Praktik beskrivelse

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN 

University College Nordjylland 

Pædagoguddannelsen 

Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og 

beskriver opgaver og ansvar for henholdsvis praktiksted, studerende og uddannelsesinstitution i forbindelse med 

praktikuddannelsen. Ifølge § 14 skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse og en uddannelsesplan 

for de tre praktikperioder. Dette dokument er en skabelon for praktikstedernes udarbejdelse af deres egen 

praktikstedsbeskrivelse. 

Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige 

udbytte af praktikken. Beskrivelsen skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet – 

en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til 

forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af læringsmål. Desuden skal beskrivelsen af 

praktikstedets specialiseringsmuligheder anvendes i forbindelse med den studerendes specialisering i 3. 

praktikperiode. 

For både den studerende og praktikstedet tjener praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre 

praktikperioder til en konkretisering og synliggørelse af de læringsmulighder, praktikstedet kan tilbyde. For 

praktikstedet kan selve udarbejdelsen dermed bidrage til en afklaring af, hvordan man som praktiksted kan 

understøtte den studerendes læreproces i praktikken. 

Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen vil løbende skulle justeres og revideres for at indfange de 

forandringer, der sker på praktikstedet som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og 

ændringer i praktikstedets opgaver og mål. 

Vi anbefaler, at alle praktiksteder lægger deres praktikstedsbeskrivelse på institutionens egen hjemmeside – 

gerne under et link, der kunne hedde ’studerende’. 

Som følge af offentlighed (internet), bør man være opmærksom på gældende lov, regler og bestemmelser 

om offentliggørelse om personlige oplysninger - samt naturligvis øvrige almindelige etiske hensyn. 

1

Vejledning til skabelonen 

Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: 

A. Beskrivelse af praktikstedet 

B. Uddannelsesplan 

C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder 

A. Beskrivelse af praktikstedet 

Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål samt en karakteristik af 

praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Skabelonen indeholder desuden en række felter til 

øvrige relevante oplysninger. 

B. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder 

Skabelonen indeholder først en række felter til beskrivelse af generelle aspekter omkring praktikken: 

Særlige forhold 

Forbesøg 

Praktikvejledning 

Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen 

Linjefag 

Specialisering 

Derefter følger uddannelsesplanen for de tre praktikperioder. 

Praktikstedets opgave er at beskrive deres pædagogiske praksis i relation til de centrale kundskabs- og 

færdighedsområder (CKF’er) 1: Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse 

indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske 

begrundelser, der ligger bag? Illustrér gerne med konkrete eksempler. 

Ligeledes er det praktikstedets opgave at beskrive og konkretisere, hvor og hvordan den studerende kan arbejde 

med de faglige kompetencemål 2, dvs. hvor og hvordan den studerende kan indgå og deltage i den pædagogiske 

praksis, opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis etc. Det kan derfor også være relevant at præcisere og 

afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende evt. ikke vil kunne indgå og deltage i. 

1 De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'erne) betegner praktikkens indholdsaspekter, jf. Bilag 7 i 

uddannelsesbekendtgørelsen. 

2 De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle gennem 

praktikforløbet, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 

2

C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder 

I skabelonens sidste del skal praktikstedet beskrive stedets specialiseringstilbud inden for et eller flere af følgende 

områder: 

• Børn og unge 

• Mennesker med nedsat funktionsevne 

• Mennesker med sociale problemer 

Praktikstedet skal altså udarbejde mere detaljerede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde inden for 

et eller flere af disse områder, dvs. uddybede beskrivelser af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og 

udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe. 

Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’er), som gælder for 

den eller de specialiseringer, man tilbyder. 

3

PRAKTIKSTEDETS NAVN: 

HAVBAKKESKOLEN/SFO 

ADRESSE 

POSTNR. OG BY 

TLF. NR. 

MAIL ADRESSE 

HJEMMESIDE 

INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING 

ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE 

ALDERSGRUPPE 

ANTAL STUER / AFDELINGER 

ÅBNINGSTIDER 

PERSONALENORMERING 

FAGGRUPPER OG FUNKTIONER 

KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN 

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET 

Skelund Hovedgade 20 

9560 Hadsund 

97 11 57 02/97 11 57 01 

helun@mariagerfjord.dk 

www.havbakkeskolen.dk 

INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING / ORGANISERING 

Skole/skolefritidsordning – Skolefagenheden 

Indskolingsafdeling ca. 150 børn – SFO ca. 75 børn 

Mellemtrin og overbygning ligger på en matrikel 6 km fra 

indskolingsafdelingen. 

0.klasse til og med 3. klasse 

Vi er ikke stueopdelt 

Mandag – fredag 6.30 – 8.05 og 14.00 – 17.00 (fredag kl. 

16.00) 

Skolefridage åbent hele dagen 

ANSATTE 

5 pædagoger med 30 timer/uge – ca. 40 % af ansættelsen 

ligger i skoledelen. 

1 SFO-leder med 37 timer/uge 

SFO-leder Helle Lundin 

Viceskoleleder Torben Bjertrup 

Dato for udfyldelse og/eller seneste redigering af praktikstedsbeskrivelsen: Februar 2013 

4

PRAKTIKSTEDETS FORMÅL 

Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. 

Da SFOen er en del af skolen, hører vi lovmæssigt ind under folkeskoleloven – Specifikt § 3 stk. 4. 

Mariagerfjord Kommune har udarbejdet overordnede mål og indhold for SFOen 

http://www.mariagerfjord.dk/~/media/Filer/Borger/Skole%20og%20uddannelse/Skolefagenheden 

/SFO/Pjece%2028%2002%2009.ashx 

På hjemmesiden www.havbakkeskolen.dk ligger vore lokale mål og indhold under SFO – praktiske 

oplysninger. Denne er kun vejledende, da vi pt. arbejder med at revidere den. 

KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE 

Målgruppen er børn i alderen 5 – 10 år, der går i 0. – 3. klasse. 

KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER 

Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor 

SFOens vigtigste opgave er at være med til at sikre børnene en tryg og omsorgsfuld hverdag, hvor der er fokus på 

de gode relationer mellem børnene og mellem børn og voksne. Der er fokus på fællesskabet. 

Vi er opmærksomme på børnenes måde at være sammen på og guider dem ved at lære dem at sætte ord på egne 

følelser og behov – lære dem at lytte til det, de andre siger med det formål, at de selv løser konflikter 

Børnene tilbydes aktiviteter, der gør, at det er sjovt at gå i SFO og hvor der også er et frirum til børnenes egne 

aktiviteter. 

Vi giver børnene mulighed for at udfordre, udvikle og udfolde deres kreative og motoriske kompetencer. Vi stiller 

materialer til rådighed og kommer med idéer, men er også åbne for børnenes egne forslag. SFOen er ved at blive 

DGI-certificeret, så vores fokus vil fremadrettet være meget på børns bevægelse – både ude og inde. 

Pædagogerne er bevidste om, at de er rollemodeller, så børnene kan lære af vores måde at være på. 

Pædagogerne er i det hele taget meget engagerede og deltager aktivet i det, der foregår. 

Lærer/pædagogsamarbejdet: pædagogerne deltager i undervisningen 9 – 12 lektioner om ugen i 0. – 2. klasse. 

For at få det optimale ud af dette samarbejde er det vigtigt med en forventningsafklaring og et fagligt fokus på, 

hvad de 2 faggrupper kan give hinanden i undervisningen. Anerkendende tilgang er afgørende for et godt 

samarbejde. 

Skolen er en LP-skole (se hjemmeside – ”LP-modellen”) og der arbejdes med Cooperative Learning - 

http://cooperativelearning.dk/about-cooperative-learning - en undervisningsform, der via højt strukturerede 

samarbejdsprocesser skaber en helt ny dynamik i klasseværelset. 

5

PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING 

Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling 

Børnene er ikke gruppeopdelt – vores fællesrum ligger midt i skolen – skolens aula, hvor klasseværelserne ligger 

rundt om. Vi benytter klasselokalerne, skolens faglokaler og hallen, så vi har rig mulighed for at dele børnene op i 

mindre grupper. 

Pædagogerne er i skolen tilknyttet en enkelt årgang og fungerer som kontaktpædagog i forhold til forældrene på 

denne årgang. Kontaktpersonen deltager i forældremøder, skole/hjemsamtaler og tværfaglige møder i øvrigt. 1 

pædagog er uddannet inklusionsvejleder og fungerer som sådan både i undervisnings- og fritidsdelen. 

PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR 

Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. 

Skolelederen har det overordnede administrative, økonomiske og pædagogiske ansvar i samarbejde med 

skolebestyrelsen. 

SFO-lederen har det daglige pædagogiske og driftsmæssige ansvar af SFOen og indgår i skolens ledelsesteam. 

INTERNT SAMARBEJDE 

Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. 

SFOen afholder p-møde hver 2. fredag fra kl. 9 – 11. Alt det pædagogiske personale deltager – dagsordnen er på 

forhånd udarbejdet af leder og en medarbejder. Alle har mulighed for at komme med punkter til dagsordnen. 

Et par gange om året har vi ”temamøde”, hvor vi tager et aktuelt emne op. Disse møder er eftermiddagsmøder og 

afsluttes med fællesspisning. 

Pædagogerne indgår i et team med lærerne på den pågældende klasse/årgang – de aftaler selv deres 

mødefrekvens. 

Alt pædagogisk personale (lærere og pædagoger) deltager 4 gange årligt i pædagogisk råds møde fra kl. 17 – 19. 

Indskolingens lærere og pædagoger er opdelt i 2 LP-grupper – disse skiftes til at holde møde om mandagen fra kl. 

12.30 – 14. Det personale, der ikke deltager i møderne underviser børnene. 

EKSTERNT SAMARBEJDE 

Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner 

Pædagogerne arbejder tæt sammen med lærerne og profiterer dèr af hinandens forskellige faglighed. 

Pædagogerne deltager i tværfagligt samarbejde med skolepsykolog, socialrådgiver og sundhedsplejerske omkring 

børn i specifikke vanskeligheder. 

ØVRIGE FORHOLD 

Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. 

Dokumenter underskrives ved praktikforløbets start. 

6

UDDANNELSESPLAN 

Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. 

SÆRLIGE FORHOLD 

DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET 

Tilknytning til gruppe/stue/afdeling 

Som udgangspunkt bliver du som studerende i Havbakkeskolens SFO tilknyttet en årgang i indskolingen. Der vil 

være ca. 10 lektioner om ugen i skolen og resten vil være i SFOens åbningstid. Alt afhængig af den studerendes 

transport hertil, vil der være en morgenvagt fra kl. 6.30 – 8.05 om ugen. 

Du deltager i personalemøder, teammøder, afdelingsmøder, pædagogisk rådsmøder samt øvrige møder efter 

aftale med din vejleder. 

FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER 

Vi forventer, at den studerende i alle praktikperioder kan: 

• Indgå aktivt i SFO og skole – personalemæssigt som det af medarbejderstaben – fagligt i forhold til 

børnene 

• Være synlig i det daglige arbejde og vise aktiv deltagelse 

• Fremstå som engageret i sit arbejde og vise selvstændigt initiativ 

• Deltage aktivt i kommunikationen med forældrene 

• Formå at indgå i løsningen af problemstillinger 

• Være ærlig og troværdig over for kolleger, forældre og børn 

• Være indstillet på at modtage coaching/vejledning i forhold til arbejdet og kollegerne 

• Reflektere over egen praksis og kunne fremsætte alternativer i forhold hertil 

• Deltage aktivt i vores mødeaktivitet og fremkomme med egne holdninger og meninger 

• Være aktiv i vejledning både i forhold til fælles udformning af dagsorden samt lave referat af de enkelte 

vejledningstimer 

• Være velforberedt til vejledningstimerne 

• Ved sygdom og raskmelding straks give besked til SFOen 

Praktikdokumentet forventes løbende evalueret og ajourført af den studerende. Den studerende anbefales at 

skrive logbog dagligt, deri noteres fx praksisfortællinger og spørgsmål til brug ved den ugentlige vejledning. 

ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE 

Arbejdsplanen aftales på forbesøg – vi er villige til at tage hensyn til evt. transport med bus, så arbejdstiden 

indpasses efter køreplanen. 

ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I 

Afhængigt af hvilken årstid praktikken falder – det kan være skolefest, årstidsfester, temauger, 

forældrearrangementer. 

7

TILBUD TIL DEN STUDERENDE 

Vi lægger vægt på, at du som studerende skal føle dig velkommen på Havbakkeskolen. Da vi vægter et godt 

samarbejde højt, får den studerende mulighed for at gennemføre sin praktik i et godt kollegialt miljø med dejlige 

børn. Du indgår i det pædagogiske arbejdsmiljø og er med i skolen, så du ligeledes oplever, hvad pædagogens 

arbejdsopgave er i skolen. Alt er muligt – det er kun ens egen fantasi, der sætter begrænsningerne (og 

vejlederens). 

Vi bliver i indeværende år DGI-certificeret SFO, hvilket vil sige, at vi dagligt har meget fokus på børn og 

bevægelse. 

FORBESØG 

FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE 

Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? 

Den studerende tager kontakt til os for at aftale dato for besøget. Besøget aftales og afholdes sammen med 

vejleder, som informerer den studerende om stedet og viser den studerende rundt. Vi forventer, at den studerende 

møder op som aftalt og er forberedt. 

PRAKTIKVEJLEDNING 

PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER 

Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? 

Praktikvejlederen på Havbakkeskolen er uddannet pædagog og inklusionsvejleder. 

ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING 

Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? 

Vi sætter stor pris på at have studerende i vores SFO, da det hele tiden giver os mulighed for at holde os 

opdaterede i forhold til de nyeste pædagogiske teorier og hvad der rører sig på seminariet. 

Det forventes, at du har 32½ time om ugen, hvoraf du deltager i skolen i ca. 10 lektioner. 

Ved udarbejdelse af læringsmålene i praktikdokumentet vil vejleder i samarbejde med den studerende sætte 

eksempler på de forskellige kompetencemål. 

Herefter vil der løbende til vejledning blive fulgt op på, hvordan der arbejdes med målene. 

Der afholdes vejledning en gang om ugen i ca. 1½ time efter aftale med vejleder – vejledningen vil ligge om 

formiddagen. 

Vejleder vil i samarbejde med SFO-leder og det øvrige personale evaluere den studerendes indsats, udbytte og 

arbejde med læringsmålene. 

Ved praktikkens afslutning udarbejdes en evaluering, der danner grundlag for indstillingen til 

uddannelsesinstitutionen. 

Den studerende sørger for dagsorden og skriver ligeledes referat, som efterfølgende underskrives af begge parter. 

8

Både den studerende og vejleder kan sætte punkter på dagsordnen. 

Den studerende har et punkt på personalemøderne, hvor den øvrige personalegruppe bliver orienteret om 

praktikkens forløb. 

PRAKTIKDOKUMENTET 

Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? 

Som ovenstående beskrevet, kan både den studerende og vejlederen sætte punkter på dagsordnen. Vejleder og 

den studerende har et fælles ansvar for at skrive relevante emner på, således der gives mulighed for optimal 

vejledning til, at den studerende opnår sine mål. 

ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN 

Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen 

Godkendelse af læringsmål jf. § 15 stk. 2 

Læringsmålene færdiggøres indenfor tidsfristen på 3 uger efter den studerendes start. 

Status-udtalelse jf. § 14, stk. 3 

(gælder kun 1. Praktikperiode) 

Statusudtalelse udarbejdes af praktikvejlederen i samarbejde med kollegaer og SFO-leder. 

2/3-besøg 

(gælder kun 2. og 3. Praktikperiode) 

I besøget deltager den studerende, seminariet, praktikvejlederen og SFO-lederen 

Hvordan håndteres betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse 

Vejleder på UCN kontaktes omgående og der forinden dialog med den studerende og SFO-leder 

Afsluttende evaluering og indstilling jf. § 22 

Senest 3 uger før slutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes 

praktikdokument en skriftlig begrundet indstilling til pædagoguddannelsen om, hvorvidt den studerendes 

uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes. 

LINJEFAG 

Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? 

SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE 

9

Vi har fokus på sund kost. Børnene får eftermiddagsfrugt hver dag - vi tilbyder frugt samt brød, grød eller andet. 

Vi starter SFO-dagen med frugt for derefter at lege ude på legepladsen et stykke tid eller tilbyde aktiviteter i hallen. 

Vi har mulighed for at bruge hallen hver eftermiddag samt gøre brug af skolens øvrige lokaler. 

Vi bliver i indeværende kalenderår DGI-certificeret SFO. 

UDTRYK, MUSIK OG DRAMA 

Vi har mulighed for at benytte skolens musiklokale. 

Vi har en del udklædningstøj, som står til fri afbenyttelse og i perioder har vi gang i ansigtsmalingen, hvor børnene 

selv vælger, hvad de vil ”males om til” – både børn og voksne maler. 

Vi deltager i Funky Festival, der er et årligt tilbagevendende arrangement i maj måned for alle SFOer i 

Mariagerfjord Kommune. Her er der musik, gøgl, sport og underholdning for alle pengene. Nogle af børnene 

forbereder sang og andre festlige indslag, som de optræder med. 

VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK 

Den studerende har mulighed for at arbejde med værksted, natur og teknik. Vi har gode udendørs faciliteter – stor 

legeplads/skolegård, grønne områder, cykelsti, skov tæt ved. 

Vi har også mulighed for at bruge skolens faglokaler. 

BØRN OG UNGE 

SPECIALISERING 

Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? 

Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen 

MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE 

MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 

1. PRAKTIKPERIODE 

10

CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER 

Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF’er 

jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. 

Generelle CKF’er gældende for alle tre praktikperioder 

a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske 

praksis 

b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis 

c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring 

d) Etik, værdier og menneskesyn 

e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og 

udvikling af pædagogisk praksis 

Vores arbejde i SFOèn er et ligeværdigt supplement til skolen. Vores kerneopgaver består af børnenes almene 

udvikling, personlige dannelse og inklusion. 

Der skabes en rød tråd fra undervisningsdel til fritidsdel og omvendt. 

Hovedformålet med arbejdet i SFOen er beskrevet i Mariagerfjord Kommunes pjece: ”Overordnede mål og indhold 

i skolefritidsordningerne i Mariagerfjord Kommune” på følgende måde: ”…..at tilbyde udviklende og stimulerende 

pædagogiske fritidstilbud for børnene. Læring og udvikling skal foregå i et trygt, tillidsvækkende og omsorgsfuldt 

miljø, hvor livsglæde og positive oplevelser stimulerer fællesskabet og det enkelte barns personlige udvikling og 

trivsel”. 

Hele pjecen kan læses på: 

http://www.mariagerfjord.dk/~/media/Filer/Borger/Skole%20og%20uddannelse/Skolefagenheden/SFO/Pjece%2028 

%2002%2009.ashx 

Vision/værdigrundlag for Havbakkeskolens SFO 

For os er det vigtigt, at børnene går glade og veltilpasse hjem fra SFOen med en følelse af at være blevet set af 

andre børn og af de voksne. 

For at leve op til visionen/værdigrundlaget lægger vi bl.a. vægt på: 

- at se børnenes forskellige kompetencer og ressourcer som en styrke 

- at opstille rammer for godt samvær, så alle børn føler sig værdsat og som en del af fællesskabet. 

- at være anerkendende, tydelige og troværdige. Børnene skal føle, at vi er der for dem og at vi er der, når 

de har brug for os. 

- at udvikle børnenes ansvarsfølelse, så de lærer at tage ansvar for egne handlinger. 

- at have et godt samarbejde med lærerne for at give børnene så god og sammenhængende en hverdag 

som muligt i skole og SFO. 

- at have et tæt og ligeværdigt samarbejde med forældrene. 

Ud fra ovenstående udvælger vi løbende områder, som i en periode får særligt fokus. Disse områder vil i løbet af 

perioden blive evalueret på vores personalemøder. 

11

Vi arbejder pt. med fokusområderne: bevægelse og fysisk aktivitet – leg og konfliktløsning og relationer 

barn/pædagog. 

Detaljerede beskrivelser lægges på hjemmeside i løbet af sommeren 2013. 

1. praktikperiode: Den pædagogiske relation 

(Specifikke CKF-er) 

a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces 

b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen 

indflydelse på og betydning for relationen 

c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer 

d) Magt og etik i relationer 

Den studerende skal: 

• Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis 

• Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte børnenes evne til etablering af relationer 

• Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer 

• Opsamle og reflektere over oplevelser og erfaringer fra praksis 

• Begrunde og forholde sig etisk og systemisk reflekterende til egen praksis 

• Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder: 

• Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske 

praksis. 

• Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis 

• Praktikstedets målgrupper og disses behov, livskvalitet, udvikling og læring 

• Etik, værdier og menneskesyn 

• Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og 


• Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces 

• Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse 

på og betydning for relationen 

• Kommunikation, samspil og konflikter i relationen 

• Magt og etik i relationer 

1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL 

Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål 

jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen 

12

Hvor og hvordan kan den studerende: 

Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis 

Den studerende deltager i det daglige arbejde sammen med det øvrige personale. Samværet vil være præget af ligeværd og 

anerkendelse af den studerendes erfaringer. Den studerende vil få tildelt ansvar, både for at iværksætte pædagogiske forløb, 

men også ved at indgå i det praktiske pædagogiske arbejde med børnene. 

Et at vores vigtigste redskaber er kommunikation. Det er derfor vigtigt, at den studerende forholder sig til 

kommunikationsbegrebet generelt og mere specifikt øger egen bevidsthed om verbal og nonverbal kommunikation. 


Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte børnenes evne til etablering af relationer 

Den studerende skal deltage aktivt i at etablere en god relation til børn, forældre og personale. Dette kan gøres i 

spontane og planlagte aktiviteter med børnene. Den studerende kan snakke med forældre og kolleger om små og 

store episoder, som han/hun har oplevet i løbet af dagen. Ud fra en anerkendende tilgang hjælper den studerende 

børnene med at skabe gode relationer. 


Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer 

Den studerende har dagligt mulighed for at planlægge, udføre og evaluere pædagogisk praksis selv eller i 

samarbejde med sin vejleder og kolleger i SFOen. 


Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis 

På vejledningstimerne har den studerende yderligere mulighed for at reflektere, opsamle og diskutere erfaringer praksis. Den 

studerende kan til enhver tid reflektere/tænke højt i hverdagen sammen med andre kolleger end sin vejleder. 


Begrunde og forholde sig etisk og systemisk reflekterende til egen praksis 

Dette kan gøres dagligt både i skole og SFO 

Til vejledning vil pædagogisk coaching på systemisk baggrund være en del af selve refleksionen. 

LITTERATUR 

Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode 

Overordnet mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune: 


%2002%2009.ashx 

Samarbejde mellem lærere og pædagoger i undervisningen: 

http://www.mariagerfjord.dk/~/media/Filer/Borger/Skole%20og%20uddannelse/Skolefagenheden/ 

NY%20Samarbejde%20A5folderskole201010.ashx 

Havbakkeskolens hjemmeside: 

www.havbvakkeskolen.dk 

Folkeskoleloven: 

13

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25528 







praksis 






Se afsnittet om Generelle CKFèr gældende for alle tre praktikperioder s. 11. 

2. praktikperiode: Den pædagogiske institution 


a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende 

b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling 

c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de 

kulturelle og samfundsmæssige vilkår 

d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse 

e) Internt og eksternt samarbejde 

f) Magt og etik i den institutionelle ramme 

14

Faglige kompetencemål: 


- indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde 

- deltage i udviklings- og forandringsprocesser 

- planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer 

- dokumentere og formidle pædagogisk praksis 

- begrunde og forholde sig etisk og systemisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder 

- Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske 

praksis 

- Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis 

- Praktikstedets målgrupper og disses behov, livskvalitet, udvikling og læring 

- Etik, værdier og menneskesyn 

- Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og 

udvikling af 

pædagogisk praksis 

- Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende 

- Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling 

- Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de 

kulturelle og 

samfundsmæssige vilkår 

- Praktikstedets organisation, kultur og ledelse 

- Internt og eksternt samarbejde 

- Magt og etik i den institutionelle ramme 





Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde 

Den studerende deltager ligeværdigt i det daglige arbejde sammen med det øvrige personale. Samarbejdet vil være 

anerkendende i forhold til den studerendes oplevelser, idèer og erfaringer. Den studerende vil få tildelt ansvar for organisering 

og udførelse af pædagogiske forløb, men også i forhold til de daglige aktiviteter i SFOen 

Et af vores kerneområder er inklusion, derfor vil praktikken også kræve, at den studerende gennem forløbet forholder sig til 

inklusionsbegrebet, deltagelse og fællesskab. 


Deltage i udviklings- og forandringsprocesser 

15

Dette kan den studerende gøre i hverdagen gennem planlægning af aktiviteter og gennem sit relationsarbejde samt 

på personalemøder og vejledningstimer. 


Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer 

Den studerende har mulighed for at planlægge, udføre og evaluere pædagogisk praksis selv eller i 

samarbejde med sin vejleder og kolleger i SFOen. 

Den studerende kan bl.a. dokumentere det på personalemøder, opslagstavler og på forældreintra 


Dokumentere og formidle pædagogisk praksis 

Den studerende kan dokumentere aktiviteter m.m. på personalemøder, opslagstavler og på 

forældreintra mm. 

Formen i formidlingen er op til den studerende / det er kun fantasien (og måske vejleder)der sætter 

begrænsningen. 


Begrunde og forholde sig etisk og systemisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis 

Dette kan den studerende gøre i hverdagen, på personalemøder samt i vejledningen. Pædagogisk coaching på 

systemisk baggrund vil indgå som en del af vejledningen og refleksionsarbejdet. 

LITTERATUR 




%2002%2009.ashx 









16






praksis 






Se afsnittet om generelle CKFèr gældende for alle 3 praktikperioder s. 11 

17

a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt 

3. praktikperiode: Den pædagogiske profession 


b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder 

c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, 

herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder 

d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces 

og professionens historiske og kulturelle udvikling 

e) Professionsbevidsthed og -identitet 

f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 

Faglige kompetencemål 


- beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske 

profession 

- yde en målrettet indsats i forhold til valgt målgruppes behov 

- redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for 

pædagogisk virksomhed generelt 

- skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af 

(videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder 

- redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og 

udvikling 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder 

- Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske 

praksis 

- Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis 

- Praktikstedets målgrupper og disses behov, livskvalitet, udvikling og læring 

- Etik, værdier og menneskesyn 

19 

- Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og 

udvikling af 

pædagogisk praksis 

- Professionens arbejdsområder og opgavefelt 

- Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder 

- Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige 

grundlag 

og videnskabelige metoder 

- Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens 

historiske og kulturelle udvikling 

- Professionsbevidsthed og –identitet 

- Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 

18





Beherske den pædagogiske praksis 

og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession 

Dette kan den studerende gøre ved i hverdagen at deltage aktivt på personalemøder og vejledningstimer. 


Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov 

Dette kan den studerende gøre ved at planlægge, gennemføre og evaluere praktiske forløb med 

vores målgruppe, ydermere kan den studerende gøre det i hverdagen, på personalemøderne og 

vejledningstimerne. 


Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe 

kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt 

Dette kan den studerende gøre på vores personalemøder og i vejledningstimerne 


Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis 

på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder 

Dette kan den studerende gøre ved at planlægge, gennemføre og evaluere praktiske forløb med vores målgruppe, 

ydermere kan den studerende gøre det i hverdagen ved at tænke højt, på personalemøderne og 

vejledningstimerne. 


Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling 

LITTERATUR 




%2002%2009.ashx 

19








PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER 

BØRN OG UNGE 

Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF’er for specialiserings-området, børn 

og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. 

Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser 

I Havbakkeskolens SFO mener vi, at vi udvikler os bedst i et trygt, anerkendende og tillidsfuldt miljø, hvor 

forskellighed er en force. Der er tid til, at vi leger, afprøver og udfordrer os selv og hinanden i leg, aktiviteter og 

bevægelse. 

Vi debatterer løbende vores pædagogiske praksis på personalemøderne, så vi er klædt bedst muligt på til at lave 

aktiviteter med børnene, som understøtter deres alsidige og personlige udvikling. 

Vi inddrager børnene i beslutninger (demokrati) og valg af aktiviteter. 

Vi er bevidste om, at vi er gode rollemodeller for børnene. 

Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, 

i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår 

Vi har fokus på det enkelte barns trivsel, almene og personlige udvikling. Vi har et tæt lærer/pædagogsamarbejde, 

der er med til at sikre, at vi ser ”det hele barn”. Vi har et åbent, nært og frugtbart forældresamarbejde og der 

arbejdes med ”den gode klasse”. 

Inklusion og eksklusion 

Vi har fokus på det enkelte barns trivsel, almene og personlige udvikling. 

Vi inddrager børnene i beslutninger. 

Vi ser inklusion som barnet i deltagende rolle i fællesskabet af børn og SFO. Forskellighed er en force og vi kan 

give og lære rigtig meget af hinanden. 

Vi er alle forskellige og lige meget værd. 

Vi arbejder med ”venskabstræ” og ”kontaktbarometer” som redskab til at sikre, at alle børn er en del af 

fællesskabet og at alle børn bliver set og hørt. 

20

Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter 

Det studerende får kendskab til børns leg, hvad de kan på de forskellige udviklingstrin/alderstrin. Kønsopdelte 

aktiviteter – hvad er piger og drenge optaget af sammen og hver for sig. Får kendskab til relationers betydning i 

legen samt legens betydning i relationen. 

Samtidig bruger vi netop børne- og ungdomskulturen i vores pædagogiske arbejde samt i valg af aktiviteter. 

Brugerinddragelse og rettigheder, 

herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner 

Der er i hver klasse et forældreråd, som vi samarbejder tæt med i forhold til at udvikle det sociale fællesskab 

blandt børnene (den god klasse). 

Derudover har vi i SFOen dagligt kontakt til de fleste forældre, hvor vi snakker om stort og småt. 

I skole/hjem-samarbejdet fortæller lærere og pædagoger om barnets trivsel (både i skole og SFO) bl.a. tales om 

barnets ”venskabstræ”. Samtaler vedr. barnets trivsel i SFO udover skole/hjemsamtalerne tilbydes efter behov. 

Vi samarbejder med PPR, sagsbehandlere, privatpraktiserende psykiatere, skolepsykolog, talepædagog, 

fysioterapeut og sundhedsplejerske gennem skolens tværfaglige teams. 

Der tilbydes også åben anonym rådgivning med tværfagligt team. 

Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats 

Vi er alle opmærksomme på og handler på tegn hos et barn, som kan tyde på mistrivsel. 

Vi laver iagttagelser/observationer af barnet og samarbejder med forældre og relevante lærere. På fællesmøder 

skole /SFO arbejdes med LP-strategier. Dette for at beskrive/danne os et nuanceret helhedsbillede af barnet og 

dets relationer (herunder os selv) med henblik på at beskrive ”opretholdende faktorer” og se på vores muligheder 

for at ændre strategier i forhold til barnet. 

I SFOen drøftes børnenes trivsel og evt. mistrivsel på p-møder bl.a. gennem reflekterende team. 

Forebyggende arbejde og interventionsformer 

Vi har fokus på bevægelse, kost, omsorg, tryghed og nærvær. Vi arbejder dagligt med inklusion og relationer. 

Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende 

Den studerende får kendskab til: 



8%2002%2009.ashx 



Mariagerfjord Kommunes børnepolitik: 

http://www.mariagerfjord.dk/~/media/Filer/Om%20kommunen/Politikker%20og%20planer/Born%20unge%20og%2 

0familie/børnepolitik_2008.ashx 

Mariagerfjord Kommunes inklusionspolitik: 

Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal 

ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens 360 graders eftersyn af folkeskolen, 

undervisningsministeriets rapport om specialundervisning og vedtagelsen af en ny skolestruktur i 

Mariagerfjord kommune. I forbindelse med en kommende revision af børnepolitikken vil 

21

inklusionspolitikken blive en del af børnepolitikken. Findes på Kommunens hjemmeside 

Tavshedspligt: 

http://www.bupl.dk/loen__og__vilkaar/ansaettelse_og_afsked/ansat__rettigheder_og_pligter/tavshedspligt?opend 

ocument 

Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud 

www.havbakkeskolen.dk under SFO - mål og indhold 

Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole 

Der er et tæt samarbejde med de 2 børnehaver i skoledistriktet – børnehaverne besøger hinanden med de 

kommende skolebørn. Der tilrettelægges et brobygningsforløb de sidste måneder inden skolestart, hvor 

børnehaven kommer på besøg nogle hele og halve dage inden sommerferien. Der er i Mariagerfjord Kommune pt. 

fokus på dette område og nye procedurer er under udarbejdelse. Der lægges op til fælles retningslinjer på 

området. 

Børnene kan starte i SFO d. 1. august – skolen starter først omkring d. 12. august og mange forældre udnytter 

det, at børnene kan lære SFO, personale og de fysiske rammer at kende inden skolestart. 

MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 

Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF’er for specialiseringsområdet, 

Mennesker med sociale problemer, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. 

Illustrér gerne med eksempler 

Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser 

Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår 

Inklusion og eksklusion 

Omsorg, magt og relationsdannelse 

Opsøgende arbejde og interventionsformer 

22

Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen 

Brugerinddragelse og rettigheder 

Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen 

Misbrug og psykiske lidelser 

Truede familier, sorg og krise 

23

Praktik beskrivelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?