LØSNET nr. 28: Om Økosamfund- barrierer og muligheder ...

- Barrierer og muligheder i 

dagens samfund 

Medlemsblad for Landsforeningen for Ø 

Maj 2001 nr. 28

LØSNET 

Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen 

for ØkoSamfund, der er en forening 

for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber 

i byer og på land, samt alle der arbejder 

for en bæredygtig udvikling. 

LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, 

maj, september og december. Deadline d. 20 

i måneden før. 

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke 

nødvendigvis foreningens holdning. 

Annoncer: 

1/8 side 250 kr. (temanumre dog 500 kr.) 




Rabat ved ét års annoncer: 25% 

1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) 

Henv. sekretariatet. 

Redaktionen på dette nummer: 

Sekretariatet, Allan Elm. 

Omslagsbilleder: 

Forside: Hønsehus ved 

Elmehøjen lavet af Knud Iversen 

Foto: N.E. Boesen 

bagside: Ill. til "Solen" Torup. 

Af Benn Landrup 

Foto: Æg, af N. E. Boesen 

Layout og DTP: 

Niels Erik Boesen, tlf.: 86 80 07 06 

E-mail: ne@bachboesen.dk, 

Trykning: 

Indtryk, Nimtofte 

Tlf.: 86 39 84 42 

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet, 

arkiveret som tekst- eller word-fil eller som 

e-mail til: los@pip.dknet.dk 

Deadline for nr. 29 er 20. august 2001. 

Sekretariatet: 

Landsforeningen for ØkoSamfund 

Landsbyvænget 11 

8464 Galten 

Tlf.: 87 54 60 20 

Fax: 87 54 60 21 

E-mail: los@pip.dknet.dk 

Hjemmeside: www.gaia.org/losdanish 

LØS sekretariatet er i år 2001 støttet af Den 

Grønne Fond, Indenrigsministeriets 

Landdistriktspulje og Gaia Villages. 

Formand: 

Susanna Maxen 

Vigersted Bygade 47 

4100 Ringsted 

Tlf.: 57 53 30 95 / 24 84 62 21 

E-mail: maxen@landsby2000.dk 

Medlemskab pr år: 

Enkeltperson: 200 kr. 

Fællesskaber og organisationer: 500 kr. 

Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 

100 kr. 

Giro 596-6752 

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og 

blandt medlemmerne er følgende: 

Bofællesskaber mv.: 

A70 Toustrup Mark, Sporup 

Andelsforeningen Baungården, Vejle 

Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj 

Båring Højskole 

Den Flerkulturelle Landsby i Nordvest, 

København NV 

Fjordvang, Snedsted i Thy 

Fællesskabet Meilgaard Slot, Glesborg 

Gaia Villages, Holte 

Hertha Levefællesskab, Herskind 

Hesbjerg, Blommenslyst 

Kirkebakken 80, Beder 

Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg 

Købmandsgården, Brovst 

Munach, Gedved 

Munksøgård, Roskilde 

Naturhusene i Svanninge, Svanninge 

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende 

Energi, Hurup 

Snabegaard, Vrads 

Svanholm, Skibby 

Sættedammen, Hillerød 

Torsted Vest, Horsens 

Udgården, Lading. 

Vaarst Vestervang, Vaarst 

Økosamfundet Dyssekilde, Torup 

Foreninger, fællesskaber under 

etablering 

Boform2000, Silkeborg 

Boligforeningen Vedaparken, Slangerup 

Bornholms Miljø- og Energikontor 

Fem-i-En, Sjælland 

Foreningen for Økologisk Bebyggelse af 

Teglmosegrunden, Albertslund 

Landsby2000, Jystrup 

NABU - Norske Arkitekters Landsforbund 

Netværk Mariager Fjord 

Nyt Forum, Christiania 

Vester Gror, København V 

Økologiprojektet i Stenløse 

Økologiske Igangsættere, Nørrebro 

Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor, 

Dronninglund 

Virksomheder: 

Anlægsgruppen Permakultur, APK, 

København 

Borry Henriksen, ApS, Strøby 

COMTEC, Silkeborg 

Den Grønne Genbrugshal Christiania 

Den Økologiske Have, Odder 

Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro 

Fornyet Energi, Stenlille 

Gaia Technologies A/S, København 0 

Græsrodsgården, Eskebjerg 

Merkur, Den almennyttige Andelskasse, 

Ålborg 

Roskilde Tekniske Skole 

Råd og Dåd Butikken, Brovst 

Tørring-Uldum kommune 

Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland 

ISSN 1395-1270 

3 Leder 

Redaktionen 

4 Økosamfund - 

Barrierer og muligheder i dagens samfund 

Af Troels Dilling Hansen 

10 I uddannelsernes tegn 

Fra årsmødet 

Af Allan Elm 

14 Årsberetning for år 2000 

15 Græsselskabet i Torup 

Af Leif Hierwagen 

18 Sættedammen 

Af Susan Bærentsen 

20 Nyudgivelser 

21 Nyt byøkologisk byområde i Ringkøbing 

Af Henning Jensen, arkitekt MAA, 

Arkitektfirmaet Bahl Gl. Skole 

23 Økologisk byggemarked i Vrads 

23 Debatmøder om regeringens oplæg til 

en national bæredygtighedsstrategi 

24 Gen-Europe New's 

27 Kalender

Leder Af sekretariatet 

Vinter og forår har været hektiske i LØS. Øko-nets årsmøde 

i januar, hvor de præsenterede Danmarksdeklarationen, 

som LØS sidste sommer bidrog til, og som over 

80 organisationer og kommuner har skrevet under på, 

markerede på sin vis startskuddet til LØS's engagement 

i processen omkring formuleringen af en vision om 

Danmarks bæredygtige fremtid. 

Midt i marts kom så regeringens udspil til en strategi 

for en bæredygtig udvikling for Danmark: "Udvikling 

med omtanke - et fælles ansvar". Heri beskriver regeringen 

sin vision for et bæredygtigt Danmark. Skriftet 

er fyldt med gode hensigtserklæringer, er ikke særlig 

ambitiøst og ikke særlig forpligtende. Regeringen ønskede 

respons fra befolkningen på sit udspil inden 1. 

maj (der siden blev rykket til 14. maj), med henblik på 

den endelige præsentation d. 5. juni på FN's miljødag. 

Vi fik altså omkring 2½ måned til at komme med input 

til et dokument, som beskriver vor vision for et 

bæredygtigt Danmark over de næste 20 år - vore børns 

og deres børns Danmark. Ingen store omtaler og debatter 

i TV, ingen kæmpe annoncer i dagbladene, ingen 

husstandsomdeling af strategiplanen, ingen aftenskolekurser 

med mulighed for fordybelse, ingen foredragsturneer 

rundt i forsamlingshusene, ingen reel mulighed for 

en egentlig seriøs inddragelse af den "menige" befolkning... 

LØS søgte straks Den Grønne Fond om midler til afholdelse 

af debataftner, for i det mindste at gøre noget for 

at få det lokale sociale og kulturelle perspektiv mere 

ind i planen. I skrivende stund har vi afholdt to caféaftner 

i henholdsvis Hertha Levefællesskab og i Økosamfundet 

Dyssekilde i Torup. Resultatet af disse to 

møder vil vi bearbejde og sende til regeringen. De resterende 

møder afholder vi i efteråret. For debatten om 

Danmarks bæredygtige fremtid må selvsagt ikke stoppe 

d. 14. maj!! 

Vi afholdt bestyrelsesmøde i januar på Munksøgård og 

fik et indblik i dette, det største økosamfundsprojekt i 

nyere tid i Danmark, med 100 boliger i forskellige ejerformer. 

Her fik vi afklaret form og indhold af årsmødet, 

som blev afholdt i marts i samarbejde med LØB. Uddannelse 

var og er fortsat på dagsordenen. 

Forleden havde vi igen bestyrelsesmøde, denne gang på 

Vårst Vestervang lige syd for Limfjorden. Det blev et 

meget spændende møde med den nyvalgte bestyrelse. 

Vi besluttede bl.a. at næste bestyrelsesmøde d. 8-9. 

juni skal være et visionsmøde, hvor vi vil arbejde mere 

overordnet med, hvordan LØS fremover skal arbejde, 

med hvad og i hvilken retning. Bl.a. vil vi arbejde med 

det videre forløb i vores 100 millioner kroners projekt, 

som vi har fået meget positiv respons på fra mange sider 

(se mere inde i bladet). Mødet er, som alle bestyrelsesmøder 

i LØS, åbent. Stedet er endnu ikke fastlagt. 

Kontakt sekretariatet når vi nærmer os juni. 

Det andet spændende ved dette møde, var at lære Vårst 

Vestervang at kende. Det viste sig nemlig, at Vårst 

Vestervang, så vidt vi er orienteret, er det eneste fællesskab, 

der har fået lov at bygge i det åbne land. Vi fik 

historien og baggrunden og bringer en nærmere omtale 

af det i et senere nummer af LØSNET. Vi kan dog allerede 

nu afsløre, at "krøllen" hedder landbrugsparceller 

med funktionel tilknytning til en eksisterende landsby, 

samt inddragelse af Bruntlandrapporten. 

I forbindelse med arbejdet med frizoner har LØS bidraget 

til en ny bog om begrebet, som netop er udkommet. 

Den hedder "Samfundets Udviklingsafdeling" og er 

nærmere omtalt inde i bladet. 

LØS oplever et kraftigt fokus på landdistrikterne for tiden. 

F.eks. præsenterede Landdistrikternes Fællesråd 

(www.landdistrikterne.dk) på deres årsmøde deres meget 

spændende og vidtgående vision for landdistrikterne. 

Forhåbentlig bliver dette startskuddet til en kulegravning 

af de alt for restriktive regler for "brug" af 

landdistrikterne, herunder etablering af nye fællesskaber 

i det åbne land, omkring eksisterende gårde og i 

sammenhæng med eksisterende landbyer. Hvis Landdistrikternes 

Fællesråds ambition om, at vi skal have 

200.000 flere til at slå sig ned i landdistrikterne, må vi 

have mere at byde på end frisk (!) luft og svinefarme... 

"Sådan vil vi bo" hedder et projekt vi organiserer i tæt 

samarbejde med Dansk Center for Byøkologi (DCB) og 

Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) (www.vivilbo.dk). 

Her kører to velbesøgte aftenskoleforløb i 

hhv. Horsens og København for alle med interesse for 

fremtidens boliger. D. 15. maj afholdes et heldagsseminar 

under titlen "Sådan vil vi bo - i byen, i landsbyen 

og på Landet" Seminaret er rettet mod alle med interesse 

for bosætning og boligbyggeri. Tilmelding til DCB 

på tlf.: 8940 5885 eller e-mail am@dcue.dk. 

Den kommende tid forventer vi ikke bliver mindre hektisk. 

Den står i uddannelsernes tegn, nemlig et uddannelsesseminar 

som LØS afholder d. 26-27 oktober. Som 

optakt hertil bliver næste nummer af LØSNET et temanummer 

om uddannelse. Hvis du har ideer til en artikel 

eller til oplægsholdere til seminaret, er du meget velkommen 

til at henvende dig til sekretariatet. Deadline 

på bladet d. 20 august. 

Husk at nyde foråret mens det er her...!

Af Troels Dilling-Hansen 

Anden del (Første del i 

LØSNET nr. 25) 

et svar på Agenda 21 

Barrierer og muligheder i dagens Danmark 

Barrierer for den danske 

lovgivning 

Som indledning til de barrierer som 

økosamfund er stødt på i den danske 

lovgivning, vil jeg lave en kort 

analyse af staten og dens lovgivning 

i relation til andre stater, overnationale 

myndigheder og den internationale 

kapital for at vise, at der 

er mange tråde, der trækker i den 

danske lovgivning. 

Internationale aftaler 

Lovgivningen laves af Folketinget i 

samarbejde med en række administrative 

myndigheder, arbejder- og 

arbejdsgiverforeninger og andre 

foreninger. Det er det, vi grundlæggende 

forstår ved lovgivningen 

i den danske stat. Derudover er vi 

siden 1972 blevet stadigt tættere 

knyttet til EU, som gennem en udvidet 

form for harmonisering, 

påbyder de enkelte medlemslande at 

tilpasse deres nationale lovgivning 

til de øvrige lande. En lidt løsere tilknytning 

finder vi i FN-systemet og 

WTO-organisationen, som begge 

lægger et yderligere pres på den 

danske lovgivning. 

Aftaler og magtdeling mellem 

stater 

Nationalstaten fungerer dels internt 

på baggrund af aftaler mellem borgerne 

og statsapparatet, som f.eks. 

er udmøntet i Grundloven. Her tilkendes 

borgerne forskellige rettigheder 

og pligter. Statens opgave her 

er ideelt at beskytte de enkelte borgere 

mod hinanden. Nationalstaten 

kan i tilfælde af konflikt bruge domstolene, 

repressalier, politi og militær 

til at løse disse. Nationalstaten 

fungerer dels eksternt på baggrund 

af aftaler og gensidig respekt med 

andre nationalstater. Konflikter mellem 

disse løses enten gennem internationale 

organisationer som FN, 

gennem mæglingsmøder eller gennem 

krig. Der er ikke en overstatslig 

myndighed med samme magt bag 

ordene som nationalstaten, selv om 

FN og NATO har udført flere militære 

operationer de seneste 10 år. Denne 

anarkistiske internationale organisering 

er ensbetydende med, at jo 

større landene er, jo større magt har 

de internationalt. Magten er ikke 

kun afhængig af størrelse, men 

også af pengepungen og dermed tilgangen 

til det internationale kapitalmarked 

og militærapparat. 

Gæld 

De fleste nationalstater i verden har 

en meget stor gæld, mest bemærkelsesværdigt 

i den tredje verden, 

hvor gælden mange steder langt 

overstiger deres BNP pr. år. Men 

også i de vestlige verden har alle 

lande mindst en gæld på 50% af deres 

BNP. Dvs. alverdens borgere og 

alverdens stater er i gæld til den internationale 

kapital. Denne udvikling 

er sket siden 60'erne, hvor den 

internationale handel og frie kapitaloverførsler 

oplevede et boom, og 

den internationale gældsætning for 

alvor tog fart. Det betyder, at den 

internationale kapital, som flyder 

frit over landegrænserne i mange 

tilfælde kan bestemme verdensudviklingen, 

og dermed konjunkturudviklingen 

indenfor nationalstaten.

Dette lægger pres på nationalstatens 

lovgivning for at kunne konkurrere 

med andre nationalstater om 

den internationale kapital og goodwill 

fra samme. 

Kapitalismen 

Kapital er jo egentlig rimelig neutral. 

Men det er kapitalismen, der 

gør forskellen. Det er selve kapitalismens 

vækst- og adfærdsmoral, 

der ændrer tidligere tiders lokalt baserede 

udvekslingssystemer til et 

globalt produktions- og forbrugssystem 

med metropolerne som de initierende 

kraftsteder (eller kræftsvulster), 

og som dermed har været med 

til at ødelægge Lokalsamfundenes 

arbejdsfællesskab og kultur. I stedet 

har vi fået en global forbrugskultur, 

baseret på materielle værdier og 

kortsigtede person-, national- eller 

firmafikserede målsætninger. 

Eksterne barrierer for 

økosamfund 

Den nationale lovgivning- planloven 

Planloven fastlægger regler for de 

tre zoner, byzone, landzone og sommerhusbebyggelse. 

Byzonen er udlagt 

i områder med decideret by 

mæssige bebyggelser (større og 

mindre byer). Landzonen kan dels 

være landsbyer og det åbne. land. 

Én af vore største barrierer for økosamfund 

er at få lov til at bygge i 

det åbne land i tilknytning til gårde. 

Mange mennesker og fællesskaber 

har ønsket at skabe sådanne muligheder. 

I øjeblikket har vi mindst ti 

projekter af denne art rundt i Danmark. 

Projekterne "Fem i én" på 

Midtsjælland, Boform 2000 ved Silkeborg, 

Landsby 2000 på Midtsjælland, 

Meilgaard Slot på Djursland, 

Fjordvang i Thy, to andre projekter i 

Vestsjællands Amt, Kalvehave på 

Sydsjælland, Landsbyfællesskab ved 

Odder, Ellebækgård ved Næstved, 

osv. Det åbne land er forbeholdt naturen 

med diverse fredninger og erhverv 

som landbrug, skovbrug og 

gartneri, og deres bebyggelser, suppleret 

med plads til naturen i form 

af fredninger oa. Vi er klar over, at 

Planloven er lavet for at skærme det 

åbne land. Men vi har i virkeligheden 

fået et meget broget billede: 

Mange fredninger af naturen, store 

værdistigninger på landbrugsjord og 

store fabrikshaller til deres 22 mio. 

af grise og måske endnu flere høns, 

mens økologiske pionerer ikke må 

bo sammen i mindre bæredygtige 

bebyggelser. Det Ligner en farce, 

men er i virkeligheden et godt 

tragikomisk billede af vores moderne 

verdens statsreguleringer og 

markedshensyn, der tvinger os andre 

til at smyge os uden om gældende 

lovgivning. Hvem glæder sig i øvrigt 

over at være nabo til et stort industrielt 

svinelandbrug? 

Landzonen skulle tilsigte beskyttelse 

af det åbne land. Men på den 

ene side beskyttes ikke mod de 

store forurenende svinefarme, på 

den anden side rammer beskyttelsen 

"landmiljøer", som kunne berige det 

åbne lands karakter som åbent land 

med rigt varierende landskaber. -Ja. 

Økosamfund kunne måske ligefrem 

tilføre landskabet nye værdier, værdiudvikling, 

som pendant til fredningens 

mere konservative beskyttelse 

af fortidslandskaber. På denne 

måde er økosamfund og eventuelle 

økologiske frizoner måske ligefrem i 

tråd med landzonetankens ånd. 

Planloven er udemokratisk 

Planloven afløste i 1993 en lang 

række planlove og zonelove, og er 

nu opdelt i landsplanlægning på ministerieniveau. 

Disse fastlægger 

rammerne for regionsplanerne på 

amtsniveau og kommune- og Lokalplaner 

på kommuneniveau. Denne 

ministerielle topstyrede tredeling af 

magten, gør, at den enkelte borger 

og økosamfund i et lokalsamfund 

føler sig prisgivet en lovgivningsmagt 

langt væk fra dem selv, hvilket 

medfører et demokratisk underskud. 

Kommuneplanerne og i endnu 

højere grad lokalplanerne omfatter 

primært byerne (byzone), mens

landzone omfatter en restmængde, 

dvs. Landsbyerne og det åbne land. 

Kommunerne har kompetencen, når 

der udfærdiges et lokalplansområde 

i samarbejde med amtet. Borgerne 

har forholdsvis stor indflydelse på 

lokal- og kommuneplaner, men der 

er stor forskel på, hvordan kommunernes 

forvaltninger og politikere 

administrerer deres magt. Nogle er 

åbne for, at borgerne deltager meget 

i kommuneplanerne, herunder at 

økosamfundene selv skaber en lokalplan 

i sammenhæng med lokalsamfundets 

øvrige beboere. Andre ikke. 

Regionsplanerne laves i amtsregi, 

hidtil mellem hver kommuneplansperiode, 

men regionplanerne skal 

fremover laves samtidig med kommuneplanerne, 

sandsynligvis med 

kaos til følge. Regionsplanerne udstikker 

jo også anvisninger og begrænsninger 

for kommuneplanerne. 

Næste regionplansrevision skal laves 

i 2002, men er allerede påbegyndt 

flere steder. 

Landsplanerne laves i Landsplansafdelingen 

under Miljøministeriet, 

men sammenkædes selvfølgelig med 

andre ministeriers ønsker. Det er 

her, restriktionerne i det åbne land 

fastlægges, og retningslinierne for 

det store motorvejsnet er blevet 

skabt. Det er sikkert med gode intentioner, 

at man på denne måde 

prøver at blæse med mel i munden. 

Vi har de sidste tyve år set et væld 

af motorvejsbyggerier og store broer 

vælte udover det åbne land og det 

åbne vand. 

Dette åbne land, som netop skulle 

beskyttes mod byggeri for at bevare 

"åbent land-karakteren" med 

dets landskabsværdier. Denne dobbeltmoral 

viser, at der er en voldsom 

modsætning indenfor regeringen, 

både i vision og konkret adfærd. 

Det er også i Landsplanerne, at frirummet 

skal skabes for nye økologiske 

bosætninger og eksperimentelle 

frizoner. Landsplanerne burde 

komme ud til folkelig debat og underlagt 

en meget større demokratisk 

og økologisk kontrol. Som Preben 

Maegaard, leder af Nordvestjydsk 

Folkecenter for vedvarende Energi, 

har udtrykt det: "En elendig, forældet 

planlov med sine rødder tilbage 

til dengang man vitterligt troede 

på, at hele befolkningen minus de 

aktive fuldtidslandmænd, ville bosætte 

sig i byerne som led i visionen 

om det totalt urbaniserede 

samfund. Planloven varetager kun 

under 10 % af landdistriktsbeboernes 

interesser, nemlig landbrugets." 

Frizoner og jordreform 

Som det ser ud i dag, får næsten 

alle, undtagen landmænd og motorvejsbyggere, 

afslag på projekter i 

det åbne land, samtidig med at 

både borgere, mange landdistriktskommuner 

og flere amter udtrykker 

klare behov for det modsatte. Vi 

ved, at der pr. 1. september 2000 

ligger adskillelige projekter til behandling 

i Århus og Vestsjællands 

Amter, at Vejle Amt blandt andre er 

meget interesseret i disse bosætningsmuligheder. 

Som det ligger nu, 

vil disse amter påbegynde nogle pilotprojekter 

i det åbne land i forbindelse 

med næste regionplansrevision. 

Man kunne håbe, at de øvrige 

danske amter ville tage ved lære af 

Nordjyllands Amt, som, så vidt vi 

ved, er det eneste amt, der har givet 

en regulær tilladelse til et mindre 

økosamfund på 16 boenheder, 

Vårst Vestervang syd for Ålborg i 

1991. Det er et bosætningsprojekt, 

som ligger i det åbne land, men som 

fik en tilladelse efter seje forhandlinger 

og indsigelser fra Jordbrugskommisionen. 

Tilladelsen blev endeligt 

givet af den daværende landbrugsminister 

med udgangspunkt i 2 

forhold: 

Dels at projektet lå i en funktionel 

tilknytning til den nærliggende 

landsby, Vårst, selv om det lå og 

stadig ligger udenfor Vårst's fysiske 

landsbyafgrænsning. 

Dels at projektet havde baggrund i 

og levede op til Brundtlandrapporten 

fra 1987. 

Vårst Vestervang er bestemt et projekt 

til efterfølgelse for økosamfund, 

kommuner og amter, som hermed 

har fået en lovlig sti at gå på, 

den funktionelle tilknytning til den 

nærliggende landsby og Brundtlandrapporten 

eller den nyere Agenda 

21. Og i Vårst's tilfælde er den funktionelle 

tilknytning ikke bare luftkasteller. 

De har i kraft af nye beboere 

været med til at skabe liv i den 

nærliggende landsby, været med til 

at skabe en stadigt voksende friskole 

og sikre den lokale brugsforening 

i Vårst. 

Det er vigtigt at fastslå, at disse 

nye bosætningsbehov ikke udspringer 

af et ønske om værdistigning på 

jord, tværtimod er det det 21. 

århundredes behov for en ny struktur 

med en ny vision, en vision om 

økologiske zoner i det åbne land 

uden værdistigning. Dette bosætningsbehov 

kan åbne op for vor tids 

nye jordreform, der peger i en anden 

retning end landbrugs-fabrikker og 

pendlerlandsbyer. 

Landbrugsloven. 

Hvis man vil erhverve en ejendom i 

fællesskab opstår der flere nye problemer. 

Samfundet er ikke indrettet 

på kollektiv drift og eje af landbrugsjord. 

Af Landbrugslovens §18 a, stk. 3 

fremgår det, at én ejer i et sameje 

skal eje mindst 20% af ejendommen, 

i modsat fald kræves tilladelse 

fra landbrugsministeren. Af §21 

fremgår, at selskabseje kræver 

dispensation. 

Sådanne dispensationsansøgninger 

kan tage op til 6 måneder, og tvinger 

enten kollektivisterne til at 

købe i hast som sameje med én hovedejer 

og resten med en procentsats 

eller byde landbruget op på betingelse 

af dispensation fra landbrugsloven. 

Selveje og landskabelige værdier 

Grundpillerne i dansk landbrug har 

gennem årene været 1) familiebruget 

og selvejet, 2) Værne om dyrkningsjorden, 

de landskabelige værdier 

og landbrugets konkurrenceevne. 

Ad 1. Man har bl.a. villet forhindre 

store selskaber i at spekulere i jord, 

men de sidste mange års værdistigninger 

på jord vidner ikke om en 

konsekvens af denne holdning. Og 

som Hanne Tanvig så fint viser i sit 

indlæg (I bogen Samfundets Udviklingsafdeling 

- se side 20 (red.anm.) 

er der ikke meget tilbage af familiebruget. 

Familiebruget ligner mere en 

farce og et skalkeskjul for store 

landbrugs-aktievirksomheder. Der er 

vel i dag færre landbrug i Danmark 

end før landbrugsreformerne i 1800tallet. 

Konsekvensen af at værne om

familiebruget kunne være at støtte 

andelsbrugets opståen igen på alle 

måder, støtte opbygningen af bosætninger 

omkring et fællesdrevet 

landbrug og på andre områder hindre 

store enkeltmandsejede landbrug. 

Ad 2. For det andet skal der værnes 

om jorden. Dette gøres i traditionelle 

brug ved at ødelægge vor jord, 

vore vandløb, og vort drikkevand 

med giftstoffer, ved at have enorme 

dyrebesætninger der tenderer til dyremishandling, 

opbygge kæmpe fabrikshaller 

i det åbne land osv. Konsekvensen 

af at værne om jorden, 

burde være drastigt at nedskære antallet 

af dyr og omlægge jorden til 

økologisk drift. 

Mht. til udstykningsmuligheder må 

der godt udstykkes og frasælges nye 

landbrugsenheder med nye landbrugsbosætninger 

på, hvis man i 

strukturdirektoratet skønner, at det 

ender med driftsmæssige forsvarlige 

størrelser. Men der er meget begrænsede 

muligheder for nye bosætninger 

og udstykningsmuligheder af 

parceller i det åbne land, jævnfør 

afsnittet om planloven. Så hellere 

store u-etiske svinefabrikker. 

Der er dog ved ændringen af landbrugsloven 

i 1986 åbnet mulighed 

for at udstykke de såkaldte jordbrugsparceller 

i tilknytning til eksisterende 

landsbyer, hvilket er et 

skridt i den rigtige retning. Men 

også her ser vi tiltagende begrænsninger 

i de nye regionsplaner. F.eks. 

i tilfældet Århus Amt, som netop er 

i færd med at hindre mange randkommuner 

i at udstykke de populære 

jordbrugsparceller- til stor irritation 

for nævnte kommuner. 

Andre støtteordninger 

Så er der problemer vedrørende de 

forskellige støtteordninger i landbruget, 

som produktionskollektiver 

generelt er afskåret fra, f.eks. opnåelse 

af etableringslån, rentetilskudsordninger,gældssaneringsordninger, 

rentetilpasningslån 

Andelsselskabet- en saga blot 

En idéel organiseringsform for et 

fællesejet landbrug, som andelsselskabet 

er, duer heller ikke, da et 

eventuelt skatteunderskud ikke kan 

fratrækkes i de enkelte kollektivi 

sters skattepligtige indkomst. Der er 

brug for at revidere økonomien omkring 

landbrug, så det tiltrækker 

fællesskaber på landet, og i særdeleshed 

produktionsfællesskaber. 

Endelig er det svært at købe landbrug 

i fællesskab, hvis man ønsker 

at bevare sin fradragsret, bevare sin 

mulighed for at få overførselsindkomster, 

boligsikring etc., undgå 

AMBI-bidrag. Som advokat Foldschack 

sagde på et fællesskabsmøde 

på Meilgård slot den 15. Januar 

2000: "Hvis 5 mennesker køber en 

landbrugsejendom sammen på 2,1 

hektar, og de har 5 høns, så kan de 

ikke få dagpenge. Men hvis 5 mennesker 

flytter sammen og ejer 100 

mio. aktier i A.P. Møller hver, og har 

et aktieudbytte på 2 mio. hver om 

året, så kan de sagtens få dagpenge." 

Smuthuller og dispensationer 

De fleste landbrugsfællesskaber har 

organiseret sig som kommanditselskab 

med dispensationer, som f.eks. 

Svanholm. Her kan nævnes, at Svanholm, 

som blev købt i 1978, har 

fået to tiårige dispensationer, hvorefter 

de i 1999 fik en permanent 

dispensation. Andre, som Hertha LevefælLesskab, 

fik ophævet deres 

landbrugspligt og lagt det om til biodynamisk 

forsøgsdyrkning og undervisning. 

Både her og i Økosamfundet 

Dyssekilde på Nordsjælland 

er det en fond, der nu ejer jorden, 

også efter dispensation. Ned- 

LæggeLse af landbrugpligt kan ske, 

hvis landbruget bruges til undervisning, 

forskning, råstofudvinding eller 

hvis det er en del af en lokalplan. 

Endelig kræves grønt bevis på 

landbrug over 30 hektar. 

Der er kommet visse begrænsninger 

på antallet af bedrifter, én mand må 

eje, og på sprøjtning af gift og gylle 

gennem miljølovgivningen og fredningsbestemmelser. 

Men generelt er 

det stadig stordrift og enkeltmandsejet, 

Lovgivningen understøtter. 

Dansk landbrug er et stort eksporterhverv, 

men som gennem de sidste 

20 år er faldet fra 25% til ca. 15% 

af den samlede eksport. Hvorfor 

ikke sadle drastigt om og satse på 

økologisk landbrug. Skabe en folkelig 

opdragelse og vision om lokale 

fødevareproduktioner, understøtte

andelsejet landbrug, og 

dermed lægge grundlaget 

for en ny folkelig 

kultur. Hvad og hvem er 

vi bange for? MD-foods, 

de store slagterier, 

dansk storlandbrug, vores 

image i den globale 

verdensorden som landbrugsnation, 

dansk bacon 

og lurpakkede smør? 

Skatteloven 

I tresserne, da der var et 

kæmpe boom af kollektiver, 

som havde brug 

for en selskabsform, 

godkendte skattevæsnet 

"Den lille andelsbolig", 

som en andelsboligform, men med 

samejeformens mulighed for personlig 

fradrag af renter. Det gav et 

voldsomt ryk i antallet af disse selskaber, 

hvor folk uden advokatomkostninger 

kunne rykke ind og ud. 

På det tidspunkt var der en udskiftning 

af folk på 25% om året. 

Den lille andelsbolig 

Disse regler er blevet begrænset til 

max. tre boenheder og max. 15 personer. 

Og det er ikke muligt at 

bruge denne selskabsform ved landbrug, 

hvilket for økosamfund tit er 

en central idé. Derfor bliver man 

nødt til at skabe flere forskellige 

selskabsformer i økosamfundene. 

Nogle der går på selve boligen, og 

andre der vedrører fællesområder. 

Alt efter ejerformen har man brugt 

forskellige selskabstyper. Ved landbrugskøb 

har man etableret sig som 

kommanditselskab, fond eller forening. 

Det gælder for Svanholm, Dyssekilde 

og Udgården. Disse selskabsformer 

forener bedst de forskellige 

behov med begrænset hæftelse og 

personligt rentefradrag, formuebeskatning, 

pensionsoppebærelse osv. 

Hjortshøj har valgt at leje jorden af 

Århus Kommune som andelsselskab, 

hvilket giver andre problemer, tryghedsproblemer 

angående fremtiden, 

værdistigning ved køb af jord til udstykningsparceller. 

Ved projekter med blandede ejerformer 

(se også dette afsnit) bør der 

sikres skattemæssige regler og fradragsregler, 

som muliggør, at renteudgifterne 

i forbindelse med opta 

gelse af fælleslån til finansiering af 

fællesaktiviteter bliver fradragsberettiget 

for de private boligejere, 

samtidig med at der sikres etableringsmulighed 

i selvstændigt ejerregi, 

således at der bliver tale om et 

fælles, begrænset ansvar. 

A-kasselovgivning og retningslinier 

for overførselsindkomster. 

Reglerne vedrørende overførselsindkomster 

herunder dagpenge, boligsikring, 

pensioner m.v. må ændres, 

således at samfundet fremmer 

og dermed får glæde af alle de sociale 

tiltag, som kan opstå i et fællesskab 

og en fællesbebyggelse, 

uden at man samtidig begrænser 

initiativer med snærende lovregler. 

Er man medejer af en landbrugsejendom 

uanset størrelsen begrænses 

dagpengeretten, og man er samtidig 

betragtet som selvstændig erhvervsdrivende. 

Der skal betales AMBI, og 

pensionsrettigheder bliver begrænset. 

Det var grunden til, at Økosamfundet 

Dyssekilde ændredes til en 

Forening/Fond, så formueforøgelsen 

på stedet ikke blev trukket fra i den 

enkeltes overførselsindkomst. I 

dette tilfælde er der tale om en abstrakt 

værditilvækst, der er relateret 

til den kapitalistiske samfundsorden, 

men det går ud over den enkelte 

kollektivist. 

Kriminalisering af det 

hjemlige virke 

At dagpengerettighederne begrænses, 

når man er selvbygger og dyrker 

selvforsyningsbrug, er et yderli 

gere udtryk for den menings- og forståelsesforvirring 

der hersker i vores 

samfund. Mennesker med store visioner 

om at leve bæredygtigt og som 

har en lille økonomi, muligvis med 

tider med arbejdsløshed må ikke 

lave noget derhjemme på de to tønder 

land, må ikke bygge om osv. Det 

er ikke alene en skandale, det er at 

kriminalisere utrolig mange mennesker 

i vores samfund, som jo bryder 

disse latterlige love. Når man 

påtænker disse pionerers indsats i 

relation til vore store miljømæssige 

og sociale udfordringer de kommende 

år, burde de understøttes i

særlig grad for at turde leve på 

denne måde. Men det er forbeholdt 

IT-spekulanter i øjeblikket. 

Lønarbejdet versus det 

skjulte arbejde 

Som Erik Christensen er inde på (I 

bogen Samfundets Udviklingsafdeling 

- se side 20 (red. anm.) handler 

det om samfundets arbejdsbegreb, 

der er blevet delt i lønarbejde 

og alt andet mere eller mindre skjult 

arbejde. Det skjulte arbejde henviser 

til det arbejde, der ikke umiddelbart 

kan tjenes penge på. Men lad os 

tage et eksempel som boligforenin 

gen Hyldespjældet i Albertslund. 

Her forvandledes et meget socialt 

betændt boligområde, præget af 

stor beboerudskiftning på 30-35% 

pr. år og mange beboere havde sociale 

problemer. Som Markussen udtaler: 

"Hyldespjældet havde potentialet 

til at blive en social ghetto. Der 

har de grønne miljøinitiativer været 

med til at vende en negativ spiral 

til en mere positiv spiral, som både 

har givet sociale, men også økonomiske 

og økologiske resultater." De 

lokale aktiviteter har resulteret i, at 

folk er begyndt at etablere nogle 

netværk, snakke og handle sammen. 

Det har givet livskvalitet, og fraflytningsprocenten 

halveredes. 

På lignende vis kunne jeg fremdrage 

mange andre eksempler i økosamfund, 

hvor den skabende kraft, økologiske 

tiltag, en fælles vision skaber 

et andet grundlag for liv, i Haberma'ske 

termer en levende livsverden, 

hvor mennesker igen finder 

sammen og er medskabere af deres 

lokalsamfund. 

Borgerløn - en reel mulighed 

Hvem kan vurdere, hvad disse ulønnede 

tiltag er værd? Hvad ville det 

have kostet samfundet, økonomisk, 

socialt, kulturelt, hvis stedet var 

forblevet en social ghetto? Det 

skjulte omsorgsarbejde, det politi 

ske arbejde, det økologiske og spirituelle 

græsrodsarbejde, det huslige 

hjemmearbejde er guld for samfundet, 

men det lønnes ikke, det værdsættes 

ikke. En borgerlønsordning 

ville sætte fokus på og værdsætte 

dette arbejde, som Erik Christensen 

meget sigende betegner lokalsamfundsarbejde. 

Det ville samtidigt 

understøtte en ny kultur baseret på 

en løssluppen eksperimenterende 

skabertrang, der ikke skulle retfærdiggøres 

på markedsvilkår. 

Billigt, bæredygtigt 

selvforsyningssamfund! 

Visionen for økosamfundenes beboere 

er ret klar: et billigt sted at bo 

bæredygtigt sammen med selvforsyningsbrug, 

værksteder etc. Det er så 

enkelt, at det skriger til himlen! 

Men vores virkelighed er gennemskåret 

af markedsvilkår, der har 

tvunget prisen på landbrugsjord og 

ikke mindst byggemodnet jord op, 

gennemskåret af lovgivningsregler, 

der understøtter selvejet landbruget, 

stordrift og et 8-16-job. Det er 

to forskellige rationaler, som har 

svært ved at mødes. 

Vi kan blot opfordre til at den enkle 

livsstil får mere råderum, et tålmodigt 

tidsperspektiv og et økonomisk 

grundlag.

Af Allan Elm 

Efter et godt økologisk aftensmåltid 

bød Bjarne Ottesen, 

der er forstander på Båring 

Højskole velkommen fredag aften til 

de i alt godt 100 deltagere og fortalte 

om skolen og dens spændende 

og visionære projekter - bl.a. om 

Højskolen i Landsbyen/Landsbyen i 

Højskolen (som man kan læse nærmere 

om i LØSNET nr. 27). 

Resten af aftenen var dedikeret til 

en række oplæg arrangeret af hhv. 

LØB og LØS 

Landsforeningen for Økologisk Byggeri 

(LØB) har fået gennemført, at 

der bevilges en pulje på 100 mill. 

kroner til at accelerere økologisk 

byggeri i Danmark. Puljen forløber 

over 4 år og en del af den er øremærket 

til alternativ spildevandsrensning. 

Fordelingen af resten skal 

aftales med forligspartierne og 

denne proces er i fuld gang, hvilket 

formentlig var årsagen til at det an 

LØS/LØB årsmøde og generalforsamling på 

Båring Højskole d. 2-4 marts 2001 

noncerede oplæg ved chefen for boligministeriets 

10. kontor, ikke 

kunne gennemføres. 

Henning Risvig Henriksen fra LØB's 

bestyrelse gennemgik processen omkring 

vedtagelsen af accelerationspuljen- 

hvordan ideen opstod og 

processen omkring selve gennemførelsen 

i folketinget - samt forslag 

til mere konkret indhold. 

Steen Østergaard også fra LØB's bestyrelse, 

gennemgik underholdende 

hvordan en del af midlerne bør bruges 

til at økologikriterierne i langt 

højere grad kommer ind i bl.a. SBI's 

regler og byggeerfaringer, i PC programmer 

(så de lukker ned hvis man 

søger på giftige materialer...) og 

mange andre steder inden for det 

etablerede byggeris systemer. Der

skal, gennem den periode hvor puljen 

løber, skabes bedre kontakt mellem 

"mændene med de høje hatte" 

(eksperterne) og græsrødderne, som 

jo er dem, der har fornemmelsen for 

materialerne. Og alt dette koster 

penge. En afsluttende opsamling og 

evaluering og en arkitektkonkurrence 

bør afslutte puljeforløbet. 

Herefter besteg Hildur Jackson podiet. 

Hildur har med utrættelig 

energi og en overflod af ideer været 

en af de fundamentale drivkræfter i 

LØS - for ikke at tale om det internationale 

netværk Global Ecovillage 

Network (GEN). Hun fortalte 

visionært og begejstret 

om uddannelse 

og undervisning med udgangspunkt 

i Chr. Kolds 

og Grundtvigs "Lev og 

lær" paradigme. Historisk 

gik tendensen bort 

fra at leve og lære, og 

mere i retning af, at undervisning 

blev stoppet 

ind på universiteter, skoler 

og andre anstalter til 

at lære i. I økosamfundene 

tror vi ikke på 

denne institutionaliserede 

"hoved" indlæringsform. 

Vi ved, at man kan 

lære det essentielle i en lille 

landsby i det indre Afrika. 

Paradigmet lyder 

Et virtuelt universitet (Mama Gaia) 

som omfatter hele jorden. 

Læring tilbage til rødderne. Vi må 

lave systemer som er gearet til at 

plante frø for de næste 7 generationer. 

Organisatorisk kan det ske i økosamfundsregi. 

Som eksempel 

nævnte hun det nyeste blad fra GEN 

om Ecovilage Living - Education for 

Sustainability, hvor midtersiderne er 

fulde af adresser på økosamfund 

med angivelse af emner, som disse 

kan undervise i verden over. 

Det ideelle uddannelsessted må 

være et sted hvor folk lever det, de 

lærer. 

Herefter viste hun en overhead, som 

illustrerede i hvilke danske og internationale 

økosamfund, der er ekspertise 

i forskellige emner. Og det 

var faktisk mange steder og mange 

emner!! Formentlig nok til et helt 

curriculum. (ill. nedenfor) 

Floyd Stein er gammel i gårde i Økosamfunds 

sammenhæng. Han har 

assisteret en række økosamfund i at 

give deres visioner form med tegninger 

og tekst. Han er nemlig 

permakulturdesigner og har undervist 

på en række forskellige læreranstalter 

i Danmark, Norden og USA. 

På det sidste har han beskæftiget 

sig med økologisk pædagogik - økologisk 

alfabetisering - og har tegnet 

nogle børneinstitutioner. 

Han beskæftigede sig i sit oplæg 

med broen mellem økosamfund og 

traditionelle læreanstalter. Som eksempler 

på det sidste nævnte han 

bl.a. DTU, Tekniske højskoler, RUC, 

Arkitektskolerne, kunstakademier, 

seminarer, Lærerhøjskoler, filmhøjskoler, 

Landbohøjskolen. 

Som eksempel på et sådant eksisterende 

samarbejde til gavn for alle 

parter, nævnte han samarbejdet 

mellem KVL og Hertha Levefællesskab 

omkring forskning i fødevarekvalitet. 

Der eksisterer også en 

række samarbejder mellem byggetekniske 

højskoler og økosamfund. 

Også Floyd understregede vigtigheden 

af at leve det, man lærer, men 

også af, at det man lærer er kompetencegivende 

- at man får papir på 

det. Og han påpegede, at ikke alene 

studerende kan få glæde af økosamfund. 

Også forskere mangler "Laboratorier" 

og inspiration. Han fandt, at 

LØS ville være den ideelle administrator 

for en sådan brobygning, 

som kunne foregå i 3 tempi: 

Indsamling af behov - en behovsanalyse: 

Hvad er samarbejdsmulighederne?. 

Her kunne et møde mellem 

indbudte aktører resultere i en slagplan. 

Herefter kunne man søge 

penge og lave en aftale om et pilotprojekt 

som kører igennem og efterfølgende 

evalueres. Her bliver det 

nødvendigt med ekstern finansiering. 

Endelig kunne der opstå mere faste 

tilknytninger med egenfinansiering 

og fast kontor og faciliteter. 

Det sidste oplæg fredag 

var af Niels Bandholm - 

lektor i fysik, kemi og naturfag 

på Ringkøbing 

Gymnasium, mangeårig 

interesse for pædagogik, 

miljø og selvudvikling. 

Han har arrangeret efteruddannelser 

om kreativitet, 

datalogi og fagdidaktik 

siden 1976, sommerlejre 

på Anholt siden 

1982, domebygger og 

medstarter af LØS. Han

har arbejdet med tanken om et 

Grønt Gymnasium i Hjortshøj, hvortil 

han planlægger at flytte. 

Niels har helt sin egen måde at undervise 

på og hans oplæg skortede 

da heller ikke på underfundigheder 

og overraskende perspektiver. Han 

lagde ud med at konstatere, at hvis 

man prætenderer at under-vise, så 

må man jo selvsagt også vise undere. 

Det gjorde han ved at gennemgå 

skabelsen af universet - intet 

mindre kunne gøre det - ved 

hjælp af en kolbe med en underlig 

væske, som han placerede på overheadprojektoren, 

som sendte en 

uklar skyagtig "urtilstand" op på 

skærmen. "I begyndelsen var stilheden" 

Herefter tilsatte han et salt 

og en fortætningsproces gik i gang. 

"I starten var der 6 dimensioner, 

men de to rullede sig op om sig selv 

og blev partikler og som restprodukt 

var der 4 tilbage - inklusive tiden...." 

Således gennemgik han 

hele skabelsen - fra den gang en liter 

lys vejede 100 ton - frem til 

fremkomsten af det mest komplicerede 

sted i vort univers - menneskets 

hjerne. 

Herefter opstillede han følgende paradoks: 

I dag ved vi, hvad der er det 

rigtige, og alligevel gør vi som vi 

plejer. Hvordan får man folk til at 

gøre det, de ved? En tilgang er at 

tage udgangspunkt i de unge i puberteten. 

For her hæver og koger 

frontallappen i hjernen. Undersøgelser 

har vist, at hvis frontallappen 

fjernes ændres begavelsen ikke, men 

personligheden - moralen og tem 

peramentet - løber løbsk. Man bliver 

impulsstyret. Frontallappen er 

styrende og koordinerende, det er 

her den sociale sans udvikler sig. 

Det er her integrationen af tanke, 

følelse og vilje foregår - og det foregår 

primært i puberteten. 

Pointen i alt dette er, at det er vigtigt 

at få en uddannelse i et samfund, 

som har en moral, som ved 

hvordan man skal gøre, for at verden 

skal overleve. Det skal ind i 

kroppen og opleves. Og her er økosamfund 

jo oplagte. 

Lørdag 

Således inspirerede af fredagens forskellige 

vinkler og tilgange til temaet 

uddannelse, indbød Ditlev Nissen 

fra Utopiske Horisonter 

(http://www.christiania.org/utopia/) 

lørdag formiddag til et cafémøde 

med temaet "Økosamfund 

som Læringsrum" for de ca. 30 

fremmødte LØS-folk. (Der var i 

øvrigt repræsentation fra følgende 

økosamfund på årsmødet: Munksøgård, 

Landsby 2000, Gaia Village, 

Meilgaard Slot/Væksthøjskolen, 

Svanholm, Christiania, Hertha Levefællesskab, 

Kirstinelund og Snabegård). 

Ditlev Nissen må vel nærmest kaldes 

proceskonsulent og han har arbejdet 

med social økologi, fremtidsværksteder 

og konfliktløsning de sidste 5 

år. 

Et cafémøde er et sted for en væ 

sentlig samtale, et sted, hvor det at 

lytte er det væsentligste, hvor man 

giver plads for hinanden og ikke diskuterer, 

men undersøger og laver 

runder i grupper. Caféen starter op 

med 5 minutters tænkepause og ender 

op med en slags vægavis. Afslutningsvis 

går gruppernes deltagere 

"på besøg" hos hinanden (én 

bliver "hjemme" og præsenterer sin 

gruppes tanker for de "besøgende"). 

De to temaer vi skulle behandle i 

første runde var: 

Hvad er det for uddannelsesmæssige 

kvaliteter vi kan tilbyde andre - 

fagligt, socialt, værdimæssigt, økonomisk 

og kulturelt? 

Hvilke samfundsmæssige opgaver 

kan økosamfund løfte - hvorfor skal 

vi være klasseværelser/eksperimentarier? 

Det kom der mange forslag og tan-

Et cafémøde er et sted 

for en væsentlig samtale, 

et sted, hvor det at 

lytte er det væsentligste 

ker omkring op på vægaviserne. Der 

er utrolig mange emner som vi 

kunne undervise i - lige fra byggeri 

til meditation, fra etablering af fælles 

og alternativ økonomi til integration 

af marginaliserede grupper, 

fra læring i holistisk levevis til konfliktløsning. 

Men der blev også gjort 

opmærksom på, at det er vigtigt, at 

uddannelsesaktiviteter giver noget 

tilbage til fællesskabet, at undervisning/økoturisme/uddannelse 

skal 

sættes stramt i system, så det generer 

mindst muligt og det skal bæres 

af en gruppe og ikke hænge på en 

enkelt "ildsjæl". Men der udtryktes 

også en erkendelse af, at det er 

gennem andre mennesker at vi udvikler 

os. At økosamfund er den 

mest fantastiske læreplads - også 

åndeligt og kulturelt. At det er en 

chance for selv at lære og sætte i 

perspektiv og se på sit eget fællesskab 

med andre øjne. At vi ikke behøver 

være flove over at vores fællesskab 

har konflikter og kriser og 

socialt bøvl. Det er alt sammen 

skridt på vejen og en proces, som 

man kan lære noget af. At etablering 

af uddannelse kræver grundig 

dialog med fællesskabet og at vi 

skal kende vor begrænsning. Der 

skal tage hensyn til alle. 

Anden runde begyndte med en opdeling 

i forskellige interessegrupper. 

Én gruppe arbejdede med brobygning 

mellem økosamfund og traditionelle 

læreanstalter. Her lagde man 

vægten på, at vi kan undersøge, 

hvad der er behov at få "udforsket" 

i økosamfundene og hvad vi kan bidrage 

med og få ud af en brobygning. 

En gruppe arbejdede inden for temaet 

"at bringe eventyret ind i dagligdagen", 

og de fremhævede, at det 

gode vinder over det onde, at vi kan 

vise, at det er muligt at bringe underet 

og eventyret helt ind i dagligdagen, 

at vi har pligt til at vise, at 

det er i orden at være den vi er. At 

vi kan skabe et modbillede - undervisning 

i at vise underet. 

En anden gruppe foreslog bl.a. 

etablering af en "Økolandsbyggeruddannelse"og 

etablering af et "LØFT" 

(Landsforeningen for Økologisk Formidling 

og Teknologi). 

En gruppe fokuserede på, hvad vi 

selv har brug for at lære og hvordan. 

Her blev foreslået studieophold i andre 

danske og udenlandske økosam 

fund, procesværksteder når vi møder 

vore egne barrierer og skygger. 

Der var en 100 mio. kr. gruppe som 

havde så megen energi og inspiration, 

at den fortsatte om eftermiddagen 

og videre efter mødet. Inspireret 

af, at LØB har fået gennemført 

en accelerationspulje på 100 mio.kr. 

tænkte man "hvad ville vi gøre, hvis 

vi fik stillet 100 mio. kr. til rådighed"? 

Det blev til en vision om at 

igangsætte 20 økosamfund - et i 

hvert amt + 5 byøkologiske projekter 

og et Gaia Universitet til koordination 

og opsamling. Hvert projekt 

skulle så forpligte sig til 

- at specialisere sig i et af de 15 

uddannelsesområder, 

- at indeholde alle aspekter, 

- at knytte forpligtende samarbejde 

med en lokal skole. 

Alt i alt blev det et inspirerende 

møde som gav om ikke ligefrem 

overblik, så dog flere facetter på 

begrebet uddannelse. 

Eftermiddagens arbejde blev i det 

store hele en videreføring af formiddagens 

gruppearbejder, men med 

mere fokus på et efterårsseminar om 

uddannelse og et temanummer af 

LØSNET om samme emne. Så det 

kommer vi til at se resultaterne af 

senere på året, men det kan nævnes, 

at man diskuterede praktikordninger, 

netværksgrupper, læreprocesser, 

konkret kontakt til økosamfund, 

mhp. afdækning af deres ressourcer 

og lyst, kompetencegivende

undervisning, faciliteter til uddannelse 

og undervisning i økosamfundene, 

markedsføring og meget mere. 

Og så må vi ikke glemme, at vi ind 

imellem fik leget og skabt os og grinet 

og lavet underlige grimasser. Og 

det fortsatte vi med efter den lækre 

økologiske festbuffet, hvor Jan Thy 

gesen-Poulsen, præsident for den 

internationale latterforening kom og 

guidede os gennem et fascinerende 

forløb, hvor vi oplevede hvor 

åbnende og befriende det er at le 

sammen. Han fortalte, at hans egen 

mission efter et liv i overhalingsbanen, 

nu er det åbne menneske og et 

Referat af generalforsamling i LØS d. 4. marts 2001 

Fremmødt var 18 personer. 

1) Valg af dirigent 

Til dirigent blev valgt Troels og til 

referent Allan, begge fra LØS-sekretariatet. 

Dirigenten indledte med at konstatere, 

at generalforsamlingen var rettidigt 

indkaldt ved indkaldelse i foreningsbladet. 

2) Formandsberetning 

I formandens fravær berettede Troels, 

suppleret af Susanna, om hovedpunkter 

i LØS's arbejde det forløbne 

år, med vægt på vor deltagelse 

forskellige centrale begivenheder: 

i Økotræf 2000 i Roskilde, i 

arbejdet omkring Danmarksdeklarationen, 

i visionsarbejdet i Landdistrikternes 

Fællesråd. Desuden blev 

vort fortsatte engagement i debatten 

om frizoner og barrierer for økosamfund 

påpeget - herunder vor repræsentation 

i en bog om frizonebegrebet, 

som udgives af Aalborg 

Universitet i foråret. 

Temanummeret om økologisk byggeri 

var en stor succes og har givet 

mange nye medlemmer, som det nu 

er vor opgave at holde på. Et af 

midlerne er næste temanummer om 

uddannelse som udkommer i august/september. 

Projekt "Sådan vil vi bo..." tegner 

til at blive en succes, med 2 aftenskolehold 

og seminar d. 15. maj. 

Den skrevne beretning kan læses i 

LØSNET nr. 27. 

Beretningen blev godkendt. 

3) Referater fra arbejdsgrupperne. 

Der har i det forløbne år ikke været 

etableret egentlige arbejdsudvalg. 

4) Kontingentfastsættelse. 

Der var intet ønske om at ændre på 

kontingentsatserne, som fortsat er 

hhv. 200 kr. som enkeltmedlem (100 

kr. hvis man er medlem af et fællesskab) 

og 500 kr. for fællesskaber. 

5) Indkomne forslag. 

Der var indkommet et forslag til 

vedtægtsændring, som efter en kort 

diskussion af fordele og ulemper 

ved valg til bestyrelsen for en to 

årig periode blev vedtaget. Der blev 

dog udtrykt kritik af forslagets lidt 

løse formulering omkring overgangsordningen. 

6+7) Regnskab og budget 

Troels forelagde regnskab og budget. 

Der var et ønske om at egenfinansiering 

og støttekroner udskilles 

i regnskabet og at uddannelsesseminaret 

lægges ind i budgettet for i år 

med et max. bidrag på 20.000, således 

at vor egenkapital forbliver status 

quo. Herudover blev regnskab og 

budget godkendt sammen med en 

anerkendelse for det fortsat gode resultat. 

8) Valg af formand. 

Susanna Maxen opstillede. Heather 

Smith ønskede ikke at genopstille. 

Carsten Damkjær havde opstillet, 

men meddelte kort før årsmødet, at 

han trak sig som kandidat. Susanna 

Maxen blev valg enstemmigt. 

9) Valg af bestyrelsesmedlemmer. 

Der var 9 opstillede, og da bestyrelsen 

højest må bestå af 9 inklusive 

formanden, valgte man at stemme 

om hvem der skulle være suppleant. 

Danmark i kærlighed. Et menneske 

som lever sin vision. Søndag morgen 

før generalforsamlingen arrangerede 

han en se-hinanden-i-øjnene meditation, 

hvor vi havde mulighed for 

at opleve, hvad det gør ved os blot 

at se hinanden i øjnene i 20 minutter. 

Følgende blev valgt til 

bestyrelsen: 

Karen Svensson (GEN), Yngve Christensen 

(Stammefolket), Birgit 

Løvgren (Fjordvang), Line Arnved, 

Insa Freese (Meilgaard), Mikkel 

Strange (Munksøgård), Dorte de la 

Cour (Christiania), samt Vibeke 

Konoy. Til suppleanter blev valgt 

Heather Smith (S.E.L.V.), Hildur 

Jackson (Gaia Village), og Carin 

Sigga Clausen (Økosamfundet Dyssekilde) 

10) Valg af revisor. 

Såvel den eksterne som den interne 

revisor havde accepteret genvalg og 

begge blev genvalgt. 

11) Eventuelt. 

a) Foreningen Colufifa / Cykler til 

Senegal opfordrede skriftligt LØS til 

at indgå i et samarbejde om venskabsbyer 

i Afrika, herunder deltage 

i et seminar. Bestyrelsen opfordredes 

til at deltage. 

b) Der lød en opfordring til at LØS 

fortsætter med at være aktiv i debatten 

om Danmarksdeklarationen 

og den nationale bæredygtighedsstrategi. 

c) Et forslag til en vision og 5 års 

strategiplan udarbejdet af sekretariatet 

var fremlagt og det blev besluttet 

at opfordre bestyrelsen til at 

igangsætte et arbejde, som skal 

munde ud i et forslag som kan behandles 

på næste årsmøde. Og opfordringen 

lød også på ikke at 

"drukne" i detaljerede visionsformuleringer. 

Herefter takkede dirigenten for et 

godt årsmøde og mødet blev hævet.

Græsselskabet i Torup 

Af Leif Hierwagen 

Iden Økologiske Landsby i Torup 

er der nogen der har fået en idé 

De vil sætte et nyt væsen i verden. 

De vil danne en organisation, som 

både er fugl og fisk. 

I et land med organisationsfrihed - i 

et land med utallige små og store 

foreninger og selskaber vil de skabe 

et nyt væsen. 

Et væsen som dels er et aktieselskab, 

dels er en græsrodsforening. 

De vil nemlig stifte Solen A/S. 

En størrelse som juridisk og praktisk 

er et aktieselskab. 

Et selskab bestående af aktionærer, 

bestyrelse og ansatte. 

Et selskab med begrænset hæftelse, 

så man aldrig kan miste mere end 

sin aktiekapital. 

Et selskab som investerer for at 

tjene penge til sine aktionærer. 

Et rigtigt lille kapitalistisk aktieselskab, 

som de fleste kender dem. 

Imidlertid er der noget specielt ved 

Solen A/S (under stiftelse). 

Der er nemlig langt flere små aktionærer 

end normalt. 

Det ser ud til, at der i løbet af sommeren 

vil være omkring 600 aktionærer 

og en samlet aktiekapital på 

3 mill. kr. 

- Men Solen A/S er ikke kun 

et aktieselskab. 

Det er også en græsrodsforening. 

Som forening er Solen A/S kendetegnet 

ved at have en idealistisk 

målsætning med sunde, økologiske 

og sociale idealer. 

Idealer som skal sikre produkter af 

optimal kvalitet med en minimal 

miljøbelastning. 

Idealer som er med til at skabe en 

forening med aktive medlemmer, 

der giver inspiration og ideer til design 

af selskabets fremtidige aktiviteter. 

En forening med en idealistisk praksis, 

som er med til at skabe økologisk 

byggeri og lokale netværk. 

En rigtig snakkesalig græsrodsforening, 

som de fleste kender dem. 

Solen A/S er en forening, der holder 

selskab - eller måske et selskab i 

forening. 

Et foreningsselskab. 

Her er alle velkomne; investorer og 

økologer, personer og organisatio-

ner, samt brugere og andre interesserede. 

Bedst er det selvfølgelig med de aktive, 

som gerne vil medvirke person- 

Ligt til at skabe en holdbar fremtid, 

men alle som ønsker at være med til 

at aktivere fremtiden igennem en 

investering i aktier er velkommen. 

En aktie lyder på 1000 kr. og den 

sælges til kurs 103. Det vil sige at 

hver aktie koster 1030 kr. De 30 kr. 

bruges til administration i forbindelse 

med aktietegning og stiftelse. 

I maj måned vil selskabet blive 

stiftet (kræver 500.000 kr., som der 

allerede nu er tilsagn om) og der vil 

herefter blive foretaget en yderligere 

aktieemission for at rejse den 

resterende kapital. 

Når finansieringen er på plads 

(eventuelt kombineret med lidt lån 

og tilskud) vil der blive opført et 

økologisk erhvervscenter i den Økologiske 

Landsby i Torup. 

Her ligger i forvejen butikken Taraxacum 

(som har Nordsjællands 

største udvalg af økologiske varer). 

Butikken er blevet for lille - eller 

også er omsætningen blevet for stor 

- til at salget kan rummes i det hyggelige 

bjælkehus. Taraxacum vil derfor 

skifte lokaler og genopstå under 

Solen A/S. 

Sammen med butikken, vil der blive 

indrettet en økologisk café i et 

spændende rum af naturmaterialer. 

Det sker dels efter pres fra lokalbefolkningen, 

men også som en konsekvens 

af de mange besøgende som 

kommer til området. I cafeen vil der 

blive disket op med lækre produkter 

til turisterne og de lokale. 

I den anden ende af huset bliver 

der etableret en lille brødfabrik, 

som skal producere det berømte 

langtidsbagte sorte rugbrød (bl.a. 

kendt fra Indkøberen og Grøntsagen 

på Christiania) - sammen med andre 

brødtyper og friske produkter til caféen. 

Mod syd skabes et smukt og praktisk 

klinikrum, hvor behandlere kan leje 

sig ind for at praktisere indenfor 

netop deres område. Der er i forvejen 

en del behandlere i området og 

indehaversken af Taraxacum har selv 

en praksis med irisanalyse og fytoterapi 

(Behandling med urteekstrakter). 

Ovenover alting - men stadig under 

Solen - indrettes kontor- og mediefaciliteter, 

som bl.a. skal huse kursusvirksomheden 

Exitus, der sammen 

med andre kursusarrangører giver 

seancer i Struktureret Mødeteknik 

og virtuel organisationsopbygning. 

Alt i alt et spændende socialøkologisk 

erhvervscenter, som tilbyder 

produkter af en høj kvalitet indenfor 

vidt forskellige områder. 

Projektet vil få til huse i en 300 m- 

2 stor erhvervsbygning, som skal 

ligge i den økologiske landsby i 

Torup. Bygningen opføres i økologiske 

materialer, i det omfang det er 

muligt. 

I landsbyen er der nu igennem 11 år 

blevet opført utraditionelle boliger i 

materialer omfattende ler, halm, 

hør, uld, papir, sten, muslingeskaller, 

træ, kalk, blod, ubrændte 

mursten o.a. 

De første begyndelsesvanskeligheder 

er overstået og samfundet er blevet 

til et velfungerende og attraktivt 

sted at bo. Her er nærmiljø, høj 

grad af selvforvaltning og alligevel 

plads til at være individuelle beboere 

i private huse. Folk står i kø for 

at købe grunde på stedet. Frem for 

alt har vi høstet en masse erfaringer 

og praktisk viden, omkring byggeri 

og organisering. 

Erfaringer som vi kan bruge i Solen 

A/S når vi skal organisere selskabet 

og når vi skal opføre huset. 

Men vi har også set at butikken er 

bæredygtig og at beboerne/kunderne 

elsker det langtidsbagte rugbrød, 

som de har haft lejlighed til 

at prøvesmage igennem en årrække. 

Endelig kan vi se at der er et nærmest 

uimodståeligt behov for en 

café. 

Kombinationen af butik, (brød)fabrik, 

café, klinik og kursus er på en 

gang en alsidig og alligevel en 

grundlæggende kombination for 

mange mindre landsbysamfund. 

En kombination, som hvis den fyldes 

rigtigt ud, kan give flere lokale 

arbejdspladser og frem for alt et 

nærmere miljø. 

På den måde håber vi på at skabe 

en grundlæggende reproducerbar 

model, som etableres i andre lokalområder 

under hensyntagen til de 

første erfaringer og de aktuelle betingelser. 

Solen A/S vil gerne udvide 

og brede sig ud over landet. I al beskedenhed 

er det selskabets mål at 

blive landsdækkende og hurtigt voksende. 

I begyndelsen vil foreningsselskabet 

komme til at eje grund og bygning. 

Det er det sikreste fordi kapitalen 

bindes i fast ejendom og forrentningen 

tilflyder selskabet i form af lejeindtægter 

fra de omtalte erhvervsaktiviteter. 

På længere sigt er der naturligvis 

ikke noget i vejen for at investere 

direkte i erhvervsaktiviteter her eller 

andre steder - blot ønsker vi at 

give selskabet en sikker start. 

Så hvis du vil være med til at starte 

et grønt aktieselskab? Så har du 

chancen nu! 

Aktieselskabet har som sit 

formål at: 

igangsætte og investere i socialøkologiske 

produktioner med henblik på 

at give økonomisk afkast til aktionærerne 

samt på at udvide aktieselskabets 

aktiviteter 

Planen er: 

- at stifte aktieselskabet Solen A/S 

(maj 2001) 

- at købe erhvervsparcel i Den Økologiske 

Landsby (maj 2001) 

- at starte opførelsen af et socialøkologiske 

erhvervscenter (se tegning) 

(august 2001) 

- at udleje dette til Elisabeth Landrup, 

Taraxacum og Leif Hierwagen, 

Exitus med henblik på realisering af 

vedlagte forretningsidé, (december 

2001) 

- at starte andre projekter. (2003-4) 

Grundens og husets værdistigninger 

tilfalder aktionærerne i form af 

kurstigninger. 

En del af overskuddet fra lejeind-

tægterne tilfalder aktionærerne, 

mens en anden del anvendes - eller 

henlægges til nye investeringer. 

Aktierne er frit omsættelige - eventuelt 

med forkøbsret for aktionærer 

- og som bevis på investeringen udstedes 

et smukt designet aktiebrev 

pålydende det købte antal aktier å 

1000 kr. 

Det første informations- og udviklingsmøde 

blev afholdt d. 16. Marts 

i Torup landsbycenter. Her blev projektet 

fremlagt og diskuteret og der 

blev arbejdet i grupper omkring realiseringen. 

Et af de kritiske spørgsmål der blev 

rejst var, hvad det værste, der kan 

ske er, - hvis selskabet fx går konkurs. 

Her gjorde revisor Frank Feilskov 

fra Nejstgaard & Vetlov det 

klart at aktionærerne ikke kan miste 

mere end det, de har købt aktier for, 

ligesom det blev klart, at det næppe 

er sandsynligt at selskabet mister 

sine værdier, fordi det netop ejer 

hus og grund. 

I øvrigt var der fuld opbakning til 

projektet og der blev udviklet 

mange realistiske og konstruktive 

forslag til hvordan aktieselskabet 

kan få den bedste start. Der blev 

desuden nedsat en gruppe til at stå 

for stiftelsen af aktieselskabet. 

D. 11:37 var der 50 personer, som 

havde tegnet sig for 250.000 kr. 

- Men frem for alt håber vi på, at du 

vil gå med i projektet ved at tegne 

aktier i Solen A/S (under stiftelse). 

Du kan kontakte os på: 

Elisabeth Landrup og Leif Hierwagen 

Solen 

Solen 3 

3390 Hundested 

solen@mail.dk 

eller simpelthen indbetale beløbet 

på aktieselskabets konto 8401- 

1030461 i Merkur Bank. 

Hver aktie lyder på 1000 kr. og sælges 

til kurs 103. De 3 % går til ud 

gifter i forbindelse med stiftelsen. 

Hver aktie koster altså 1030 kr. Hvis 

det mod forventning ikke lykkes at 

stifte aktieselskabet vil du få pengene 

retur minus de 30 kr. pr. aktie. 

Hvis du har lyst til at 

høre mere eller til at se, 

hvor det kommer til at 

foregå, så er du velkom 

men til at kontakte os 

eller til at besøge den 

økologiske butik Taraxa- 

cum som er en af de 

virksomheder der skal 

flytte ind i den nye 

bygning.

Sættedammen 

Af Susan Bærentsen - et socialt fællesskab med god plads 

Da Sættedammen for fire år siden 

havde 25 års jubilæum, 

havde Politiken en artikel med 

overskriften "Sættedammen, verdens 

første bofællesskab". Det var, 

og er vi selvfølgelig lidt stolte af, 

og også af, at Sættedammen sammen 

med Skråplanet i Værløse, der 

side om side med os kæmper om en 

førsteplads i rækken af bofællesskaber, 

var dem, der eksporterede ideen 

til USA, hvor bofællesskaber i dag 

skyder op som paddehatte. (Jeg skal 

lige for god ordens skyld nævne, at 

undertegnede kun har boet i dammen 

i 10 år.) 

Men bortset fra det, hvad har vi så 

at være stolte af? 

Bofællesskabstanken opstod ud af 

60érnes kollektive livsformer, og 

var vel et eksempel på, at selv om 

den traditionelle kernefamilie var 

ved at ændre sig, - med husmoderen 

som ansvarlig for familiens trivsel, 

så var der alligevel nogle værdier i 

den nære hverdag, som man ønskede 

at holde fast i og videreudvikle 

i et fællesskab med andre. 

Måske i en erkendelse af, at de fle 

ste af os har brug for kontinuitet og 

traditioner i vores liv, og at kollektivet 

var for ustabilt til at opfylde 

disse behov. Så definitionen på et 

bofællesskab, set fra Sættedammen, 

er nok blevet, at det er et sted hvor 

tætte familiebånd kan trives og 

flyde sammen med nabofællesskab 

og venskab og hvor alle tre samværsformer 

samtidigt udvikler og 

påvirker hinanden. Og som initiativtagerne 

til dammen fortæller, var 

det en kronik i Politiken i 1967 af 

Bodil Grå 

med overskriften 

"Børn skal 

have 100 forældre", 

der 

gav visionerne 

næring, og 

en målsætning 

for dammen.Overskriften 

blev 

en målsætning 

for Sættedammen, 

fordi den illustrerer, 

at 

der var, og 

stadig er, et 

behov for en 

hverdag, hvor 

et samvær der på én gang er mere 

forpligtende og mindre snævert end 

kernefamilien, kan trives. 

Som de fleste medlemmer af LØS vil 

vide, så er det sjældent let at være 

pioner, for man undgår ikke at 

prikke til andres holdninger og livsopfattelser. 

Og derfor var det en 

drøj proces at få skabt og bygget 

Sættedammen. Man kan sige, at den 

målsætning der bar engagement 

dengang, er blevet realiseret i det 

sociale fællesskab, der eksisterer i 

dag, og der er blevet værnet om den 

på imponerende vis ikke kun ved at 

tale om det, men også i handling. 

Et lille konkret eksempel er Sættedammens 

nyhedsbrev, der er udkommet 

i alle årene hver 14. dag. 

At tage en beslutning 

På siden vises en skitse over Sættedammens 

organisatoriske struktur. 

Kollektivforeningen, også kaldet 

SOPHUS, er rammen om det sociale 

liv, og det er den, der sørger for, at 

alle vi andre får praktiske og sjove 

opgaver i forbindelse med traditioner 

o.lign. Disse opgaver løses som 

regel i hver smågruppe, hvoraf der 

er 8, og som består af 8-9 personer. 

Herunder også rengøring af fælleshuset. 

Fællesmødet og smågrupperne er 

det synlige omdrejningspunkt. Alle 

beboere, børn som voksne er med i 

en smågruppe, hvis funktion først 

og fremmest er at diskutere dagsorden 

for det kommende fællesmøde. 

Hvert år bliver der lavet nye 

smågrupper. Men vigtigt er det 

også, at møderne holdes på skift 

hos hinanden, hvor der så selvfølgelig 

ikke kun bliver snakket dagsorden. 

Fællesmøde holdes en gang om 

måneden. Her diskuteres stort og 

småt og selv små pengebevillinger 

skal vedtages her. For små, er der 

nogen der synes. Pengene kommer 

fra fælleskassen, som man betaler 

til efter "behov", eller efter frivillighedens 

princip. 

De mange "udvalg" viser, at man 

meget nemt kan dyrke sine fritidsinteresser 

sammen med andre. 

Omgivelserne ude og inde 

Det er en floskel, men i Sættedammen 

oplever vi dagligt, hvor rigtigt 

det er, at de fysiske rammer er meget 

bestemmende for vores daglige 

trivsel og for mulighederne for at 

der opstår uforpligtende og tilfældigt 

samvær. 

Sættedammens ligger på en grund, 

der næsten er en trekant. Omgivet 

af Hillerød golfklub på den ene side,

en lille sø, som vi er opkaldt efter 

på den anden, en lille vej kun med 

lokal trafik på den tredje side. Husene 

ligger i to rækker med et stort 

fællesareal i midten, en boldbane, 

hønsehus og køkkenhaver, der omkranser 

bebyggelsen. I husrækken 

ud mod golfbanen ligger vores fælleshus, 

hvor der også er plads til at 

fællespisningen kan foregå udendørs 

Dermed skaber vore fysiske omgivelser 

både tryghed og åbenhed i bebyggelsen 

på en gang. 

Hvert hus har små åbne private haver 

på begge sider, der næsten ubemærket 

glider over i hinanden, så 

det kun er små børn på besøg, der 

har svært ved at se, hvor naboens 

have begynder og holder op. 

Beboerne og deres huse 

I dag bor vi ca. 60 voksne med et 

lille overtal af kvinder og 22 børn, 

Ca. 3/4 af beboerne har boet i Sættedammen 

fra starten. I dag nyder 

vi godt af, at husene - nok tilfældigt 

- blev tegnet så heldigt, at det 

har være muligt at dele de ret store 

huse. Det betyder, at mindre familier 

og delte familier kan blive boende 

i Sættedammen. De 27 oprindeLige 

huse er på ca. 185 m2, men 

12 er i dag delt, så der bor to familier 

i hvert hus. Udefra ligner husene 

hinanden, men indenfor er de 

fleste forskellige, fordi vægge er 

brudt ned eller flyttet alt efter behov. 

Fællesmad 

Der bliver serveret fællesmad alle 

ugens dage, på nær fredag og lørdag. 

Middagen består at to retter, 

og de skiftende kokkes indsats har 

det med - på forunderlig vis - at 

komme på niveau med hinanden. Så 

kvaliteten og variationen er til at 

stole på. Tirsdag er fast vegetardag 

og torsdag er fast fiskedag. 

Hvert år i august opslås en kalender 

for de kommende år 10 måneder. I 

løbet af ca. 14 dage skriver man sig 

på ud for de ugedage, man vil spise 

med. Samtidig tegner man sig for 

den bestemte dag man selv vil lave 

mad. Mandagsholdet kommer så til 

at består af den der har skrevet sig 

på mandage. Hvis holdet består af 

27 voksne, skal hver person lave 

man hver 27. mandag. Den/de ansvarlige 

for dagens madlavning afholder 

selv alle udgifter. Til gengæld 

kan vedkommende så spise med på 

de andre mandage uden at skulle 

betale for det. Når alle 27 har lavet 

mad, er runden slut, og man begynder 

forfra. Så godt som alle spiser 

med mindst en gang om ugen. Man 

kan have brug for en time-out i et 

stykke tid. Mange spiser to dage, og 

nogle få spiser i fælleshuset tre 

dage omugen. 

Plads til nyt - tid til nyt? 

Når nu vi er så mange gode kræfter, 

så skulle man også mene, at vi kan 

realisere nogle af de mange gode 

ideer og tanker, der undervejs kom 

mer frem om Sættedammens fremtidige 

udvikling. Men ting tager tid, 

og forandring og fornyelse er ikke 

kun et spørgsmål om god vilje. 

Det sociale miljø og de festlige traditioner, 

dem har vi styr på. Og det 

var vel også disse værdier Sættedammen 

byggede på fra starten. Men 

nye værdier er kommet til i fællesskaber, 

der ligner vores, som f.eks. 

miljøhensyn og økologi. Og derfor er 

det også naturligt, at nogle af beboerne, 

især yngre og tilflyttere, 

kommer med ideer på omdrejningshøjde 

med dagens pionerer, når det 

gælder vores miljø. Og Sættedammen 

vil gerne være med her også. 

Men vi tager et sikkert tilløb inden. 

Et aktuelt eksempel er forslaget om 

et nyt vaskeri, hvor vi renser vandet 

med planter, recirkulerer det og bruger 

det samme vand igen og igen. 

Sådanne vaskerier er stadig på forsøgsplanet. 

Derfor er der forståeligt 

nok en vis skepsis og mange spørgsmål, 

der skal besvares inden der 

eventuelt kan blive et flertal for 

ideen. Men vores vandgruppe arbejder 

optimistisk videre med at opsøge 

viden og finde gode eksempler. 

Fornyelsen og forandringen bliver til 

i folks frie tid, og den har mange i 

Sættedammen også for lidt af. Så 

det gælder tit om at finde den acceptable 

fællesnævner, der kan bære 

det nye igennem, samtidig med at 

der er plads til noget af det, der var 

før, og det der skal komme efter.

Eurotopia - Directory of Intentional 

Communities and Ecovillages 

in Europe 

Denne omfattende fortegnelse, der 

hidtil kun har kunnet fås på tysk, 

foreligger nu i en revideret og opdateret 

engelsk oversættelse. 

Bogen inkluderer: 

-artikler om at leve i fællesskab 

-en liste over 336 intentionelle fællesskaber, 

heraf 40 økolandsbyer i 

23 europæiske lande, inklusive detaljeret 

information og beskrivelse. 

Ecovillage Living 

er en flot nyudgivelse fra Global 

Ecovillage Network (GEN) - et blad 

på 55 sider om uddannelse, undervisning 

og nyheder i økosamfund 

verden rundt. Der er artikler med eksempler 

på hvordan uddannelse og 

undervisning er "indbygget" i fællesskaber, 

interview med bl.a. Patch 

Adams, Will Keepin og Helena Norberg-Hodge, 

samt 4 sider med 

Samfundets udviklingsafdeling 

- Bæredygtig udvikling gennem eksperimenter. 

Nyudgivelser 

-en beskrivelse af 24 netværk, inklusive 

adresser på deres medlemmer. 

-17 kort 

-et kapitel med nyttige adresser 

-en liste med anbefalet litteratur 

-et detaljeret index 

-415 sider 

Bogen kan købes gennem LØS sekretariatet 

og koster 180 kr. 

adresser og besøgsmuligheder med 

angivelse af, om de udbyder uddannelser, 

seminarer, retreat, turisme 

eller modtager folk mod at de deltager 

i arbejdet. 

Bladet kan købes gennem LØS sekretariatet 

og koster 20 kr. 

+ porto. 

LØS er bidragyder til denne nye bog om økologiske eksperimentalzoner/ 

frizoner. Forfattere fra forskellige 

forskermiljøer har analyseret og 

videreudviklet frizone-idéen. 

Idéen om økologiske eksperimentalzoner/frizoner 

udspringer 

af de seneste årtiers tiltagende 

erkendelse af, at et samfund som 

det danske nødvendigvis må indrettes 

således, at det befordrer 

bæredygtighed. 

Bæredygtig udvikling kræver 

grundlæggende forandringer. For at 

frembringe erfaring med og viden om 

sådanne forandringer, er der fremsat 

en idé om økologiske eksperimentalzoner/frizoner 

som samfundets udvik 

lingsafdeling. 

Bogen indeholder bidrag af: 

Erik Christensen, Jens Christensen, Troels Dilling-Han- 

sen, Ulla Eikardt, Tore Jacob Hegland, Claus Heinberg, 

Frede Hvelplund, 

Jan Holm 

Ingemann, 

Klaus Lindegaard, 

Henrik Lund og Hanne W. Tanvig. 

Samfundets Udviklingsafdeling er på 275 

sider og koster 195 kr. Den kan købes hos 

LØS, hos Aalborg Universitetsforlag eller 

hos landets boghandlere. 

"Enhver fremtidsorienteret virksomhed 

har en udviklingsafdeling."

Nyt byøkologisk 

boligområde i Ringkøbing 

Af Henning Jensen, arkitekt MAA, Arkitektfirmaet Bahl Gl. Skole 

Overvejer du at flytte til Vestjylland? 

Vil du bo sammen med andre, 

som også tænker i byøkologiske 

tankebaner? Så er muligheden der 

nu. 

Ringkøbing Kommune sætter nu 

en række grunde til salg inden for 

et nyt boligområde, som i henhold 

til lokalplanen for området, skal bebygges 

efter byøkologiske principper. 

Salget starter formentlig i midten 

af februar måned 2001, men det vil 

man kunne høre nærmere om ved at 

henvende sig til Ringkøbing Kommune, 

Teknisk Forvaltning, Bente 

Junker på tlf. 99 75 99 75. Inden 

grundene bliver sat til salg vil der i 

Rådhusets forhal blive vist en 

byøkologisk udstilling til inspiration 

for dem, som går i byggetanker. Udstillingen 

vil kunne ses i perioden 

15.-28. januar 2001. 

Boligområdet 

Boligområdet er et blandet boligområde, 

som ligger ved landsbyen Rindum, 

der nu mere eller mindre er 

vokset sammen med Ringkøbing by. 

Boligområdet består af 4 mindre 

områder til individuelt byggeri, 2 til 

en tæt-lav bebyggelse og et område 

til etage-byggeri udført som punkthuse. 

Kommunen gik i oktober måned i 

gang med at bygge-modne 2 af områderne. 

I det ene område er der 

mulighed for at opføre i alt 14 boliger, 

som åben, lav bebyggelse. 

Lokalplanen 

Da vi som konsulent for Ringkøbing 

Kommune fik opgaven overdraget 

var udgangspunktet: lav en lokalplan 

for et nyt område på ca. 22 ha. 

I området var der en række kulturhistoriske 

spor, som vi anbefa 

lede indarbejdet i planen, bl.a. dele 

af en tidligere pansergrav fra 2. verdenskrig, 

resterne af et tidligere 

jernbaneterræn og et kik til Rindum 

Kirke. Da der var tale om et i Ringkøbing 

måle-stok stort område, som 

skulle anlægges og bebygges, anbefalede 

vi, at området blev "fremtidssikret" 

ved at udforme lokalplanen 

efter byøkologiske principper. 

Regnvand 

Vi har i planen forsøgt i så stor udstrækning 

som muligt at bruge og 

indarbejde de allerede eksisterende 

anlæg i området. Der er således lagt 

op til eksempelvis at en eksisterende 

markvej skal indgå i den fremtidige 

vejadgang til et af boligområderne. 

At grøfter i området bevares 

og indgår i en samlet "blå" plan for 

området, hvor overfladevand opsamles 

og genanvendes eller ledes vi-

dere til den tidligere pansergrav, der 

åbnes og anvendes som kanal med 

forbindelse til et regnvands-bassin. 

Dette tænkes udformet, så det kan 

indgå som en del af et rekreativt 

element i området. Lokalplanens udformning 

bygger på, at tagvand og 

overfladevand bort-ledes til størst 

mulig genanvendelse, og at regnvands-opsamlingen 

udformes som 

synlige landskabselementer. Af hensyn 

til grundvandet vil det blive forbudt 

at vaske bil uden for de 2 udlagte 

områder til bilvaskepladser. 

Bilvask vil ske ved genanvendelse af 

renset regnvand og i tilknytning til 

bilvaskepladserne, vil der indrettes 

pladser til opsamling af kildesorteret 

affald. 

Fælleshus 

Det sociale element er forsøgt indarbejdet 

i lokalplanen ved en opdeling 

i overskuelige bz-områder, som 

det er muligt for den enkelte at relatere 

sig til. Endvidere er der skabt 

mulighed for indretning af et fælleshus 

til brug som beboerhus og/eller 

til indretning af hjemmearbejdspladsfællesskab 

for edb-baserede og 

administrative erhvervstyper. Fælleshuset 

vil eventuelt kunne udformes 

som et demonstrationshus opført 

efter byøkologiske principper 

og med udstilling af økologiske 

virke-midler til inspiration for den 

øvrige bebyggelse. 

Boligbebyggelse 

I de udlagte områder til åben, lav 

boligbebyggelse er der Lagt op til at 

bebyggelsen inden for de enkelte 

områder skal virke indbyrdes harmoniske 

- eksempelvis i kraft af valg 

af samme facade og/eller tagmaterialer 

(mursten eller træ, tagpap, 

græstørv, strå, træspån eller tegl) 

samme taghældning eller lignende. 

Inden for områderne til tæt, Lav 

boligbebyggelse er det ønskeligt at 

den enkelte boliggruppe virker harmonisk. 

Man kan således forestille 

sig, at der i et område opføres bebyggelse 

som kædehuse, i et andet 

som gårdhuse og i et tredje som 

klyngebebyggelse udformet eksempelvis 

som 3 eller 4 længet gårdbebyggelse. 

Materialer 

Der skal anvendes materialer, hvis 

samlede miljøbelastning er lav. Belastningen 

vil blive vurderet på 

energi- og ressourceforbrug til produktion 

og transport samt materialernes 

holdbarhed, anvendelse og 

mulighed for genbrug. Døre, vinduer 

og facadebeklædninger skal udføres 

i træ eller andre naturlige produkter, 

som opfylder planens målsætning 

om bæredygtighed. Træ skal behandles 

med trætjære, linolie el. 

lign. og efterbehandles med linolie, 

linoliebaserede malingsprodukter eller 

andre bæredygtige produkter. 

Døre, vinduer og facadebeklædninger 

kan endvidere udføres i træsorter 

som thuja, lærk, cedertræ og 

lignende selvimprægnerende træsorter. 

Såfremt dør-, vindues- og facadepartier 

indgår som et væsentligt 

bæredygtigt element i bebyggelsen 

vil det dog tillades at disse udføres 

i andet materiale end træ - dog ikke 

i plasticmateriale. 

Energiformer 

Bebyggelsen inden for området tillades 

opvarmet med alternative 

energiformer, såsom sol- og/eller 

jordvarme. Solfangere og solcelleanlæg 

skal indpasses i bygningens arkitektur 

og om muligt indbygges i 

bygningskonstruktionen. 

Ved placering og udformning af 

bebyggelse skal det tilstræbes, at 

bygningshøjder og afstande til anden 

bebyggelse og beplantningsbælter 

ikke unødigt begrænser mulighed 

for udnyttelse af passiv solvarme. 

Belægning 

Generelt gælder det inden for lokalplanområdet, 

at faste overflader 

søges minimeret - dels for at mindske 

ressource-forbruget, dels for at 

skabe mulighed for at regnvand kan 

nedsives. De gennemgående veje 

skal derfor kun anlægges i en 

bredde af 6 m og interne boligveje i 

en bredde af 5 m. Nye veje skal indpasses 

i landskabet så større terræn-reguleringer 

så vidt muligt undgås. 

Dette ud fra en bæredygtig betragtning 

om at minimere energiforbruget 

til jordarbejder. Kommuneveje 

skal enten anlægges i materialer 

med en åben og porøs overflade 

(f.eks. brobelægning eller græsarmeringssten), 

der gør det muligt at 

nedsive overfladevand fra vejarealerne, 

eller med fast belægning 

såfremt der samtidig etableres grøfter 

eller render langs vej-arealet til 

opsamling og bort-ledning af vejvandet. 

Boligvejene samt indkørsler 

må kun befæstes med grus, stenmel, 

belægningssten, græsarmeringssten, 

pigsten eller anden fast belægning 

efter nærmere godkendelse. Tilsvarende 

er der bestemmelser for stier 

og parkeringsarealer i området. Hovedstier 

og interne stier skal an- 

Lægges i materialer med en fast 

kørevenlig over-flade, såvel for cyklister 

som kørestolsbrugere. Stierne 

må kun befæstes med stenmel, belægningssten 

eller anden fast belægning 

efter nærmere godkendelse. 

Parkeringsarealer må kun befæstes 

med grus, stenmel, belægningssten, 

græsarmeringssten, pigsten eller 

anden fast belægning efter nærmere 

godkendelse. 

Beplantning 

Hegning og beplantning skal udføres 

så den skaber læ for såvel bebyggelsen 

som bebyggelsens opholdsarealer 

og således, at den ikke 

unødigt begrænser mulighed for udnyttelse 

af passiv solvarme. Offentlige 

grønne områder skal tilstræbes 

drevet ud fra bæredygtige principper. 

Det skal afslutningsvis bemærkes, 

at Byrådet ikke i kraft af denne plan 

kan kræve, at den enkelte bygherre 

og grundejer inden for lokalplanområdet 

bygger, anlægger og driver 

den enkelte ejendom efter bæredygtige 

principper ud over hvad planen 

foreskriver, men Byrådet vil dog appellere 

til og eventuelt i forbindelse 

med jordhandel foreskrive, hvordan 

man ønsker planens intentioner ført 

ud i livet. 

Vil du vide mere om planen er du 

meget velkommen til at kontakte mig 

på adressen Arkitektfirmaet Bahl Gl. 

Skole, Sønderbyvej 51, 6855 Outrup, 

tlf. 75 25 13 00.

Økologisk Byggemarked i Vrads 

Det Grønne Hus i Vrads er et tømrerog 

snedkerfirma med speciale i økologisk 

byggeri. Byggefirmaet startede 

op i 1997. Vi opfører træhuse 

efter enkle og økologiske principper, 

på bæredygtig vis og fremstiller 

møbler, køkkener mm. Konceptet er 

"det personlige hus", som udvikles i 

tæt samarbejde med kunden. Kunden 

henter inspiration i de forskellige 

huse som vi har bygget, samt i 

bøger om økologisk byggeri. 

Siden sommeren 2000 har vi arbejdet 

på at åbne vores Økologiske 

Byggemarked. Den 7. april 2001 

indviede vi byggemarkedet, hvor vi 

tilbyder forbrugsvenlige naturprodukter 

som: lasur-, kasein- og silikatmaling, 

træ- og metalbeskyttelse, 

grund- og dækmaling, olieprodukter, 

rengørings- og plejemidler, 

gulvbelægninger, isolering, 

komposttoiletter, regnvand-søjler, 

trælegetøj og bøger. 

Vi henvender os til håndværkere og 

selv- og medbyggere med økologisk 

interesse. 

Tanken er at udbudet af varer i Byggemarkedet 

vil ændre sig i takt med 

udviklingen og efterspørgslen. 

Projektet er støttet af Den Grønne 

Jobpulje i en 2 årig periode. 

Peter Sørensen har efter sin uddannelse 

som møbelsnedker i Tyskland, 

taget en efteruddannelse indenfor 

økologisk byggeri. Han vil gerne 

købe dansk, men skønner, at man i 

Tyskland er 5-8 år Længere fremme 

end Danmark, hvad angår udvikling 

og produktion af økologiske byggematerialer. 

Mange af produkterne 

kommer fra Tyskland, hvilket er stik 

mod økologiske principper om at 

fragte varer over lange afstande. 

Men dette er vilkårene lige nu! 

Debatmøder om regeringens oplæg til en national bæredygtighedsstrategi 

Danmark har forpligtet sig til at 

lave en national strategi mod en 

bæredygtig udvikling - en national 

Agenda 21 plan. I den forbindelse 

har regeringen udsendt et 

oplæg til en sådan skrivelse 

(elektronisk version kan fås på 

www.mst.dk, hvor man også kan 

deltage i debatten), som de har 

kaldt "Udvikling med omtanke - 

fælles ansvar" Forslaget er sendt i 

høring og regeringen ønsker svar 

tilbage allerede 1 maj, således at 

den 

endelige strategi kan offentliggøres 

5 juni 2001 og medbringes 

til Sydafrika i 2002. 

Denne strategi eller handlingsplan 

vil derfor få afgørende indflydelse 

på hvordan Danmark - dine børns 

Danmark - bevæger sig i retning 

af bæredygtighed. 

Derfor har 80 organisationer og 

kommuner mv. underskrevet den 

af Øko-net (www.oko-net.dk) udarbejdede 

Danmarksdeklaration. 

Og derfor er LØS i færd med at arrangere 

7 debatmøder rundt omkring 

i danske økosamfund. Her 

vil vi trække tråde fra de lokale 

økosamfunds bæredygtighedstiltag 

op 

til det nationale. Kort sagt: Hvad 

bør en national bæredygtighedsstrategi 

indeholde, hvis vi tager 

udgangspunkt i det lokale? Hvilke 

erfaringer har vi fra økosamfundene, 

som kan og bør indbygges i 

den nationale plan? Vi vil invitere 

en person fra det aktuelle økosamfund, 

samt to politikere til at 

holde oplæg til inspiration for de 

batten. Resultatet af de debatter 

vi når inden høringsfristen, vil 

blive tilsendt regeringen som bidrag. 

Møderne arrangeres som café 

møder. 

Der er indtil nu (2/4-2001) arrangeret 

følgende møder: 

D. 19 april kl. 19-22 i Hertha Levefællesskab, 

Landsbyvænget 14, 

Herskind, 8464 Galten. 

D. 23 april kl. 19-22.30 i Økosamfundet 

Dyssekilde, Hågendrupvej 6, 

Torup, 3390 Hundested. 

D. 22 maj kl. 19-22.30 på 

Fjordvang, Thy, Skyumvej 101, 

7752 Snedsted. 

De øvrige kurser vil løbende blive 

annonceret på vor hjemmeside: 

www.gaia.org/losdanish

GEN's Internationale 

kontor forlader 

Danmark 

Af Karen Svensson 

Referat fra GEN's bestyrelsesmøde i 

Sirius februar 2001 

GEN holdt et historisk bestyrelsesmøde 

i Februar 2001 i fællesskabet: 

Sirius (Massachussetts, USA). I 1999 

meddelte Gaia Trust, GEN's hidtil 

centrale donor, at deres støtte til 

netværket gradvist ville blive reduceret 

over de næste år, med start i 

Juni 2001. På mødet i Sirius i år 

blev GEN bestyrelsen derfor nødt til 

at se på omstrukturering med hensyn 

til optimal brug af ressourcerne, 

og at planlægge GEN's fremtid med 

hensyn til at inddrage nye partnere 

og sponsorer. Et af de vigtigste 

spørgsmål var beslutningen om placering 

af det internationale sekretariat- 

eller om man ville nedlægge 

det og fordele opgaverne. 

Mødets forløb var inspirerende og 

intenst: forandring betyder usikkerhed 

og udfordring, såvel som nye 

muligheder, og processen var en 

øvelse i at lade forløbet gå sin 

gang. I denne forbindelse var tilstedeværelsen 

af to erfarne konfliktløsere 

en stor velsignelse. Bea Briggs, 

fra Huehuecoyotl Ecovillage i Mexico, 

forankrede vores brainstorm og 

følgende beslutningstagelse 

på elegant og 

meget følsom vis. Hun 

blev med jævne mellemrum 

assisteret af 

Laird Schaub, formand 

for FIC (The Fellowship 

for Intentional Communities, 

USA), som arbejdede 

af interesse for 

GEN og med henblik på 

at etablere et muligt 

fremtidigt samarbejde mellem de to 

netværk. Selv om vi fik lidt hyggetid 

med Sirius beboere og i Amherst, 

den nærliggende by, var vi isolerede 

i vores mødelokale midt i et snelandskab 

som var både indbydende 

og "forbydende". Synet af så megen 

sne var lyst og opløftende. Men under 

overfladen lå et tykt lag is, som 

gjorde ethvert forsøg at gå en tur 

eller køre til en større prøvelse. Vi 

boede og arbejdede derfor i tæt 

samvær, og det kan også have været 

en af grundene til, at så meget blev 

nået på få dage. 

Bestyrelsesmødet mundede ud i 

nogle store omvæltninger for GEN: 

Det Internationale Sekretariat blev 

opløst, og i stedet for blev de internationale 

koordinerende funktioner 

delt op på de tre regionale sekretariater. 

Budgettet for det forhenværende 

Internationale Sekretariat 

blev således også delt ud på de tre 

regionale sekretariater. Fra Juni 

2001 vil 

GEN Oceania/Asia vil påtage sig at 

koordinere overordnede program 

funktioner (Living & Learning Centers 

og lignende projekter); og 

-GEN Americas vil samle kræfterne 

omkring international "fundraising" 

og "fundearning" aktiviteter. 

GEN Europe stå for koordineringen 

af international kommunikation og 

netværksarbejde med bl. a. andre 

NGO'er; 

Ovenstående er hovedtrækkene af 

overenskomsten. I Danmark fortsætter 

Hildur Jackson og Karen Svensson 

med deres arbejde med Internet 

siderne og med internationalt kommunikationsmateriale. 

Rolf Jackson 

står stadig for det tekniske arbejde 

med "sitebuilder". Lucilla Borio og 

Agnieszka Komoch (forkvinde for 

GEN Europa) kommer på besøg til 

maj, hvor vi skal diskutere fremtiden. 

Ved den lejlighed håber vi 

også, at de træffer LØS 

bestyrelse/sekretariatet, så at vi 

kan videreudvikle et tæt samarbejde 

med GEN Europe. De kommende år 

vil afprøve GEN's styrke, og vise 

hvad fremtiden indebærer for vores 

netværk. Det vil kræves fokus og 

samarbejde mere end nogensinde 

før. Der ligger meget potentiale i 

det, som allerede er opnået. Nu er 

det tid for GEN at vokse ud af det 

første formningsstadie, tage ansvar 

for dets overlevelse, og inspirere 

verden omkring os til at støtte og 

udvikle bevægelsen mod en bæredygtig 

fremtid. 

Om Sirius: 

Sirius ligger i Shutesbury, Massachussets 

(USA), og startede for 15 

år siden. Der bor på nuværende tidspunkt 

ca. 25 mennesker i fællesskabet. 

Husene i Sirius ligger ikke tæt 

sammen, men spredt over nogle 

hundrede meters radius. Der er et 

fælleshus, nogle privatboliger delt 

op i lejligheder, og et helsecenter 

med undervisningslokaler. 

Fællesskabet tager imod 

gæster 10 måneder om året, 

og der bliver holdt kurser og 

konferencer på stedet. 

Gæster bor i fælleshuset, 

som er bygget omkring et 

stort cirkelformet rum. Der 

er et køkken hvor der ude-

lukkende laves vegetarmad, og alkoho 

er forbudt på stedet. Det 

første weekend om måneden er arbejdsweekend, 

hvor gæster kan 

komme og hjælpe med at bygge, 

luge og lign., De betaler kun for 

deres mad. Der er åbent hus to 

weekender om måneden. 

Beslutningstagelsesprocessen i Sirius 

er baseret på konsensus. Alle 

skal være enige før en beslutning 

kan gennemføres. Medlemmer må 

acceptere at arbejde sig igennem 

konflikterne. Medlemmer bruger 

otte ugentlige timer på arbejde 

for fællesskabet, betaler kontingent 

for overhead, og holder møde 

hver torsdag aften. Folk som er 

interesserede i at blive medlemmer, 

forsøge sig med et to ugers 

ophold, hvorefter de søger om 

medlemsskab. Hvis alt går godt, 

bliver de så "exploring members" 

for en periode af otte uger før at 

de kan blive optaget. 

Økologi: Sirius prøver at holde 

styr på deres "ecological footprint", 

dvs. hvor meget de giver 

til miljøet i forhold til hvad de tager. 

De har for eksempel målingssystemer 

for deres energiforbrug. 

Bygningerne på stedet er træhuse 

af ubehandlet træ. De har multtoiletter, 

solpaneler og mange har 

ovne til opvarmning. Der er en 

vindmølle som forsyner fællesskabet 

med elektricitet. Sirius har en 

smuk økologisk køkkenhave og 

frugttræer. 

Skoler i omegnen sender ofte deres 

studerende på besøg, hvilket 

skaber fast indtægt for dem som 

står for turene. 

Invitation til 

GEN-Europe generalforsamling for 

medlemmer (økosamfundssamling) 

samt Den internationale Økosamfunds 

Festival 

På sidste års generalforsamling i 

Spanien besluttedes det at vores 

næste generalforsamling skulle være 

endnu mere sjov og kreativ. Derfor 

inviteres der til de ovenfor nævnte 

begivenheder i "kreativitetens tempel" 

- en gammel jernbanestation i 

Polen, som er omdannet til et fællesskab 

af en gruppe kunstnere og 

enthusitaster fra Polen. 

I dagene fra den 16. til den 19. juli 

inviteres alle økosamfund til at 

sende repræsentanter til økosamfundssamling. 

Generalforsamlingen 

forløber parallelt med workshops i 

Lerbyggeri (færdiggørelsen af børnenes 

legeplads, som byggedes sidste 

år af det Polske økosamfundsnetværk) 

samt maskefremstilling. 

I dagene fra den 20. til den 22. juli 

afholdes der international 

Økosamfunds Festival i samarbejde 

med det Polske økosamfundsnetværk. 

Alle økosamfund inviteres til 

at præsentere sig med dias, film etc. 

Lokale teatergrupper og bands vil 

deltage - der vil blive trommesessioner 

om aftenen! 

Prisen er stadig ukendt, men prisniveauet 

vil blive lavt. 

Stedet er Wolimierz Station, som er 

beliggende i sydvest Polen imellem 

den tyske Görlitz og den polske 

Jelenia Gora. For 10 år siden blev 

stedet fundet af en teatergruppe og 

i dag beboer 25 voksne stedet. I 

1995 organiseredes Ecotopia festiva- 

Len her og man er vant til at organisere 

store begivenheder hvert år. 

For tilmelding og yderligere 

information kan ske igennem LØS.

Økologisk Byggemarked 

1 VORES BYGGEMARKED TILBYDER VI FOR-BRUGSVENLIGE NATURPRODUKTER, SOM: 

LASUR-, KASEIN- OG SILIKATMALING, TRÆ- OG METAL-BESKYTTELSE, GRUND- OG 

DÆKMALING, OLIEPRODUKTER, RENGØRINGS- OG PLEJEMIDLER, GULVBELÆGNIN 

GER, ISOLERING, KOMPOST-TOILETTER, TRÆLEGETØJ, BØGER M.M. 

TILBUD I APRIL OG MAJ 2001: 1 stk. Regnvand-søjle kr. 1.680,- 

VI FORHANDLER EN SMUK, 2 M. HØJ REGNVAND-SØJLE (400 LITER), FREM 

STILLET I POLYETHYLEEN. SØJLEN TILSLUTTES UDVENDIGE TAGNEDLØB. 

DET GRØNNE HUS 

V/PETER SØRENSEN, TORUPVEJ 4, VRADS, 8654 BRYRUP 

TLF. OG FAX: 75 75 66 88 

DET.GRONNE.HUS@GET2NET.DK/ 

WWW.DET-GRONNE-HUS.COM 

ÅBNINGSTIDER ER MANDAG TIL FREDAG 

FRA KL. 09-12, SAMT EFTER AFTALE. 

Klods Hans Karavanen 

- et eventyrligt inspirationstogt 

Ruten starter i Ålborg d. 21. juli og går 

langs Limfjorden, gennem Himmerland, 

over Salling og Mors og slutter i Thy d. 5. 

august. 

Bl.a. besøges d. 31. juli Nordvestjysk 

Folkecenter (www.folkecenter.dk) og d. 5. 

august Fjordvang (www.fjordvang-thy.dk) 

Vær med på hele turen eller enkelte 

dage. 

Priser: Velstillede voksne for hele turen: 

1500 kr. Pr dag: 100 kr. Voksne 

Grunde til boligforeninger 

eller bofællesskaber 

Roskilde Kommune udbyder i bydelen Trekroner (lige op 

af økobebyggelsen Munksøgård) tre storparceller på tilsammen 

ca. 17.500 m 2 

til brug for opførelse af privat 

finansieret tæt/lav boligbyggeri. 

Det påregnes, at der i alt på arealet kan opføres 40 boliger. 

Vi forestiller os, at køberne vil være andelsboligforeninger 

eller ejerforeninger. 

Købstilbud med tilhørende projektforslag, samt en beskrivelse 

af foreningens eller bofællesskabets formål og organisering 

skal fremsendes til Roskilde Kommune, Juridisk Sekretariat, 

Rådhuset, 4000 Roskilde senest den 26. juni 2001. 

Vi forbeholder os frit at vælge blandt de indkomne tilbud, 

eventuelt forkaste dem alle. 

Der kan rekvireres salgsmateriale hos Roskilde 

Kommune, Juridisk Sekretariat, Rådhuset, 

4000 Roskilde, eller på telefon 46 33 20 05. 

Bolig søges 

Jeg er en mand på 38 år, der har udviklet allergi 

overfor maling og andre kemiske stoffer. 

Derfor søger jeg en bolig med et naturligt islet, 

f.eks. af lerklinker, sten o.s.v. 

Jeg er vegetar og er tilhænger af økologisk 

landbrug. 

Har du løsninger eller idéer så ring eller skriv 

venligt til 

Bent Christensen, Højbygårdsvej 5, 

4960 Holeby. Tlf 54 60 73 74. 

uden penge: hele turen: 1000, pr dag 70 

kr. Børn/unge under 18 år: Hele turen: 

550 kr., enkelte dage: 35 kr. Børn under 

7 år gratis. 

Tilmelding snarest og helst inden 

1/7 på tlf.:9811 3559, 

giro 1-691-6684. Hjemmeside: 

www.klodshanskaravanen.dk 

Planlægningen af karavanen 

finansieres via deltagerbetaling, 

da der ikke er søgt tilskud 

andetsteds fra. 

Økologisk Bofællesskab 

Fjordvang, Thy, søger bofæller 

40 tdr. land, panoramaudsigt over Limfjorden 

Kur- og kursusejendom 950 m2. 

Vil du/I være med til at opbygge/skabe 

en mini-landsby? 

Målet er 25-35 voksne + børn. Helt ekstraordinært 

må vi bygge boliger og lave liberalt erhverv herude 

på åben mark. 

Vi gør også i permakultur og spiritualitet. 

Kur- og ferieophold i uge 27 29 og 32 

www.fjordvang-thy.dk Tlf.: 9793 6919

k 

2001 

a 

l 

e 

n 

d 

e 

r 

April-september 

Kursus på Brobyggerskolen, Norge. Åben for alle på 

mindst 18 år som vil lære økologi i praksis, øve helhedstænkning, 

være med i handlingsrettede initiativer... Med 

antroposofi og økologi som redskaber søger vi at finde en 

helhedsforståelse. Det centrale tema for den praktiske 

undervisning vil være med fokus på halm-, ler- og kubbeteknikker. 

Kontakt for mere information: 

Brobyggerskolen, Solborg, Jevnaker, 3520 Norge. 

Tlf.: 0047 32132480 eller 0047 32133389, 

fax: 0047 32132020, e-mail:brobygg@start.no 

5. maj 

Barrierer og overvindelse i Økologisk byggeri. Møde kl. 

13.30-16.30 på Munksøgård ved Roskilde. Rundvisning på 

byggeriet og bygherre, arkitekt og entreprenør vil berette 

om de oprindeligevisioner og give et bud på, hvorfor det 

færdige byggeri blev anderledes end udgangspunktet. 

Hvad har vi lært, og hvad kan vi lære af erfaringerne til 

nye økologiske byggeprojekter. Arr.: Selskabet for Grøn 

Teknologi (SGT) i samarbejde med 0VE/SEK. Tilmelding 

senest 21 april til SGT på tlf.: 

3318 4818 eller via www.ida.dk Pris: 100 kr. 

15. maj 

LØS, LØB og DCU afholder boligkonference kl. 10-17 

på Byggecentrum i Middelfart. Hvordan ønsker vi den danske 

boligsektor skal udvikles i det nye årtusinde - i byen, 

i landsbyen og på landet???. Med udgangspunkt i det 

stadig mere markante ønske om at fremme bæredygtige 

løsninger, sætter vi fokus på boligen og inviterer til dialog 

og samarbejde "på tværs". Nærmere oplysninger: 

www.vivilbo.dk Tilmelding Dansk Center for Byøkologi, 

tlf.: 8940 5885, e-mail: am@dcue.dk 

19. Maj 

OVE afholder landsmøde og landsmødetræf med 

"Energi til husbehov" som tema. Nærmere oplysninger: 

OVE/SEK tlf. 86760744. 

22. Maj 

Seminar om Byøkologi i lokalplanlægningen arr. af 

Dansk Center for Byøkologi og Skov og Landskab. Her 

rettes fokus mod de muligheder, kommunerne har for at 

indtænke byøkologi allerede ved planlægningen af et 

byggeri. Sted: Torvehallerne i Vejle kl. 9.30-16.00 Bindende 

tilmelding 20 april. Pris 1500 plus moms for 

medl.a. DCB og Skov og Landskab, 1800 kr. + moms for 

andre. 

Tilmelding: fax 89405884, tlf.: 8940 5885, 

e-mail: am@dcue.dk www.dcue.dk 

13. juni 

Dansk Center for Byøkologi arrangerer temamøde om 

træhuse - nye byggemetoder og miljørigtig udvikling. 

Træ har fået ny aktualitet. En af årsagerne til, at opførelsen 

af træhuse og huse beklædt med træ er ekspanderet 

kraftigt i de seneste år, kan findes i den sundhedsmæssige, 

økologiske og æstetiske interesse. Målgruppe: Byggeriets- 

og industriens parter, bygherrer, rådgivere og udførende. 

Tilmelding senest tirsdag d. 29 maj kl. 12.00 

Pris: 600 kr. + moms for medlemmer af DCB, øvrige 850 

kr. + moms. Se mere på www.dcue.dk. Tilmelding: Tlf. 

89405885, e-mail: am@dcue.dk 

14-17 juni 

Miljøfestival i København langs søerne. Se mere på 

www.miljoefestival.dk . E-mail info@miljoefestival.dk 

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-net, eco-web, 

eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk 

1-7 juli 

Det fjerde Internationale fællesskabs møde (International 

Communiyt Meeting (ICM) i ZEGG, nær Berlin. 

"What ist the inner glue that keeps communities together?" 

For the fourth time representatives of European and 

international communities, networkers from the communities 

movement and colleagues from various initiatives 

will meet together for an exchance of 

experiences about their work and about the practical 

aspects of community. Ouestions that are inspiring us include: 

- Do communities understand themselves as a model 

for the future? - Is there a communities movement 

that has this political self-image? 

Arrival: 1st July. Start at 1900 with a communal evening 

meat. Departure: 7th July. Finish c. 1500 Costs: Between 

240 and 500 DM (Board and Loging inclusive), according 

to your own estimation as to what you can afford. Booking: 

Through ZEGG Reception: +49 33841 595 10 Fax - 

12 email: empfang@zegg.de Nærmere oplysninger: LØS 

Sekretariatet. 

16-19 juli 

GEN-Europe generalforsamling for medlemmer (økosamfundssamling) 

samt 

Den internationale Økosamfunds Festival. Se mere inde i 

bladet under GEN-Europe News. 

16. juli til 6. aug 

Ecovillage and Permaculture Design. En uges designkursus 

fulgt af en sommer workshop i en norsk Camphill 

økolandsby. Arr. af Brobyggerskolen. Sted: Solborg Camphill 

Landsby, Norge. Nærmere oplysninger Jan Martin 

Bang, Brobyggerskolen, Solborg, 3520 

3evnaker, Norge. Tlf.: +47 32132480, fax: +47 32132020, 

e-mail: brobygg@start.no 

20.-22. juli 

International Økosamfunds Festival i samarbejde med 

det Polske økosamfundsnetværk. Alle kosamfund inviteres 

til at præsentere sig med dias, film etc. Lokale teatergrupper 

og bands vil deltage - der vil blive trommesessioner 

om aftenen! 

Prisen er stadig ukendt, men prisniveauet vil blive lavt. 

Se mere inde i bladet under GEN-Europe News 

21 aug. - 5. aug. 

Klodshanskaravane gennem Nordjylland 

Tag med på inspirationstogt om økologi og bæredygtig 

praksis. Afgår fra Ålborg d. 21 juli, går gennem Himmerland, 

over Salling og Mors og slutter i Thy d. 5. august. 

Vær med nogle dage eller hele vejen. 

Tilmelding/nærmere oplysning: Dorthea Arnfred, 

tlf.: 9811 3559. Web:www.klodshanskaravanen.dk 

6-9. september 

Femte årlige konference om Landdistrikter arr. af Nordic 

- Scottish University Network for Rural and Regional 

Development Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter 

er vært og arr. vil foregå på Rødding Højskole. 

Målgruppen er landdistriktsforskere og folk med særlig 

interesse for forskning vedr. landdistrikter. Der lægges 

vægt på præsentation af den nyeste forskning, hvor især 

mennesker og erhvervsudvikling er i centrum, og på en 

dialog mellem forskning og brugere. 

Deltagergebyr: 2000 kr. (ved tilmelding efter 1. juli dog 

2500 kr.) Hertil kommer overnatning incl. morgenmad, 

som koster 275 kr. pr nat. Max. 50 delt. 

Nærmere oplysninger på www.cfu-land.dk

Hvis vi så på verden, som et sted, hvor der kun 

var en landsby med præcis 100 mennesker ville 

den se cirka sådan her ud: 

Der ville være: 

57 Asiater 

21 Europæer 

14 fra den vestlige hemisfære, både nord og syd 

8 Afrikanere 

52 ville være kvinder 

48 ville være mænd 

70 ville være ikke-hvide 

30 ville være hvide 

70 ville være ikke-kristne 

30 ville være kristne 

89 ville være heteroseksuelle 

11 ville være homoseksuelle 

6 mennesker ville have 59% af hele verdens rigdom 

og alle 6 ville være fra USA 

80 ville ikke bo i et hus 

70 ville ikke være i stand til at læse 

1 ville være tæt på døden; 1 ville være 

tæt på fødsel 

1 (ja, kun 1) ville have en uddannelse 

ud over grundskolen 

1 ville eje en computer 

Hvis man ser på vores verden ud fra sådan et 

kompakt synspunkt, bliver behovet for accept, 

forståelse og uddannelse pludseligt mere 

tydeligt. 

Lidt mere at tænke på: 

Hvis du vågnede op i morges, og følte dig mere 

rask end syg, så er du mere heldig end den million 

mennesker, som ikke overlever denne uge. 

Hvis du aldrig har oplevet faren ved krig, | 

rædslen ved tortur eller smerten ved sult, er du 

foran 500 millioner mennesker verden over. 

Hvis du kan gå til et kirkemøde uden at frygte 

terror, arrestation, tortur eller død - så er du 

bedre stillet end tre milliarder mennesker 

verden over. 

Hvis du har mad i køleskabet, tøj i skabet, et 

tag over hovedet og et sted at sove, er du rigere 

end 75% af denne verden. 

Hvis du har penge i banken eller i din pung, og 

penge til at ligge et sted, så hører du tit blandt 

verdens rigeste 8%. 

Hvis du kan læse denne besked, så er du 

heldigere stillet end over 2 milliarder i denne 

verden - som slet ikke kan læse. 

Arbejd, som om du ikke behøvede penge 

Elsk som om du aldrig er blevet svigtet 

Dans, som om ingen ser dig 

Syng, som om ingen hører dig 

Lev som om dette er himlen på jord

LØSNET nr. 28: Om Økosamfund- barrierer og muligheder ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?