Tema Børnefilm. Benedikte Mouritzen - Glostrup Bio

Film i Glostrup Bio
Medlemsblad for Sofarækken
Nr. 45 - februar 2009
Tema: Tema:
Børnefilm
Barnestjerne fra Glostrup
Børnefilm - før og nu
Børnefilmklubben
HUSK! HUSK!
Generalforsamling
Generalforsamling
8. 8. marts marts 2009
2009

Film Film i i Glostrup Glostrup Bio
Bio
er medlemsblad for Biografforeningen
Sofarækken og
Glostrup Børnefilmklub.
Ansvarshavende:
Henning Richard Jensen
Redaktør:
Holger Pedersen
redaktionen@glostrupbio.dk
Tryk: Foreningsbureauet
Glostrup Fritidscenter
Oplag: 650.
Biografforeningen Sofarækken
Formand :
Glostrup Bio
Bryggergårdsvej 2
2600 Glostrup
Billetter: 4396 0201 og www.glostrupbio.dk
Biografleder Lotte Warming.
4396 0806 / glostrupbio@glostrupbio.dk
Formandens klumme / Generalforsamling
Benedikte - barneskuespiller fra Glostrup
Børnefilmklubben i Glostrup Bio
Børnefilm før og nu
Børne- og ungdomsfilm i 2009
Bakspejlet: Børn i den gamle biograf
Se bladet i farver på
www.glostrupbio.dk
Henning Richard Jensen, Brandsbjergvej 36, 2600 Glostrup
4494 6610 / formand@glostrupbio.dk
Støt vores samarbejdspartnere
2
SIDE
3
4
12
15
17
18

Du får martsnummeret af medlemsbladet
Film i Glostrup Bio
tidligt denne gang.
Det skyldes, at vi kombinerer
bladet med rettidig udsendelse af
indkaldelsen til Sofarækkens
generalforsamling. Derved sparer
vi mange penge i porto.
Porto er en stor post for enhver
forening, men vi holder omkostningerne
nede ved, at nogle af
vores frivillige cykler ud med
størsteparten af oplaget.
Glostrup Bio skal naturligvis
først og fremmest være en god
biograf at besøge, men vi lægger
også vægt på, at det er et lille
samfund, som man har lyst til at
blive knyttet til som medlem -
eller måske endda som frivillig -
f.eks. som cykelbud.
Biografen går godt, og vi har
haft fremgang siden vi blev selvstændige
i 2008. Der har, som vi
omtalte i sidste nummer, været
flere flotte arrangementer i biografen,
og vi arbejder løbende på
at gøre biografen til en mere og
mere attraktiv del af egnens kulturtilbud.
Du er mere end velkommen til at
komme at høre nærmere på generalforsamlingen!
Henning Richard Jensen
Formandens klumme
3
INDKALDELSE TIL
GENERALFORSAMLING
Søndag den 8. marts 2009 kl. 13.00 i Glostrup Bio
Dagsorden i henhold til vedtægterne
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Beretning om foreningens virksomhed
4. Fremlæggelse af revideret regnskab
5. Fremlæggelse af bestyrelsens arbejdsplan for det
kommende år (inklusiv budget)
6. Indkomne forslag
7. Fastsættelse af kontingent
8. Valg i henhold til vedtægternes § 4 stk. 2 og 3
9. Valg af revisor
10. Bestyrelsens indstilling til nedsatte arbejdsgrupper
11. Valg af medlemmer til arbejdsgrupper (jf. § 6)
12. Eventuelt
Dette er første generalforsamling, efter at biografforeningen
har overtaget den fulde drift af Glostrup
Bio fra kommunen. Der er kun adgang for
medlemmer med betalt kontingent.
Har du forslag til generalforsamlingen, bedes dette
fremsendt skriftlig til formanden senest 1. marts
2009 på mail formand@glostrupbio.dk eller Henning
Richard Jensen, Brandsbjergvej 36, 2600
Glostrup.
Efter generalforsamlingen vil
biografforeningen vise en
film, specielt hjemtaget til
denne lejlighed. Medlemmerne
er velkomne til at tage en
ledsager med til filmen.
Vel mødt
Bestyrelsen

Benedikte bor sammen med sin far, mor og lillebror
her i Glostrup. Denne mandag aften har hun
taget sin far Per med til et interview i biografen.
Vi sidder på første sal i biografen, mens filmapparatet
snurrer inde ved siden af. Per supplerer
med detaljer, hvis det kniber med disse.
Benedikte var jo kun lige fyldt 6 år, da hun blev
skuespiller.
Benedikte
Man forstår straks, hvorfor Benedikte
Marie Hedegaard Mouritsen,
allerede da hun var mindre end
halvt så gammel som nu, blev foretrukket
blandt 200 andre små piger,
da de skulle finde den rette til rollen
som Pusle i den nye filmrække
om Min Søsters Børn.
Benedikte er en køn og tilsyneladende
helt almindelig 13-årig skolepige
med røde striber i håret, der
matcher tørklædet. Men der er en
helt speciel intensitet og åbenhed
over hende, som gør, at det er en
stor fornøjelse at interviewe hende.
Min Søsters Børn
2001 Tomas Villum Jensen
Min Søsters Børn i Sneen
2002 Tomas Villum Jensen
Min Søsters Børn i Ægypten
2004 Kasper Barfoed.
Annelise Reenberg var instruktør
på fire film over samme tema.
De kom i årene 1966-71.
I disse blev Pusle spillet af
Charlotte Helmuth, der aldrig
- heller ikke privat - har heddet
andet end Pusle.
Filmene er baseret på en gammel
amerikansk roman, John
Habbertons Helen’s Babies,
der blev filmet helt tilbage i
1924.

Jeg troede, vi skulle på rundvisning
Jeg var 5 år, da min far så en avisartikel, hvor der
inviteredes til noget med åbent hus i Det Danske
Filmstudie i Lyngby. Han fik lokket mig med.
Det Danske Filmstudie, Lyngby
Man kunne komme at kigge, og vi troede, at man
blev vist rundt og sådan noget. Det viste sig dog , at
det kun handlede om casting (udvælgelse til rolle,
red.). De skulle bruge en dreng og en pige til en film,
og pigerne skulle castes denne dag, 24. februar 2001.
Jeg var på det tidspunkt lige blevet 6 år, så det var nok mest min far, der syntes, at det
var noget for mig. Jeg syntes dog med det samme, at det kunne være sjovt at prøve.
Man kunne jo ikke tabe noget ved at stille op til casting, så vi kunne da lige så godt
bruge dagen på det.
Der var vel allerede et par hundrede piger på min alder. Jeg fik nummer 96, og der var
en farlig masse ventetid. Efter 2½ time blev mit nummer så kaldt op. Der skulle tages
et billede, og vi skulle udfylde et skema med forskellige oplysninger.
Vi blev så opdelt i hold på en 5-7 stykker, hvorefter vi blev sendt ned til casteren, Jette
Terman, der holdt til i et lille skur. Her skulle vi sige farvel til vores far eller mor, fordi
vi også skulle opleve det med at være væk fra forældrene. Det var hårdt for nogen,
men jeg sagde bare ”hej, hej far!”, og så gik jeg. Jeg har aldrig haft problemer med at
være på egen hånd. Derefter skulle vi lave nogle øvelser – sådan noget med at se bange
eller glad ud. Som jeg husker det, tror jeg egentlig ikke, jeg var så god til det, jeg
sad vist bare og snakkede løs. Jeg var vist ret åben, og det gjorde nok også noget, at
jeg ikke var nervøs.
Pludselig var denne første casting overstået, og så gik der rigtig lang tid – nogle uger –
inden vi fik at vide, om jeg skulle gå videre til en ny casting eller ej. Endelig en dag
kom der så et brev!
I den anden casting, hvor vi var ca. 10 piger tilbage, øvede vi lidt mere replikker. Det
skete på den måde, at vi skulle spille lidt mod hinanden og mod Jette (casteren). Det
var så det! Vi fik stadigvæk ikke noget at vide om, hvordan det var gået eller noget.
Instruktøren, Tomas Villum Jensen, var kun med en lille smule ved den sidste casting.
Endelig en dag blev vi ringet op, og jeg blev spurgt, om jeg ville have rollen. Det ville
jeg gerne! Jeg mødte derefter de andre børn og også nogle af skuespillerne ved nogle
møder. Der var opstået det problem, at ham der skulle spille Blop på 3 år var sprunget
fra. Jeg var med til casting af en ny Blop. Vi øvede en lille scene sammen igen og igen.
5

På Bakken og i den kolde sne
De fleste skuespillere var med i alle tre film, og børnene voksede jo undervejs. Jeg
spillede rollen, da jeg var 6, 7 og 9 år.
6
Settet (filmholdet, red.) samledes
for første gang ude på Dyrehavsbakken,
hvor de første optagelser
skulle ske.
Vi havde fået manuskriptet tilsendt
derhjemme, og vi sad da
også og læste på det, men ved
øvelsen før optagelsen fik vi
lagt ordene i munden af barnepigen,
indtil vi kunne dem nogenlunde.
Vi havde et par barnepiger med på hver film, og en af dem var altid sammen med os.
Sammen med hende øvede vi scenen igennem mange gange, inden instruktøren kom
på. Så tog instruktøren over og sagde f.eks. ”Nu skal du se rigtig, rigtig glad ud”. Eller
”Det dér, det er bare rigtigt sindssygt – så det skal du bare tænke, så det kan ses”.
Foto: Ole Kragh-Jacobsen.
Vi var meget knyttede til barnepigerne, og jeg har
sammen med min familie faktisk besøgt en af dem på
Bornholm efter filmen. Vi har stadig lidt kontakt engang
imellem. De andre børn ser jeg ikke så meget til
mere. Vi har jo ligesom kun filmene til fælles, og der
er også en del aldersforskel.
I den første film havde vi vores egen campingvogn. I
toeren, der jo blev optaget i Norge, opholdt vi os inde
på hotellet mellem optagelserne, fordi der var så koldt.
I treeren, den fra Ægypten, beslaglagde vi børn 3-4
campingvogne ud af de 7, der var i alt.
Vi havde det morsomt i pauserne, hvor vi sad med
legetøj og malebøger og den slags. På treeren spillede
vi virkeligt meget kortspil, UNO.
Vi spillede, spillede og spillede.
Foto fra filmen: Ole Kragh-Jacobsen,
Moonlight Filmproduktion.

Optagelserne løb ud i sandet
7
Vi var 6 uger i
Ægypten for at
optage Min Søsters
Børn i Ægypten.
Min far og mor var
med på skift og
min lillebror kom
også derned i en
uge sammen med
min far og tog
hjem sammen med
min mor.
Mine forældre var
altid utroligt gode
til at skærme om
mig.
Det var nok dernede, vi kom tættest ind på livet af de professionelle, for vi var jo sammen
hele tiden. Det gik fint med at spille sammen med de rigtige skuespillere. Peter
Ganzler var vist egentligt ikke så meget for at spille sammen med børn, mens f.eks.
Lotte Andersen var fantastisk til det.
Vi snakkede jo altid lidt under optagelserne, men den jeg snakkede mest med, var faktisk
Lotte. Hun er utrolig sød.
Tomas Villum Jensen var instruktør på de to første film. Så kom der en ny på den sidste,
Kasper Barfoed. Jeg ville naturligvis gerne have fortsat med Tomas, som jeg
kendte, men da vi kom i gang med Kasper, gik det også meget fint. Han var allerede
som second unit instruktør med til at lave den film, der blev optaget i Norge.
Bakkesangerinde i Cairo
Fru Flinths (Lotte Andersen) søsters mand var i filmen ambassadør
i Cairo, og vi var til fest på ambassaden. Vi børn
skulle ødelægge det hele i det fine selskab. Vi smadrede
tallerkner og lavede rav i den, så alle blev sure.
Jeg sang solo: ”Jeg er en af Bakkens sangerinder”. Inden
optagelsen havde jeg trænet sangen med en musiklærer på
min skole. Da vi så skulle optage scenen, var de overraskede
over, at jeg allerede kunne den. Jeg var slet ikke nervøs.

Interview i Ægyptisk TV
Promotion tour
Billedet er fra Vejle, og jeepen er en del af udstyret
8
Benedikte blev under optagelserne
interviewet til ægyptisk
tv. Intervieweren er pigen, der
ses med ryggen til. Hun talte
engelsk, og der blev løbende
oversat af barnepigen Hanne,
der her holder mikrofonen.
Den scenevante Benedikte er
naturligvis i centrum.
Billerne fra Ægypten er taget
af Benediktes forældre.
Vi var rundt i landet for at
promovere filmene før premiererne.
Ved de to første film
kørte vi op og ned gennem
hele landet i bus, og ved treeren
fløj vi til Aalborg og kørte
i bus derfra til de andre større
byer.
Vi viste os før eller efter filmen
og skrev autografer og
den slags. Det tog rigtig lang
tid for mig i starten, fordi jeg
havde lige lært at skrive og
det er lidt lettere at skrive
Neel end Benedikte. Det samlede
en vældig lang kø, fordi
jeg var så længe om det.
Jeg syntes, at filmmiljøet var så spændende. Det var dejligt at være et sted, hvor folk
kunne deres ting, og hvor alle havde en helt bestemt opgave. Jeg var nok også blevet
lidt glad for rampelyset - og det med at være på.

Pusle 1 og Pusle 2
Jeg har mødt den første
Pusle, Pusle Helmuth, et
par gange. Jeg var ude i
hendes lejlighed, og jeg har
også mødt hende til Busterfestival
og lignende.
Det var ikke filmselskabet,
men et ugeblad, der arrangerede
mødet med Pusle
Helmuth. Hun var vældig
sød. Vi har hørt, at hun
frygtelig gerne ville have
været med i den sidste film
– altså i en voksenrolle,
f.eks. som moderen.
Ugebladet KIG IND. 11. oktober 2001. Foto: Claus Poulsen
Det er blevet sagt, at jeg lignede den første Pusle en del i rollen, men det var jeg nu
ikke selv bevidst om. Jeg så faktisk først de gamle film efter optagelsen af den første
af de nye. Jeg fik nok blandt andet rollen, fordi jeg lignede af udseende.
I rampelyset
Jeg startede, mens jeg gik i børnehave, og de andre børn kendte mig ikke, da jeg begyndte
i skolen. Jeg holdt meget fast på, at de ikke måtte kalde mig Pusle. Jeg var meget
skrap på det punkt. Det blev overholdt, og det var jeg naturligvis glad for. De lærte
mig jo bare at kende, som jeg var, og der var ikke så meget specielt omkring det.
Jeg har altid prøvet at undgå at blive kaldt Pusle. Jeg bliver ikke genkendt så tit mere,
fordi der jo nu er gået så lang tid. Det sker dog stadigvæk, at nogen kalder mig Pusle,
men det er nu ikke så slemt. Nu er det kun dem, der kender mig, der husker, at jeg har
spillet Pusle. Før kunne jeg godt risikere at blive genkendt på gaden. Det gjorde ikke
så meget, hvis folk bare smilede og hilste, men det kunne nu godt være lidt irriterende
nogle gange.
Jeg har efter filmene været med i nogle mindre ting i Danmarks Radio. Mellem toeren
og treeren var jeg med i tre små novellefilm for børn (Bella, Boris og Bertha). Filmene
blev sendt i hele Skandinavien. Jeg har også været med i MGP (Børnenes Melodi
Grand Prix, red.) – dog ikke helt fremme i rampelyset!
9

Jeg vil ikke være skuespillerinde
Selv om jeg helt klart har fået smag for at være i
rampelyset, har jeg ikke fået lyst til at blive rigtig
skuespiller. Jeg tror ikke, at jeg i længden vil bryde
mig om at skulle leve mig ind i alle disse forskellige
roller og at skulle håndtere alle de forskellige følelser.
Der er jo heller ikke ret mange barneskuespillere,
der er fortsat i faget.
Privatbillede med Benedikte og hendes
lillebror i filmstudiet i Lyngby.
Dengang jeg var midt i det, sagde jeg, at jeg gerne
ville være instruktør. Senere fik jeg så øje for tvværterne,
og pludseligt syntes jeg bare, at det var
lige det, jeg skulle være. Det er min drøm nu at uddanne
mig til journalist for senere at komme til tv.
Vi sad derhjemme forleden og snakkede om tiden
med filmene. Vi husker alle sammen, at jeg simpelthen
aldrig var kommet hjem fra optagelserne og
havde været ked af noget. Jeg kom ofte træt hjem,
men jeg havde altid oplevet noget sjovt.
Når jeg ser filmene nu, kommer jeg ofte til at grine på de forkerte tidspunkter, fordi
jeg husker mange sjove ting fra optagelserne.
Lotte Andersen om Benedikte
Redaktøren har spurgt skuespilleren Lotte Andersen, om hun kunne huske Pusle.
Jo, jeg husker Benedikte. En dejlig frisk og smilende lille pige, som lige knap vidste,
hvad det hele drejede sig om. Men hun var udmærket klar over, hvad der skulle til for
at brænde igennem til instruktøren og dermed også på filmen i sidste ende. Hun var
glad for godt selskab og hun og jeg havde mange gode snakke.
Til min fødselsdag, som vi alle fejrede i Sharm el Sheik, gav hun mig en lille fin æske,
med lilla blomster på, som hun selv havde lavet. Den har jeg stadigvæk. Den bruger
jeg til at opbevare nøgler i, så jeg tænker på Benedikte med det fine mælketandssmil,
hver gang jeg skal til mine nøgler.
Fra artikel i Berlingske Tidende 30. maj 2001 / Isabel Fluxá Rosado.
”Pusle (spillet af Benedikte Maria Mouritsen) på seks har en fantastisk hukommelse
og kan huske lige så mange replikker som de voksne, og så kan man instruere
hende til at skabe den helt rigtige stemning, hvis hun f.eks. skal være ked af det”,
lyder det imponeret fra instruktøren (Tomas Villum Jensen, red.).
10

Kasper Barfoed om Benedikte
Kasper Barfoed er en god ven af Glostrup
Bio - og æresmedlem. Han har tidligere
været interviewet til dette blad, og i forbindelse
med hans nyeste film, Kandidaten,
besøgte han biografen for at introducere
sin film. Ved denne lejlighed traf han Benedikte,
som han jo havde instrueret i Min
Søsters Børn i Ægypten. I forbindelse med
interviewet med Benedikte var det nærliggende
at spørge Kasper, om han huskede
noget morsomt fra dengang. Det gjorde
han, og det følger hermed …
Benedikte var utrolig sød at arbejde med.
Altid glad og i godt humør. Faktisk den
eneste af ungerne, der kunne opretholde
det gode humør hver eneste dag. Den
historie, jeg husker tydeligst, var da vi
havde en journalist og en fotograf på
besøg i Ægypten fra Se & Hør.
De var blevet inviteret en dag, hvor vi både skulle lave nogle kørebilleder med et ørkenskib,
vi havde bygget, og det store stunt, hvor ørkenskibet ryger i vandet. For at
spare vores rigtige skuespillerbørn havde vi hyret nogle lokale børn til at sidde på ørkenskibet
mens det kørte rundt i ørkenen. Det var helt ufarligt, og vores skuespillerbørn
havde også gjort det ved andre lejligheder.
Og da ørkenskibet skulle flyve ud i vandet, var det med kludedukker i stedet for børn,
og vores stuntman som det eneste levende menneske på ørkenskibet. Men der skete
det, at et par af vores skuespillere ikke havde lyst til at tale med Se & Hør, hvilket
(forståeligt nok) irriterede journalisten, der jo var inviteret af filmselskabet.
Samtidig havde Benedikte ikke rigtig opfattet, at vi brugte dukker på det ørkenskib,
der røg i vandet. Så da hun blev spurgt af journalisten, hvad der skulle ske, fortalte hun
glad, at vi havde hyret nogle ægyptiske børn til at falde i vandet, fordi det var alt for
farligt for de danske børn at lave.
Journalisten havde rigeligt i sin 9-årige kilde og spurgte selvfølgelig aldrig os andre
om det. Så det blev til et dramatisk dobbeltopslag i Se & Hør, der skrev, at vi kynisk
udsatte lokale børn for livsfarlige stunts. I sidste afsnit i artiklen skriver journalisten, at
han så et af de ægyptiske børn i ørkenskibet, og at barnets øjne ikke efterlod nogen
tvivl: "Han er bange...".
Så kombinationen af en hævngerrig journalist og lille nuttede Benedikte fik altså mig
udråbt til børnemishandler for det danske land.
11

Børnefilmklubben
I Glostrup Bio har der været god tradition for at invitere børnene til gode oplevelser i
biffen. Ved åbningen af den nye biograf i 1947 var den første film således børnefilmen
De Pokkers Unger (herom senere).
Gennem årene har der været skolebio og andet samarbejde på forskellig vis med egnens
skoler og andre institutioner. Ved fastlæggelse af repertoiret har det høj prioritet
at få de nye film hurtigt til Glostrup, og biografen har faktisk ofte danmarkspremierer.
Glostrup Børnefilmklub har eksisteret siden 2004 som en del af biografforeningen
Sofarækken. Klubben har god fremgang, og har i år rekord med 237 medlemmer.
Børnefilmklubben er medlem af landsforeningen Danske Børne-
og Ungdomsfilmklubber,
DaBUF. Foreningen
blev stiftet i 1952, og gennem
årene er der sket sammenlægninger
med andre
foreninger, herunder
Dansk Skolebio.
12

En tyver for en god film - og meget andet
Der vises i sæsonen fra oktober til april
5 film, som er særligt egnet for de 6-
10-årige. Filmene har alle dansk tale.
Herover ses Børnefilmklubbensformand,
Irene Klitbo,
i færd med at uddele
medlemskort. I
denne forbindelse
udleveres et smart
bånd, hvor der også
er plads til andet
end medlemskortet.
Til højre klippes
der julestads. Pigen
til højre har lige
vundet en præmie.
13
Ved hver forestilling deltager frivillige
for at gøre oplevelsen til mere end en
tur i biografen. Der er altid lodtrækninger
på børnenes medlemskort, og der er
andre arrangementer, der ofte relaterer
sig til den aktuelle film.
For de 100 kroner om året, det koster at
være medlem, får børnene et personligt
medlemskort og adgang til de 5 film
samt rabat på andre børnefilm. Forældre,
der er medlemmer af Sofarækken,
kan blive medlemmer af Børnefilmklubben
for 50 kroner. Læs mere på
www.glostrupbio.dk
(Børnefilmklubben).
Billederne er fra julearrangementet den
6. december 2008. Der var en næsten
fyldt sal og stor aktivitet alle vegne.

Ethvert arrangement
er en
fest for børnene
og deres forældre.
Sådan opleves
det også af de
mange frivillige,
der er med.
Børnene er ret
flinke til at rydde
op, men der
er nu alligevel
en solid opgave
med rengøringen
bagefter.
Sæsonen 2008-2009
Ved premieren 4. oktober 2008 vistes Asterix og de Olympiske Lege. Ved julearrangementet,
som billederne stammer fra, viste vi julefilmen Pyrus på Pletten. I februar var
det et gensyn med Tre Engle og Fem Løver - en filmatisering af Bjarne Reuters bog.
Ratatouille Lørdag den 7. marts 2009 kl. 11
En sød historie om rotten Remy, der altid har drømt om at blive kok. En
umulig drøm, da rotter ikke just er velsete i nogen restaurant. Sammen med
den umulige kokkeelev Linguini danner han et umage par, der når de højeste
tinder inden for fransk kogekunst
Tempelriddernes Skat I Lørdag den 4. april kl. 11
Da Vinci-mysteriet i børnehøjde. Da Tempelridderne byggede rundkirkerne
på Bornholm, gemte de også en skat. Den prøver 4 børn nu at finde, med
nogle mørkklædte mænd som fjender. En vellykket børnekrimi.
Denne dag er der desuden generalforsamling i Børnefilmklubben.
14

Børnefilm - før og nu
De Pokkers Unger
De Pokkers Unger af Astrid og Bjarne Henning-Jensen er fra 1947. Den regnes i almindelighed
for Danmarks første børnefilm. Det kan ganske vist diskuteres, om det er
en børnefilm eller en film for hele familien. Nogle mener derfor, at den første rene
børnefilm er Astrid Henning-Jensens Palle Alene i verden fra 1949. De Pokkers Unger
er et markant brud med tidligere tiders fremstilling af børn, der først og fremmest skulle
være artige og søde. Børn blev her for første gang på film taget alvorlig.
I de gode, meget gamle dage
Tidligt i filmhistorien har man ladet sig inspirere af børnebøger.
Det ældst kendte eksempel er baseret på en drengebog
af Walter Christmas (Millionærdrengen, 1909). Filmen, som
er gået tabt, regnes dog ikke for en egentlig børnefilm. Alle
drengene blev sjovt nok spillet af voksne kvinder, og hovedrollen
som den 12-årige millionærdreng, blev spillet af fru
Ellen Agerholm, der på dette tidspunkt var 28 år!
Den blev genindspillet i 1936 (billedet til højre). Nu med
børn!
15
Stillbillede fra
De Pokkers
Unger.
Nordisk Film

Søndagens 4-forestilling
At der ikke var deciderede børnefilm før efter
anden verdenskrig afholdt naturligvis ikke
børn fra at gå i biffen. Det gjaldt især 4forestillingen
om søndagen, der har en meget
lang tradition. Til børneforestillingerne blev
der ofte vist film med Chaplin, Fy & Bi, Gøg
& Gokke og andre grinagtige film. Senere
blev det populære lystspil og eventyrfilm for
hele familien, der var dominerende ved børneforestillingerne.
Den første danske (og europæiske) tegnefilm i
fuld længde er Fyrtøjet, der kom i 1946. Fyrtøjet
blev dog også filmatiseret (med skuespillere)
allerede i en kort stumfilm i 1907. Ingen
af disse film er dog decideret lavet med henblik
på børn.
Palladium
Fra harmløse løjer til film med holdninger
Efter den gode start blev efterkrigstidens børnefilm længe præget af harmløse løjer
med ”sommer, sol og søndag”. Der kom dog efterhånden flere og flere ambitiøse børnefilm.
Fra 1970’erne kom der således en stribe vellykkede børne- og ungdomsfilm
baseret på bøger af Ole Lund Kirkegård. Instruktøren Niels Malmros har lavet mange
film om og med børn og unge, men han kalder dem ikke selv for børnefilm. Disse film
har imidlertid været med til at definere, hvordan det er at være barn og ung i vore dage.
For eksempel i Kundskabens Træ fra 1981.
De harmløse familiefilm a la Far til Fire genren overlever trods alle forsøg på at lave
børnefilm om relevante problemer. I denne kategori finder vi blandt andet Min Søsters
Børn filmene, som er behandlet i en tidligere artikel. De fik ikke overalt særligt gode
anmeldelser, men de fik fyldt biografen.
Den skelsættende filmlov fra 1972, der ellers blev kaldt den bedste i verden, omtaler
ikke børnefilm overhovedet. Det nyetablerede filminstitut skyndte sig dog at nedsætte
et børnefilmudvalg, og fra 1976 var der ansat en børnefilmkonsulent ved instituttet.
Siden revideringen af filmloven i 1982 har børnefilm fået positiv særbehandling, og
Danmark er i dag et foregangsland på området.
I de senere år er der kommet mange børne- og ungdomsfilm, der tager problemer op
fra børnenes synsvinkel og beskriver dem loyalt, så børnene kan kende dem.
16

Børne- og ungdomsfilm i 2009
Når dette blad udkommer har den første af årets børne- og ungdomsfilm haft premiere.
Det er Karla og Katrine, der ligesom Karlas Kabale er baseret på en roman af Renée
Toft Simonsen. Den havde danmarkspremiere bl.a. i Glostrup Bio den 16. februar i år.
Af andre gode børne- og ungdomsfilm med premiere i 2009 skal fremhæves de følgende.
Det skal dog bemærkes, at filmene endnu ikke er klar til markedsføring og distribution,
og at det derfor ikke er givet, at de alle sammen vil blive vist i Glostrup Bio.
Frække Friderik. Instrueret af Niels Christian Meyer (bedre kendt som Bubber).
Filmen er baseret på en bog af Ole Lund Kirkegård. Frække Friderik er den eneste
dreng i verden, der bor på en tørresnor. Han er doven, så han stikker alle en masse
”lyve-historier” for at klare sig. Det kommer der naturligvis forviklinger ud af.
Zoomerne. Instrueret af Christian E. Christiansen
Filmen handler om Tim, en 12-årig nørd, og hans ven Alexander, som absolut ikke er
en nørd. I et forsøg på at fastholde deres venskab og blive lidt mere populære, "låner"
Tim noget overvågningsudstyr, som de får både fornøjelse af og store problemer med.
Storm. Instrueret af Giacomo Campeotto
Drengen Freddie bor alene med sin far. Han er ensom og indesluttet efter sin mors
død. Så møder han gadekrydset (hunden) Storm, der bor hos en mand, der behandler
ham dårligt. Storm viser sig at have nogle helt specielle evner.
Superbror. Instrueret af Birger Larsen
Anton på 10 ønsker sig mere end noget andet en rigtig storebror, der give ham status
overfor bøllerne i skolegården. Da noget fra det ydre rum lander på Amager Fælled,
bliver Antons autistiske storebror Buller den superbror, han altid har drømt om.
Vølvens forbandelse. Instrueret af Mogens Hagedorn Christiansen
Eventyrfilm, Søskendeparret Valdemar og Sille møder ved et tilfælde fysikeren Benedict,
der underviser på H.C. Ørstedinstituttet. Benedict viser sig at have været en af
mændene i Harald Blåtands følge, som tilbage i 960 fik pålagt en forbandelse af Vølven.
Olsen Banden på de bonede gulve.
Animationsfilm. Instruktør Jørgen Lerdam.
Olsen Banden skal stjæle et uvurderligt stykke
Danmarkshistorie: H.C. Andersens fjerpen. Desværre
går kuppet ikke, som det skal. Nogen har
taget Egon ved næsen, og Olsen Banden vil nu
have hævn og fingre i alle millionerne.
17

Børn i den gamle bio
Billedet fra det gamle Glostrup Biografteater er fra 15. august 1943.
Børnene skulle ifølge annoncen i Folkebladet ind og se ”Det Store
Tegnefilm Show med Skipper Skræk, Betty Boob o.m. andre”.
De to drenge ved søjlen til højre og pigen til venstre ser ud til at tjekke mobiltelefonerne
– det var nu langt før det kom på mode. Foto: Knud Hansen.
Chaplin i Glostrup
Den 2. november
1916 blev der for
første gang vist
en Chaplin-film i
Glostrup Biograftheater
- altså
ganske kort efter
åbningen.
Alle vil se Chaplin!!!
18

Den første filmforestilling, der specielt henvendte
sig til børn, vistes den 8. marts 1917.
Hvad børnene fik at se, fremgår ikke af annoncen
i Folkebladet. Udover at det var noget med
”Naturbilleder og komiske Stykker”.
19
Fy & Bi i Glostrup
Fra 1921 var Fy & Bi det store
trækplaster. Det fortsatte helt op
i 1950’erne.
Den første film var Film, Flirt
og Forlovelse, der havde premiere
i Glostrup Biograftheater
den 8. juli 1922.
Det blev slået stort op i Folkebladet.
Siden har 4-forestillingen om søndagen jo været
en fast institution, selv om der jo nu om dage er væsentligt flere forestillinger for
børnene.

Endnu er pebernødderne det mest spændende
En skønne dag snupper han brochuren,
der viser alt det, der sker i
Børnefilmklubben i
20