuuk, eksempelvis yderligere fodboldbaner, gokartbane, skiskydning samt udbygning af stisystemer
for at byens mange, grønne åndehuller kan blive til endnu mere gavn for byens befolkning.
Hvis smelteren anlægges på Akia vil dette ligge ved et meget stort rekreativt område med mange søer og
jomfruelige landskaber.
Derudover er Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden) et af Grønlands mest frugtbare, naturskønne områder med
masser af jagt- og fiskerimuligheder. Nuup Kangerlua har også en link til indlandsisen i bunden af fjorden,
hvor en isbræ vælter smukke isbjerge ud mod Davidsstrædet.
Det må forventes at en placering af smelteren ved Nuuk vil afstedkomme en yderligere opblomstring af turisterhvervet
med nye attraktioner.
2.2.4 konsekvenser for kommunens bygder
Nuuk Kommune har bygder, Qeqertarsuatsiaat beliggende cirka 150 km. syd for Nuuk med cirka 50 indbyggere,
og Kapisillit beliggende cirka 100 km inde i Nuup Kangerlua med cirka 70 indbyggere.
Kapisillits fantastiske beliggenhed i bunden af Nuup Kangerlua ved indlandsisen giver naturlige muligheder
for udbygning af det allerede eksisterende turisterhverv.
3 vandkraftpotentialer ligger i en afstand af blot cirka 50 km. fra Qeqertarsuatsiaat (Kangerluarsussuaq
(Grædefjorden), Qaqqat Akuleriit og Allumersat). Hvis smelteren placeres ved Nuuk kan disse potentialer
muligvis udnyttes, og Qeqertarsuatsiaat vil i den forbindelse kunne udnyttes som knudepunkt til servicering
af eventuelle vandkraftværker i området.
Udover den generelle positive effekt på kommunens erhvervsliv og økonomi en ny, stor industri ved Nuuk vil
resultere i, vil bygderne i lighed med byen få mulighed for beskæftigelse ved drift af vandkraftværkerne og
smelteren.
10

2.3 sisimiut
2.3.1 lokale, regionale og landsplanmæssige udviklingsmuligheder
Sisimiut vil som eksisterende vækstcenter sikre, at Grønland får maksimalt ud af smelteren, uden at landets
samlede udvikling centreres et sted.
Grundidéen om fire regionale vækstcentre på vestkysten kan således fortsætte ved en smelterplacering i
Sisimiut. Dermed vil en balanceret udvikling af regionerne i Nord- og Sydgrønland også sikres i tråd med tankerne
bag kommunalreformen.
Sisimiut har ubegrænsede byudviklingsmuligheder og er infrastrukturelt billigt at placere en smelter ved.
Sisimiuts befolkning er veluddannet og vant til industriarbejde. Byens landsdækkende uddannelsesinstitutioner
kan få synergieffekter ud af et samarbejde med en international aluminiumsfabrik.
Sisimiuts placering væk fra de sydlige lavtryks ustabilitet giver sikre trafikforhold og forsyningssikkerhed.
Kombinationen af atlantlufthavn i Kangerlussuaq og industrihavn i Sisimiut samt vej herimellem vil føre til en
for Grønland positiv udnyttelse af oliepotentialerne i havet nordvest for byen samt landområdet mellem Sisimiut
og Kangerlussuaq.
Det store landområde tilbyder også aluminiumsmedarbejderne nogle unikke fritidsoplevelser som hundeslæde,
langrend, vandring langs den verdensberømte Arctic Circle Trail mm.
Kommunens pasningsgaranti og byens gode fritidsfaciliteter samt integreringen af den nye bydel Akia med
den eksisterende by sikrer, at nye borgere og aluminiumsmedarbejderne kan leve et trygt liv.
Kommunens bygder vil i høj grad kunne få glæde af udviklingen, hvis en vej forbinder Sarfannguit med smelterplaceringen
eller en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq anlægges for sikkert at transportere smeltermedarbejderne
til og fra landet.
2.3.2 synergieffekter
Placering. Sisimiut er Grønlands andenstørste by og et af landets betydeligste vækstcentre.
Sisimiut er strategisk godt placeret på vestkysten, hvor det isfrie landområde er størst.
Det store landområde med forholdsvis bløde bakker betyder, at Sisimiut har landets bedste tilgængelighed
med gode, billige arealer og udvidelsesmuligheder for boliger og erhverv.
Samtidig giver det nem og billig adgang fra by til smelter ved Sisimiut lokaliteterne.
Uddannelse og arbejdsmarked. Sisimiut er hjemsted for de landsdækkende uddannelsessteder Sanaartornermik
Ilinnairfik (Bygge- og Anlægsskolen), ARTEK og Sprogcentret.
Netop uddannelse indenfor håndværksfagene, mineentreprenører, arktiske ingeniører og sprog harmonerer
godt med aluminiumsindustriens behov.
Samtidig har udbygningen af kollegier fra hjemmestyre, kommune og privat side medført, at Sisimiut har landets
mest moderne kollegiekapacitet.
Det nye innovationscenter indenfor byggeri, miljø og energi vil kunne arbejde sammen med smelterværket
og dets medarbejdere om nye teknologiske løsninger.
Sisimiut har som traditionel arbejderby en stor fiskeindustri, hvis medarbejdere forholdsvis nemt kan omskoles
til aluminiumsindustrien
Sisimiut ligger både fysisk og kulturelt tæt på Nordgrønland, der har en stor arbejdskraftreserve, der vil blive
nødvendig på smelterværket
11

Vejr og infrastruktur. Sisimiut er beskyttet af Maniitsoq Iskappe mod lavtryk sydfra, hvilket betyder, at Sisimiut
er begunstiget af et bedre vejr med mindre nedbør, mindre vind og færre tågedage end lokaliteter længere
sydpå.
Sisimiut Lufthavn har dermed forholdsvis god regularitet.
Længere inde i landet og væk fra kysten er vejret endnu bedre, og Sisimiut er tæt på Kangerlussuaqs internationale
lufthavn og dets meget høje regularitet.
Mulige infrastrukturelle synergieffekter. Sisimiut kan forbindes med vej til Kangerlussuaq og dermed den international
lufthavn med høj regularitet.
Denne vej vil medføre økonomiske og miljømæssige besparelser for eksisterende og kommende trafik.
Vejen vil føre til udvikling af erhvervsmæssige potentialer som eksport af flyfrisk fisk, landpattedyr, rent is og
vand fra indlandsisen samt forskning, mineraludvinding og ikke mindst turisme.
Transmissionslinien fra vandkraftværkerne til smelterværket vil med økonomisk fordel kunne føres langs
denne vej
Udbygning af Sisimiuts infrastruktur og dermed vestkystens nordligste isfrie havn vil kunne kombineres med
supply base havn for den eksisterende olieefterforskning og muligvis olieudvinding i havet ud for byen.
Smeltersite 1’s nærhed til Sisimiut kan betyde, at den planlagte havneudbygning i Sisimiut by ikke bliver nødvendig,
da smelterhavnen kan bruges godsmæssigt af Sisimiut by.
Mulige energimæssige synergieffekter. Smeltersite 1’s nærhed til Sisimiut og den ”nye bydel” kan anvendes
til at udnytte spildvarmen fra smelteren.
Med elektricitet fra både det nye bynære vandkraftværk og de kommende storvandkraftværker behøver Sisimiut
ikke længere at have et oliebaseret nødkraftværk stående.
Transmissionslinien vil komme til at gå lige forbi Sarfannguit ligesom landets største bygd Kangerlussuaq
forholdsvis billigt kan kobles til energien fra vandkraftværkerne.
2.3.3 attraktionsværdier
Områdets attraktionsværdier. Sisimiuts berømte driftighed med eksempelvis opstart af landets første henkogningsfabrik,
værft, højskole og Arctic Circle Race.
Det store bagland har betydelige, rekreative fordele med hundeslæde, snescooter, langrend, skiskydning,
alpinbakke, vandring, gletscher, rensdyr og moskusokser.
Sisimiuts beliggenhed ud til store fjordsystemer og ørredelve kan med jolle og båd ligeledes benyttes rekreativt.
Vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq vil give endnu bedre adgang til de mange rekreative muligheder i
bagland.
Byens attraktionsværdier. Sisimiut har pasningsgaranti i daginstitutioner.
Der findes mange gode fritidsfaciliteter i Sisimiut, og i forhold til de øvrige byer kan særligt nævnes et nyt kulturhus
med biograf samt en musikskole og et svømmebad.
Sisimiut har en god blanding af såvel ældre og nye som offentlige og private boliger samt en overskuelig boligventeliste.
Den nye bydel på Akia er allerede under opførelse, så aluminiumsindustriens medarbejdere ikke bliver isoleret
i forhold til eksisterende by.
1

2.3.4 konsekvenser for kommunens bygder
Såfremt smelterplaceringen bliver site vil det kun være 10 km fra Sarfannguit, hvorfor det vil være attraktivt
at bo i bygden og arbejde på smelteren. Det kan betyde, at bygden vokser betragteligt. Samtidig vil tilgængeligheden
mellem by og bygd forbedres med vej, så byens serviceniveau kan opnås med en ½-1 times kørsel.
Såfremt en placering af smelteren i Sisimiut medfører, at der anlægges vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq,
vil bygderne Sarfannguit og Kangerlussuaq blive koblet tættere på byen. Serviceniveauet og antallet af
arbejdspladser vil stige på grund af erhvervspotentialerne med vejen.
Modsat disse direkte effekter for Sarfannguit og Kangerlussuaq, vil der næppe være nogen effekt for Itilleq
ved smelterplaceringerne 1 og .
13

2.4 konklusion
Som det fremgår, har alle tre lokaliteter en række oplagte kvaliteter og udviklingsmuligheder, som en smelterplacering
kan understøtte.
I Maniitsoq eksempelvis,
• at der kan skabes et helt nyt vækstcenter, så udviklingen spredes og kommer til at omfatte yderligere
5% af Grønlands befolkning,
• at den bynære smelterplacering giver nem og billig forbindelse mellem by og smelter, og
• at byens centrale placering i forhold til vandkraftpotentialerne giver korte og dermed billige elforsyningslinier.
I Nuuk eksempelvis,
• at byen kan udvikles som kraftcenter i Grønland og Arktis til gavn for landet som helhed,
• at byen kan videreudvikles som trafikalt knudepunkt med atlanthavn og atlantlufthavn, og
• at byen kan udbygge sin position som universitets- og uddannelsesby og kulturelt center på landsplan.
I Sisimiut eksempelvis,
• at Grønland får maksimalt ud af smelteren uden at landets udvikling centreres eet sted, så der opnås
en balanceret regional udvikling,
• at de ubegrænsede byudviklingsmuligheder og nemme adgang til smelteren giver overskuelige infrastrukturelle
udfordringer, og
• at kombinationen af atlantlufthavn i Kangerslussuaq, industrihavn i Sisimiut og vej herimellem indeholder
en række erhvervspotentialer.
En mere konkret vurdering af perspektiverne i disse kvaliteter og udviklingsmuligheder forudsætter dog, at
der opnås en nærmere landsplanmæssig afklaring af, i hvilket omfang det er økonomisk og politisk ønskeligt
at fastholde den regionale udvikling på de nuværende vækstcentre Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat,
eller enten at sprede udviklingen på en ny flercentret struktur bestående af Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut
og Ilulissat, eller at satse på udvikling af eet stærkt vækstcenter i Nuuk. Se fig. 2.2. og 5.1.
14
1997 2007 Udvikling
Qaqortoq by 3.099 3.238 + 4,5 %
Nuuk by 12.909 14.719 + 14,0 %
Maniitsoq by 3.011 2.842 - 5,6 %
Sisimiut by 5.116 5.344 + 4,5 %
Ilulissat by 4.168 4.512 + 8,3 %
Alle byer 45.351 47.000 + 3,6 %
Fig. 2.2 – Bybefolkningens udvikling 1997 – 2007 (Kilde: Grønlands Statistik)

3 byen, ”ny bydel” og smelteren – sammenhæng og ny
inFrastruktur
Ved hver af de tre bymæssige alternativer for placering af smelteren er der udpeget tre konkrete sites for en
smelterplacering, og det forventes, at den endelige beslutning af smelterplaceringen vil blive truffet under
Landstingets forårssamling 008.
I ovenstående afsnit er en række overordnede aspekter belyst i relation til de tre bymæssige placeringsalternativer,
og i forlængelse heraf er de tre kommuner anmodet om at redegøre for følgende forhold:
1. Den fysisk/funktionelle relation mellem byen, den ”nye bydel” og smelteren.
2. Den estimerede, samlede investering, der skal tilvejebringes for at sikre sammenhæng mellem byen,
den ”nye bydel” og smelteren.
Som tidligere nævnt er begrebet ”ny bydel” en sammenfattende betegnelse for det antal boliger, institutioner,
veje mm., der skal etableres som en direkte følge af placeringen af aluminiumssmelteren i nærområdet. Det
er ikke forventningen, at den ”nye bydel” kun skal bebos af personer med tilknytning til aluminiumsværket,
men at den ”nye bydel” på sigt vil blive en integreret del af den samlede bymæssige bebyggelse ved den
valgte lokalitet.
byen
Fig. 3.1 – byen, den ”nye bydel” og smelteren
den nye bydel
smelteren
15

3.1 maniitsoQ
3.1.1 befolkningsforhold
Befolkningstallet i Maniitsoq by er i 10-års perioden 1997- 007 faldet med 5, %, hvor udviklingen på landsplan
i samme periode er vokset med 1, %. Maniitsoq kommune udgjorde per 007 cirka ,3% af Grønlands
befolkning. Se figur 3.2.
1
1997 1999 2001 2003 2005 2007 %
Maniitsoq by 3.011 2.957 2.928 2.899 2.859 2.842 - 5,6
Atammik 227 231 215 233 218 222 - 0,4
Napasoq 140 117 111 111 97 105 - 25,0
Kangaamiut 507 486 491 438 414 376 - 25,8
IALT 3.885 3.791 3.745 3.681 3.588 3.545 -8,8
Fig. 3.2 – Befolkningstallets udvikling i Maniitsoq kommune 1997 – 2007 (Grønlands Statistik)
Baggrunden for denne udvikling skyldes især lukningen af fiskefabrikken, men det må også anses at være af
betydning, at Maniitsoq geografisk ligger i klemme imellem de to vækstbyer Nuuk mod syd og Sisimiut mod
nord.
Den faldende befolkningsudvikling ser dog ud til at være stoppet blandt andet på grund af olivinminen og øvrige
mineralaktiviteter i kommunen.
I dag bor cirka 80% af befolkningen i Maniitsoq by og den resterende 0% af befolkningen i de tre bygder,
Attammik, Napasoq og Kangaamiut.
Det er i nedenstående afsnit 4 beregnet, at en placering af smelteren ved Maniitsoq kan medføre en befolkningstilvækst
på op til 1.300 personer svarende til en befolkningstilvækst (i den ”nye bydel”) på cirka 4 % i
forhold til det nuværende befolkningstal i Maniitsoq by.
3.1.2 boligforhold
Per 1. januar 007 var der i alt 1.507 boliger i Maniitsoq kommune, heraf 1.187 i byen og 3 0 i bygderne.
I forhold til det beregnede boligbehov (PB 0) var der per 1. januar 004 et boligefterslæb på i alt 15 boliger
svarende til cirka 15% af den eksisterende boligmasse på daværende tidspunkt.
Det er i nedenstående afsnit 4 beregnet, at en placering af smelteren ved Maniitsoq kan medføre behov for
opførelse af yderligere op til 470 boliger i den ”nye bydel” svarende til en forøgelse af boligbestanden i byen
på cirka 40%.
3.1.3 Fysisk/funktionel relation mellem byen, den ”nye bydel” og smelteren.
Maniitsoq Kommunes tre forslag til placering af smelteren ligger alle på Maniitsoq øen, nord for byen i henholdsvis
3,9 km. (forslag A), 7,9 km. (forslag B) og 11 km. (forslag C) afstand fra byen. Forslag A og B ligger
på øens østside, mens forslag C ligger i bugten Kangerluk på øens nordside. Se figur 3.3.
En placering på Maniitsoq øen minimerer omkostningerne til infrastruktur, da der ikke er behov for dyre
færge- eller tunnelløsninger, og smelteren vil ligge i en passende afstand fra byen, således at medarbejderne
nemt og hurtigt kan komme til og fra arbejde, men uden at værket vil kunne mærkes i byen.
Adgangsvejen til smelteren vil, uanset hvilken placering der vælges, gå via en bro over mundingen af Ataabugten.
Denne vej vil samtidig udgøre adgangsvej til den ”nye bydel”, som ligger på øens østside nord for

Vejstrækning fra eksisterende
bydel ca. 11km
Kajanlæg
Site C
Fig. 3.3 – Maniitsoq by, Maniitsoq ”ny bydel” og smeltersites (Maniitsoq Kommune)
Vejstrækning fra eksisterende
bydel ca. 8 km
Site B
Site A
Bro over Ataa
150m
Transmisionsledning
for el.
“Ny bydel”
Maniitsoq
Kajanlæg
Kajanlæg
Vejstrækning fra
eksisterende
bydel ca. 4 km
1km
17

den nuværende bymæssige bebyggelse. Vejen vil desuden åbne mulighed for etablering af nye erhvervsarealer
i Ataa-bugten.
Den ”nye bydel” vil ligge fysisk adskilt fra den eksisterende by på grund af topografien og vil udgøre et naturligt
forbindelsesled mellem smelteren og den eksisterende by.
Adgangsvejen vil gå fra den nuværende by, via det gamle stenbrud, nordpå gennem en naturlig kløft frem
til den ”nye bydel”. Herfra fortsætter den via broen over Ataa til site A, B eller C. På længere sigt kan den af
sikkerhedshensyn suppleres med en sekundær adgangsvej mellem den gamle og den ”nye bydel” via Kirkegårdsbugten
langs kysten.
Udover den ”nye bydel” er der stadig udbygningsmuligheder ved Ungusivik i byens sydøstlige ende. Samlet
er der ved Ungusivik og den ”nye bydel” skitseret nye boligområder på ca. 0 ha. Til sammenligning fylder
boligområderne Ivissuaateralaa, Tunoqqusaaq og Annertusoq med i alt 3 7 boliger ca. 4,4 ha tilsammen. Se
figur 3.4.
Der vil altså være rigelig plads til den nødvendige udvidelse af boligmassen. Yderligere vil vejen til smelteren
åbne adgang til hele øens østside, som er meget velegnet til yderligere bebyggelse, hvis behovet opstår.
Fig. 3.4 – Maniitsoq ”Forlandet” med boligområderne Ivissuaateralaa, Tunoqqusaaq og Annertusoq med i alt 367 boliger
omfatter et areal på cirka 4,4 ha. (Maniitsoq Kommune)
18
Ungusivik
6,6 ha
40 boliger
Maniitsoq
Mod smelteren
Ivissuaateralaa
1,1 ha
117 boliger
Annertusoq
1,9 ha
164 boliger
Tunoqqusaaq
1,3 ha
86 boliger
500m

Byen har to vandsøer. Vandsø 1 og Vandsø , der er indbyrdes forbundet med en pumpeledning. Vandværket
ligger sydligst ved Vandsø 1, og søerne har rigelig kapacitet til at forsyne byen såvel som den ”nye bydel”.
Før fiskefabrikkens lukning producerede vandværket 1540 m 3 /døgn, mens det nuværende forbrug kun er på
500 m 3 /døgn. Der er altså en meget stor overkapacitet, og volumen af vandsø kan desuden nemt forøges
ved at forhøje en lille dæmning. Der bør måske etableres et ekstra vandværk ved vandsø i tilknytning til
den ”nye bydel”, frem for at pumpe vandet den lange vej fra det eksisterende vandværk.
Som vandforsyning til smelteværket er det tanken at anvende den store sø i bunden af fjorden Kangerluk
mellem de tre sites.
Byens nuværende elværk bliver i 2009 afløst af et helt nyt elværk. I projekteringen af det nye elværk er der
taget højde for, at kapaciteten kan forøges til forsyning af den ”nye bydel”.
Smelterværket vil ligge i en sådan afstand fra den ”nye bydel” (henholdsvis ca. 3, 7 eller 10 km afhængig af
valg af site), så det er realistisk at udnytte spildvarmen til opvarmning ved at trække en forsyningsledning fra
smelterværket til den ”nye bydel”.
Til sammenligning leverer byens forbrændingsanlæg varme til fjernvarmenettet gennem en 1,5 km lang ledning.
Varmen kan enten sælges til Nukissiorfiit, som det er tilfældet med forbrændingsanlægget, eller smelterværket
kan eventuelt fungere som selvstændig varmeleverandør til den ”nye bydel”.
Den eksisterende bys varmeforbrug er stort set dækket gennem spildvarmen fra elværket og forbrændingsanlægget,
så det vil næppe være rentabelt at føre ledningen videre fra den ”nye bydel” til den eksisterende
by.
3.1.4 estimeret samlet investering
I figur 3.5 er anslået de nødvendige investeringer for at skabe sammenhæng mellem Maniitsoq by, den ”nye
bydel” og de alternative smeltersites.
SMELTErSITE A SMELTErSITE B SMELTErSITE C
Bro over Ataa 150 m 51 mio 150 m 51 mio 150 m 51 mio
Vej fra stenbrud til site 3,9 km 27 mio 7,9 km 55 mio 11,0 km 77 mio
Sekundærvej, Kirkegårdsbugten 1, 0 km 7 mio 1,0 km 7 mio 1,0 km 7 mio
Vandledning til smelter 1,1 km 4 mio 3,0 km 12 mio 4,5 km 18 mio
IALT 89 mio 125 mio 153 mio
Fig. 3.5 – Investeringsoversigt, Maniitsoq sites
19

3.2 nuuk
3.2.1 befolkningsforhold
Befolkningstallet i Nuuk by er i 10-års perioden 1997- 007 vokset med 14%, hvor udviklingen på landsplan
i samme periode er vokset med 1, %. Nuuk kommune udgjorde per 007 cirka , % af Grønlands befolkning.
Se figur 3.6.
0
1997 1999 2001 2003 2005 2007 %
Nuuk by 12.909 13.169 13.649 13.884 14.501 14.719 14,0
Qeqertaarsuatsiaat 256 265 269 270 273 248 - 3,1
Kapisillit 121 114 109 97 88 68 - 43,8
IALT 13.300 13.566 14.041 14.265 14.874 15.047 13,1
Fig. 3.6 – Befolkningstallets udvikling i Nuuk kommune 1997 – 2007 (Grønlands Statistik)
Baggrunden for denne udvikling skyldes især en stigende tilflytning til Nuuk by.
I dag bor cirka 98% af befolkningen i Nuuk by og den resterende % af befolkningen i de to bygder, Qeqertaarsuatsiaat
og Kapisillit.
Det er i nedenstående afsnit 4 beregnet, at en placering af smelteren ved Nuuk kan medføre en befolkningstilvækst
på op til 1.300 personer svarende til en befolkningstilvækst (i den ”nye bydel”) på cirka 9% i forhold
til det nuværende befolkningstal i byen.
3.2.2 boligforhold
Per 1. januar 007 var der i alt 5.954 boliger i Nuuk kommune, heraf 5.78 i byen og 17 i bygderne.
I forhold til det beregnede boligbehov (PB 0) var der per 1. januar 004 et boligefterslæb på i alt .000 boliger
svarende til cirka 37% af den eksisterende boligmasse i kommunen på daværende tidspunkt.
Det er i nedenstående afsnit 4 beregnet, at en placering af smelteren ved Nuuk kan medføre behov for opførelse
af yderligere op til 475 boliger i den ”nye bydel” svarende til en forøgelse af boligbestanden i Nuuk by
på cirka 8%.
3.2.3 Fysisk/funktionel relation mellem byen, den ”nye bydel” og smelteren.
Nuuk Kommune har foreslået mulighed for at placere smelteren enten på øen Ikaarissat syd for Nuuk eller
på Akia, hvor der er foreslået to lokaliteter se figur 3.7.
Med den befolkningsmæssige udvikling der har været i Nuuk de senere år, anses en placering af smelteren
i Nuuk ikke at indebære væsentlige ændringer af befolkningsudviklingen og den planlagte udbygning af bystrukturen
som fastlagt i kommuneplanen.
3.2.3.1 ikaarissat
En placering på Ikaarissat syd for Nuuk vil indebære inddragelse af 4 mindre øer. Der kan etableres fast vejforbindelse
til Nuuk by ved etablering af et system af tunneller og broer. Køreafstanden fra bymidten vil være
cirka 1 km.
Det vil således være nødvendigt at føre vejen i en tunnel igennem den sydvestligste side af fjeldet Store
Malene og frem til næsset Siorarsiorfik, en bro til øen Aqissersiorfik, dæmning til øen Taartunnguaq og yderli-

Havn
Akia
Iviangiusat
Timaat
“Ny Bydel”
Qaquk
Maalutup
Timaa
Færge
Qeqertarsuaq
Ikaarissat
Fig. 3.7 – Nuuk by, Nuuk ”ny bydel” og smeltersites (Nuuk Kommune)
Havn
Havn
Pikiulleq
Nuuk
Taartunnguaq
“Ny bydel”
Qinngorput
Aqissersiorfik
“Ny bydel”
Maalutu
1km
1

gere en bro til Ikaarissat.
El og ferskvand kan fremføres i kombination med vejanlægget.
Smelterens behov for ferskvand kan dækkes med fornøden udvidelse af det eksisterende vandressourceopland.
3.2.3.2 akia (maalutup timaa)
Placeringen på Akia ved Maalutup Timaa ligger i en afstand af cirka 10 km. i luftlinie nord for Nuuk og forudsætter,
at der etableres en færgeforbindelse mellem Nuuk by og smelterværket. Placeringen kan koordineres
med planerne om etablering af en international lufthavn på Akia.
Sejltiden er anslået til at vare cirka 30 minutter, og det er vurderingen, at kontakten til Nuuk bymidte ikke
svækkes væsentligt.
Der er rigelige ferskvandsressourcer i et potentielt vandindvindingsområde umiddelbart vest for smeltersitet.
3.2.3.3 akia (iviangiusat timaat)
Placeringen på Akia ved Iviangiusat Timaat ligger i en afstand af cirka 10 km. i luftlinie nordvest for Nuuk og
forudsætter, at der etableres en færgeforbindelse mellem Nuuk by og en ny havn, hvorfra der skal etableres
en 4 km. lang vejforbindelse til værket. Placeringen kan koordineres med planerne om etablering af en international
lufthavn på Akia.
Sejltiden er anslået til at vare cirka 45 minutter, og det er vurderingen, at kontakten til Nuuk bymidte ikke
svækkes væsentligt.
Der er rigelige ferskvandsressourcer i et potentielt vandindvindingsområde cirka 3 km. nordøst for smeltersitet.
3.2.4 estimeret samlet investering
Nuuk Kommune har undersøgt 5 scenarier for etablering af en sammenhæng mellem den eksisterende by,
den ”nye bydel” og smelteren, idet begge smelterplaceringer på Akia indebærer to muligheder for etablering
af den ”nye bydel”, nemlig i forlængelse af den eksisterende byudvikling i Qinngorput eller ved etablering af
et nyt bysamfund ved smelteren på Akia. Se figur 3.8.
SCENArIUM SMELTErpLACErINg ”Ny ByDEL” - pLACErINg
1 Ikaarissat Qinngorput
2
Qinngorput
Maalutup Timaa
3 Akia ved smelter
4
Qinngorput
Iviangiusat Timaat
5 Akia ved smelter
Fig. 3.8 – Scenarier for placering af den ”nye bydel”
I den teknisk/økonomiske analyse af byudviklingsmuligheder i Nuuk, ”Nuuk 2050” (oktober 000), er der
foretaget anlægsøkonomiske beregninger af en række af de ovenfor nævnte infrastrukturanlæg.

Ikaarissat. Nedenstående overslag, figur 3.9 er udarbejdet på grundlag af den teknisk/økonomiske analyse.
Tunnel Qinngorput - Siorarsiorfik 60 mio
Vej over Siorarsarfik 16 mio
Bro og dæmning til Aqissersiorfik 388 mio
Vej over Aqissersiorfik 13 mio
Dæmning til Taartunnguaq 11 mio
Vej over Taartunnguaq 33 mio
Bro og dæmning til Ikaarissat 587 mio
Vej til smelteren på Ikaarissat 20 mio
IALT (1999) 1.128 mio
IALT (2007: 1.128x1,2 (grønlands Hjemmestyre, Indeks for vej- og ledningsarbejder) 1.350 mio
Hertil
primærvej, 1 km. (Qinngorput) 7 mio
Vandledning til smelter, 10 km 40 mio
IALT 1.397 mio
Fig. 3.9 – Scenarium 1 (Ikaarissat), samlet investering
En del af disse udgifter kan på sin vis betragtes som investeringer i byggemodning af byarealer på Siorarsiorfik,
Aqqissersiorfik og Taartunnguaq, som i kommuneplanen er udlagt som byarealer på længere sigt,
men med den store boligrummelighed der er i de eksisterende bystrukturer i Nuuk og Qinngorput i dag (cirka
. 00 boliger), vil der dog ikke være behov for en byggemodning af disse arealer i en lang årrække.
Maalutup Timaa. Ved en smelterplacering ved Maalutup Timaa er der vurderet to scenarier, scenarium , der
indebærer etablering af den ”nye bydel” i Qinngorput og scenarium 3, der indebærer etablering af den ”nye
bydel” ved smelteren.
Udfordringen vil for såvel scenarium som scenarium 3 være at etablere en stabil færgeforbindelse mellem
Nuuk by og Akia. Forbindelsen bør vurderes i sammenhæng med planerne om etablering af en international
lufthavn på Akia.
I nedenstående overslag er det forudsat, at
• smelteren etablerer havn,
• færgefarten baseres på konceptet til lufthavnen på Akia,
• havnefaciliteterne i Nuuk etableres på Qeqertat,
• havnefaciliteterne på Akia etableres i henhold til rapporten om lufthavnen på Akia.
De årlige driftsudgifter til færgefarten er beregnet til cirka 55 mio kr.
Færgeleje, Qeqertat 103 mio
Færgeleje, Akia 89 mio
Færger 288 mio
primærveje, 1 km. (Qinngorput) 7 mio
Vandledning til smelter, 5 km. 20 mio
IALT 507 mio
Fig. 3.10 – Scenarium 2 (Maalutup Timaa / Qinngorput ”ny bydel”), samlet investering
3

Færgeleje, Qeqertat 103 mio
Færgeleje, Akia 89 mio
Færger 288 mio
primærveje, 1 km. (Akia) 7 mio
Vandledning til smelter, 5 km. 20 mio
IALT 507 mio
Fig. 3.11 – Scenarium 3 (Maalutup Timaa / Akia ”ny bydel”), samlet investering
Iviangiusat Timaat. Ved en smelterplacering ved Iviangiusat Timaat er der vurderet to scenarier, scenarium
4 (der er principielt identisk med scenarium ), der indebærer etablering af den ”nye bydel” i Qinngorput, og
scenarium 5 (der er principielt identisk med scenarium 3), der indebærer etablering af den ”nye bydel” ved
smelteren. De marginale forskelle er kortere sejltid og kortere vandledning i scenarierne 4 og 5 end i scenarierne
og 3, samt behov for etablering af vej mellem havn og smelter (4 km.).
Udfordringen ved scenarium 4 og scenarium 5 vil (tilsvarende scenarierne og 3) være at etablere en stabil
færgeforbindelse mellem Nuuk by og Akia. Forbindelsen bør vurderes i sammenhæng med planerne om
etablering af en international lufthavn på Akia.
Alternativet for færgeoverfarten kunne være transport med helikopter af medarbejderne. På grund af den
vejrligt betingede regularitet vil der være 20-30 dage om året, hvor beflyvning ikke vil være muligt. De årlige
driftsudgifter til færgefarten er beregnet til cirka 55 mio kr.
Færgeleje, Qeqertat 103 mio
Færgeleje, Akia 89 mio
Færger 288 mio
primærveje, 1 km. (Qinngorput) 7 mio
Vandledning til smelter, 3 km. 12 mio
Vej (havn – smelter), 4 km. 28 mio
IALT 527 mio
Fig. 3.12 – Scenarium 4 (Iviangiusat Timaat / Qinngorput ”ny bydel”), samlet investering
Færgeleje, Qeqertat 103 mio
Færgeleje, Akia 89 mio
Færger 288 mio
primærveje, 1 km. (Akia) 7 mio
Vandledning til smelter, 3 km. 12 mio
Vej (havn – smelter), 4 km. 28 mio
IALT 527 mio
Fig. 3.13 – Scenarium 5 (Iviangiusat Timaat / Akia ”ny bydel”), samlet investering
En samlet oversigt er vist på figur 3.14.
SCENArIUM SMELTErpLACErINg ”Ny ByDEL” - pLACErINg SAMLET oVErSLAg
1 Ikaarissat Qinngorput 1.397 mio
2
3
Maalutup Timaa
Qinngorput
Akia ved smelter
507 mio
507 mio
4
5
Iviangiusat Timaat
Qinngorput
Akia ved smelter
527 mio
527 mio
Fig. 3.14 – Samlet oversigt over anlægsudgifter for etablering af forbindelse mellem eksisterende by, ”ny bydel” og smelter
4

3.3 sisimiut
3.3.1 befolkningsforhold
Befolkningstallet i Sisimiut by er i 10-års perioden 1997- 007 vokset med 4,5%, hvor udviklingen på landsplan
i samme periode er vokset med 1, %. Sisimiut kommune udgjorde per 007 cirka 10,8% af Grønlands
befolkning. Se figur 3.15.
1997 1999 2001 2003 2005 2007 %
Sisimiut by 5.116 5.149 5.166 5.263 5.350 5.344 4,5
Itilleq 128 121 135 133 123 132 3,1
Sarfannguit 120 115 113 118 127 131 9,2
Kangerlussuaq - - 481 510 509 533 -
IALT 5.364 5.385 5.895 6.024 6.109 6.140 14,5
Fig. 3.15 – Befolkningstallets udvikling i Sisimiut kommune 1997 – 2007 (Grønlands Statistik)
Den kraftige stigning i det samlede befolkningstal i Sisimiut kommune skyldes, at Kangerlussuaq blev lagt
ind under Sisimiut kommune i 001.
I dag bor cirka 87% af befolkningen i Sisimiut by og den resterende 13% af befolkningen i de tre bygder, Itilleq,
Sarfannguit og Kangerlussuaq.
Det er i nedenstående afsnit 4 beregnet, at en placering af smelteren ved Sisimiut kan medføre en befolkningstilvækst
på op til 1.300 personer svarende til en befolkningstilvækst (i den ”nye bydel”) på cirka 4% i
forhold til det nuværende befolkningstal i byen.
3.3.2 boligforhold
Per 1. januar 007 var der i alt .038 boliger i Sisimiut kommune, heraf 1.913 i byen og 1 5 i bygderne.
I forhold til det beregnede boligbehov (PB 0) var der per 1. januar 004 et boligefterslæb på i alt 855 boliger
svarende til cirka 38% af den eksisterende boligmasse i kommunen på daværende tidspunkt.
5

Det er i nedenstående afsnit 4 beregnet, at en placering af smelteren ved Sisimiut kan medføre behov for opførelse
af yderligere op til 485 boliger i den ”nye bydel” svarende til en forøgelse af boligbestanden i Sisimiut
by på cirka 5%.
3.3.3 Fysisk/funktionel relation mellem byen, den ”nye bydel” og smelteren.
Den ”nye bydel” vil være en del af den allerede planlagte udvidelse af den eksisterende by, Akia, der kan
rumme knap .000 boliger.
Der er allerede etableret broforbindelse mellem Akia og den eksisterende by, og der er yderligere planlagt en
omfartsvej fra Akia mod øst, så der kan skabes en ringvejsforbindelse om Ulkebugten med forbindelse til den
planlagte vej mellem Sisimiut og Kangerslussuaq. Akia er således en integreret del af Sisimiut by med kommende
bycenter, gode trafik- og fritidsforhold, egne stier, snescooter- og hundeslædespor til baglandet.
Site 1a og 1b kan forbindes med vej på henholdsvis 4 km og 7 km fra eksisterende lufthavnsvej, se figur
3.17.
Site 2a og 2b kan forbindes med vej på henholdsvis 30 km og 33 km til eksisterende by, se figur 3.18. Site
a ligger kun 4 km fra den planlagte vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq og kan forholdsvis nemt forbindes
med vejen. Site b ligger på den planlagte vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.
Vand til smelter kan ved site 1a og 1b fås fra enten udnyttelse af afstrømning i området eller fremførelse af
vandledning fra eksisterende by langs ovennævnte vej.
Vand til smelter kan ved site a fås fra enten udnyttelse af afstrømning i området eller via vandledning på
km fra Utoqqaat søen.
Vand til smelter kan ved site 2b fås direkte fra afløb fra Utoqqaat søen.
Det er ikke muligt at estimere udgifterne til indvindning af vand til smelteren i nærområdet for site 1 og for
site a, da der højest sandsynligt skal bygges dæmninger, hvorfor kendskab til terræn og jordbundforhold i
nærområdet er påkrævet. Det er muligt, at det er billigere at føre vandledning fra henholdsvis eksisterende
vandsø i Sisimiut til site 1 og fra Utoqqaat søen til site a.
Eventuel spildvarme fra aluminiumssmelteren kan forholdsvis billigt føres til både den ”nye bydel” og til Sisimiut
by.
Site 1
SISIMIUT
E/N: 378.319,20 / 7.432.490,90
Site 2
Sarfannguaq
E/N: 406.109,70 / 7.425.094,90
Transmission line
Sarfartoq
Road
Power plant
Tasersiaq
Power plant
Kangerlussuaq
Tasersuaq
Fig. 3.16 – Smeltersites, Sisimiut. Site 3 i bunden af Itilleq fjorden er ikke længere relevant (Sisimiut Kommune)
50km

1a
1b
E/N: 379.076,52
/ 7.434.591,58
E/N: 378.597,24
/ 7.430.973,10
Vandl VV andløøbb
Lufthavn
Fig. 3.17 – Site 1a og 1b og ”ny bydel” (Sisimiut Kommune)
“Ny bydel”
Midlertidig arbejderby
E/N: 384.155,60
/ 7.428.377,07
Sisimiut
1km
7

8
Kajanlæg
E/N: 405.924,60
/ 7.425.868,22
2a
Fig. 3.18 – Site 2a og 2b (Sisimiut Kommune)
Sisimiut 24 km
Road
E/N: 409.686,08
/ 7.424.085,16
Kajanlæg
Tunneller, broer, færger eller anden større infrastruktur er ikke nødvendigt.
3.3.4 estimeret samlet investering
2b
Midlertidig arbejderby
E/N: 409.427,62
/ 7.426.996,37
Sarfannguaq
11 km
I figur 3.19 er anslået de nødvendige investeringer for at skabe sammenhæng mellem Sisimiut by, den ”nye
bydel” og de alternative smeltersites.
Som normtal er anvendt mio kr. per 1.000 meter vej og 4 mio kr. per 1.000 meter vandledning.
Den samlede investering afhængig af smeltersite er således beregnet til:
1km
SMELTErSITE 1A SMELTErSITE 1B SMELTErSITE 2A SMELTErSITE 2B
Vej til smeltersite 4 km 24 mio 7 km 42 mio 30 km 180 mio 33 km 198 mio
Vandledning til smelter 8 km 32 mio 11 km 44 mio 6 km 24 mio 0 0
IALT
Fig. 3.19 – Investeringsoversigt, Sisimiut sites
56 mio 86 mio 204 mio 198 mio

3.4 konklusion
Selv om det vil være ønskeligt med en grundigere vurdering af overslagstallene i dette afsnit – det har eksempelvist
ikke været muligt at foretage en præcis sammenligning mellem estimaterne for broforbindelsen i
Maniitsoq scenarierne og broforbindelserne i Nuuk scenarierne – vurderes det dog, at tallene giver et rimeligt
billede af forskellene i investeringsbehov de tre lokaliteter imellem. Se figur 3.20.
I Maniitsoq vil der i alle tre scenarier for smelterplaceringen være tale om begrænsede afstande og nem tilgængelighed
mellem smelter og byen og den ”nye bydel”.
Dette vil også være tilfældet for Sisimiut scenarierne 1a og 1b, hvorimod der er længere afstande – og dermed
større krav til anlægsinvesteringer og den daglige persontransport – i forbindelse med scenarierne a
og b.
Ikaarissat scenariet i Nuuk har direkte vejforbindelse mellem byen, ”den nye bydel” og smelter, men der er
behov for en række omfattende anlægsinvesteringer til bro, tunnel mm. Investeringerne bør dog vurderes i
relation til, at der hermed åbnes op for en byudvikling på længere sigt.
I Maalutup Timaa og Iviangiusat Timaat scenarierne for Nuuk kan den ”nye bydel” enten placeres i forlængelse
af den eksisterende byudvikling i Qinngorput eller etableres som et helt nyt bysamfund ved smelteren
på Akia.
I tilfælde af en placering af den ”nye bydel” i Qinngorput vil der være tale om en betydelig, daglig persontransport
med færge mellem byen og smelteren. I tilfælde af en placering af den ”nye bydel” på Akia, vil der
ikke være helt det samme transportbehov, men der vil derimod være behov for at opbygge et helt nyt bysamfund
omkring aluminiumværket inklusiv de hertil hørende forsyningsanlæg, ligesom forbindelsen til den eksisterende
bys tilbud må anses at blive svækket.
Overslagstallene kan dog ikke stå alene, men må vurderes i relation til den regionale vækststrategi, der politisk
er ønskeligt.
ForBINDELSE TIL SMELTEr SAMLET INVESTErINg
Maniitsoq A 4 km vejforbindelse 89 mio
Maniitsoq B 8 km vejforbindelse 125 mio
Maniitsoq C 11 km vejforbindelse 153 mio
Nuuk, Ikaarissat 16 km vejforbindelse 1.397 mio
Nuuk, Maalutup Timaa A og B Færge 45 min 507 mio
Nuuk Iviangiusat Timaat A og B Færge 45 min og 4 km vej 527 mio
Sisimiut 1a 4 km vejforbindelse 56 mio
Sisimiut 1b 7 km vejforbindelse 86 mio
Sisimiut 2a 30 km vejforbindelse 204 mio
Sisimiut 2b 33 km vejforbindelse 198 mio
Fig. 3.20 – Forbindelse smelter / eksisterende by samt investeringsbehov
9

4 ”ny bydel” – kvantitative Parametre
Som tidligere nævnt er begrebet ”ny bydel” en sammenfattende betegnelse for det antal boliger, institutioner,
veje mm., der skal etableres som en direkte følge af placeringen af aluminiumssmelteren i nærområdet.
Det er ikke forventningen, at den ”nye bydel” kun skal bebos af personer med tilknytning til aluminiumsværket,
men at den ”nye bydel” på sigt vil blive en integreret del af den samlede bymæssige bebyggelse ved den
valgte lokalitet.
4.1 basisscenarium
Til brug for udarbejdelse af scenarier for det afledte behov for boliger, institutioner og infrastruktur i den ”nye
bydel”, er der nedenfor udarbejdet en række basis planlægningsparametre ud fra Alcoas seneste vurderinger
af arbejdskraftbehovet. Se figur 4.1.
30
ArBEJDSKrAFTBEHoV – DrIFT AF SMELTEr 425
• Heraf videregående uddannelse 75
• Heraf faglært 125
• Heraf ufaglært 225
AFLEDT ArBEJDSKrAFTBEHoV – DrIFT AF SMELTEr 300
• Heraf videregående uddannelse 60
• Heraf faglært 90
• Heraf ufaglært 150
ArBEJDSKrAFTBEHoV – DrIFT AF KrAFTVÆrKEr 50
• Heraf videregående uddannelse 10
• Heraf faglært 40
• Heraf ufaglært 0
AFLEDT ArBEJDSKrAFTBEHoV – DrIFT AF KrAFTVÆrKEr 10
• Heraf videregående uddannelse 2
• Heraf faglært 3
• Heraf ufaglært 5
ToTAL 785
Fig. 4.1 – Arbejdskraftbehov i driftsfasen (se fig. 1.1 – Kilde: Niras / Alcoa)
4.1.1 - arbejdskrafttilgang
Alcoa vurderer således, at det samlede arbejdskraftbehov i driftsfasen vil være 785 personer.
Af de 0 arbejdspladser i forbindelse med vandkraftværkerne antages cirka 10 at have hjemsted i Maniitsoq,
cirka 35 i Nuuk og 15 i Sisimiut.
Greenland Development vurderer herudover, at Maniitsoq har en arbejdskraftreserve på 0 – 90 personer,

Nuuk en arbejdskraftreserve på 80 – 150 personer og Sisimiut en arbejdskraftreserve på 45 – 05 personer.
Det totale antal arbejdspladser og behovet for nettotilvandring af arbejdspladser vil således fordele sig som
vist på nedenstående figur 4.2.
ArBEJDSpLADSEr rESErVE BEHoV
Maniitsoq 735 60 – 90 645 – 675
Nuuk 760 80 – 150 610 – 680
Sisimiut 740 45 – 205 535 – 695
Fig. 4.2 – Beregnet behov for nye arbejdspladser afhængig af placering
4.1.2 – Afledt boligbehov
Til grund for beregning af det afledte boligbehov er lagt følgende målsætning:
For personer i den aktive arbejdsstyrke (15 – 62 årige) forventes 40% af husstandene at bestå af 1 person
i den aktive arbejdsstyrke og 60% af husstandene at bestå af 2, 3 eller flere personer i den aktive arbejdsstyrke.
”Ægtefællens” erhvervsfrekvens i sidstnævnte gruppe antages at svare til landsgennemsnittet på
72.
Af behovet for nye arbejdspladser (se ovenstående figur) forventes således 60% at være gift, samlevende eller
på anden måde være mere end personer i husstanden i alderen 15 – år.
Ved beregning af det nødvendige antal boliger til disse nye arbejdspladser er det antaget, at såvel de 40%
”singler” (med en erhvervsfrekvens på 1,0) som de 0% ”familier” (med en gennemsnitlig erhvervsfrekvens
på 1,7 ) skal have en bolig.
Boligbehovet kan på den baggrund beregnes som 1 bolig per 1,43 nye stillinger ((40 x 1) + ( 0 x 1,7 )) :
100 og fordele sig som vist på nedenstående figur xx (afrundede tal).
NyE ArBEJDSpLADSEr BoLIgBEHoV
Maniitsoq 645 – 675 450 – 470
Nuuk 610 – 680 425 – 475
Sisimiut 535 – 695 375 – 485
Fig. 4.3 – Beregnet behov for afledt boligbyggeri
4.1.3 – estimeret befolkningstilvækst
Grønlands Statistik har opgjort, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse for alle husstande med mindst
personer i husstanden er 3,4 (48.328 : 14.195 = 3,4). Se nedenstående figur 4.4.
Dette tal omfatter eksempelvist par, hvor 1 eller begge personer er uden for den aktive arbejdsstyrke – det vil
sige personer i aldersgrupperne ”under 15 år” og ”over år”.
Det må derfor antages, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse for husstande, hvor mindst personer er
i den aktive arbejdsstyrke, må ligge over 3,4, idet denne aldersgruppe eksempelvist i højere grad vil omfatte
børnefamilier og i mindre grad ældre par.
På den baggrund er den gennemsnitlige husstandsstørrelse for husstande, hvor mindst personer er i den
aktive arbejdsstyrke estimeret til 3,8.
31

3
Antal personer i husstanden Antal husstande Anal personer
2 5.219 10.438
3 3.357 10.071
4 2.697 10.788
5 1.529 7.645
6+ 1.393 9.386
IALT 14.195 48.328
Fig. 4.4 – Husstandsstørrelser (Grønlands Statistik)
Med udgangspunkt heri og i det afledte boligbehov, se afsnit 4.1.2, kan den afledte befolkningstilvækst (afrundet
til nærmeste 50) opgøres, som det fremgår af nedenstående figur 4.5.
Den gennemsnitlige husstandsstørrelse for ”singler” er sat til 1,0 og den gennemsnitlige husstandsstørrelse
for ”familier” er sat til 3,8. ((40 x 1,0 : 100) + ( 0 x 3,8 : 100)) x (boligbehov).
BoLIgBEHoV BEFoLKNINgSTILVÆKST
Maniitsoq 450 – 470 1.200 – 1.300
Nuuk 425 – 475 1.100 – 1.300
Sisimiut 375 – 485 1.000 – 1.300
Fig. 4.5 – Estimeret befolkningstilvækst
4.1.4 – estimeret aldersfordeling og institutionsbehov
Den afledte befolkningstilvækst vil primært omfatte personer i den aktive arbejdsstyrke (15 – 62 årige) og i
princippet ingen i alderen 3+.
Blandt den forventede tilgang af ”singler” (40% af boligtilvæksten) vil der således i udgangspunktet ikke være
behov for at etablere tilbud til hverken børn, unge og skolesøgende (0 – 19 årige) eller til ældre ( 3+).
Der vil derimod være behov for at tilvejebringe tilbud på fritids- og kulturområdet.
Det afledte institutionsbehov knytter sig især til tilgangen af ”familier” (der vurderes at udgøre 60% af boligtilvæksten).
Blandt disse vil der i udgangspunktet være behov for at etablere tilbud til børn, unge og skolesøgende
(0 – 19 årige), men ikke til ældre ( 3+).
Herudover vil der være behov for at tilvejebringe tilbud på fritids- og kulturområdet.
”Familiernes” estimerede andel af befolkningstilvæksten (afrundet til nærmeste 50), jvf. afsnit 4.1.3, fremgår
af nedenstående figur 4.6.
BEFoLKNINgSTILVÆKST HErAF ”FAMILIEr”
Maniitsoq 1.200 – 1.300 1.000 – 1.100
Nuuk 1.100 – 1.300 1.000 – 1.100
Sisimiut 1.000 – 1.300 900 – 1.100
Fig. 4.6 – ”Familiernes” estimerede andel af den samlede befolkningstilvækst

Den procentvise aldersfordeling på landsplan per 01.01. 007 for de 0 – årige er lagt til grund for et estimat
over, hvor store aldersgrupperne børn og unge (0 – årige og 7 – 15 årige), og skolesøgende (7 – 19
årige) kan forventes at blive for gruppen af ”familier”. Se nedenstående figur 4.7.
Der er taget udgangspunkt i 1.100 personer i aldersgruppen 0 – år.
HELE LANDET (%) INSTITUTIoNSBEHoV
0 – 6 årige 11,5 127
7 – 15 årige 16,7 184
7 – 19 årige 23,7 261
Fig. 4.7 – Estimeret befolkningstal for udvalgte aldersgrupper
4.1.5 – basisscenarium – resumé
På grundlag af ovenstående basisscenarium er Maniitsoq, Nuuk og Sisimiut kommune anmodet om hver at
søge at tilvejebringe et overblik over den nødvendige udbygning af lokalsamfundet – den ”nye bydel” – som
vil være en følge af placeringen af aluminiumsværket i Maniitsoq, Sisimiut eller Nuuk.
I resuméform må der i den ”ny bydel” umiddelbart sikres rummelighed i de bymæssige strukturer svarende
til en arbejdskrafttilgang på op til cirka 700 arbejdspladser, en befolkningstilvækst på op til cirka 1.300 personer,
et afledt boligbehov på op til cirka 500 boliger, heraf cirka 200 boliger til ”singles” og cirka 300 boliger til
”familier”, daginstitutionspladser til at dække behovet for cirka 1 5 børn, fritidsordningsfaciliteter til at dække
behovet for cirka 200 børn og unge samt skolefaciliteter til over 250 elever. Se figur 4.8.
Herudover må der forventes behov for en betydelig udbygning af kultur- og fritidsfaciliteter – med stor attraktionsværdi
for ikke mindst at tiltrække hjemmehørende til de nye jobs.
Arbejdskraft
TILGANG
700
Befolkning 1.300
Boliger 500
• Heraf singleboliger 00
• Heraf familieboliger 300
Daginstitutionspladser 1 5
Fritidsordningspladser 00
Skolefaciliteter
Fig. 4.8 – Basisscenarium, reuméskema
50
33

4.2 maniitsoQ
4.2.1 – strukturplan
Fig 4.9 – Maniitsoq ”ny bydel” - strukturplan (Maniitsoq Kommune)
34
Ataa
Erhvervsområde B13
Erhvervsområde B12
Vandsø 2
Boligområde A18
Boligområde A19
Vandsø 1
Mod smelteren
Boligområde A21
Fælles formål C7
Fritidsanlæg
Primær adgangsvej
Site A
Som beskrevet ovenfor (se afsnit 3.1) er Maniitsoq ”ny bydel” planlagt etableret nord for den eksisterende by
i forbindelse med den planlagte nye vej til smelteren.
Den ”nye bydel” vil ligge fysisk adskilt fra den eksisterende by på grund af topografien, og den vil således
udgøre et forbindelsesled mellem smelteren og den eksisterende by.
Adgangsvejen vil gå via det gamle stenbrud nordpå gennem en naturlig kløft frem til den ”nye bydel” og på
længere sigt kan der af sikkerhedshensyn suppleres med en sekundær adgangsvej mellem den gamle og
den ”nye bydel” via Kirkegårdsbugten.
Yderligere vil vejen til smelteren åbne adgang til hele øens østside, som er meget velegnet til bebyggelse,
hvis behovet opstår.
Maniitsoq
Boligområde A22
Boligområde A20
Nyt Byområde
“Ny bydel”
Evt. sekundær
Boligomrzåde A23
Fælles formål C8
Kirkegårdsbugten
500m

4.2.2 – ”ny bydel” – investeringsoversigt
En oversigt over investeringsbehovet i den ”nye bydel” i Maniitsoq med hensyn til boliger, institutioner og infrastruktur
fremgår af figur 4.10.
Udgifter til intern byggemodning, det vil sige sekundærveje, stier, kloak, vand- og varmeforsyning er indregnet
i overslagspriserne.
BoLIgEr
BEHoV For NyANLÆg INVESTErINgSBEHoV
• Heraf åben, lave 125 á (125 m2 x 20.000 kr) 313 mio
• Heraf tæt, lave 50 á (100 m2 x 20.000 kr.) 100 mio
• Heraf etageboliger 325 á (70 m2 x 20.000 kr.) 455 mio
ErHVErVSoMråDEr
• Byggemodning 14 ha privat
FÆLLES ForMåL
• Daginstitutioner 100 pladser 20 mio
• Fritidshjem 400 m2 á 20.000 kr. 8 mio
• Ungdomsklub 400 m2 á 20.000 kr. 8 mio
• Skole 200 elever 52 mio
• Ældreinstitutioner 25 pladser 20 mio
• Kulturhus / biograf 30 mio
• Multihal 12 mio
• Svømmehal 40 mio
FrIHoLDTE ArEALEr
• Heraf fritidsanlæg Fodboldbane
TEKNISKE ANLÆg
• Sekundærveje 2 km 16 mio
• Hovedkloakledning 3 km 15 mio
• Vandforsyning Vandværk og ledning 22 mio
• Forbrændingsanlæg 20 t / uge 10 mio
IALT EKSKL. BoLIgEr 253 mio
Fig. 4.10 – Investeringsoversigt
Maniitsoq kommune har knyttet følgende bemærkninger til investeringsoversigten.
Boliger. Der er forudsat 500 boliger med omtrent samme fordeling på de tre boligtyper, som i den eksisterende
by.
Erhvervsområder. Der bliver behov for nye erhvervsarealer til de virksomheder, der som følge af smelteren
vil ønske at etablere sig i byen. Der er anslået investeringsbehov for byggemodningen.
Der er stor uudnyttet kapacitet i havnepakhuset, da næsten hele øverste etage står tom.
Fælles formål. Hvad angår centerarealer er der ledige kontorlokaler flere steder i byen, og yderligere 600 m
på kommunekontoret bliver ledig fra 2009, når Polar Oil flytter.
Der vil være behov for etablering af ny daginstitution og en mindre skole i den ”nye bydel”.
35

Det nye alderdomshjem, som er under opførelse, får 44 pladser. Det vil på længere sigt næppe være tilstrækkeligt
med de mange tilflyttere. Hertil kommer, at sygehusets nuværende kapacitet næppe heller er
tilstrækkeligt – især i anlægsperioden.
Det vil være ønskeligt med en mindre idræts-/multihal i den ”nye bydel”.
Svømmehal og kulturhus vil være naturlige ønsker, hvis byen vokser betydeligt.
Friholdte arealer. Der bør etableres en mindre fodboldbane ved den ”nye bydel”.
På grund af vandindvindingszonen vil der være store friholdte arealer til skiløb og andet friluftsliv meget tæt
ved den ”nye bydel”.
Tekniske anlæg. Primærveje er opgjort under afsnit 3.1.
Overslag over sekundærveje samt intern kloak- og vandforsyning er indarbejdet i de overordnede m estimater
for bolig- og institutionsbyggeriet og er baseret på erfaringstal.
Forbrændingsanlæggets kapacitet er på nuværende tidspunkt fuldt udnyttet. Det vil derfor være nødvendigt
med en udvidelse af kapaciteten for at håndtere de stigende affaldsmængder allerede i byggefasen af den
”nye bydel”.
Konklusion. De ovenstående bud på investeringsbehovet er naturligvis kun meget løse overslag, men giver
en ide om størrelsesordenen af de følgeinvesteringer, der vil være ved etablering af en aluminiumssmelter i
Maniitsoq.
Den langt overvejende post er opførelsen af de mange boliger og tilhørende byggemodning, hvor der bliver
behov for cirka 900 mio.
Selvom der formentlig vil være interesse i privat udlejningsbyggeri, må man formode, at en meget stor del af
boligerne vil blive offentligt udlejningsbyggeri. Udgifterne hertil vil være af en helt anden størrelsesorden end
Maniitsoq kommunes normale anlægsbudgetter, som de seneste 5 år har set ud som følger:
3
2003 2004 2005 2006 2007
11,9 mio 3,5 mio 5,1 mio 9,3 mio 18,3 mio
Fig. 4.11 – Oversigt over Maniitsoq kommunes anlægsinvesteringer 2003-2007
I den forbindelse skal man dog huske på, at fra 009 bliver Maniitsoq og Sisimiut lagt sammen til en kommune
med samlet økonomi, og at det derfor vil være relevant at se på de to kommuners samlede anlægsbudgetter.
Stadig vil følgeinvesteringerne dog være af en størrelse, hvor den nye kommune næppe vil kunne løfte opgaven
alene.

4.3 nuuk
4.3.1 – strukturplaner
Som beskrevet ovenfor (se afsnit 4A2: 3. ) har Nuuk Kommune foreslået tre muligheder for at placere smelteren
– enten på øen Ikaarissat syd for Ca. Nuuk 185 boliger.
4A2
eller på Akia, hvor der er foreslået mulighed for to lokaliteter.
Qinngorput
4A8:
Ca. 130 boliger.
Enfamiliehuse mod havet.
2-3 etager mod øst.
4A7:
Ca. 240 boliger.
Enfamiliehuse mod havet.
2-3 etager mod vest.
5-6 etager mod øst.
4A7
4A1:
Ca. 250 boliger.
4C1:
Ca. 300 boliger.
3-4 etager.
Mulighed for forretninger i stueetagen.
Langs med gågade.
Skole og institution.
4A4:
Ca. 350 boliger.
3-4 etager mod vest.
5-6 etager mod øst.
4A8
4A9
4D3:
0 boliger.
Havnefaciliteter og lignende.
4A4
4A6
4A9
Ca. 150 boliger.
5-6 etager.
Fig 4.12 - Nuuk, Qinngorput ”ny bydel” - strukturplan
4D3
4A5
4A5 og 4A6
Hhv. ca. 300 og 100 boliger.
Enfamiliehuse mod vest.
5-6 etager mod øst.
2-4 etager mellem disse.
4B1
4D1
4B1
4A1
4C1
4D1:
Friholdt område.
4B1:
Erhvervsarealer og
bådoplagring.
Sportsfaciliteter.
500m
37

Ved en smelterplacering på Ikaarissat vil den ”nye bydel” kunne placeres i Qinngorput området, og ved smelterplaceringer
på Akia vil den ”nye bydel” enten kunne placeres ved smelteren eller i Qinngorput. Se figur
4.13 nedenfor.
38
SCENArIUM SMELTErpLACErINg ”Ny ByDEL” - pLACErINg
1 Ikaarissat Qinngorput
2
Qinngorput
Maalutup Timaa
3 Akia ved smelter
4
Qinngorput
Iviangiusat Timaat
5 Akia ved smelter
Fig. 4.13 – Scenarier for placering af den ”nye bydel”
4.3.2 – Qinngorput ”ny bydel” – investeringsoversigt
En oversigt over investeringsbehovet i den ”nye bydel” i Qinngorput med hensyn til boliger, institutioner og
infrastruktur fremgår af figur 4.14.
QINNgorpUT ”Ny ByDEL” BEHoV For NyANLÆg INVESTErINgSBEHoV
BoLIgEr
• Heraf 200 ”single”-boliger 200 á (80 m2 x 20.000 kr) 320 mio
• Heraf 300 ”familie”-boliger 300 á (110 m2 x 20.000 kr.) 660 mio
ErHVErVSoMråDEr
• Byggemodning 20 ha privat
FÆLLES ForMåL
• Daginst. / fritidsordning Cirka 1.200 m2 25 mio
• Skole Cirka 2.500 m2 60 mio
• Ældreinstitutioner
• Kulturhus / biograf
• Svømmehal / Idrætshal
FrIHoLDTE ArEALEr
TEKNISKE ANLÆg
• Veje og stier 2 km 7 mio
• Hovedkloakledning 2 km 10 mio
• Hovedvandledning 2 km 8 mio
• Elforsyning 2 km 18 mio
• Udvidelse af vandværk 20 mio
IALT EKSKL. BoLIgEr 148 mio
Fig. 4.14 Investeringsoversigt Qinngorput ”ny bydel”
Udgifter til intern byggemodning, det vil sige sekundærveje, stier, kloak, vand- og varmeforsyning er indregnet
i overslagspriserne.
Nuuk Kommune har knyttet følgende bemærkninger til investeringsoversigten.
Boliger. Der er behov for 00 boliger for ”singles” (cirka 80 m ) og 300 boliger for ”familier” (cirka 110 m .
Greenland Development A/S forudsætter, at smelteren tages i drift ultimo 014. Det vil sige, at de 500 boliger

skal færdigbygges over en periode på 5 år svarende til en byggetakt på 100 boliger per år.
Greenland Development A/S forudsætter, at smelteren starter ultimo 014. Hvis der tages beslutning om placering
i foråret 008, kan der tidligst påbegyndes boligbyggeri rettet til de kommende medarbejdere i 009.
Det vil sige 500 boliger kan således færdigbygges fra 010 og 5 år frem, hvilket giver 100 boliger per år.
Nuuk Kommune forudsætter et offentligt og privat boligbyggeri i størrelsesorden 150 boliger per år fra 008.
Det samlede boligbyggeri fra 008 til 014 bliver cirka 1.550, og da restrummeligheden i Nuuk eksklusiv
Siorarsiorfik er på cirka 2.600 boliger, er der derfor ingen problemer i at optage nye 500 boliger i kommunens
planer. Af hensyn til sammenlignelighed er 500 boliger placeret på konkrete lokaliteter i Qinngorput.
Daginstitutioner og fritidsordningsfaciliteter. Nuuk Kommune planlægger og bygger successivt daginstitutioner
og fritidsordningsfaciliteter, og der ses ingen ekstraordinære problemer i at integrere henholdsvis 1 5 og
00 børn i bestående eller nye institutioner. Af hensyn til ønsket om sammenlignelighed mellem opgørelsen
for de tre byer imellem er en ny institution medtaget i skemaet.
Skolefaciliteter. Et nyt skolebyggeri i Qinngorput er igangsat. Der ses ingen ekstraordinære problemer i at
integrere 50 børn i bestående eller nye skolefaciliteter.
Egen- og / eller fremmedfinansiering. Nuuk Kommune ser gerne, at der drøftes mulige finansieringsmodeller,
når beslutningen om placeringen af smelterværket er taget.
39

4.3.3 – akia ”ny bydel” – investeringsoversigt
En oversigt over investeringsbehovet i den ”nye bydel” på Akia med hensyn til boliger, institutioner og infrastruktur
fremgår af figur 4.15.
Udgifter til intern byggemodning, det vil sige sekundærveje, stier, kloak, vand- og varmeforsyning er indregnet
i overslagspriserne.
De samlede investeringer i forbindelse med etableringen af den ”nye bydel” på Akia er større end de tilsvarende
tal for Qinngorput og skal forklares med, at der skal etableres en række nye funktioner på Akia, hvis
den ”nye bydel” placeres her, hvor den ”nye bydel” i Qinngorput i højere grad kan trække på eksisterende
faciliteter. Eksempelvis elværk, vandværk, skole, minihal mm.
40
AKIA ”Ny ByDEL” BEHoV For NyANLÆg INVESTErINgSBEHoV
BoLIgEr
• Heraf 200 ”single”-boliger 200 á (80 m2 x 20.000 kr) 320 mio
• Heraf 300 ”familie”-boliger 300 á (110 m2 x 20.000 kr.) 660 mio
ErHVErVSoMråDEr
• Byggemodning 10 ha privat
FÆLLES ForMåL
• Daginst. / fritidsordning Cirka 1.200 m2 25 mio
• Skoler Ny til 250 børn (ca 4.400 m2) 100 mio
• Ældreinstitutioner
• Kulturhus / biograf
• Svømmehal / Idrætshal Minihal 20 mio
FrIHoLDTE ArEALEr
• Fritidsanlæg Boldbane 2 mio
TEKNISKE ANLÆg
• Helistop 1 mio
• Veje og stier 2 km 7 mio
• Hovedkloakledning 2 km 10 mio
• Hovedvandledning 2 km 8 mio
• Elforsyning 2 km 18 mio
• Elværk 50 mio
• Vandværk 45 mio
IALT EKSKL. BoLIgEr 286 mio
Fig. 4.15 – Investeringsoversigt Akia ”ny bydel”
2003 2004 2005 2006
118 mio 82 mio 62 mio 96 mio
Fig. 4.16 – Oversigt over Nuuk Kommunes anlægsinvesteringer 2003-2006

4.4 sisimiut
4.4.1 – strukturplan
Som beskrevet ovenfor (se afsnit 3.3) vil den ”nye bydel” i Sisimiut være en del af den allerede planlagte udvidelse
af den eksisterende by Akia, der kan rumme knap .000 boliger.
Akia er en integreret del af byen med kommende bycenter, gode trafik- og fritidsforhold, egne stier, snescooter-
og hundeslædespor til baglandet.
Bro til Sisimiut
Mod Lufthavnen
og smeltersite 1
A18
Fig 4.17 Sisimiut ”ny bydel” Akia - strukturplan (Sisimiut Kommune)
D6
C14
Sekundær vej
C16
A20
C17
C15
C18
C19
Pimær vej
D1
A28
A25
A22
A30
A23
A26
A29
A27
Sekundær vej
200 m
41

4.4.2 – ”ny bydel” – investeringsoversigt
En oversigt over investeringsbehovet i den ”nye bydel” i Sisimiut med hensyn til boliger, institutioner og infrastruktur
fremgår af figur 4.18.
Udgifter til intern byggemodning, det vil sige sekundærveje, stier, kloak, vand- og varmeforsyning er indregnet
i overslagspriserne.
4
BoLIgEr
BEHoV For NyANLÆg INVESTErINgSBEHoV
• Heraf åben, lave 85 á (130 m2 x 20.000 kr) 221 mio
• Heraf tæt, lave 200 á (100 m2 x 20.000 kr.) 400 mio
• Heraf etageboliger 215 á (70 m2 x 20.000 kr.) 301 mio
ErHVErVSoMråDEr
FÆLLES ForMåL
• Centerområder Diverse service privat
• Daginstitutioner 2 daginstitutioner á 64 børn 28 mio
• Fritidshjem 600 m2 á 20.000 kr. 12 mio
• Fritidsklub 600 m2 á 20.000 kr. 12 mio
• Skole / international friskole 250 elever 75 mio
• Ældreinstitutioner
• Kulturhus / biograf
• Multihal
• Svømmehal
FrIHoLDTE ArEALEr
Tekniske anlæg
• primærveje 1 km omfartsvej 12 mio
• Sekundærveje 2 km 16 mio
• Hovedkloakledning 2,5 km 13 mio
• Vandforsyning (ledning) 4 km langs sekundærveje 16 mio
• Elforsyning 4 km langs sekundærveje ?
IALT EKSKL. BoLIgEr 184 mio
Fig. 4.18 - Investeringsoversigt
Sisimiut kommune har knyttet følgende bemærkninger til investeringsoversigten.
Boliger. I masterplanen for den nye bydel Akia er der estimeret omkring .000 boligenheder. I de udlagte boligområder
A 0-A 9 var der oprindeligt estimeret minimum 475 boligenheder på 7,8 ha. Hertil kan lægges
A18 med 105 boligenheder, hvoraf halvdelen er bygget eller under bygning, så de 500 boligenheder nås.
En gennemgang af A 0-A 9 har imidlertid vist, at der kan være minimum 85 enfamiliehuse og mere realistisk
mindst 100 enfamiliehuse, omkring 00- 10 rækkehuse og 50- 80 lejligheder. Altså minimum 535 boliger
og helt op til 590 boliger mod oprindelig beregnet 475. Der er således plads i A 0-A 9 til, at byen også får
anlagt det normale antal boliger i perioden udover dem der skal bruges i relation til aluminiumsprojektet.
I forslaget er regnet med en gennemsnitsstørrelse på 130 m for enfamiliehusene, 100 m for rækkehusene
og 70 m for lejlighederne.
Anlægsprisen er estimeret til 0.000 kr./m inkl. byggemodningsandele og uanset størrelse. Dette tager

højde for højere byggemodningsandele for enfamiliehuse og lavere byggepris. Den estimerede anlægspris
indeholder byggemodningsandelene til sekundære veje ( km) og kloak-, el-, vand- og varmeforsyning, hvor
dette kan opkræves.
Erhvervsområderne på samlet 89,3 ha er udlagt i tre områder, men det vurderes ikke at være behov for særskilt
finansiering hertil.
Arealer til fælles formål. I områderne C14-C19 er der udlagt 13, ha og i alt 38.000 etagekvadratmeter til
centerområde. I flere af disse områder kan der også anlægges boliger, men de er ikke medtaget i boligopgørelsen.
Der er indarbejdet de nødvendige udgifter til daginstitutioner, skole / international skole og fritidsinstitutioner.
Der er ikke indarbejdet svømmehal, idet det anses som en politisk vurdering, om der skal indarbejdes svømmehal,
idrætshal eller andre dyre anlægsmæssige attraktioner i den ”nye bydel”.
Da Akia-bydelen ligger som en integreret del af Sisimiut, og byen har betydelige attraktioner og fritidsfaciliteter
med stor kapacitet, er det ikke strengt nødvendigt med nye attraktioner i den ”nye bydel” – men det vil
selvfølgelig gøre byen endnu mere attraktiv, hvis der eksempelvis opføres en svømmehal.
Friholdte arealer. Det er ikke vurderet nødvendigt at ændre på de friholdte arealer.
Tekniske anlæg. På Akia er det vurderet, at primærvejen på cirka 1 km er nødvendig som omfartsvej langs
områdets nordlige grænse. Med hensyn til sekundære veje er 4 km nødvendig, og kan fordeles ligeligt med
cirka km, der kan opkræves via byggemodningsandele, og cirka km der ikke kan. De km der kan opkræves
via byggemodningsandele er indeholdt i anlægsprisen på boliger under A.
Hovedkloak på cirka ,5 km kan heller ikke opkræves via byggemodningsandele. Vand- og elforsyning estimeres
til at følge sekundærveje både dem der kan opkræves og som ikke kan opkræves som byggemodningsandele,
i alt 4 km.
Der er betydelig usikkerhed om prisestimaterne, mens antal km veje, ledningsførelse etc. er forholdsvis præcist.
Sisimiut Kommunes anlægsregnskab for 00 - 00 er som følger:
2002 2003 2004 2005 2006
42,6 mio 84,2 mio 50,5 mio 58,8 mio 48,6 mio
Fig. 4.19 – Oversigt over Sisimiut kommunes anlægsregnskaber 2002-2006
43

4.5 konklusion
Investeringsbehovet for etablering af den ”nye bydel” vil i princippet være ens i alle tre byer, hvad angår behovet
for nyt boligbyggeri (cirka 875 – 975 mio kr.), når bortses fra, at det generelle prisniveau i Maniitsoq er
lavere end i Sisimiut og højest i Nuuk.
I beregningen af behovet for nye boliger bør der dog yderligere tages højde for boligsituationen i de tre byer,
der primært er kendetegnet af en udpræget boligmangel i Nuuk og Sisimiut. Der vil således være behov for
at søge at udligne denne mangel, hvis aluminiumsværkets ansatte skal sidestilles med øvrige borgere på
boligventelisten.
Der vil endvidere i højere grad være behov for at tilvejebringe en række overordnede funktioner som eksempelvis
kulturhus og idrætsfaciliteter i Maniitsoq, end tilfældet vil være i Sisimiut og Nuuk, da der vil være tale
om en væsentligt større relativ vækst i Maniitsoq end i de to andre byer.
I Nuuk vil der således være tale om en befolkningstilvækst på kun 9%, der i højere grad kan integreres i den
eksisterende bystruktur, end tilfældet vil være i Maniitsoq og Sisimiut. Se figur 4.20.
44
Maniitsoq Nuuk Sisimiut
Vækst i indbyggertal 46% 9% 24%
Vækst i boligbestand 40% 8% 25%
Fig. 4.20 – Den beregnede relative vækst i indbyggertal og boligbestand ved etablering af den ”nye bydel”
I Nuuk vil investeringerne ved etablering af den ”nye bydel” i Akia scenarierne være større end de tilsvarende
tal for Qinngorput, idet der vil være behov for at opbygge et helt nyt bysamfund.
Selv om det ikke har været muligt at tilvejebringe detaljerede overslag over investeringsbehov for etablering
af den ”nye bydel” i de tre byer, der gør det muligt at foretage direkte sammenligninger de tre lokaliteter imellem,
er det vurderingen, at overslagene giver et rimeligt billede af de umiddelbare investeringsbehov.
Ud over cirka 875 – 975 mio kr. til boligformål (inklusiv byggemodning) vil der være behov for investeringer i
forbindelse med udbygninger af institutioner på cirka 85 – 1 5 mio kr. (inklusiv byggemodning) samt investeringer
i overordnet infrastruktur på cirka 5 mio kr. i forbindelse med placeringen af den ”nye bydel” ved den
eksisterende by og en investering på cirka 140 mio ved en placering af den ”nye bydel” på Akia. En Placering
af den ”nye bydel” på Akia vil også kunne betyde en langsommere opstart af den ”nye bydel”, da basis infrastrukturen
ikke er til stede.
Herudover vil der være behov for etablering af mere overordnede anlæg som eksempelvis kulturhus, svømmehal,
idrætsfaciliteter mm.
Mere detaljerede overslag over anlægsinvesteringer vil dog kræve udarbejdelse af bebyggelsesplaner for de
enkelte scenarier. Herudover vil en mere præcis listning af behovet for institutioner og kulturelle tilbud mm.
forudsætte en nærmere politisk prioritering i hvert scenarie af de konkrete muligheder, begrænsninger og ønsker,
hvilket ligger ud over rammerne af denne rapport.
Det samlede investeringsbehov for etablering af den ”nye bydel” kan på ovenstående grundlag beregnes
til cirka 1,0 – 1, 5 mia kr. Svarende til cirka 00 – 50 mio kr. per år over en femårig periode ( 010 – 014)
alene i forbindelse med etableringen af den ”nye bydel” – det vil sige opgaver, der ligger udover de ”normale”
anlægsopgaver.
Set i relation til kommunernes årlige anlægsudgifter, der de seneste år har været cirka 10 mio kr. per år i Maniitsoq,
cirka 90 mio kr. per år i Nuuk og cirka 57 mio kr. per år i Sisimiut, er der således tale om en byggetakt
og udgiftsstørrelser, der langt overstiger de normale anlægsbudgetter uanset værtskommune.
Der vil derfor være behov for at øge privat deltagelse i investeringerne – eksempelvis ved i højere grad at
fokusere på mulighederne for at etablere en attraktiv ”ny bydel” med en stærk identitet, der kan stimulere det
private engagement, herunder med deltagelse af developere og investorer.
Det må på den baggrund også forventes, at der vil være behov – ikke mindst kapacitetsmæssigt – for at ud-

vikle nye former for samarbejder mellem kommune, hjemmestyre og eksterne interessenter.
I den forbindelse kan der eventuelt skeles til Ørestadsselskabets struktur. Selskabet stiftede i oktober 007
to nye selskaber; et Arealudviklingsselskab I/S, der primært skal udvikle arealerne i Ørestad og Københavns
Havn, og et Metroselskab I/S, der skal stå for anlæg af City(metro)ringen samt drift af den eksisterende Metro.
Formålet med Ørestadsselskabet er netop at håndtere projekter i stor skala.
Ejerskabet af Arealudviklingsselskabet I/S er delt mellem Københavns Kommune (55%) og Staten (45%).
Der henvises til www.arealudvikling.dk.
45

5 landsPlanlægning
Under de indledende møder i de tre kommuner blev der ved flere lejligheder udtrykt ønske om, at der forelå
et landsplanmæssigt grundlag, som kunne indgå som et grundlag for lokalisering af smelteren. På dem baggrund
blev Landsplanafdelingen under Grønlands Hjemmestyre anmodet om at bidrage til rapporten med en
beskrivelse af de overvejelser, der landsplanmæssigt bør inddrages i den forbindelse. Landsplanafdelingens
bidrag fremgår af nedenstående afsnit 5.1 og 5.
5.1 landsPlanlægning og regionale udviklingsstrategier
Grønland står overfor en række større forandringer indenfor de næste 0 år, hvor klimaforandringer, mulig
etablering af en aluminiumsmelter, åbning op af nye miner og et lovende potentiale for olieindustri forventes
at give Grønland nye muligheder og udfordringer for regional- og socioøkonomisk udvikling.
For som samfund at kunne holde styr på disse omfattende samfundsændringer er samfundet nødt til at planlægge
landets fysiske udbygning i forening med nationale strategier for den regionale udvikling. Med andre
ord bør landsplanslægning og regional udvikling indgå i overvejelserne i en lang række store politiske beslutninger.
Placeringen af eksempelvis en aluminiumssmelter forventes at få en ganske dramatisk betydning for det
grønlandske samfund i forhold til spredning og koncentration af økonomisk aktivitet i de grønlandske byer.
Det medfører en ny og helt anden balance og dynamik mellem byerne end den, vi kender i dag. Det vil
blandt andet betyde, at nogle byer vil stagnere, og andre vil vokse.
I aluminiumsprojektet bør beslutningen om placeringen af Alcoas aluminiumssmelter derfor også betragtes i
et strategisk lys i forhold til regional udvikling og landsplanlægning. Med en velovervejet strategi for den regionale
udvikling i Grønland på tværs af den nationale sektorplanlægning, kan en aluminiumsmelter anvendes
proaktivt til at fremme en politisk ønskelig regional udvikling.
I modsat fald vil placeringen af smelteren omvendt komme til at definere den grønlandske landsplanlægning
og de regionale udviklingsstrategier med meget begrænset mulighed for at samfundet kan beslutte en ny
landsplanmæssig vision for det grønlandske samfund.
En beslutning af denne størrelsesorden er irreversibel og medfører det, der kaldes regional stiafhængighed.
Det er dermed helt afgørende, at det er politisk afklaret, hvilken regional udvikling, der ønskes i de kommende
mange år, fordi placeringen af en aluminiumssmelter har stor indflydelse på den regionale udvikling
og definerer mulighederne og begrænsningerne for fremtidens regionalpolitik. Sammenfattende retningsliner
for en fysisk landsplanlægning kan understøtte overordnede regionale udviklingsstrategier.
4

AVANNAA 18.540
1. Ilulissat 4.533
2. Aasiaat 3.100
3. Avanersuaq 640
4. Upernavik 1.178
5. Uummannaq 1.366
6. Qeqertarsuaq 978
7. Qasigiannguit 1.320
8. Kangaatsiaq 642
QEQQA 9.697
1. Sisimiut 5.350
2. Maniitsoq 2.859
NUUK 20.584
1. Nuuk 14.501
2. Paamiut 1.817
3. Tasiilaq 1.848
KUJATAA 7.895
1. Narsaq 1.764
2. Qaqortoq 3.144
3. Nanortalik 1.509
AVANNAH
Sisimiut
Maniitsoq
Illulissat
Nuuk
QEQQA
KUJATAA
INDBYGGERTAL PER 01.01.2005
15.000
5.000
2.000
500
100
NUNA ALLANNGUTSAALIUGAQ
GRØNLANDS NATIONALPARK
Qaqortooq
NUUK
Placering af smelter ved Nuuk
med fokus på 1 center
VÆKST I PERIODEN 1995 - 2005
> + 11 %
+ 6 % - +10 %
0 - +5 %
- 5 % - 0 %
Placering af smelter ved Sisimiut
med fokus på 4 centre
Placering af smelter ved Maniitsoq
med fokus på 5 centre
Fig. 5.1 – Fremtidig udvikling og placering af smelter - afhængig af regional strategi
Sisimiut
Nuuk
Sisimiut
Maniitsoq
Nuuk
Nuuk
Illulissat
Illulissat
Qaqortooq
Qaqortooq
47

5.2 hvordan kan regional udviklingsstrategi konstrueres?
En strategi for regional udvikling – hvor den fysiske landsplanlægning er central – kan indeholde mange politiske
visioner. Landsplanafdelingen ønsker at kaste lys over en række temaer, som forskere og embedsfolk i
andre nordiske lande har rettet fokus på i regionale strategier.
I et seminar den 3.- 4. januar 008 kastes der lys over problemstillinger, der kan indgå i en debat om landsplanlægning
og regional udvikling.
En helt central del af debatten i denne sammenhæng vil fokusere på udviklingsstrategier, der satser på et
eller flere økonomiske vækstcentre.
Strategier for regional udvikling antager mange former i Europa. I Finland er der eksempelvis en klar målsætning
om at sprede den økonomiske vækst på mange vækstcentre. På EU-niveau arbejder man i ESDP (Det
europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv) på at skabe en bevidst polycentrisk vækststrategi i
de europæiske byer således, at den økonomiske vækst udvikles i flere byer end eksempelvis blot London og
Paris.
Der er mange spørgsmål, som kan diskuteres i den sammenhæng:
48
• Hvilken betydning har en vækstcenter-strategi på det lange sigte?
• Hvilken nationaløkonomisk dynamik medfører regional konkurrence?
• Skaber konkurrence mellem regioner dynamik eller forstyrrelser i nationaløkonomien?
• Hvilke økonomiske, sociale og kulturelle konsekvenser har forskellige vækstcenter-strategier?
Spørgsmålet om regionale strategier kan også berøre andre økonomiske overvejelser. Eksempelvis er det
relevant at diskutere, om strategier for de enkelte regioners økonomier skal være, at forsøge at specialisere
sig indenfor bestemte brancher for at opnå komparative økonomiske fordele eller diversificere sig. Hvilke
strategier er optimale for den grønlandske økonomi i landsplanmæssig sammenhæng? Hvordan skal Grønland
konkurrere globalt?

6 bæredygtig udvikling – kvalitative visioner
En af de største udfordringer menneskeheden står overfor i dag, er den stigende globale opvarmning, idet
det er dokumenteret, at opvarmningen er menneskeskabt, og at opvarmningen, hvis den fortsætter, kan få
katastrofale konsekvenser for store dele af menneskeheden.
Selv om den væsentligste forurening ved aluminiumsproduktion netop er det store udslip af CO , vil en placering
af en aluminiumssmelter i Grønland dog globalt set være en ressourcemæssigt bæredygtig løsning,
da produktionen vil være baseret på vandkraft i stedet for kul og naturgas.
Ikke desto mindre vil værkets relativt store udledning af CO kombineret med de globale klimaændringer, og
det deraf affødte fokus på Grønlands klima, udgøre en politisk prekær problematik.
6.1 aluminiumssmelteren som generator For
bæredygtig byudvikling
Samtidig vil den byudvikling, der vil være afledt af aluminiumssmelterens placering, være en stor
samfundsmæssig og teknisk udfordring – hvad angår såvel projektets omfang som tempo.
Potentialet i denne situation ligger dog netop i den skala den ”nye bydel” har, og den korte tidsperiode,
hvormed den skal udvikles.
Det muliggør nemlig en helhedsorienteret udvikling, der kan være med til at skabe et stærkt brand for
bydelen. Et brand som kan inspirere til den generelle byudvikling i den by, hvor den bliver placeret, og i
Grønland som helhed.
En udnyttelse af denne brandværdi vil have store muligheder for at tiltrække investorer i udviklingsfasen,
arbejdskraft (det vil sige beboere) og private investeringer i boligbyggeri samt turister, når bydelen står
færdig.
Det foreslås derfor, at skalaen af den affødte byudvikling udnyttes til yderligere at understøtte
projektets samlede bæredygtighed – at udviklingen af den ”nye bydel” tilrettelægges som et ambitiøst
byudviklingsprojekt, der kan sætte nye grønlandske standarder for bæredygtighed, samtidig med at der
skabes en ny og attraktiv bydel.
Dette vil sikre en bred folkelig og politisk opbakning, samtidig med at det vil give en attraktionsværdi, der
som nævnt kan være med til at tiltrække investorer, beboere (arbejdskraft) og turister.
Fig. 6.1 – Vi er vidne til et varmere og vådere klima.
Isen smelter nu, såvel i det terrestriske som i det maritime
økologiske sårbare arktiske naturmiljø
Fig. 6.2 – I Juni 2007, åbnede Alcoa Fjarðaál, en aluminumssmelter
placeret ved Reydarfjordur i øst island.
(www.alcoa.com)
49

6.2 hvad er bæredygtig byudvikling?
Hvordan forbedrer man menneskers leveforhold uden at forbruge alle de ressourcer, som er grundlaget for et
bedre liv?
Bæredygtighed er efterhånden et begreb, der anvendes i mange relationer og i mange betydninger. Man
hører ofte, at økonomiske, miljømæssige og socialt bæredygtige løsninger modsiger hinanden. Men er det
virkeligt rigtigt?
Bæredygtig byudvikling kan også være helhedsorienterede løsninger, der med udgangspunkt i den lokale
kontekst, forsøger at kombinere økonomiske, miljømæssige og socialt bæredygtige løsninger.
6.2.1 – kontekstuelle og holistiske visioner
Bæredygtig byudvikling fordrer ikke kun nye teknologier, men også nye politiske visioner, som kan sikre
et samspil af økonomiske, miljømæssige, sociale og kulturelle hensyn, og som tager udgangspunkt i
individuelle og lokale forhold.
Uden en sådan tilgang til planlægningen er det ikke sandsynligt, at der vil blive udviklet nye bæredygtige
løsninger. Der er ikke kun brug for nye løsninger. Mere end noget andet er der behov for kreativitet og vilje til
at skabe visioner indenfor rammerne af den aktuelle udvikling.
Synergi er gratis
Det handler derfor ikke om at placere solfangere på alle tage og nedskære gadebelysningen. Det
handler derimod i høj grad om at søge efter synergieffekter, der kombinerer kvalitet, økonomi og
ressourceoptimering. Udgangspunktet bør være den lokale kontekst og den specifikke opgave. Det handler
om at optimere ressourcerne på en måde, der understøtter og kvalificerer den specifikke kontekst.
Energieffektivitet er værdifuldt
De stigende energipriser og den udviklede teknologi indenfor ressourceoptimering har medført, at de større
udgifter til energioptimering tjener sig selv ind efter en kort periode og er derfor både en miljømæssig og
økonomisk favorabel tilgang.
Kvalitet er bedre end kvantitet
Der er ikke brug for flere ting, der er brug for bedre ting – der er ikke brug for større huse, der er brug for
bedre planløsninger – der er ikke brug for flere biler, der er brug for bedre offentlig infrastruktur. Kvalitet
holder længere end kvantitet og er derfor ressourceoptimerende.
Tæthed og deling af ressourcer er fremtiden
Lav tæthed opbruger vores landskab og forbruger vore ressourcer ved at forøge transporten. Ved at organisere
byudvikling tættere og mere kompakt, formindskes disse problemer, og der skabes i højere grad mulighed
for ressourcedeling – som ikke blot bidrager til en bevarelse af vore ressourcer og nærhed til naturlandskabet,
det kan også være med til at skabe tættere sociale relationer.
6.2.2 – en designmanual
Følgende afsnit 7 skal ikke læses som et præcist forslag til den nye bydel, men som første skridt i udviklingen
af en designmanual, der vil kunne inspirere til en bæredygtig byudvikling uafhængigt af værtsby.
Manualen tænkes videreudviklet af / i dialog med udviklingsselskabet (se afsnit 4.5).
50

7 ataJuartooQ – en vision
ataJuartooQ er visionen omkring den FØrste arktiske
bæredygtige bydel.
ataJuartooQ er en bydel med en stærk identitet, der
vil tiltrække en bred Politisk oPbakning samt investorer
i udviklingsFasen.
ataJuartooQ er en bydel, der er bygget oP omkring
værdier og kvaliteter, der vil gØre den attraktiv
For både beboere og besØgende.
ataJuartooQ er en bydel i harmoni med det grØnlandske
landskab og klima.
ataJuartooQ er en ressourceoPtimeret bydel, der
udnytter overskudsvarme Fra aluminiumssmelteren.
ataJuartooQ er en mangFoldig bydel, der er aktiv
hele året.
ataJuartooQ er et ForegangseksemPel For bæredygtig
byPlanlægning i grØnland og arktis. en by der
vil insPirere til også at vælge lØsninger, der giver
nye bæredygtige kvaliteter til byen og boligen.
51

Fig. 7.1 – En collage der illustrerer en mulig anvendelse af dele af overskudsvarmen fra smelteren. Collagen er en illustration
der skal give et billede på de kvaliteter som designmanualen for Atajuartooq beskriver.
53

7.1 en bydel i harmoni med det grØnlandske
landskab og klima
Bydelen tager udgangspunkt i og søger at optimere den historisk karakteristiske byudviklingsmodel, der
består af individuelle byggefelter placeret i relation til fjeldlandskabet og klimaet.
minimal landskabsbearbejdning
Byggefelter og infrastruktur placeres ved minimal hældning af terræn for at minimere bearbejdning af
landskab. Punkthuse giver mulighed for lokalt at minimere regulering af terræn og giver mulighed for at
placere byggefelter i relation til hinanden og dermed tilbyde optimerede lysforhold og udsigt.
Placering i relation til sol og vind
Bydelen placeres ud fra en analyse og vurdering af lokale vindforhold og optimeret lysindfald i boligerne. De
enkelte byggefelter placeres i relation til hinanden så gode dagslysforhold tilkommer alle boliger. Byggefelterne
placeres i relation til vindretning og -styrke. Derved vil boligerne skabe læ for hinanden, hvilket giver en
minimering af energiforbruget og øget komfort i hver enkelt bolig. Det er vigtigt at teste den udviklede plans
relationer til sol- og vindforhold samt snelæg.
7.2 en bydel bygget På overskudsenergi
Bydelen og den fremtidige byvækst kan drage fordel af aluminiumssmelterens massive overskud af
varmeenergi. For at udnytte denne situation optimalt, er det vigtigt at indarbejde dette fra første fase i en
strategi for byudviklingen.
overskudsvarme
Som eksempel er Hydros helt nye produktionsanlæg i Sunndalsøra i Norge som producerer 350.000
tons aluminium, altså det der også planlægges ved et Alcoa anlæg på Grønland. I Sunndalsøra medfører
produktionen ifølge Sunndal Energi A/S spildvarme til opvarmning af boliger til 15.000 indbyggere.
For at kunne tage vare på den energi i form af fjernvarme, er det selvsagt nødvendigt, at man placerer
bydelen relativt tæt på smelteren. En varmeledning til spildvarme koster 5.000 kr/m det vil betyde at i en
situation hvor smelteren og den nye bydel er placeret km fra hinanden vil det koste 10 millioner at føre
overskudsvarmen fra smelteren til bydelen.
Det kan være favorabelt at udvide mulighederne til også at omfatte områder i den eksisterende by. Derfor vil
det være en fordel at placere smelteren tæt på et bysamfund, der i fremtiden vil kunne anvende så meget
som muligt af denne energi (op mod 15.000 indbyggere).
overskudskvalitet
Hvis det lykkes at udnytte denne spildvarme, vil den kunne understøtte unikke bymæssige kvaliteter. Man
kunne eksempelvis forestille sig et stort offentligt drivhus, der kan fungere som en vinterhave og samtidig
tilbyde lokalproduceret frisk frugt året rundt. Eller en opvarmet svømmehal.
overskudsenergi
Den energi, der vil blive produceret i vandkraftværkerne til brug for smelteren, vil ved en relativ lille forøgelse
kunne producere energi til byen.
7.3 en aktiv bydel hele året
Den nye bydel skal kunne fungere med det kolde klima og ikke på trods af klimaet. Funktioner og
organisering skal indregne det kolde/barske klima, så der skabes en bydel, der er aktiv året rundt.
mixmax
En sammenblanding af funktioner i naboskaber vil minimere behovet for lange ture og vil gøre lokalmiljøer
mere aktive om vinteren. Dette kan især udnyttes ved at samle kollektive funktioner i større bygninger. Et hus
der indeholder Pisiffik, skolen, daginstitutionen, sportshallen og kulturhuset. Et mix af publikumsorienterede
funktioner. Et aktivt hus, hvor det er let at færdes mellem de forskellige programmer. Et hus der skaber
uformelle møder og social udveksling.
54

mikroklimaer
Mikroklimaer er eksteriører – steder i byen, hvor man forsøger at skabe en ændret klimatisk situation lokalt
for derved at kvalificere det offentlige uderum. Ved specifikke opholdssteder, skabes der læ, og der gøres
brug af varmeabsorberende materialer. Tiltagene vil skabe små lommer, hvor det er muligt at opholde sig
udendørs i en forlænget periode af året.
væksthuse
Offentlige væksthuse der er varmet op af solfangere og overskudsvarme fra smelteren vil skabe offentlige
grønne vinterhaver, hvor det er muligt at dyrke frugt og grøntsager året rundt. Hvor det er muligt i januar
måned at gå en tur blandt blomsterne.
Også for at begrænse importen af frugt og grøntsager (der eksempelvis i 00 beløb sig til 3 mio kr.). (www.
greenhouse.gl). I Narsaq er der bygget et væksthus, som primært opvarmes ved hjælp af solenergi. Målet
med pilotprojektet er at introducere bæredygtig dyrkning af frugt og grøntsager i et arktisk klima.
7.4 en bydel hvor man deler ressourcer
Det at dele vil ikke kun fungere ressourcemæssigt besparende, men vil også være med til at skabe sociale
forbindelser. For at denne deling fungerer, skal det ikke kun være muligt, men også komfortabelt at dele.
Derfor er det vigtigt at være meget bevidst om, hvilke funktioner der deles, og være bevidst om at organisere
disse på en lettilgængelig måde.
Delefunktioner knyttes til naboskaber, enten indenfor et hus eller i tæt relation til få huse som
fællesfunktioner i husene (fællesvaskeri, -værksted, -køkken, -træningsrum, -stue mm).
For at skabe interesse for deling af transportmidler (fællesbiler og fælles snescootere), er det nødvendigt
med både økonomiske fordele og lettilgængelig oplysning omkring de miljømæssige fordele.
7.5 en mangFoldig bydel
Den nye bydel vil være befolket af et bredt udsnit af mennesker. Derfor er det nødvendigt, at den
rummer forskelligartede boformer. Den foretrukne boligform – det private, enkeltstående hus – er en
ressourcekrævende løsning, og derfor kan bydelen opbygges omkring forskellige fortolkninger af det
enkeltstående hus og de kvaliteter, det har – men fortættet :
dobbelthuset
Dobbelthuset er principielt to villaer der er smeltet sammen, men har bevaret alle sine individuelle kvaliteter.
Der er adgang fra grundplanen til begge villaer og de har begge egen terrasse. Udsigt bevares i flere
retninger for begge huse.
huspåhus
Huspåhus er villaer placeret ovenpå hinanden. Hver etage har en villa. Det betyder, at ingen har naboer, og
at alle har 3 0 graders udsigt og lysindfald. Alle boligerne har terrasser, der er forskudt, så de ikke skygger
for hinanden.
Flethuset
Huset er en sammenblanding af villaen og rækkehuset. Men her er rækkehuset bevæget hen imod at blive et
punkthus. Der er kun 3 - 4 huse i rækken, og disse er ikke nødvendigvis placeret ved siden af hinanden. Alle
huse har egen adgang fra grundniveau, og alle huse har uforstyrret udsigt i minimum retninger.
Fig. 7.2 – Forskellige fortættelser/oversættelser af det enkeltstående hus og de kvaliteter, det besidder.
55

Fig. 7.3 – En collage der illustrerer en centralt placeret centerbygning omgivet af individuelle byggefelter og væksthuse.
Collagen er en illustration der skal give et billede på de kvaliteter som designmanualen for Atajuartooq beskriver.
57

kilder
Greenland Development, Arbejdmarked og mobilitet, oktober 007
Grønlands Hjemmestyre, IMN arbejdsgruppens rapport, februar 007
Grønlands Hjemmestyre, Redegørelse om energiintensiv industri i Grønland
Grønlands Hjemmestyre, SMV 007 rapport (kapitel 5), december 007
Grønlands Statistik, Befolkningsstatistik
Grønlands Statistik, Boligstatistik
NIRAS Greenland A/S, Økonomiske konsekvenser af etablering af aluminiumsindustri i Grønland, november
007
Nuup Kommunea, Nuuk 050 – Teknisk/økonomisk analyse af byudviklingsmuligheder i Nuuk, oktober 000
Veronique Patteeuw m.fl., City Branding, NAI publisher, 2002
58