F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer
Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan
grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden. At forholde sig til en
genre betyder at man skal finde ud af hvilken type tekst man sidder med.
I dansk opdeler vi tekster i 2 hovedgenrer, skønlitteratur og faglitteratur. Hver af disse to
hovedgenrer har en række undergenrer tilknyttet.
Faglitteratur er den fælles betegnelse for tekster der handler om virkelige forhold, i modsætning til
skønlitteraturen som handler om noget opdigtet. Man bruger også betegnelsen sagprosa om
faglitteraturen.
Faglitteraturens undergenrer
Her følger en oversigt over hovedgenren faglitteratur med dens undergenrer.
- journalistik (fx de artikler der findes i aviser og blade)
- lovtekst (fx nye og gamle love og bekendtgørelser)
- fagtekst (fx lærebøger og håndbøger)
- reklame (fx tekst- og billedreklame i aviser og blade)
Inden for hver af disse undergenrer findes igen en række undergenrer. I det følgende vil vi kort
gennemgå nogle af de teksttyper vi til daglig møder i medierne: De journalistiske genrer,
dokumentargenren og reklamegenren.
De journalistiske genrer
1. Nyhedsartiklen
I nyhedsartiklen vil en journalist typisk referere aktuelle hændelser og begivenheder. Det kan også
være referat af forskellige synspunkter i en aktuel debat, fx i folketinget. Nyhedsartikler kan være
ganske korte og kaldes så ofte en nyhedsnotits, eller de kan være lange med referat af baggrunden
for selve nyheden. Så kaldes de ofte baggrundsartikler. Uanset hvilken nyhed det drejer sig om,
gengiver journalisten neutralt fakta uden selv at tage stilling.
2. Interview
I interviewet har journalisten opsøgt en bestemt, ofte kendt, person, og artiklen handler om denne
persons liv, holdninger og synspunkter. Afsenderen er stadig journalisten. Interviewet kan ofte
indeholde meninger og holdninger, men det er ikke journalistens egne holdninger, men derimod
interview-personens. I nogle interviews er spørgsmålene medtaget, i andre er de udeladt.
3. Opinionsartikler
Ved en opinionsartikel forstås en artikel hvor afsenderen giver sin egen mening til kende.
1

De mest almindelige opinionsartikeltyper er leder, kronik, essay, klumme, læserbrev og anmeldelse.
Afsenderen kan være en journalist, fx i avisens leder, klumme og i anmeldelser af bøger, film mm.
Det kan også være en person med særligt kendskab til det pågældende emne (kronik, essay) eller en
ganske almindelig læser (læserbrev). Fælles for de forskellige typer kommentarer er altså at det er
afsenderens egen holdning der kommer til udtryk.
Leder: Giver udtryk for avisens officielle holdning og skrives af en redaktør ved avisen.
Klumme: Er en tekst som behandler et aktuelt emne på en personlig og underholdende måde. En
klumme er typisk skrevet af en journalist, som er tilknyttet avisen den er trykt i.
Kommentar: Kommentaren læner sig op ad klummen, men er et svar på en artikel eller et
synspunkt, som allerede har været fremme i avisen.
Kronik: Er en tekst, som er skrevet af en læser, der er fagmand, og som sætter et synspunkt på
spidsen. Skribenten har en tydelig hensigt med sin kronik og gør ofte noget særligt ud
af sproget.
Læserbrev: Læserens korte, skarpe og ofte provokerende kommentar til et emne kaldes et
læserbrev.
Anmeldelse: I en anmeldelse kommer en journalist med en analyse og vurdering af fx en film eller
en bog.
Essay: En personlig tekst, der giver udtryk for nogle tanker, synspunkter og ideer om et
givent emne. Teksten må gerne tage udgangspunkt i nogle konkrete situationer eller
hændelser, som du har oplevet eller hørt/læst om.
4. Reportage
Reportage er en særlig journalistisk form hvor afsenderen/journalisten så at sige rapporterer fra
stedet. Denne artikeltype vil indeholde beskrivelse af begivenheder, men der er desuden lagt vægt
på hvordan situationen opleves, fx ved hjælp af kilder på stedet. Journalisten videregiver sit indtryk
af stemningen på stedet, men tager ikke stilling til selve sagen.
Dokumentarudsendelser
I tv- og filmmediet findes desuden en særlig form for journalistik, nemlig dokumentarudsendelsen,
som gennem et filmisk forløb beskriver en historie fra ”det virkelige liv”. Denne genre opstod under
2. verdenskrig og udviklede sig videre gennem 50’erne og 60’erne. I vore dage findes et stort antal
af forskellige slags dokumentarudsendelser, nogle med emner af politisk eller samfundsmæssig art,
andre med mere private emner med henblik på ren underholdning.
Dokumentarudsendelsen handler altså om virkelige personer og hændelser, men det er vigtigt at
huske på at der er en instruktør og en drejebog ligesom i en spillefilm. Det er altså afsenderen,
2

instruktøren, som har udvalgt hvilke udsnit af virkeligheden der skal præsenteres, og hvordan det
skal ske.
Reklamegenren
Reklame er betegnelsen for den type tekster som skal sælge et bestemt produkt. Reklamer kan have
mange former: billed/tekstreklamer i aviser og ugeblade, på plasticposer og bymure, samt levende
billeder i tv- og filmreklamer.
Opgave 1
Find en reklame som fænger dig, og svar på følgende spørgsmål:
1. Hvem er denne reklame tiltænkt (modtager), og hvem er afsender?
2. Hvad er mest iøjnefaldende i billedet (blikfang)?
3. Hvordan er personen/genstanden placeret i billedet?
Hvordan er ansigtsudtryk og kropssprog?
Er der bevægelse i billedet?
4. Hvad giver hele situationen udtryk for? Er den realistisk?
5. Hvilke positive værdier kommer til udtryk?
Hvad får billedet dig til at tænke på?
Får du lyst til at købe produktet? Hvorfor/hvorfor ikke?
Nyhedsartiklens opbygning
En skønlitterær tekst er som regel opbygget efter den klassiske dramamodel: Teksten bygger
langsomt spændingen op, og til slut udredes alle tråde.
En faglitterær tekst kan opbygges på flere måder, afhængigt af hvilken genre der er tale om, men de
fleste artikler er bygget op over den såkaldte nyhedsmodel, som går ud på at det vigtigste skal
fremhæves i starten.
Den journalistiske nyhedsmodel
Teksten er bygget op således at det vigtigste står først i form af en overskrift. Dette gentages nu
med lidt flere detaljer i en underoverskrift og/eller et indledende afsnit. I resten af teksten, som
kaldes brødteksten, suppleres der med flere oplysninger og detaljer om emnet. Brødteksten kan
evt. være inddelt i underafsnit med hver sin overskrift. Artiklen stopper når der ikke er mere at
fortælle.
Det er ikke alle artikler der følger nyhedsmodellen. Fx vil man i kommentarer som kronik og
læserbrev ofte finde en konklusion formuleret i slutningen af teksten. Men også disse artikeltyper
vil have en overskrift med det samme indhold som konklusionen.
Eksempel
3

Autister klar til it-job
Der var verdenspremiere, da de
første elever dimitterede fra AspITuddannelsen
i sidste uge. Fire af fem
har allerede job.
De første elever på en særlig it-uddannelse for
autister har modtaget deres afgangsbeviser. Fire
ud af fem har allerede job.
”Vi kan ikke synes andet, end at det er helt
fantastisk”, siger projektchef for uddannelsen, Ole
Bay Jensen.
Ifølge Vejle Handelsskole, som står bag AspITuddannelsen,
er der tale om de første elever i
verden, der har fuldført en særligt tilrettelagt
uddannelse for studerende med aspergersyndrom.
Dermed er det bevist, at det nytter og kan lade
sig gøre, siger Ole Bay Jensen.
Overskrift
Indledningsnotits
brødtekst
”Fire ud af fem elever er kommet i varig
beskæftigelse, i forhold til alternativet for tre år
siden, som var førtidspension. En skal for
eksempel styre databaser for et konsulentfirma,
der arbejder med kurser”, fortæller han.
AspIT-uddannelsen er treårig og sigter målrettet
mod job i it-branchen. Asperger er en lidelse
inden for autismespektret og er forbundet med
normal eller høj begavelse. Samtidig har
aspergere kontaktvanskeligheder, er meget
stressfølsomme og har for eksempel svært ved at
være sammen med mange mennesker på én gang.
Opgave 2
Læs artiklen ”Heidi fundet i live”. Find overskrift, underoverskrift, indledningsnotits og brødtekst.
Check dine svar i svarnøglen i slutningen af dette dokument.
Heidi fundet i live
Bortfører pågrebet i indkøbscenter
Den bortførte Heidi blev i går formiddags fundet i
god behold i en barnevogn i et mindre
indkøbscenter. Ejeren af barnevognen, en 28-årig
kvinde, tilstod bortførelsen straks efter.
Kort efter anholdelsen blev Heidi genforenet med
sine lykkelige forældre. Efter 5 døgn i uvished om
datterens skæbne var de begge synligt bevægede,
og taknemmelighed og lettelse lyste ud af såvel
mor som far.
Tip fra nabo
Det var et tip fra en nabo, der førte til afholdelsen.
Naboen havde undret sig over at den sigtede
pludselig viste sig med barnevogn på gaden, og
efter en henvendelse til politiet fandt pågribelsen
sted samme dag, mens den sigtede var på indkøb.
Det var i mandags, at bortførelsen fandt sted, da
Heidis far et kort øjeblik forlod barnevognen for
at gå ind i en bagerforretning. Da han kom ud, var
såvel barn som barnevogn forsvundet.
I flere dage stod politiet på bar bund, men i går
kom der altså en henvendelse fra en nabo, og
4

ganske kort efter kunne politiet skride til
anholdelse. Den sigtede fremstilles i
grundlovsforhør i dag.
Svarnøgle til F-modul 2: Faglitteraturens genrer
Opgave 2
Overskrift: Heidi fundet i live
Underoverskrift: Bortfører pågrebet i indkøbscenter
Indledningsnotits: Den bortførte Heidi (…….) tilstod bortførelsen straks efter.
Brødekst: Kort efter anholdelsen (og resten af teksten
Desuden findes en overskrift i selve brødteksten (tip fra nabo).
5