25 spørgsmål og svar om lige løn

More documents

Recommendations

Info

har indrettet sig efter en Højesteretspraksis relateret til danske funktionærretlige regler. De har ikke sat spørgsmålstegn ved, om denne praksis var forenelig med ligelønsprincippet. Først da EF-domstolen kommer ind i billedet, viser det sig, at domstolen finder den danske praksis uforenelig med Rom-traktatens artikel 119 om ligeløn. 12. Hvilke generelle forskelle er der på mænds og kvinders faglige kvalifikationer? Både mænd og kvinder har generelt et stigende uddannelsesniveau. Mændenes er dog stadig højere end kvindernes. Blandt de 20-66 årige er der næsten dobbelt så mange mænd som kvinder, der har en længerevarende uddannelse. Det er imidlertid ved at ændre sig. I 2000 blev der optaget flere kvinder end mænd på universiteter og højere læreanstalter. Men det er ikke kun uddannelsens længde, der betyder noget for lønnens størrelse. Endnu vigtigere er den branche, som ens uddannelse er rettet mod. Mænd vælger i langt højere grad end kvinder uddannelser, der er rettet mod den private sektor, mens kvinders uddannelse i stort omfang retter sig mod den offentlige sektor. Så godt nok nærmer selve niveauet for mænds og kvinders faglige kvalifikationer sig hinanden, men der er stadig meget stor forskel på, hvad det er, de har kvalificeret sig til. Og dermed er der stor forskel på det afkast, de får af deres uddannelse. 13. Hvad er forskellen på mænds og kvinders løn i gennemsnit? Hvis man måler lønnen som fortjeneste pr. løntime, er forskellen i mænds og kvinders løn – altså løngabet – på 20%. Kvinders løn skal altså stige med 20%, for at kvinder og mænd bliver aflønnet ens. Når dette løngab beregnes, ser man på de gennemsnitlige forskelle mellem mænd og kvinder, uanset hvor de er ansat. I den samlede beregning af løngabet indgår altså alle lønmodtagere – lige fra lavtlønnede kommunalt ansatte kvinder til højtlønnede privatansatte mænd. 1. Hvor stort er løngabet i gennemsnit i staten, kommunerne og den private sektor? Løngabet i den private sektor er 20%, i staten er det 11% og i kommunerne 13%. Løngabet er altså mindst i den statslige sektor. Det afspejler til dels, at den gennemsnitlige løn er lavest i staten, både for mænd og kvinder. Omvendt er den gennemsnitlige løn højest i den private sektor, hvor også løngabet er størst. Når kun en af de tre sektorers løngab er lige så stort som det samlede løngab på 20%, skyldes det, at forskellene inden for den enkelte sektor ikke er så store som de samlede forskelle. Lønforskellene mellem mænd og kvinder bliver derfor først rigtig tydelige, når man sammenligner dem på tværs af sektorer.
15. I hvilke brancher er løngabet stort – og hvorfor? Løngabet er størst inden for den finansielle sektor. Her skal den gennemsnitlige kvindes løn stige med over 34%, før hun får den samme løn som den gennemsnitlige mand. Der er nogenlunde lige mange mænd og kvinder ansat i den finansielle sektor, men kønsfordelingen er bestemt ikke lige, når man ser på, hvordan mænd og kvinder er placeret. Mænd har højere stillinger. Det forklarer omkring en femtedel af løngabet. Mænd og kvinder har heller ikke samme uddannelsesniveau og erhvervserfaring i bankerne. Det forklarer over en tredjedel af løngabet. Men den største del – næsten halvdelen af løngabet – kan man ikke forklare. Der er altså dele af de mandlige bankansattes løn, som ikke kan forklares med højere uddannelse, højere anciennitet eller højere stillinger. Det næststørste løngab finder man i branchen for handel, hotel og restauration. Her skal den kvindelige gennemsnitsløn stige med næsten 31% for at blive den samme som den mandlige gennemsnitsløn. I denne branche er det hele 2/3 af løngabet, der er “uforklaret”. Resten er forklaret med forskellig uddannelses- og stillingsniveau. 16. I hvilke brancher er løngabet lille – og hvorfor? Transport og telekommunikation har det mindste løngab. Her skal en kvindes løn “kun“ stige med 11% for at komme op på mandens niveau. Langt størstedelen af denne forskel kan forklares med, at mænd og kvinder har forskellig uddannelse og stilling. Måske er forklaringen på det relativt lille løngab, at det er brancher med store normallønsområder. Dvs. at det meste af lønnen fastsættes centralt. Til gengæld er gennemsnitslønnen heller ikke nær så høj som i den finansielle sektor, så en gennemsnitskvinde i banksektoren tjener mere end en gennemsnitskvinde i transport og telekommunikation. Bygge og anlæg er også en branche med et relativt lille løngab. En kvindes løn skal her stige godt 15% for at være den samme som en mands. Selv om løngabet ikke er så stort inden for bygge og anlæg, så er der en ret stor “uforklaret“ del. Kvinderne har nemlig gennemsnitligt højere stillinger her end mændene, og det burde trække den anden vej. Det “uforklarede“ løngab skyldes nok bl.a., at den højeste timeløn i bygge og anlæg tjenes på akkord – og flere kvinder end mænd foretrækker at arbejde på tidløn. Det giver en lavere gennemsnitstimeløn for kvinderne. 17. Hvordan har løngabet udviklet sig de seneste 25 år? Ligelønsprincippet blev indført i overenskomsterne på LO/DA-området i 1973. Tre år senere blev ligelønnen indført ved lov. Indførelsen af ligelønsprincippet i overenskomsterne havde stor betydning, idet lønforskellene blev markant mindre i årene umiddelbart efter 1973. Lønforskellene var også blevet indsnævret op gennem 1960’erne – men i et langsommere tempo. Men der er ikke sket nogen markant ændring i lønforskellene mellem mænd og kvinder i de 25 år, der er gået, siden ligelønsloven blev indført. En helt overordnet forklaring på den manglende udvikling i løngabet er, at den offentlige sektor siden 1975 er sakket agterud lønmæssigt i forhold til den private sektor. Halvdelen af alle kvinder er ansat i den offentlige sektor, mens kun ca. en
Page 1 and 2: Løn som fortjent? Man kan ikke se
Page 3 and 4: 4. Hvorfor blev loven om lige løn
Page 5: indflydelse på lønfastsættelsen
Page 9 and 10: det. Det kan blive nødvendigt at g
Page 11 and 12: Antal personer 1999 I alt 274.2240
Page 13: Lønspredning er et udtryk for fors

25 spørgsmål og svar om lige løn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?