FORMIDLING af ANALYSE; FORTOLKNING OG PERSPEKTIVERING

fc.vucnordjylland.dk

FORMIDLING af ANALYSE; FORTOLKNING OG PERSPEKTIVERING

8. At perspektivere

Her er nogle få stikord om dette at perspektivere.

Til mundtlig eksamen i dansk skal man i et 10 minutters oplæg om det trukne

tekstmateriale kunne analysere og fortolke. Ikke nok med det skal analysen og

fortolkningen formidles og perspektiveres.

Perspektiveringen er en lille del af en god eksamination. Man kan sagtens bestå med et

udmærket resultat uden at man perspektiverer ret meget.

At perspektivere kommer fra latin ”per” = igennem og spekter, spektrum ..kommer af det

latinske ”specere”: at se. Et spektrum er jo det farvebillede der fremkommer, når lyset

brydes gennem et prisme: så ses hele farvespektret, m.a.o. alle regnbuens farver.

At perspektivere betyder derfor at se denne enkelttekst som I tilfældigvis trækker til

eksamen i en større sammenhæng, dvs. i det større vidensspektrum I har og har erhvervet

gennem et danskforløb.

Dette vidensspektrum ligger i følgende ”bundter”, og der er frit valg på hylderne! Men

perspektiveringen skal have relevans for tolkningen af din tekst. Det skal helst hænge

organisk sammen med og understøtte din redegørelse for tekstforståelsen. Derfor kan

eksaminationen fint både indledes og afsluttes og hen ad vejen krydres med

perspektiverende stof fra nogle af disse hylder:

1) Litteraturhistoriske perioder, -ismer og fx det historiske, socialhistoriske eller

samfundsmæssige grundlag for at de forskellige ideer om litteraturens form

og indhold overhovedet opstår. Hvorfor var det mon fx lige at de to store

”rationalister” Holberg og Georg Brandes i hver sit århundrede og på hver sin måde

appellerede til brugen af den menneskelige fornuft og realisme i litteraturen såvel

som i verden? At perspektivere en tekst fra 30’erne kan derfor fx bestå i at

karakterisere netop denne periodes idegrundlag og forudsætningerne for dette

idegrundlag: Og hvordan aflæses dette i forskellige stil-”spor”: det modernistiske og

det realistiske og hvorfor popper litteraturen i netop denne periode ud i så mange

forskellige former?

Man kan også perspektivere til andre beslægtede perioder. Trækker man en

realismetekst i 30’erne er det oplagt at perspektivere til andre realisme-perioder og

grunde over hvorfor realismen foretrækkes hvornår. (LV lidt på tværs kan læses

her, dvs. leksikonopslag bagest i bogen støvsuges for kerneord og brødteksten om

de forskellige perioder skimmes med henblik på det samme. I skal ikke læse fra

ende til anden, men plukke, så I selv danner jer et stikordsoverblik. Tekstens

Stemmer kan bruges ligesådan ligesom oversigterne fra de forskellige perioder som

ligger her i materialerne)

2) Tema-fælleskab. Tekster der handler om ca. det samme som den tekst, man

trækker, kan også danne grundlag for perspektivering. Derefter er det fint at tale om

perioden/perioderne også. Samme tema i samme periode, samme tema i andre

perioder. Tema diskuteres ofte i kontrastopstillinger. F.eks. Lykke/fylde over for

ulykke/flugt/fortrængning – fornuft-følelse – magt-afmagt – rig-fattig - løgn-sandhed

– ensomhed-fællesskab – kærlighed-had – liv-død - himmelsk-jordisk – alvorskæmt

– det grimme-det skønne -. En repetitionsopgave kunne være at ”scanne”

teksterne i forhold til tema.


3) Genre- eller form-fællesskab. Drama, novelle, eventyr, lyrik (bundne

regelmæssige former eller frie (uregelmæssige) vers, sonet, salme, m.fl. Trækker

man en salme, er det nærliggende at komme i tanker om en pensumsalme, trækker

man en novelle, er det nærliggende at trække tråde til andre noveller og

novelletyper.

4) Forfattere: Andre tekster fra pensum af samme forfatter er nærliggende at nævne.

Forfatterbiografi er ikke i sig selv interessant, kun hvis den som ovenfor nævnt har

relevans for din tolkning af teksten. Forfattere med beslægtede arbejder kan også

nævnes.

5) Stilistiske fællestræk: trækker man et barokdigt med antitetisk opbygning, er det

nærliggende at nævne Sorrig og glæde, men også andre tekster med

modsætningen som skelet. Via disse træk kommer man automatisk ind på

perioderne igen, og så bliver perspektiveringsteknikken dynamisk: perioder, -ismer,

stilistik hænger jo også uløseligt sammen!

6) Fortælleteknik. Brugen af den alvidende fortæller er også historisk bestemt. I

Impressionismen forsøger man at smide ham væk selv om man har rigtig meget på

hjerte. Det camoufleres så ofte i klippe- og udvælgelsesteknik i stedet for. Jf.

papirer om impressionistisk fortælleteknik. Igen: via perspektivering på dette niveau

vil man automatisk komme tilbage til de litteraturhistoriske perioder. Tolkning,

formbevidsthed og bevidsthed om fortælleformernes egen historicitet i de

litteraturhistoriske perioder – ja, så kan vi ikke lære jer så meget mere.

More magazines by this user
Similar magazines