Tema Børnefilm. Benedikte Mouritzen - Glostrup Bio

Pusle 1 og Pusle 2
Jeg har mødt den første
Pusle, Pusle Helmuth, et
par gange. Jeg var ude i
hendes lejlighed, og jeg har
også mødt hende til Busterfestival
og lignende.
Det var ikke filmselskabet,
men et ugeblad, der arrangerede
mødet med Pusle
Helmuth. Hun var vældig
sød. Vi har hørt, at hun
frygtelig gerne ville have
været med i den sidste film
– altså i en voksenrolle,
f.eks. som moderen.
Ugebladet KIG IND. 11. oktober 2001. Foto: Claus Poulsen
Det er blevet sagt, at jeg lignede den første Pusle en del i rollen, men det var jeg nu
ikke selv bevidst om. Jeg så faktisk først de gamle film efter optagelsen af den første
af de nye. Jeg fik nok blandt andet rollen, fordi jeg lignede af udseende.
I rampelyset
Jeg startede, mens jeg gik i børnehave, og de andre børn kendte mig ikke, da jeg begyndte
i skolen. Jeg holdt meget fast på, at de ikke måtte kalde mig Pusle. Jeg var meget
skrap på det punkt. Det blev overholdt, og det var jeg naturligvis glad for. De lærte
mig jo bare at kende, som jeg var, og der var ikke så meget specielt omkring det.
Jeg har altid prøvet at undgå at blive kaldt Pusle. Jeg bliver ikke genkendt så tit mere,
fordi der jo nu er gået så lang tid. Det sker dog stadigvæk, at nogen kalder mig Pusle,
men det er nu ikke så slemt. Nu er det kun dem, der kender mig, der husker, at jeg har
spillet Pusle. Før kunne jeg godt risikere at blive genkendt på gaden. Det gjorde ikke
så meget, hvis folk bare smilede og hilste, men det kunne nu godt være lidt irriterende
nogle gange.
Jeg har efter filmene været med i nogle mindre ting i Danmarks Radio. Mellem toeren
og treeren var jeg med i tre små novellefilm for børn (Bella, Boris og Bertha). Filmene
blev sendt i hele Skandinavien. Jeg har også været med i MGP (Børnenes Melodi
Grand Prix, red.) – dog ikke helt fremme i rampelyset!
9