LØSNET nr. 28: Om Økosamfund- barrierer og muligheder ...

More documents

Recommendations

Info

andelsejet landbrug, og dermed lægge grundlaget for en ny folkelig kultur. Hvad og hvem er vi bange for? MD-foods, de store slagterier, dansk storlandbrug, vores image i den globale verdensorden som landbrugsnation, dansk bacon og lurpakkede smør? Skatteloven I tresserne, da der var et kæmpe boom af kollektiver, som havde brug for en selskabsform, godkendte skattevæsnet "Den lille andelsbolig", som en andelsboligform, men med samejeformens mulighed for personlig fradrag af renter. Det gav et voldsomt ryk i antallet af disse selskaber, hvor folk uden advokatomkostninger kunne rykke ind og ud. På det tidspunkt var der en udskiftning af folk på 25% om året. Den lille andelsbolig Disse regler er blevet begrænset til max. tre boenheder og max. 15 personer. Og det er ikke muligt at bruge denne selskabsform ved landbrug, hvilket for økosamfund tit er en central idé. Derfor bliver man nødt til at skabe flere forskellige selskabsformer i økosamfundene. Nogle der går på selve boligen, og andre der vedrører fællesområder. Alt efter ejerformen har man brugt forskellige selskabstyper. Ved landbrugskøb har man etableret sig som kommanditselskab, fond eller forening. Det gælder for Svanholm, Dyssekilde og Udgården. Disse selskabsformer forener bedst de forskellige behov med begrænset hæftelse og personligt rentefradrag, formuebeskatning, pensionsoppebærelse osv. Hjortshøj har valgt at leje jorden af Århus Kommune som andelsselskab, hvilket giver andre problemer, tryghedsproblemer angående fremtiden, værdistigning ved køb af jord til udstykningsparceller. Ved projekter med blandede ejerformer (se også dette afsnit) bør der sikres skattemæssige regler og fradragsregler, som muliggør, at renteudgifterne i forbindelse med opta gelse af fælleslån til finansiering af fællesaktiviteter bliver fradragsberettiget for de private boligejere, samtidig med at der sikres etableringsmulighed i selvstændigt ejerregi, således at der bliver tale om et fælles, begrænset ansvar. A-kasselovgivning og retningslinier for overførselsindkomster. Reglerne vedrørende overførselsindkomster herunder dagpenge, boligsikring, pensioner m.v. må ændres, således at samfundet fremmer og dermed får glæde af alle de sociale tiltag, som kan opstå i et fællesskab og en fællesbebyggelse, uden at man samtidig begrænser initiativer med snærende lovregler. Er man medejer af en landbrugsejendom uanset størrelsen begrænses dagpengeretten, og man er samtidig betragtet som selvstændig erhvervsdrivende. Der skal betales AMBI, og pensionsrettigheder bliver begrænset. Det var grunden til, at Økosamfundet Dyssekilde ændredes til en Forening/Fond, så formueforøgelsen på stedet ikke blev trukket fra i den enkeltes overførselsindkomst. I dette tilfælde er der tale om en abstrakt værditilvækst, der er relateret til den kapitalistiske samfundsorden, men det går ud over den enkelte kollektivist. Kriminalisering af det hjemlige virke At dagpengerettighederne begrænses, når man er selvbygger og dyrker selvforsyningsbrug, er et yderli gere udtryk for den menings- og forståelsesforvirring der hersker i vores samfund. Mennesker med store visioner om at leve bæredygtigt og som har en lille økonomi, muligvis med tider med arbejdsløshed må ikke lave noget derhjemme på de to tønder land, må ikke bygge om osv. Det er ikke alene en skandale, det er at kriminalisere utrolig mange mennesker i vores samfund, som jo bryder disse latterlige love. Når man påtænker disse pionerers indsats i relation til vore store miljømæssige og sociale udfordringer de kommende år, burde de understøttes i
særlig grad for at turde leve på denne måde. Men det er forbeholdt IT-spekulanter i øjeblikket. Lønarbejdet versus det skjulte arbejde Som Erik Christensen er inde på (I bogen Samfundets Udviklingsafdeling - se side 20 (red. anm.) handler det om samfundets arbejdsbegreb, der er blevet delt i lønarbejde og alt andet mere eller mindre skjult arbejde. Det skjulte arbejde henviser til det arbejde, der ikke umiddelbart kan tjenes penge på. Men lad os tage et eksempel som boligforenin gen Hyldespjældet i Albertslund. Her forvandledes et meget socialt betændt boligområde, præget af stor beboerudskiftning på 30-35% pr. år og mange beboere havde sociale problemer. Som Markussen udtaler: "Hyldespjældet havde potentialet til at blive en social ghetto. Der har de grønne miljøinitiativer været med til at vende en negativ spiral til en mere positiv spiral, som både har givet sociale, men også økonomiske og økologiske resultater." De lokale aktiviteter har resulteret i, at folk er begyndt at etablere nogle netværk, snakke og handle sammen. Det har givet livskvalitet, og fraflytningsprocenten halveredes. På lignende vis kunne jeg fremdrage mange andre eksempler i økosamfund, hvor den skabende kraft, økologiske tiltag, en fælles vision skaber et andet grundlag for liv, i Haberma'ske termer en levende livsverden, hvor mennesker igen finder sammen og er medskabere af deres lokalsamfund. Borgerløn - en reel mulighed Hvem kan vurdere, hvad disse ulønnede tiltag er værd? Hvad ville det have kostet samfundet, økonomisk, socialt, kulturelt, hvis stedet var forblevet en social ghetto? Det skjulte omsorgsarbejde, det politi ske arbejde, det økologiske og spirituelle græsrodsarbejde, det huslige hjemmearbejde er guld for samfundet, men det lønnes ikke, det værdsættes ikke. En borgerlønsordning ville sætte fokus på og værdsætte dette arbejde, som Erik Christensen meget sigende betegner lokalsamfundsarbejde. Det ville samtidigt understøtte en ny kultur baseret på en løssluppen eksperimenterende skabertrang, der ikke skulle retfærdiggøres på markedsvilkår. Billigt, bæredygtigt selvforsyningssamfund! Visionen for økosamfundenes beboere er ret klar: et billigt sted at bo bæredygtigt sammen med selvforsyningsbrug, værksteder etc. Det er så enkelt, at det skriger til himlen! Men vores virkelighed er gennemskåret af markedsvilkår, der har tvunget prisen på landbrugsjord og ikke mindst byggemodnet jord op, gennemskåret af lovgivningsregler, der understøtter selvejet landbruget, stordrift og et 8-16-job. Det er to forskellige rationaler, som har svært ved at mødes. Vi kan blot opfordre til at den enkle livsstil får mere råderum, et tålmodigt tidsperspektiv og et økonomisk grundlag.
Page 1 and 2: - Barrierer og muligheder i dagens
Page 3 and 4: Leder Af sekretariatet Vinter og fo
Page 5 and 6: Dette lægger pres på nationalstat
Page 7: familiebruget kunne være at støtt
Page 11 and 12: skal, gennem den periode hvor pulje
Page 13 and 14: Et cafémøde er et sted for en væ
Page 15 and 16: Græsselskabet i Torup Af Leif Hier
Page 17 and 18: tægterne tilfalder aktionærerne,
Page 19 and 20: en lille sø, som vi er opkaldt eft
Page 21 and 22: Nyt byøkologisk boligområde i Rin
Page 23 and 24: Økologisk Byggemarked i Vrads Det
Page 25 and 26: lukkende laves vegetarmad, og alkoh
Page 27 and 28: k 2001 a l e n d e r April-septembe

LØSNET nr. 28: Om Økosamfund- barrierer og muligheder ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?