Studieteknik

Værktøjskasse: Studieteknik
I dette afsnit vil du blive præsenteret for nogle grundbegreber som er vigtige i forbindelse med det -
at lære. I voksenundervisningen taler vi om at det ikke kun handler om at lære det faglige stof, men
også om at lære at kunne tilegne sig denne viden - at lære at lære. Dvs. at der findes nogle redskaber
som du kan benytte dig af i denne proces. Nogle af disse vil du her komme til at stifte bekendtskab
med inden du går i gang med resten af dit pensum.
Vi har valgt at introducere dig til følgende begreber: notat- og læseteknik, disposition, nøgleord,
inddeling i afsnit og referat/resumé. Disse begreber er vigtige at kende til og øve sig i såvel til
skriftlig som til mundtlig dansk. Der vil være øvelser til de afsnit hvor det er relevant.
1. Notatteknik
Du vil måske spørge: Hvorfor skal jeg lave notater? Jeg plejer da at kunne huske alt det væsentlige!
Ja måske, men ikke ret længe ad gangen. Undersøgelser har vist at vores hukommelse ikke altid er
hvad vi tror den er. Det du husker, kommer meget an på hvordan det er blevet oplevet eller indlært.
Vi husker:
3 timer efter 3 dage efter
Det vi hører 70% 10%
Det vi ser 72% 20%
Det vi både hører og ser 85% 65%
Vores hukommelse afhænger altså af hvilke sanser der stimulerer den. Men uanset hvad, så kan vi
faktisk ikke huske så meget over tid. Derfor er det vigtigt at lære sig en teknik der kan stimulere
vores hukommelse når vi får brug for det. En sådan teknik er notatteknik. Her følger nogle gode
råd til en sådan.
1. Dine notater skal være personlige. Det vil sige at du skal skrive dem i dit eget sprog, så du senere
selv kan forstå dem. Det personlige gælder også tegn og forkortelser. Det er kun dig selv der skal
kunne forstå dem. Stavning er i denne forbindelse ligegyldigt.
2. At lave notater er ikke diktat. Skriv kun det væsentlige i stikordsform, opsummeringer,
konklusioner, forkortelser etc.. Så kan du senere udbygge dine notater når du læser dem igennem
igen. Hvis du skriver alt ned, vil du formodentlig også tabe tråden undervejs. Metoden er altså:
Lytte eller læse
Vurdere og sortere
Skriv stikord og/eller sætninger
Finpuds det evt. senere
1

Ovenstående kræver øvelse. Jo mere du gør det, desto bedre bliver du til det.
3. Hvis du sidder med en fotokopi af en tekst, kan du lave dine understregninger og notater på
kopien. Hvis det drejer sig om en bog, et foredrag eller en film, skal du notere på et stykke papir.
Dette kan du så gemme i din mappe under det pågældende emne. Her følger et forslag til hvordan
sådan et notatark kan se ud.
Dato:
Fag:
Emne:
___________________________________________________________
Overskrifter og stikord Uddybning
Disse laves i klassen eller andet sted, Dette kan gøres senere
hvor undervisningen/selvstudiet foregår.
2

2. Læseteknik
En anden teknik som du får brug for når du studerer, er læseteknik. Også her er der stor forskel på
personer. Nogle læser langsomt og andre hurtigt, nogle kan godt lide at læse og andre ikke. Der er
også stor forskel på det stof der skal læses. Noget er nemt (en roman) og noget er svært (en
matematikbog). Din teknik skal afhænge af hvad du skal læse. Der findes forskellige typer af
læsning: Overblikslæsning, almindelig læsning og studielæsning.
Overblikslæsning:
Dette er en form for læsning som vi også kan kalde "skimning". Det er en hurtig form for læsning
hvor du blot skimmer en tekst for de oplysninger som du har brug for, fx når du læser jobannoncer.
Det er også denne form for læsning, som du bruger når du i en boghandel står og bladrer i bøgerne.
" Er dette en bog for mig, eller er det ikke?" Formålet er altså at skaffe sig et hurtigt overblik over
hvad teksten drejer sig om. Her følger en øvelse.
Opgave 1:
Til denne opgave skal du bruge teksterne på de næste 3 sider.
Find følgende oplysninger og se hvor lang tid det tog dig.
Biografliste: Hvor og hvornår kan du se filmen "Tomcats" i Aalborg?
Køb og salg: Hvad ville følgende anskaffelser koste dig?
1. Grå havefliser
2. En Toyota Corolla
3. Wegner stole + spisebord
Radioprogrammer: På hvilken kanal kan du høre et program om keramikeren Gutte Eriksen?
På hvilket tidspunkt sender DR sportsradio?
3

Almindelig læsning
Denne form for læsning er den du bruger når du læser for din fornøjelses skyld. Det er denne måde
vi hyppigst bruger når vi læser skønlitteratur. Her læser vi mange flere ord end ved
overblikslæsning, men da det måske ikke er så nødvendigt at skulle huske det hele, så går det
forholdsvis hurtigt.
Opgave 2:
Her følger et uddrag af et eventyr. Notér, hvor lang tid du bruger på at læse det.
Der var engang en sød lille pige, som alle mennesker holdt meget af, men ingen elskede hende
som hendes bedstemor, der slet ikke vidste, hvor godt hun skulle gøre det for hende. En dag gav
hun hende en lille rød fløjlshue, der klædte hende så godt, at hun altid gik med den, og derfor blev
hun kaldt Rødhætte. En dag sagde hendes mor til hende: " Se her, lille Rødhætte, her har du et
stykke kage og en flaske vin. Kan du bringe det hen til bedstemor, hun er syg og svag, så det vil nok
styrke hende. Du må helst gå med det samme, før det bliver alt for varmt, men gå nu pænt den lige
vej og pas på, at du ikke falder og slår flasken itu. Og husk så at sige goddag straks, når du kommer
ind i stuen, og stå ikke først og se dig om. "Jeg skal nok huske det alt sammen, " sagde Rødhætte og
gav sin mor hånden på det.
Bedstemoderen boede ude i skoven, en halv times gang fra landsbyen. Da Rødhætte kom ind i
skoven, mødte hun ulven, men hun var slet ikke bange, for hun anede ikke, hvor slem den var.
" Goddag, Rødhætte," sagde den.
" Goddag," svarede hun.
" Hvor skal du hen så tidligt?"
" Jeg skal til bedstemor."
" Hvad er det, du har under forklædet?"
" Det er kager og vin. Vi har bagt i går, og nu skal stakkels gamle bedste også have noget med."
" Hvor bor din bedstemor, lille Rødhætte?"
"Åh, det er vel et kvarters gang herfra. Hendes hus ligger under de tre store egetræer, du ved nok."
" Det er en rigtig lækker lille mundfuld," tænkte ulven ved sig selv, "hun vil nok smage bedre end
den gamle. Nu vil jeg bære mig rigtig snildt ad, så får jeg fat i dem begge to."
Den fulgte Rødhætte et lille stykke på vej, og lidt efter sagde den til hende,
" Se engang de dejlige blomster, Rødhætte, du ser dig slet ikke om. Du hører vist ikke engang,
hvor kønt fuglene synger. Du skynder dig jo, som om du skulle i skole, og det er dog så dejligt
herude i skoven."
Rødhætte så sig om. Solstrålerne skinnede mellem bladene ned på de mange kønne blomster og
hun tænkte: " Bedstemor vil sikkert blive glad for en buket blomster. Det er så tidligt, så jeg kan
godt nå at plukke nogle." Hun gik ind imellem træerne og begyndte at plukke, men når hun havde
plukket en, syntes hun, at der stod nogle meget kønnere længere borte, og på den måde kom hun
dybere og dybere ind i skoven. (Fra: Den lille Rødhætte - Grimms Eventyr)
7

Studielæsning
Denne form for læsning er nok den, der tager længst tid. Den kaldes også nærlæsning. Ved
studielæsning er det vigtigt, at du får det væsentlige med, men også at du virkelig forstår, hvad du
har læst. Det er denne form du bruger når du er under uddannelse. Her går du i dybden med en
tekst. Du streger under, deler teksten i afsnit, skriver i marginen eller laver notater for både at kunne
danne dig et overblik og for at kunne huske tekstens indhold. Her kan det ikke nytte, at man hurtigt
springer igennem teksten. Det er ikke kun i skolen, at du bruger denne form for læsning. Også når
du fx skal sætte dig ind i en brugsanvisning eller en lovparagraf, er det vigtigt at du nærlæser
stoffet.
Opgave 3:
Her følger et uddrag af en lovtekst. Notér hvor lang tid det tager at læse den. Husk, du skal også
forstå det.
Aftaler/Love
Det er specielt for Danmark, at det er arbejdsmarkedets parter, der selv har forhandlet sig frem til en
løsning af problemerne vedrørende løn- og arbejdsvilkår. Det er lykkedes parterne at blive enige om
nogle "spilleregler" for deres forhandlinger og om, hvordan opståede konflikter skal behandles,
hvad enten det drejer sig om brud på indgåede aftaler, eller det er en konflikt om en ny aftale. I de
fleste andre lande er det regeringen og lovgivningsmagten, der har fastsat disse regler.
Når DA og LO har truffet aftale mellem parterne, er det ofte gået sådan, at folketinget har
vedtaget en lov, der giver aftalen gyldighed for alle arbejdsgivere og lønmodtagere i Danmark, dvs.
også for dem, der er uden for de nævnte organisationer. Som eksempel kan nævnes forlængelserne
af ferie, fastsættelse af feriegodtgørelse og indførelsen af ATP ( Arbejdsmarkedets Tillægspension).
Lovgivning om arbejdskonflikter er gennemført efter fælles indstilling fra DA og LO ( loven om
arbejdsretten og loven om arbejdsstridigheder).
Retskonflikter
Det var oprindelig arbejderbevægelsen, der foreslog, at man skulle bruge faglige voldgiftsretter til
løsning af problemer med fortolkning af overenskomsternes (aftalernes) ordlyd. Disse konflikter
kaldes retskonflikter, og selv om der er stærk uenighed mellem parterne, må ingen af disse etablere
arbejdsstandsning (f.eks. strejke eller lockout) for at gennemtvinge deres krav. Der er fredspligt i
overenskomstperioden.
Brud på overenskomster er også retskonflikter, og de kan indbringes for Arbejdsretten. Det kan
f.eks. dreje sig om overenskomststridige strejker eller en arbejdsgiver, der nægter at udbetale et
beløb, som han skal efter overenskomsten. (Uddrag fra: DA-Skolekontrakt 1980)
Du har nu prøvet tre forskellige former for læsning. Kunne du registrere en forskel? Det er vigtigt at
din læsemetode passer til formålet. Her gælder samme princip som for bilister: Indret hastigheden
efter forholdene!
8

Hvis du synes at du har problemer med din læsehastighed og gerne vil træne den lidt, følger her en
metode hvorved du kan gøre dette. Den hedder "æggeursmetoden".
Opgave 4
Tag en almindelig bog og et æggeur. Find et passende sted i bogen hvor du kan øve dig efter
følgende punkter:
1. Stil æggeuret på fem minutter og læs med din normale hastighed. Sæt et mærke der hvor du er
kommet til, når æggeuret ringer.
2. Stil uret på fem minutter igen og læs nu videre i bogen. Men denne gang som skimning. Dvs. at
du læser meget hurtigere og ikke anstrenger dig specielt for at forstå. Sæt et mærke igen, når uret
ringer.
3. Stil igen uret på fem minutter, og læs igen videre i dit almindelige tempo. Sæt et mærke igen når
uret ringer.
Øvelsen her har nu taget dig 15 minutter. Det vil nu vise sig at du i de midterste fem minutter læste
mest, hvilket jo ikke er mærkeligt, eftersom du læste så hurtigt du kunne. Men det vil sikkert også
vise at du i de sidste fem minutter læste mere end i de første, selvom du begge gange læste med din
normale hastighed. Du læste en lille smule hurtigere i de sidste fem minutter, fordi du lige forinden
havde trænet dig selv i at læse hurtigt.
Hvis du afsætter et kvarter hver dag til denne øvelse, skulle du kunne træne dine øjenmuskler til at
bevæge sig hurtigere samtidig med at du bevarer forståelsen. Men som sagt - træning, træning,
træning. Uden det kommer du ingen vegne.
9

3. Disposition
At disponere betyder at opstille en rækkefølge til det, man vil sige eller skrive. En disposition er
altså en oversigt.
Det er altid godt at lave en disposition når man skal: Skrive en opgave, lave et referat eller holde et
oplæg. Så husker man at få alt det væsentlige med. En god disposition er det bedste grundlag at
arbejde på.
Du kan gå frem efter følgende punkter:
Tekster ( ved referat eller analyse)
1. Læs teksten grundigt igennem.
2. Inddel den i de naturlige afsnit som du mener, den falder i. Man kan
fx lave et nyt afsnit når der sker noget nyt i teksten når der skiftes
sted, eller når der skiftes i tid.
3. Giv hvert afsnit en overskrift der er kort, men præcis. Man kan bruge
de ord der står i teksten, eller man kan bruge sine egne. Det væsentlige er at
afsnittet bliver opsummeret så kort som muligt.
4. Hvis der er tale om meget lange afsnit, er det en god ide med nogle
underpunkter (nøgleord) til overskrifterne. Men ikke for mange.
Større opgaver og/eller oplæg
1. Find det materiale du skal bruge.
2. Sortér i det, og brug kun det du kan overkomme.
3. Lav en række punkter (overskrifter) som du gerne vil igennem. Stil
dem op i en naturlig rækkefølge.
4. Hvis der er meget materiale, så lav gerne underpunkter med nøgleord.
Her følger et eksempel på en disposition til en skriftlig opgave.
Eksempel:
Du vil gerne skrive en opgave om Kropssprog. Du har fundet og læst en del materiale og skal nu
ordne det i en disposition. Dispositionen skal være så klar og præcis at du ikke behøver andet end at
gå frem efter den. Denne disposition kunne også bruges hvis du fx skulle holde et foredrag over
emnet, men så skulle den udbygges med flere stikord til din hukommelse.
10

Disposition til oplæg om Kropssprog
1. Indledning
1 hvor min interesse stammer fra
2 en lille anekdote.
2. Hvad er kropssprog?
1 en definition
2 forskellige typer af kropssprog
3 dyrs kropssprog
3. Kropssprog i andre lande
4. Kropssprogets betydning i dagligdagen
1 når fremmede mødes
2 overensstemmelse mellem tale- og kropssprog
5. Konklusion
Din opgave, referat eller oplæg vil nu have en naturlig rækkefølge. Du er med en omhyggelig
disposition sikret at du ikke roder rundt i oplysningerne, at du ikke gentager dig selv, og at du ved
præcist hvad du skal. Det arbejde som du lægger her, vil spare dig tid senere hen. Princippet er
altså: skriv punkterne op i en rækkefølge, og tilføj så mange stikord du behøver, alt efter formålet.
4. Nøgleord
I en tekst er det ikke alle ord, der har lige stor betydning for indholdet. Prøv at se på følgende
sætning:
Da det blev morgen, kom børnene til et lille hus, som lå midt inde i skoven.
De ord, der er fremhævet (morgen, børnene, hus, i skoven) kalder vi nøgleord, fordi de kan siges at
være nøgle til at forstå indholdet i teksten.
Nøgleord er altså de ord som har en vigtig betydning for indholdet i en tekst.
Det er ofte nemmere at få overblik – og huske – en tekst, hvis man har understreget nøgleordene.
Her kommer nogle korte tekster. Find nøgleord i teksterne og understreg dem. På næste side kan du
se forslag til løsninger, men du skal være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er én rigtig
måde at gøre det på.
Opgave 1
Børns leg med tændstikker i et depotrum med bøger og gamle aviser forårsagede lørdag middag kl.
13 brand i en kælder i Østergade 6. Ved brandvæsenets ankomst til ulykkesstedet var alle personer i
huset kommet ud, men det brændte stadig i kælderen. Der skete ingen personskade, men kælderen
blev røgskadet, og der skete sodskader i den øvrige del af beboelsen.
11

Opgave 2
Den verdenskendte sopran, Barbara Hendricks, går sine egne veje. Hun vil ikke lade sig diktere af
andres forventninger, men synger præcis, hvad hun har lyst til. I dag negro spirituals, om en måned
klassiske julesange. For Barbara Hendricks drejer det sig først og fremmest om at have hjertet med.
Det har den ukrukkede og ligefremme amerikanske operastjerne også i selskab med verdens store
ledere, hvor hun ikke er bange for at sige sin mening om verdenssituationen. I december gæster hun
Danmark.
Opgave 3
Otte biler stødte sammen kl. fem fredag eftermiddag i krydset mellem Vestergade og Nørre Allé.
Det var regnen, der overraskede bilisterne, og på grund af for høj hastighed kunne bilisterne ikke nå
at bremse op i tide. Ifølge redningsvagthavende ved Falck er der kun sket materiel skade – to biler
måtte køres derfra.
Nøgleord – forslag til løsninger
Opgave 1
Børns leg med tændstikker i et depotrum med bøger og gamle aviser forårsagede lørdag middag kl.
13 brand i en kælder i Østergade 6. Ved brandvæsenets ankomst til ulykkesstedet var alle personer i
huset kommet ud, men det brændte stadig i kælderen. Der skete ingen personskade, men kælderen
blev røgskadet, og der skete sodskader i den øvrige del af beboelsen.
Opgave 2
Den verdenskendte sopran, Barbara Hendricks, går sine egne veje. Hun vil ikke lade sig diktere af
andres forventninger, men synger præcis, hvad hun har lyst til. I dag negro spirituals, om en måned
klassiske julesange. For Barbara Hendricks drejer det sig først og fremmest om at have hjertet med.
Det har den ukrukkede og ligefremme amerikanske operastjerne også i selskab med verdens store
ledere, hvor hun ikke er bange for at sige sin mening om verdenssituationen. I december gæster hun
Danmark.
Opgave 3
Otte biler stødte sammen kl. fem fredag eftermiddag i krydset mellem Vestergade og Nørre Allé.
Det var regnen, der overraskede bilisterne, og på grund af for høj hastighed kunne bilisterne ikke nå
at bremse op i tide. Ifølge redningsvagthavende ved Falck er der kun sket materiel skade – to biler
måtte køres derfra.
12

5. Inddeling i afsnit
Når man skriver en længere tekst, vil man som regel dele den ind i mindre, overskuelige afsnit, som
gør teksten lettere at læse. Du kan bruge tre over-ordnede regler for, hvor denne afsnitsinddeling
skal foretages, nemlig ved skift i tid, sted eller handling.
Selve skiftet markerer du ved enten at gå ned på ny linje eller ved at foretage et dobbelt linjeskift. I
det følgende kan du se tre eksempler på inddeling i afsnit:
1: Skift i tid
Den yngste dreng, Esben, havde nu også fået lyst til at prøve lykken, og han bad sin far om lov til at
drage op på slottet. Faderen var ikke meget for det, men til sidst sagde han ja.
Den næste dag drog drengen af sted på sit æsel. Han glædede sig meget til at komme op til slottet
og se den smukke prinsesse.
2: Skift i sted
Esben red nu fornøjet af sted langs landevejen. Undervejs fandt han mange nyttige ting, som han
nok mente, han kunne få brug for senere.
Oppe på slottet sad prinsessen og var netop ved at finde ud af, hvad de to ældre brødre havde at
byde på. Men hun var slet ikke tilfreds med dem.
3: Skift i handling
Da prinsessen havde smidt de to ældste brødre på porten, satte hun sig sur og gnaven tilbage i sin
stol. Hun var næsten ved at opgive håbet om at finde en passende mand.
I det samme lød der et frygteligt spektakel henne ved døren, og da den gik op, kom Esben ridende
ind på sit æsel, mens han hujede og råbte som hilsen til prinsessen.
Opgave 1
Inddel de tre tekster nedenfor i afsnit, så hver tekst får i alt 2 afsnit. Du kan se forslag til løsninger
på sidste side.
Selv midt i den mørkeste og strengeste vintertid kunne folk, der kørte hjem fra gildelag, allerede
klokken fire om morgenen se det røde lysskær fra deres vinduer henover sneen. Derinde sad de i
den lille lave stue og gjorde sig tiden nyttig, indtil det dagedes. Ane spandt på rok eller kartede.
Simon bandt sivmåtter eller snittede træskeer.
(Pontoppidan: Knokkelmanden)
De gjorde Gretter det ene tilbud bedre end det andet, fristede ham med dyre løfter og klingende
mønt, men han afslog det alt sammen, og de måtte ro bort med uforrettet sag, meget misfornøjede.
Det spredtes snart udover egnen, hvad for en ulv man havde fået på øen. Efterretningen derom slog
folk med bestyrtelse, der var intet at stille op, syntes de.
(Gretters saga)
13

Vi andre gik også til sengs; men jeg kunne længe høre igennem væggen, hvordan han sukkede og
græd; jeg tror også, at han bad til Gud i himlen. Endelig faldt jeg også hen. Cecil lå og sov i den
alkove lige over for Mikkels og min her. Det kunne vel være en times tid eller noget mere over
midnat, da jeg vågnede. Det var stille udenfor, og månen skinnede ind ad vinduet. Jeg lå og tænkte
på den elendighed, som var overgået os; jeg tænkte mindst på, at det var sket, som jeg nu skal
fortælle jer.
(Blicher: Hosekræmmeren)
Opgave 2
Inddel teksten nedenfor i afsnit. Forslag til løsning findes i det følgende.
Der var engang en enke, som havde en eneste søn, og han var også al hendes glæde. Hver gang han
gik ud af døren, var hun bange for, at han skulle komme til skade. Men drengen var rask og modig
og ville allerhelst være, hvor der var fare på færde. De boede nær ved kirkegården, og moderen
havde stor frygt for spøgeri; hun pålagde derfor sin søn, at han aldrig måtte gå ind og lege der, efter
at det var blevet mørkt. Men nu fik han netop lyst til det, og han gik derind hver aften for at få et
vide, hvad der så kunne hænde ham. Derfor talte moderen med tjenestepigen om, hvordan de skulle
få ham til at lade være. Og det traf sig i de dage, at de slagtede en ko. En aften, da drengen igen var
gået ind på kirkegården, fandt pigen på at tage kohuden over sig, så de store horn knejsede op over
hendes hoved. Og med kohuden over sig gik hun hen og stillede sig lige midt i kirkegårdsdøren. Da
drengen kom og ville ud, så han den underlige skabning, og han blev stående en tid for at vente på,
at den skulle gå. Men den gik ikke. Da gik han rask hen imod den og sagde: ”Må jeg komme forbi!”
Men skikkelsen spærrede vejen for ham. Da greb han et gammelt trækors, som var faldet om ved en
grav, og med det for han kæk hen imod udyret og råbte: ”Vil du gøre plads, siger jeg!” Og han gav
det et slag på panden, så det styrtede omkuld med et højt skrig. Da gik han roligt forbi og hjem til
sin mor. Drengen sagde ingenting, før moderen spurgte, om han ikke havde mødt nogen på
kirkegården. ”Jo”, svarede han, ”jeg mødte et stort spøgelse med horn, og da det ikke ville gå af
vejen for mig, så slog jeg det for panden, så det segnede om, og det ligger der endnu.” Da råbte
moderen: ”Gud fri os, det var ingen anden end vor tjenestepige.” De gik da begge derhen og fandt
pigen liggende afmægtig. Hun kom dog snart til sig selv igen, og de fik hende hjem.
(Folkeeventyret: Den modige svend)
14

Inddeling i afsnit – forslag til løsninger
Opgave 1
Selv midt i den mørkeste og strengeste vintertid kunne folk, der kørte hjem fra gildelag, allerede klokken fire
om morgenen se det røde lysskær fra deres vinduer henover sneen.
Derinde sad de i den lille lave stue og gjorde sig tiden nyttig, indtil det dagedes. Ane spandt på rok eller
kartede. Simon bandt sivmåtter eller snittede træskeer.
De gjorde Gretter det ene tilbud bedre end det andet, fristede ham med dyre løfter og klingende mønt, men
han afslog det alt sammen, og de måtte ro bort med uforrettet sag, meget misfornøjede.
Det spredtes snart udover egnen, hvad for en ulv man havde fået på øen. Efterretningen derom slog folk
med bestyrtelse, der var intet at stille op, syntes de.
Vi andre gik også til sengs; men jeg kunne længe høre igennem væggen, hvordan han sukkede og græd; jeg
tror også, at han bad til Gud i himlen. Endelig faldt jeg også hen. Cecil lå og sov i den alkove lige over for
Mikkels og min her.
Det kunne vel være en times tid eller noget mere over midnat, da jeg vågnede. Det var stille udenfor, og
månen skinnede ind ad vinduet. Jeg lå og tænkte på den elendighed, som var overgået os; jeg tænkte mindst
på, at det var sket, som jeg nu skal fortælle jer.
Opgave 2
Der var engang en enke, som havde en eneste søn, og han var også al hendes glæde. Hver gang han gik ud
af døren, var hun bange for, at han skulle komme til skade. Men drengen var rask og modig og ville
allerhelst være, hvor der var fare på færde.
De boede nær ved kirkegården, og moderen havde stor frygt for spøgeri; hun pålagde derfor sin søn, at
han aldrig måtte gå ind og lege der, efter at det var blevet mørkt. Men nu fik han netop lyst til det, og han gik
derind hver aften for at få et vide, hvad der så kunne hænde ham. Derfor talte moderen med tjenestepigen
om, hvordan de skulle få ham til at lade være. Og det traf sig i de dage, at de slagtede en ko.
En aften, da drengen igen var gået ind på kirkegården, fandt pigen på at tage kohuden over sig, så de store
horn knejsede op over hendes hoved. Og med kohuden over sig gik hun hen og stillede sig lige midt i
kirkegårdsdøren.
Da drengen kom og ville ud, så han den underlige skabning, og han blev stående en tid for at vente på, at
den skulle gå. Men den gik ikke. Da gik han rask hen imod den og sagde: ”Må jeg komme forbi!” Men
skikkelsen spærrede vejen for ham. Da greb han et gammelt trækors, som var faldet om ved en grav, og med
det for han kæk hen imod udyret og råbte: ”Vil du gøre plads, siger jeg!” Og han gav det et slag på panden,
så det styrtede omkuld med et højt skrig. Da gik han roligt forbi og hjem til sin mor.
Drengen sagde ingenting, før moderen spurgte, om han ikke havde mødt nogen på kirkegården. ”Jo”,
svarede han, ”jeg mødte et stort spøgelse med horn, og da det ikke ville gå af vejen for mig, så slog jeg det
for panden, så det segnede om, og det ligger der endnu.” Da råbte moderen: ”Gud fri os, det var ingen
anden end vor tjenestepige.” De gik da begge derhen og fandt pigen liggende afmægtig. Hun kom dog snart
til sig selv igen, og de fik hende hjem.
15

6. Referat og resumé
Begge ord kommer fra latin og har egentlig den samme betydning: At referere betyder at bringe
igen, og at resumere betyder at tage igen.
At lave et referat eller et resumé af en tekst vil altså sige at gengive en tekst i forkortet form, hvor
det væsentlige kommer med.
Et resumé er meget kortere end et referat. Et resumé gengiver kun lige hovedpunkterne i den
oprindelige tekst. Derimod kan et referat uddybe hovedpunkterne, gengive forklaringer mv., men
selvfølgelig stadig i forkortet form. Man kunne også sige, at et resumé fortæller, hvad der skete,
mens et referat både fortæller, hvad der skete og hvordan.
Grænsen mellem referat og resumé er ofte lidt flydende, og i praksis skelner man ikke altid så nøje
mellem de to former for gengivelse.
Når man skal lave et referat eller et resumé, er det vigtigt, at man undgår at skrive direkte af efter
den tekst, man refererer. For at undgå dette må man først udvælge det væsentlige, hovedpunkterne
eller nøgleordene i teksten. Det er ud fra disse nøgleord, at referatet bagefter kan skrives.
Referat ud fra nøgleord - 2 eksempler
Eksempel 1
Det følgende eksempel viser, hvordan man kan referere ud fra hovedpunkterne - nøgleordene - i en
tekst:
Det smukke og kendte eventyr om den grimme ælling, der går så gruelig meget ondt igennem, er
skrevet af den verdensberømte danske digter H.C. Andersen.
Ved hjælp af de understregede ord får vi følgende kortere tekst:
Eventyret om den grimme ælling er skrevet af den verdensberømte danske digter H.C. Andersen.
Eller måske kunne man bare nøjes med følgende:
Den grimme ælling er skrevet af H.C. Andersen.
Eksempel 2
I det næste eksempel kan du se, at man ikke behøver kun at bruge ordene i den oprindelige tekst.
Man kan sagtens bruge andre ord, når bare man holder sig til at gengive hovedmeningen i teksten.
16

Selv om det på nogle områder er positivt, at børn i dag er mere frie og ligefremme i deres opførsel
end børn for 50 år siden, har denne frihed dog medført betydelige problemer i familielivet. Hvor det
tidligere var almindeligt, at børn i selskab med voksne skulle ses, men ikke høres, kan man i dag
opleve, at børnene er kommet fuldstændig i centrum. De taler med om alt og afbryder gerne de
voksne, således at enhver dybere samtale bliver fuldstændig umuliggjort.
I en kortere version kunne denne tekst lyde således:
Forfatteren mener, at børns frie opførsel i dag giver problemer i familielivet. Han/hun mener, at
børnene er kommet så meget i centrum, at de voksne ikke længere kan føre en samtale med
hinanden.
Læg også mærke starten af referatet: Forfatteren mener, at …
Dette kaldes en referatmarkør, og den viser, at du i referatet gengiver en andens mening, som du
ikke nødvendigvis er enig i.
Løs nu de følgende opgaver:
Opgave 1
Understreg hovedpunkterne (nøgleordene) i de følgende 3 tekster og skriv dem om til et kort referat.
Om eftermiddagen den 11. april 1912 sank det majestætiske skib Titanic på få timer med næsten
4000 passagerer, hvoraf mere end 1500 omkom i det iskolde vand i det nordlige Atlanterhav.
Fra 1940 til 1945, gennem krigens mørke og dystre 5 år, inspirerede Winston Churchill utrætteligt
sine britiske landsmænd til at tage kampen op mod Nazitysklands tyranni og førte trods den ulige
kamp Storbritannien til sejr.
Mens hun nu lå her alene i det stille kammer, gammel og mæt af dage, ved den uundgåelige
afslutning på sit lange og omskiftelige liv, faldt hendes tanker ganske af sig selv på den lyse,
vidunderlige dag for så længe siden, brylluppet med hendes elskede Anders.
Se forslag til løsninger på næste side. Husk at opgaverne kan løses på flere forskellige måder.
17

Referat og resume – forslag til løsninger
Om eftermiddagen den 11. april 1912 sank det majestætiske skib Titanic på få timer med næsten 4000
passagerer, hvoraf mere end 1500 omkom i det iskolde vand i det nordlige Atlanterhav.
Den 11. april 1912 sank skibet Titanic med 4000 passagerer, hvoraf over 1500 omkom.
Fra 1940 til 1945, gennem krigens mørke og dystre 5 år, inspirerede Winston Churchill utrætteligt sine
britiske landsmænd til at tage kampen op mod Nazitysklands tyranni og førte trods den ulige kamp
Storbritannien til sejr.
Under krigen fra 1940-45 opfordrede Winston Churchill til kamp mod Tyskland og førte Storbritannien til
sejr.
Mens hun nu lå her alene i det stille kammer, gammel og mæt af dage, ved den uundgåelige afslutning på sit
lange og omskiftelige liv, faldt hendes tanker ganske af sig selv på den lyse, vidunderlige dag for så længe
siden, brylluppet med hendes elskede Anders.
Mens hun lå på sit dødsleje, tænkte hun på sit bryllup med Anders.
Råd og vejledning i at skrive referat og resumé
Vigtigt: Udvælg det væsentlige, undgå at skrive af, skriv i dit eget sprog.
Læs teksten igennem 1-2 gange, understreg vigtige ord og sætninger (= nøgleord). Del teksten ind i
afsnit, og giv hvert afsnit en overskrift.
Når du samler overskrifter med tilhørende nøgleord, har du en disposition, som du kan skrive
referatet ud fra.
I selve skrivefasen har du altså først og fremmest din disposition liggende foran dig. Brug kun
teksten, hvis der er ting, du bliver i tvivl om, eller hvis der er enkelte sætninger, du ønsker at citere
ordret.
Punkterne nedenfor skal ikke følges skematisk – de er tænkt som hjælp til at huske, hvad du skal
være opmærksom på, når du skriver referatet.
Gode råd:
Lav en indledning, hvor du præsenterer teksten: Forfatters navn, evt. hvor teksten har været trykt
og hvornår. Man kan også i indledningen nævne tekstens hovedemne.
Forhold dig neutralt over for teksten. Gengiv forfatterens synspunkter loyalt - ikke dine egne. Din
egen holdning hører ikke hjemme i et referat.
18

Brug ikke jeg-form, heller ikke selv om forfatteren evt. har brugt det. Omskriv til 3. person.
Brug ikke direkte tale. Omskriv altid med dine egne ord til indirekte tale.
Brug samme grammatiske tid (nutid eller datid) i hele dit referat eller resumé. I referater af en
tekst vil det ofte være en fordel at bruge nutid. Det hjælper til at holde afstand til teksten. I
mødereferater bruger man derimod altid datid.
Hvis du i referatet ønsker at understrege, at du refererer en andens holdning, så brug
referatmarkører. (fx: I artiklen fortæller Bo Clausen, at han mener, at…)
Hvis du af en bestemt grund ønsker at citere noget direkte fra teksten, så sørg for at markere citatet
tydeligt med citationstegn før og efter. Undgå for mange citater.
Opgave 2:
Skriv et referat følgende tekst. Brug den metode du har lært i det foregående. Se forslag til løsning
på næste side. Husk, at der kan findes andre løsninger.
Togstandsning i natten
Ferien er forbi. Det er aften. Et langt eksprestog buldrer ned gennem Jylland. Af og til dukker et
lysskær frem af mørket uden for vinduerne; et øjeblik kastes der blege skygger ind på væggene i
toget. I kupeerne sidder trætte rejsende og prøver at koncentrere sig om deres forskellige bøger og
blade; men ordene flimrer for øjnene og flyder sammen i en grålig tåge. I aflukker for sig selv
sidder kontrollørerne. Der er gået 40 minutter, siden toget sidst har gjort ophold ved en station.
På 1. klasse sidder folk spredt. En ældre herre med kraftige briller er i færd med at rense sin pibe.
I formiddags var han deltager i en kongres, hvor diskussionen drejede sig om bibliotekerne. Han
tænker på sin datter. Når hun skal til et længere møde, siger hun, at hun skal til et seminar. For en
generation siden hed det ofte et weekendmøde. Han ser i kalenderen og sender de venligste tanker
til onkel Hans, som holder fødselsdag hver dag, og som familien kan takke for, at de altid har nogen
at mindes og noget at fejre. Alle venter, at intercitytoget vil ankomme til det tidspunkt, som
køreplanen lover.
Pludselig giver det et ryk, bremserne hviner, og hjulene slår gnister mod skinnerne. Nogle af
passagererne ser på deres ure; men det kan ikke allerede være den næste station. De læser videre
med hovedet begravet i bøgerne. Længere henne ser konduktørerne ud i mørket for at forvisse sig
om, at lokomotivføreren har standset toget for rødt signal. Men de spejder ud i en absolut tom, sort
viadukt. En eller anden må have trukket i nødbremsen. De haster gennem togstammen og ser
opmærksomt på de trætte ansigter.
På en plads i den fjernere ende af toget sidder en ældre dame alene og ser nysgerrigt hen ad
gangen. Togets personale opdager straks, at det må være fra håndtaget over damens plads, at
bremserne er blevet blokeret. Damen virker overrasket og smiler forlegent: ”Det kalder jeg service,
men sikken en ballade; jeg ville bare bestille en kop chokolade og en sandwich, tak.”
19

Forslag til løsning af referat: ”Togstandsning i natten”
Et eksprestog kører gennem natten på vej gennem Jylland. De rejsende er trætte, men forsøger at
læse. Der har ikke været et stop i 40 minutter.
På 1. Klasse sidder en ældre mand som har været til kongres. Han tænker på sin datter og sin onkel
Hans. Han er taknemmelig for, at onkel Hans holder fødselsdag hver dag.
Pludselig giver det et ryk og toget standser. Konduktørerne skynder sig ned gennem toget, for at se,
hvad der kan have forårsaget opbremsningen.
I den fjerneste ende af toget sidder en ældre dame, som er kommet til at rykke i nødbremsen. Hun
troede, at håndtaget var til service, så hun kunne få en kop kaffe.
20