Grønlandske spejlinger - Hjem

utik - også inden den søde hævn, vi alle ser frem til, og derfor morer det ham at besøge
dem. 19
Bevidstheden om det hellige betyder absolut ikke nogen flugt fra dette liv - det som
vi nu engang har at leve med - men det kan evt betyde, at du får lov til at glæde dig lidt
mere engang imellem - for du véd noget mere om verden og om dig selv. Derfor er du
ikke til fals i frygtens verden, hvor det åbenbart altid er sådan, at der er nogen, der udnytter
frygten til at få magt over mennesker med.
Jeg køber den ikke denne verdensorden med sin sygelige indretning i forskellige
klasser og grader - i over- og underordnede - i indviede og uindviede. Og hvis det at gå
ind i verden er ensbetydende med at hylde dette system, så er jeg udenfor verden. Men
jeg er overbevist om, at det virkelige adgangskort til _verden ikke er en underordnen sig
under forholdene men for så vidt den dåbsattest, der tillader sig at gøre verden langt
større og friere end frygtens lejesvende nogensinde kunne drømme om. Den attest, der
tillader sig at åbne livet for alle og enhver.
Alt andet end denne åbne og i virkeligheden selvfølgelige livsopfattelse - thulefolket
havde den vistnok - er virkeligt bedrag, og jeg tror, det var det, Jesus kom og afslørede.
Det er der i hvert fald meget i det, han sagde og gjorde, der kunne tyde på. 20
Det hellige liv er for alle og enhver, og hvis ikke det er det, er det ikke særlig helligt.
Det skal man ikke være indviet for at forstå - vi ved det fra små - men man skal nok være
»indviet« for at glemme vores egentlige ophav og vores egentlige bestemmelse.
Hvis det foruden at være morsomt også er rigtigt, at det hellige er for alle og enhver,
så begynder der at tegne sig et billede af en hellig jord med en hellig himmel over - den
hellige luft - det hellige hav - eller som Frans af Asissi udtrykte det: broder sol og søster
måne. For ikke at tale om broder menneske!
Altså netop det, som er for alle og enhver, er det _hellige - og ikke, som vi troede,
det, som er for de særligt indviede. Naturen er hellig og fortjener derfor respekt. Dit
medmenneske er helligt, og fortjener derfor respekt som sådan! Det er altså ikke nok at
respektere din egen kreds - din egen lille selvbestaltede helligdom - for det gælder ikke.
Du skal respektere livet selv, sådan som det kommer til udtryk i naturen og i dit medmenneske.
Det er netop når vi ikke kan klare livet i sig selv, vi skaber os overkommelige helligdomme
for de indviede - for os særligt udvalgte - Guds eget folk eller hvad man nu kan
finde på at kalde sig selv. Netop når vi ikke kan klare vores hellige medmenneske,
smider vi ham ud med god samvittighed eller slår ham ihjel med god samvittighed,
fordi han ikke hører til vores domæne. Eller vi gør danskheden eller folkeligheden til
vores helligdom.
Og lige præcis hér lyder så bjergprædikenens ord for første gang rimelige. De gamle
har sagt, hvordan I praktisk, pædagogisk og politisk klogt skulle indrette jeres samfund.
19 »Han kom til sit eget, men hans egne tog ikke imod ham...« temaet i Johannesevangeliet. Læg mærke
til, at Jesu lidelse i Johannesevangeliet ikke betyder noget i forhold til »ophøjelsen« omend det er
ophøjelsen på korset. Der er en egen suverænitet over korsfæstelsen i evangeliet - menighedens
bedrevidende suverænitet. Og jeg synes, dette evangelium står i modsætning til Johannes’ Åbenbaring,
der først og fremmest ser frem til og udmaler den søde hævn, hvor forretningsindehaveren afslører sin
virkelige identitet.
20 Hans opgør med de hellige. Nedbrydelsen af templet (noget fordunklet i evangelierne). Omgangen med
almindelige mennesker, »am ha’aretz« jævne folk. Helbredelserne, lignelserne - f.eks. den om Farisæeren
og Tolderen. o.m.a.
16