Undervisningskatalog til Aladdin - BaggårdTeatret

Undervisningskatalog til Aladdin
- Et katalog til læreren udarbejdet af
BaggårdTeatret og Odense Teater 2004.
Aladdin
ODENSE TEATER
1

INDHOLD
s. 2 FORORD
s. 3 BAG OM FORESTILLINGEN
s. 4 FORTÆL HISTORIEN
s. 5 OVERBLIK OVER OG FORSTÅELSE AF FORTÆLLINGEN ALADDIN
s. 8 AT FORTÆLLE EN GAMMEL HISTORIE PÅ EN NY MÅDE
s. 10 OVERGANG FRA BARN TIL VOKSEN
s. 11 KULTURFORSKELLE OG KULTURMØDER
s. 13 DET OEHLENSCHLÆGERSKE SPROG
s. 14 LITTERATURLISTE
ALADDIN
1

FORORD
ALADDIN
Vi har fra BaggårdTeatrets og Odense Teaters side bestræbt os på at skabe et katalog over forskellige muligheder
for fagligt arbejde med forestillingen Aladdin.
Udfra mulighederne i kataloget er det hensigten at læreren selv sammensætter et kortere- eller længerevarende
undervisningsforløb under hensynstagen til elevernes alder og evner. Således vil man i undervisningskataloget
både finder opgaver på et teoretisk niveau fx arbejdet med aktantmodellen og opgaver på et
praktisk/kreativt niveau med papir, saks og lim eller madlavning i skolekøkkenet.
Indfaldsvinklen til opgaverne er helt overvejende danskfaglig, men der opereres også på samfundsfaglige og
billedkunstfaglige præmisser.
Det lades op til læreren om hovedvægten af arbejdet i klassen skal foregå før eller efter klassen har set forestillingen.
Dog vil det fremgå, at de fleste af opgaverne er tænkt som forberedende arbejde med henblik på at
øge elevernes personlige engagement i forestillingen.
Vi har bestræbt os på at materialet er let at gå til, uden at det mister sin tyngde af den grund. Vi har forsøgt
at "servicere" læreren i kapitlet OVERBLIK OVER OG FORSTÅELSE AF FORTÆLLINGEN ALADDIN. Eleverne skal jo
kende (helst den samme version af) historien på forhånd, såfremt oplevelsen af forestillingen skal kunne
forberedes fagligt.
Der er lagt en "udskriftspakke" på BaggårdTeatrets hjemmeside. www.baggaardteatret.dk. Den indeholder
forskellige kopi-/ohp-ark, en genfortalt version af eventyret, nogle scener fra Oehlenschlægers originalforlæg
m.m. Således skulle man som lærer kunne forberede sig til arbejdet med forestillingen med et relativt beskedent
tidsforbrug.
God arbejdslyst med undervisningsmaterialet. Send os gerne en mail med kommentarer på
post@baggaardteatret.dk
Dramaturg Eva Grane og Lærer Aslak Gottlieb
2

BAG OM FORESTILLINGEN
ALADDIN
Optaget af den østerlandske mystik digtede Adam Oehlenschlæger for knap 200 år siden et af sine største
dramatiske værker: Aladdin eller den forunderlige Lampe over det farverige arabiske eventyr Aladdin og den
vidunderlige lampe fra 1001 Nats Eventyr. BaggårdTeatrets forestilling anno 2004 er en bearbejdelse af Adam
Oehlenschlægers læsedrama fra romantikken.
I bearbejdelsen af stykket har vi valgt at bibeholde passager af det oprindelige poetiske ophøjede sprog og at
modernisere andre passager, så forestillingen skaber en vekselvirkning mellem det der var engang, og det der
er lige nu og her. Selvom Aladdin foregår i gammel og svunden tid i et land langt borte, er det en til alle tider
gyldig fortælling om den ubekymrede dreng, som må gennem utrolige prøvelser på vejen til manddom. I den
klassiske udviklingshistorie følger vi det naive barns indre og ydre forvandling til ansvarligt, voksent menneske.
Hvilke omstændigheder får individet til at træde i moralsk karakter? Hvornår overtrædes tærsklen til
voksenverdenen, hvis den da findes? Og hvilke konsekvenser får det?
I datiden fascinerede den arabiske kultur, fordi den fremstod mystisk. Det gjorde den ikke mindst, fordi den lå
langt væk og kun få havde oplevet den med egne sanser, endsige mødt mennesker med oprindelse derfra.
Adam Oehlenschlægers værk var et forsøg på at forene to kulturer. I nutiden fremstår den arabiske verden ikke
længere så mystisk. Vores verden er blevet mindre og det multikulturelle samfund er et eksistentielt grundvilkår
i Danmark. Alligevel skaber kulturforskelle problemer kloden rundt og distanceringen til det fremmede vokser,
ikke bare i Danmark, men i hele den vestlige verden. Også derfor er historien om Aladdin relevant i dag.
Behovet for at udfylde pladsen i det fælles kulturelle tomrum, der eksisterer mellem danskere og nydanskere,
er tydeligere end nogensinde.
BaggårdTeatrets forestilling er et moderne eventyr. Den tager udgangspunkt i Adam Oehlenschlægers læsedrama
fra 1805, men forestillingen er også blevet til med en bevidsthed om og en stillingtagen til det samfund
vi lever i i Danmark anno 2004.
3

FORTÆL HISTORIEN
ALADDIN
Som nævnt i forordet er størstedelen af opgaverne i dette undervisningsmateriale tilrettelagt som forberedende
opgaver. Dette forudsætter at eleverne har kendskab til den samme version af fortællingen om Aladdin og
den vidunderlige lampe, som forestillingen bygger på. Selvom de fleste elever sikkert er bekendt med eventyret
fra Disneys tegnefilmsudgave, er det alligevel nødvendigt at klassen i fællesskab tilegner sig en udvalgt
version af fortællingen, som ligger tæt op ad Oehlenschlægers. Nedenfor bringer vi en række forslag til hvordan
det kan gøres:
ORIGINALVERSIONEN
Elever og/eller læreren kan naturligvis læse originalversionen af Adam Oehlenschlægers version højt. De fleste
folkebiblioteker ligger inde med et par eksemplarer, dog oftest i forskellig udgave og på depot. Der findes en
udgave fra Dansklærerforeningen, 1965 ved Hans Jørgen Schiødt. Denne indeholder et fyldigt afsnit med
noter, baggrund og forklaringer til læreren om teksten. Højtlæsning af originalen må betragtes som tidskrævende
og nok for tungt til de fleste klasser.
Data: Hans Jørgen Schiødt: Aladdin eller den forunderlige lampe - et lystspil 1965. 328 sider. Gyldendal.
Opstilling i folkebiblioteker under “skønlitteratur”.
EN ANDEN UDGAVE AF ALADDIN
Aladdin findes nedskrevet i et utal af andre versioner som er lettere tilgængelige end den originale. Vi kan
anbefale en bearbejdning ved Jørgen Liljensøe, da denne mere eller mindre følger Oehlenschlægers.
Data: Jørgen Liljensøe: "Aladdin og den vidunderlige lampe", illustreret af Lene Hahne 1981. 100 sider,
Tellerup. Opstilling i folkebiblioteker: 39.12, ISBN: 87-85191-66-3. Pris ved udgivelsen: kr. 59.00
Er også indtalt som lydbog.
REFERAT
I "udskriftspakken" på BaggårdTeatrets hjemmeside ligger et referat af fortællingen der er tilgængeligt for
både lærere og elever.
GENFORTÆLLING
Ønsker man som lærer at genfortælle fortællingen om Aladdin eller lade eleverne arbejde med genfortælling
har vi udarbejdet et sæt noter som man kan støtte sig til i genfortællingen. De er ligeledes at finde i
"udskriftspakken".
4

ALADDIN
OVERBLIK OVER OG FORSTÅELSE AF FORTÆLLINGEN ALADDIN
Aladdin er er et meget detaljeret eventyr med adskillige småhistorier, som det kan være svært at få overblik
over. For at eleverne kan få overblik og en dybere forståelse af handlingen, er der nedenfor en række opgaver,
der kan hjælpe dem.
I de fleste folkeeventyr er der et forholdsvis lille persongalleri. Hovedpersonen gennemlever en række prøvelser,
og derved gør han sig fortjent til en belønning – fx prinsessen og det halve kongerige. Endvidere gælder
det som oftest, at der kun er én konflikt, og når den er løst, opstår der ikke nye konflikter. Forløbet er simpelt,
overskueligt og afsluttet. Så enkelt er det, som sagt, ikke hos Adam Oehlenschlæger. Aladdin skal gennemgå
to konflikter inden han når sit mål. Han skal overtale sultanen til ægteskab med Gulnare, og efter en
tid med tilsyneladende idyl bliver Gulnare bortført af den onde troldmand Noureddin, og Aladdin må frelse
hende og bringe hende tilbage til hjembyen.
AKTANTMODELLEN
På trods af denne forskel fra "det gængse eventyr" kan man med stort udbytte benytte sig af aktantmodellen,
hvis man vil have et overblik over de implicerede kræfter i konflikten og dermed en indgang til en videre
analyse af eventyret. Brug af aktantmodellen udgør et samtalegrundlag om teksten, og den giver både et
overblik over hovedperson og modstander og de, for fortællingens forløb, udviklende kræfter.
Med Aladdin på subjektets plads vil aktantmodellen se således ud:
Kommunikationsakse Sultanen Gulnare Aladdin
Projektakse
Konfliktakse Lampens ånd Aladdin Troldmanden Noureddin
På BaggårdTeatrets hjemmeside under linket "udskriftspakke" findes en teknisk gennemgang af aktantmodellen
og desuden et fortrykt eksemplar af en uudfyldt aktantmodel og en aktantmodel, som er udfyldt for et unavngivent
eventyr til kopiering på papir/transparent.
Aktantmodellen kan også bruges med andre end Aladdin på subjektets plads:
>> Hvad sker der fx, hvis man sætter en af de andre figurer fra fortællingen fx Noureddin på
subjektets plads?
>> Hvem vil opnå hvad? Hvorfor? Hvem er imod? Hvorfor? Hvilke ressourcer er tilstede? osv.
PERSONKARAKTERISTIK
"Den varme stol"
> I "Den varme stol" arbejdes der med personkarakteristik af de forskellige figurer. Aktiviteten er legebetonet,
og udføres ved at en elev sidder på en stol i centrum af de andre elever. Eleven i centrum
sætter sig i en af stykkets figurers sted og besvarer nysgerrige spørgsmål stillet af læreren/de øvrige
elever. Spørgsmålene kan handle om alt muligt omkring denne person.
5

Eksempler på spørgsmål (Aladdin):
ALADDIN
>> Hvor gammel er du? Hvad har du på? Hvorfor respekterede du ikke din far? Hvad tænkte du, da du
blev forladt i hulen? Hvad var det ved Gulnare, du blev så forelsket i? Hvem er din bedste ven?
Hvorfor? Hvad synes du om din mor? Hvordan har du det med at have slået et andet menneske ihjel?
Hvad er dit højeste ønske? Hvad lavede du i går? Hvad skal du i morgen? Osv. osv.
Det er meningen at personen Aladdins muligheder bliver prøvet af, og at man får blotlagt en beskrivelse af
Aladdins personlighed. Diskuter efterfølgende med klassen, hvad Aladdin er for en fyr. Er han fx sympatisk
eller usympatisk? Er han egoistisk eller altruistisk, dvs. kan han tænke på andre end sig selv? Osv. På samme
måde kan man gå flere af fortællingens andre figurer igennem.
Interview
>> Eleverne skiftes til at være en af figurerne og andre interviewer. Det kan evt. gøres to og to.
Interviewene skrives ned og samles i et hæfte. Det gør ikke noget, at flere påtager sig den samme
rolle, eftersom både spørgsmål og svar højst sandsynligt er forskellige. Spørgsmålene er selvfølgelig
op til den enkelte interviewer, men ovenstående spørgsmål vil også kunne bruges i denne opgave.
Dagbog
>> Skriv dagbog for en af figurerne i Aladdin.
Breve
>> Skriv breve fra en figur til en anden. Eleverne kan evt. arbejde sammen to og to, og brevene kan
efterfølgende læses højt for klassen.
Quiz
>> Eleverne skriver i grupper ti udsagn om et udvalg af fortællingens figurer. Udsagnene kopieres og
hvert udsagn klippes ud af kopien. De udklippede udsagn blandes i en kasket, og grupperne skal nu
prøve at sortere udsagnene fra en anden gruppe end deres egen efter hvilke personer de tror
udsagnene er skrevet om.
Originalerne gemmes som facitlister.
MOTIVER OG TEMATIKKER
Hvad er vigtigst?
>> I fællesskab udarbejder klassen en liste over alle de motiver og tematikker historien indeholder.
I grupper skal eleverne prøve at opstille listen i prioriteret rækkefølge efter forskellige kriterier
- 1. Vigtighed for historien – hvad fylder mest? Hvad er mest relevant. Hvor er fortællingens eget
bud på dette?
- 2. Relevans for nutiden – hvad forekommer eleverne mest nærværende?
>> Grupperne begrunder i plenum deres prioriteringsrækkefølge. Disse sammenlignes og herudfra
føres klassesamtalerne om historiens hensigt og relevans.
6

ALADDIN
Budskabet - Hvad vil teksten os?
>> Eleverne skal forsøge at sætte sig i Adam Oehlenschlægers sted og i et brev forklare sine samtidige,
hvorfor han har valgt at skrive sit drama.
MILJØSKILDRING
Hvilke rekvisitter?
>> Udarbejd en liste på tavlen over færrest mulige rekvisitter, der efter klassens mening skal til for at
opføre Aladdin. Kan man spille Aladdin uden en olielampe? Uden ædelstene?
Hvilken scenografi?
Tal efter rekvisitøvelsen med eleverne om, hvordan scenografien kunne se ud, så den skaber klare billeder.
>> Tegn eller mal et billede eller lav en collage af stof eller ugeblade over de forskellige scenografier. Tal
med klassen om hvilke steder der kunne have deres helt egen scenografi fx: Aladdins barndomshjem,
den underjordiske hule, sultanens palads, Aladdins palads, markedspladsen, troldmanden Noureddins
hjemby.
Hvilken plakat? – Opsummering af kapitlet
>> Producér teaterplakater over forestillingen Aladdin. Hvad er essensen? Hvad handler Aladdin om?
Hvad skal der som minimum være på plakaten? Samtidig skal eleverne forsøge at tænke over, hvad der
sælger stykket. Hvad er målgruppen? Hvad skal der stå på en teaterplakat? Hvilke praktiske
oplysninger? Osv.
7

AT FORTÆLLE EN GAMMEL HISTORIE PÅ EN NY MÅDE
ALADDIN
Fortællingen om Aladdin har gennem tiden overgået mange transformationer. Ikke kun i sagens natur som
mundtligt overleveret eventyr, men også efter den på et tidspunkt blev skrevet ned i 1001 Nats Eventyr. Den er
fremstillet i utallige genfortællinger af den "originale" udgave fra 1001 Nats Eventyr og en af dem er Adam
Oehlenschlægers. Fortællingen skifter genre i et bredt spektrum fra eventyr til læsedrama. Walt Disney har
skabt en tegnefilmsudgave og mon ikke også Ole Lund Kirkegårds Hodja fra Pjort har hentet inspiration fra
Aladdin. I 2004 omskriver BaggårdTeatret Adam Oehlenschlægers omskrivning. Altså omskrivning af en
omskrivning. Eleverne kan gøre det samme.
Rap
>> Lad eleverne skrive en rap, der fortæller det vigtigste i fortællingen. Der ligger et grundbeat, der kan
bruges til fremførelse af rapteksten på BaggårdTeatrets hjemmeside. Eleverne kan lade sig inspirere af
et eksempel på denne form for omskrivning af H.C. Andersens "Klods Hans", som ligeledes er at finde
på hjemmesiden (H.C. Andersens "Klods Hans" er et omskrevet folkeeventyr!).
Omskrivning til dansk nutid
>> Eleverne omskriver fortællingen om Aladdin, så den foregår i dansk nutid. Hvad hedder Aladdin? Hvor
udspinder historien sig? (fx Odense, København, Skagen eller Smørum Nedre). Hvor kommer den onde
troldmand fra? Hvad skal Aladdin sælge på markedet? Hvilken genstand skal erstatte lampen?
Hvordan er han klædt? Hvad er paladset og hvad er det bygget af? Opgaven er inspireret af klassikeromskrivninger
som fx Baz Luhrmans filmversion af Romeo og Julie, hvor handlingen er flyttet fra
fordumstids Verona til nutidens Los Angeles.
Forestillingens udseende i dansk nutid
>> Hæng et stort stykke karton op i klassen, og lad eleverne klippe/klistre fortællingens personer,
"rekvisitter" og "scenografi" i pap, som opklæbes på det store stykke (vær opmærksom på magnett
avlens muligheder i denne forbindelse – forskellige muligheder kan afprøves ved hjælp af tavlemagneter
i processen mod det endelige resultat). Lav en anden planche, hvor fortællingen foregår i dansk
nutid. Hvordan ser personerne ud? Hvad ville olielampen være? Ville det overhovedet være en lampe?
Osv. Tal med eleverne om forskellene i kultur og miljø. Gør evt. brug af udklip fra ugeblade i denne
forbindelse.
Tegneserie
>> Forfat en tegneserie som fortæller Aladdins historie. (Fra hjemmesiden kan udskrives et fortrykt ark,
som eleverne kan bruge til tegneserien.)
Klassikerovervejelser
På et for folkeskoleelever ret højt litteraturteoretisk niveau har Erik Skyum Nielsen opstillet nogle kriterier for
hvornår en tekst kan defineres som en klassiker (i "Den oversatte klassiker", 1997). Der kan evt. arbejdes med
disse som kort beskrevet ligger i "udskriftspakken".
>> Eleverne kan selv prøve at indkredse et klassikerbegreb sammen med læreren: Hvad er klassikere for
eleverne og hvad er klassikere for deres forældres/lærerens tid? Hvad gør en tekst, film, sang til
"klassisk"? Hvilke klassiker omskrivninger kender eleverne? Hvilke originale klassikere har de stiftet
bekendtskab med, hvis nogen overhovedet? Hvis menneskerne i Aladdin skulle fremstilles som dyr
(a la Disneys "Robin Hood"), hvilke dyr skulle de enkelte personer da være? Hvor meget "må" man ændre?
8

ALADDIN
Hvordan ændrer en fortælling sig naturligt?
>> En elev begynder med at hviske en kort historie i øret på sin sidemand. Sidemanden forsøger at gengive
præcis den samme historie til næste elev i rækken. Lad historien gå hele vejen rundt og lad den
sidste i rækken fortælle historien højt. Hvor meget er ændret? Blev noget ændret med fortsæt?
Blev noget ændret vilkårligt?
Omformulér fortællingen inden den gives videre
>> Fem elever udvælges som forsøgspersoner. De fire går uden for døren. Den femte får oplæst/fortalt
en kort historie mens den tilbageværende del af klassen overværer det (1-3 normalsider, fx et eventyr
eller en historie fra Louis Jensens "Hundrede historier"). Herefter indkaldes en af de fire elever der er
uden for døren og den første elev der fik læst historien højt genfortæller historien. Denne procedure
gentager sig med de tre sidste elever der er uden for døren. På den måde oplever klassen hvordan
historien transformerer sig. Øvelsen danner udgangspunkt for en samtale om fortællingers overlevering.
Øvelsen kan også foretages uden at nogen elever sendes uden for døren. Da skal opgaveformuleringen
lyde på, at en enkelt elev, mens klassen lytter, skal genfortælle historien med sin egen
personlige drejning.
Hvilken plakat? – Opsummering af kapitlet
>> Når eleverne gennem forskellige øvelser har lavet en ny version af Aladdin, kan de lave endnu en
teaterplakat, hvor de skal forsøge at formidle essensen af deres egen historie. Denne plakat skal altså
formidle elevernes nye Aladdinudgave. De to forskellige plakater kan hænges op i klassen ved siden af
hinanden til sammenligning.
9

OVERGANG FRA BARN TIL VOKSEN
ALADDIN
Fortællingen om Aladdin kan som sagt læses som en udviklingshistorie, hvor Aladdin i løbet af historien bliver
en voksen ansvarlig mand. Men hvornår er man barn? Og hvornår er man voksen? Ifølge Danmarks lovbestemmelser
er der nogle helt bestemte skæringsdatoer, som fortæller noget om, hvornår vi er på hvilket stadie i
vores liv. Nogle af dem er anført på en liste, der er at finde i "udskriftspakken".
Om lovbestemmelserne
>> Se med eleverne på skæringsdatolisten, og diskuter om den er rimelig.
- Hvorfor skal man være 16 år for at købe alkohol i en butik, når man skal være 18 år, for at få det
serveret på et udskænkningssted?
- Hvorfor skal man være 15 år for at dyrke sex? Og hvis man kan bestemme det, når man er 15 år,
hvorfor må man så ikke gifte sig uden forældrene og statens tilladelse før man er 18 år?
- Hvorfor kan man få et jagttegn, når man er 16 år, men først få våbentilladelse, når man er 18 år?
- Hvorfor kan man få knallertkørekort, når man er 16 år, når man skal være 18 år for at få kørekort
til bil.
- Hvorfor skal man være 21 år for at få taxakørekort, når man kan få sit kørekort, når man er 18 år?
- Hvorfor skal man være 25 år for at være tolk eller præst?
Aladdins alder
>> Aldersbestem Aladdin igennem fortællingen.
>> Hvilke træk hos Aladdin er "barnlige" træk, og hvilke er voksne træk?
>> Hvornår er han blevet voksen? Og hvad gjorde udslaget?
>> Er Aladdin "voksen nok" til at styre et land, når fortællingen slutter?
Hvornår er man voksen?
>> Hvornår mener eleverne selv at de er voksne? Fx: Udarbejd lister med ti kriterier for hvornår man kan
defineres som voksen. Fx som pige – når man får sin første menstruation? Som dreng – når man får
skæg? Når man flytter hjemmefra? Når man er færdig med sin uddannelse? Når man skal betale
regninger? Når man får børn? Når man får job? Når man får ansvar for andre end sig selv? Diskuter
herudfra.
>> Skriv lister over fordele og ulemper ved at være barn/voksen.
>> Indret et børne-/ungdomsværelse for en 12-årig, en 17-årig og en 20-årig
(grundplan/skitse/indretning)
>> Gruppearbejde som diskuteres i klassen
>> Skriv en sides dagbog for en enkelt dag i elevernes nuværende liv, og en side for en dag hvor de er
fyldt 18 år.
>> Klip forskellige objekter ud af ugeblade og reklamer som henvender sig til børn - og tilsvarende for
voksne. Lav to plancher, der kan hænges op i klassen. Diskuter i plenum udfra plancherne hvorfor de
forskellige objekter "tilhører" børn eller voksne. Hvilke objekter bruger både børn og voksne?
>> Meddigtning: skriv en slutning hvor Aladdin ikke bliver voksen. Udvælg centrale steder i teksten, fx
efter at Noureddin har bortført Gulnare, og lad eleverne skrive en alternativ slutning på historien ud
fra det kriterium at Aladdin skal agere uden voksen ansvarlighed. Teksterne læses højt i klassen og
diskuteres.
10

KULTURFORSKELLE OG KULTURMØDER
ALADDIN
Hvor i verden befinder Aladdin sig?
Af de forskellige udgaver af fortællingen om Aladdin og den vidunderlige lampe foregår nogle i Bagdad i Irak
og andre i Ispahan i Persien. I de to lande tales der forskellige sprog, og man må gå udfra at hverdagen ser
forskellig ud. Alligevel er der ikke de store afvigelser i handlingen i de forskellige udgaver af fortællingen om
Aladdin og slet ingen afvigelser i miljøbeskrivelsen. Fortællingen om Aladdin kommer med andre ord "dernede"
fra, men hvor er dernede helt præcist? Og hvem bor der? Beskrivelsen af Aladdins hjemby er vel lige netop et
konglomerat af de fordomme/forestillinger, positive som negative, som mange vesterlændinge har, om dér
hvor man går med turbaner og snabelsko ligesom vi ser det hos Adam Oehlenschlæger og Walt Disney. Så
måske kunne Bagdad eller Ispahan i virkeligheden ligeså godt hedde noget andet og ligge i et helt tredje land.
Hvor ligger Ispahan også?
>> Diskuter med eleverne hvilke lande Ispahan kunne ligge i (se evt. på et verdenskort). Hvad er det der
gør, at det er lige netop er de lande? Kan man give dem en fællesbetegnelse?
Lighed mellem Danmark og vores nabolande?
>> Diskuter ligeledes med eleverne om forskellene mellem Danmark og vores nabolande. Spørg fx om de
tror, at en borger i "Ispahan" ville kunne adskille Danmark og Tyskland eller Danmark og Sverige. Er
der nogle i øjenfaldene forskelle på Danmark og vores nabolande udover sproget?
Forskelle mellem Ispahan og Danmark
>> Opstil på tavlen to søjler af stikord som beskriver Odense og Ispahan. Tal om forskellene mellem de to
søjler og hvad et kulturmøde betyder? Hvilke vanskeligheder opstår der? Hvilke fordele er der?
Postkort
>> Mal et postkort fra Ispahan og skriv hjem, på bagsiden, fra en ferie.
Rejsebrev
>> Læs Nina Rasmussens rejsebrev (findes i "udskriftspakken" på BaggårdTeatrets hjemmeside) højt for
klassen og lad eleverne skrive et rejsebrev, hvor de forestiller sig at være turist fra Ispahan på besøg i
Danmark. Hvad ville turisten opleve? Laver man noget bestemt om fredagen i Danmark? Er der en
bestemt dag, man besøger de døde i Danmark? Hvilket forhold har danskere til de døde? Ville en turist
også blive inviteret indenfor i Danmark lige som Nina Rasmussen bliver det i Iran?
BRUG SANSERNE
Lugtesansen
>> Bed eleverne om at medbringe/medbring selv som lærer genstande der lugter af henholdsvis Danmark
og Ispahan. Fx flæskesvær og appelsiner eller gran og spidskommen. Tal med klassen om hvordan,
hvor og hvornår man oplever på kroppen, at vi lever i et multikulturelt samfund.
Smagssansen
>> I "udskriftspakken" på BaggårdTeatrets hjemmeside findes madopskrifter fra Danmark og madopskrif
ter fra Ispahan til udprint på papir/transparent. Hvilke ingredienser findes i den arabiske opskrift,
11

ALADDIN
som vi sjældent bruger i dansk madlavning og omvendt. Hvordan smager man i hverdagen, at vi lever
i et multikulturelt samfund? Hvilken slags mad kan eleverne selv bedst lide? Hvorfor? Gå evt. i
skolekøkkenet og lav maden. (Opskriftsforklaringer findes ligeledes i "udskriftspakken").
12

ALADDIN
DET OEHLENSCHLÆGERSKE SPROG
Sproget i Oehlenschlægers læsedrama er hovedsageligt skrevet i versemålet femfodsjamben. Dette bliver dog
brudt af episke passager ligesom lampens ånd udelukkende taler i trokæer og ringens ånd i daktyler.
Oehlenschlæger vælger at rime i femfodsjamben, når der er noget, han ønsker at understrege. På
BaggårdTeatrets hjemmeside ligger 6 scener, der kan printes ud til eleverne. Om alle elever skal have alle 6
scener, eller man vil lade dem arbejde i grupper med en enkelt scene, må være op til den enkelte lærer.
Nedenstående kan være en vejledning, hvis man ønsker at arbejde med tryksvage og trykstærke stavelser.
En trokæ: en trykstærk stavelse (-) efterfulgt af en tryksvag (v). (dadum)
En Jambe: en tryksvag stavelse (v) efterfulgt af en trykstærk (-). (dumda)
En anapæst: to tryksvage og én trykstærk stavelse (vv-). (dumdumda)
En daktyl: én trykstærk og to tryksvage stavelser (-vv). (dadumdum)
Bortset fra arbejdet med stavelser, er der forskellige opgaver, der kan knyttes til en læsning af disse scener.
Syntaks
>> Omskriv passager til nutidig syntaks hvad angår ordstillingen. Læs resultaterne højt og diskuter hvilket
forskelligt indtryk man får at det oplæste. Forhåbentlig bliver forholdet mellem høj og lav stil
illustreret gennem denne øvelse.
Semantik
>> Find alle helt ukendte ord i uddraget. Hvilke ord er stavet anderledes? Hvilke ord er bøjet anderledes?
Hvilke ord staves med stort? Omskriv udvalgte passager til et nutidigt ordvalg og læs dem højt.
Udenlandske ord i det danske sprog
>> Hvilke ord i det danske sprog har vi inkorporeret fra et fremmedsprog? TV, at battle, fuck, jeans, ski,
e-mail, cornflakes, browser, server, cool osv.
Fremtidens ord
>> Hvordan lyder det danske sprog om 25 år? Hvor mange ord har vi lånt fra andre kulturer til den tid?
Hvilke kulturer har vi lånt fra? Udarbejd en ordliste over fremtidsord.
SMS-korrespondance
>> Omskriv udvalgte dialoger i Aladdin til en SMS-korrespondance.
13

LITTERATURLISTE
ALADDIN
PRIMÆR LITTERATUR
Glistrup, Eva: Aladdin og den vidunderlige lampe – og andre eventyr fra tusind og én nat, Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck, 1986 (Mest for de mindste)
Liljensøe, Jørgen: Aladdin og den vidunderlige lampe, Tellerup, 1981 (Bibliotekerne angiver målgruppen til 11 år
og opefter)
SEKUNDÆR LITTERATUR
Bejder, Peter og Kim Boye Holt: Mellemøsten – lande og folk bag konflikten, Geografforlaget, 2003
Rasmussen, Nina: Alene i Iran, Rosinante, 1999
Skyum-Nielsen, Erik: Den oversatte klassiker: tre essays om litterær traditionsformidling, Museum Tusculanum, 1997
Aagaard, Jan og Kirsten Falkegaard Slot: Mellemøsten i den moderne verden, Akademisk Forlag A/S, 2002
14