God læsepraksis på mellemtrinnet - Parkvejskolen

God læsepraksis på mellemtrinnet
- en vejledning fra skoleområdet
1

Indholdsfortegnelse
1. Samarbejde på den enkelte skole ................4
2. Læsning i fagene .......................................... 9
3. Læselyst ....................................................... 13
4. Evaluering og differentiering ........................14
5. Forældresamarbejde ....................................16
6. Konklusion ....................................................18
2

God læsepraksis
Læseundervisning varetages af dansklæreren, mens læsepraksis
er dansklærernes og faglærernes fælles arbejde med læsning i
alle fag.
Hvad kendetegner god læsepraksis? Hvilke strukturer er til stede,
der hvor der foregår god læsepraksis?
En arbejdsgruppe har undersøgt disse spørgsmål nærmere.
Arbejdsgruppen består af:
Bitten Schrøder, afdelingsleder på Kajerødskolen
Gitte Christiansen, afdelingsleder på Ny Holte Skole
Anette Fæster, læsevejleder på Dronninggårdskolen
Jørgen Reeckmann, udviklingskonsulent for de humanistiske fag
Lisbeth Skov Thorsen, læsekonsulent
For at kunne svare på ovennævnte spørgsmål bad arbejdsgruppen
skoleledelser og læsevejledere om at udpege lærere på
egen skole, der udøver god læsepraksis. Disse lærere og skolens
læsevejleder er i 2009 blevet interviewet om deres arbejde med
elevernes læsning og skolens samlede indsats omkring læsning.
Endvidere har Evalueringsinstituttet EVA udgivet to rapporter,
der er anvendelige til besvarelsen af disse spørgsmål, da de bl.a.
beskriver, hvordan læsevejledernes ressourcer kan anvendes
mest hensigtsmæssigt: ”Viden der forandrer – Virkningsevaluering
af læsevejlederen som fagligt fyrtårn” (2009) og ”Særlige ressourcepersoner
i folkeskolen” (2009).
Arbejdsgruppen har samlet og sammenskrevet interviewudsagnene
og konklusioner fra EVA-rapporterne i dette inspirationsmateriale.
3

De kommende anbefalinger bygger således på:
1. Interviewudsagn fra lærere og læsevejledere på seks skoler,
der er skrevet med sort. Det er vigtigt at pointere, at dette ikke
er en undersøgelse af læsningens vilkår i Rudersdal Kommune,
men det drejer sig om enkelte historier, som skal være eksempler
på den gode måde at arbejde på.
2. Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger, der er baseret
på lærernes og læsevejledernes udsagn og på EVA’s to ovennævnte
rapporter - skrevet med turkis.
1. Samarbejde på den enkelte skole
Læsevejlederen og ledelsen
De interviewede læsevejledere udtrykker samstemmende, at samarbejdet
mellem læsevejleder og ledelse fungerer optimalt, når
der er klare linjer i ledelsesteamet om, hvem, der har læsning
som sit særlige område, og når læsevejlederen har en opdateret
funktionsbeskrivelse, der beskriver hendes ansvars- og arbejdsområder.
En anden vigtig faktor er, at der eksisterer en overordnet plan for
skolens læseindsats, som læsevejlederen og ledelsen sammen
beskriver. Denne plan rammesætter skolens arbejde med læsning.
Læsevejlederne har en tydelig fornemmelse af, at alt, der har
med læsning at gøre, går forbi læsevejlederen, og ledelsen bruger
og påskønner læsevejlederens viden og ekspertise.
Læsevejlederne beskriver desuden, at der er afsat formelle
møder mellem ledelse og læsevejleder, men også plads til
uformelle møder, der kan dukke op ad hoc.
4

Anbefalinger:
• ”Skal folkeskolens særlige ressourcepersoner komme til mest
mulig gavn på skolen og opkvalificere lærernes undervisning, er
det afgørende, at skolelederne legitimerer ressourcepersonernes
rolle og gør det tydeligt på hvilke områder og hos hvem, lærerkolleger
kan søge vejledning. Skoleledelsen er dermed afgørende
for etableringen af en platform for ressourcepersonernes arbejde.”
(EVA-rapport om ressourcepersoner, 2009).
• Ledelsesteamet har drøftet, hvem der har ansvar for skolens
læseundervisning og dermed er sparringspartner for læsevejlederen.
• Ledelse og læsevejleder udarbejder en funktionsbeskrivelse for
læsevejlederen, så arbejdsopgaver og forventninger er afstemte.
”Funktionsbeskrivelserne fungerer som vejviser i at prioritere
i mængden af mulige opgaver. Og de kan være et vigtigt redskab
til at afstemme forventninger med ledelsen og dermed skabe klarhed
i opgaverne”. (EVA-rapport om ressourcerpersoner, 2009).
• Ledelsen og læsevejleder udarbejder en overordnet plan for
skolens læseindsats, som ledelse, læsevejledere og lærere
arbejder ud fra.
• Ledelse oglæsevejledere har formelle og uformelle møder.
Læsevejlederen og lærerne
Både de interviewede læsevejledere og dansklærere udtrykker,
at ud over det almindelige samarbejde i diverse team udvikler det
lærernes praksis, når læsevejleder og/eller (dansk)lærer fungerer
som rollemodel i læseundervisningen i fagene.
5

Det kan fx dreje sig om at vise mulige undervisningsmetoder, der
fremmer elevernes læring (fx begrebsordkort, ”VØSLE” 1 , kolonnenotater
jf. Gerd Fredheim). Nogle læsevejledere har fået en
holdtime til dette.
Dansklæreren kan være den, der introducerer strategier, som
faglærerne efterfølgende anvender. Inddragelse af faglærere er i
gang, og dette vil der fortsat være fokus på. Blandt andet med
faglige læsebånd i forskellige fag (fx historie og matematik).
Læsevejlederen afholder LUS-konferencer med de forskellige
årgangsteam, hvor hver klasses læseniveau drøftes. Lærere og
læsevejleder planlægger herefter en overordnet, differentieret
læseundervisning på tværs af årgangen.
Læsevejlederen er opsøgende over for kollegaer. Via LUS-konferencer
og læseprøveresultater har læsevejlederen et godt udgangspunkt
for at opsøge og understøtte dansklærere/team.
Rigtig mange lærere opsøger selv læsevejlederne. Læsevejlederen
er også synlig på skolen ved at lægge undervisningsmaterialer,
ideer o.a. på personaleintra fx i elektroniske samlemapper
for indskoling, mellemtrin, udskoling.
1) Begrebet ”VØSLE” betyder: Det, jeg ved i forvejen, det, jeg ønsker at lære mere om,
sådan vil jeg lære, det har jeg lært og evaluering.
6

Anbefalinger
• Læsevejlederen og/eller dansklærer kan indgå i udvalgte områder
af planlægning, gennemførelse og evaluering af teamets
arbejde med god læsepraksis. Her kan de fungere som rollemodeller
for udvikling af god læsepraksis.
• ”Læsevejledningen virker især når læsevejlederen fungerer
som medpraktiker og ikke bliver fastlåst i rollen som en klassisk
ekspert”. (EVA-rapport ”Viden der forandrer – Virkningsevaluering af læsevejlederen
som fagligt fyrtårn”).
• “De forskellige måder at agere på som læsevejleder har stor
betydning for om læsevejledningen virker eller ej. Det er ikke nok,
at læsevejlederen giver de øvrige lærere gode råd og idéer om fx
undervisningsmaterialer. Vejlederen skal med ud i klasseværelset
og være med, når de gode råd skal føres ud i livet”. (EVA-rapport
”Viden der forandrer – Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn”).
• ”Der skelnes mellem frikvartersrådgivning og egentlige vejledningsforløb,
der har karakter af supervision. Ved frikvartersrådgivningen
kan ressourcepersonen give svar på konkrete spørgsmål,
hvorimod vejledning er nødvendig, når der er tale om komplekse
problemstillinger. Vejledning er en forudsætning for, at ressourcepersonerne
kan sætte processer i gang, hvor viden konstrueres
i et samspil, og hvor løsninger formuleres tæt på praksis og
dermed bidrager til at udvikle undervisningen”.
(EVA-rapport om Ressourcepersoner i folkeskolen).
•Dansklæreren er ansvarlig for klasseteamets arbejde med
læseforståelsestrategier, der fremmer elevernes læring i alle
fag.
• Læsevejlederen afholder LUS-konferencer med deltagelse af
årgangsteam.
7

• Læsevejlederen deltager med information og inspiration på
møder i afdelinger, fagteam, i pædagogisk råd og i forældremøder.
Således sættes læsning på dagsordenen flere gange om
året i forskellige fora.
• I EVA-rapport om Ressourcepersoner i folkeskolen konkluderes
det, at ”kompetenceudvikling ikke alene kan klares gennem
ressourcepersonernes tilstedeværelse”. Det pointeres, at lærere
skal være fagligt klædt på for at kunne modtage vejledning på en
konstruktiv måde og videre hedder det: ”Rapporten vurderer på
den baggrund, at skoler og kommuner nøje bør overveje prioriteringen
og balancen mellem uddannelse af ressourcepersoner og
lærernes almindelige kompetenceudvikling”.
• ”Ressourcepersoner rådgiver meget ofte på uformel basis i
frikvarterer, hvor lærere henvender sig med konkrete spørgsmål.
Der er dog begrænsninger knyttet til denne frikvartersrådgivning.
Langt de fleste ressourcepersoner varetager opgaver, der kræver
mere systematiske vejledningsforløb, fx hvis det drejer sig om
at løfte læreres læseundervisning. Det betyder, at skolerne skal
arbejde med at udvikle gode rammer for vejledningsprocesser”.
(EVA-rapport om ressourcerpersoner, 2009).
Læsevejlederen og øvrige ressourcepersoner
De interviewede læsevejledere samarbejder med den koordinerende
specialundervisningslærer.
Anbefalinger
• EVA’s rapport om Særlige resourcepersoner i folkeskolen
beskriver synergieffekten ved, at skolens forskellige ressourcepersoner
samarbejder:
“…optimal brug af ressourcepersonernes arbejde kræver, at man
på skolerne arbejder med funktionernes organisering. På flere
skoler arbejder man ud fra en idé, om at synergi og
8

samarbejde mellem funktionerne medfører positive gevinster for
skolen og de lærere, der skal anvende ressourcepersonernes
viden og kompetencer”…. ”På flere skoler fremhæves potentialerne
i pædagogisk læringscenter/udviklingscenter som et sted,
der samler ressourcepersoner, der arbejder med faglige problemstillinger
relateret til læringsressourcer og planlægning af undervisningen”.
2. Læsning i fagene
Årsplan
Alle de interviewede dansklærere beskriver et struktureret samarbejde
mellem dansk- og faglærere i teamet.
Teamet har sammen udarbejdet årsplan, således at en tværfaglig
undervisning kan planlægges. Her beskrives også teamets
arbejde med læseforståelsesstrategier. Dansklæreren er som
regel tovholder for introduktion af nye læsestrategier. Faglærerne
anvender dem efterfølgende.
I årsplanen for dansk kan man se, hvilke mål, der er for læsning i
de enkelte undervisningsforløb. Derefter vælges relevante læremidler,
eller læreren producerer selv egnede materialer. De fastsatte
mål for undervisningen er styrende for valg af læremidler.
Valg af læremidler
Blandt de interviewede lærere og læsevejledere kan der konstateres
en forståelse af dansk og læsning, der indebærer, at man
klart skelner mellem på den ene side at arbejde med litteratur
og på den anden side at træne elevernes læsefærdigheder, dvs.
deres læseforståelsesstrategier, læsehastighed, læseteknikker
og bevidsthed om læseformål.
9

Lærernes krav til grundbøger:
- En grundbog bruges ikke fra start til slut. Den bruges kun, hvis
den matcher de opsatte mål i årsplanen. Den bruges derved
meget selektivt.
- Grundbøgerne skal i sig selv have en differentieret opbygning.
- Bøgerne skal være indbydende og inspirerende.
- De skal være let tilgængelige for elev og lærere.
It
De interviewede lærere inddrager i nogen grad kompenserende
it til de læse-skrive-svage elever samt anvender materialer, der
også kan lånes med oplæsning eller digital anvendelse.
Fysisk miljø
Dette område omtales af nogle de interviewede som et hidtil
underprioriteret område. Andre har stor opmærksomhed på det
– både i klassen for at vise, hvad der arbejdes med, og på gangen
som inspiration for andre lærere og forældre. Der ses eksempler
på vægge med faglige mål, vægge med ideer til konkret arbejde
og løsning af opgaver og vægge, der præsenterer de anvendte
læseforståelsesstrategier. Klassen er udstyret med mange bøger
af forskellig art placeret i reoler og kasser: fx fagbøger, tegneserier
og differentierede frilæsningsbøger.
Anbefalinger
• I årgangsteam og team omkring den enkelte klasse tilrettelægges
undervisningsforløb i alle fag således, at der løbende
fokuseres på mål for elevernes læsning. Læsning optræder som
et fokusområde på linje med andre områder som fx undervisningsdifferentiering
og evaluering.
• Faglærere inddrager arbejdet med læseforståelsesstrategier
for at give eleverne optimale forudsætninger for at forstå og lære
det, de læser.
10

• Dansklærerne er bevidste om danskfagets mange sider -
herunder arbejdet med litteratur og den fortsatte læseudvikling.
• It skal være en naturlig og fuldt integreret del af de anvendte
læremidler. Læremidler vælges varieret og kritisk ud fra mål i
årsplanen.
• CDord skal anvendes bredt i alle klasser, da alle elever kan
profitere af programmet.
• I det fysiske læringsmiljø lægges der vægt på at præsentere
læsning og dertil hørende aktiviteter og oplevelser. Det fysiske
læringsmiljø bør således også rumme: tekster, billeder (faste og
levende), lyd og udstillinger af læserelaterede læremidler
(herunder bøger).
11

Samtidig gives der i det fysiske læringsmiljø inspiration til:
lystlæsning, her&nu læsning, den provokerende/overraskende
læseoplevelse (extream reading, poetry slam m.m.) Der bør i det
fysiske læringsmiljø være medtænkt områder, der i kraft af plads
til ro og fordybelse, lys og akustik gør det naturligt og attraktivt at
læse.
Væg- og gulvflader kan udsmykkes med citater, gengivelse af
tekster med smuk og særlig typografi (fx illuminerede
tekster fra middelalderen, gotiske bogstaver eller grafitti).
Elevers egne produkter af tekster skal løbende publiceres i
skolens rum: for eksempel ‘læs mit digt’, ‘læs min kortprosatekst’,
‘min anmeldelse’, ‘min kommentar’, ‘min blog’, ‘min
rejsebeskrivelse’, ‘min opskrift’. Her bør naturligvis indtænkes
de muligheder, som it tilbyder.
12

3. Læselyst
Læsebånd/læsestund
Alle skolerne arbejder med læsebånd. Der er flere modeller:
- alle fag afgiver timer til læsning
- læsning hver morgen, fagene begynder 20 min. senere
- læsebånd i perioder
- læsebånd hele året
En skole har planlagt matematikbånd i perioder.
Anbefalinger
• Læsebånd bør være et aktivt redskab på alle skoler (på alle
klassetrin). Læsebånd har en række positive effekter:
… Der skabes den nødvendige tid til ro og fordybelse
omkring læsningen.
… Tid brugt i læsebånd er effektiv og nødvendig
træningstid.
… Læsebånd sætter positivt fokus på læsning og kan
stimulere motivation og læselyst.
… Læsebånd kan understøtte alle fag – det drejer sig ikke
alene om skønlitterær oplevelseslæsning.
… Læsebånd kan tilrettelægges efter skolernes konkrete
muligheder og behov.
… Læsebånd giver mulighed for elevers selvstændige
læsning. Læreres funktion kan i læsebånd være lyttende,
vejledende, støttende.
Desuden:
• Elever bør møde læsende lærere/pædagoger. Det indebærer, at
de møder lærere/pædagoger, som tydeligt selv er optaget af læsning
af enhver art. Læreres betydning som rollemodeller kan ikke
undervurderes. Det er deres begejstring, optagethed og jævnlige
referencer til læsning, der bør være en væsentlig faktor i elevernes
motivation og vedligeholdelse af deres læselyst.
13

I skolens læringsmiljø bør det komme tydeligt til udtryk, at læsning
har værdi og betydning. Det kan fx også ske i det fysiske
læringsmiljø med udstillinger, plakater, citater, billeder,
medieprodukter som film, tv, it, lyd …
4. Evaluering og differentiering
LUS
Med indførelsen af LUS mener de fleste lærere, at de evaluerer
eleverne oftere end før. Dansklæreren har fået en dybere
forståelse af de enkelte dele i det at skulle kunne læse en tekst.
Læreren er blevet i stand til kvalificeret at evaluere elevernes
læsning i selve undervisningen og ikke i en testsituation.
Læsestund giver også mulighed for evaluering, da læreren får
mulighed for at læse individuelt med elever.
Evaluering er også elevsamtaler, traditionelle læseprøver og
LUS-ninger (se også www.evaluering.uvm.dk).
De fleste af de interviewede lærere sætter læsemål sammen
med eleverne to gange årligt ved elevsamtalerne. Disse læsemål
inddrager oplysninger fra læseprøveresultater, LUS-målinger og
selve elevsamtalen. De interviewede lærere og vejleder mener
desuden alle, at LUS er godt værktøj, for både lærere, elever,
lærere og læsevejledere.
Lærerne
LUS giver et fælles sprog, så dansklærerne kan tale kvalificeret
sammen om læsning.
LUS er et planlægningsværktøj for hele klassens læseundervisning
og for de enkelte elever.
LUS er et evalueringsværktøj, der gør det muligt at målsætte
elevens læseudvikling.
14

Eleverne
LUS bevidstgør den enkelte elev om sin læsning og læseudvikling.
LUS indskrives i elevplanerne.
Forældre
LUS giver mulighed for, at forældrene nemt og overskueligt, kan
følge deres barns læseudvikling.
Læsevejlederne
LUS ser ud til at være et godt værktøj for lærerne
LUS-konferencer to gange om året i hvert årgangsteam i indskolingen
og på mellemtrinnet skaber en naturlig kontakt til lærerne,
hvor elevernes læseudvikling beskrives og den kommende
differentierede læseundervisning drøftes.
Anbefalinger
• At skolerne anvender LUS som planlægnings- og evalueringsværktøj
for indskoling og mellemtrin. LUS giver indsigt i den
enkelte såvel som klassens læseudvikling, og en differentieret
læseundervisning kan planlægges på tværs af årgangen via holddannelser.
• Det anbefales, at en hel årgang arbejder med LUS, fordi det
hermed er muligt at etablere en struktur, hvor en samlet indsats
over for hele elevgruppen er mulig. Elever på en hel årgang
kan inddeles i læsehold alt efter deres LUS-standpunkt. Det vil
således være muligt, at dansklærere, specialundervisningslærere
og/eller læsevejledere samarbejder og koordinerer læseundervisningen
for alle eleverne.
• LUS skal ses som en del af den løbende evaluering – ikke som
en test.
15

Differentiering
Lærerne er meget bevidste om at differentiere. De differentierer
ved:
- at vælge læremidler, der i sig selv er opbygget differentieret
- at indrette et læsemiljø i klassen med forskellige tekster i
forskellig sværhedsgrad, der tilgodeser alle
- at have forskellige forventninger til eleverne alt efter deres
færdigheder
- at anvende lydbøger, it.
Anbefalinger
• Arbejdet med undervisningsdifferentiering bør have stor vægt
allerede i valget af læremidler. Dvs. at dansklærere og faglærere
lægger afgørende vægt på, at de valgte læremidler rummer
mulighed for differentiering: enten fordi det ligger i læremidlets
tilrettelæggelse, eller fordi den relevante lærer i sit arbejde med
et læremiddel er i stand til at anvende det i en differentieret
sammenhæng.
• Differentiering rækker både ud til de elever, der skal have
større udfordringer og til elever med særlige behov.
• Lærere skal være i stand til at afgøre, på hvilken måde der skal/
kan arbejdes differentieret med læsning i en konkret sammenhæng.
5. Forældresamarbejde
De interviewede lærere anvender LUS i forældresamarbejdet i
håb om, at forældrene kan følge deres barns læseudvikling.
Lærerne sætter desuden læsemål sammen med eleverne to
gange årligt, som indskrives i elevplanen.
16

Anbefalinger
• Samarbejdet med forældre hviler på et grundlag, hvor forudsætninger
er kendte og anerkendte, og de indbyrdes forventninger
er realistiske. Det betyder, at hovedansvaret for elevens
læsetræning påhviler skolen.
• Der afsættes den nødvendige tid til læsning og læsetræning i
skolen. Dette gælder alle klassetrin.
• Skolen informerer forældre på forskellig vis om elevernes aktuelle
læsearbejde (forældreintra, nyhedsbreve, samtaler o.lign.).
Det sker fx ved introduktion til nye læremidler, der forudsætter
læsning eller forslag til supplerende læsning i hjemmene.
17

6. Konklusion
Hvad kendetegner god læsepraksis? Hvilke strukturer er til stede
der hvor, der foregår god læsepraksis?
Lærere og læsevejledere udpeget af skoleledelser blev i juni 2009
interviewet om deres ”gode læsepraksis”. EVA udkom i 2009 med
to rapporter ”Viden der forandrer – virkningsevaluering af læsevejlederen
som fagligt fyrtårn” og ”Særlige ressourcepersoner
i folkeskolen”.
I ovenstående har vi forsøgt at besvare spørgsmålene gennem
udsagn fra de interviewede lærere og læsevejledere og via EVArapporterne.
Det er ikke muligt, at tegne et enkelt billede af, hvad der gør, at
den gode læsepraksis opstår. Der er mange faktorer, der spiller
ind. Disse faktorer er blevet beskrevet og nævnt som anbefalinger
inden for følgende temaer:
1. Samarbejde
- læsevejlederen og ledelsen
- læsevejlederen og læreren
- læsevejlederen og øvrige ressourcepersoner
2. Læsning i fagene
- årsplan
- valg af læremidler
- it
- fysisk miljø
3. Læselyst
- læsebånd
18

4. Evaluering og differentiering
- LUS
- differentiering
5. Forældresamarbejde
Det er afgørende, at alle involverede
parter (dansklærere,
faglærere, ledelser, læsevejledere,
forældre og pædagoger)
har et fælles syn på betydningen
af sikre læsefærdigheder på
alle klassetrin i alle fag, og
at der løbende arbejdes
systematisk og koordineret
med skolens læsepraksis og
læseundervisning.
Det er arbejdsgruppens intention, at ovennævnte anbefalinger
kan inspirere til fortsat fokus på den gode læsepraksis i hele
skoleforløbet.
19

RUDERSDAL
KOMMUNE
Skoleområdet
Stationsvej 36
3460 Birkerød
Tlf. 46 11 00 00
folkeskoler@rudersdal.dk
20
Udgivet 2010