LØSNET nr. 28: Om Økosamfund- barrierer og muligheder ...

More documents

Recommendations

Info

Af Troels Dilling-Hansen Anden del (Første del i LØSNET nr. 25) et svar på Agenda 21 Barrierer og muligheder i dagens Danmark Barrierer for den danske lovgivning Som indledning til de barrierer som økosamfund er stødt på i den danske lovgivning, vil jeg lave en kort analyse af staten og dens lovgivning i relation til andre stater, overnationale myndigheder og den internationale kapital for at vise, at der er mange tråde, der trækker i den danske lovgivning. Internationale aftaler Lovgivningen laves af Folketinget i samarbejde med en række administrative myndigheder, arbejder- og arbejdsgiverforeninger og andre foreninger. Det er det, vi grundlæggende forstår ved lovgivningen i den danske stat. Derudover er vi siden 1972 blevet stadigt tættere knyttet til EU, som gennem en udvidet form for harmonisering, påbyder de enkelte medlemslande at tilpasse deres nationale lovgivning til de øvrige lande. En lidt løsere tilknytning finder vi i FN-systemet og WTO-organisationen, som begge lægger et yderligere pres på den danske lovgivning. Aftaler og magtdeling mellem stater Nationalstaten fungerer dels internt på baggrund af aftaler mellem borgerne og statsapparatet, som f.eks. er udmøntet i Grundloven. Her tilkendes borgerne forskellige rettigheder og pligter. Statens opgave her er ideelt at beskytte de enkelte borgere mod hinanden. Nationalstaten kan i tilfælde af konflikt bruge domstolene, repressalier, politi og militær til at løse disse. Nationalstaten fungerer dels eksternt på baggrund af aftaler og gensidig respekt med andre nationalstater. Konflikter mellem disse løses enten gennem internationale organisationer som FN, gennem mæglingsmøder eller gennem krig. Der er ikke en overstatslig myndighed med samme magt bag ordene som nationalstaten, selv om FN og NATO har udført flere militære operationer de seneste 10 år. Denne anarkistiske internationale organisering er ensbetydende med, at jo større landene er, jo større magt har de internationalt. Magten er ikke kun afhængig af størrelse, men også af pengepungen og dermed tilgangen til det internationale kapitalmarked og militærapparat. Gæld De fleste nationalstater i verden har en meget stor gæld, mest bemærkelsesværdigt i den tredje verden, hvor gælden mange steder langt overstiger deres BNP pr. år. Men også i de vestlige verden har alle lande mindst en gæld på 50% af deres BNP. Dvs. alverdens borgere og alverdens stater er i gæld til den internationale kapital. Denne udvikling er sket siden 60'erne, hvor den internationale handel og frie kapitaloverførsler oplevede et boom, og den internationale gældsætning for alvor tog fart. Det betyder, at den internationale kapital, som flyder frit over landegrænserne i mange tilfælde kan bestemme verdensudviklingen, og dermed konjunkturudviklingen indenfor nationalstaten.
Dette lægger pres på nationalstatens lovgivning for at kunne konkurrere med andre nationalstater om den internationale kapital og goodwill fra samme. Kapitalismen Kapital er jo egentlig rimelig neutral. Men det er kapitalismen, der gør forskellen. Det er selve kapitalismens vækst- og adfærdsmoral, der ændrer tidligere tiders lokalt baserede udvekslingssystemer til et globalt produktions- og forbrugssystem med metropolerne som de initierende kraftsteder (eller kræftsvulster), og som dermed har været med til at ødelægge Lokalsamfundenes arbejdsfællesskab og kultur. I stedet har vi fået en global forbrugskultur, baseret på materielle værdier og kortsigtede person-, national- eller firmafikserede målsætninger. Eksterne barrierer for økosamfund Den nationale lovgivning- planloven Planloven fastlægger regler for de tre zoner, byzone, landzone og sommerhusbebyggelse. Byzonen er udlagt i områder med decideret by mæssige bebyggelser (større og mindre byer). Landzonen kan dels være landsbyer og det åbne. land. Én af vore største barrierer for økosamfund er at få lov til at bygge i det åbne land i tilknytning til gårde. Mange mennesker og fællesskaber har ønsket at skabe sådanne muligheder. I øjeblikket har vi mindst ti projekter af denne art rundt i Danmark. Projekterne "Fem i én" på Midtsjælland, Boform 2000 ved Silkeborg, Landsby 2000 på Midtsjælland, Meilgaard Slot på Djursland, Fjordvang i Thy, to andre projekter i Vestsjællands Amt, Kalvehave på Sydsjælland, Landsbyfællesskab ved Odder, Ellebækgård ved Næstved, osv. Det åbne land er forbeholdt naturen med diverse fredninger og erhverv som landbrug, skovbrug og gartneri, og deres bebyggelser, suppleret med plads til naturen i form af fredninger oa. Vi er klar over, at Planloven er lavet for at skærme det åbne land. Men vi har i virkeligheden fået et meget broget billede: Mange fredninger af naturen, store værdistigninger på landbrugsjord og store fabrikshaller til deres 22 mio. af grise og måske endnu flere høns, mens økologiske pionerer ikke må bo sammen i mindre bæredygtige bebyggelser. Det Ligner en farce, men er i virkeligheden et godt tragikomisk billede af vores moderne verdens statsreguleringer og markedshensyn, der tvinger os andre til at smyge os uden om gældende lovgivning. Hvem glæder sig i øvrigt over at være nabo til et stort industrielt svinelandbrug? Landzonen skulle tilsigte beskyttelse af det åbne land. Men på den ene side beskyttes ikke mod de store forurenende svinefarme, på den anden side rammer beskyttelsen "landmiljøer", som kunne berige det åbne lands karakter som åbent land med rigt varierende landskaber. -Ja. Økosamfund kunne måske ligefrem tilføre landskabet nye værdier, værdiudvikling, som pendant til fredningens mere konservative beskyttelse af fortidslandskaber. På denne måde er økosamfund og eventuelle økologiske frizoner måske ligefrem i tråd med landzonetankens ånd. Planloven er udemokratisk Planloven afløste i 1993 en lang række planlove og zonelove, og er nu opdelt i landsplanlægning på ministerieniveau. Disse fastlægger rammerne for regionsplanerne på amtsniveau og kommune- og Lokalplaner på kommuneniveau. Denne ministerielle topstyrede tredeling af magten, gør, at den enkelte borger og økosamfund i et lokalsamfund føler sig prisgivet en lovgivningsmagt langt væk fra dem selv, hvilket medfører et demokratisk underskud. Kommuneplanerne og i endnu højere grad lokalplanerne omfatter primært byerne (byzone), mens
Page 1 and 2: - Barrierer og muligheder i dagens
Page 3: Leder Af sekretariatet Vinter og fo
Page 7 and 8: familiebruget kunne være at støtt
Page 9 and 10: særlig grad for at turde leve på
Page 11 and 12: skal, gennem den periode hvor pulje
Page 13 and 14: Et cafémøde er et sted for en væ
Page 15 and 16: Græsselskabet i Torup Af Leif Hier
Page 17 and 18: tægterne tilfalder aktionærerne,
Page 19 and 20: en lille sø, som vi er opkaldt eft
Page 21 and 22: Nyt byøkologisk boligområde i Rin
Page 23 and 24: Økologisk Byggemarked i Vrads Det
Page 25 and 26: lukkende laves vegetarmad, og alkoh
Page 27 and 28: k 2001 a l e n d e r April-septembe

LØSNET nr. 28: Om Økosamfund- barrierer og muligheder ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?