LØSNET nr. 28: Om Økosamfund- barrierer og muligheder ...

More documents

Recommendations

Info

landzone omfatter en restmængde, dvs. Landsbyerne og det åbne land. Kommunerne har kompetencen, når der udfærdiges et lokalplansområde i samarbejde med amtet. Borgerne har forholdsvis stor indflydelse på lokal- og kommuneplaner, men der er stor forskel på, hvordan kommunernes forvaltninger og politikere administrerer deres magt. Nogle er åbne for, at borgerne deltager meget i kommuneplanerne, herunder at økosamfundene selv skaber en lokalplan i sammenhæng med lokalsamfundets øvrige beboere. Andre ikke. Regionsplanerne laves i amtsregi, hidtil mellem hver kommuneplansperiode, men regionplanerne skal fremover laves samtidig med kommuneplanerne, sandsynligvis med kaos til følge. Regionsplanerne udstikker jo også anvisninger og begrænsninger for kommuneplanerne. Næste regionplansrevision skal laves i 2002, men er allerede påbegyndt flere steder. Landsplanerne laves i Landsplansafdelingen under Miljøministeriet, men sammenkædes selvfølgelig med andre ministeriers ønsker. Det er her, restriktionerne i det åbne land fastlægges, og retningslinierne for det store motorvejsnet er blevet skabt. Det er sikkert med gode intentioner, at man på denne måde prøver at blæse med mel i munden. Vi har de sidste tyve år set et væld af motorvejsbyggerier og store broer vælte udover det åbne land og det åbne vand. Dette åbne land, som netop skulle beskyttes mod byggeri for at bevare "åbent land-karakteren" med dets landskabsværdier. Denne dobbeltmoral viser, at der er en voldsom modsætning indenfor regeringen, både i vision og konkret adfærd. Det er også i Landsplanerne, at frirummet skal skabes for nye økologiske bosætninger og eksperimentelle frizoner. Landsplanerne burde komme ud til folkelig debat og underlagt en meget større demokratisk og økologisk kontrol. Som Preben Maegaard, leder af Nordvestjydsk Folkecenter for vedvarende Energi, har udtrykt det: "En elendig, forældet planlov med sine rødder tilbage til dengang man vitterligt troede på, at hele befolkningen minus de aktive fuldtidslandmænd, ville bosætte sig i byerne som led i visionen om det totalt urbaniserede samfund. Planloven varetager kun under 10 % af landdistriktsbeboernes interesser, nemlig landbrugets." Frizoner og jordreform Som det ser ud i dag, får næsten alle, undtagen landmænd og motorvejsbyggere, afslag på projekter i det åbne land, samtidig med at både borgere, mange landdistriktskommuner og flere amter udtrykker klare behov for det modsatte. Vi ved, at der pr. 1. september 2000 ligger adskillelige projekter til behandling i Århus og Vestsjællands Amter, at Vejle Amt blandt andre er meget interesseret i disse bosætningsmuligheder. Som det ligger nu, vil disse amter påbegynde nogle pilotprojekter i det åbne land i forbindelse med næste regionplansrevision. Man kunne håbe, at de øvrige danske amter ville tage ved lære af Nordjyllands Amt, som, så vidt vi ved, er det eneste amt, der har givet en regulær tilladelse til et mindre økosamfund på 16 boenheder, Vårst Vestervang syd for Ålborg i 1991. Det er et bosætningsprojekt, som ligger i det åbne land, men som fik en tilladelse efter seje forhandlinger og indsigelser fra Jordbrugskommisionen. Tilladelsen blev endeligt givet af den daværende landbrugsminister med udgangspunkt i 2 forhold: Dels at projektet lå i en funktionel tilknytning til den nærliggende landsby, Vårst, selv om det lå og stadig ligger udenfor Vårst's fysiske landsbyafgrænsning. Dels at projektet havde baggrund i og levede op til Brundtlandrapporten fra 1987. Vårst Vestervang er bestemt et projekt til efterfølgelse for økosamfund, kommuner og amter, som hermed har fået en lovlig sti at gå på, den funktionelle tilknytning til den nærliggende landsby og Brundtlandrapporten eller den nyere Agenda 21. Og i Vårst's tilfælde er den funktionelle tilknytning ikke bare luftkasteller. De har i kraft af nye beboere været med til at skabe liv i den nærliggende landsby, været med til at skabe en stadigt voksende friskole og sikre den lokale brugsforening i Vårst. Det er vigtigt at fastslå, at disse nye bosætningsbehov ikke udspringer af et ønske om værdistigning på jord, tværtimod er det det 21. århundredes behov for en ny struktur med en ny vision, en vision om økologiske zoner i det åbne land uden værdistigning. Dette bosætningsbehov kan åbne op for vor tids nye jordreform, der peger i en anden retning end landbrugs-fabrikker og pendlerlandsbyer. Landbrugsloven. Hvis man vil erhverve en ejendom i fællesskab opstår der flere nye problemer. Samfundet er ikke indrettet på kollektiv drift og eje af landbrugsjord. Af Landbrugslovens §18 a, stk. 3 fremgår det, at én ejer i et sameje skal eje mindst 20% af ejendommen, i modsat fald kræves tilladelse fra landbrugsministeren. Af §21 fremgår, at selskabseje kræver dispensation. Sådanne dispensationsansøgninger kan tage op til 6 måneder, og tvinger enten kollektivisterne til at købe i hast som sameje med én hovedejer og resten med en procentsats eller byde landbruget op på betingelse af dispensation fra landbrugsloven. Selveje og landskabelige værdier Grundpillerne i dansk landbrug har gennem årene været 1) familiebruget og selvejet, 2) Værne om dyrkningsjorden, de landskabelige værdier og landbrugets konkurrenceevne. Ad 1. Man har bl.a. villet forhindre store selskaber i at spekulere i jord, men de sidste mange års værdistigninger på jord vidner ikke om en konsekvens af denne holdning. Og som Hanne Tanvig så fint viser i sit indlæg (I bogen Samfundets Udviklingsafdeling - se side 20 (red.anm.) er der ikke meget tilbage af familiebruget. Familiebruget ligner mere en farce og et skalkeskjul for store landbrugs-aktievirksomheder. Der er vel i dag færre landbrug i Danmark end før landbrugsreformerne i 1800tallet. Konsekvensen af at værne om
familiebruget kunne være at støtte andelsbrugets opståen igen på alle måder, støtte opbygningen af bosætninger omkring et fællesdrevet landbrug og på andre områder hindre store enkeltmandsejede landbrug. Ad 2. For det andet skal der værnes om jorden. Dette gøres i traditionelle brug ved at ødelægge vor jord, vore vandløb, og vort drikkevand med giftstoffer, ved at have enorme dyrebesætninger der tenderer til dyremishandling, opbygge kæmpe fabrikshaller i det åbne land osv. Konsekvensen af at værne om jorden, burde være drastigt at nedskære antallet af dyr og omlægge jorden til økologisk drift. Mht. til udstykningsmuligheder må der godt udstykkes og frasælges nye landbrugsenheder med nye landbrugsbosætninger på, hvis man i strukturdirektoratet skønner, at det ender med driftsmæssige forsvarlige størrelser. Men der er meget begrænsede muligheder for nye bosætninger og udstykningsmuligheder af parceller i det åbne land, jævnfør afsnittet om planloven. Så hellere store u-etiske svinefabrikker. Der er dog ved ændringen af landbrugsloven i 1986 åbnet mulighed for at udstykke de såkaldte jordbrugsparceller i tilknytning til eksisterende landsbyer, hvilket er et skridt i den rigtige retning. Men også her ser vi tiltagende begrænsninger i de nye regionsplaner. F.eks. i tilfældet Århus Amt, som netop er i færd med at hindre mange randkommuner i at udstykke de populære jordbrugsparceller- til stor irritation for nævnte kommuner. Andre støtteordninger Så er der problemer vedrørende de forskellige støtteordninger i landbruget, som produktionskollektiver generelt er afskåret fra, f.eks. opnåelse af etableringslån, rentetilskudsordninger,gældssaneringsordninger, rentetilpasningslån Andelsselskabet- en saga blot En idéel organiseringsform for et fællesejet landbrug, som andelsselskabet er, duer heller ikke, da et eventuelt skatteunderskud ikke kan fratrækkes i de enkelte kollektivi sters skattepligtige indkomst. Der er brug for at revidere økonomien omkring landbrug, så det tiltrækker fællesskaber på landet, og i særdeleshed produktionsfællesskaber. Endelig er det svært at købe landbrug i fællesskab, hvis man ønsker at bevare sin fradragsret, bevare sin mulighed for at få overførselsindkomster, boligsikring etc., undgå AMBI-bidrag. Som advokat Foldschack sagde på et fællesskabsmøde på Meilgård slot den 15. Januar 2000: "Hvis 5 mennesker køber en landbrugsejendom sammen på 2,1 hektar, og de har 5 høns, så kan de ikke få dagpenge. Men hvis 5 mennesker flytter sammen og ejer 100 mio. aktier i A.P. Møller hver, og har et aktieudbytte på 2 mio. hver om året, så kan de sagtens få dagpenge." Smuthuller og dispensationer De fleste landbrugsfællesskaber har organiseret sig som kommanditselskab med dispensationer, som f.eks. Svanholm. Her kan nævnes, at Svanholm, som blev købt i 1978, har fået to tiårige dispensationer, hvorefter de i 1999 fik en permanent dispensation. Andre, som Hertha LevefælLesskab, fik ophævet deres landbrugspligt og lagt det om til biodynamisk forsøgsdyrkning og undervisning. Både her og i Økosamfundet Dyssekilde på Nordsjælland er det en fond, der nu ejer jorden, også efter dispensation. Ned- LæggeLse af landbrugpligt kan ske, hvis landbruget bruges til undervisning, forskning, råstofudvinding eller hvis det er en del af en lokalplan. Endelig kræves grønt bevis på landbrug over 30 hektar. Der er kommet visse begrænsninger på antallet af bedrifter, én mand må eje, og på sprøjtning af gift og gylle gennem miljølovgivningen og fredningsbestemmelser. Men generelt er det stadig stordrift og enkeltmandsejet, Lovgivningen understøtter. Dansk landbrug er et stort eksporterhverv, men som gennem de sidste 20 år er faldet fra 25% til ca. 15% af den samlede eksport. Hvorfor ikke sadle drastigt om og satse på økologisk landbrug. Skabe en folkelig opdragelse og vision om lokale fødevareproduktioner, understøtte
Page 1 and 2: - Barrierer og muligheder i dagens
Page 3 and 4: Leder Af sekretariatet Vinter og fo
Page 5: Dette lægger pres på nationalstat
Page 9 and 10: særlig grad for at turde leve på
Page 11 and 12: skal, gennem den periode hvor pulje
Page 13 and 14: Et cafémøde er et sted for en væ
Page 15 and 16: Græsselskabet i Torup Af Leif Hier
Page 17 and 18: tægterne tilfalder aktionærerne,
Page 19 and 20: en lille sø, som vi er opkaldt eft
Page 21 and 22: Nyt byøkologisk boligområde i Rin
Page 23 and 24: Økologisk Byggemarked i Vrads Det
Page 25 and 26: lukkende laves vegetarmad, og alkoh
Page 27 and 28: k 2001 a l e n d e r April-septembe

LØSNET nr. 28: Om Økosamfund- barrierer og muligheder ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?