gaeldskrisenforertillangvariglavvaekst - DI

More documents

Recommendations

Info

SÅDAN LIGGER LANDET GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SIDE 85 støtte til Ungarn (0,5 pct. af BNP) kan tilbageholdes for 2013, hvis ikke Ungarn tager de nødvendige tiltag i løbet af 2012. > De nye strammere regler (EU's sixpack) virker Pct. af BNP 7 6 5 4 3 2 1 0 Malta Polen Belgien Cypern Ungarn* De nye sanktionsmuligheder ser således ud til allerede at have vist deres værd kort tid efter vedtagelsen. Det ændrer dog ikke ved, at der er udsigt til et langt sejt træk i langt de fleste EUlande for at få genskabt kontrollen over de offentlige finanser og få bremset gældsætningen. Det understreges også af, at mange EU-lande selv i 2013 ventes at have lang vej igen, før de får bragt de (strukturelle) offentlige underskud ned på det niveau omkring -0,5 pct. af BNP, der kræves ifølge den nyligt vedtagne finanspagt. > Mange lande har stor opgave forude for at leve op til finanspagten Pct. af BNP Irland Slovenien Slovakiet Belgien Spanien Cypern Frankrig Malta Litauen Storbritannien Grækenland Østrig Ungarn Tjekkiet Letland Polen Rumænien Portugal Estland Holland Luxembourg Italien Finland Danmark Sverige Tyskland Bulgarien -8 -7 -6 -5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 Underskud på den offentlige saldo ved udgang af henstillingsperiode EU-skøn november 2011 EU-skøn januar 2012 EU-krav * Det er valgt at se bort fra en engangsforbedring af saldoen i Ungarn i 2011 på 9¾ pct. af BNP. Kilde Europa-Kommissionen og <strong>DI</strong>-beregninger Forskel mellem strukturel offentlig saldo i 2013 og "gældsbremse" i finanspagt Detaljeret1 Simpel2 1) Forskel mellem strukturel saldo i 2013 og -0,5 pct. af BNP. 2) Forskel mellem strukturel saldo i 2013 og hvert lands mellemfristede målsætning efter retningslinjerne i finanspagten. Kilde Europa-Kommissionen >
SIDE 86 GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SÅDAN LIGGER LANDET EU-landene er meget afhængige af indbyrdes handel og påvirkes derfor alle kraftigt af gældskrisen Ikke den store interesse for offentlig gæld i den vestlige verden frem til 2008 Offentlig gæld har både positive og negative effekter Høj gæld kan have store negative effekter ... ... og reelt føre til negativ vækst Stram udgiftsstyring og gældsnedbringelse vil således stå på dagsordenen i langt de fleste EU-lande i mange år fremover. Da landene i Europa er tæt forbundet gennem det indre marked, er europæisk erhvervsliv derfor stærkt afhængig af, at der er vækst og fremgang i både ind- og udland til at sikre afsætning og arbejdspladser. I EU går to tredjedele af landenes samlede eksport til andre EU-lande, og værdien af denne handel udgjorde i 2010 over 2.500 mia. euro. Derfor har situationen i EU stor betydning for hele erhvervslivet i de europæiske lande. I det følgende ses der på, hvorledes høj gæld kan være med til at mindske både virksomhedernes muligheder for vækst og den samlede vækst i samfundet. Høj gæld er en vækstbremse Frem til finanskrisens udbrud i efteråret 2008 var der blandt de fleste økonomer ikke den store interesse for den vestlige verdens gældssituation. Gældsproblemer og statsbankerotter var et område, hvor der stort set kun blev analyseret på udviklingslandene, som var kendt for jævnlige statsbankerotter. Men med finanskrisen rejste der sig som noget helt nyt et akut behov for at se på de industrialiserede landes gælds- og vækstudfordringer. Den økonomiske teori er rimeligt klar på området. Offentlig gældsætning kan stimulere efterspørgsel og produktion på kort sigt, mens for høj gældsætning på langt sigt kan være skadelig for væksten på grund af reduceret efterspørgsel og produktion. For investeringer gælder det, at gæld er fremmende, så længe afkastet på investeringerne overstiger omkostningerne ved gælden. De praktiske erfaringer viser også, at der er en negativ sammenhæng mellem offentlig gæld og BNP vækst pr. indbygger på langt sigt. En undersøgelse fra IMF 2 af udviklede lande og ”emerging countries” i perioden 1970 til 2007 tyder på en helt overordnet sammenhæng, hvor en stigning på 10 pct. point i statsgælden giver et fald i væksten på ca. 0,2 pct. point i BNP pr. indbygger i en efterfølgende femårs-periode. Denne effekt er markant større for lande, der har meget høj gæld. Hvis gælden for eksempel udgør 90 pct. af BNP eller mere, så er væksten efterfølgende lavere end, hvis gældsniveauet udgør under 30 pct. af BNP. En anden undersøgelse 3 , der bygger på erfaringer gennem 200 år, når frem til samme konklusion. Når gælden når et niveau på omkring 90 – 100 pct. af BNP, og måske allerede ved niveauer på 70 – 80 pct. af BNP, er der gennemsnitligt tale om en lavere årlig BNP vækst på op til to pct. point for industrialiserede lande. For perioden siden anden verdenskrig er effekten af gældsbyrder over 90 pct. af BNP endnu større for udviklede lande. En gældsbyrde på over 90 pct. af BNP giver i perioden siden 1946 en vækst, der er op til fire pct. point lavere i gennemsnit end for gældsniveauer under 90 pct. af BNP. Væksten findes reelt at være negativ ved et gældsniveau på over 90 pct. af BNP, og effekten er stigende jo højere gældsbyrde. 2 Manmohan S. Kumar og Jaejoon Woo, “Public Debt and Growth” IMF working paper nr. 10/174 juli 2010. 3 Carmen M. Reinhart og Kenneth S. Rogoff “Growth in a Time of Debt” 2010.
Page 1 and 2: SIDE 78 HØJT DANSK OMKOSTNINGSNIVE
Page 3 and 4: SIDE 80 GÆLDSKRISEN FØRER TIL LAN
Page 7: SIDE 84 GÆLDSKRISEN FØRER TIL LAN

gaeldskrisenforertillangvariglavvaekst - DI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?