gaeldskrisenforertillangvariglavvaekst - DI

More documents

Recommendations

Info

SÅDAN LIGGER LANDET GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SIDE 81 Denne løbende nedgradering af kreditværdigheden, og de tilsvarende rentestigninger, har ophævet troen på, at risikoen ved de enkelte lande i eurozonen er ens. Indførslen af euroen medførte en fuldstændig indsnævring af renteniveauet på et meget lavt niveau i eurozonen, hvor alle lukrerede på især den stærke tyske kreditværdighed. Renteforskellene i eurozonen er eksploderet som følge af de seneste års krise og er nu for mange lande meget lig perioden inden indførslen af euroen i 2002. 1 > Rente på 10-årig toneangivende statsobligation Pct. 35 30 25 20 15 10 5 0 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 For Danmarks vedkommende har den stigende usikkerhed omkring håndteringen af gælden i eurozonen ført til faldende renter, da Danmark regnes som en ”sikker havn” med stabil økonomisk politik og lav gæld. Renten på den toneangivende danske 10-årige statsobligation er faldet til et historisk lavt niveau på under to pct. Dermed lå den danske rente i februar under den tyske, som ellers regnes for den mest sikre i 0 Europa. Tyskland betaler dermed en lille merpris i forhold til Danmark for at være storebror i eurozonen og være den, der skal holde hånden under eurosamarbejdet og dermed i sidste ende betale en stor del af regningen. En anden bemærkelsesværdig situation er, at den korte tyske rente var under nul pct. i slutningen af 2011. Hvor kom gælden fra? For mange landes vedkommende er gælden eksploderet siden 2007 som følge af en ekspansiv finanspolitik, der havde til hensigt at dæmpe følgerne af finanskrisen, men for andre landes vedkommende er den nuværende gæld skabt via langvarige budgetunderskud i årene op til krisen. Der er således stor forskel på, i hvor høj grad finanskrisen har skabt den offentlige gæld. For eksempel har Frankrig siden 1976 uafbrudt haft store budgetunderskud, der har presset den offentlige gæld op på et fast niveau omkring 90-120 pct. af BNP. 1 Euroen blev reelt indført 1. januar 1999, men mønter og sedler kom først på gaden 1. januar 2002. Indtil da eksisterede euroen kun i elektronisk form. 2012 01/01/92 01/01/93 01/01/94 01/01/95 01/01/96 01/01/97 01/01/98 01/01/99 01/01/00 01/01/01 01/01/02 01/01/03 01/01/04 01/01/05 01/01/06 01/01/07 01/01/08 01/01/09 01/01/10 01/01/11 01/01/12 ... og højere renter Kilde Macrobond Grækenland Danmark Tyskland Irland Italien Portugal Spanien Danmark og Tyskland er ”sikre havne” med høj kreditrating og lav rente Gældsopbygningen har forskellige forklaringer >
SIDE 82 GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SÅDAN LIGGER LANDET Sammenhæng mellem niveauet for offentlig gæld og ændringen i offentlig gæld gennem krisen Kilde OECD Economic Outlook No. 90 og <strong>DI</strong>-beregninger Stort behov for opstramninger i OECD Krævet konsolidering i alt i årene 2010-26 for at få styr på den offentlige bruttogæld Effekt af aldring Krævet konsolidering 8 Anm: Figuren viser det samlede konsolideringsbehov, givet den forventede forbedring af den underliggende primære saldo i 6 2010-12, efterfulgt af en yderligere konstant forbedring på ½ pct. af BNP hvert år i 4 perioden 2013-26, så længe det kræves for at opnå det opstillede gældsmål i 2026. 2 Kilde Economic Outlook 89, maj 2011 og <strong>DI</strong>-beregninger 0 > Stor forskel på hvornår gælden er opbygget i EU-landene Ændring i offentlig gæld (2007-11), pct.point 90 80 70 60 50 UK GR 40 ES PT 30 20 10 EE LU SK DK PL SI FI CZ NL DE AU FR HU BE IT 0 -10 SE 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 I modsætning til Frankrig, Belgien og Italien har lande som Storbritannien, Portugal og Irland udbygget den offentlige gæld markant i løbet af finanskrisen. Irlands offentlige gæld var således 28,8 pct. af BNP i gennemsnit i perioden 2002 til 2006, hvorefter den i 2011 steg til 106,7 pct. af BNP. Konsolideringsbehovet – hvor meget og hvor længe? Stort set alle OECD-landene står efter finanskrisen tilbage med massive offentlige underskud og kraftigt stigende offentlig gæld. Det er en stor udfordring, som skal håndteres i de kommende år. Konsolideringsbehovet er enormt. Blot for at få stoppet den voksende gældssætning og stabiliseret den offentlige gæld inden 2026 kræves en finanspolitisk opstramning på knap syv pct. af BNP fra 2010 og frem i det gennemsnitlige OECD-land (målt som ændring i den underliggende primære saldo). Og hvis gælden skal tilbage på niveauet inden krisen, eller under 60 pct. af BNP, øges konsolideringsbehovet til op mod 14 pct. af BNP, viser OECD-beregninger. > Behov for massive opstramninger i OECD Pct. af BNP 18 16 14 12 10 Gæld stabiliseret i 2026 Gæld ned på niveau før krisen Gæld ned på 60 pct. af BNP IE Niveau for offentlig bruttogæld, pct. af BNP (2011)
Page 1 and 2: SIDE 78 HØJT DANSK OMKOSTNINGSNIVE
Page 3: SIDE 80 GÆLDSKRISEN FØRER TIL LAN
Page 7 and 8: SIDE 84 GÆLDSKRISEN FØRER TIL LAN

gaeldskrisenforertillangvariglavvaekst - DI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?