LØSNET nr. 28: Om Økosamfund- barrierer og muligheder ...

More documents

Recommendations

Info

Sættedammen Af Susan Bærentsen - et socialt fællesskab med god plads Da Sættedammen for fire år siden havde 25 års jubilæum, havde Politiken en artikel med overskriften "Sættedammen, verdens første bofællesskab". Det var, og er vi selvfølgelig lidt stolte af, og også af, at Sættedammen sammen med Skråplanet i Værløse, der side om side med os kæmper om en førsteplads i rækken af bofællesskaber, var dem, der eksporterede ideen til USA, hvor bofællesskaber i dag skyder op som paddehatte. (Jeg skal lige for god ordens skyld nævne, at undertegnede kun har boet i dammen i 10 år.) Men bortset fra det, hvad har vi så at være stolte af? Bofællesskabstanken opstod ud af 60érnes kollektive livsformer, og var vel et eksempel på, at selv om den traditionelle kernefamilie var ved at ændre sig, - med husmoderen som ansvarlig for familiens trivsel, så var der alligevel nogle værdier i den nære hverdag, som man ønskede at holde fast i og videreudvikle i et fællesskab med andre. Måske i en erkendelse af, at de fle ste af os har brug for kontinuitet og traditioner i vores liv, og at kollektivet var for ustabilt til at opfylde disse behov. Så definitionen på et bofællesskab, set fra Sættedammen, er nok blevet, at det er et sted hvor tætte familiebånd kan trives og flyde sammen med nabofællesskab og venskab og hvor alle tre samværsformer samtidigt udvikler og påvirker hinanden. Og som initiativtagerne til dammen fortæller, var det en kronik i Politiken i 1967 af Bodil Grå med overskriften "Børn skal have 100 forældre", der gav visionerne næring, og en målsætning for dammen.Overskriften blev en målsætning for Sættedammen, fordi den illustrerer, at der var, og stadig er, et behov for en hverdag, hvor et samvær der på én gang er mere forpligtende og mindre snævert end kernefamilien, kan trives. Som de fleste medlemmer af LØS vil vide, så er det sjældent let at være pioner, for man undgår ikke at prikke til andres holdninger og livsopfattelser. Og derfor var det en drøj proces at få skabt og bygget Sættedammen. Man kan sige, at den målsætning der bar engagement dengang, er blevet realiseret i det sociale fællesskab, der eksisterer i dag, og der er blevet værnet om den på imponerende vis ikke kun ved at tale om det, men også i handling. Et lille konkret eksempel er Sættedammens nyhedsbrev, der er udkommet i alle årene hver 14. dag. At tage en beslutning På siden vises en skitse over Sættedammens organisatoriske struktur. Kollektivforeningen, også kaldet SOPHUS, er rammen om det sociale liv, og det er den, der sørger for, at alle vi andre får praktiske og sjove opgaver i forbindelse med traditioner o.lign. Disse opgaver løses som regel i hver smågruppe, hvoraf der er 8, og som består af 8-9 personer. Herunder også rengøring af fælleshuset. Fællesmødet og smågrupperne er det synlige omdrejningspunkt. Alle beboere, børn som voksne er med i en smågruppe, hvis funktion først og fremmest er at diskutere dagsorden for det kommende fællesmøde. Hvert år bliver der lavet nye smågrupper. Men vigtigt er det også, at møderne holdes på skift hos hinanden, hvor der så selvfølgelig ikke kun bliver snakket dagsorden. Fællesmøde holdes en gang om måneden. Her diskuteres stort og småt og selv små pengebevillinger skal vedtages her. For små, er der nogen der synes. Pengene kommer fra fælleskassen, som man betaler til efter "behov", eller efter frivillighedens princip. De mange "udvalg" viser, at man meget nemt kan dyrke sine fritidsinteresser sammen med andre. Omgivelserne ude og inde Det er en floskel, men i Sættedammen oplever vi dagligt, hvor rigtigt det er, at de fysiske rammer er meget bestemmende for vores daglige trivsel og for mulighederne for at der opstår uforpligtende og tilfældigt samvær. Sættedammens ligger på en grund, der næsten er en trekant. Omgivet af Hillerød golfklub på den ene side,
en lille sø, som vi er opkaldt efter på den anden, en lille vej kun med lokal trafik på den tredje side. Husene ligger i to rækker med et stort fællesareal i midten, en boldbane, hønsehus og køkkenhaver, der omkranser bebyggelsen. I husrækken ud mod golfbanen ligger vores fælleshus, hvor der også er plads til at fællespisningen kan foregå udendørs Dermed skaber vore fysiske omgivelser både tryghed og åbenhed i bebyggelsen på en gang. Hvert hus har små åbne private haver på begge sider, der næsten ubemærket glider over i hinanden, så det kun er små børn på besøg, der har svært ved at se, hvor naboens have begynder og holder op. Beboerne og deres huse I dag bor vi ca. 60 voksne med et lille overtal af kvinder og 22 børn, Ca. 3/4 af beboerne har boet i Sættedammen fra starten. I dag nyder vi godt af, at husene - nok tilfældigt - blev tegnet så heldigt, at det har være muligt at dele de ret store huse. Det betyder, at mindre familier og delte familier kan blive boende i Sættedammen. De 27 oprindeLige huse er på ca. 185 m2, men 12 er i dag delt, så der bor to familier i hvert hus. Udefra ligner husene hinanden, men indenfor er de fleste forskellige, fordi vægge er brudt ned eller flyttet alt efter behov. Fællesmad Der bliver serveret fællesmad alle ugens dage, på nær fredag og lørdag. Middagen består at to retter, og de skiftende kokkes indsats har det med - på forunderlig vis - at komme på niveau med hinanden. Så kvaliteten og variationen er til at stole på. Tirsdag er fast vegetardag og torsdag er fast fiskedag. Hvert år i august opslås en kalender for de kommende år 10 måneder. I løbet af ca. 14 dage skriver man sig på ud for de ugedage, man vil spise med. Samtidig tegner man sig for den bestemte dag man selv vil lave mad. Mandagsholdet kommer så til at består af den der har skrevet sig på mandage. Hvis holdet består af 27 voksne, skal hver person lave man hver 27. mandag. Den/de ansvarlige for dagens madlavning afholder selv alle udgifter. Til gengæld kan vedkommende så spise med på de andre mandage uden at skulle betale for det. Når alle 27 har lavet mad, er runden slut, og man begynder forfra. Så godt som alle spiser med mindst en gang om ugen. Man kan have brug for en time-out i et stykke tid. Mange spiser to dage, og nogle få spiser i fælleshuset tre dage omugen. Plads til nyt - tid til nyt? Når nu vi er så mange gode kræfter, så skulle man også mene, at vi kan realisere nogle af de mange gode ideer og tanker, der undervejs kom mer frem om Sættedammens fremtidige udvikling. Men ting tager tid, og forandring og fornyelse er ikke kun et spørgsmål om god vilje. Det sociale miljø og de festlige traditioner, dem har vi styr på. Og det var vel også disse værdier Sættedammen byggede på fra starten. Men nye værdier er kommet til i fællesskaber, der ligner vores, som f.eks. miljøhensyn og økologi. Og derfor er det også naturligt, at nogle af beboerne, især yngre og tilflyttere, kommer med ideer på omdrejningshøjde med dagens pionerer, når det gælder vores miljø. Og Sættedammen vil gerne være med her også. Men vi tager et sikkert tilløb inden. Et aktuelt eksempel er forslaget om et nyt vaskeri, hvor vi renser vandet med planter, recirkulerer det og bruger det samme vand igen og igen. Sådanne vaskerier er stadig på forsøgsplanet. Derfor er der forståeligt nok en vis skepsis og mange spørgsmål, der skal besvares inden der eventuelt kan blive et flertal for ideen. Men vores vandgruppe arbejder optimistisk videre med at opsøge viden og finde gode eksempler. Fornyelsen og forandringen bliver til i folks frie tid, og den har mange i Sættedammen også for lidt af. Så det gælder tit om at finde den acceptable fællesnævner, der kan bære det nye igennem, samtidig med at der er plads til noget af det, der var før, og det der skal komme efter.
Page 1 and 2: - Barrierer og muligheder i dagens
Page 3 and 4: Leder Af sekretariatet Vinter og fo
Page 5 and 6: Dette lægger pres på nationalstat
Page 7 and 8: familiebruget kunne være at støtt
Page 9 and 10: særlig grad for at turde leve på
Page 11 and 12: skal, gennem den periode hvor pulje
Page 13 and 14: Et cafémøde er et sted for en væ
Page 15 and 16: Græsselskabet i Torup Af Leif Hier
Page 17: tægterne tilfalder aktionærerne,
Page 21 and 22: Nyt byøkologisk boligområde i Rin
Page 23 and 24: Økologisk Byggemarked i Vrads Det
Page 25 and 26: lukkende laves vegetarmad, og alkoh
Page 27 and 28: k 2001 a l e n d e r April-septembe

LØSNET nr. 28: Om Økosamfund- barrierer og muligheder ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?