forside 2 - lilholt

Stik mig en ølkasse og en guitar og 100
mennesker, der vil underholdes, så skal
jeg sgu nok underholde dem.
Et godt stykke uden for Silkeborg, ad smalle, snoede veje
fyldt med morgenfugtigt traktormudder og endelig ned langs
en grusvej, ligger et stort, rødt bindingsværkshus lige ned til
Gu-denåen. På gårdspladsen står en stor schæferhund og fortæller,
at der er kommet fremmede, som gæster hedder på godt
jysk. Hundens ivrige gøen flænser den stille landluft og giver
ekko i det midtjyske søhøjlands skovklædte bakker. En hestesko
hænger som den skal over husets indgangsdør, og lidt efter bliver
døren langsomt åbnet. En spinkel, midaldrende mand med
ørering og lange, grå skægstubbe i sit livserfarne ansigt sjosker
stille ud i sine gummistøvler og klapper beroligende hunden.
Lars Lilholt hedder den 53-årige mand, og som han står dér
med sin hund foran sit hus og taler med sin rolige, sænkede
stemme, udstråler han en balance, der gør det svært at forstå,
hvorfor så mange mennesker føler sig så ramt af ham. For uanset
hvad man mener om ham, hans musik og nummeret ’Kald
det kærlighed’, er han et menneske, der formår at fremkalde følelser
i folk. Et menneske, det åbenbart er svært at være ligeglad
med.
På den ene side har Lilholt-haderne grupperet sig, de kan ikke
udstå, hvad de opfatter som hans påståelige provinsialisme,
hans skideirriterende tilgængelighed, hans jubelidiotiske publikum
og hans ulidelige insisteren på begejstring. For denne
gruppe er Lars Lilholt med sin forførende folkelighed simpelthen
en torn i øjet på den ukrænkelige, moderne individualitet,
og derfor må og skal han fordømmes.
På den anden side står de tusinder og atter tusinder af danskere,
der sommer efter sommer elsker at gå til Lars Lilholt Bands
utallige udsolgte koncerter overalt i landet. Og som køber Lars
Lilholt-nøgleholdere, -kuglepenne, -musemåtter, -lommelygter,
-svedbånd eller -fodboldtrøjer via bandets hjemmeside. Danske-
re, som elsker den energi, der for dem er synonym med navnet
Lars Lilholt, og som køber hans album i et omfang, så han gennem
årene er blevet et af dansk musiks suverænt bedst sælgende
navne med over 1,6 millioner solgte cd’er. Denne gruppe består
af danskere, der downloader ’Kald det kærlighed’ som ringetone
til deres mobiltelefoner, af danskere, der søger efter nummeret
på internettet i en grad, så det ifølge Dansk Musikbiblioteksforening
er det mest eftersøgte, af præster, der bruger nummeret
som udgangspunkt for deres prædikener og af sølvbryllupsmusikere,
der ligesom samtlige karaokemaskinefabrikanter
har nummeret som en absolut nødvendig del af repertoiret.
Og så består den også af danskere, der virkelig nærlæser Lars
Lilholts sangtekster som fx professor i teologi Jacob Wolf, der
med udgangspunkt i Lars Lilholts 35-årige karriere og langt
over 200 sange har udgivet bogen ’Hvor kommer sangene fra?’
om troubadourens tekstunivers.
– Jeg blev sgu så rørt af den bog, siger Lars Lilholt, der efter at
han har vist rundt på sin grund, og efter at han og konen Ninna
har budt indenfor på kaffe og skimmelost, har skiftet gummistøvlerne
ud med et par klassiske gul- og brunternede hjemmesutter.
Vokset op med musik
– Da jeg fik at vide, at Jacob Wolf ville skrive den bog, tænkte
jeg ’Åh, nej, skal jeg nu rakkes ned?’ Jeg er blevet rakket ned så
mange gange. Men bogen viste sig slet ikke at være udtryk for
den gængse kritik. Manden har levet med og interesseret sig for
mine sange i mange år. Bogen er en meddigtning, og jeg fik faktisk
tårer i øjnene, da jeg læste den. Jeg blev inspireret og fik
lyst til at skrive videre. Og så betragter han min produktion som
et samlet værk, og det har jeg aldrig selv gjort. Jeg begyndte at 5
Ud & Se Juni 2006
21