26.07.2013 Views

kattens Venner Nr. 2 - Kattens Værn

kattens Venner Nr. 2 - Kattens Værn

kattens Venner Nr. 2 - Kattens Værn

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Fugleinfluenzaen gør, at en del tidligere udekatte

nu må holdes indenfor. Dette kan skabe

frustrationer og deraf følgende adfærdsproblemer.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom

på at give katten mulighed for at få dækket

sine naturlige behov for at blive aktiveret.

Indret hjemmet

i zoologiske haver ændrer de på de forskellige

dyrs anlæg, så dyrene kan opleve noget

nyt. måske er det tiden til at flytte om på

møblerne eller lave nye spændende udfordringer

for katten.

Katte kan godt lide at sidde højt oppe og

have et overblik over, hvad der sker. Det kan

du gøre ved at få sat hylder op forskudt fra

hinanden, så katten kan springe fra den ene

til den anden. Husk at sætte hylderne godt

fast og vælg nogle, der er kraftige og store

nok til at bære din kats vægt. Husk samtidig

at sikre de ting, katten nu kan nå fra sit høje

udsigtspunkt – det kan fx være at katten kan

hoppe videre op på reolen, hvor vasen fra

moster Anna før har stået i fred!

en forhenværende udekat får også mere brug

for at hvæsse kløer – hvis ikke du allerede har

et kradsebræt er det en god idé at anskaffe

et, så det ikke går ud over møbler, dørkarme

eller vægge. Der er flere forskellige på markedet,

nogle kradsetræer har endda indbyggede

huler til katten.

Katte holder meget af at ligge på lur – hvis

ikke du har et kradsetræ med hule, kan en

papkasse, hvor du skærer huller i som katten

kan kigge ud af eller få poten igennem, være

en billig fornøjelse. Der er også forskellige rør

på markedet, med to faste ringe for enderne

og en tunnel af stof der knitrer imellem – det

kan dog kræve tilvænning og lokning med at

kalde på katten og evt. en godbid i den anden

ende, før katten tør gå ind i røret.

Kattegræs og katteurt kan stimulere kattens

duftesans – plant den i en stabil krukke evt.

med en god sten i bunden, så den står mere

stabilt og kan tåle kattens leg med indholdet

uden du får jord ud over det hele. i noget af

det legetøj, du kan købe er der puttet tørret

katteurt i, så det bliver endnu mere interessant

at kaste sig over.

Legetøj

Hvis du besøger dyrehandleren eller ser på

hylden i supermarkedet, kan du finde meget

færdigfremstillet legetøj. legetøj skal gerne

minde om kattens byttedyr, altså være småt

og let, så katten kan kaste med det. Du kan

også få legetøj, hvor du kan putte godbider

ind i og katten derpå skal gøre en indsats for

at få fat på lækkerierne. Den kan du også

lave selv af ½ liters tom sodavandsflaske i

plastik, hvor du brænder et passende antal

huller i en passende størrelse med en lighter.

Du skal passe på, da den varme plastik

kan dryppe og brænde dig. Hvis hullerne er

skarpe, kan de slibes med fil eller sandpapir.

Skru låget af flasken og put godbider heri og

låget skrues på igen. Kom endelig ikke for

mange godbider i ad gangen, da foderet skal

kunne rasle ud af hullerne, når katten puffer

til flasken.

Brug tid sammen

Det er ikke nok at give katten et stykke sjovt

legetøj – den har det ligesom de fleste: det er

sjovere at lege sammen med nogen! Du kan

få mange gode timer sammen med katten

hvis du fx vækker kattens jagtinstinkt med

en stang, hvor du binder noget let i den ene

ende, som katten kan jagte.

Du kan også blæse sæbebobler, som katten

kan jage. Hvis du vil have sæbebobler, der

holder lidt længere, kan du blande 1 l vand

med ½ dl opvaskemiddel (gerne original

Fairy eller andet mærke) og 1 spsk. glycerin

(der kan købes på apoteket eller hos matas).

Hvis du blæser sæbebobler indenfor, skal du

huske at tørre op efter de sprængte bobler!

Katte kan også lide at jagte lys. Brug en lommelygte

eller en af de lasere, man normalt

bruger til foredrag. Hvis du benytter en af

de sidste, skal du dog være meget opmærksom

på at katten og andre ikke får laser-lyset

i øjnene. Hvis du er mere doven anlagt, kan

du også anskaffe en discokugle med en tilhørende

lampe, som du kan tænde for på forskellige

tider af dagen. Katten vil jagte efter

lyspletterne, som discokuglen sender ud på

gulv og vægge fra dens mange små spejle.

Katten skal dog have pauser ind i mellem for

at falde til ro ovenpå den ophidsende jagt.

en tommelfingerregel kunne være at lege et

kvarter og så holde pause. Varier tidspunkterne,

du leger med katten, så katten ikke ved,

hvornår den skal have det sjovt sammen med

dig. Dog kan du ikke tvinge en kat til at være

aktiv, hvis ikke den har lyst og hellere vil fx

sove – så må du vente til katten er oplagt til

leg! et favoritsted til at hvile ud efter leg kan

være en radiatorseng, hvor katten kan ligge

samtidig med den får varmen fra radiatoren.

endelig kan man bygge en overdækket voliere

til katten med finmasket trådnet, så

kattene ikke kan komme i nærkontakt med

fugle eller andre katte. Disse kan også laves

på altaner, så katten ikke falder ned og bliver

kvæstet eller i værste fald dør.

Problemer med adfærd?

Hvis du oplever problemer med din kats adfærd,

er der hjælp at hente i Kattens Værns

folder om kattens adfærd. Du kan hente den

på hjemmesiden www.kattens-vaern.dk under

menupunktet ”om foreningen” – ”brochurer”

eller få den ved at rette henvendelse

til Kattens Værns sekretariat.

w w w.K AT TENS-VAERN.dK • w w w.K AT TEREgiSTER.dK • K AT TENS VÆ RN

7

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!