26.07.2013 Views

2011. Undersøgelse om bedstefædrenes rolle i den ... - Ældre Sagen

2011. Undersøgelse om bedstefædrenes rolle i den ... - Ældre Sagen

2011. Undersøgelse om bedstefædrenes rolle i den ... - Ældre Sagen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

At være bedstefar – det er livets dessert<br />

eller<br />

Man<strong>den</strong> med det fugtige overskæg<br />

En undersøgelse af <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie i Danmark<br />

George W Leeson<br />

Oxford Institute of Ageing<br />

University of Oxford<br />

April 2011


Forord<br />

Med <strong>den</strong>ne rapport præsenterer vi resultaterne af et forskningsprojekt <strong>om</strong> <strong>rolle</strong>n af bedstefædrene i<br />

<strong>den</strong> moderne familie i Danmark.<br />

Projektet blev udviklet s<strong>om</strong> en opfølgning til et større EU- finansieret forsknings og trænings<br />

program <strong>om</strong> bedsteforældre, idet det blev klart i løbet af det arbejde, at bedstefædrene var mere eller<br />

mindre usynlige i forskningen på dette felt.<br />

Det samlede projekt har to dele, idet der første er gennemført en større undersøgelse i Storbritannien<br />

og derefter en mindre undersøgelse i Danmark. Den metodologiske fremgangsmåde er blevet<br />

udviklet s<strong>om</strong> en del af undersøgelsen i England og senere anvendt i <strong>den</strong> danske del af projektet.<br />

Kun resultaterne fra <strong>den</strong> danske del af det samlede projekt præsenteres i <strong>den</strong>ne rapport.<br />

I Storbritannien er projektet blevet finansieret af Leverhulme, og jeg har arbejdet sammen med Dr<br />

Robin Mann, s<strong>om</strong> nu er ansat på universitetet i Bangor i Wales. Denne del af det samlede projekt<br />

<strong>om</strong>fatter både en kvantitativ og en kvalitativ k<strong>om</strong>ponent. Den kvantitative k<strong>om</strong>ponent består af en<br />

spørgeskemaundersøgelse blandt skolebørn og deres forældre, og <strong>den</strong> kvalitative k<strong>om</strong>ponent består<br />

af et antal dybde personlige interview med bedstefædre (til dels rekrutteret via børnene) - strukturen<br />

af disse dybde interview med bedstefædrene er baseret på resultaterne af analyserne af<br />

spørgeskemaerne fra børnene og deres forældre for så vidt angår forhold til og aktiviteter med<br />

bedstefædrene, sådan s<strong>om</strong> disse opleves af børnene og forældrene.<br />

I Danmark er <strong>den</strong>ne forskning blevet finansieret af <strong>Ældre</strong> <strong>Sagen</strong>, men her er der kun gennemført<br />

<strong>den</strong> kvalitative k<strong>om</strong>ponent, og det er disse kvalitative resultater, s<strong>om</strong> præsenteres i <strong>den</strong>ne rapport.<br />

Dog er visse erfaringer fra undersøgelsen i Storbritannien anvendt i arbejdet i Danmark (f.eks.<br />

udformningen af interviewgui<strong>den</strong>).<br />

Indledningsvis i de første tre kapitler præsenterer vi <strong>den</strong> forskningsmæssige baggrund for netop<br />

dette forskningsprojekt. I kapitel 4 gennemgås dette projekt, baggrund og metoder, mens<br />

resultaterne præsenteres i kapitel 5.<br />

2


En stor tak til både Leverhulme og <strong>Ældre</strong> <strong>Sagen</strong> for deres økon<strong>om</strong>iske støtte til projektet, til Robin<br />

Mann for hans indsats på projektet i Storbritannien, og til alle i <strong>Ældre</strong> <strong>Sagen</strong> s<strong>om</strong> har hjulpet med at<br />

kunne gennemføre projektet, specielt Hanne Meyer, forman<strong>den</strong> for <strong>Ældre</strong> <strong>Sagen</strong> i Esbjerg, Ole<br />

Thisted, formand i Gentofte, og Mogens Karup, forman<strong>den</strong> i København, s<strong>om</strong> alle har hjulpet med<br />

at i<strong>den</strong>tificere de fleste af bedstefædrene til interview.<br />

Og en stor tak til alle bedstefædrene s<strong>om</strong> har delagtiggjort os i deres oplevelser s<strong>om</strong> bedstefædre.<br />

George W. Leeson<br />

Oxford<br />

April 2011<br />

3


Indhold<br />

Resumé<br />

1. Introduktion<br />

2. Forventninger til <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre<br />

3. Bedstemødre og bedstefædre – både/og men også enten/eller<br />

4. At forstå dynamikken af bedstefædre <strong>rolle</strong>n i moderne familier<br />

4.1 Baggrund<br />

4.2 Formål<br />

4.3 Metoder<br />

5. Bedstefædre i <strong>den</strong> moderne familie – resultaterne fra Danmark<br />

5.1 Indledning – familiei<strong>den</strong>titet og familiesolidaritet<br />

5.2 De danske bedstefædre<br />

5.3 Overordnede betragtninger<br />

5.4 Strukturen<br />

5.4.A. Det at være bedstefar<br />

5.4.B. Andre bedstefædre og de fraværende generationer af mænd<br />

5.4.C. Forholdet til børnebørnene<br />

5.4.D. Det gode og det mindre gode ved at være bedstefar<br />

5.4.E. Det sociale forhold til bedstefædre i dagens Danmark<br />

5.5 Case study – ”Jeg kan skumme flø<strong>den</strong>, men det er ikke altid så nemt endda….”<br />

6. Konklusioner<br />

7. Bibliografi<br />

4


Bilag I Spørgeguide til de enkelte interview med bedstefædre<br />

5


Resumé<br />

Formålet med nærværende forskningsprojektet er på <strong>den</strong> ene side at belyse <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i<br />

<strong>den</strong> moderne familie i Danmark og på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side at belyse eventuelle forskelle i <strong>rolle</strong>n mellem<br />

<strong>den</strong> yngre og <strong>den</strong> ældre generation af bedstefædre. Endvidere vil <strong>den</strong>ne forskning bidrag til en<br />

forståelse af <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar s<strong>om</strong> en del af <strong>den</strong> mandlige aldring. Mere præcist ønsker vi at<br />

undersøge, hvordan bedstefædrene bidrager til plejen og pasningen af børnebørn men også hvilke<br />

mentor<strong>rolle</strong>r, de har i forhold til børnebørn. Heri ligger der implicit et ønske <strong>om</strong> at undersøge<br />

eventuelle forskelle i <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong>r og adfærd i forhold til piger og drenge. Derudover<br />

ønsker vi at undersøge betydning af det at være bedstefar for mænd fra henholdsvis en yngre og en<br />

ældre generation af bedstefædre.<br />

<strong>Undersøgelse</strong>ns bedstefædre er i<strong>den</strong>tificeret i to forskellige <strong>om</strong>råder, nemlig Esbjerg-<strong>om</strong>rådet og<br />

Hovedstads<strong>om</strong>rådet. I begge <strong>om</strong>råder er der gennemført interview med bedstefædre fra <strong>den</strong> yngre<br />

(født efter 1946) og <strong>den</strong> ældre (født før 1946). Interviewene blev gennemført i 2009-2010. Disse to<br />

<strong>om</strong>råder er udvalgt med henblik på at give en både geografisk men også socio-økon<strong>om</strong>isk spredning<br />

i materialet, dog u<strong>den</strong> at forholde sig repræsentativt for hele landet.<br />

De interviewede bedstefædre viser sig også at repræsentere forskellige socio-økon<strong>om</strong>iske grupper<br />

varierende fra ufaglærte bedstefædre til universitetsuddannede bedstefædre. Derudover er der<br />

bedstefædre i ”traditionelle” familier og bedstefædre i ”splittede” familier, liges<strong>om</strong> der er såvel<br />

bedstefædre i <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> biologisk bedstefar s<strong>om</strong> bedstefædre i <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> ”pap” bedstefar.<br />

Der er gennemført i alt 49 dybde interviews – 26 i Esbjerg-<strong>om</strong>rådet og 23 i Hovedstads<strong>om</strong>rådet. I<br />

begge <strong>om</strong>råder er der <strong>om</strong>kring halvdelen født før 1946 og halvdelen født efter 1946.<br />

Forskning <strong>om</strong> bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> i familien <strong>om</strong>handler for det meste <strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, s<strong>om</strong><br />

bedstemødrene har – bedstefædrene er oftest i skyggen af deres ægtefæller (Baranowski 1985;<br />

Cunningham-Burley 1984; Roberto, Allen & Bleiszner 2001; Russell 1986), og det er sjæl<strong>den</strong>t, at<br />

de selv har været genstand for forskningen (Kivet 1985, 1991; Scraton & Holland 2006; Waldrop et<br />

al 1999). Alligevel giver <strong>den</strong>ne eksisterende forskning et indtryk af, at <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> er<br />

forskellig fra bedstemødrenes <strong>rolle</strong>, og at deres forhold til børnebørnene er anderledes.<br />

6


Bedstemødrenes <strong>rolle</strong>r kategoriseres s<strong>om</strong> bedstemødre s<strong>om</strong> plejere, bedstemødre s<strong>om</strong> erstatning<br />

for en partner, bedstemødre s<strong>om</strong> erstatning for en forældre, og bedstemødre s<strong>om</strong> familiens<br />

samlingspunkt (Harper et al 2004).<br />

Fra materialet i det nuværende forskningsprojekt <strong>om</strong> bedstefædrene kan i<strong>den</strong>tificeres både lignende<br />

og forskellige adfærd for bedstefædrene, s<strong>om</strong> vi har interviewet. For eksempel går <strong>den</strong> moderne<br />

bedstefar i Danmark helhjertet ind s<strong>om</strong> plejer – han henter og bringer fra skole eller institution, han<br />

laver mad og leger, og han skifter ble og putter med godnathistorier. Den moderne bedstefar kan<br />

også være en erstatning for en forælder, hvilket typisk sker, når en datter er alene med børnene. Og<br />

<strong>den</strong> moderne bedstefar er et samlingspunkt i familien. Dog er der ikke noget i dette materiale, der<br />

giver indtryk af <strong>den</strong> moderne bedstefar s<strong>om</strong> erstatning for en partner (i an<strong>den</strong> forstand end at han<br />

kan påtage sig en far-<strong>rolle</strong>).<br />

Neugarten & Weinstein (1964) i<strong>den</strong>tificerede fem <strong>rolle</strong>kategorier for bedsteforældre:<br />

- en formel <strong>rolle</strong><br />

- en <strong>rolle</strong> på afstand<br />

- en legeonkel <strong>rolle</strong><br />

- en <strong>rolle</strong> baseret på visd<strong>om</strong> og erfaring<br />

- erstatnings forældre,<br />

og i alle tilfælde konkluderede de, at <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong>r var formelle og på afstand, mens<br />

bedstemødrenes <strong>rolle</strong> var tætte og følelsesladet, noget, s<strong>om</strong> de mente, kunne afspejle tidligere<br />

generationers fordeling af <strong>rolle</strong>r i produktionssamfundet (Hagestad 1985; Marsh & Arber 1992;<br />

Parsons & Bales 1956).<br />

Det må konkluderes, at <strong>den</strong> moderne bedstefar i Danmark passer ikke til <strong>den</strong>ne profilering, og det<br />

gælder både de yngre og de ældre bedstefædre i vores materiale.<br />

Resultaterne fra vores materiale ligner mere nogle spekulative udtalelser fra blandt andet Arthur et<br />

al (2003), Dench & Ogg (2002), Harper & Ruicheva (2004) og Waldrop et al (1999), s<strong>om</strong> ser <strong>den</strong>ne<br />

fortolkning af <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> mekanisk og alt for simpelt, og de antyder, at <strong>rolle</strong>n i<br />

7


ealiteten er meget mere k<strong>om</strong>pliceret og meget mere <strong>om</strong>fattende. Disse fornemmelser fra tidligere<br />

forskning betyder, at en mere følelsesmæssig <strong>rolle</strong> skulle forventes s<strong>om</strong> et resultat af mæn<strong>den</strong>es<br />

ændrede maskulinitet efterhån<strong>den</strong> s<strong>om</strong> de bliver ældre.<br />

Om det er en ændring af deres maskulinitet s<strong>om</strong> sådan, s<strong>om</strong> vi kan konstatere i vores materiale, er<br />

svært at konkludere, men der er til gengæld klare udtalelser fra bedstefædrene selv <strong>om</strong> ændringer i<br />

forhold til deres <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> far. Kort sagt går disse ændringer på, at de ikke længere har <strong>den</strong><br />

(maskuline) <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> forsørger, hvilket i alt sin enkelthed betyder, at de har tid. Og <strong>den</strong> tid bruger<br />

de i høj grad i forhold til børnebørnene.<br />

Zeilig & Harper (2000) påpegede, at der intet forskningsmæssigt belæg er for, at der er et<br />

lighedstegn mellem en bedsteforælder og en bedstemor, og at bedstemødre har et varmere og<br />

tættere forhold til deres børnebørn (Cherlin & Furstenberg 1985; Hagerstad 1986). Andre noterede,<br />

at bedstemødre har en hyppigere kontakt med børnebørn (Beltran 2000), og at bedstemødre i alle<br />

aspekter af <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre har større indflydelse (Roberto & Stroes 1995; Kornhaber &<br />

Woodward 1997; Fuller-Th<strong>om</strong>son et al 1997). Roberto et al (2001) understreger, at bedstefædrene<br />

har en (begyn<strong>den</strong>de) stor mentor-<strong>rolle</strong> i forhold til børnebørn, men at <strong>den</strong>ne <strong>rolle</strong> overses til fordel<br />

for pleje<strong>rolle</strong>n, s<strong>om</strong> d<strong>om</strong>ineres af bedstemødrene. I <strong>den</strong>ne moderne ofte splittet familie vidste det<br />

sig, at både bedstemødre og bedstefædre har en betydningsfuld <strong>rolle</strong> i forhold til især enlige mødre<br />

(Radin et al 1991).<br />

Vores materiale går imidlertid imod det meste af disse idéer for så vidt angår <strong>den</strong> tætte og hyppige<br />

kontakt og <strong>den</strong> store indflydelse, s<strong>om</strong> bedstemødrene alene antages at have.<br />

Fra vores materiale kan vi trække nogle overordnede forhold, s<strong>om</strong> kendetegner og beskriver<br />

<strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie i Danmark, men hver historie indeholder endvidere<br />

enkelte aspekter, s<strong>om</strong> er mere individ-specifikke, men s<strong>om</strong> alle fortæller <strong>om</strong> livet s<strong>om</strong> bedstefar.<br />

Der findes ikke signifikante forskelle mellem bedstefædrene i Esbjerg <strong>om</strong>rådet og i<br />

Hovedstads<strong>om</strong>rådet.<br />

Ser vi på de overordnede forhold, giver materialet tydeligvis et indtryk af aktive, engageret, glæde<br />

bedstefædre på tværs af alder og på tværs af en række andre socio-økon<strong>om</strong>iske og demografiske<br />

8


forhold. Det er interessant at bemærke, at der blandt disse generationer af bedstefædre ikke er de<br />

markante generationsforskelle. Således er både de ældre og yngre bedstefædre engageret, aktive og<br />

glæde ved <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar. Begge grupper mener, de har en <strong>rolle</strong> i familien s<strong>om</strong> bedstefar og at<br />

<strong>rolle</strong>n er vigtig for dem og for familien. De forsøger u<strong>den</strong> at være opdragende at give børnebørnene<br />

noget der kan hjælpe dem i livet – vi<strong>den</strong>, holdninger, meninger.<br />

Generationsforskelle synes imidlertid at være mere markante mellem disse bedstefædre og deres<br />

egne fædre og bedstefædre. Det k<strong>om</strong>mer til udtryk både med hensyn til <strong>rolle</strong>n men også med<br />

hensyn til mulighederne. Nuti<strong>den</strong>s bedstefædre er ikke gamle. Men det var forti<strong>den</strong>s, sådan s<strong>om</strong> de<br />

gennemgående huskes af de interviewede. Nuti<strong>den</strong>s bedstefædre er ”yngre” og sundere og kan<br />

derfor – stort set u<strong>den</strong> undtagelse – deltage meget aktivt i aktiviteterne med børnebørnene.<br />

Der er mange interessante observationer fra materialet blandt andet når bedstefædrene spørges,<br />

hvordan det føltes, <strong>den</strong> gang de for første gang fik at vide, de skulle være bedstefar. Der gives<br />

mange forskellige svar fra pragtfuldt til tankevækkende; fra et chok til overvæl<strong>den</strong>de glæde og<br />

begejstring; fra en varm fornemmelse af at føre slægten videre til personlig i<strong>den</strong>titetskrise. Og<br />

i<strong>den</strong>titetskrisen rammer nogle af dem, der blev bedstefar i en relativ ung alder – at være bedstefar<br />

sammenlignes med at være gammel, og de føler sig ikke gamle.<br />

Det er interessant, fordi det afspejler både en personlig holdning men også en samfundsmæssig<br />

holdning. Mens vi samfundsmæssigt har bekæmpet de stereotypiske billeder af gamle mennesker og<br />

alderd<strong>om</strong>, virker det s<strong>om</strong> <strong>om</strong> de stereotypiske billeder af og holdninger til bedstefædre trives.<br />

Meget af <strong>den</strong> eksisterende forskning <strong>om</strong>kring bedsteforældrene vedrører son sagt bedstemødrene.<br />

Bedstefædrene har været usynlige i <strong>den</strong>ne forskning – i bedste fald har de optrådte i skyggen af<br />

deres ægtefæller. Men det er klart i <strong>den</strong> danske sammenhæng, at bedstefædre har en selvstændig<br />

i<strong>den</strong>titet og en selvstændig <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> bedstefædre – deres nye <strong>rolle</strong> og i<strong>den</strong>titet k<strong>om</strong>mer ikke<br />

igennem bedstemødrene. Men der kan være aktiviteter, s<strong>om</strong> de overlader til bedstemødrene – for<br />

eksempel når pigerne gerne vil på bytur for at shoppe.<br />

Materialet er interessant både for så vidt angår <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie i<br />

Danmark, men også s<strong>om</strong> et spæn<strong>den</strong>de indblik i <strong>den</strong> moderne familie og <strong>den</strong>s mange<br />

9


konstellationer og hvordan bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> næsten fremtræder s<strong>om</strong> en konstant – de er der,<br />

de støtter, de tager ikke sider i forhold til børnebørnene. I materialet er der <strong>den</strong> traditionelle familie<br />

u<strong>den</strong> enlige mødre eller skilte børn; og der er <strong>den</strong> moderne familie med enlige mødre og skilte børn<br />

og gift-igen børn. Familier med mine børn, dine børn og vores børn i alle mulige sammensætninger.<br />

Og i dem alle står bedsteforældrene klar til at støtte. De forsøger at overk<strong>om</strong>me de vanskeligheder<br />

der kan være - både fysiske og følelsesmæssige. Er der store afstande, udnytter de ti<strong>den</strong> sammen<br />

med børnebørnene optimalt og så ofte s<strong>om</strong> muligt. Er der følelsesmæssige forhold (f.eks. skilte<br />

børn), forsøger de at udfylde <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre alligevel, selv<strong>om</strong> det ikke altid lykkes.<br />

Ti<strong>den</strong> er noget der nævnes af stort set alle de interviewede bedstefædre. Ti<strong>den</strong> er det de har meget<br />

af, og det er en vigtig dimension i deres <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> bedstefar. De har ti<strong>den</strong> til børnebørnene. Det er<br />

tid, s<strong>om</strong> børnebørnenes forældre ikke har. Og mere slående fra historierne er, at det er tid de ikke<br />

selv havde til deres egne børn. Og det fortryder de på <strong>den</strong> ene side i forholds til deres børn, men de<br />

elsker det på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side i forhold til deres børnebørn.<br />

Livet s<strong>om</strong> bedstefar – sådan s<strong>om</strong> vi har kunnet læse det i interviewmaterialet – er spæn<strong>den</strong>de,<br />

givende og fyldt med følelser og glæde, dog også med frustrationer en gang imellem.<br />

10


1. Introduktion<br />

I løbet af de seneste årtier og i takt med befolkningens aldring er der blevet gennemført en ret så<br />

<strong>om</strong>fattende forskning <strong>om</strong> bedsteforældre og <strong>om</strong> bedsteforældrenes <strong>rolle</strong>r i familien, specielt i USA<br />

men efterhån<strong>den</strong> også i Europa. Den stigende forskningsmæssige interesse i bedsteforældre kan<br />

tolkes enten s<strong>om</strong> en naturlig konsekvens af ændringerne i familiens struktur og <strong>rolle</strong>, eller s<strong>om</strong> en<br />

konsekvens af <strong>den</strong> stigende marginalisering af ældre i det moderne samfund, hvilket har betydet, at<br />

ældre har konstrueret en <strong>rolle</strong>. Uanset årsagerne til <strong>den</strong> forskning har det medført, at vi har en bedre<br />

forståelse af, hvad det betyder at være bedsteforældre set både fra familiens side men også fra<br />

individets side (Neugarten & Weinstein 1964; Bengtson & Robertson 1985; Kornhaber 1996;<br />

Szinovacz 1998), men alligevel har forskning <strong>om</strong> bedsteforældrene fokuseret primært på<br />

bedstemødre i støtte- og pleje<strong>rolle</strong>n (Harper 2005), og det gælder også i Danmark (Blaakilde 2002,<br />

2006).<br />

Med andre ord har bedstefædrene været mere eller mindre usynlige i forskningen <strong>om</strong><br />

bedsteforældre. Hvordan kan det være? En af årsagerne til <strong>den</strong>ne usynlighed ligger i<br />

forskningsresultaternes selvforstærkende karakter, s<strong>om</strong> gentagne gange viser, at det er<br />

bedstemødrene, s<strong>om</strong> d<strong>om</strong>inerer, mens bedstefædrene i bedste fald spiller en bi<strong>rolle</strong> i udkanten af<br />

familielivet og hos børnebørn. Kunne det således være, at <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre simpelthen er<br />

blevet så feminiseret, at de <strong>rolle</strong>r, s<strong>om</strong> bedstefædrene påtager sig, ikke er blevet undersøgt – snarere<br />

end at de ingen <strong>rolle</strong>r har? På en an<strong>den</strong> måde har forskningen viste, at mæn<strong>den</strong>es i<strong>den</strong>titet generelt<br />

er blevet defineret ud fra betydning af lønnet arbejde. Med andre ord k<strong>om</strong>mer i<strong>den</strong>titeten for mænd<br />

igennem deres stilling (Morgan 1992; Connell 2005). Senere i livet fokuserer mæn<strong>den</strong>e imidlertid<br />

bare på at have noget meningsfyldt at lave efterhån<strong>den</strong> s<strong>om</strong> det lønnede arbejde er forsvundet<br />

(Davidson, Daly & Arber 2003a). Kan man s<strong>om</strong> bedstefar skabe en meningsfyldt i<strong>den</strong>titet for ens<br />

selv baseret på, at man er bedstefar? Her kan der dog være tale <strong>om</strong> noget af et paradoks for ældre<br />

mænd, s<strong>om</strong> bliver bedstefædre (Davidson, Dal & Arber 2003b). Paradokset opstår fordi de nye<br />

bedstefædre udviser en blød side i forholdet med børnebørnene, mens de af <strong>om</strong>ver<strong>den</strong> – og måske<br />

af sig selv – s<strong>om</strong> bedstefædre ses i <strong>den</strong> mere traditionelle <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> <strong>den</strong> kloge mand.<br />

At være bedstefar er ikke en ny <strong>rolle</strong> for mænd, men det ar angiveligt en <strong>rolle</strong> under konstant<br />

forandring. Demografien – herunder familiedemografi – har ændret sig markant si<strong>den</strong> <strong>den</strong> an<strong>den</strong><br />

11


ver<strong>den</strong>skrig i de udviklede økon<strong>om</strong>ier, inklusiv Danmark (Leeson 2001, 2002, 2005, 2005a), og<br />

s<strong>om</strong> en del af <strong>den</strong>ne udvikling har vi oplevet, at både ti<strong>den</strong> s<strong>om</strong> bedsteforældre og antallet af<br />

bedsteforældre har vokset – og samtidigt har <strong>rolle</strong>rne måske også ændret sig.<br />

Således viser tal for England, at <strong>om</strong>kring en tredjedel af befolkningen er bedsteforældre og at ti<strong>den</strong><br />

s<strong>om</strong> bedsteforældre udgør i gennemsnit 25 år, og endvidere bliver <strong>om</strong>kring 75 procent af<br />

befolkningen på et eller andet tidspunkt bedsteforældre (Harper 2005; Dench, Ogg & Th<strong>om</strong>pson<br />

1999). Beregninger for Danmark viser, at en kvinde i dag, hvis datter føder for første gang s<strong>om</strong> 29-<br />

årige, kan forvente at være bedstemor i næsten 30 år (egne beregninger baseret på tal fr<strong>om</strong><br />

Danmarks Statistik <strong>om</strong> gennemsnitsalderen ved 1. fødsel for kvinder i hhv. 2008 og 1979 og <strong>om</strong><br />

<strong>den</strong> forventede restlevetid for en 54-årig kvinde) – det svarer til næsten en tredjedel af ens liv s<strong>om</strong><br />

bedstemor. Grundet mæn<strong>den</strong>es overdødelighed og højere alder end sin ægtefælle vil disse tal være<br />

lidt lavere for en gennemsnits bedstefar, men alligevel taler vi <strong>om</strong> en stor del af ens liv i <strong>den</strong>ne <strong>rolle</strong>.<br />

Således bliver gennemsnitsdanskere i dag bedsteforældre i 50’erne mens vi endnu er meget aktiv på<br />

en række <strong>om</strong>råder – og derfor bliver <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre potentielt vigtigere end men også<br />

forskelligt fra <strong>rolle</strong>n for tidligere tiders bedsteforældre. I flere lande ser vi endda politiske tiltag, der<br />

skal forsikre og forstærke bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> i familien, nok især med hensyn til børnepasning<br />

for at give mødrene især lettere adgang til uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet (Dench & Ogg<br />

2002; Wheelock & Jones 2002; Harper et al 2004).<br />

Den eksisterende forskning <strong>om</strong> <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre (mest fra USA og England og mest<br />

vedrørende bedstemødrene) viser tætte følelsesmæssige forhold mellem bedsteforældregenerationen<br />

og børnebørn – forhold der gavner begge generationer (f.eks. Harwood, Hewstone, Paolini & Voci<br />

2005) og forhold s<strong>om</strong> værdsættes i <strong>den</strong> moderne familie (f.eks. Silverstein & Marenco 2001). Men<br />

bedstefædrene synes at være usynlige i <strong>den</strong>ne forskning. I bedste fald findes de i kraft af<br />

bedstemødrene. De opererer så at sige i skyggen af deres ægtefælle.<br />

Denne rapport belyser ved hjælp af dybdeinterviews <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie i<br />

Danmark. De indle<strong>den</strong>de kapitler 2 og 3 gennemgår <strong>den</strong>ne eksisterende vi<strong>den</strong> fra <strong>den</strong> internationale<br />

forskning på <strong>om</strong>rådet, og <strong>den</strong>ne gennemgang understreger <strong>bedstefædrenes</strong> usynlighed i <strong>den</strong>ne<br />

forskning. Kapitel 4 gennemgår <strong>den</strong> metodiske fremgangsmåde for <strong>den</strong>ne studie, mens kapitel 5<br />

12


præsenterer resultaterne. Strukturen af <strong>den</strong>ne præsentation af resultaterne forholder sig til <strong>den</strong><br />

struktur, der anvendes i interviewene med hensyn til temaer (se Bilag I). Resultaterne vil blive<br />

underbygget og eksemplificeret ved hjælp af citater fra interviewene. Kapitel 6 drager de<br />

overordnede konklusioner vedrørende <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie i Danmark.<br />

13


2. Forventningerne til <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre<br />

Lad os indledningsvis, in<strong>den</strong> vi præsenterer resultaterne af netop <strong>den</strong>ne forskning <strong>om</strong><br />

<strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne danske familie, se på nogle af de faktorer, der former<br />

bedsteforældrenes <strong>rolle</strong>r og forhold i familien – <strong>rolle</strong>r og forhold s<strong>om</strong> udviser en stor og bred<br />

mangfoldighed (Bengtson 1985; Cherlin & Furstenberg 1985). At være bedsteforældre opfattes på<br />

<strong>den</strong> ene side s<strong>om</strong> en <strong>rolle</strong> u<strong>den</strong> forventninger eller på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side s<strong>om</strong> en <strong>rolle</strong> med stort<br />

engagement. I realiteten viser forskningen <strong>om</strong> bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> i familien, at <strong>rolle</strong>n er både-<br />

og og alt indimellem. Ofte er det imidlertid ikke bedsteforældrene selv, s<strong>om</strong> definerer deres <strong>rolle</strong> i<br />

familien. En <strong>rolle</strong> i familien (det vil sige en <strong>rolle</strong> i forhold til andre end sig selv) bestemmes snarere<br />

af andre (læs: børn), s<strong>om</strong> i dagligdagen står overfor opgaver, s<strong>om</strong> de ikke selv magter – et typisk<br />

eksempel vil være de travle forældre, s<strong>om</strong> ikke altid kan nå at hente børnene fra institutionen eller<br />

skolen. Det er mere sjæl<strong>den</strong>t, at bedsteforældrene selv skaber og former deres <strong>rolle</strong> i familien, med<br />

mindre det er en <strong>rolle</strong> u<strong>den</strong> engagement, u<strong>den</strong> opgaver for andre, u<strong>den</strong> forpligtelser udover dem, de<br />

har i forhold til sig selv – og det opfatters her ikke s<strong>om</strong> en <strong>rolle</strong> i familien. Det er tværtimod en nok-<br />

i-sig-selv <strong>rolle</strong>, s<strong>om</strong> ikke bidrager til <strong>den</strong> større familie. En del forskning giver måske en forklaring<br />

for <strong>den</strong>ne nok-i-sig-selv <strong>rolle</strong>, idet det i mange år har været normen, at bedsteforældrene ikke<br />

blander sig i børnebørnenes opdragelse (Crawford 1981; Dench et al 1999).<br />

Alt i alt er det et problem for bedsteforældre at definere deres <strong>rolle</strong> i familien, når <strong>rolle</strong>n skal<br />

indebære en social afstand til børnebørnene (Attias-Donfut & Segalen 2002), og det er<br />

uenighederne <strong>om</strong> opdragelse, der kan være <strong>den</strong> største kilde til konflikt mellem generationerne<br />

(Attias-Donfut & Segalen 2002). Derfor bliver bedsteforældrene, der gerne ville være engageret i<br />

familien, nød til kreativt at definere deres <strong>rolle</strong> in<strong>den</strong> for grænserne af det forventede (Th<strong>om</strong>pson et<br />

al 1990).<br />

S<strong>om</strong> beskrevet af Harper (2005) er der en række forhold, der kan påvirke bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> i<br />

forhold til børnebørn. Det drejer sig <strong>om</strong> bedsteforældrenes alder og helbred, <strong>om</strong> det er barnets<br />

bedsteforældre på morens eller farens side, <strong>den</strong> fysiske afstand mellem husstan<strong>den</strong>e, og hvor lang<br />

tid de har været bedsteforældre. Netop <strong>den</strong> alder, man har, og <strong>den</strong> tid, man lever i, på det tidspunkt,<br />

man bliver bedsteforældre, kan afgøre <strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, man påtager sig eller bliver givet s<strong>om</strong><br />

14


edsteforældre (Kaufman & Elder 2003). Ligeledes kan der være forskel mellem <strong>rolle</strong>n i forhold til<br />

det første barnebarn og de efterfølgende børnebørn.<br />

Ens socialstatus synes også at påvirke <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre (Gauthier 2002). I de lavere<br />

sociale lag finder vi ifølge Gauthier (2002) bedsteforældrene med en <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> en slags erstatning<br />

for forældrene – disse bedsteforældre bor ofte i nærhe<strong>den</strong> af børnebørn og fokuserer på det<br />

hjemlige. I de højere social lag finder vi de bedsteforældre med mindre kontakt til børnebørn, fordi<br />

<strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre skal tilpasses deres <strong>om</strong>fattende social aktiviteter u<strong>den</strong> for hjemmet. På en<br />

måde udtrykker disse to <strong>rolle</strong>typer forskellige grader af uafhængighed senere i livet, hvor man også<br />

(tilfældigvis) er blevet bedsteforældre.<br />

Til sidst skal vi ikke glemme, hvordan ens oplevelser af ens egne bedsteforældre og af ens forældre<br />

s<strong>om</strong> bedsteforældre til ens egne børn har indflydelse på, hvordan man definerer sin egen <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong><br />

bedsteforældre (Bengtson 1985), hvad enten man afspejler disse oplevede <strong>rolle</strong>r eller tager afstand<br />

fra dem i <strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, man definerer for ens selv.<br />

15


3. Bedstemødre og bedstefædre – både/og men også enten/eller<br />

S<strong>om</strong> antydet <strong>om</strong>fatter <strong>den</strong> eksisterende forskning <strong>om</strong> bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> i familien mest af alt<br />

<strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, s<strong>om</strong> bedstemødrene har – bedstefædrene er i bedste fald oftest i skyggen af deres<br />

ægtefæller (Baranowski 1985; Cunningham-Burley 1984; Roberto, Allen & Bleiszner 2001; Russell<br />

1986). Kun sjæl<strong>den</strong>t har deres egne selvstændige <strong>rolle</strong> været forskningens fokus (Kivet 1985, 1991;<br />

Scraton & Holland 2006; Waldrop et al 1999). Trods <strong>den</strong>ne begrænsede forskning <strong>om</strong><br />

<strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i familien er der en antydning i <strong>den</strong> eksisterende forskning af, at <strong>rolle</strong>n er<br />

forskellig fra bedstemødrenes <strong>rolle</strong> og at deres forhold til børnebørnene er anderledes.<br />

På en måde kan de <strong>rolle</strong>r, s<strong>om</strong> bedstemødrene har, bruges s<strong>om</strong> en standard og <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong>r<br />

kan således måles mod disse. For eksempel, viser Harper et al (2004), at bedstemødrenes <strong>rolle</strong>r kan<br />

kategoriseres s<strong>om</strong> bedstemødre s<strong>om</strong> plejere, bedstemødre s<strong>om</strong> erstatning for en partner,<br />

bedstemødre s<strong>om</strong> erstatning for en forældre, og bedstemødre s<strong>om</strong> familiens samlingspunkt, og vi<br />

kan forsøge at i<strong>den</strong>tificere lignende eller forskellige adfærd for bedstefædre.<br />

Tidligere forskning (Neugarten & Weinstein 1964) i<strong>den</strong>tificerede fem <strong>rolle</strong>kategorier for<br />

bedsteforældre:<br />

- en formel <strong>rolle</strong><br />

- en <strong>rolle</strong> på afstand<br />

- en legeonkel <strong>rolle</strong><br />

- en <strong>rolle</strong> baseret på visd<strong>om</strong> og erfaring<br />

- erstatnings forældre,<br />

hvor de to førstenævnte <strong>rolle</strong>r er de mest almindelige. I alle tilfælde var <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong>r mere<br />

formel og på afstand end bedstemødrenes, og man kunne derfor forvente, at bedstemødrenes <strong>rolle</strong><br />

var mere ”hands on” eller med andre ord bliver bedstemødrenes <strong>rolle</strong> mere følelsesladet mens<br />

<strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> er mere mekanisk, noget der kan siges at afspejle tidligere generationers<br />

fordeling af <strong>rolle</strong>r i produktionssamfundet (Hagestad 1985; Marsh & Arber 1992; Parsons & Bales<br />

1956). Men fastholdes disse <strong>rolle</strong>r af yngre generationer af bedstefædre?<br />

16


Bedstemødrenes centrale <strong>rolle</strong> er måske ikke overraskende i lyset af <strong>den</strong> mere generelle opfattelse<br />

af kvindernes centrale <strong>rolle</strong> i familien, således at kontakt mellem familiens forskellige generationer<br />

er noget, der organiseres og vedligeholdes af kvinder (Hagestad 1985). Herudover er der et<br />

argument, at det er forholdet mellem mor og datter, der d<strong>om</strong>inerer, når moderen bliver bedstemor,<br />

og det er endvidere <strong>den</strong>ne d<strong>om</strong>inans, der k<strong>om</strong>mer frem i forholdet mellem bedsteforældrene – med<br />

andre ord har bedsteforældrene på moderens side en mere central <strong>rolle</strong> i forhold til børnebørn end<br />

bedsteforældrene på faderens side (Mann & Leeson 2010).<br />

Noget af <strong>den</strong> nyere forskning viser imidlertid, at <strong>den</strong>ne fortolkning af <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> er alt for<br />

simpelt, og at <strong>rolle</strong>n i realiteten er meget mere k<strong>om</strong>pliceret og meget mere <strong>om</strong>fattende (Arthur et al<br />

2003; Dench & Ogg 2002; Harper & Ruicheva 2004).<br />

Således tyder <strong>den</strong> nyere forskning på, at <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> faktisk slet ikke er så mekanisk og<br />

u<strong>den</strong> følelser (Waldrop et al 1999), og at en mere følelsesmæssig <strong>rolle</strong> simpelthen er et resultat af<br />

mæn<strong>den</strong>es ændrede maskulinitet efterhån<strong>den</strong> s<strong>om</strong> de bliver ældre.<br />

Den moderne families demografi – specielt i forhold til tidligere generationer – betyder, at der er en<br />

stor generation af yngre, aktive bedstefædre, hvis <strong>rolle</strong>r i familien og forhold til yngre generationer i<br />

familien kan meget vel være markant forskellige fra tidligere generationer i kraft af <strong>den</strong> anderledes<br />

og mere engageret og involveret <strong>rolle</strong>, de har haft s<strong>om</strong> fædre – en <strong>rolle</strong>, s<strong>om</strong> de tager med sig, når<br />

de bliver bedstefædre. Det er sandsynligt, at yngre bedstefædrene er sundere og mere aktive end<br />

tidligere tiders bedstefædre, og at de har været mere engageret i deres egne børns fødsel og opvækst<br />

(Harper 2003). Derved kan disse yngre bedstefædre repræsentere en mere moderne generation af<br />

bedstefædre i forhold til tidligere generationer af bedstefædre.<br />

Omfanget af pleje og støtte, s<strong>om</strong> bedsteforældre yder til deres børn og børnebørn, undervurderes<br />

ofte (Arthur, Snape & Dench 2003; Dench & Ogg 2002). Mens størstedelen af <strong>den</strong>ne pleje og støtte<br />

ydes af bedstemødrene (en fortsættelse af <strong>den</strong>ne køns skævhed tidligere i livet), antydes det, at det<br />

at blive bedstefar medfører en stigende engagement i plejen og støtten fra <strong>bedstefædrenes</strong> side.<br />

Faktisk viser Wheelock & Jones (2002), at det afgørende i forhold til engagement i pleje og støtte til<br />

børn/børnebørn er forskellen mellem mormor/morfar på <strong>den</strong> ene side og farmor/farfar på <strong>den</strong> an<strong>den</strong><br />

side frem for forskellen mellem bedstemødre og bedstefædre.<br />

17


Det er <strong>den</strong> hypotese <strong>om</strong> forskelle mellem generationerne af bedstefædre, s<strong>om</strong> vi også ønsker at<br />

belyse ved <strong>den</strong>ne forskning udover at kortlægge <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefædre i <strong>den</strong> moderne familie i<br />

Danmark. I det følgende kapitel 4 ser vi på baggrund for og opbygning af <strong>den</strong>ne forskning <strong>om</strong><br />

<strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie, og i kapitel 5 præsenterer vi resultater af <strong>den</strong>ne<br />

forskning. Vi anvender kvalitative metoder ved hjælp af dybtgående personlige interview med<br />

bedstefædre. Udover at præsentere de overordnede resultater vil vi eksemplificere oplevelsen af at<br />

være bedstefar ved hjælp af citater fra interviewene og en detaljeret case study.<br />

18


4. At forstå dynamikken af bedstefædre <strong>rolle</strong>n i moderne familier<br />

4.1 Baggrund<br />

I de foregående afsnit har vi gennemgået nogle af hovedresultater fra forskning <strong>om</strong><br />

bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> i familien i de vestlige lande i de senere årtier med henblik på at sætte<br />

<strong>den</strong>ne forskning <strong>om</strong> bedstefædre i et større perspektiv.<br />

S<strong>om</strong> vi har antydet, har en største del af forskningen <strong>om</strong> bedsteforældre fokuseret på bedstemødrene<br />

eller på bedsteforældre s<strong>om</strong> et par (og dermed indirekte på bedstemødrene). Dette kan virke<br />

besynderligt både fra et sociologisk men også fra et familiepolitisk synspunkt, idet der er en<br />

stigende anerkendelse af <strong>den</strong> afgørende <strong>rolle</strong> en del bedsteforældre spiller eller gerne vil spille i<br />

familien (Drew & Smith 1999; Dench & Ogg 2002; McKay 2002; Wheelock & Jones 2002; Arthur<br />

et al 2003; Harper et al 2004). Bedstefædrenes usynlighed i forskningen skyldes i høj grad en<br />

opfattelse af dem s<strong>om</strong> fraværende i forhold til <strong>den</strong> pleje<strong>rolle</strong>, s<strong>om</strong> bedsteforældre typisk menes at<br />

have. Nyere forskning fra Oxford tyder imidlertid på, at <strong>den</strong>ne opfattelse af fraværende bedstefædre<br />

er ukorrekt og skyldes <strong>den</strong> forskningsmæssige fokusering på bedsteforældre (læs: mødre), s<strong>om</strong><br />

plejere af børnebørn, hvilket i et stereotypisk billede af <strong>rolle</strong> fordeling hører hjem i kvin<strong>den</strong> ver<strong>den</strong>.<br />

Selv<strong>om</strong> dette i sig selv kan være korrekt, det udelukker ikke, at bedstefædre har en an<strong>den</strong> <strong>rolle</strong> og et<br />

andet forhold til børnebørn, f.eks. s<strong>om</strong> mentor.<br />

Vi har også nævnt ovenfor, hvordan dem ændrede familiedemografi betyder, at der nu findes store<br />

generationer af yngre aktive bedstefædre, hvis <strong>rolle</strong> og forhold til andre i familien sandsynligvis kan<br />

blive forskellig fra <strong>den</strong> <strong>rolle</strong> og de forhold, s<strong>om</strong> tidligere generationer af bedstefædre har haft, i<br />

kraft af deres engagerede og involverede <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> fædre – faktisk er <strong>den</strong> nuværende af bedstefædre<br />

i 50- og 60-års alderen var <strong>den</strong> første generation af fædre, s<strong>om</strong> aktivt var en del af deres børns<br />

fødsel, pleje og opdragelse (Harper 2004). Ved at undersøge disse generationer s<strong>om</strong> bedstefædre og<br />

sammenligne dem med de ældre bedstefædre får vi en mulighed for at belyse forskellen mellem en<br />

traditionelle og moderne generation af bedstefædre.<br />

Zeilig & Harper (2000) påpegede, at det antages u<strong>den</strong> forskningsmæssigt belæg, at der er en<br />

lighedstegn mellem en bedsteforældre og en bedstemor, og (igen u<strong>den</strong> forskningsmæssigt belæg)<br />

fremhæves det gang på gang, at bedstemødre har et varmere og tættere forhold til deres børnebørn<br />

19


(Cherlin & Furstenberg 1985; Hagerstad 1986), mens andre noterer, at bedstemødre har en<br />

hyppigere kontakt med børnebørn (Beltran 2000). Faktisk virker det overvæl<strong>den</strong>de s<strong>om</strong> <strong>om</strong><br />

bedstemødre i alle aspekter af <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre har større indflydelse (Roberto & Stroes<br />

1995; Kornhaber & Woodward 1997; Fuller-Th<strong>om</strong>son et al 1999). Lidt senere understreger Roberto<br />

& Stroes (2001), at bedstefædrene har en (begyn<strong>den</strong>de) stor mentor-<strong>rolle</strong> i forhold til børnebørn,<br />

men at netop <strong>den</strong>ne form for <strong>rolle</strong> overses til fordel for pleje<strong>rolle</strong>n, s<strong>om</strong> typisk d<strong>om</strong>ineres af<br />

bedstemødrene. I <strong>den</strong>ne moderne ofte splittet familie kan både bedstemødre og bedstefædre har en<br />

betydningsfuld <strong>rolle</strong> i forhold til især enlige mødre (Radin et al 1991).<br />

Mens forskningen indtil videre med andre ord har overset <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> (for <strong>den</strong> falder u<strong>den</strong><br />

for <strong>den</strong> kvinde-d<strong>om</strong>inerede d<strong>om</strong>æne af pleje), er der en begyn<strong>den</strong>de anerkendelse af <strong>bedstefædrenes</strong><br />

potentiale <strong>rolle</strong> i forhold til børnebørn, og det er bl.a. dette forhold, s<strong>om</strong> netop <strong>den</strong>ne forskning også<br />

forsøger at belyse.<br />

4.2 Formål<br />

Formålet er derfor på <strong>den</strong> ene side at belyse <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie i Danmark<br />

(og sammenligne vores resultater med <strong>den</strong> eksisterende forskning) og på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side at belyse<br />

forskelle i <strong>rolle</strong>n mellem <strong>den</strong> yngre og <strong>den</strong> ældre generation af bedstefædre. Endvidere vil <strong>den</strong>ne<br />

forskning bidrag til en forståelse af <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar s<strong>om</strong> en del af <strong>den</strong> mandlige aldring.<br />

Der er igen en del forskning, der tyder på, at både mænd og kvinder <strong>om</strong>kring 50-års alderen<br />

begynder at overveje deres fremtidige liv, både for så vidt angår arbejdsliv og tilbagetrækning fra<br />

arbejdsmarkedet, men også med hensyn til deres <strong>rolle</strong> i familien, i det lokale miljø og i et større<br />

samfundsmæssigt perspektiv (Leeson & Harper 2006, 2007, 2008), og i <strong>den</strong>ne sammenhæng er det<br />

klart, at en forståelse af forholdet mellem generationerne er centralt (Leeson 2005, 2005a). Givet at<br />

<strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar er i sig selv både interessant og centralt i forhold til disse midt-livs<br />

overvejelser og <strong>rolle</strong>r, spiller det velfærdsregime, hvori man s<strong>om</strong> bedstefar befinder sig, også en<br />

betydningsfuld <strong>rolle</strong>, idet <strong>om</strong>fanget af offentlige eller frivillige støtte til familier kan påvirke både<br />

<strong>om</strong>fanget og indholdet af <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar.<br />

Strukturen af dette forskningsprojekt er således designet til at belyse <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> og<br />

forskellen i <strong>rolle</strong>n mellem forskellige generationer af bedstefædre. Mere præcist ønsker vi at<br />

20


undersøge, hvordan bedstefædrene bidrager til plejen og pasningen af børnebørn men også hvilke<br />

mentor<strong>rolle</strong>r, de har i forhold til børnebørn. Heri ligger der implicit et ønske <strong>om</strong> at undersøge<br />

eventuelle forskelle i <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong>r og adfærd i forhold til piger og drenge. Derudover<br />

ønsker vi at undersøge betydning af det at være bedstefar for mænd fra henholdsvis en yngre og en<br />

ældre generation af bedstefædre.<br />

For at kunne undersøge og belyse disse forskellige dimensioner af det at være bedstefar i Danmark<br />

er der gennemført i alt 49 dybde interview med bedstefædre.<br />

4.3 Metoder<br />

<strong>Undersøgelse</strong>ns bedstefædre er i<strong>den</strong>tificeret i to forskellige <strong>om</strong>råder, nemlig Esbjerg-<strong>om</strong>rådet og<br />

Hovedstads<strong>om</strong>rådet. I begge <strong>om</strong>råder er der gennemført interview med bedstefædre fra <strong>den</strong> yngre<br />

(født efter 1946) og <strong>den</strong> ældre (født før 1946). Interviewene blev gennemført i 2009-2010.<br />

Interviewene er fordelt s<strong>om</strong> vist ne<strong>den</strong>for i tabel 4.1. Disse to <strong>om</strong>råder er udvalgt med henblik på at<br />

give en både geografisk men også socio-økon<strong>om</strong>isk spredning i materialet, dog u<strong>den</strong> at forholde sig<br />

repræsentativt for hele landet.<br />

De interviewede bedstefædre viser sig også at repræsentere forskellige socio-økon<strong>om</strong>iske grupper<br />

varierende fra ufaglærte bedstefædre til universitetsuddannede bedstefædre. Derudover er der<br />

bedstefædre i ”traditionelle” familier og bedstefædre i ”splittede” familier, liges<strong>om</strong> der er såvel<br />

bedstefædre i <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> biologisk bedstefar s<strong>om</strong> bedstefædre i <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> ”pap” bedstefar.<br />

S<strong>om</strong> det fremgår af tabel 4.1 er der gennemført i alt 49 interview i Danmark – 26 i Esbjerg-<strong>om</strong>rådet<br />

og 23 i Hovedstads<strong>om</strong>rådet. I begge <strong>om</strong>råder er der <strong>om</strong>kring halvdelen født før 1946 og halvdelen<br />

født efter 1946. En beskrivelse af <strong>den</strong> samlede stikprøve af bedstefædrene gives i afsnit 5.2 i det<br />

efterfølgende kapitel.<br />

21


Tabel 4.1. Fordelingen af de interviewede bedstefædre efter <strong>om</strong>råde og generation.<br />

Esbjerg Hovedstad<br />

____________________________________________________<br />

Før 1946<br />

Generation 12 11<br />

____________________________________________________<br />

Efter 1946<br />

Generation 14 12<br />

____________________________________________________<br />

I alt 26 23<br />

Bedstefædrene er i<strong>den</strong>tificeret for interview både ved hjælp af såkaldte ”gatekeepers”, ved hjælp af<br />

annoncer i aviser, og ved hjælp af <strong>den</strong> såkaldte ”snowballing” metode.<br />

”Gatekeepers” er personer i lokal<strong>om</strong>rådet, s<strong>om</strong> er i stand til at i<strong>den</strong>tificere og rekruttere<br />

bedstefædrene med de ønskede egenskaber (født henholdsvis før og efter 1946). ”Gatekeepers” i<br />

dette projekt er <strong>Ældre</strong> <strong>Sagen</strong>s lokalek<strong>om</strong>ité formænd i <strong>om</strong>råderne. ”Snowballing” indebærer, at<br />

i<strong>den</strong>tificerede og interviewede bedstefædre anbefaler andre bedstefædre i egen <strong>om</strong>gangskreds med<br />

de ønskede egenskaber.<br />

I Esbjerg-<strong>om</strong>rådet er der benyttet ”gatekeeper” og annoncer metoder til at i<strong>den</strong>tificere og lokalisere<br />

bedstefædrene til interview, mens der i Hovedstads<strong>om</strong>rådet er benyttet både ”gatekeeper” meto<strong>den</strong><br />

men også ”snowballing”, idet interviewede bedstefædre har selv i<strong>den</strong>tificeret andre potentielle<br />

bedstefædre til interview. Bedstefædrene modtog indledningsvis et brev, der forklarede baggrun<strong>den</strong><br />

for undersøgelsen og indholdet af deres deltagelse i undersøgelsen. Brevet indhentede derudover<br />

<strong>den</strong> enkeltes accept af deltagelse og vilkårene for deltagelse. Herefter blev hver enkelt bedstefar<br />

kontaktet enten pr. e-mail eller telefon med henblik på at aftale et interviewtidspunkt. Interviewene<br />

blev således gennemført via telefon med enkelte opfølgende ”face-to-face” interview. Alle<br />

interview blev optaget. I Esbjerg-<strong>om</strong>rådet blev der endvidere afholdt et afsluttende møde med alle<br />

interviewede bedstefædre.<br />

22


For at kunne belyse <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> er der s<strong>om</strong> nævnt ovenfor gennemført dybdeinterview<br />

med i alt 49 bedstefædre i alder 50 år til 79 år. Disse interview har været semi-struktureret, idet<br />

interviewene følger en interview-guide, der er bygget op over forskellige temaer (se Bilag I).<br />

Vi kan helt ikke udelukke, at materialet er selektivt – at bedstefædrene med problemer i forhold til<br />

børnebørnene ikke har ønsket at deltage, selv<strong>om</strong> vi har enkelte eksempler med sådanne problemer.<br />

Der blev udviklet en innovativ metodologisk fremgangsmåde, idet interviewgui<strong>den</strong> til interviewene<br />

med bedstefædrene er blevet udviklet på baggrund af resultaterne fra strukturerede interview med<br />

<strong>om</strong>kring 350 børn i alderen 6 til 18 år, s<strong>om</strong> gik på to skoler i Oxford <strong>om</strong>rådet i England. Disse<br />

strukturerede interview med børnene <strong>om</strong>fattede familiestrukturen, typen og hyppighe<strong>den</strong> af<br />

kontakten mellem børnene og bedsteforældrene, og børnenes opfattelse af forholdet til<br />

bedstefædrene.<br />

23


5. Bedstefædre i <strong>den</strong> moderne familie – resultaterne fra Danmark<br />

5.1 Indledning – familiei<strong>den</strong>titet og familiesolidaritet<br />

Der er en implicit antagelse i det foregående, at familien spiller en <strong>rolle</strong> i et veludviklet samfund<br />

s<strong>om</strong> det danske (for hvorfor ellers undersøge <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong>?), og at bedsteforældrene har en<br />

plads i <strong>den</strong>ne familie, s<strong>om</strong> ikke bare er til festligheder. Men hvordan ser vi på familien i Danmark?<br />

Har familien en betydning for os senere i livet? Og hvordan er samspil mellem generationerne –<br />

også bedsteforældre generationen?<br />

In<strong>den</strong> vi ser specifikt på bedstefædrene og på resultaterne fra <strong>den</strong>ne undersøgelse, kigger vi kort på<br />

nogle nyere forskningsresultater <strong>om</strong> familien i Danmark – specielt set fra de ældres synspunkt.<br />

Familien s<strong>om</strong> en institution og familiens <strong>rolle</strong> i det moderne samfund har været udfordret i mere end<br />

100 år i <strong>den</strong> mere udviklede del af ver<strong>den</strong>, og i de senere årtier har <strong>den</strong> udfordring måske blevet<br />

endnu stærkere i lyset af ændringer i familiens struktur – en struktur s<strong>om</strong> nogle vil mene er brudt<br />

sammen (Harper 2006). Økon<strong>om</strong>iske, sociale og endda ideologiske ændringer har formet og truet<br />

<strong>den</strong> almene <strong>rolle</strong>, s<strong>om</strong> familierne har haft både i forhold til individet men også i forhold til<br />

samfundet. Familien er ikke bare en nærinstitution, <strong>den</strong> er i høj grad også en samfundsinstitution,<br />

og ændringerne i <strong>den</strong> og <strong>den</strong>s <strong>rolle</strong> har derfor konsekvenser langt ud over individet.<br />

Fra at være en enhed, der livet igennem dannede rammen for reproduktion og (økon<strong>om</strong>isk)<br />

produktion, har familien udviklet sig til noget andet, hvor disse to funktioner ikke nødvendigvis<br />

indgår. Reproduktion har længe været på et lavt niveau og produktion foregår u<strong>den</strong> for familien.<br />

Kvindernes erhvervsdeltagelse er på højde med mæn<strong>den</strong>es. Afhængige børn og gamle er ikke<br />

længere udelukkende familiens ansvar – de er et fælles ansvar for samfundet, hvilket aflaster<br />

familien men samtidigt truer måske med at mindske familiens <strong>rolle</strong>.<br />

At familiens struktur ændrer sig er ikke ensbety<strong>den</strong>de med, at familien er mindre vigtigt. Det er<br />

faktisk sådan i mange samfund, at familiens <strong>rolle</strong> synes at være større og mere vigtige end tidligere<br />

(Leeson 2006). Familien har imidlertid mange <strong>rolle</strong>r og skal imødek<strong>om</strong>me mange behov.<br />

Omfattende studier af generationernes samspil i familien afslører dette samspils k<strong>om</strong>pleksitet.<br />

24


I Danmark – et land med et <strong>om</strong>fattende, veludviklet offentligt støtte system – spiller familien<br />

alligevel en afgørende <strong>rolle</strong>. Familien bliver ikke presset ud (Leeson 2009).<br />

I lyset af de foregående bemærkninger er det meget nærliggende at spørge <strong>om</strong> familien overhovedet<br />

har en <strong>rolle</strong> i det moderne danske samfund. Behøver vi s<strong>om</strong> individer familien? Forventer vi noget<br />

af familien? I<strong>den</strong>tificerer vi med familien?<br />

Det <strong>om</strong>fattende Global Ageing Survey (GLAS) viser, at svaret er et stort JA (Leeson & Harper<br />

2006, 2007, 2008). Familien er det, de fleste i hver af generationerne 40-49, 50-59, 60-69 og 70-79<br />

år i Danmark primært tænker på, når de tænker på, hvem de er, og det er helt i tråd med resultaterne<br />

fra <strong>Ældre</strong> <strong>Sagen</strong>s Fremtidsstudiet, hvor mellem 81 og 91 procent af generationerne nævnede<br />

familien s<strong>om</strong> det vigtigste eller næstevigtigste (Leeson 2006). I GLAS er det <strong>om</strong>kring 50 procent af<br />

hver generation, der primært tænker på familien (se tabel 5.1).<br />

Tabel 5.1. Når du tænker på, hvem du er, tænker du primært på…Procent, Danmark.<br />

______________________________________________________________________<br />

40-49år 50-59år 60-69år 70-79år<br />

______________________________________________________________________<br />

Din familie 48 52 50 47<br />

Dit arbejde 15 14 5 2<br />

Dine venner 5 4 5 5<br />

Dine fritidsaktiviteter 5 5 4 4<br />

Der hvor du bor 2 2 5 10<br />

Din uddannelse 2 1 2 -<br />

Din religion 1 1 1 2<br />

Ingen af disse 16 10 12 14<br />

Ved ikke 7 11 16 15<br />

______________________________________________________________________<br />

S<strong>om</strong> det fremgår af tabel 5.1, nævnes ingen af de andre forhold <strong>om</strong>kring i<strong>den</strong>titet i Danmark s<strong>om</strong><br />

det, man primært tænker på, af mere end 15 procent (arbejde, s<strong>om</strong> nævnes af 15 procent af de 40-<br />

25


49-årige). Der er mellem 23 procent og 29 procent af de danske generationer, der enten ikke ved,<br />

hvad de primært tænker på, eller tænker på noget andet end de nævnte forhold.<br />

Familien er blevet mindre på <strong>den</strong> ene side grundet fal<strong>den</strong>de fertilitet, men <strong>den</strong> er også blevet større<br />

grundet familiens fragmentering samt individets stigende levetid (Harper 2006). Således bliver<br />

vores umiddelbare familie mindre end dem, s<strong>om</strong> vores forældre og bedsteforældre oplevede, men<br />

vores udvidede, fragmenterede og gendannede familie er større end familien nogensinde har været.<br />

Mens <strong>den</strong>ne fragmentering ikke ser ud til at medføre, at vi ikke i<strong>den</strong>tificerer os med familien, kan<br />

<strong>den</strong> medføre, at vi ikke føler en familiesolidaritet mellem generationerne? Føler vi et ansvar til<br />

medlemmer af familien?<br />

GLAS opstiller fire udtalelser <strong>om</strong> familiær solidaritet mellem generationerne. Spørgsmålene er:<br />

1. Forældre skal gøre deres bedste for børnene, selv<strong>om</strong> det skulle gå ud over deres egen velfærd<br />

2. Bedsteforældrene skal være der for deres børnebørn, hvis der er problemer<br />

3. Bedsteforældrene skal bidrage økon<strong>om</strong>isk til familiens ve og vel<br />

4. Voksne børn skal hjælpe og støtte deres forældre, hvis de skulle få behov senere i livet.<br />

Tabel 5.2 viser fordeling af de danske respon<strong>den</strong>ters svar på de enkelte solidaritets udtalelser efter<br />

generation. Heraf fremgår det, at solidariteten i Danmark afhænger af formen for solidaritet og<br />

mellem hvilke generationer, solidariteten skal udtrykkes, samt hvilken generation i studiet udtaler<br />

sig <strong>om</strong> solidariteten. Der er større opbakning til bløde solidaritets tilkendegivelser, mens opbakning<br />

til tilkendegivelser, der kræver en indsats, ”der koster”, er mindre, endda markant mindre i et enkelt<br />

tilfælde.<br />

Mens der en nogenlunde ens opbakning i generationerne til udtalelsen Forældre skal gøre deres<br />

bedste for børnene, selv<strong>om</strong> det skulle gå ud over deres egen velfærd (60-67 procent), er der større<br />

andele af de to ældste generationer (80-83 procent), der støtter udtalelsen Bedsteforældrene skal<br />

være der for deres børnebørn, hvis der er problemer sammenlignet med de to yngre endnu-ikke<br />

bedsteforældre generationer (62-65 procent).<br />

26


Så observerer vi i de tre ældste generationer en signifikant nedgang i opbakning til udtalelsen<br />

Voksne børn skal hjælpe og støtte deres forældre, hvis de skulle få behov senere i livet – andelen,<br />

der er helt enig/enig i <strong>den</strong>ne udtalelsen falder fra 63 procent af <strong>den</strong> yngste generation (hvor<br />

forældregenerationen endnu ikke har store krav?) til 48 procent af de 50-59-årige og yderigere til<br />

kun 40 procent af de 70-79-årige. At der er så få af <strong>den</strong> ældste generation, der tilkendegiver <strong>den</strong>ne<br />

form for solidaritet, er interessant, idet det er dem selv, der så at sige er modtagergeneration.<br />

Tabel 5.2. Andelen af generationerne, der er helt enig/enig i udtalelserne <strong>om</strong> familiær<br />

solidaritet mellem generationerne i Danmark.<br />

________________________________________________________________________<br />

40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år<br />

________________________________________________________________________<br />

1. Voksne børn skal hjælpe og støtte<br />

deres forældre, hvis de skulle få<br />

behov senere i livet.<br />

2. Forældre skal gøre deres bedste<br />

for børnene, selv<strong>om</strong> det skulle gå ud<br />

over deres egen velfærd<br />

3. Bedsteforældrene skal være der<br />

for deres børnebørn, hvis der er<br />

problemer<br />

4. Bedsteforældrene skal bidrage<br />

økon<strong>om</strong>isk til familiens ve og vel<br />

63 48 45 40<br />

67 60 64 66<br />

65 62 83 80<br />

23 16 16 16<br />

_____________________________________________________________________<br />

Nedgangen i opbakningen bliver endnu mere signifikant i forhold til en solidaritet, der kræver en<br />

økon<strong>om</strong>isk indsats, nemlig udtalelsen Bedsteforældrene skal bidrage økon<strong>om</strong>isk til familiens ve og<br />

vel. Her er der kun 23 procent af <strong>den</strong> yngste generation, der tilkendegiver solidaritet, og <strong>den</strong> bliver<br />

27


ikke større af, at man ser på de deciderede bedsteforældregenerationer – her er der kun 16 procent,<br />

der er helt enig/enig i udtalelsen.<br />

Der er sandsynligvis en velfærdsmæssig forklaring på <strong>den</strong> samlede moderate familiære solidaritet i<br />

Danmark og på de generationsbetingede og solidaritetsformbetingede resultater i tabel 3. Ser vi på<br />

de enkelte udsagn afspejler tilslutningen i Danmark netop til dels velfærdstatens forventede opgave<br />

og ansvar i forhold til familien.<br />

Men er der ellers kun tale <strong>om</strong> uforpligtende solidaritet og holdning? Eller er der reelt tale <strong>om</strong><br />

praktisk solidaritet i form af hjælp og støtte i familien på tværs af generationerne? Går hjælpen kun<br />

<strong>den</strong> ene vej, nemlig til de ældre generationer? Eller er der også eller måske snarere tale <strong>om</strong> støtte fra<br />

de ældre til de yngre generationer? I GLAS har vi spurgt <strong>om</strong> respon<strong>den</strong>ter har henholdsvis<br />

modtaget/givet bl.a. følgende former for hjælp og støtte til en ven eller et familiemedlem (og i givet<br />

fald til/fra hvem) in<strong>den</strong> for de sidste 6 måneder:<br />

økon<strong>om</strong>isk støtte<br />

praktisk hjælp i eller <strong>om</strong>kring hjemmet (f.eks. rengøring, indkøb, madlavning).<br />

I tilfældet af praktisk hjælp blev der endvidere spurgt <strong>om</strong> hyppighe<strong>den</strong> af hjælpen (fra hver dag til<br />

mindre end en gang <strong>om</strong> måne<strong>den</strong>).<br />

I det følgende ser vi nærmere på hver af disse to typer af hjælp/støtte i Danmark ifølge resultaterne<br />

fra GLAS.<br />

Kun 2 procent af de adspurgte 70-79-årige i Danmark har modtaget økon<strong>om</strong>isk støtte fra en ven/et<br />

familiemedlem in<strong>den</strong> for de sidste 6 måneder. For så vidt angår at give økon<strong>om</strong>isk støtte er det<br />

måske ikke så overraskende, at <strong>den</strong> økon<strong>om</strong>iske støtte fra de to ældste generationer primært går til<br />

deres børn i Danmark – blandt giverne (henholdsvis 27 og 24 procent af de 60-69-årige og de 70-<br />

79-årige) i de to ældste generationer er der 69 procent af de 60-69-årige og 55 procent af de 70-79-<br />

årige, der har givet til deres børn. Endvidere er der 29 procent af giverne blandt de 70-79-årige og<br />

6 procent blandt de 60-69-årige, der har givet til deres børnebørn.<br />

28


Lad os på samme måde se på praktisk hjælp til/fra en ven eller et familiemedlem in<strong>den</strong> for de sidste<br />

6 måneder. Her kan vi endvidere se på hyppighe<strong>den</strong> af hjælpen.<br />

I Danmark, hvor 13 procent af de 70-79-årige in<strong>den</strong> for de sidste 6 måneder har modtaget praktisk<br />

hjælp, har 33 procent af disse modtaget hjælpen fra et af deres børn, 15 procent fra deres<br />

børnebørn og 15 procent fra et andet familiemedlem (ikke et barnebarn, ikke ens ægtefælle/partner,<br />

ikke et barn).<br />

Andelen af de to ældste generationer, der yder praktisk hjælp, er markant større end andelen, der<br />

modtager <strong>den</strong> form for hjælp - henholdsvis 42 og 6 procent hos de 60-69-årige, og 28 og 13 procent<br />

hos de 70-79-årige.<br />

I Danmark er der en lav andel af dem, der har ydet praktisk hjælp, der har gjort det dagligt eller<br />

mere end en gang <strong>om</strong> ugen (15-1-6 procent). Den praktisk hjælp i Danmark fra de to ældste<br />

generationer primært går til deres børn – blandt yderne (henholdsvis 42 og 28 procent af de 60-69-<br />

årige og de 70-79-årige) i de to ældste generationer er der 51 procent af de 60-69-årige og 36<br />

procent af de 70-79-årige, der har ydet til deres børn. Endvidere er der 6 procent af yderne blandt<br />

de 70-79-årige og 8 procent blandt de 60-69-årige, der har ydet til deres børnebørn, mens 18<br />

procent af de 70-79-årige og 27 procent af de 60-69-årige har ydet til et andet familiemedlem (ikke<br />

et af deres børn eller børnebørn eller ægtefæller) – søskende eller forældrene?<br />

Således et billede af støtte og hjælp på tværs af generationerne i Danmark – og med en<br />

bemærkelsesværdig støtte til/fra børnebørn.<br />

5.2 De danske bedstefædre<br />

Hvordan ser gruppen af bedstefædre ud, s<strong>om</strong> vi har interviewet? I dette afsnit ser på deskriptive<br />

statistikker, der kan danne et billede af gruppen (Tabel 5.3).<br />

S<strong>om</strong> nævnt blev der opnået interview med i alt 49 danske bedstefædre, heraf 26 i Esbjerg-<strong>om</strong>rådet<br />

og 23 i Hovedstads<strong>om</strong>rådet, i aldersgruppen 50 år til 79 år på interviewtidspunktet i løbet af 2009-<br />

2010. Gennemsnitsalderen lå på 66 år.<br />

29


Tabel 5.3. De interviewede bedstefædre.<br />

_____________________________________________________________________<br />

Esbjerg Hovedstad I alt<br />

_____________________________________________________________________<br />

Alder:<br />

50-59 3 2 5<br />

60-64 9 9 18<br />

65-69 8 7 15<br />

70-79 6 5 11<br />

Civilstatus:<br />

Gift/samlevende* 26 21 47<br />

Skilt/separeret 0 0 0<br />

Enkemand 0 2 2<br />

Antal børn**:<br />

1 2 2 4<br />

2 17 13 30<br />

3 5 4 9<br />

4+ 2 4 6<br />

Antal børnebørn**:<br />

1 3 2 5<br />

2 7 4 11<br />

3 3 3 6<br />

4 6 4 10<br />

5 2 6 8<br />

6+ 5 4 9<br />

_____________________________________________________________________<br />

* Fire af de i alt 49 bedstefædre s<strong>om</strong> på interviewtidspunktet er gifte, er gifte for an<strong>den</strong> gang.<br />

** Inkl. Sammenbragte børn og børnebørn.<br />

30


Af materialet i tabellen ser vi (udover <strong>den</strong> aldersmæssige sammensætning, der er forudbestemt), at<br />

hovedparten af de interviewede er gifte eller lever i et parforhold (selv<strong>om</strong> enkelte er<br />

gifte/samlevende for an<strong>den</strong> gang), mens kun to af bedstefædrene er enkemænd. Antal børn afspejler<br />

Danmarks fertilitetsniveau for disse generationer, idet få kun har et enkelt barn og hovedparten har<br />

to børn. Der er en relativ stor og lige spredning af antal børnebørn – fra 1 til 6+ (faktisk 7).<br />

5.3 Overordnede betragtninger<br />

Det må klart siges, at bedstefædrene i dette materiale har et rigt, levende og varmt forhold til deres<br />

børnebørn – ikke altid til alle børnebørn, men alligevel. De har dette forhold sammen med deres<br />

ægtefæller og de har det også for sig selv i kraft af nogle af de aktiviteter, de laver med<br />

børnebørnene. Dog er det ikke altid en dans på roser, fornemmer man.<br />

Overordnet skal det bemærkes, at der ikke findes signifikante forskelle i <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar<br />

mellem bedstefædrene i Esbjerg-<strong>om</strong>rådet og bedstefædrene i Hovedstads<strong>om</strong>rådet. Det er typisk de<br />

fysiske forhold, s<strong>om</strong> er forskellige. For eksempel hvordan man selv bor – i lejlighed eller hus, i<br />

byen eller på landet, men når det er sagt, er der ingen markante forskelle i <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar,<br />

hvad enten man bor det ene eller det andet sted i <strong>den</strong> ene eller <strong>den</strong> an<strong>den</strong> slags bolig.<br />

Og vi finder ikke i materialet, at der er forholdsvis flere i Hovedstads<strong>om</strong>rådet, s<strong>om</strong> har vanskellige<br />

forhold grundet skilsmisse eller at de mere landlige <strong>om</strong>givelser giver et varmere, tættere forhold<br />

mellem bedstefar og børnebørnene. Og vi finder begge steder, at bedstefædrene gennemgående<br />

føler, at de på grund af arbejde har haft for lidt tid til deres egne børn – noget de nu så at sige retter<br />

op på i forhold til børnebørnene.<br />

Heller ikke i forhold til egne bedstefædre, da man selv var ung, finder vi signifikante forskelle<br />

mellem de to interview<strong>om</strong>råder. Begge steder er der nuværende bedstefædre, der husker varme,<br />

tætte forhold til (typisk) deres morfar; og begge steder er der dem, der husker fjerne forhold. Og<br />

begge steder er der dem, der ikke husker deres egne bedstefædre. Og begge steder er det nok mere<br />

bedstemødrene end bedstefædrene, der huskes. Det vigtige er, at forhol<strong>den</strong>e mellem bedstefædrene<br />

og børnebørnene har været anderledes <strong>den</strong> gang i forhold til deres egne oplevelser i dag.<br />

31


Alle de interviewede bedstefædre mener, de har en <strong>rolle</strong> i familien, og alle fortæller levende <strong>om</strong><br />

deres forhold til og aktiviteter med deres børnebørn. Her får man netop ikke et indtryk af usynlige<br />

bedstefædre eller af bedstefædre, der opererer i skyggen af deres ægtefælle – selv<strong>om</strong> man af og til<br />

fornemmer, at det er bedstemoren, der er drivkraften. Men når det er sagt, findes der også<br />

bedstefædre, s<strong>om</strong> giver indtryk af, at det er dem, der er drivkraften i forholdet til børnebørn.<br />

Ulykkeligvis er der enkelte af bedstefædrene, s<strong>om</strong> slet ingen kontakt har med en eller flere af deres<br />

børnebørn. Årsagerne er typisk <strong>den</strong> geografiske afstand (f.eks. at et af deres børn er flyttet til<br />

udland), men der kan også være tale <strong>om</strong> familiemæssige forhold i familien. Disse familiemæssige<br />

forhold er opstået s<strong>om</strong> efterfølger af en skilsmisse – det kan være ens egen skilsmisse, s<strong>om</strong> førte til,<br />

at man mistede kontakten med et barn og senere hen med dette barns børn; eller det kan være et<br />

barns skilsmisse, s<strong>om</strong> medfører, at man ikke har kontakt til børnebørn, og i disse tilfælde er det altid<br />

tale <strong>om</strong> en søns skilsmisse, hvor børnebørnene bor hos moderen og moderen har afskåret kontakten<br />

til både sønnen og hans forældre. Heldigvis er der i materialet kun tale <strong>om</strong> et enkelt af <strong>den</strong> slags.<br />

Forskelle mellem <strong>den</strong> yngre og <strong>den</strong> ældre generation af bedstefædre er ligeledes meget begrænset,<br />

hvilket måske er overraskende i lyset af vores hypotese. Meget i materialet tyder på, at eventuelle<br />

forskelle mellem generationerne med hensyn til at være bedstefar findes i forhold til de endnu ældre<br />

generationer. Med andre ord er det mellem vores interviewede og henholdsvis deres fædre og deres<br />

bedstefædre, at der findes generationsforskelle. Således bliver det nævnt, at de interviewedes<br />

bedstefædre var gamle, mens de selv ikke er gamle.<br />

En an<strong>den</strong> interessant og gennemgående forskel – og igen uafhængigt af generation – der nævnes af<br />

de interviewede, er forskellen mellem det at være far og det at være bedstefar for deres egne<br />

vedk<strong>om</strong>mende. Og forskellen er tid. S<strong>om</strong> far har man – liges<strong>om</strong> sin egen far – haft for travlt med<br />

arbejde og det har resulteret i for lidt tid til børnene. Men s<strong>om</strong> bedstefar har man tid, og det betyder,<br />

s<strong>om</strong> flere udtrykker det, at man giver sig helt til børnebørnene.<br />

Generationsforskelle i forhold til de to generationer af bedstefædre, s<strong>om</strong> vi har interviewet, k<strong>om</strong>mer<br />

til udtryk mest i form af hvor svært, man havde det med at blive bedstefar. Således havde en del af<br />

de yngre bedstefædre det lidt sværere med at blive bedstefædre, idet der var lighedstegn mellem det<br />

og alderd<strong>om</strong> – og de var så at sige for unge til at blive gamle.<br />

32


5.4 Strukturen<br />

I resten af dette kapitel præsenteres resultaterne fra undersøgelsen, og for at opnå en læservenlig<br />

struktur bygger vi <strong>den</strong>ne del af kapitlet op <strong>om</strong>kring de temaer, s<strong>om</strong> diskuteres i de dybdegående<br />

interview med bedstefædrene:<br />

A. Det at være bedstefar: i <strong>den</strong>ne del af interviewet gennemgås <strong>den</strong> interviewedes<br />

familiestruktur; hvordan man følte, da man for første gang fik at vide, man skulle være<br />

bedstefar; hvordan man opfatter sig selv s<strong>om</strong> bedstefar og hvilken <strong>rolle</strong> man mener, man har<br />

i familien (s<strong>om</strong> bedstefar).<br />

B. Andre bedstefædre man kender: her fortæller <strong>den</strong> interviewede <strong>om</strong> sine oplevelser af sine<br />

egne bedstefædre og af sin far både s<strong>om</strong> far og bedstefar; men også <strong>om</strong> sig selv s<strong>om</strong><br />

bedstefar i forhold til andre bedstefædre han kender i sin <strong>om</strong>gangskreds.<br />

C. Forholdet til børnebørnene: her diskuteres forholdet til børnebørnene med udgangspunkt i<br />

en række konkrete punkter – for eksempel, de aktiviteter man har sammen med<br />

børnebørnene; aktiviteter man laver alene med en eller flere af børnebørnene og de<br />

aktiviteter man laver sammen med sin kone med børnebørnene, herunder aktiviteter, man<br />

s<strong>om</strong> bedstefar ikke vil deltage i; <strong>om</strong> eventuelle forskelle i forholdet til forskellige børnebørn;<br />

hvad man anser for vigtige måder, man hjælper sine børnebørn; hvad man håber<br />

børnebørnene lærer fra en.<br />

D. Det gode og det mindre gode ved at være bedstefar: her fokuseres på de gode stunder s<strong>om</strong><br />

bedstefar, men også på de mindre gode stunder – hvor det har været svært, stressende,<br />

konfliktfyldt at være bedstefar; <strong>om</strong> det set i bakspejlet har været mere eller mindre krævende<br />

at være bedstefar end man havde forestillet sig.<br />

E. Det sociale forhold til bedstefædrene i dagens Danmark: i lyset af ens oplevelser af ens<br />

egne bedstefædre og ens far s<strong>om</strong> bedstefar, diskuteres her <strong>om</strong> man selv synes det at være<br />

bedstefar i dag er forskellige fra det at være bedstefar for en generation eller to si<strong>den</strong>; og<br />

givet ens egne erfaringer s<strong>om</strong> bedstefar (og oplevelser af andre) hvilke egenskaber gør at<br />

man er en god bedstefar – og <strong>om</strong> man i det hele taget kan tale <strong>om</strong> en <strong>rolle</strong> for bedstefædre.<br />

33


Mens disse temaer danner strukturen for interviewene, er der selvfølgelig mulighed for at diskutere<br />

andre (måske relaterede) forhold, s<strong>om</strong> <strong>den</strong> interviewede rejser. Disse forhold vil også blive<br />

inddraget i <strong>den</strong> overordnede analyse.<br />

I det følgende anvendes disse temaer til at strukturere præsentationen af resultaterne fra<br />

interviewene, hvor vi fremhæver forhold, der gælder for (stort set) alle bedstefædre og de eventuelle<br />

forskelle der er mellem forskellige typer af bedstefædre i forhold til disse temaer og under-<br />

temaerne. Derudover vil vi anvende en case study til at give læseren et helheds indtryk af hvad det<br />

vil sige at være bedstefar i <strong>den</strong> moderne familie i dagens Denmark.<br />

Navnene på de citerede bedstefædre og på bedstefædrene i case study materialet er blevet ændret i<br />

forhold til virkelighe<strong>den</strong>. De angivne aldre er alderen ved interviewtidspunktet. Der er ikke gjort<br />

forsøg på at gengive enkelte citater fra alle de interviewede bedstefædre, og case-study materialet er<br />

ikke et forsøg på at gengive nogle repræsentative fortællinger <strong>om</strong> det at blive bedstefar. Idet der<br />

ikke findes signifikante forskelle i interviewmaterialet mellem bedstefædrene i henholdsvis Esbjerg<br />

og Hovedstads<strong>om</strong>rådet, er de citerede bedstefædre ikke i<strong>den</strong>tificeret ved bopæls<strong>om</strong>råde.<br />

5.4.A. Det at være bedstefar:<br />

I <strong>den</strong>ne del af materialet får vi information <strong>om</strong> <strong>den</strong> interviewedes familiestruktur (se tabel 5.3);<br />

hvordan man følte, da man for første gang fik at vide, man skulle være bedstefar; hvordan man<br />

opfatter sig selv s<strong>om</strong> bedstefar og hvilken <strong>rolle</strong> man mener, man har i familien (s<strong>om</strong> bedstefar). I<br />

det følgende gennemgås rammerne for at være bedstefar; følelsen af at være bedstefar; en selv s<strong>om</strong><br />

bedstefar; og <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar.<br />

Rammerne: s<strong>om</strong> individ har man en ramme for at være bedstefar. Rammen er ens familie, både i<br />

forhold til egne børn og så i forhold til børnebørn. Man kan være bedstefar på mange måder, og<br />

rammen giver udgangspunkt for <strong>den</strong>ne måde man er bedstefar på. Har man mange børn og<br />

børnebørn er udgangspunktet en an<strong>den</strong> end for <strong>den</strong> bedstefar med et enkelt barn og et enkelt<br />

barnebarn. Har man kunne piger i familien (kone, døtre, børnebørn) er udgangspunktet en an<strong>den</strong><br />

end for <strong>den</strong> bedstefar med en blandet køns sammensætning i familiens forskellige generationer. Har<br />

man børnebørnene lige rundt <strong>om</strong> hjørnet er udgangspunktet en an<strong>den</strong> end for <strong>den</strong> bedstefar med<br />

børnebørnene spredt over hele landet – endda boende i udland. Og er man selv skilt eller hvis en<br />

34


eller flere af ens børn er skilte er udgangspunktet for det at være bedstefar en an<strong>den</strong>. Og har man<br />

giftet sig til børnebørn er udgangspunktet også en an<strong>den</strong>. Nogle af de deskriptive statistikker i det<br />

foregående afsnit giver et første indtryk af <strong>den</strong>ne ramme.<br />

Der er ikke en opskrift for en god ramme. I bedstefædre materialet til <strong>den</strong>ne undersøgelse har vi<br />

rammer, der fuldt ud afspejler mangfoldighe<strong>den</strong> i de danske familier på tværs af generationerne. Det<br />

er kun i tilfælde, hvor barnebarnet bor i udland, at der kan være tale <strong>om</strong> en begrænset <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong><br />

bedstefar – i materialet er der dog kun en enkelt bedstefar, hvis eneste barnebarn bor i udland, mens<br />

der er 4 med et af børnebørnene i udland og derfor har de en mere fyldestgørende <strong>rolle</strong> i forhold til<br />

deres andre børnebørn.<br />

Det slående er, at der uanset rammerne er blandt disse bedstefædre stor enighed <strong>om</strong>, hvor dejligt det<br />

er at være bedstefar. Selv forhold, s<strong>om</strong> kan virke belastende for bedstefædrene, kan faktisk gå hen<br />

og give et dybt, varmt forhold til børnebørn, idet <strong>om</strong>stændighederne tvinger bedstefædrene til at<br />

påtage sig en større <strong>rolle</strong> end ellers, hvilket i sig selv giver et dybere forhold til børnebørn. Under<br />

alle <strong>om</strong>stændigheder er der tale <strong>om</strong> en følelsesmæssig givende <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> bedstefar, hvilket også<br />

findes i andet materiale (Mann & Leeson 2010).<br />

Man kan blive nødt til at påtage sig <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> forældre for et barnebarn på et tidspunkt i livet, hvor<br />

ens egentlige forældre<strong>rolle</strong> faktisk er slut for så vidt angår egne børn i <strong>den</strong> alder. Det er ikke alle,<br />

s<strong>om</strong> vil synes <strong>om</strong> dét, selv<strong>om</strong> de fleste nok vil gøre det, hvis det blev nødvendigt.<br />

Jens er 68 år, gift med en datter og tre børnebørn, alle piger på henholdsvis 19, 5 og 4 år.<br />

”Vores ældste barnebarn har boet hos os si<strong>den</strong> hun blev født. Hendes mor – vores datter – k<strong>om</strong> ikke<br />

sammen med faren dér og hun var stewardesse og hun fløj rundt jo, så det var svært for hende, så<br />

Laura blev hos os og det har vi alle synes har været alle tiders. Lauras mor er gået hen og blevet<br />

gift igen og har to piger på 4 og 5 og de bor en 15 km væk herfra…men Laura har villet være her<br />

hos os…Jeg har da praktisk talt været hendes far jo, selv<strong>om</strong> hun k<strong>om</strong>mer hos ham og det gør jeg<br />

også…” (Nr. 28, Jens, 68 år)<br />

35


For andre kan der være større afstand til børn og børnebørn, endda til udland – det giver en an<strong>den</strong><br />

vanskeligere men ikke nødvendigvis fattigere forhold.<br />

Peter er 60 år, gift med 1 datter og 1 barnebarn, s<strong>om</strong> bor i udland. Han er pensioneret, mens hans<br />

kone endnu arbejder.<br />

”Jeg havde absolut glædet mig til at blive bedstefar, det er jo en naturlig ting, alt det der med<br />

slægtens videreførelse. Man har da et billede af, at slægten skal videre, ik’ også? Og jo man har<br />

også et billede af, hvordan man gerne vil være for ens børnebørn, men realiteterne er nu<br />

anderledes. Det er nu noget langdistanceagtig, men jeg har opfattelse af at spille en <strong>rolle</strong> og jeg<br />

prioritere det højt. Det er bare ikke <strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, jeg havde forventet og håbet på. Jeg kunne tænke mig<br />

en mere aktiv <strong>rolle</strong>. Det k<strong>om</strong>mer måske, hvis og når de flytter tættere på os...” (Nr. 8, Peter, 60 år)<br />

Rammen kan også have noget med ens egne liv at gøre. Det gælder <strong>om</strong> hvor man selv befinder sig i<br />

livet, <strong>om</strong> man har mere tid til nogle af de yngre børnebørn end man havde til de ældre, således at<br />

man oplever bedstefædre <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> noget helt andet. Bent er 75 år og har hvad han selv kalder et<br />

k<strong>om</strong>pliceret familieliv, og hans forhold til hans børnebørn afhænger klart af, hvornår han var i livet,<br />

da han fik dem. Bent har syv børnebørn – forskellige hold, s<strong>om</strong> han kalder dem – hvoraf tre af de<br />

ældre er hans egne biologiske børnebørn.<br />

”Du ved, det er jo svært med disse sammenbragte familier, mine børn, dine børn og vores børn,<br />

papbørn eller hvad vi nu kalder dem. Jeg er selv gift for an<strong>den</strong> gang og har tre hold børnebørn. Det<br />

første hold k<strong>om</strong>mer fra min første kones datter; det andet hold fra vores fælles børn; og det tredje<br />

hold fra min nuværende kones børn. Jeg tør ikke sige det til mine egne børn, at jeg har et tættere<br />

forhold til mine nuværende kones børns børn, men det har jeg. Med mine egne var jeg på toppen af<br />

min karriere, nu er jeg pensionist. Nu har jeg <strong>den</strong> tid til børnebørn, s<strong>om</strong> jeg ikke havde tidligere i<br />

mit liv…” (Nr. 29, Bent, 75 år)<br />

Følelsen:<br />

At blive bedstefar – for dem, der oplever det – kan siges at være en naturlig hændelse i livets gang,<br />

der har mulighed for at berige livet. Det kan imidlertid også siges at være en hændelse, der markerer<br />

en overgang til en ny fase af livet, hvor <strong>om</strong>ver<strong>den</strong>ens opfattelse af en ændres markant – det er det<br />

36


samme s<strong>om</strong> at blive gammel. Med andre ord er der måske to dimensioner til det at blive bedstefar:<br />

det ene er det personlige og det andet er det samfundsmæssige (hvilket også kan indebære en<br />

personlig k<strong>om</strong>ponent) – man er gammel. Derved er der to meget forskellige fæn<strong>om</strong>ener, der skal<br />

håndteres, men begge indebærer stærke personlige følelser.<br />

Når bedstefædrene spørges, hvordan det føltes, <strong>den</strong> gang de for første gang fik at vide, de skulle<br />

være bedstefar, afspejler svarene disse to dimensioner og disse følelser. Der gives mange forskellige<br />

svar fra pragtfuldt til tankevækkende; fra et chok til overvæl<strong>den</strong>de glæde og begejstring, fra en<br />

varm fornemmelse af at føre slægten videre til personlig i<strong>den</strong>titetskrise.<br />

Trods mangfoldighe<strong>den</strong> af svarene er der gennemgående tale <strong>om</strong> glæde. Ingen af de adspurgte giver<br />

indtryk – hverken direkte eller indirekte – af at det at blive bedstefar er dårligt. Men der er nuancer<br />

af glæ<strong>den</strong>, der udspringer af de to ovenfornævnte dimensioner. For dem, der ser alderd<strong>om</strong>men i<br />

øjnene med nyhe<strong>den</strong> <strong>om</strong>, at de skal være bedstefar, skal de i første <strong>om</strong>gang overk<strong>om</strong>me <strong>den</strong>ne<br />

personlige <strong>om</strong>væltning, in<strong>den</strong> de kan glæde sig over <strong>den</strong> nye fase i livet. Sådan var det for Niels, for<br />

eksempel. Niels er en af de yngre bedstefædre i materialet (52 år), så hans i<strong>den</strong>titetskvaler er måske<br />

forståelig nok. Hans kone, Lone, er 8 år ældre og det er hendes an<strong>den</strong> ægteskab, hvorfra hun har to<br />

børn. Niels og Lone har været gift i 12 år og har ingen børn selv. Lones to børn fik hun ret ung, da<br />

hun var henholdsvis 19 (en datter, nu selv med 2 børn på 10 og 8 år) og 21 år (en søn, nu med et<br />

barn på 7 år).<br />

”Jamen, jeg var ikke klar til at blive bedstefar. Ikke klar til at blive gammel. Lone var ellevilde, det<br />

kan jeg godt forstå, men det tog mig noget tid må jeg indrømme før jeg kunne begynde at have det<br />

godt med det og nyde det. Forstår du, det var ikke det at være bedstefar s<strong>om</strong> sådan, men det var <strong>den</strong><br />

kendsgerning, at jeg nu var gammel for fan<strong>den</strong>. Jeg havde jo ikke været far i <strong>den</strong> forstand og så var<br />

jeg blevet bedstefar. Men jeg vil nu ikke være foru<strong>den</strong> de unger. Jeg blev da far og bedstefar på én<br />

gang, hvis du forstår, hvad jeg mener…og set i bakspejlet var det noget af det bedste, jeg har<br />

oplevet…” (Nr. 3, Niels, 52 år)<br />

Erik er en af de ældre bedstefædre (73 år) i interviewmaterialet, og han forklarer, at han var ret så<br />

afslappet <strong>om</strong>kring børnebørn og det nye liv. Hans kone døde for 11 år si<strong>den</strong>, og han er flyttet tættere<br />

37


på to af sine tre døtre (og 3 af sine børnebørn). I alt har Erik 5 børnebørn i aldre fra 2 til 21 år. Han<br />

kalder sig selv en forsigtig far og bedstefar.<br />

”Jeg blev lige så glad med nyhe<strong>den</strong> <strong>om</strong> at jeg skulle være morfar s<strong>om</strong> jeg gjorde med nyhe<strong>den</strong> <strong>om</strong><br />

at jeg skulle blive far. Og glæ<strong>den</strong> blev absolut ikke mindre for hver af de fem gange det er skete. Og<br />

jeg føler ikke at jeg blev ældre hver gang, tværtimod. De holder mig ung på hver deres måde. Godt<br />

nok var jeg ikke så gammel, da Anna blev født, men jeg var liges<strong>om</strong> klar til <strong>den</strong> næste del af mit liv<br />

– og det var jo at blive morfar. Hvis der er noget, jeg ærgrer mig over, så er det, at jeg ikke kan<br />

blive farfar…” (Nr. 23, Erik, 73 år)<br />

Om man har en, fem eller syv børnebørn, synes glæ<strong>den</strong> at være et kendetegn for følelsen af at blive<br />

bedstefar. Men adskillige – liges<strong>om</strong> Peter (nr. 8 ovenfor) – knytter <strong>den</strong> glæde sammen med<br />

oplevelsen af at slægten går videre. Christian er 65 år og havde et meget stressende arbejdsliv, og<br />

barnebarnet blev liges<strong>om</strong> signalet til ham <strong>om</strong> at geare ned. Han har kun det ene barnebarn, Michael,<br />

s<strong>om</strong> er 6 år og skal til at begynde i førskole. Han er ”papbedstefar”, idet både han og hans kone er<br />

gift for an<strong>den</strong> gang, og det er hans kones datter, s<strong>om</strong> har <strong>den</strong> lille, s<strong>om</strong> han udtrykker det. Trods<br />

Christians ”pap-status” skinner hans glæde med barnebarnet og det nye liv, han lever med og for<br />

barnebarnet, igennem interviewet. Man kan ikke lade være med at dele hans glæde og grænseløse<br />

entusiasme for det at være bedstefar.<br />

”Jeg var jublende glad, da jeg hørte, jeg skulle blive bedstefar. Nu gik generationen liges<strong>om</strong> lidt<br />

videre. Vi var også de første, der besøgte ham, da han var helt ny... ... Nu er han blevet 6 år, og når<br />

han er hos os, så giver vi os selv 100 procent. Jeg elsker at fortælle <strong>om</strong> ridderne, og <strong>om</strong> gamle<br />

dage. Der skal lige s<strong>om</strong> være noget andet i livet end Nintendo, ik’ også? Og han suger det til sig…”<br />

(Nr. 30, Christian, 65 år)<br />

En selv s<strong>om</strong> bedstefar og <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar:<br />

Tænker man på, hvordan man er s<strong>om</strong> bedstefar? Hvordan man mon opleves af ens børnebørn? Er<br />

man en legeonkel? En sur gammel mand? Eller <strong>den</strong>, man lærer noget af, s<strong>om</strong> man ikke lærer af<br />

forældrene eller af andre? Ser man sig selv s<strong>om</strong> familiens overhoved? Vi har spurgt de<br />

interviewede, hvordan de er s<strong>om</strong> bedstefar, og hvordan de vil beskrive deres <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> bedstefar.<br />

38


Om man blev glad og rørt ved nyhe<strong>den</strong> <strong>om</strong> at blive bedstefar; <strong>om</strong> man blev melankolsk ved tanken<br />

<strong>om</strong> <strong>den</strong> nye fase af ens liv; eller <strong>om</strong> man ikke rigtigt havde nogle følelser, så bliver alle de<br />

interviewede i hvert fald glad ved <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar. I <strong>den</strong> henseende er <strong>rolle</strong>n både <strong>den</strong> måde,<br />

man selv er s<strong>om</strong> bedstefar, men også <strong>den</strong> opgave, man mener en bedstefar skal have. Nok en af de<br />

gennemgående udtalelser fra de interviewede er, at de ikke skal have en opdragende <strong>rolle</strong> – i hvert<br />

fald ikke sådan s<strong>om</strong> forældrene. MEN alligevel er der en lige så klar melding i materialet <strong>om</strong>, at de<br />

har en opdragende <strong>rolle</strong> – hvad enten det er at sætte grænser for børnebørnenes opførelse eller at<br />

opdrage dem i hvordan man skal være over for andre mennesker – kort sagt hvordan man bliver et<br />

godt menneske.<br />

Torben er 63 år med to børn og to børnebørn, en pige og en dreng. Han ser sig selv både s<strong>om</strong><br />

legeonkel men også s<strong>om</strong> læremester. Han og hans kone havde snakket meget <strong>om</strong> det at blive<br />

bedsteforældre.<br />

”Jeg er helt vildt med at være farfar. Jeg havde min karriere og mine egne børn, dejlige børn. Og<br />

nu har jeg mine børnebørn. Det er jo naturens gang, og min kone og jeg glædede os til det, til det<br />

næste i livet. Jeg glædede mig enormt, nok mest fordi jeg husker <strong>den</strong> tid jeg havde med min mormor<br />

og morfar. Jeg husker det s<strong>om</strong> en pragtfuld tid. Jeg var alene med min mor, og jeg tilbragt store<br />

dele af ti<strong>den</strong> hos min mormor og morfar. Min morfar blev <strong>den</strong> far, jeg ikke havde. Jeg ved ikke, <strong>om</strong><br />

han nu brød sig <strong>om</strong> det, men jeg elskede ham højt. Han lærte mig det hele – legen og alvor. Og jeg<br />

prøver nok at være lidt s<strong>om</strong> ham. Jeg vil ikke bare være en legeonkel. Jeg vil gerne give dem noget,<br />

lære dem at man skal yde noget for at nyde noget. Jeg vil berige dem, men jeg gør det ned på deres<br />

niveau…” (Nr. 15, Torben, 63 år)<br />

Der er en erkendelse hos de fleste af de interviewede bedstefædre, at de nok forkæler børnebørnene<br />

for meget – at de får lidt mere slik end hos forældrene; at de k<strong>om</strong>mer lidt senere i seng, hvis de<br />

overnatter. Eller de bare får meget mere opmærks<strong>om</strong>hed end forældrene til dagligt kan give dem.<br />

Henning er 63 år, nyligt pensioneret fra et travlt job. Han har 4 børnebørn i alderen 2 til 6 år, og<br />

ti<strong>den</strong> er det, han forkæler dem med.<br />

”Det var sådan en lidt sjov fornemmelse. Jeg havde så travlt erhvervsmæssigt, og jeg vil gerne<br />

bruge så meget tid på at være bedstefar, men jeg vidste, at jeg ikke vil kunne. Ver<strong>den</strong> bliver helt<br />

39


anderledes for en, lige s<strong>om</strong> da man fik børn. Det ligger jo tæt inde på hjertet at have børnebørn.<br />

Jeg havde ikke tid til min egne børn, men nu har jeg det. Jeg ligger på gulvet og leger med dem. Jeg<br />

kan lide at være tæt på. Der er tryk på så længe de er vågne. Og vi går tur. Vi snakker <strong>om</strong> hvordan<br />

ver<strong>den</strong> er skruet sammen…” (Nr. 40, Henning, 63 år)<br />

Ligeledes for Villy, 63 år, med 4 børnebørn, men af andre grunde. Han har ikke været <strong>den</strong><br />

fortravlede forretningsmand, men for ham er ti<strong>den</strong> det, der skal gives – og ikke kun ti<strong>den</strong>. Man skal<br />

give sig selv, og det gør han, næsten for meget, mener han.<br />

”Når de er hos mig, giver jeg mig et hundrede procent, nogle gange måske lidt for meget, hvis man<br />

kan det. Og det kan man vel. Men, jo ældre de bliver, jo mere foretager de nogle tinge, jeg ikke lige<br />

kan være med til i min alder. Det er det med c<strong>om</strong>puter. De kan sidde og hamre på det og så er der<br />

ikke tid til det legeri og sådan noget…” (Nr. 43, Villy, 63 år)<br />

Villy vender vi tilbage til <strong>om</strong> lidt, og det med ti<strong>den</strong>, men det er slående, at der generelt er tale <strong>om</strong><br />

ti<strong>den</strong> og <strong>om</strong> engagement i forhold til børnebørn. Sådan s<strong>om</strong> man ikke altid gjorde med ens egne<br />

børn. For eksempel, Bjarne, 64 år med 2 børnebørn.<br />

”Man nyder børnebørnene bevidst mere intenst end man gjorde med ens børn <strong>den</strong>gang. Forstå du,<br />

ens egne børn er der hele ti<strong>den</strong>, så dem nyder man ikke for intenst, hvorimod børnebørn har man<br />

kun til låns, og derfor går man mere intenst og engageret i det. Jeg havde ikke tid til mine egne<br />

børn og selv i weeken<strong>den</strong> skulle jeg når så meget in<strong>den</strong> det blev mandag igen. Det fortryder jeg,<br />

men sådan var det bare…” (Nr. 1, Bjarne, 64 år)<br />

Har man ikke en biologisk forbindelse til børnebørnene, kan <strong>rolle</strong>n være vanskeligt at forklare. Ikke<br />

fordi man ikke har en <strong>rolle</strong>, men fordi <strong>den</strong> er svært at kategorisere. Sådan er det for Ivan. Han er 53<br />

år. Hans kones tre børn har i alt 6 børnebørn, men s<strong>om</strong> han selv siger, bliver han af børnene ikke<br />

opfattet s<strong>om</strong> en bedstefar, fordi de aldersmæssigt er tæt på hinan<strong>den</strong>. Alligevel kan han godt sætte<br />

ord på <strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, han mener, han skal have.<br />

”Jeg blev da glad, da vi fik at vide, at min kones ældste datter skulle have vores første barnebarn,<br />

men mest fordi det bragt glæ<strong>den</strong> til min kone og derved også til mig. Jeg må da indrømme, at jeg<br />

40


ikke havde nogen selvstændige følelser. Jeg er jo ikke bedstefar, jeg er Ivan, men jeg mener bestemt,<br />

at jeg har en <strong>rolle</strong>. Hvad det er for en <strong>rolle</strong>? Det er vel en opdrager <strong>rolle</strong>. Vi sætter grænser, men<br />

de er ikke forældre-grænser. Jeg mener, jeg skal indgå i børnenes ver<strong>den</strong> s<strong>om</strong> <strong>den</strong> voksen, der er<br />

anderledes og mere voksen end forældrene...” (Nr. 56, Ivan, 53 år)<br />

S<strong>om</strong> en sidste observation fra materialet i <strong>den</strong>ne henseende skal nævnes, at man s<strong>om</strong> bedstefar tit og<br />

ofte tænker på børnebørnenes fremtid, og hvordan man selv kan bidrage til, at det går dem godt.<br />

Man håber, at det, man kan give dem, vil sætte dem i stand til at kunne klare livets store og små<br />

udfordringer. Det er ikke et spørgsmål <strong>om</strong> materiale succes, men <strong>om</strong> at blive gode mennesker.<br />

Frank er 71 år med to børnebørn på henholdsvis 9 og 5 år, s<strong>om</strong> bor tæt på ham. Han tilbringer<br />

meget tid med sine børnebørn og han er meget aktivt engageret i dem, og han håber således, at det,<br />

han gøre, kan hjælpe dem i fremti<strong>den</strong>.<br />

”Jeg har et ønske <strong>om</strong>, at de kan være nogle gode borgere. Den måde, man præger dem, giver nogle<br />

grundstene til, hvordan deres liv kan blive......Jeg håber, når de bliver ældre og problemerne<br />

k<strong>om</strong>mer, at det vi har opbygget gør, at de vil henvende sig til mig. Spørge mig til råds eller bede <strong>om</strong><br />

hjælp...Jeg har altid været åben og ærlig og vi snakker <strong>om</strong> alt...” (Nr. 19, Frank, 71 år).<br />

5.4.B. Andre bedstefædre og de fraværende generationer af mænd<br />

Rollemodeller har vi alle sammen gennem vores liv. Modeller, s<strong>om</strong> vi bevidst eller ubevidst<br />

efterligner – både de gode og de ikke så gode sider. S<strong>om</strong> mænd har vi jo vores egne fædre og<br />

bedstefædre, hvis ikke s<strong>om</strong> <strong>rolle</strong>modeller, så i hvert fald s<strong>om</strong> nogle vi har lærte fra – hvordan vi<br />

skal eller ikke skal gøre. Vi har forsøgt i interviewene at lade bedstefædre fortælle <strong>om</strong> deres egne<br />

bedstefædre og fædre og <strong>om</strong> forholdet til disse. Ligeledes har de beskrevet deres fædre i <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong><br />

bedstefar.<br />

Materialet viser tydeligt, at det er ikke alle – specielt fædrene – der har været de gode <strong>rolle</strong>modeller,<br />

hverken s<strong>om</strong> fædre eller bedstefædre. Det er <strong>den</strong> manglende tid til samvær. Der er tale <strong>om</strong> de<br />

fraværende generationer af mænd. Bedstefædrene huskes dog oftest men ikke altid s<strong>om</strong> hyggelige at<br />

være hos, sådan s<strong>om</strong> vi allerede har set det udtryk af Torben, s<strong>om</strong> tilbragt en stor del af hans<br />

ungd<strong>om</strong> hos bedsteforældrene.<br />

41


”Min morfar blev <strong>den</strong> far, jeg ikke havde. Han lærte mig det hele – legen og alvor. Og jeg prøver<br />

nok at være lidt s<strong>om</strong> ham...” (Nr. 15, Torben, 63 år)<br />

Men det gælder også, selv <strong>om</strong> man ikke har levet sammen med bedsteforældrene, s<strong>om</strong> Torben<br />

gjorde. Lad os vende tilbage til Villy på 63 år med de 4 børnebørn, s<strong>om</strong> alle bor tæt på. Det er ham,<br />

der giver sig et hundrede procent, når børnebørnene er hos ham. For Villy er det vigtigt, at hans<br />

børnebørn kalder ham bedstefar, for det at være bedstefar siger ham noget helt specielt.<br />

”Det er en hel ny ver<strong>den</strong>, der pludseligt opstår. Jeg valgte at blive kaldt bedstefar, ikke morfar,<br />

fordi jeg husker min bedstefar, s<strong>om</strong> var en hyggelig, stille og rolig mande. Altid tid til at se på mig,<br />

lege med mig, vise mig noget. Jeg boede lige ved si<strong>den</strong> min bedstefar <strong>den</strong> gang. Jeg synes, det var<br />

hamrende hyggeligt. Så ordet bedstefar siger: her er ro, her er tid. Du ved her i Danmark siger man<br />

han er en gammel bedstefar, ik’ også, men det har jeg det godt med. Jeg føler mig ikke gammel …”<br />

(Nr. 43, Villy, 63 år)<br />

Næsten alle de interviewede er enige, at <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> både far og bedstefar i dag er meget anderledes<br />

end det har været for tidligere generationer, men i nogle tilfælde har det påvirket deres forhold til<br />

deres bedstefædre negativt og givet dem en ikke-<strong>rolle</strong>model.<br />

”Min farfar har jeg aldrig kendt, han var død. Min morfar nåede lige akkurat at være med til min<br />

konfirmation. Jeg havde ikke noget forhold til ham overhovedet. Jeg oplevede ham aldrig s<strong>om</strong> en,<br />

der snakkede med mig på to mands hånd. Det var en an<strong>den</strong> tid <strong>den</strong> gang. (Nr. 40, Henning, 63 år)<br />

Men det har også været en an<strong>den</strong> tid <strong>den</strong> gang for <strong>bedstefædrenes</strong> egne fædre. Det var en tid med et<br />

andet køns<strong>rolle</strong>mønstre, der gjorde, at de var anderledes, både s<strong>om</strong> fædre og senere s<strong>om</strong><br />

bedstefædre, end vores bedstefædre. Flemming er 68 år med to børnebørn.<br />

”Min far var ikke en, der fra starten af skiftede ble på os børn. Det overlod han til min mor. Hun<br />

var hjemmegående og han havde sit arbejde. Sådan var det, det var en an<strong>den</strong> tid. Han var heller<br />

ikke <strong>den</strong>, der legede med os, i hvert fald ikke lang tid ad gangen. Og s<strong>om</strong> bedstefar til vores to børn<br />

blev han såmænd ikke meget anderledes. Han var da bestemt interesseret i at se dem, da vi k<strong>om</strong> på<br />

besøg, men han var ikke <strong>den</strong>, der legede med dem eller læste for dem. Ser jeg tilbage til mine<br />

42


edsteforældre og mine forældre, både s<strong>om</strong> forældre og bedsteforældre, mener jeg, der er sket en<br />

kolossal udvikling. Det er jo en generel udvikling i samfundet. Det er køns<strong>rolle</strong>mønstre, der har<br />

ændret sig. Nu <strong>om</strong> dage deler man både pligterne og glæderne. Det gjorde min kone og jeg nu også,<br />

men ikke tidligere generationer. Jeg opfattede mine bedsteforældre s<strong>om</strong> gamle, helt afgjort, og det<br />

var de også……jeg håber sandelig ikke, at mine børnebørn opfatter mig s<strong>om</strong> gammel, sådan s<strong>om</strong><br />

jeg gjorde med mine…” (Nr. 7, Flemming, 68 år)<br />

Ti<strong>den</strong> d<strong>om</strong>inerer samtalerne <strong>om</strong> de interviewede s<strong>om</strong> fædre, og <strong>om</strong> de interviewedes egne fædre<br />

s<strong>om</strong> fædre – i en uhyggelig grad. Der er virkelig tale <strong>om</strong> de fraværende generationer af mænd,<br />

liges<strong>om</strong> Sven Aage og hans far. Sven Aage er 73 år med 4 børn og 7 børnebørn.<br />

”Min far glædet sig til at blive bedstefar, men det nåede han ikke, før han døde. Det var da synd,<br />

fordi han ikke havde tid til mine søskende og jeg s<strong>om</strong> børn, og jeg tror, han glædede sig til at have<br />

<strong>den</strong> tid, <strong>den</strong> alder, hvor der var mere ro…men det nåede han ikke. Jeg er da heldigere, for jeg var<br />

lige s<strong>om</strong> ham. Altid for travlt til mine børn, men nu har jeg <strong>den</strong> ro og <strong>den</strong> tid, der skal til for at nyde<br />

<strong>den</strong> næste generation. Det er da dejligt. Det er noget, der k<strong>om</strong>mer med alderen…” (Nr. 22, Sven<br />

Aage, 73 år)<br />

Desværre er det ikke alle, der har været så heldig (eller ej) at opleve deres bedsteforældre. Preben er<br />

73 år med 2 børn og 3 børnebørn, men han har stort set ingen <strong>rolle</strong>modeller at forholde sig til – ikke<br />

andet end kammeraternes bedstefædre <strong>den</strong>gang, men det virker s<strong>om</strong> <strong>om</strong> han klarer <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong><br />

bedstefar alligevel, og nyder det.<br />

”Min farmor og farfar var døde. Jeg ved kun, at de ikke var fattige. De fik malet deres portrætter.<br />

Min morfar har jeg heller ikke kendt, så der var kun min mormor. Hun var en sådan dame, at hun<br />

var i kirke hver dag kl. 6 <strong>om</strong> morgenen, og resten af dagen knoklede hun på går<strong>den</strong>. Vi børn var jo<br />

ikke med til noget af det. Vi kunne ikke bruges. Jeg oplevede mine kammeraters bedsteforældre,<br />

men de havde alle hårdt arbejde og beskæftigede sig ikke med os børn. Og begge mine forældre<br />

døde in<strong>den</strong> vi fik vores børn. Jeg ved ikke, jeg blev bare bedstefar. Jeg blev jublende glad. Jeg er<br />

ikke så bestemt s<strong>om</strong> bedstefar s<strong>om</strong> jeg var da jeg var far. S<strong>om</strong> bedstefar har man oplevelser med<br />

børnene. S<strong>om</strong> far har man så meget andet der skal ordnes. Jeg har meget mere kontakt med dem<br />

43


end jeg havde med mine børn, men de styrer ikke mit liv. Om jeg savner <strong>rolle</strong>modeller? Neeeeej, det<br />

tror jeg såmænd ikke. Jeg er da bare bedstefar...” (Nr. 31, Preben, 73 år)<br />

Til sidst for så vidt angår en selv s<strong>om</strong> bedstefar sammenlignet med tidligere generationer af<br />

bedstefædre er der en klar fornemmelse, at det er blevet anderledes – både på en god og en mindre<br />

god måde. Det moderne liv har måske fjernet noget af tæthe<strong>den</strong> mellem bedsteforældrene og<br />

børnebørnene, sådan s<strong>om</strong> Harry på 78 år udtrykker det.<br />

”Mine børnebørn er ikke nær så tæt på mig s<strong>om</strong> jeg var til mine bedsteforældre. Forstår du, da jeg<br />

k<strong>om</strong> på ferie hos min mormor og morfar, det var et lille hus på landet. Der var ikke noget fjernsyn.<br />

Min morfar var en alt-mulig-mand. Han cyklede rundt til går<strong>den</strong>e og repareret dit og hjalp med<br />

dat, og jeg cyklede med. Jeg var jo mere med i deres dagligdag og snakkede mere med dem...” (Nr.<br />

10, Harry, 78 år)<br />

Ser de interviewede til gengæld på andre bedstefædre, de kender, er der dem, der er helt anderledes,<br />

og der er dem, der er ret ens. S<strong>om</strong> regel har forskellen noget at gøre med <strong>rolle</strong>n, s<strong>om</strong> de forskellige<br />

bedstefædre påtager sig, og i sin enkelthed drejer det sig basalt, <strong>om</strong> man er det, man vil kalde<br />

gammeldags eller ej i sin væremåde s<strong>om</strong> bedstefar.<br />

Einar er 73 år med to børn og to børnebørn, s<strong>om</strong> ikke bor i nærhe<strong>den</strong>, men s<strong>om</strong> han er sammen med<br />

mindst en gang <strong>om</strong> måne<strong>den</strong> – og gerne flere dage ad gangen. Han har ikke selv haft så mange<br />

<strong>rolle</strong>modeller, s<strong>om</strong> han kunne lære af for så vidt angår det at være bedstefar. Hans egne forældre<br />

oplevede ikke hans børn, men hans kones forældre havde været nogle dejlige, engagerede<br />

bedsteforældre, og det snakker Einars to børn stadigvæk <strong>om</strong>. Hans farfar og farmor og morfar har<br />

han aldrig kendt. Til gengæld har han nogle varme, sjove minder <strong>om</strong> sin mormor, selv<strong>om</strong> han ”skal<br />

langt tilbage”.<br />

”Min bedstemor boede på aftægt hos sin søn. Jeg husker, hun havde petroleumslamper, og det gav<br />

en helt særlig lugt – jeg kan stadig lugte det, når jeg tænker på hende. Og hun havde en kælder, 3-4<br />

trin ned, og dér have hun sin mælk. Det var nu ikke pasteuriseret. Det var bare hentet fra koen. Det<br />

kunne jeg ikke lide. Men det er gode minder trods mælken. Hun tog sig ikke så meget af os, hun var<br />

der bare. Hendes kærlighed kunne man mærke…”<br />

44


Einar har venner og familiemedlemmer, s<strong>om</strong> er bedstefædre, og mens der er nogle, han ligner, er<br />

der bestemt også nogle, han ikke ligner – nogle s<strong>om</strong> er gammeldags. Han fortæller sådan s<strong>om</strong> en del<br />

af de interviewede <strong>om</strong> bedstefædrene, han kender, s<strong>om</strong> er gammeldags i deres indstilling til det at<br />

være bedstefar. Det betyder ikke at disse gammeldags bedstefædre ikke er engageret i deres<br />

børnebørn, de er det bare på en an<strong>den</strong> (gammeldags) måde.<br />

”Jeg har da venner og andre i familien, s<strong>om</strong> også er bedstefar. Nogle synes jeg selv, jeg ligner, men<br />

der er andre, s<strong>om</strong> jeg slet ikke ligner. Jeg går mere ind i det hele, skifter ble og laver madpakker,<br />

men nogle af dem jeg kender kører i de gamle sporer. Sådan var jeg også s<strong>om</strong> far. Vi deltes <strong>om</strong> alt,<br />

mens andre rent fornuftsmæssigt har haft mandopgaver og kvindeopgaver. Sådan var det bare. Og<br />

de har taget de <strong>rolle</strong>r med sig s<strong>om</strong> bedsteforældre…” (Nr. 32, Einar, 73 år)<br />

Til gengæld er der en an<strong>den</strong> gruppe af de interviewede, der ligeledes mener, at bedstefædrene, de<br />

kender, er forskellige fra dem, men mest fordi de ikke har tid til deres børnebørn. John er 58 år og<br />

han har to børnebørn på 9 og 5 år, s<strong>om</strong> bor in<strong>den</strong> for gå afstand af hans egen bopæl. Idet John er en<br />

meget engageret bedstefar, s<strong>om</strong> gerne dropper sine egne planer, hvis der pludseligt opstår en<br />

mulighed for at være sammen med en eller begge af børnebørnene, kan han ikke forstår nogle af<br />

hans venner, s<strong>om</strong> ikke har det på samme måde.<br />

”Jeg har et meget aktivt fritidsliv, men jeg dropper gerne en aktivitet for at lave noget andet med<br />

børnebørnene. Jeg har venner, s<strong>om</strong> er bedstefædre, men vi er s<strong>om</strong> dag og nat. De vil hellere lave<br />

deres egne tinge, og det fatter jeg ikke. Selvfølgelig har jeg mine interesser og aktiviteter s<strong>om</strong> tennis<br />

og EDB, men jeg dropper det gerne for børnebørnene. Balancen er vigtig. De skal heller ikke styre<br />

mit liv, men jeg skal da være der for dem...” (Nr. 12, John, 58 år)<br />

På <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side kan det være vennerne, der ikke fatter ens egen måde at være bedstefar på.<br />

” Vores venner synes, vi ikke er rigtige kloge, fordi vi bruger så meget tid med børnebørn. Men det<br />

gør vi altså, sådan er det...” (Nr. 59, Hans, 66 år)<br />

5.4.C. Forholdet til børnebørnene<br />

45


S<strong>om</strong> nævnt ovenfor kan forholdet til børnebørnene påvirkes af afstan<strong>den</strong> og af rammerne, men<br />

uanset disse eventuelle begrænsninger oplever de bedstefædre, vi har interviewet, et rigt, varmt og<br />

tæt forhold til deres børnebørn. S<strong>om</strong> vi også har været ind på tidligere, er det egenskaber, vi<strong>den</strong><br />

eller væremåder – eller bestemte livssyn – man gerne vil give videre til børnebørnene. For eksempel<br />

”Jeg elsker at fortælle <strong>om</strong> ridderne, og <strong>om</strong> gamle dage. Der skal lige s<strong>om</strong> være noget andet i livet<br />

end Nintendo, ik’ også? Og han suger det til sig…” (Nr. 30, Christian, 65 år)<br />

”Jeg vil ikke bare være en legeonkel. Jeg vil gerne give dem noget, lære dem at man skal yde noget<br />

for at nyde noget. Jeg vil berige dem, men jeg gør det ned på deres niveau…” (Nr. 15, Torben, 63<br />

år)<br />

”Vi snakker <strong>om</strong> hvordan ver<strong>den</strong> er skruet sammen…” (Nr. 40, Henning, 63 år)<br />

”Vi sætter grænser, men de er ikke forældre-grænser. Jeg mener, jeg skal indgå i børnenes ver<strong>den</strong><br />

s<strong>om</strong> <strong>den</strong> voksen, der er anderledes og mere voksen end forældrene...” (Nr. 56, Ivan, 53 år)<br />

Men lad os begynde med samværet og aktiviteterne, når nu bedstefædrene og børnebørnene er<br />

sammen. Er det nu sådan, at bedstefædre kun eksisterer i skyggen af <strong>den</strong> d<strong>om</strong>inerende bedstemor?<br />

Eller har de et selvstændigt forhold til børnebørnene? Det er klart fra materialet, at langt de fleste af<br />

de interviewede bedstefædre – hvor forhol<strong>den</strong>e tillader det – har et selvstændigt forhold til deres<br />

børnebørn samt et forhold sammen med bedstemødrene. Kun i et enkelt tilfælde kan <strong>den</strong><br />

interviewede bedstefar ikke fortælle <strong>om</strong> aktiviteter, s<strong>om</strong> han alene laver med børnebørnene – han er<br />

tydeligvis et vedhæng, men også tilsynela<strong>den</strong>de en undtagelse. Og der er yderligere et enkelt<br />

tilfælde, hvor <strong>den</strong> interviewede bedstefar (og bedstemor) ikke laver aktiviteterne med<br />

børnebørnene, fordi de ingen kontakt har med dem.<br />

For det første er der for nogles vedk<strong>om</strong>mende tale <strong>om</strong> nogle mere eller mindre faste dagligdags<br />

aktiviteter, hvor bedsteforældrene går ind og hjælper forældrene til børnebørnene, s<strong>om</strong> f.eks. ved at<br />

hente og bringe til skole eller daginstitution – noget s<strong>om</strong> andre gør på en mere spontan facon, mens<br />

andre kan af praktiske grunde ikke deltage på <strong>den</strong> måde, fordi afstan<strong>den</strong> til børnebørnene er for stor.<br />

Derudover er der de aktiviteter, der bedst kan beskrives s<strong>om</strong> at følge med i børnebørnenes<br />

46


udvikling, for eksempel at gå til deres fodbold, håndbold, ridning, koncerter og lignende – det kan<br />

være med eller u<strong>den</strong> forældre. Og så er der de aktiviteter, man laver (eller har lavet) sammen med<br />

børnebørnene, når de er hos bedsteforældrene. Denne type af aktiviteter afhænger i høj grad af<br />

børnebørnenes alder. Er de helt små er der såmænd begrænsede muligheder, men efterhån<strong>den</strong> s<strong>om</strong><br />

de vokser, vokser aktiviteterne også – fra læsning til spil til hobby, fra gåtur i naturen til besøg på<br />

museer. Men de kan også vokse fra en og ens mulighed for at være med, sådan s<strong>om</strong> Villy har<br />

oplevet det.<br />

”…jo ældre de bliver, jo mere foretager de nogle tinge, jeg ikke lige kan være med til i min alder.<br />

Det er det med c<strong>om</strong>puter. De kan sidde og hamre på det og så er der ikke tid til det legeri og sådan<br />

noget…” (Nr. 43, Villy, 63 år)<br />

Kendetegnende for alle bedstefædre – uanset rammerne – er imidlertid en engagement med<br />

børnebørnene, og det er vigtigt, s<strong>om</strong> vi har set, at det forgår på børnebørnenes niveau og præmisser,<br />

sådan s<strong>om</strong> det er udtrykt af Torben.<br />

”Jeg vil berige dem, men jeg gør det ned på deres niveau…” (Nr. 15, Torben, 63 år)<br />

Dog er der grader af engagement, hvilket kan skyldes ens egen motivation, men det kan også<br />

skyldes rent praktiske forhold, for eksempel i tilfælde hvor (typisk) ens datter er alene med børnene<br />

og man har en meget større <strong>rolle</strong> i deres liv, sådan s<strong>om</strong> vi har set med Jens.<br />

”Vores ældste barnebarn har boet hos os si<strong>den</strong> hun blev født. Hendes mor – vores datter – k<strong>om</strong> ikke<br />

sammen med faren dér og hun var stewardesse og hun fløj rundt jo, så det var svært for hende, så<br />

Laura blev hos os og det har vi alle synes har været alle tiders. Jeg har da praktisk talt været<br />

hendes far jo …” (Nr. 28, Jens, 68 år)<br />

Eller hvor børnebørn bor for langt væk til en hyppig kontakt eller <strong>den</strong> type af forhold, man havde<br />

håbet på, hvilket gælder Peter.<br />

”... man har også et billede af, hvordan man gerne vil være for ens børnebørn, men realiteterne er<br />

nu anderledes. Det er nu noget langdistanceagtig, men jeg har opfattelse af at spille en <strong>rolle</strong> og jeg<br />

47


prioritere det højt. Det er bare ikke <strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, jeg havde forventet og håbet på...” (Nr. 8, Peter, 60<br />

år)<br />

Disse rammer – både af <strong>den</strong> ene og <strong>den</strong> an<strong>den</strong> art – påvirker de aktiviteter, man kan deltage i med<br />

børnebørn men alligevel er der en ensartethed over aktiviteterne. Rammerne styrer hyppighe<strong>den</strong><br />

snarere end indholdet. Således er der tale <strong>om</strong> at gå tur, læse bøger, spille kort, lege med Lego –<br />

uanset <strong>om</strong> man ser hinan<strong>den</strong> hver dag eller en gang <strong>om</strong> året. Aktiviteterne afhænger også af<br />

børnebørnenes alder. Hans er 66 år. Han har fire børnebørn i alder 6 til 12 år, alle piger, s<strong>om</strong> bor i<br />

nærhe<strong>den</strong>. Fra starten af har han og hans kone været meget engageret og involveret i børnebørnene<br />

og i dette tilfælde er der tale <strong>om</strong> dagligdags aktiviteter, der ligner dem, man vil forvente at finde i en<br />

familie sammen med mor og far. Men alligevel har Hans en særlig oplevelse med hver af de 4 piger.<br />

”Hvis du spørger pigerne, vil de nok sige, jeg er en kærlig bedstefar. Jeg forkæler dem.<br />

Opdragelsen, det er min kone. De er meget hjem hos os, og jeg synes, de skal have det godt, når de<br />

er her. Da de var yngre, kunne vi have alle fire sovende – og det gjorde de hver uge – men nu hvor<br />

de er blevet ældre, tager vi dem en ad gangen. Jeg går meget tur. Vi er altid gået meget tur i<br />

familien, og det gør vi med pigerne. Vi går tur, og vi snakker, og så k<strong>om</strong>mer vi hjem og tager et spil<br />

kort. Og vi tager dem på ferien – u<strong>den</strong> forældrene – gerne til udland. Så har jeg en speciel<br />

oplevelse med hver af dem. Når de fylder 8, cykler vi en tur til ...., bor på hotel, spiser en god<br />

middag og cykler hjem. De har alle glædet sig til <strong>den</strong> cykeltur med morfar. Jeg mangler kun <strong>den</strong><br />

yngste...” (Nr. 59, Hans, 66 år)<br />

En del af de daglige aktiviteter med børnebørnene laver Hans alene med dem, men en del laver de<br />

også med hans kone. Der er lige s<strong>om</strong> ikke fast regler <strong>om</strong> en deling af viste aktiviteter – bortset fra<br />

cykelturen. Og sådan synes det at være gennemgående hos de interviewede bedstefædre - mens de<br />

fleste aktiviteter med børnebørnene laves i fællesskab med bedstemor, har bedstefædrene s<strong>om</strong> regel<br />

en speciel oplevelse med en eller flere af børnebørnene, og det kan i <strong>den</strong>ne sammenhæng være<br />

forskellige specielle oplevelser for de forskellige børnebørn.<br />

Dog kan der være aktiviteter, s<strong>om</strong> bedstefædre ikke har så meget lyst til, og der kan bedstemødrene<br />

heldigvis træde til.<br />

48


” Vi har lige haft de to piger på 9 og 6 hos os, og der var de en tur i byen med min kone at handle.<br />

Og det må jeg indrømme, det er ikke mig...” (Nr. 59, Hans, 66 år)<br />

Mens der således kan være enkelte aktiviteter s<strong>om</strong> shopping, s<strong>om</strong> kunne kaldes pigeaktiviteter, s<strong>om</strong><br />

bedstefædrene ikke er med til, er der ellers ikke interviewmaterialet meget, der indikerer, at<br />

bedstefædrene er mest til at lave tinge med drengene, selv<strong>om</strong> enkelte mener, det kan blive sådan,<br />

når pigerne bliver ældre.<br />

”Lige nu har de en alder og interesser, hvor jeg kan være med til det hele – og har lyst til det – men<br />

det kan godt ændre sig, når Maria, for eksempel, bliver større. Så er det måske mormor, der er i<br />

højere kurs end mig…” (Nr. 37, Jens Peter, 52 år)<br />

I svære situationer kan børnebørnene være en hjælp til at k<strong>om</strong>me oven på igen. Mogens er 60 år.<br />

Han er en af de to enkemænd blandt de interviewede, idet hans kone døde for fem år si<strong>den</strong>. De<br />

havde en enkelt datter, s<strong>om</strong> har 3 børn i alder 4 til 12 år. Den ældste er en dreng, og det er klart fra<br />

samtalen, at de to har et meget specielt forhold – et forhold der k<strong>om</strong> af uheld, men et forhold der<br />

klart har hjulpet Mogens gennem en hård tid.<br />

”Det var da noget et chok, da min kone døde, selvfølgelig var det det. Hun fik konstateret kraft og<br />

var død i løbet af et halvt år. Der var ikke tid til at lave planer eller overveje fremti<strong>den</strong>. Fremti<strong>den</strong><br />

k<strong>om</strong> lige s<strong>om</strong> alt for hurtigt. Og det slog mig helt ud, det må jeg indrømme. Jeg var da ikke gammel,<br />

men pludseligt var jeg enkemand, alene. Jeg tror min datter bevidst brugte Nikolai (drengen på 12<br />

år) til at sparke mig ud af det. Hun vil bare køre rundt og aflevere ham og sige, hun skulle noget, og<br />

der sad vi så...... Nå, men det gik og vi har det vildt godt sammen, mig og Nikolai. Jeg har altid<br />

kunne lide at fiske, si<strong>den</strong> jeg var dreng. Jeg lærte det af min egen farfar og hvert år de sidste tre år<br />

har Nikolai og jeg taget til Norge og fisket. Det er vores mandetur. Vi sover i telt og laver mad.<br />

Pigen på 8 er interesseret i gamle dage, så hun og morfar er begyndt at tage på udflugt til<br />

museum...De giver mig nu også noget i hverdagen. Jeg henter og bringer fast hver dag, og jeg kan<br />

såmænd godt finde på at babysitte så de voksne kan k<strong>om</strong>me ud og more sig...” (Nr. 18, Mogens, 60<br />

år)<br />

49


Fra det rige, varme og specielle forhold til det følelsesmæssigt traumatiske forhold, hvor man stort<br />

set ikke har kontakt til ens børnebørn. Heldigvis er der kun et enkelt tilfælde i materialet, hvor det er<br />

forholdet. Jesper er 68 år og har kun et barnebarn på 12 år. Da jeg først kontaktede Jesper var han<br />

ikke sikker på, at han kunne deltage, fordi – s<strong>om</strong> han sagde – han var ikke rigtig bedstefar.<br />

”Vi har stort set ikke set Philip i 8-9 år. Vi ved, at han bor i Aarhus med sin far, vores soen altså.<br />

Han blev skilt da Philip var 2. Moren fandt en an<strong>den</strong> og forsvandt bare og vil ikke have noget med<br />

dem at gøre. I <strong>den</strong> første tid efter skilsmissen forsøgte vi at hjælpe så meget vi kunne, men sønnen<br />

k<strong>om</strong> ud i problemer med det ene og det andet, og det endte med at han flyttede til Aarhus og vil ikke<br />

have noget med os at gøre. Vi besøgte ham, men det endte i skænderi. Vi blev ved at skrive til Philip<br />

og vi e-mailer hinan<strong>den</strong>. Måske ændrer det sig, men lige nu er det noget mærkeligt noget...” (Nr. 2,<br />

Jesper, 68 år).<br />

Men skilsmisse behøver ikke at betyde, at man ikke kan have det godt med både børnebørnene og<br />

<strong>den</strong> forælder, s<strong>om</strong> ens barn er blevet skilt fra. Henning B er 69 år med to sønner, hver med to børn –<br />

altså fire børnebørn i alder 6 til 10 år. Den ene søn er blevet skilt, men s<strong>om</strong> Henning B forklarer, har<br />

det ikke haft <strong>den</strong> store betydning for deres forhold.<br />

”Den ældste dreng er skilt. Moren til de to børn bor her i byen og hun har pasningsproblemer på<br />

grund af sit arbejde, så det er mig, er hjælper til. Jeg bringer og henter og de overnatter tit hos os.<br />

De skal vaskes og puttes, og det er også mig. Deres skilsmisse har ikke betydet, at vores forhold til<br />

børnene er blevet påvirket. Tværtimod. Til s<strong>om</strong>mer skal hun og de to børn på ferie med os – u<strong>den</strong><br />

børnenes far. Han kan ikke lide varmen…” (Nr. 33, Henning B, 69 år).<br />

5.4.D. Det gode og det mindre gode ved at være bedstefar<br />

I de tidligere afsnit synes der at være overvæl<strong>den</strong>de beviser for, at det generelt set er godt at være<br />

bedstefar. I dette afsnit kigger vi derfor udelukkende på det mindre gode – og her er det meget mere<br />

begrænset.<br />

Når vi analyser materialet med hensyn til at i<strong>den</strong>tificere det gode eller det mindre gode ved at være<br />

bedstefar, skelner vi mellem henholdsvis eksterne og interne forhold, der gør det svært. Eksterne<br />

forhold er for eksempel stor fysisk afstand eller på an<strong>den</strong> måde manglende kontakt. Interne forhold<br />

50


er de personlige forhold s<strong>om</strong> for eksempel problemer med <strong>den</strong>ne livsfase og i<strong>den</strong>tificeringen af<br />

bedstefar<strong>rolle</strong>n med alderd<strong>om</strong>.<br />

For så vidt angår de eksterne forhold er det et spørgsmål <strong>om</strong>, at tingene ikke altid bliver sådan s<strong>om</strong><br />

vi havde regnet med. Måske har man glædet sig til at bruge tid på børnebørnene (<strong>den</strong> tid man ikke<br />

havde s<strong>om</strong> far til sine egne børn) og det er man forhindret i at gøre.<br />

”... man har også et billede af, hvordan man gerne vil være for ens børnebørn, men realiteterne er<br />

nu anderledes. Det er nu noget langdistanceagtig, men jeg har opfattelse af at spille en <strong>rolle</strong> og jeg<br />

prioritere det højt. Det er bare ikke <strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, jeg havde forventet og håbet på...” (Nr. 8, Peter, 60<br />

år)<br />

For så vidt angår de interne forhold er det sådan for de bedstefædre, der erkender eksistentielle<br />

problemer ved at blive bedstefar, at der er tale <strong>om</strong> en overgangsfase, s<strong>om</strong> de relativt hurtigt k<strong>om</strong>mer<br />

over og derefter fuldt ud nyder <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar.<br />

”Jamen, jeg var ikke klar til at blive bedstefar. Ikke klar til at blive gammel......Men jeg vil nu ikke<br />

være foru<strong>den</strong> de unger. Jeg blev da far og bedstefar på én gang, hvis du forstår, hvad jeg<br />

mener…og set i bakspejlet var det noget af det bedste, jeg har oplevet…” (Nr. 3, Niels, 52 år)<br />

Men generelt må det siges, at størstedelen af de interviewede mener, at tilværelsen s<strong>om</strong> bedstefar er<br />

blevet sådan s<strong>om</strong> de havde ventet – eller bedre endda – og det er derfor svært at pege på forhold,<br />

s<strong>om</strong> de mener, er dårlige ved at være bedstefar. De interne forhold er begrænset. Måske bliver de<br />

fleste rent naturligt bedstefar i <strong>den</strong> alder, hvor man både er klar til det, og hvor man bedre kan<br />

tackle det, det medbringer. S<strong>om</strong> Hans udtrykker det:<br />

”Neeeej, der er ikke noget, jeg vil være foru<strong>den</strong>. De stresser mig ikke. Det er jeg blevet for gammel<br />

til...” (Nr. 59, Hans, 66 år)<br />

På <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side kan alderen – udover at give en vis afstand til stress og jage – medføre interne<br />

forhold i form af en fysisk begrænsning med hensyn til de aktiviteter, man laver (eller kan lave)<br />

med børnebørnene. Og det er ikke kun blandt de ældste af de interviewede bedstefædre. Kenn er 63<br />

51


år med to børn selv og to børnebørn på henholdsvis 9 og 5 år. Han kan godt mærke, at alderen en<br />

gang i mellem trykker og gør det svært at blive <strong>den</strong> bedstefar både han og børnebørnene ønsker.<br />

”Jeg kunne ønske mig lidt mere fysisk overskud. Aktivitetsniveauet kan blive for højt, og det kan<br />

være irriterende, men det er nu en personlig irritation over ikke at kunne mere...” (Nr. 61, Ken, 63<br />

år)<br />

5.4.E. Det sociale forhold til bedstefædre i dagens Danmark<br />

Så har bedstefædrene en <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie?<br />

Interviewmaterialet har indtil nu tydeligt vist, at bedstefædrene på tværs af en række socio-<br />

økon<strong>om</strong>iske forhold er meget engageret i deres børnebørn, selv<strong>om</strong> der kan være forhold, der rent<br />

fysisk begrænser dette engagement. Endvidere viser materialet, at bedstefædrene gennemgående<br />

selv (det vil sige u<strong>den</strong> at optræde i skyggen af bedstemødrene) er meget aktive og deltager i mange<br />

aktiviteter med børnebørnene hvad enten der er tale <strong>om</strong> piger eller drenge, selv<strong>om</strong> kønsforskellene<br />

aktivitetsmæssigt godt kan spille en <strong>rolle</strong>, efterhån<strong>den</strong> s<strong>om</strong> pigerne bliver ældre, og der kan blive<br />

aktiviteter s<strong>om</strong> bedstemødrene står for.<br />

” Vi har lige haft de to piger på 9 og 6 hos os, og der var de en tur i byen med min kone at handle.<br />

Og det må jeg indrømme, det er ikke mig...” (Nr. 59, Hans, 66 år)<br />

”Den ældste pige på 12 år går til ridning hver lørdag, sammen med et par veninder. Det har hun nu<br />

gjort i flere år, og hendes mor og min kone har altid taget med. Det har liges<strong>om</strong> været deres<br />

pigetur, og det har aldrig været på tale, at jeg skulle med. Det kunne jeg jo nok, men du ved, det vil<br />

ikke være helt rigtigt, hvis du forstår...” (Nr. 16, Finn, 63 år)<br />

I lyset af oplevelserne af ens egne bedstefædre og ens far s<strong>om</strong> bedstefar, har de interviewede<br />

bedstefædre diskuteret eventuelle forskelle mellem nuværende bedstefædre og tidligere<br />

generationer af bedstefædre med hensyn til de <strong>rolle</strong>r, en bedstefar har i familien. I interviewene blev<br />

der endvidere diskuteret, hvilke egenskaber gør at man er en god bedstefar. – og <strong>om</strong> man i det hele<br />

taget kan tale <strong>om</strong> en <strong>rolle</strong> for bedstefædre.<br />

52


Det moderne liv har måske fjernet noget af tæthe<strong>den</strong> mellem bedsteforældrene og børnebørnene,<br />

sådan s<strong>om</strong> Harry på 78 år udtrykker det.<br />

”Mine børnebørn er ikke nær så tæt på mig s<strong>om</strong> jeg var til mine bedsteforældre. Forstår du, da jeg<br />

k<strong>om</strong> på ferie hos min mormor og morfar, det var et lille hus på landet. Der var ikke noget fjernsyn.<br />

Min morfar var en alt-mulig-mand. Han cyklede rundt til går<strong>den</strong>e og repareret dit og hjalp med<br />

dat, og jeg cyklede med. Jeg var jo mere med i deres dagligdag og snakkede mere med dem...” (Nr.<br />

10, Harry, 78 år)<br />

Men det moderne liv har også givet os ”yngre” bedstefædrene i forhold til tidligere generationer.<br />

”Jeg opfattede mine bedsteforældre s<strong>om</strong> gamle, helt afgjort, og det var de også……jeg håber<br />

sandelig ikke, at mine børnebørn opfatter mig s<strong>om</strong> gammel, sådan s<strong>om</strong> jeg gjorde med mine…”<br />

(Nr. 7, Flemming, 68 år)<br />

Vi har i tidligere afsnit <strong>om</strong> <strong>rolle</strong>modeller hørt, hvordan de nuværende bedstefædre oplevede deres<br />

egne bedstefædre og hvordan de oplevede deres egne fædre s<strong>om</strong> bedstefædre, og derfor vil vi ikke<br />

gentage disse iagttagelser her. Men hvad med <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedstefar i <strong>den</strong>ne moderne familie i<br />

Danmark?<br />

Harper et al (2004) viser, at bedstemødrenes <strong>rolle</strong>r kan kategoriseres s<strong>om</strong> bedstemødre s<strong>om</strong><br />

plejere, bedstemødre s<strong>om</strong> erstatning for en partner, bedstemødre s<strong>om</strong> erstatning for en forældre, og<br />

bedstemødre s<strong>om</strong> familiens samlingspunkt, og fra materialet her kan vi i<strong>den</strong>tificere både lignende og<br />

forskellige adfærd for bedstefædrene, s<strong>om</strong> vi har interviewet. Således går <strong>den</strong> moderne bedstefar<br />

helhjertet ind s<strong>om</strong> plejer – han henter og bringer fra skole eller institution, han laver mad og leger,<br />

og han skifter ble og putter med godnathistorier. Den moderne bedstefar er – når <strong>om</strong>stændighederne<br />

kræver det – også en erstatning for en forælder, hvilket typisk sker, når en datter er alene med<br />

børnene. Og (sammen med bedstemoren) er <strong>den</strong> moderne bedstefar et samlingspunkt. Dog er der<br />

ikke noget i dette materiale, der giver indtryk af <strong>den</strong> moderne bedstefar s<strong>om</strong> erstatning for en<br />

partner (i an<strong>den</strong> forstand at han kan påtage sig en far-<strong>rolle</strong>).<br />

53


Således er det klare besked fra bedstefædrene selv og fra en analyse af materialet, at bedstefædrene<br />

har en <strong>rolle</strong> – og det er tydeligvis en <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> ikke alene de men også andre i familien anerkender<br />

og accepterer.<br />

I <strong>den</strong> moderne familie er <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> plejer nok <strong>den</strong>, s<strong>om</strong> alle bliver involveret i, dog afhængig af<br />

rammerne. Her går bedstefædrene også helhjertet ind i <strong>rolle</strong>n. De bringer og henter, laver mad,<br />

putter og fortæller godnathistorier. Henning B er et pragtfuld eksempel af, hvad man i <strong>den</strong>ne<br />

henseende måske vil kalde <strong>den</strong> moderne bedstefar, selv<strong>om</strong> han indrømmer, han ikke helt var klar til<br />

at blive bedstefar. Dele af Henning B’s måde at være bedstefar på genfindes hos stort set alle de<br />

interviewede i større eller mindre grad. Henning B er 69 år med 4 børnebørn i alder 6 til 10 år, s<strong>om</strong><br />

alle bor i byen.<br />

”Jeg havde et problem med at blive bedstefar. Jeg var gammel nok til det, men jeg følte mig bare<br />

ikke gammel nok, hvis du forstår, hvad jeg mener. Så det var svært at begynde med, rent personligt,<br />

men det betød ikke noget for mit forhold til børnebørnene. Det var mig, der begyndte at skifte ble på<br />

dem alle sammen – det var altid mig der gjorde det. Og jeg tager med dem til tandlæge og<br />

sundhedsplejerske og tager dem til skole og henter dem igen. Jeg har det helt fint med det. Det er<br />

vel mig, der selv har lagt op til det.” (Nr. 33, Henning B, 69 år).<br />

I god gammeldagsfacon kan man også finde bedstefædre i <strong>den</strong> moderne familie i al beske<strong>den</strong>hed<br />

s<strong>om</strong> familiens samlingspunkt (sammen med ægtefællen), sådan s<strong>om</strong> Erik B udtrykker det.<br />

”Man ønsker jo, at de kan blive nogle gode mennesker, og hvad enten man vil det eller ej, præger<br />

man dem. Vi har altid haft et meget åbent hus – både med vores børn og deres venner, og nu med<br />

børnebørnene, og jeg selv har altid forsøgt at være ærlig og åben, så de snakker <strong>om</strong> alt. Vi kan<br />

være uenige u<strong>den</strong> at blive uvenner. Det lærer de af, håber jeg. At lytte, at forstå andres synspunkter.<br />

Om jeg har en <strong>rolle</strong>? Det har jeg vel. Jeg er vel familiens overhoved, selv<strong>om</strong> jeg aldrig tænker på<br />

det på <strong>den</strong> måde, men de sætter mig for bor<strong>den</strong><strong>den</strong> når vi er mange til bords...nej, jeg mener både<br />

min kone og jeg endnu har en <strong>rolle</strong> i familien, både i forhold til vores børn og vores børnebørn. De<br />

spørger os til råds og vi støtter dem når vi kan – både følelsesmæssigt men også økon<strong>om</strong>isk. Det er<br />

vel en <strong>rolle</strong>. Og sammen med forældrene har vi afgjort en <strong>rolle</strong> i forhold til børnebørn. Vi er meget<br />

sammen med dem, og derfor er vi uundgåeligt opdragende, men aldrig i konflikt med <strong>den</strong> måde<br />

54


deres forældre opdrager dem...Det er en dejlig tid. Jeg har mit arbejde bag mig, jeg har en masse<br />

aktiviteter, og jeg har min familie. Og at være bedstefar, det er pragtfuld gave, man får. Jeg kan<br />

ikke forestille mig et liv u<strong>den</strong> børn og børnebørn...” (Nr. 47, Erik B, 63 år)<br />

og der kan også være tale <strong>om</strong> <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> erstatning for en forælder, sådan s<strong>om</strong> Jens tidligere har<br />

forklaret.<br />

”Vores ældste barnebarn har boet hos os si<strong>den</strong> hun blev født…Jeg har da praktisk talt været hendes<br />

far jo, selv<strong>om</strong> hun k<strong>om</strong>mer hos ham og det gør jeg også…” (Nr. 28, Jens, 68 år)<br />

Men ser vi på <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong>, behøver det ikke kun være alvor – en bedstefar er også en<br />

legeonkel, og det forbliver en vigtig del af <strong>rolle</strong>n.<br />

”Vi henter dem tit fra skolen og børnehaven og de er altid så sultne, når vi k<strong>om</strong>mer hjem til os. Og<br />

når de har spist, spiller vi kort, eller jeg kan også finde på at rulle på gulvet med de mindste…”<br />

(Nr. 20, Kim, 67 år)<br />

Alt i alt kan man sige, at <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> er en blanding af en social <strong>rolle</strong> og en familie<strong>rolle</strong>,<br />

men det kan også være svært at skelne helt mellem de to – for eksempel, hvornår bliver<br />

opdrager<strong>rolle</strong>n i familie en del af social<strong>rolle</strong>n? Men spørger man bedstefædrene <strong>om</strong> de har en <strong>rolle</strong>,<br />

er svaret tydeligt ja. På <strong>den</strong> alvorlige side er det s<strong>om</strong> en slags kulturbærer, s<strong>om</strong> forsøger at give<br />

nogle værdier og væremåder videre til <strong>den</strong> yngste generation. Og på <strong>den</strong> mindre alvorlige men lige<br />

så vigtige side er det s<strong>om</strong> en kammerat, en til at lege med, en til at dele med på en an<strong>den</strong> måde end<br />

med forældrene. Men et par af de interviewede hentyder til <strong>den</strong> samfundsmæssige holdning til<br />

bedstefædre.<br />

”Du ved her i Danmark siger man han er en gammel bedstefar, ik’ også, men det har jeg det godt<br />

med. Jeg føler mig ikke gammel …” (Nr. 43, Villy, 63 år)<br />

s<strong>om</strong> overgås af det jordnære<br />

55


”Vi har det bare skægt sammen, altid. Jeg har fået min an<strong>den</strong> barnd<strong>om</strong>, og det har jeg det fint med.<br />

Jeg er gammel nok til at det ik’ gør noget. S<strong>om</strong> de siger, jeg er ham med det fugtige overskæg…”<br />

(Nr. 5, Kristian, 73 år).<br />

5.5 Case study – jeg kan skumme flø<strong>den</strong>, men det er ikke altid så nemt endda…<br />

Til sidste i dette kapitel præsenterer vi en case study for at give læseren et indtryk af de historier,<br />

bedstefædrene har fortalt. Vi lader <strong>den</strong>ne forkortede historie står u<strong>den</strong> k<strong>om</strong>mentarer og u<strong>den</strong><br />

analyse. Den fortæller i <strong>bedstefædrenes</strong> egne ord, hvordan det er at blive bedstefar i dagens<br />

Danmark.<br />

5.5.1 Th<strong>om</strong>as 60 år<br />

”Jeg bor sammen her med min kone. Vi har været gifte i mange år, og har kendt hinan<strong>den</strong> i mange<br />

år. Vi har to børn. Den ene, vores datter, er gift og har to børn selv – en dreng på 4 år og en dreng<br />

på snart 1 år. De bor i XXX, så der er da lidt langt, men det er ikke så slemt s<strong>om</strong> min kammerat,<br />

hvis datter og børnebørn bor i XXX. Det tager os trods alt kun et par timer, så er vi hos dem. Vores<br />

søn er endnu ikke gift, så han har ingen børn.<br />

Så du kan se, det er reltivt nyt for mig, at jeg er blevet bedstefar. Jeg var da glad og stolt, da jeg<br />

første gang fik at vide, jeg skulle være bedstefar – stolt og glad, helt sikkert. Jeg kan faktisk ikke helt<br />

huske, hvilke tanker jeg gjorde mig <strong>om</strong> det at blive bedstefar in<strong>den</strong> jeg blev det, men jeg har altid<br />

tænkt, at det er vigtigt, at jeg er der for dem, at jeg er tilgængelig.<br />

Jeg synes jo, at...jo, jeg tænker lidt gammeldags, så det betyder meget for mig at have børn og<br />

børnebørn. At sætte børn i ver<strong>den</strong> og at få børnebørn, det er på alle måder at føre livet videre på,<br />

og liges<strong>om</strong> jeg har overtaget visse tinge fra min far og førte dem videre, har det været vigtigt for<br />

mig, at disse tinge kan blive i familien og føres videre til de næste generationer – det er måske en<br />

lidt gammeldags tankegang. Men det der med at familien fører livet og nogle værdier videre, det er<br />

altså vigtigt for mig.<br />

S<strong>om</strong> bedstefar ved jeg ikke, hvordan jeg bliver oplevet. Det der gør det lidt svært er afstan<strong>den</strong>. Det<br />

gør, at de ikke lige kan rende rundt <strong>om</strong> hjørnet. Men når vi er sammen, kan jeg være lidt af en<br />

legeonkel på en mde. Jeg er meget musik interesseret og <strong>den</strong> ældste dreng kan godt lide at spille<br />

56


med på nogle af instrumenterne. Der har vi noget til fælles, stille og roligt. Han skal jo ikke<br />

overfaldes med mine interesser.<br />

De besøger os med jævne mellemrum og vi tager selvfølgelig ofte derover – i hvert fald en gang <strong>om</strong><br />

måne<strong>den</strong>.<br />

5.5.2 Carl B 56 år<br />

5.5.3 Johan A 79 år<br />

5.5.4 Johan B 69 år<br />

57


6. Konklusioner<br />

S<strong>om</strong> vi har <strong>om</strong>talt i gennemgangen af <strong>den</strong> eksisterende forskning <strong>om</strong>handler <strong>den</strong>ne forskning <strong>om</strong><br />

bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> i familien mest af alt <strong>den</strong> <strong>rolle</strong>, s<strong>om</strong> bedstemødrene har – bedstefædrene er i<br />

bedste fald oftest i skyggen af deres ægtefæller (Baranowski 1985; Cunningham-Burley 1984;<br />

Roberto, Allen & Bleiszner 2001; Russell 1986), og de har sjæl<strong>den</strong>t selv været i forskningens fokus<br />

(Kivet 1985, 1991; Scraton & Holland 2006; Waldrop et al 1999). Alligevel er der en antydning af,<br />

at deres <strong>rolle</strong> er forskellig fra bedstemødrenes <strong>rolle</strong> og at deres forhold til børnebørnene er<br />

anderledes.<br />

For eksempel, viser Harper et al (2004), at bedstemødrenes <strong>rolle</strong>r kan kategoriseres s<strong>om</strong><br />

bedstemødre s<strong>om</strong> plejere, bedstemødre s<strong>om</strong> erstatning for en partner, bedstemødre s<strong>om</strong> erstatning<br />

for en forældre, og bedstemødre s<strong>om</strong> familiens samlingspunkt, og fra materialet i det nuværende<br />

projekt kan vi i<strong>den</strong>tificere både lignende og forskellige adfærd for bedstefædrene, s<strong>om</strong> vi har<br />

interviewet. Således går <strong>den</strong> moderne bedstefar helhjertet ind s<strong>om</strong> plejer – han henter og bringer fra<br />

skole eller institution, han laver mad og leger, og han skifter ble og putter med godnathistorier. Den<br />

moderne bedstefar er – når <strong>om</strong>stændighederne kræver det – også en erstatning for en forælder,<br />

hvilket typisk sker, når en datter er alene med børnene. Og (sammen med bedstemoren) er <strong>den</strong><br />

moderne bedstefar et samlingspunkt. Dog er der ikke noget i dette materiale, der giver indtryk af<br />

<strong>den</strong> moderne bedstefar s<strong>om</strong> erstatning for en partner (i an<strong>den</strong> forstand end at han kan påtage sig en<br />

far-<strong>rolle</strong>).<br />

Neugarten & Weinstein (1964) i<strong>den</strong>tificerede fem <strong>rolle</strong>kategorier for bedsteforældre:<br />

- en formel <strong>rolle</strong><br />

- en <strong>rolle</strong> på afstand<br />

- en legeonkel <strong>rolle</strong><br />

- en <strong>rolle</strong> baseret på visd<strong>om</strong> og erfaring<br />

- erstatnings forældre,<br />

og i alle tilfælde konkluderede de, at <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong>r var formelle og på afstand, mens<br />

bedstemødrenes <strong>rolle</strong> var tætte og følelsesladet, noget, s<strong>om</strong> de mente, kunne afspejle tidligere<br />

58


generationers fordeling af <strong>rolle</strong>r i produktionssamfundet (Hagestad 1985; Marsh & Arber 1992;<br />

Parsons & Bales 1956). Her må det konkluderes, at <strong>den</strong> moderne bedstefar i Danmark passer ikke til<br />

<strong>den</strong>ne profilering, og det gælder både de yngre og de ældre bedstefædre i vores materiale.<br />

Faktisk er resultaterne fra vores materiale mere på linje med mere spekulative udtalelser fra blandt<br />

andet Arthur et al (2003), Dench & Ogg (2002), Harper & Ruicheva (2004) og Waldrop et al<br />

(1999), s<strong>om</strong> ser <strong>den</strong>ne fortolkning af <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> mekanisk og alt for simpelt, og de<br />

antyder, at <strong>rolle</strong>n i realiteten er meget mere k<strong>om</strong>pliceret og meget mere <strong>om</strong>fattende. Disse<br />

fornemmelser fra tidligere forskning betyder, at en mere følelsesmæssig <strong>rolle</strong> skulle forventes s<strong>om</strong><br />

et resultat af mæn<strong>den</strong>es ændrede maskulinitet efterhån<strong>den</strong> s<strong>om</strong> de bliver ældre.<br />

Om det er en ændring af deres maskulinitet s<strong>om</strong> sådan, s<strong>om</strong> vi kan konstatere i vores materiale, er<br />

svært at konkludere, men der er til gengæld klare udtalelser fra bedstefædrene selv <strong>om</strong> ændringer i<br />

forhold til deres <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> far. Kort sagt går disse ændringer på, at de ikke længere har <strong>den</strong><br />

(maskuline) <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> forsørger, hvilket i alt sin enkelthed betyder, at de har tid. Og <strong>den</strong> tid bruger<br />

de i høj grad i forhold til børnebørnene.<br />

S<strong>om</strong> Zeilig & Harper (2000) påpegede, er der intet forskningsmæssigt belæg for, at der er et<br />

lighedstegn mellem en bedsteforælder og en bedstemor, og at bedstemødre har et varmere og<br />

tættere forhold til deres børnebørn (Cherlin & Furstenberg 1985; Hagerstad 1986). Andre noterede,<br />

at bedstemødre har en hyppigere kontakt med børnebørn (Beltran 2000), og at bedstemødre i alle<br />

aspekter af <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre har større indflydelse (Roberto & Stroes 1995; Kornhaber &<br />

Woodward 1997; Fuller-Th<strong>om</strong>son et al 1999). Roberto & Stroes (2001) understreger, at<br />

bedstefædrene har en (begyn<strong>den</strong>de) stor mentor-<strong>rolle</strong> i forhold til børnebørn, men at <strong>den</strong>ne <strong>rolle</strong><br />

overses til fordel for pleje<strong>rolle</strong>n, s<strong>om</strong> d<strong>om</strong>ineres af bedstemødrene. I <strong>den</strong>ne moderne ofte splittet<br />

familie vidste det sig, at både bedstemødre og bedstefædre har en betydningsfuld <strong>rolle</strong> i forhold til<br />

især enlige mødre (Radin et al 1991). Vores materiale går igen imod det meste af <strong>den</strong>ne tænkning<br />

for så vidt angår <strong>den</strong> tætte og hyppige kontakt og <strong>den</strong> store indflydelse, s<strong>om</strong> bedstemødrene antages<br />

at have.<br />

Fra materialet kan vi trække nogle overordnede og generelle forhold s<strong>om</strong> kendetegner og beskriver<br />

<strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie, men hver historie indeholder endvidere enkelte<br />

59


aspekter s<strong>om</strong> er mere specifikke, men s<strong>om</strong> alle fortæller <strong>om</strong> livet s<strong>om</strong> bedstefar. Det er klart fra de<br />

præsenterede case-study materialet.<br />

Ser vi på de overordnede forhold, giver materialet tydeligvis et indtryk af aktive, engageret, glæde<br />

bedstefædre på tværs af alder og på tværs af en række andre socio-økon<strong>om</strong>iske og demografiske<br />

forhold. Samtidigt er der forskelle på individniveau mellem bedstefædrene i materialet. Idet der her<br />

er tale <strong>om</strong> et lille udklip fra de enkelte interviewedes livshistorier vil man forvente både generelle<br />

træk og individuelle træk, men det er interessant at bemærke, at der blandt disse generationer af<br />

bedstefædre ikke er de markante generationsforskelle, s<strong>om</strong> vores hypoteser ellers havde opstillet.<br />

Således er både de ældre og yngre bedstefædre engageret, aktive og glæde. Begge grupper mener de<br />

har en <strong>rolle</strong> i familien s<strong>om</strong> bedstefar og at <strong>rolle</strong>n er vigtig for dem og for familien. De forsøger u<strong>den</strong><br />

at være opdragende at give børnebørnene noget der kan hjælpe dem i livet – vi<strong>den</strong>, holdninger,<br />

meninger.<br />

Generationsforskelle synes imidlertid at være mere markante mellem disse bedstefædre og deres<br />

egne fædre og bedstefædre. Det k<strong>om</strong>mer til udtryk både med hensyn til <strong>rolle</strong>n men også med<br />

hensyn til mulighederne. Nuti<strong>den</strong>s bedstefædre er ikke gamle. Men det var forti<strong>den</strong>s, sådan s<strong>om</strong> de<br />

gennemgående huskes af de interviewede. Nuti<strong>den</strong>s bedstefædre er ”yngre” og sundere og kan<br />

derfor – stort set u<strong>den</strong> undtagelse – deltage meget aktivt i aktiviteterne med børnebørnene.<br />

Der er mange interessante observationer fra materialet blandt andet når bedstefædrene spørges,<br />

hvordan det føltes, <strong>den</strong> gang de for første gang fik at vide, de skulle være bedstefar. Der gives<br />

mange forskellige svar fra pragtfuldt til tankevækkende; fra et chok til overvæl<strong>den</strong>de glæde og<br />

begejstring, fra en varm fornemmelse af at føre slægten videre til personlig i<strong>den</strong>titetskrise. Og<br />

i<strong>den</strong>titetskrisen rammer nogle af dem, der blev bedstefar i en relativ ung alder – at være bedstefar<br />

sammenlignes med at være gammel, og de føler sig ikke gamle.<br />

Det er interessant fordi det afspejler både en personlig holdning men også en samfundsmæssig<br />

holdning. Mens vi samfundsmæssigt har bekæmpet de stereotypiske billeder af gamle mennesker og<br />

alderd<strong>om</strong>, virker det s<strong>om</strong> <strong>om</strong> de stereotypiske billeder af og holdninger til bedstefædre trives. Det<br />

60


var i hvert fald frygten for at blive opfattet s<strong>om</strong> gammel, der påvirkede Niels, da han fik at vide han<br />

skulle blive bedstefar.<br />

”Jamen, jeg var ikke klar til at blive bedstefar. Ikke klar til at blive gammel......Forstår du, det var<br />

ikke det at være bedstefar s<strong>om</strong> sådan, men det var <strong>den</strong> kendsgerning, at jeg nu var gammel for<br />

fan<strong>den</strong>…” (Nr. 3, Niels, 52 år)<br />

Meget af <strong>den</strong> eksisterende forskning <strong>om</strong>kring bedsteforældrene vedrører bedstemødrene.<br />

Bedstefædrene har været usynlige i <strong>den</strong>ne forskning – i bedste fald har de optrådte i skyggen af<br />

deres ægtefæller. Men det er klart i <strong>den</strong> danske sammenhæng, at bedstefædre har en selvstændig<br />

i<strong>den</strong>titet og en selvstændig <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> bedstefædre – deres nye <strong>rolle</strong> og i<strong>den</strong>titet k<strong>om</strong>mer ikke<br />

igennem bedstemødrene. Men der kan være aktiviteter, s<strong>om</strong> de overlader til bedstemødrene<br />

” Vi har lige haft de to piger på 9 og 6 hos os, og der var de en tur i byen med min kone at handle.<br />

Og det må jeg indrømme, det er ikke mig...” (Nr. 59, Hans, 66 år)<br />

Materialet er interessant både for så vidt angår <strong>bedstefædrenes</strong> <strong>rolle</strong> i <strong>den</strong> moderne familie i<br />

Danmark, men det giver samtidigt et spæn<strong>den</strong>de indblik i <strong>den</strong> moderne familie og <strong>den</strong>s mange<br />

konstellationer og hvordan bedsteforældrenes <strong>rolle</strong> næsten fremtræder s<strong>om</strong> en konstant – de er der,<br />

de støtter, de tager ikke sider i forhold til børnebørnene. I materialet er der <strong>den</strong> traditionelle familie<br />

u<strong>den</strong> enlige mødre eller skilte børn; og der er <strong>den</strong> moderne familie med enlige mødre og skilte børn<br />

og gift-igen børn. Familier med mine børn, dine børn og vores børn i alle mulige sammensætninger.<br />

Og i dem alle står bedsteforældrene klar til at støtte. De forsøger at overk<strong>om</strong>me de vanskeligheder<br />

der kan være - både fysiske og følelsesmæssige. Er der store afstande, udnytter de ti<strong>den</strong> sammen<br />

med børnebørnene optimalt og så ofte s<strong>om</strong> muligt. Er der følelsesmæssige forhold (f.eks. skilte<br />

børn), forsøger de at udfylde <strong>rolle</strong>n s<strong>om</strong> bedsteforældre alligevel, selv<strong>om</strong> det ikke altid lykkes.<br />

Ti<strong>den</strong> er noget der nævnes af stort set alle de interviewede bedstefædre. Ti<strong>den</strong> er det de har meget<br />

af, og det er en vigtig dimension i deres <strong>rolle</strong> s<strong>om</strong> bedstefar. De har ti<strong>den</strong> til børnebørnene. Det er<br />

tid, s<strong>om</strong> børnebørnenes forældre ikke har. Og mere slående fra historierne er, at det er tid de ikke<br />

selv havde til deres egne børn. Og det fortryder de på <strong>den</strong> ene side i forholds til deres børn, men de<br />

elsker det på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side i forhold til deres børnebørn.<br />

61


Livet s<strong>om</strong> bedstefar – sådan s<strong>om</strong> vi har kunnet læse det i interviewmaterialet – er spæn<strong>den</strong>de,<br />

givende og fyldt med følelser og glæde, dog også med frustrationer en gang imellem.<br />

Lad os give det sidste ord til XXX Eddie Pedersen / hans Jøregn Jensen<br />

”.....jeg kan skumme flø<strong>den</strong>.....” ”...det er livets dessert...”<br />

62


7. Bibliografi<br />

Arthur Sue, Dawn Snape and Geoff Dench. 2003. “The Moral Econ<strong>om</strong>y of Grandparenting.”<br />

Generations Review 13(2):10-12.<br />

Attias-Donfut, Claudine and Martine Segalen. 2002. “The Construction of Grandparenthood.”<br />

Current Sociology 50(2): 281-294.<br />

Baranowski Mark, D. 1985 “Men as Grandfathers.” Pp. 217-238 in Dimensions of Fatherhood,<br />

edited by Shirley M. Hanson and Frederick W. Bozett. Beverley Hills, CA: Sage.<br />

Bengtson, Verne. 1985. “Diversity and Symbolism in Grandparental Roles.” Pp. 11-25 in<br />

Grandparenthood, edited by Verne L. Bengtson & Joan. F. Robertson. Beverly Hills, CA: Sage.<br />

Bengtson, Verne and Joan F. Robertson. Eds. 1985. Grandparenthood. Beverley Hills, CA: Sage.<br />

Blaakilde AL 2002 Bedstemoder<strong>rolle</strong>r, hamsterkinder og kalkunhager - nej tak. I:<br />

Teknologidebat, nr. 4.pp. 10-11.<br />

Blaakilde AL 2006 It´s just a story I´m telling you; I haven´t experienced it myself. A<br />

grandmother´s narratives and experiences. I: Narrating, Doing, Experiencing: Nordic Folkloristic<br />

Perspectives. Ed. by Annikki Kaivola-Bregenhøj, Barbro Klein & Ulf Palmenfelt. Studia Fennica,<br />

Folkloristica, Finland. pp. 158-182.<br />

Cherlin, Andrew and Frank F. Ferstenberg. 1985. “Styles and Strategies of Grandparenting.” Pp.<br />

97-116 in Grandparenthood, edited by Verne L. Bengtson & Joan. F. Robertson. Beverly Hills,<br />

CA: Sage.<br />

Connell, R. W. 2005. Masculinities. Berkeley and Los Angeles: University of California.<br />

Crawford, Marian. 1981. “Not Disengaged: Grandparents in Literature and<br />

Reality: An Empirical Study in Role Satisfaction.” Sociological Review 29: 499-519.<br />

Cunningham-Burley, Sarah. 1984. “‘We don’t talk about it…’ Issues of Gender and Method in the<br />

Portrayal of Grandfatherhood.” Sociology 18 (3): 325-338.<br />

Davidson Kate, T<strong>om</strong> Daly and Sara Arber. 2003a. “Older Men, Social Integration and<br />

Organisational Activities.” Social Policy and Society 2 (2): 81-89.<br />

-----. 2003b. “Exploring the Social Worlds of Older Men.” Pp. 168-185 in Gender and Ageing:<br />

Changing Roles and Relationships, edited by Sara Arber, Kate Davidson and Jay Ginn.<br />

Buckingham: Open University Press.<br />

Dench, Geoff and Jim Ogg. 2002. Grandparenting in Britain: A Baseline Study. London: Institute<br />

of C<strong>om</strong>munity Studies.<br />

Dench George, Jim Ogg and Katarina Th<strong>om</strong>pson. 1999. “The Role of Grandparents.” Pp. 135-156<br />

in British Social Attitudes: the 16 th Report, edited by Roger Jowell, John Curtice, Alison Park and<br />

Katarina Th<strong>om</strong>pson. Ashgate Publishing Ltd.<br />

Drew LM and Smith PK 1999: The impact of parental separation/divorce on grandparentgrandchild<br />

relationships, International Journal of Aging and Human Development, 48, pp.191-215.<br />

Fuller-Th<strong>om</strong>pson Esme, Meredith Minkler and Diane Driver. 1997. “A Profile of Grandparents<br />

Raising Grandchildren in the US.” The Gerontologist 37(3): 406-411.<br />

Gauthier, Anne. 2002. “The Role of Grandparents.” Current Sociology 50 (2): 295-307.<br />

Hagestad, Gunhild O.. 1985. “Continuity and Connectedness.” Pp. 31-48 in Grandparenthood,<br />

edited by Verne L. Bengtson and Joan. F. Robertson. Beverly Hills, CA: Sage.<br />

Hagestad, Gunhild O.. 1986. The family: W<strong>om</strong>en and grandparents as kin-keepers. In A. Pifer &<br />

L.Bronte (Eds.), Our ageing society: Paradox and pr<strong>om</strong>ise (pp. 141 -161), New York:<br />

W.W.Norton.<br />

Harper, Sarah. 2003. “Changing Families as European Societies Age.” European Journal of<br />

Sociology 44(2): 155-184.<br />

Harper, Sarah. 2005. “Grandparenthood.” Pp. 422-428 in Cambridge Handbook of Age and Ageing,<br />

edited by Verne L. Bengtson and Malcolm L. Johnson. Cambridge: Cambridge University Press.<br />

63


Harper, Sarah. 2006. Ageing Societies, London: Hodder Arnold.<br />

Harper, Sarah and Iva Ruicheva. 2004. Role and Relationships in Contemporary Grandparenting.<br />

Oxford Institute of Ageing Working Paper: University of Oxford.<br />

Harper Sarah, Teresa Smith, Zohar Lechtman, Iva Ruicheva and Hannah Zeilig. 2004.<br />

Grandmother Care in Lone Parent Families, Research Report. Oxford Institute of Ageing:<br />

University of Oxford.<br />

Harwood, J., Hewstone, M., Paolini, S., & Voci, A. (2005) Grandparent-grandchild contact and<br />

attitudes towards older adults: Moderator and mediator effects. Personality and Social Psychology<br />

Bulletin, 31, pp. 393-406.<br />

Kaufman, Gayle and Glen H. Elder Jr. 2003. “Grandparenting and Age i<strong>den</strong>tity.” Journal of Aging<br />

Studies 17 (3): 269-282.<br />

Kivett, Vira R. 1985. “Grandfathers and Grandchildren: Patterns of Association, Helping and<br />

Psychological Closeness.” Family Relations 34: 565-571.<br />

-----. 1991. “Centrality of the Grandfather Role among Rural Black and White Men.” Journal of<br />

Gerontology 46 (5):250-258.<br />

Kornhaber, Arthur. 1996. Contemporary Grandparenting. Thousand Oaks: Sage Publications.<br />

Kornhaber, A. & Woodward, K. (1997) Grandparents/grandchildren: The vital connection,<br />

Piscataway, NJ: Transaction Publishers.<br />

Leeson G.W. (2001) The Demographics of Ageing in the Nordic Countries, Danish Dental Journal,<br />

Vol.105 (1), pp. 4-10.<br />

Leeson G.W. (2002) The Changing Face of the Population of Europe, Working Paper no. 2,<br />

Nordregio, Stockholm.<br />

Leeson G.W. (2005) Danish Longitudinal Future Study – 3 rd phase results: Vol. IV Social and<br />

familial networks, (243 pp. in Danish), DaneAge, Copenhagen, 2005.<br />

Leeson GW 2005a: Changing Patterns of Contact with and Attitudes to the Family in Denmark,<br />

Journal of Intergenerational Relationships, Vol. 3 (3), pp. 25-45.<br />

Leeson, G.W. (2006) Attitudes to Ageing and Old Age – the Danish Longitudinal Future Study (73<br />

pp.), DaneAge, Copenhagen.<br />

Leeson, G.W. (2009) The Myth of Welfarism Crowding Out Family in Old Age: the Danish<br />

experience, Hallym International Journal of Aging, Vol. 11 (1), pp. 33-47, 2009.<br />

Leeson, G.W. & Harper, S. (2008) S<strong>om</strong>e descriptive findings fr<strong>om</strong> the Global Ageing Survey<br />

(GLAS) – Investing in later life, Research report 108, Oxford Institute of Ageing, University of<br />

Ageing, Oxford.<br />

Leeson, G.W. & Harper, S. (2007) The Global Ageing Survey (GLAS) - Ageing and later life,<br />

United Kingd<strong>om</strong> and Europe, Research report 107, Oxford Institute of Ageing, University of<br />

Ageing, Oxford.<br />

Leeson, G.W. & Harper, S. (2006) The Global Ageing Survey (GLAS) – Attitudes to ageing and<br />

later life, Research report 106, Oxford Institute of Ageing, University of Ageing, Oxford.<br />

Mann, R., & Leeson, G.W. (2010) Grandfathers in contemporary families in Britian: Evi<strong>den</strong>ce fr<strong>om</strong><br />

qualitative research, Journal of Intergenrational Rrelationshiops, Vol. 8, No. 3, pp. 234-248.<br />

Marsh, Catherine and Sara Arber. 1992. “Research on Families and Households in Modern Britain:<br />

An Introductory Essay.” Pp. 1-25 in Families and Households: Divisions and Change, edited by<br />

Catherine Marsh & Sara Arber. London: Macmillan.<br />

McKay S 2002: Low/moderate-inc<strong>om</strong>e families in Britain; Work, Working Families Tax Credit and<br />

childcare in 2000, Department for Work and Pensions and the Inland Revenue, London.<br />

Morgan, David. 1992. Discovering Men. London: Routledge.<br />

Neugarten Bernice L. and Karol K. Weinstein. 1964. “The Changing American Grandparent.”<br />

Journal of Marriage and the Family 26: 199-204.<br />

64


Parsons, Talcott and Robert F. Bales. 1956. Family, Socialization and Interaction Process. London:<br />

Routledge and Kegan Paul.<br />

Radin N, Oyserman D et al. 1991: Grandfathers, teen mothers and children under two. In: Smith PK<br />

(ed.), The Psychology of Grandparenthood, An International Perspective, London, Routledge.<br />

Roberto, Karen A., Katherine R. Allen and Rosemary Blieszner. 2001. “Grandfathers’ Perceptions<br />

and Expectations of Relationships With Their Adult Grandchildren.” Journal of Family Issues 22<br />

(4): 407-426.<br />

Roberto, Karen A. and Johanna Stroes. 1992. “Children and Grandparents: Roles, influences, and<br />

relationships.” International Journal of Aging and Human Development 34 (3): 227-239.<br />

Roberto, Karen A. and Johanna Stroes. 1995. “Grandchildren and Grandparents: Roles, influences,<br />

and relationships.” In J.Hendricks (Ed.), The ties of later life (pp. 141-153), New York: Baywood.<br />

Russell, Greg. 1986. “Grandfathers: Making up for Lost Opportunities.” Pp. 230-260 in Men in<br />

Families, edited by Robert A. Lewis and Robert E. Salt. Beverly Hills, CA: Sage.<br />

Scraton, Sheila and Samantha Holland. 2006. “Grandfatherhood and Leisure.” Leisure Studies 25<br />

(2): 233-250.<br />

Silverstein, M., & Marenco, A. (2001) How Americans enact the grandparent role across the family<br />

life course, Journal of Family Issues, 22, pp. 493-522.<br />

Szinovacz, Maximiliane E. 1998. Ed. Handbook on Grandparenthood. London: Greenwood Press.<br />

Waldrop, Deborah P., Joseph A. Weber, Shondel L. Herald, Julie Pruett, Kathy Cooper, Kevin<br />

Juozapavicius. 1999. “Wisd<strong>om</strong> and Life Experiences: How Grandfathers Mentor Their<br />

Grandchildren.” Journal of Aging and I<strong>den</strong>tity 4 (1): 33-46.<br />

Th<strong>om</strong>pson Paul, Catherine Itzin and Michelle Abendstern. 1990. I Don’t Feel Old: The Experiences<br />

of Later Life. Oxford: Oxford University Press.<br />

Wheelock, Jane and Katherine Jones. 2002. “Grandparents are the next best thing: Informal Child<br />

Care for Working Parents in Urban Britain.” Journal of Social Policy 31 (3): 441-463.<br />

Zeilig, Hanne and Sarah Harper 2000. Locating Grandparents, Oxford Centre on Population<br />

Ageing, Unibversity of Oxford, Working Paper WP3/00.<br />

Mann & Leeson 2010. JIR.<br />

65


Bilag I. Spørgeguide<br />

66

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!