Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
‘Jeg er formand for<br />
en glædespatrulje’<br />
Musikeren<br />
LARS LILHOLT<br />
JUNI 2006
KALD<br />
HAM ALT<br />
– BARE<br />
IKKE<br />
PIVSKID<br />
Lars Lilholt er som selleri. Enten kan man<br />
virkelig godt lide ham, eller også kan man<br />
ikke fordrage ham. Få musikere har som<br />
han formået at splitte nationen.<br />
– Det er fandeme dejligt, at der er nogen,<br />
der ikke kan holde mig ud, siger han<br />
TEKST JENS VILSTRUP<br />
FOTO PER MORTEN ABRAHAMSEN<br />
18 Ud & Se Januar 2006
’Lars Lilholt Bands problem i dansk rockmusik<br />
er, at der er en masse københavner-snobberi,<br />
som er ret ulækkert. Som amerikaner støder<br />
den form for snobberi mig. Det svarer til den<br />
samme form for snobberi, som mange folk har<br />
over for countrymusik. Det giver mig ofte<br />
kvalme. Lars Lilholt Band er for mig at se det<br />
eneste ægte country-orkester, som vi har i<br />
Danmark.’<br />
BILLY CROSS I BERTIL NORDAHLS BIOGRAFI ’LILHOLT:<br />
BOGEN OM LARS LILHOLT BAND’.
Stik mig en ølkasse og en guitar og 100<br />
mennesker, der vil underholdes, så skal<br />
jeg sgu nok underholde dem.<br />
Et godt stykke uden for Silkeborg, ad smalle, snoede veje<br />
fyldt med morgenfugtigt traktormudder og endelig ned langs<br />
en grusvej, ligger et stort, rødt bindingsværkshus lige ned til<br />
Gu-denåen. På gårdspladsen står en stor schæferhund og fortæller,<br />
at der er kommet fremmede, som gæster hedder på godt<br />
jysk. Hundens ivrige gøen flænser den stille landluft og giver<br />
ekko i det midtjyske søhøjlands skovklædte bakker. En hestesko<br />
hænger som den skal over husets indgangsdør, og lidt efter bliver<br />
døren langsomt åbnet. En spinkel, midaldrende mand med<br />
ørering og lange, grå skægstubbe i sit livserfarne ansigt sjosker<br />
stille ud i sine gummistøvler og klapper beroligende hunden.<br />
Lars Lilholt hedder den 53-årige mand, og som han står dér<br />
med sin hund foran sit hus og taler med sin rolige, sænkede<br />
stemme, udstråler han en balance, der gør det svært at forstå,<br />
hvorfor så mange mennesker føler sig så ramt af ham. For uanset<br />
hvad man mener om ham, hans musik og nummeret ’Kald<br />
det kærlighed’, er han et menneske, der formår at fremkalde følelser<br />
i folk. Et menneske, det åbenbart er svært at være ligeglad<br />
med.<br />
På den ene side har Lilholt-haderne grupperet sig, de kan ikke<br />
udstå, hvad de opfatter som hans påståelige provinsialisme,<br />
hans skideirriterende tilgængelighed, hans jubelidiotiske publikum<br />
og hans ulidelige insisteren på begejstring. For denne<br />
gruppe er Lars Lilholt med sin forførende folkelighed simpelthen<br />
en torn i øjet på den ukrænkelige, moderne individualitet,<br />
og derfor må og skal han fordømmes.<br />
På den anden side står de tusinder og atter tusinder af danskere,<br />
der sommer efter sommer elsker at gå til Lars Lilholt Bands<br />
utallige udsolgte koncerter overalt i landet. Og som køber Lars<br />
Lilholt-nøgleholdere, -kuglepenne, -musemåtter, -lommelygter,<br />
-svedbånd eller -fodboldtrøjer via bandets hjemmeside. Danske-<br />
re, som elsker den energi, der for dem er synonym med navnet<br />
Lars Lilholt, og som køber hans album i et omfang, så han gennem<br />
årene er blevet et af dansk musiks suverænt bedst sælgende<br />
navne med over 1,6 millioner solgte cd’er. Denne gruppe består<br />
af danskere, der downloader ’Kald det kærlighed’ som ringetone<br />
til deres mobiltelefoner, af danskere, der søger efter nummeret<br />
på internettet i en grad, så det ifølge Dansk Musikbiblioteksforening<br />
er det mest eftersøgte, af præster, der bruger nummeret<br />
som udgangspunkt for deres prædikener og af sølvbryllupsmusikere,<br />
der ligesom samtlige karaokemaskinefabrikanter<br />
har nummeret som en absolut nødvendig del af repertoiret.<br />
Og så består den også af danskere, der virkelig nærlæser Lars<br />
Lilholts sangtekster som fx professor i teologi Jacob Wolf, der<br />
med udgangspunkt i Lars Lilholts 35-årige karriere og langt<br />
over 200 sange har udgivet bogen ’Hvor kommer sangene fra?’<br />
om troubadourens tekstunivers.<br />
– Jeg blev sgu så rørt af den bog, siger Lars Lilholt, der efter at<br />
han har vist rundt på sin grund, og efter at han og konen Ninna<br />
har budt indenfor på kaffe og skimmelost, har skiftet gummistøvlerne<br />
ud med et par klassiske gul- og brunternede hjemmesutter.<br />
Vokset op med musik<br />
– Da jeg fik at vide, at Jacob Wolf ville skrive den bog, tænkte<br />
jeg ’Åh, nej, skal jeg nu rakkes ned?’ Jeg er blevet rakket ned så<br />
mange gange. Men bogen viste sig slet ikke at være udtryk for<br />
den gængse kritik. Manden har levet med og interesseret sig for<br />
mine sange i mange år. Bogen er en meddigtning, og jeg fik faktisk<br />
tårer i øjnene, da jeg læste den. Jeg blev inspireret og fik<br />
lyst til at skrive videre. Og så betragter han min produktion som<br />
et samlet værk, og det har jeg aldrig selv gjort. Jeg begyndte at 5<br />
Ud & Se Juni 2006<br />
21
Mit liv er en stor overspringshandling.<br />
skrive sange, da jeg var 15 år, men det er altid noget, jeg bare<br />
har lavet, indtil jeg blev voksen og skulle have et rigtigt arbejde.<br />
Sangene er altid udsprunget af en eller anden form for kaos, og<br />
derfor har jeg aldrig set på dem som et værk. Jeg har bare lavet<br />
dem, fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg har ikke engang valgt<br />
at leve af musik, det er bare blevet sådan. Mit liv er en stor overspringshandling.<br />
Hvordan kom du i gang med musikken?<br />
– Jeg er vokset op med den. Min far var musiker, det havde<br />
min farbror også været, og så havde min bedstefar Aalborgs<br />
største danseskole. Det var vel derfor, jeg kom i gang med det.<br />
Min far spiller stadigvæk, selvom han er 83. Han er med i sådan<br />
et pensionistorkester, der fire gange om ugen tager ud og spiller<br />
dansemusik. Jeg gik til blokfløjte, da jeg var tre-fire år gammel<br />
og boede i Herlev, og i Aalborg gik jeg til klaver som otteårig,<br />
men det stak jeg nu af fra. Som 11-årig begyndte jeg at spille<br />
22 22 Ud & Se Juni 2006<br />
guitar og lavede et band sammen med min dengang niårige lillebror<br />
Kristian, der indtil for nylig også spillede i Lars Lilholt<br />
Band. Jeg spillede guitar og var Peter Belli, og vi optrådte rundt<br />
om i den boligforening, vi boede i. Og så blev jeg grebet af det<br />
og begyndte at få ordentlig undervisning.<br />
Du har ikke boet i Jylland altid?<br />
– Nej, jeg er født på Nørrebro og boede i Herlev, til jeg var syv<br />
år, men så flyttede vi til Nordjylland. Fire unger og to forældre i<br />
et rækkehus på 80 kvadratmeter. Jeg kan huske, jeg stod i en<br />
kælderskakt, og der var 20 børn fra området, der gloede på os.<br />
Da jeg åbnede munden for at sige noget, skreg de af grin. Jeg<br />
snakkede jo københavnsk og sagde cikel i stedet for cykel. Så<br />
skyndte jeg mig at lave mit sprog om, og i løbet af en uge sagde<br />
jeg moaaah, do og skie som de andre børn. Vi flyttede til Aalborg,<br />
fordi min far fik arbejde som bratschist i Aalborg Byorkester.
Lars Lilholt Band varmede op til sommerens<br />
Danmarksturné på Samsø, hvor disse billeder er<br />
taget. Om dagen øvede bandet i Café Ofelia, der<br />
er opkaldt efter en af Lars Lilholts sange. Om<br />
aftenen spillede bandet for de lokale cafégæster.<br />
Blev du tvunget til at spille musik af dine forældre?<br />
– Nej. Aldrig. Og det er mine søskende heller ikke blevet.<br />
Men vi fik opbakning til at spille, og mine søskende gik også i<br />
noget, der hed Aalborg Musikbørnehave. Det eneste, jeg blev<br />
tvunget til, var at gå til dans på min bedstefars danseskole. Jeg<br />
var platfodet, havde dårlig holdning og dansede ad helvede til.<br />
Men det skulle man. Jeg var kun med til én konkurrence, hvor<br />
jeg dansede med en, der hed Lis, som var kæmpestor, og jeg<br />
kunne sådan lige have næsen inde i hendes armhule, hvor hendes<br />
behåring var begyndt. Jeg endte som nummer allersidst i<br />
den dårligste pulje, og den eneste, der synes, at det var godt,<br />
det var min mor. Ellers blev der ikke snakket om det. Jeg havde<br />
dog to gode år, hvor jeg dansede med dyrlægens datter, men så<br />
byttede jeg hende væk for nogle salmiakstænger til én, der hed<br />
Henrik. Det var dumt.<br />
Jeg fik først lov til at stoppe, da min bedstefar døde. Men<br />
5<br />
OM LARS LILHOLT<br />
Født i København i 1953 som den ældste<br />
af i alt fire søskende. Lige efter Lars kommer<br />
søsteren Mette, der arbejder som sygeplejerske<br />
i Aalborg. Derudover er der<br />
Kristian og Tine Lilholt, der i årevis har<br />
været en del af Lars Lilholt Band. Sidste år<br />
besluttede Kristian Lilholt dog at gå solo,<br />
mens Tine stadig er med i bandet.<br />
Flyttede som syvårig til Aalborg og blev<br />
som teenager voldsomt inspireret af Kinks,<br />
Bob Dylan og Rolling Stones. Spillede første<br />
gang offentligt for penge til en nordjysk<br />
høstfest i 1972. Spillede fløjte, klaver<br />
og guitar og var et stort talent som violinist.<br />
Kom som 19-årig i lære hos spillemanden<br />
Otto Trads. Var i 1973 med til at<br />
danne gruppen Kræn Bysteds. Var efter<br />
eget udsagn upolitisk hippie i 1970erne,<br />
men blev dog uddannet som folkeskolelærer<br />
på Tvinds Nødvendige Seminarium.<br />
I 1982 blev Kræn Bysteds opløst, og Lars<br />
Lilholt svor, at næste gang han skulle lave<br />
et band, skulle det have hans eget navn.<br />
Og efterhånden blev Lars Lilholt-institutionen<br />
skabt. Turnerede i starten af 1990erne<br />
med kollegerne Johnny Madsen og Allan<br />
Olsen i Dalton-trioen. Har i sine 35 år som<br />
sangskriver skrevet langt over 200 sange.<br />
Deriblandt ’Kald det kærlighed’, der er blevet<br />
en del af den danske kulturkanon.<br />
Nummeret kom første gang på plade – på<br />
B-siden vel at mærke – i 1986.<br />
Har udgivet 18 album, solgt over 1,6 millioner<br />
plader og har landets nok mest trofaste<br />
og største livepublikum.<br />
Lars Lilholt blev i år 2004 og 2006 tildelt<br />
prisen som årets sangskriver ved Danish<br />
Music Awards Folk i Tønder.<br />
Bor i dag ved Silkeborg sammen med konen<br />
Ninna, med hvem han har børnene Luka<br />
på 11 og Sofus på otte år. Fra et tidligere<br />
ægteskab har han datteren Lærke på<br />
23 år.<br />
Ud & Se Juni 2006<br />
23
dansen betød, at der også dér var musik i min opvækst. Og jeg<br />
har stadig betingede reflekser af det. Hvis jeg får varme, nybagte<br />
boller med smeltet smør og spegepølse, kommer der automatisk<br />
Mozart ind i mine ører. Hver onsdag havde min far fremmede,<br />
han spillede bratsch, og så kom der to violiner og en cello<br />
og besøgte ham. Inden man gik i seng, fik man en varm bolle,<br />
som mor havde bagt, med smeltet smør og spegepølse, og så<br />
kunne jeg sidde og høre dem spille Mozart.<br />
Sangene kommer dumpende<br />
Bruger du sådanne minder, når du skriver dine sange?<br />
– Jamen, jeg bruger alle mulige oplevelser, når jeg skriver de<br />
der sange. Men det er noget mærkeligt noget, for jeg ved ikke<br />
rigtigt, hvorfor jeg skriver dem. De her mærkelige, små sange<br />
kommer dumpende, og så sender jeg dem ud i verden. Og nogle<br />
af dem kan flyve og vender tilbage til mig selv og bliver en del<br />
af en erkendelse, mens andre falder tungt til jorden og ligger<br />
derude og bliver kørt over af en lastbil. Men når man har skrevet<br />
sange i så mange år, som jeg har gjort, så skriver man sig<br />
selv. Jeg har brugt 25 år på at prøve at lyde som Lars Lilholt, og<br />
jeg kommer tættere og tættere på.<br />
Hvad mener du med det?<br />
– Det er et spørgsmål om at blive mere og mere ærlig i udtrykket.<br />
Det er noget med at skære pjat væk, skære overspringshandlingerne<br />
væk, gå ind til benet og sige ’Prøv at være åben,<br />
prøv at tage paraderne ned’. Og jeg synes, jeg er blevet bedre og<br />
bedre til bare at være mig selv.<br />
Kan du i dag stå inde for alle dine sange?<br />
– Fuldstændig. Jeg spiller stadig noget af det første, jeg lavede.<br />
Dengang lød jeg som en spejderdreng, og havde jeg produceret<br />
mig selv, som den jeg er i dag, så havde jeg sagt ’Slap nu<br />
af. Gør noget andet.’ Men sådan var det ikke. Jeg har gjort,<br />
hvad jeg kunne. Med en stor enfoldig glæde. Og derfor står jeg<br />
fuldt og helt inde for det, jeg har lavet. Jeg kan godt more mig<br />
Jeg har brugt 25 år på at prøve at lyde<br />
som Lars Lilholt, og jeg kommer tættere<br />
og tættere på.<br />
Lars Lilholt købte sin sorte guitar, en<br />
akustisk Martin D-42JC kaldet Johnny<br />
Cash signature model, for seks år siden.<br />
Der er kun lavet 80 stykker af<br />
modellen, selv om der var planlagt<br />
200. Guitarerne er bygget efter Johnny<br />
Cashs egne ønsker og bærer alle hans<br />
personlige signatur. Lars Lilholt ejer<br />
så vidt vides det eneste eksemplar i<br />
Danmark.<br />
5
1954: Lars Lilholt et år gammel<br />
i vinduet i sin farfars<br />
sommerhus.<br />
over, hvordan det lød engang, men du får mig aldrig til at sige,<br />
at jeg ikke gjorde mit bedste, og at det ikke er fedt. For det kan<br />
ikke være anderledes, end det er. Jeg har ikke nogen karriere,<br />
jeg har et liv, og mine sange er en del af det liv. Tag nu den første<br />
sang, jeg skrev som 15-årig. Det var en Donovan-agtig melodi<br />
og så en enfoldig tekst om en klunser. Dén sang, som jeg<br />
skrev tilbage i 1968, den endte med at komme med på pladen<br />
’Nefertiti’ fra 2003 som nummeret ’Banjo Joe’.<br />
Lars Lilholt rejser sig, går forbi den store ophængte boksebold<br />
midt i den store bondestue og hen til klaveret, der står i et hjørne.<br />
Stående spiller han sit livs allerførste nummer, og med den<br />
særlige messende stemme synger han dét omkvæd, han skrev<br />
som 15-årig: ’Han solgte dat, han solgte dit, han solgte ragelse,<br />
han solgte shit.’<br />
Lidt efter spiller han nummeret ’Banjo Joe’ og synger det nye<br />
omkvæd til den gamle sang: ’Han spiller dat, han spiller dit, han<br />
spiller blændende, han spiller skidt. Og jeg er din og du er min,<br />
lyder banjokendingsmelodien.’<br />
Da han sætter sig ved bordet, går det op for ham, at han har<br />
fået gåsehud. Han rækker sin ene arm frem og siger:<br />
– Det er dét, det handler om.<br />
Hvad er det, du føler, når du ligefrem får gåsehud af det?<br />
– Det, der skete, var, at jeg i et splitsekund blev 15 år igen.<br />
Bare i et lille bitte sekund. Jeg følte en eller anden sammenhæng,<br />
og så følte jeg sorg over, at livet, det stopper. Jeg var udødelig,<br />
da jeg var 15, og det er jeg ikke nu. Jeg tror, det var det,<br />
der fik mig til at få gåsehud. Det var et af de øjeblikke, der har<br />
evigheden i sig. Ja, det var det. Og det er vel ikke så dårligt.<br />
Dårlige anmeldelser<br />
Er det et pres at have skrevet en sang som ’Kald det kærlighed’?<br />
– Nej, det er et forkert ord. Man skal vælge at give det fri og sige<br />
til sig selv ’Hold kæft, hvor var jeg heldig. Hvor har den sang<br />
åbnet mange døre. Og givet mange muligheder’. Nu lever den<br />
sang jo sit helt eget liv. Jeg er jo bare en af dem, der synger den.<br />
26 Ud & Se Juni 2006<br />
1960 eller 1961: Syv eller otte år gammel<br />
med fodboldspilleren Harald Nielsen som<br />
det store forbillede.<br />
1970 eller 1971: 17-18 år gammel i<br />
gang med en Steppeulvene-sang.<br />
Betyder det noget for dig, at ’Kald det kærlighed’ er en del af kulturkanonen?<br />
– Ja, jeg elsker ros. Og skal noget af det, jeg har lavet, udødeliggøres,<br />
så er det den sang. Den vil måske leve 50 år mere.<br />
Ser du det som ros fra et kulturparnas, du gennem årene måske<br />
ikke har fået så megen ros af?<br />
– Nej, det har jeg måske ikke. Men jeg har nu altid sagt, at det<br />
hele skal afgøres uden for banen. Stik mig en ølkasse og en guitar<br />
og 100 mennesker, der vil underholdes, så skal jeg sgu nok<br />
underholde dem. Men jeg har da fået masser af dårlige anmeldelser.<br />
Og nogle af dem er også rigtige nok. Nogle gange får jeg<br />
noget at vide, som er værd at tænke over. Men de anmeldelser,<br />
der bare kører på fordomme, dem ryster jeg af mig, som en<br />
hund ryster vand af sig.<br />
Stikker det ikke i dig nedenunder?<br />
– Det har det gjort førhen. Men jeg har lært mig selv, at sådan<br />
er det også. Og nu har jeg så prøvet det så mange gange. Det<br />
kan godt være, jeg stadigvæk bliver lidt såret, men jeg er i stand<br />
til at lukke af for det så hurtigt, at jeg ikke engang registrerer<br />
det.<br />
Hvad er det for fordomme?<br />
– Jamen, det kan du da fortælle mig, du har dem sikkert selv.<br />
Jeg har ikke nogle fordomme om Lars Lilholt, jeg er kommet<br />
dertil, at jeg holder meget af ham. Alle hans fejl og mangler og<br />
selviskhed til trods. Jeg holder meget mere af mig selv, end da<br />
jeg var 20. Der er jo én, der skal være Lars Lilholt, og det har jeg<br />
så valgt at tage på mig.<br />
Er der en, der behøver være det?<br />
– Det ved jeg ikke. Det er jo bare snak. Nej, det er nemmere at<br />
sige, at der er én, der skal være Kim Larsen. For i hver en generation<br />
er der en, der bærer den melodi, der hører den generation<br />
til, og det synes jeg faktisk, han har gjort – og gør. Hvad<br />
min rolle er, det kan jeg ikke lige se. Det kan man først, når jeg<br />
er færdig. Men jeg er formand for en glædespatrulje – det er noget,<br />
Johnny Madsen har sagt – og det er dejligt at være det.<br />
5
Det eneste, jeg blev tvunget til, var at gå<br />
til dans på min bedstefars danseskole.<br />
Kan du give et billede af en typisk Lilholt-koncertgænger?<br />
– Hvis du spørger Allan Olsen, så vil han svare, at Lars Lilholt<br />
Band har det grimmeste publikum i Danmark, og at publikum<br />
og orkester dermed svarer rigtigt godt til hinanden. Men svaret<br />
er nej, det kan jeg ikke. Ikke når en af dem er en professor i teologi,<br />
og jeg samtidig er et stort hit på Sølundfestivalen for udviklingshæmmede<br />
og også hvert år spiller for Prins Joachim på<br />
Schackenborg. Men folk er som regel lidt gladere, når jeg går<br />
ud, end da jeg kom ind. Om det så er, fordi jeg forlader lokalet,<br />
skal jeg ikke kunne sige.<br />
VIND KONCERT-DVD’EN ’DE LYSE NÆTTERS ORKESTER’ MED LARS LILHOLT BAND<br />
Kan den glæde måske være et horn i siden på dem, der ikke kan<br />
lide dig og kalder dig frelst?<br />
– Er der nogen, der har et horn i siden på mig? Det tror jeg<br />
ikke. Jeg tror, der sker det, at når man har så meget succes,<br />
som jeg har, og har lavet en sang, som måske i virkeligheden er<br />
den mest kendte sang fra sidste halvdel af det forrige århundrede,<br />
så vil der nødvendigvis være mange, man rammer helt ved<br />
siden af. Fylder man meget, kaster man også meget skygge. Jeg<br />
synes fandeme, det er dejligt, at der er nogen, der ikke kan<br />
holde mig ud.<br />
Er det nu også rigtigt? Er det ikke noget, du bare siger?<br />
– Nej. Det er rigtigt. Jeg har levet med at være mig i mange år.<br />
I starten gik det mig på, hvis folk ikke kunne lide mig, men det<br />
gør det ikke mere. Når man stiller sig op foran så mange mennesker,<br />
så må man altså lære at acceptere, at der er nogen, der<br />
ikke kan holde det ud. Og som tænker deres, når de hører navnet<br />
Lars Lilholt. Så sent som i går aftes var Ninna og jeg ude for<br />
at se et show, og jeg kom til at sidde ved siden af nogle unge<br />
musikere, som lige skulle fortælle mig, hvad de mente om ’Kald<br />
det kærlighed’. Jeg møder ofte den der meget danske blanding<br />
af benovelse og ’du skal ikke tro, du er noget’.<br />
Mads Kastrup skrev følgende i Berlingske Tidende, da han anmeldte<br />
din cd, ’Den 7. dag’: ’Det er alt sammen meget velspillet og<br />
velmenende, men hvis man skulle have glemt det, bliver man her<br />
mindet om, hvorfor man flyttede fra Jylland. Lilholts plade er den 5<br />
Nu kan du opleve Lars Lilholt Bandet hjemme i stuen i form af koncert-dvd’en ’De lyse nætters<br />
orkester’. Sammen med DVD´en følger en dobbelt live-cd med over 30 af Lars Lilholts sange.<br />
KONKURRENCE<br />
Ud & Se udlodder 10 stk. af koncert-dvd´en ’De lyses nætters orkester´<br />
inklusiv en dobbelt live-cd. Svar på nedenstående<br />
spørgsmål:<br />
Hvornår udkom sangen ’Kald det kærlighed’ første gang?<br />
A. I 1996<br />
B. I 1986<br />
C. I 1976<br />
Skriv svaret, og send løsningen til Ud & Se, Postboks<br />
9004, 1022 København K i en kuvert mærket Lars Lilholt.<br />
Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. juli.<br />
Vinderne får direkte besked. Navnene kan ses på<br />
dsb.dk/udogse.<br />
Svar<br />
Navn<br />
Gade<br />
Postnummer By
Fylder man meget, kaster man også meget<br />
skygge. Jeg synes fandeme, det er dejligt, at<br />
der er nogen, der ikke kan holde mig ud.<br />
musikalske ækvivalent til det bekendtskab, man bare ikke orker<br />
at støde på i gågaden. Ham der er 50 år, Greenpeacemedlem og<br />
stadig har Jethro Tull som yndlingsband.’ Hvad tænker du, når<br />
du læser det?<br />
– Jamen, den anmeldelse handler jo kun om ham selv. Den<br />
handler ikke om mig. Eller om min musik. Sådan noget som<br />
det der, det ryster jeg af mig, for hvad fanden skal jeg bruge<br />
det til? Come on, mand, gå ind i det, hvis du ellers tør. Hvis<br />
han kom her og sad her, så ville han ikke skrive sådan, når han<br />
gik herfra. Jeg har tit oplevet, at folk har et eller andet billede<br />
af mig. De forventer måske Richard Ragnvald eller sådan noget.<br />
Og når de så hører min musik, går de dybt påvirkede derfra. Det<br />
er så provinsielt at skrive sådan. Hele den der afstandtagen er i<br />
virkeligheden så dybt provinsiel. Men jeg skal ikke brokke mig<br />
over det, for ude blandt dem, jeg spiller for, har jeg fået så megen<br />
anerkendelse, som man overhovedet kan få. Og der er ikke<br />
mange i det her land, der har prøvet det samme. Derfor gider jeg<br />
heller ikke fokusere så meget på det. Jeg vil ikke klynke. Hvis jeg<br />
var en pivskid, havde jeg ikke overlevet som musiker i 35 år.<br />
Men en stor del af det skyldes, at jeg har skrevet en sang, der<br />
er større end så mange andre. Og jeg ville da være en stor<br />
torsk, hvis jeg tog afstand fra det. Jeg kan jo se, at når jeg spiller<br />
den sang til koncerterne – og det gør jeg altid – så strømmer<br />
folk til ude fra periferien. Det er den eneste sang, jeg spiller<br />
hver gang. Og det er, fordi jeg ikke vil tage pis på publikum.<br />
Hvis du var blevet spurgt om, hvilken af dine over 200 sange du<br />
helst selv ville have kanoniseret, hvad havde du så svaret?<br />
– ’Kald det kærlighed’. For den har både de sproglige og de<br />
melodiske kvaliteter. Jeg synes, det er en god sang, som har en<br />
god gåde i sig. Og så er melodien bygget på renæssancemusik<br />
fra 1500-tallet og rammer ned i nogle nordeuropæiske rødder.<br />
Det er et lucky shot, og det skal man prise sig lykkelig over.<br />
Et sky menneske<br />
Og det gør han så, Lars Lilholt, der siger, at han inderst inde er<br />
et sky menneske. Et menneske, der trives bedst langs panelerne,<br />
og som faktisk føler det dybt unaturligt at skulle optræde.<br />
Men det er han til gengæld rigtig god til, og det er han med<br />
årene gået hen og blevet afhængig af. Som med så mange af sine<br />
andre følelser er han i stand til at spole livet tilbage og finde<br />
stedet, hvor han fik den idé første gang.<br />
30 Ud & Se Juni 2006<br />
– Som 15-årig havde jeg en drøm om at være musiker. Hold<br />
kæft, hvor kunne det være fedt at være sådan ligesom Bob Dylan.<br />
Og da jeg begyndte i 1. g i august 1969, var der sådan en<br />
musikaften. Og så sagde jeg, at jeg gerne ville synge en sang,<br />
jeg selv havde lavet. Og det gav applaus, for det var da modigt<br />
gjort af en ung dreng på 16 år sådan at stille sig op og udstille<br />
sin egen ufuldkommenhed. Det kræver stort mod, og det mod<br />
har jeg altid haft uden at vide det. Men dét sus, jeg fik den aften,<br />
har haft den konsekvens, at jeg sidder i dag og snakker<br />
med dig. Det er et sus, man kan sammenligne med, når man i<br />
fodbold rammer bolden helt rent, og den sætter sig lige i krydset.<br />
Når man laver sådan et spark, lige i det splitsekund, hvor<br />
det sker, så svarer det til dét, man oplever, når man spiller musik,<br />
og det kører rigtig godt.<br />
Har du optrådt i andre sammenhænge end musiske?<br />
– Nej, nej. Jeg er en meget tilbageholdende og egentlig også<br />
en meget genert person. I mange år, når jeg kom ind i et rum, så<br />
gik jeg langs med væggene. Jeg havde ikke lyst til at fylde noget.<br />
Men nogle gange må man tage det på sig og være Lars Lilholt.<br />
Altså, hvis jeg ikke stillede mig op og var Lars Lilholt, så<br />
ville det virke højrøvet. Forsøger man ikke at fylde noget, når<br />
folk siger ’Nå, nu kommer ham dér,’ så har det ofte den psykologiske<br />
virkning, at man kommer til at fylde dobbelt så meget.<br />
Hvis du ikke har lyst til at fylde noget, hvorfor er du så blevet<br />
’Lars Lilholt’?<br />
– Jeg har lavet en sang om det, der hedder ’Den lille mester<br />
Jakel’. Den handler om mig, der godt kan lide at lave historier,<br />
men som sidder nede i dukketeateret, og det eneste man kan se,<br />
er det, jeg har på hænderne. Som dreng havde jeg et dukketeater,<br />
og jeg kunne godt lide at skabe eventyrverdener.<br />
Er det, fordi du har været usikker på, om du var god nok?<br />
– Jamen, det er jo en banal og enkel tolkning, som ikke er forkert.<br />
Jeg har også spillet fodbold hele mit liv og gør det stadigvæk.<br />
Sidste år spillede jeg en hel sæson på et serie 6-hold som<br />
venstre back – som måske den eneste i serie 6, der skriver autografer.<br />
Som barn spillede jeg også fodbold, men jeg havde sgu<br />
ikke selvtilliden. Jeg blev bedst til fodbold, da jeg begyndte at<br />
spille oldboys. Og det har kun med selvtilliden at gøre, for jeg<br />
var meget god til fodbold som barn. Men nu blev det i stedet<br />
musikken, der gav mig et kick. Og havde du sagt til mig dengang,<br />
at jeg ville leve af det som 53-årig, så havde jeg sagt, at det