Digitale magasiner

vi enkelte børnesygdomme, Bil Magasinet+ besad. Blandt andet var de tryk
gestures man benytter på iPad’en, ikke konsekvente bladet igennem. Sådanne
småfejl er nærmest uundgåelige når man lancerer et nyt produkt og kunne
eventuelt undgås ved inddragelse af flere medarbejdere i arbejdet med iPadversionen.
Igennem vores fokusgruppe erfarede vi, at et magasin omfatter nogle
konsekvente brugsmønstre. Man bladrer på samme måde hver eneste gang i
det trykte, og ligeledes må man fastholde en konsekvent brug gennem det
digitale for ikke at forvirre brugeren. En brug der i Bil Magasinet+ desværre ikke
helt bliver overholdt, og forvirrede vores fokusgruppe respondenter:
”De har så igen det her problem med – klikker én gang på skærmen så fjerner
de teksten - herovre så skal jeg klikke én gang på et link, men i resten af
bladet, så betyder det, at når jeg klikker én gang, så fjerner jeg alt teksten,
undtagen her.” (Jaques, fokusgruppe, 2011)
12.0 Konklusion
Vi søgte med denne opgave at besvare, hvad forskellene i oplevelsen ved
brugen af et trykt magasin og et e-magasin er, og med udgangspunkt i dette
finde hvorledes et magasin kan digitaliseres sådan, at brugsoplevelsen på en
iPad bliver bedst mulig.
Gennem vores fokus på brugere og potentielle brugeres forventninger har vi
fundet, at magasinernes forskelle ligger i, at det digitale magasin tilbyder en
dybere og bredere oplevelse. Med sine muligheder skaber e-magasinet en mere
nuanceret oplevelse i kontrast til det trykte medies 2D overflade.
Mulighederne i e-magasinet, i form af ubegrænsede artikler og integration af
video med mere, lader journalistens arbejde komme til udtryk uden nedskæring.
Dette er både en fordel og en ulempe. Som journalist er man ofte tvunget til at
begrænse materialet, når dette skal publiceres på tryk. Derfor sker en naturlig
prioritering, der medvirker, at indholdet er udvalgt specifikt. Faren ved ikke at
skulle begrænse sig er risikoen for, at det digitale magasin i sidste ende vil være
en overflod af information på samme måde som internettet ofte er det. Her
handler det fra redaktionens side om at bibeholde en kritisk sans, for hvad der er
vigtigst i hver udgave af magasinet.
Samtidig må interaktionen ikke gå hen og bliver overbrugt, idet det vil frarøve
læseren sit fokus fra det skrevne, og der må nødvendigvis eksistere en rød tråd
gennem magasinet i forhold til tekst, billede og video integration. Dog har vores
undersøgelser vist, at brugerne er klar til magasiner med på lyd og video, så
længe der forgår på brugerens præmisser.
50