Skal og må arbejdsgiveren blande sig i din sundhed side 6-19 ... - DFL

GræNseløs suNdhed 

Nr. 7 - November 2011 Tema 

Forsikring 

Medlemsblad for dFl – foreningen for ansatte i forsikring 

Skal og må arbejdsgiveren 

blande sig i din sundhed side 6-19 

Den nye kostpyramide vender 

tingene på hovedet side 18 

Europa står ved en 

alvorlig skillevej side 20

INDHOLD November 2011 

LeDer 

der skal være plads 

til mormor-mad 

sundhedsrealisten Christian Bitz mener 

ikke, at vi skal gå rundt med dårlig 

samvittighed, men lave en plan med 

små skridt. og så skal der være plads 

til mormor-mad i ny og næ… Læs side 

14-15 

Pyramiden 

vendes på 

hovedet 

Den gode gamle kostpyramide 

med kartofler 

nederst er blevet vendt 

om, så de nu ligger 

øverst blandt det, man 

kun bør spise lidt af. 

nederst er nu grove, 

fiberrige madvarer og 

spiseolier. Læs side 18 

et helt nyt liv 

En hidtil tabt kamp mod overvægten fik Lotte kathrine og Annette til at 

tage det alvorlige skridt at sige ja til gP-operation. Det har givet dem et 

helt nyt liv. Læs side 8-9 

TeMasider: GræNseløs suNdhed 

Hvor går grænsen – temaindledning 4 

Den fede kamp 6 

Et helt nyt liv 8 

nordea siger ’Just to it!’ til sundhed 10 

Løber man efter DFL’s foredrag? 12 

Tag til Frederikssund og tab dig 13 

også plads til mormor-faktoren 15 

Codan tænker sundhed ud af boksen 16 

Pyramiden vendes på hovedet 18 

sundheden i Top 19 

øvriGe arTiKler: 

rapport fra Uni: Europa i krise 20 

DFL Ungdom i Toulouse 

sMs-forsikring hjælper afrikanske 

20 

landmænd 21 

Hvor langt skal man gå for et job? 28 

iNFOsider: 

grøntsager er en helt central 

del af et sundt måltid. Langt 

de fleste kantiner i selskaberne 

tilbyder i dag fedtfattig kost 

og et stort udvalg af salater 

Forsikring 

Medlemsblad for dFl – foreningen for ansatte i forsikring 

Nr. 7 - November 2011 Tema 

Skal og må arbejdsgiveren 

blande sig i din sundhed side 6-19 

Den nye kostpyramide vender 

tingene på hovedet side 18 

Europa står ved en 

alvorlig skillevej side 20 

Debat: Hvad skal de unges rolle være? 22 

Jura: Mail-opsigelse var ikke rettidig 23 

nyt fra personaleforeningerne 23-25 

krydsord og sudoku 27 

GræNseløs suNdhed 

udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, 

Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. 

Produktion: Horisont gruppen a/s. 

Tilsluttet: Danske specialmedier. 

Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. 

Forsikring udkommer 8 gange om året. 

Oplag: 9.600. issn 1904-4836. 

sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 københavn k 

Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27 

E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk 

Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. 

landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk 

Næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk 

sekretariatschef: søren Thorsen 

My name is Bond 

– Eurobond! 

Tro mig når jeg siger, at hvad der sker i EU kan 

få alvorlige konsekvenser for vores hverdag her i 

Danmark. 

Tag bare hele den samfundsøkonomiske krise, 

som vi nok havde troet ville klinge ud til fordel 

for ny vækst. i stedet taler økonomerne nu om en 

langvarig og dyb krise, som på mange måder kan 

sammenlignes med det store kollaps i 1930’erne. 

skulle man ikke tro, at vi var blevet klogere og 

havde fået flere advarselslamper og værktøjer til 

netop at undgå sådan noget? 

selv om DFL er en meget lille spiller i den store 

EU-sammenhæng, så har vi den klare mission at 

arbejde på at påvirke EU-beslutningstagerne til at 

tage de beslutninger, som tjener DFL’s medlemmer 

bedst. Påvirkningen sker via nFU, vores 

nordiske forening for faglige organisationer på 

finansområdet, samt via Uni global Union Europe 

og vores danske paraplyorganisation FTF. 

På den nyligt afholdte Uni Europe konference i 

Toulouse var netop krisen og hvad EU kan og vil 

gøre for at håndtere den oppe til diskussion. 

Fra EU har man fremlagt tanker om nogle økonomiske 

værktøjer til at styre krisen – eksempelvis 

Eurobonds, som er en slags obligationer, der 

garanteres af EU-landene. Men hvordan sikres køberne 

af Eurobonds og hvad skal pengene bruges 

til? Pengene fra salg af Eurobonds kan betyde, at 

EU pludselig står som ejer af finansielle virksom- 

heder omkring i Europe – og vil det betyde noget 

for din hverdag, hvis selskabet pludselig styres fra 

Bruxelles? 

også beskatningen af finanssektoren var oppe 

til debat i Uni. Heldigvis ser det her ud til, at EU 

lægger sig fast på en beskatning af transaktioner 

og ikke på den direkte giftige lønsumsafgift. 

Beskattes lønninger vil finanssektoren fyre medarbejdere, 

så det skal vi arbejde hårdt for at undgå. 

Der er også spørgsmålet om EU skal indføre en 

minimalløn? Tanken er jo pæn, men skal den så 

være ens for alle lande og alle typer medarbejdere 

– eller hvad er tanken? også indførelse af europæisk 

minimalløn kan være en bombe under vores 

arbejdspladser. 

Det er hårdt arbejde at sætte sig ind i de mange 

forslag og problemstillinger, men jo mere af vores 

hverdag, der reguleres gennem EU-regler, desto 

vigtigere er det, at vi kigger ud over vores hjemlige 

andedam. 

også selv om det er vanskeligt og absolut ikke 

altid spændende! 

Med venlig hilsen 

Mette Bergmann, Landsformand for DFL 

redaktionen består af følgende medlemmer: 

lars h. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. 

Gitte Moesgaard Jensen (gmj@dfl.dk) redaktionsassistent 

lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL. 

emmelli horn (emmelli-sofie.horn@nykreditforsikring.dk), bestyrelsesmedlem i gjensidige 

Trine Zappe (trt@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem. 

suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk) næstformand i personaleforeningen i Tryg 

og HB-medlem. 

rune sixtus Bruhn (rsb@sos.eu) næstformand i sos og formand i DFL Ungdom. 

skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk 

redaktionen af Forsikring nr. 7 – 2011 

er afsluttet den 1. november 2011 

2 | Forsikring nr. 7 2011 www.dfl.dk | 3 

Vi vil mere

Tema GrænSEløS SunDHED GrænSEløS SunDHED Tema 

Hvor går grænsen? 

Hver tiende ung stadig ledig 

4 | Forsikring nr. 7 2011 

Skal arbejdspladsen blande sig i medarbejdernes sundhed og livsstil – og hvor meget? 

Af Lone Clausen, næstformand i DFL 

Foto: Lars H. Knudsen 

Vi kender det allerede fra rygning og alkohol, 

hvor selskaberne ganske enkelt har indført 

forbud på baggrund af de sundhedsskadelige 

virkninger. 

Med rygeloven blev der for alvor trukket en 

streg i sandet i forhold til, hvad samfundet 

og myndighederne kan kræve af den enkelte 

person og af arbejdspladserne. Hvor det for 

bare 6-8 år siden var helt almindeligt at ryge 

på jobbet og at blive udsat for passiv rygning, 

så er situationen i dag en helt anden: Man skal 

udenfor bygningen for at ryge og nogle steder 

skal man sågar helt uden for matriklen for at få 

sig en smøg i løbet af arbejdsdagen. 

ansættelsesmæssige konsekvenser 

Hvis man overtræder reglerne for rygning 

og indtagelse af alkohol, kan der hurtigt 

falde både advarsler og afskedigelser og ved 

egentlig alkoholisme ser vi arbejdsgiver stille 

krav til medarbejderen om at gå i behandling. 

De seneste ledighedstal viser, at krisen trækker i langdrag - ikke mindst for de 25-29-årige. Ledigheden for denne aldersgruppe 

ligger for tiden på 9,5 procent. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har på den baggrund peget på, at uddannelse af de 

ledige er afgørende for at få rykket mennesker væk fra arbejdsløshedskøen og ind på arbejdsmarkedet. 

FTF, DFL’s hovedorganisation, glæder sig over, at ministeren vil satse på at få løftet de lediges kompetencer. Men for de unge 

nyuddannede med en videregående uddannelse er mulighederne for at bruge en uønsket ledighedsperiode til efteruddannelse 

på vej til at blive kraftigt forringede. 

godt nok har nyuddannede, som andre ledige, ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, men fra 1. januar 2012 kan man ikke 

længere få statens Voksenuddannelsesstøtte (sVU) til fagspecifikke kurser, som er den eneste form for efteruddannelse, de helt 

nyuddannede kan optages på. 

"Hvis man har en videregående uddannelse, kan man ikke bruge retten til selvvalgt uddannelse, hvis du er under 25 år. Det 

virker jo helt skævt, at vi på den ene side opfordrer unge til at gennemføre en uddannelse så hurtigt som muligt - og på den 

anden side straffer de unge ledige, fordi de faktisk har afsluttet deres uddannelse, før de fyldte 25 år", udtaler Bente sorgenfrey. 

Hvis ikke vedkommende gør det - eller får 

tilbagefald – er konsekvensen, at man mister 

sit job. Her er lederen direkte involveret og har 

ansvaret. 

Bliver fedme det næste? 

Det seneste år har der været mange initiativer, 

som har skullet få os til at leve sundere, enten 

gennem at spise mindre mængder og mere 

sundt, ved at droppe de dårlige vaner og motionere 

mere, eller ofte alle tre ting på én gang. 

Mange af initiativerne foregår på arbejdspladsen 

og nogle tilmed i arbejdstiden, fordi 

her er en god social platform, hvor det virkelig 

kan nytte noget. Vi bruger en stor del af vores 

tid på arbejdspladsen, spiser frokost og har 

meget social kontakt, hvor vi påvirker hinanden 

– også til at leve sundere. 

Men hvor er grænsen for antallet og rækkevidden 

af disse initiativer? og hvor meget 

kan en arbejdsgiver kræve af sine ansatte? Det 

kan blive vigtige spørgsmål, som vi både i DFL 

og på arbejdspladsen skal tage stilling til de 

kommende år. 

Vi er Europas 

lykkeligste folk 

En tysk rapport viser, at danskerne er Europas 

lykkeligste folk. intet mindre! 

De tyske forskere har spurgt over 15.000 

personer over 14 år og 96 pct. af danskerne 

kunne svare ja til ”personligt er jeg glad for 

mit liv”. Til sammenligning var gennemsnittet 

for Europa på 68 pct. mens russerne er 

de ”ulykkeligste” med blot 37 pct. 

Vi kan altså konstatere, at der skal mere 

end en grå sommer og økonomisk krise til at 

ødelægge danskernes gode humør. 

Kun få udnytter tilbuddene 

selskabernes initiativer har mange former: Der 

indrettes motionsrum, oprettes løbeklubber 

og fitnesshold og ikke mindst serveres der 

sundere mad i kantinen. 

Der er formentlig ikke en kantine i dette 

land, som ikke i dag har en grøn buffet eller 

salatbar og i nogle selskaber har man kørt frivillige 

projekter for overvægtige medarbejdere 

og medarbejdere med stillesiddende arbejde. 

En ny trend er motion i arbejdstiden, som 

i dag findes på ca. hver tiende arbejdsplads. 

Desværre er det kun hver fjerde af de medarbejdere, 

som har tilbuddet, der også anvender 

det. 

det rummelige arbejdsmarked 

Er det sagligt at blive fravalgt til et job, fordi 

man er for fed - eller at miste sit job på grund 

af fedme? 

Er det rimeligt, at der stilles krav om motion 

i arbejdstiden – og så hvad hvis man ikke kan 

deltage af helbredsmæssige årsager? 

og er det rimeligt, at der ligger et for- 

DFl’s 

julekalender 

Med dette nummer af Forsikring har du også 

fået DFL’s skrabe-julekalender, der ligesom 

tidligere år giver mulighed for mange flotte 

præmier. Læs mere på bagsiden af kalenderen 

om, hvordan du skraber og vinder – og husk så 

kun at skrabe én rude hver dag i december! 

ventningspres i forhold til at deltage i fysisk 

krævende aktiviteter? Er det så et rummeligt 

arbejdsmarked? 

Eller kort sagt: Har jeg som medarbejder og 

individ ikke lov til at bestemme, om jeg vil 

dyrke motion eller ej? 

Mange finder det ok 

over 50 pct. af DFL’s medlemmer finder det i 

orden, at en arbejdsgiver blander sig i medarbejderes 

livsførelse. Men de understreger også, 

at der ikke må blive tale om tvang. 

DFL hilser alle selskabernes gode tilbud og 

initiativer velkomne, men mener grundlæggende, 

at det skal være frivilligt, om man vil 

deltage eller ej. Det skal være i orden at sige 

nej tak. 

i dagens strømlinede arbejdsmarked kan 

vi godt være bekymrede for, om det hele 

efterhånden bliver for ensrettet – vil der også 

i fremtiden være den rummelighed, som kræves, 

hvis vi også vil have kollegaer på fleksjob 

eller andre særlige ordninger. 

Det er ikke acceptabelt, hvis arbejdsgiver 

11 5 16 4 15 12 8 19 2 23 3 

20 10 

9 21 

24 7 

14 18 

17 13 

1 22 

6 

Lone Clausen, næstformand i DFL. 

begynder at bestemme, hvordan folk skal leve 

deres liv. Det vigtige må altid være, at man 

fungerer i dagligdagen og udfører sit arbejde. 

KONTROLFELT 

Må ikke skrabes 

Første kvinde i 

toppen 

Alm. Brand har for første gang i selskabets 

historie fået en kvinde med i topledelsen, 

det såkaldte ledelsesudvalg, med ansættelsen 

af Anne Mette Barfod som økonomidirektør. 

Anne Mette Barfod, 41, er kendt 

med at gennembryde kønsbarrierer, idet 

hun allerede som 31-årig blev adm. direktør 

for kjøbenhavnske re og dermed kom i Alm. 

Brands næst øverste ledelse. selv betegner 

hun sig som en ’resultatjunkie’, og det vil 

selskabet sikkert have god glæde af. 

www.dfl.dk | 5

Tema GrænSEløS SunDHED 

Den fede kamp 

Dine ekstra kilo på sidebenene er ikke dine egne længere. Arbejdsgiverne blander sig mere og mere i 

de ansattes vægt, og DFL-medlemmerne har generelt ikke noget imod det. 

nougatstænger. Pommes frites med remoulade. 

Andebryst med dijonsauce. Et lille stykke 

bacon snoet omkring? Vi kender alle de små 

og store kaloriefælder, der kan sætte de ekstra 

kilo på sidebenene, men er du en typisk 

dansker, så har du også svært ved at sige nej til 

dem. Andelen af overvægtige er i de seneste 

årtier nærmest eksploderet. 

Der er i dag mellem 30 og 40 procent 

overvægtige blandt de voksne i Danmark – 

svarende til over 1,3 mio. personer. omkring 

400.000 er svært overvægtige. Det giver 

livsstilssygdomme og flere sygedage på 

arbejdspladsen. Det er ikke kun et problem for 

den enkelte, men også et samfundsproblem. 

spørgsmålet, om arbejdsgivere må blande sig, 

er mere aktuelt end nogensinde før, og hos 

interesseorganisationen Lederne er svaret ja. 

”Hvis det går ud over de ansattes arbejdsevne 

eller giver ekstra sygefravær, så er det 

noget en leder bør tage op”, siger arbejdsmiljøkonsulent 

Malene salskov Amby. 

De overvægtige har flere sygedage end 

andre, og en undersøgelse fra sundhedsministeriet 

viser, at det koster 1,6 mia. kr. om året. 

Det drejer sig i gennemsnit om et par sygedage 

om året. Derfor ser Lederne tilbud om 

sundhedsfremmeinitiativer som en naturlig del 

af ledelsesinstrumenterne i dansk erhvervsliv. 

”Det er vigtigt at have klare spilleregler. Topledelsen 

skal lave klare retningslinjer, og det 

skal være frivillige ordninger, der bliver tilbudt 

medarbejderne”, mener Malene salskov Amby. 

i orden at blande sig 

Det falder overraskende godt i tråd med 

holdningen hos medlemmerne af DFL. En ny 

undersøgelse, hvor mere end 4000 medlemmer 

svarede, viser, at de ikke har noget imod 

at arbejdsgiverne piller nougatstængerne og 

remouladen fra dem. Hele 59 procent mener, 

at det er i orden, at arbejdsgiveren blander 

sig i de ansattes sundhed. kun 21 procent er 

imod det, mens 20 procent er ligeglade eller 

ved ikke. 

”Det kommer bag på mig. grænserne har 

virkelig rykket sig, og det giver stof til eftertanke”, 

siger landsformand Mette Bergmann. 

Hun ser det som en effekt af den travle hverdag 

mange af os har og de øgede krav, som 

medlemmerne oplever på arbejdet. 

”Det her er netop et tegn på den stressede 

hverdag mange af medlemmerne har. Det er 

nemmere at finde overskuddet, når arbejdsgiverne 

kommer og hjælper”, mener Mette 

Bergmann. 

Fedmeforsker Jeanette reffstrup Christensen 

fra institut for Folkesundhed ved Århus Universitet 

bekræfter, at der er sket et skred for, hvor 

arbejdsgiverne må blande sig. 

”For 15-20 år siden var det alkoholen, 

der forsvandt fra arbejdspladsen, så var det 

rygning, og nu er det overvægt, der er i fokus. 

når man først har slugt den ene kamel, så er 

det lettere at acceptere den næste”, fortæller 

Jeanette reffstrup Christensen. 

Hvor der har været store kampe med at få 

rygerne til at acceptere, at cigaretter skulle 

ud af arbejdspladserne, så er de overvægtige 

ifølge Jeanette reffstrup Christensen nærmest 

taknemmelige, når arbejdsgiveren kommer og 

tilbyder hjælp med vægttab. 

”Folk har et andet forhold til deres fedt end 

deres cigaretter. Der er mange, der er glade 

for at få hjælp med overvægten”, fortæller 

Jeanette reffstrup Christensen. 

Det er ifølge Jeanette reffstrup Christensen i 

de overvægtiges interesse at få presset slankekuren 

ind på arbejdspladsen. 

”Store studier viser, at det er lettere at tabe sig i grupper. Det kan næsten være 

umuligt alene, men det går bedre i flok” 

Jeanette Reffstrup Christensen, fedmeforsker 

”store studier viser, at det er lettere at tabe sig 

i grupper. Det kan næsten være umuligt alene, 

men det går bedre i flok”, siger hun. 

så støtten fra kolleger og arbejdsplads er 

vigtig for de overvægtige, så de ikke går alene 

med problemet. 

ikke en sygdom 

selvom fedme giver store sundhedsmæssige 

problemer, så er det ikke i sig selv en sygdom. 

Men det er et livsstilsproblem, der medfører 

sygdomme. 

”Det er den enkelte person, der egenrådigt 

selv bestemmer, hvad de spiser. Men hvis 

man ændrer på omgivelserne, så vil man også 

kunne ændre på folks vægt”, siger Jeanette 

reffstrup Christensen. 

indretningen af arbejdspladserne kan være 

med til at påvirke vægten på de ansatte. 

Vi vælger i vores underbevidsthed de mest 

tiltrækkende steder, og derfor kan det for 

eksempel være en idé at hænge smukke billeder 

på trapperne eller lave fødder på gulvet 

hen til dem, så man tager trappen i stedet for 

elevatoren. 

kantinen er et centralt punkt i mange sundhedsordninger. 

Hvis sund mad bliver billigere 

og usund meget dyrere, så ændrer det folks 

spisevaner. 

”Der skal frugt på bordene og tilbud om 

sund mad. Men det er ikke nok, for man kan 

godt tage på af at spise gulerødder, bare man 

spiser nok”, siger Jeanette reffstrup Christensen. 

Problemet er ikke kun at danskerne spiser 

usundt, men også at de spiser for meget. Der 

kan mindre tallerkner og et mere begrænset 

udvalg af fødevarer påvirke vanerne. Det 

påvirker i underbevidstheden folk til at spise 

mindre. 

Mobning er et problem 

selvom fedme kan give ekstra sygedage og 

dermed være et problem for arbejdspladsen, 

så kan arbejdspladsen også være et problem 

for de overvægtige. Mobning og fordomme er 

ganske udbredt. Det kan blandt andet være at 

genere de overvægtiges udseende, udelukke 

dem fra fællesskabet eller nedvurdere deres 

arbejdsindsats eller kompetence. 

”Fordommene omkring de overvægtige 

trives. De bliver set som dumme, dovne og 

som havende mindre chance for succes i livet. 

Det er noget, vi får ind med modermælken”, 

fortæller Berit Heitmann fra institut for sygdomsforebyggelse 

i region hovedstaden. 

Hun forklarer, at det ikke nødvendigvis er 

bevidste holdninger, men også en stigmatisering, 

der sker i det underbevidste. Der er færre 

overvægtige blandt højtuddannede, men 

mobningen er ikke forbeholdt lavt uddannede. 

”Der er et større socialt pres blandt højtuddannede 

for at blive accepteret af gruppen”, 

siger Berit Heitmann. 

Det er ikke nødvendigt at gøre de overvægtige 

opmærksomme på, at de vejer for meget. 

GrænSEløS SunDHED 

”Der er ingen overvægtige, der ikke er 

verdensmestre i at tabe sig. De ved godt, 

hvordan man gør det og har prøvet det. Men 

det er svært at bevare vægttabet”, siger Berit 

Heitmann. 

Jeanette reffstrup Christensen fortæller, 

at de overvægtige ikke direkte bliver kaldt 

ukvemsord, men får sarkastiske og sårende 

kommentarer som ”du må jo have brug for 

det”, hvis de tager en kage i kantinen. 

Et højt BMi-tal kan ikke kun påvirke forholdet 

til kolleger, men også cheferne. 

”De overvægtige bliver ikke fyret på grund af 

deres vægt, men ledere har en tilbøjelighed til 

at ikke at ville ansætte overvægtige”, fortæller 

hun og henviser til både danske og internationale 

undersøgelser. 

så mobningen på arbejdspladsen er noget, 

der påvirker de overvægtiges livskvalitet på 

mange måder - og den er i forvejen ikke god. 

”Der er forskning, der viser, at stærkt overvægtige 

har en livskvalitet, der svarer til mennesker, 

der har en kræftdiagnose med risiko for 

død”, fortæller Jeanette reffstrup Christensen. 

Tekst: : Jens Sillesen, freelancejournalist 

Foto: Modelfoto, Colourbox 


Tema


Et helt nyt liv 

Lotte Kathrine og Annette besluttede sammen at gennemgå en Gastric Bypass operation, der har vist sig at få 

større psykisk end fysisk indflydelse på deres liv. 

Lotte kathrine og Annette er to modige tillidsrepræsentanter 

i Alm. Brands personaleforening. 

Modige, fordi de har turdet vende op 

og ned på deres liv i en grad, som de færreste 

kommer til at opleve – heldigvis. For det har 

bestemt også været en hård tur, som de først 

og fremmest har kastet sig ud i, fordi de havde 

samme problem og derfor kunne støtte hinanden 

hele vejen igennem. 

Problemet var svær overvægt og vejen var 

en gastric Bypass operation. Det er ingen nem 

og ligetil sag, men noget, som kommer til at 

påvirke ens liv resten af livet. Men som Lotte 


kathrine siger, at når man egentlig ikke regnede 

med at fylde 40, så har ”resten af livet” 

fået en anden betydning for hende i dag. 

halvdelen af kropsvægten 

Lotte kathrine har tabt næsten halvdelen af sin 

kropsvægt, da hun vejede mest. Annette har 

foreløbig tabt ca. 50 pct. og de fortsætter begge 

med at tabe sig, selv om de i dag skal tænke på 

at spise nok til at dække deres energibehov. 

For det viser sig, at nok har de fået et nyt liv 

i kraft af lavere vægt, men forandringerne er 

meget, meget større end det. 

”Vi kender nok alle den frelste ikke-ryger, 

som næsten ikke kan tale om andet end hvordan 

hun eller han lagde uvanen på hylden. 

i dag skal jeg passe på ikke at falde i samme 

grøft, når jeg taler om sund livsførelse og motion, 

for nok har jeg tabt mig, men samtidig 

har jeg fået fokus på motion og sund levevis i 

det hele taget. Tidligere kunne jeg ikke bukke 

mig efter en bold på jorden. nu har jeg ingen 

problemer med at dyrke motion og cykle 

lange ture flere gange om ugen,” fortæller 

Lotte kathrine. 

Lotte Kathrine (tv) og Annette 

tog en beslutning, som har fået 

afgørende betydning for deres liv 

ændrer humør og livsstil 

Annette har familie og børn og også hun har 

en fantastisk oplevelse efter vægttabet: 

”nu kan jeg uden problemer lege og være 

aktiv sammen med mine børn og det har 

givet os alle en masse. Men man skal også 

vide, at når man smider så mange kilo, som 

Lotte kathrine og jeg har gjort, så er der 

meget som ændrer sig – ikke mindst én selv. 

At man pludselig kan være fysisk aktiv i en helt 

anden grad, ændrer humør og livsstil og det 

er noget, som familie og venner må forstå og 

kunne håndtere. Det samme gælder vores nye 

spisevaner.” 

”Ja, jeg er gået hen og er blevet billig i drift,” 

griner Lotte kathrine. ”Hvor jeg før spiste som 

tre voksne mænd, så spiser jeg nu kun lidt 

men oftere og skal undgå for fede sager, da 

tarmsystemet ikke håndterer det særlig godt. 

og så skal jeg bare have en smule at drikke, 

før det hele kører rundt for mig, hvor jeg før 

var svær at påvirke.” 

Begge er dog enige om, at det har været 

dyrt og besværligt at udskifte garderoben 

omkring fire gange undervejs og også skostørrelsen 

er blevet 1-2 numre mindre, så der har 

været meget at kassere. 

det foregår i hovedet 

Men hvorfor spiser man dog så meget, at man 

bliver svært overvægtig? og hvorfor holder 

man dog ikke bare op med at spise så meget? 

For både Lotte kathrine og Annette er der 

ingen gnist af tvivl om, at problemet ligger i 

hovedet: samfundet anerkender flere typer 

spiseforstyrrelser som sygdomme, men endnu 

er den udbredte holdning omkring fedme, 

at ”de kan jo bare lade være med at spise så 

meget.” 

Men det kan man altså ikke, fortæller Lotte 

kathrine og Annette samstemmende. Heller 

ikke selv om de svært overvægtige må stå for 

skud fra omverdenen, der ofte kommer med 

sarkastiske og ubehagelige bemærkninger, når 

man spiser en is eller kage. Eller ligefrem råber 

efter én på gaden. 

”Mon ikke at alle svært overvægtige har 

prøvet med diæter, kure, motion, mindre 

tallerkener, grøntsager og hvad ved jeg. og 

naturligvis virker det – i en periode. Men typisk 

går der nogen tid og så er man tilbage i de 

gamle uvaner igen,” fortæller Lotte kathrine. 

lederen prikkede 

Da deres leder i Alm. Brand på et tidspunkt 

prikkede til dem og tog den ubehagelige snak 

om deres vægt, tog de begge mod tilbuddet 

om et særligt slankeforløb. Det indebar et 

GasTriC ByPass OPeraTiON 

Man finder en masse information om Gastric Bypass operationer på patientforeningens 

hjemmeside: www.gp-foreningen.dk, der også har et forum for erfaringsudveksling 

og nyttig information. 

NeTværK FOr OvervæGTiGe 

dFl er klar til at oprette en netværksgruppe, hvor overvægtige kan diskutere 

deres fælles problemer og udfordringer. lotte Kathrine sørensen og annette 

Poulsen har tilbudt at være med i en sådan gruppe, hvis interessen er der. 

send en email til networking@dfl.dk, hvis du er interesseret i at deltage i en 

sådan netværksgruppe. 

ugentligt møde med en diætist samt speciel 

mad i kantinen. På et halvt år tabte Lotte sig 

400 gram, mens Annette smed 3-4 kilo. 

”Det var en vanskelig samtale – både for 

os, men ikke mindst for lederen. Lederne er 

vant til vanskelige samtaler om arbejdet, men 

når det kommer til meget private ting som 

overvægt, så er de usikre og har svært ved at 

finde et ben at stå på,” mener Lotte kathrine 

og Annette. 

”Men vigtigere er det, at når ledelsen vælger 

at sætte fokus på problemer med overvægt, så 

skal det også være helhjertet – arbejdsgiveren 

skal gå 100 pct. ind for sagen. At tilbyde slankehold 

med et ugentligt besøg af en diætist 

gennem seks måneder er slet, slet ikke nok, 

når man er svært overvægtig.” 

Man skal starte med det psykologiske, mener 

de to. Hvis ikke man er motiveret og får styr 

på sit liv, så nytter diætisten og slankeretterne 

intet. svær overvægt skyldes en regulær og 

sygelig spiseforstyrrelse, understreger de og 

det skal både selskaber og samfund forstå. 

overvægt skal ganske enkelt anerkendes som 

spiseforstyrrelse! 

De finder det urimeligt, at medarbejdere 

får støtte til rygestop og at der bruges meget 

store ressourcer på at hjælpe ofre for alkoholisme, 

stofmisbrug og ludomani, mens der ikke 

er ressourcer til at hjælpe medarbejdere med 

alvorlige spiseforstyrrelser. 

når dette er sagt – og understreget – så er 

både Lotte kathrine og Annette i dag utrolig 

glade for, at Alm. Brand i sin tid valgte at 

bryde alle tabuer og prikke til dem med tilbuddet 

om slankeforløbet. selv om det ikke gav 

det store vægttab, så var det sparket, som fik 

dem i gang. 

vil gerne hjælpe andre 

Hvis der er ét område, hvor Lotte kathrine og 

Annette er krystalklare i deres udmelding, så 

er det om, hvad der skal til, for at en svært 

overvægtig skal kunne komme videre i sit liv: 

støtte! 

De to gennemførte det omfattende forløb, 

der startede med vægttab og siden operationen 

og den omlægning af deres livsførelse, 

som fulgte med, fordi de havde hinandens 

støtte og kunne dele problemer og glæder. 

Derfor er de også klar til at hjælpe andre i 

samme situation, bl.a. gennem gP-foreningen, 

der er en patientforening for alle, der har fået 

foretaget en gastric Bypass operation. 

De er også klar til at rykke ud, hvis der er 

medlemmer af DFL, som ønsker at tale om, 

hvad en operation kræver og hvad den gør 

for ens liv. For det er ikke lutter lagkage, men 

glæderne overstiger langt problemerne. 

Tekst og foto: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk) 

www.dfl.dk | 9

Tema GrænSEløS SunDHED GrænSEløS SunDHED 

Tema 

Hos Nordea siger de 

Just do it! 

Sund hverdag er ikke et frynsegode. 

Det er en bevægelse, der understøtter 

Nordea Liv & Pensions strategiske 

ambition om at blive Danmarks bedste 

arbejdsplads i pensionsbranchen. 

I 2010 blev de Danmarks sundeste 

arbejdsplads. 

Tilbage i 2009 satte nordea Liv & Pension 

fokus på sundhed og siden har de hævet stemmen 

i sundhedsdebatten. En af erfaringerne 

er, at sundhed på arbejdspladsen har et langt 

større potentiale end blot dalende sygefravær. 

En anden erfaring er, at sundhed ikke behøver 

at koste urimeligt meget. Man kan komme 

langt med de sundhedstiltag, man allerede har 

og så ellers iscenesætte dem, så alle ser, at de 

er der og bruger dem. 

Der er ingen grund til at være bange for at 

lade medarbejderne selv tage ansvar gennem 

at investere deres egen tid i sunde vaner og 

være med til at betale for dem. For når man 

virkelig vil noget, investerer man også gerne 

selv. 

sundhedsprogrammet 

Filosofien hos nordea er, at virksomheden 

sætter rammerne for en sundere hverdag, 

men at det herefter er op til den enkelte at 

investere tid og penge i egen sundhed og 

trivsel. som pensionsselskab får man et bredt 

indblik i danskernes sundhed eller mangel på 

samme. og ud fra den filosofi har nordea Liv 

& Pension udformet et strategisk projekt i stedet 

for blot at være et medarbejdergode, som 

mange virksomheder allerede tilbyder deres 

medarbejdere. 

energi er succesen 

sund hverdag er ikke blot et projekt, der skal 

sænke sygefraværet, men et initiativ, der skal 

øge trivslen og energien. Derfor skal resultatet 

ikke aflæses på bundlinjen, men i medarbejdertilfredshedsmålingen. 

i selskabet handler sundhed ikke om, hvor 

meget du vejer. Det handler om, hvordan du 

har det og om at øge energien og styrke kulturen. 

i nordea Liv & Pension gælder det om at 

leve det liv, man vil både på arbejdet og derhjemme. 

Der er ikke nogen løftet pegefinger. 

Der bliver ikke dikteret noget, blot sat nogle 

gode rammer og givet plads til forskellighed. 

”Vi har stadig en sodavandsmaskine, 

hvilket mange undrer sig over. og så er der 

koldtvandshaner som det sunde alternativ,” 

fortæller Trine Thorn, som står i spidsen for 

afdelingen People & Communications, der er 

ansvarlig for sundhedsprogrammet. ”Vi har 

været på en energirejse fra 2009 til 2011 med 

forskellige tiltag over årene. i 2010 lykkedes 

det at få 10 pct. af medarbejderne til at gå til 

meditation, som var en af de ting, man kunne 

deltage i.” 

Fiskebilen kommer 

Medarbejderne hos nordea Liv & Pension 

spiser – som de fleste andre danskere - ikke 

så meget fisk. Derfor blev det arrangeret, at 

der en gang om ugen kommer en fiskebil, 

hvor medarbejderne kan købe frisk fisk. For at 

skubbe det i gang lavede man konkurrencer 

om den bedste fiskeopskrift og ’gæt en fisk’. 

Alle fik desuden et billede af en fisk og en dåse 

makrel. Det gav en god dialog om fisk og hele 

ideen omkring at have en sund livsstil. 

Der har kun været få skeptikere i selskabet og 

de lader sig efterhånden overbevise: de deltager 

måske ikke selv, men er dog interesserede i 

projektet og deres kollegers resultater. 

den sunde kommunikation 

En vellykket intern kommunikation har betydet, 

at mere end hver tredje medarbejder 

har deltaget i ’sund hverdag’ projektet. siden 

januar 2009 har man i nordea Liv & Pension 

vedholdende inddraget medarbejdere og 

ledere i kommunikationen af sundhedsprogrammet. 

nina Frimodt-Møller er ’Corporate Health 

Manager’ og sidder også i People & Communications. 

Hun slår fast, at tilbuddene skal være i 

medarbejdernes bevidsthed hele tiden, for hvis 

de ikke ved, de findes, så bruger de dem ikke. 

Medarbejderne selv er brugt som rollemodeller 

gennem udnævnelse af 28 sundhedsambassadører, 

der gennemgik et 16 ugers langt 

ViP-forløb med personlig træner og snak om 

motivation. Til gengæld skulle de formidle 

deres personlige erfaringer og oplevelser til 

kollegerne. 

Lederne på alle niveauer er vigtige i den 

omfattende kommunikationsstrategi, der har 

klædt dem på med særligt ledermateriale. 

Eksempler på kommunikationen er en sundhedsfilm, 

sundhedsbogen, events, portrætter 

af sundhedsambassadørerne, et sundhedsunivers 

på intranettet, plakater på fællesarealer 

samt direktørens kommentarer på intranettet. 

Trine Thorns bedste råd til andre er: ”Tænk 

stort – uden at det koster stort. og så ellers: 

Just do it!” 

Tekst: Suzanne Foverskov 

Foto: Nordea og Suzanne Foverskov 

10 | Forsikring nr. 7 2011 www.dfl.dk | 11


Ja, det gør man da – og tilmed i bogstaveligste 

facon, når vi taler om Helle 

fra Topdanmark. Hun så lyset efter 

et DFL foredrag, hvor Chris McDonald 

talte om kost og motion. Og nu er 

hun slet ikke til at stoppe igen. 

løber man efter 

DFl’s foredrag? 

Alle ved, at det er sundt at dyrke motion, 

men det kan være svært at komme i gang. 

nogen sammenligner det med en slankekur. 

Man vil rigtig gerne og man har de bedste 

intentioner, men undskyldninger er der altid 

masser af. Alligevel sker det, at en begivenhed 

kan ændre ens liv – og det var, hvad der skete 

for Helle stewart fra Topdanmarks skadekontor 

i odense, hvor hun i øvrigt lige har haft 25 års 

jubilæum. 

investering i fremtiden 

Helle har længe haft et stort ønske om at 

komme i gang med at dyrke motion, men 

undskyldningerne overvandt hver gang. For 

et år siden, var Helle til et foredrag med Chris 

McDonald arrangeret af DFL’s regionsnetværk 

og han vakte hendes interesse. 

”Dagen efter hans foredrag, tog jeg mine 

løbesko på og startede prustende op i det 

små. Jeg ved ikke, hvad Chris McDonald 

konkret gjorde udover at fortælle en masse 

ting, som jeg egentlig godt vidste i forvejen. 

Han fortalte, at det er vigtigt at investere i alderdommen 

i form af blandt andet motion og 

søvn. For mig var det lige det, der skulle til og 

den dag i dag er jeg stadig overbevist om, at 

det var på grund af ham og hans foredrag, at 

jeg begyndte at løbe. og stadig løber”, fortæller 

Helle, der er 45 år, gift og mor til to voksne 

sønner, der er flyttet hjemmefra. 

en svær opstart 

Helle har for mange år siden dyrket løb, men 

slet ikke på samme høje niveau som nu. i 

starten var det svært, for det kræver en stor 

portion overvindelse og standhaftighed, før 

det bliver en fast del af hverdagen. 

”Jeg husker, hvor svært det var at komme i 

gang. At komme ud, blive ved og ved, og ikke 

give op. i vinters var der dage, hvor jeg kom 

hjem med frost i håret, men jeg havde besluttet 

mig for, at denne her gang skulle det lykkes 

og nu kan jeg fejre mit ét års løbejubilæum – 

og det er fantastisk”, siger Helle glad. 

løb skaber glæde 

For Helle er hendes løb nu lig med velvære. 

Tilfredsstillelsen ved at være i god form og 

glæden ved at løbe har tilmed haft den sidegevinst, 

at det har betydet færre dage med 

hovedpine. 

”Min filosofi er, at man som udgangspunkt 

kan alt, hvad man sætter sig i hovedet. Hvis du 

sætter dig et mål, og ’vil med hovedet’, så er 

din chance for succes også rigtig stor. Jeg tror 

på, at mange af de ting, vi gør, styres af vores 

sindstilstand og det gælder, uanset om det er 

arbejde, motion eller andet. sindstilstanden 

kan man påvirke positivt gennem glæde. når 

motion giver glæde og kan påvirke ens sindstilstand, 

er det jo oplagt at udnytte det. og så 

får man også alle de andre ting med i købet”, 

slutter Helle steward. 

Tekst: Trine Zappe (trt@topdanmark.dk) 

Foto: Modelfoto, photos.com 

Tag til Frederikssund 

og tab dig 

Efter at have set hvor hurtigt de overflødige kilo raslede af hendes veninde – uden at gøre alverden for det – blev Gry 

motiveret til selv at gå i gang med at smide nogle kilo og få en bedre kondi. 

gry Holmgaard er absolut en køn og smart 

pige – nu tilmed også lettet. Faktisk lettet 

for omkring ti kilo efter blot seks måneders 

sundere livsstil. Til daglig arbejder gry i en 

skadeafdeling på Topdanmarks hovedkontor i 

Ballerup. 

det så let ud 

”Min veninde startede i Frederikssund Livsstilscenter, 

og efter kort tid raslede kiloene af 

hende. Det skete selvom hun kun trænede en 

times tid to gange om ugen. Jeg blev motiveret 

af, at man ved at yde en så forholdsvis lille 

indsats, kunne tabe sig så hurtigt”, fortæller 

gry. 

Det er en speciel træningsform som Frederikssund 

Livsstilscenter udbyder. Den går 

ud på, at man træner i intervaller efter ens 

pulsalder: selv om man er 50 år, kan man for 

eksempel godt have en puls svarende til en på 

15 år. Efter ti minutters opvarmning går man 

i gang. Man er på et hold med ni personer 

og en fælles træner. Træningen foregår til høj 

musik, og ellers er det ved hjælp af de samme 

maskiner, som man ellers kender fra typiske 

fitnesscentre. Det er en hård times træning, og 

i det sidste interval skal man ligge på 95 % af 

ens maksimale puls. 

deprimerende start 

Man tilmelder sig et forløb på seks ugers varighed, 

hvor man starter med at blive vejet. sidst 

i forløbet bliver man igen vejet, og får desuden 

lavet en konditest. 

Efter tolv uger havde gry taget på i fedtmasse 

og tabt sig i muskelmassen: 

”Det var vanvittig deprimerende, og den 

eneste forskel i perioden var, at jeg var begyndt 

at spise morgenmad og dyrke motion”, 

fortæller gry. Efter noget tid kommer hun dog 

i tanke om, at det også var i den periode, at 

hun havde holdt sommerferie, og blandt andet 

havde været til Vig Festival. 

Bedre selvværd 

Men nu går det fremad! indtil videre har gry 

trænet i et halvt år, og glæder sig over, at hun 

allerede har tabt sig knap ti kilo. 

”Jeg har fået det meget bedre med mig selv. 

Både fordi at jeg har tabt mig, men også fordi 

min kondition er blevet væsentlig forbedret. 

nu bliver jeg ikke længere forpustet af at tage 

trapperne til femte sal, og det rigtig fedt”, 

tilføjer gry. 


i Topdanmark bliver alle medarbejdere hvert år 

tilbudt et sundhedstjek, og gry fortæller, at der 

i hendes sundhedsrapport tidligere har stået 

at ”en sund livsstil er en god investering i din 

fremtid”. 

”Jeg har fået det meget bedre med mig selv. Både fordi at jeg har tabt mig, 

men også fordi min kondition er blevet væsentlig forbedret. 

gry har netop været til et nyt sundhedstjek, 

og nu står der; ”Du tænker en del over dit 

helbred, og det kan ses – flot!”. gry supplerer 

med, at det er fedt med sådan en tilbagemelding, 

og en motivationsfaktor i sig selv, at man 

kan se, at ens indsats har båret frugt. 

stadig plads til en tur i byen 

gry er ikke blevet en fanatisk sundhedsfreak, 

og der er stadig plads til en bytur med vennerne 

– og et stykke kage i ny og næ. i stedet 

prøver hun at spise knap så meget som tidligere 

og ellers at vælge det sundeste alternativ. 

Det kan for eksempel være kun at spise et 

halvt stykke kage eller tage skrabet smør på sit 

rundstykke. 

”Den eneste ulempe, som jo også er en 

kæmpe fordel er, at det er dyrt i nyt tøj. Tøjet 

er nu blevet alt for stort, og det kommer til at 

koste mig en ny garderobe”, slutter gry. 

Tekst og foto: Trine Zappe (trt@topdanmark.dk) 

du kan læse mere om Frederikssund 

livsstilscenter og deres træningsform 

på www.flic.dk 


Tema 

Gry Holmgaard

Tema GrænSEløS SunDHED GrænSEløS SunDHED 

Tema 

Forsikring fangede ernæringseksperten 

Christian Bitz midt i madlavningen og fik en snak om de udfordringer, det moderne 

menneske har, når familie, karriere og sund livsstil skal gå op i en højere enhed. 

realistisk sundhed ifølge Bitz: 

Også plads til 

Mormor-faktoren 

Gå efter de mindre og realistiske forandringer frem for totale livsstilsforandringer, mener Christian Bitz, 

hvis du vil styrke din sundhed. 

At leve i en travl hverdag er ikke en fremmed 

situation for Christian Bitz, den selvudnævnte 

sundhedsrealist, der for tiden har stor succes 

med sine bøger, foredrag og tv-optræden. 

Uanset medie slår han et slag for en mere 

realistisk tilgang til et sundere liv. 

Forsikring måtte prøve flere gange, men 

fanger omsider Christian midt i madlavningen, 

men det er bestemt ingen hindring: Christian 

multitasker ubesværet derudaf, mens vi taler 

om sund livsstil og kost. 

Hvad er det moderne karrieremenneskes 

udfordring i at bevare en sund livsstil? 

”Vi har så travlt med arbejde, børn og 

fritidsaktiviteter, at det kan være svært at balancere 

det hele. Vi mangler at prioritere det. 

En løsning kan være, at man er mere realistisk 

med det, man kan nå. Man skal ikke gå rundt 

og have dårlig samvittighed over mangel på 

motion eller over, at man burde spise sundere 

mad,” mener Christian. 

”At lave en plan, for hvordan man bliver lidt 

sundere, er bedre end at lave en alt for optimistisk 

plan om store omlægninger af madvaner 

og om at blive elitemotionist, for så risikerer 

man at opgive på forhånd.” 

Kan arbejdsgiveren blande sig? 

Christian roder lige lidt med madlavningen… 

”En anden måde kan være, at arbejdsgiverne 

tager mere ansvar både i arbejdstiden og 

udenfor. En arbejdsgiver kan sende folk hjem 

med sund ’take away’ eller tilbyde sundere 

mad i kantinen. Jeg kender for eksempel et 

firma på Fyn, der lukker arbejdspladsen ned 

én time om dagen, for at de ansatte kan dyrke 

motion. Alle bortset fra en enkelt ansat deltager 

vist nok”. 

Det er jo et flot tilbud. Men Christian, hvor 

meget synes du egentlig, at en arbejdsgiver 

kan tillade sig at blande sig i medarbejdernes 

liv? 

”Den moderne arbejdsgiver kan godt tillade 

sig at tage et ansvar, også når det er 

upopulært. Det kan være i form af at skabe en 

sundere kantine, ved at tilbyde sundere eftermiddagssnacks 

og så ellers fjerne fredagskagen 

og sodavandmaskinen.” 

Mormor-faktor hos lærerstanden 

Christian Bitz har været med til at ændre på 

kantinen i Lærerstandens Brandforsikring. 

Hvordan gik det egentlig? 

”Lærerstandens Brandforsikring bad mig om 

at hjælpe med at lave om på deres 

kantine, hvilket skete i samarbejde 

med de ansatte i kantinen. Før havde 

de en omfattende kostpolitik, som 

jeg nu har skrevet om, så den er mere 

simpel og realistisk”, fortæller han. 

”De ansatte i kantinen har travlt 

og de har jo også et budget, de skal 

passe. Da jeg overvejede, hvordan 

man kunne omlægge kantinen, så 

skulle jeg se på både penge og muligheder, 

men også på hvad folk gerne ville have. i 

Lærerstandens Brandforsikring har ”Mad med 

Mormor faktor” været rigtig populær - for 

eksempel smørrebrød. Det er normalt ikke det 

sundeste, så jeg valgte at forsøge at bibeholde 

det men i en sundere udgave. nu laver 

de smørrebrød med salat og carpaccio og 

’hjemmeremo’, frem for en klassisk højtbelagt 

roastbeef.” 

Forsigtige med at blande sig 

Birgitte Tausen, økonomidirektør hos Lærerstandens 

Brandforsikring, siger, at selskabet 

længe har haft fokus på sundhed men har været 

forsigtige med, hvad man ville blande sig i. 

”Det var hovedsagligt ledelsen, der tog 

beslutningen om, at vi skal have mere fokus 

på sundhed, men det har været diskuteret 

med medarbejderrepræsentanterne i både 

samarbejdsudvalget og i vores kantineudvalg. 

sammen mener vi, at vi kan tillade os at have 

en holdning til, hvad man som arbejdsgiver 

tilbyder medarbejderne. Vi har tidligere fået 

forslag om at have slikmaskiner stående, 

men det har vi sagt nej til. Vi har også fjernet 

sodavand. 

Vi har overvejet meget, hvordan vi ville 

gribe det an, for eksempel har vi overvejet at 

inddrage diætister. Vi valgte dog at benytte 

Christian Bitz og kokken Claus Holm, da de 

sammen har en meget bred viden om ernæring 

og tilberedning. samtidigt matcher deres 

realistiske tilgang til øget sundhed og fokus på 

de gode råvarer vores ønsker. Tanken var at få 

inspiration: vores kantinepersonale drøftede 

kostpolitikken og de havde en workshop om 

råvarerne. Vi er nu blevet meget leverandørkritiske, 

da vi vægter gode råvarer meget højt,” 

forklarer Birgitte Tausen. 

Blandet modtagelse 

”Jeg var med til at holde en række workshops 

og der blev det umiddelbart taget godt imod 

ændringerne af kantinemaden hos Lærerstandens 

Brandforsikring - men det kan jo være, 

at de sagde det, fordi jeg var til stede”, siger 

Christian Bitz. 

”Men jeg er oprigtigt overbevist om, at både 

de ansatte og kantinepersonalet er glade for 

de nye tiltag. Maden er stadig god i stil med 

tidligere men sundere og 

kantinepersonalet har været 

glade for at blive udfordret 

og få nye værktøjer.” 

når man spørger Birgitte 

Tausen, om kantinepersonalet 

har taget godt imod den sundere 

kost, svarer hun, at det var lidt blandet i 

starten. De var lidt skeptiske men er nu blevet 

meget mere eksperimenterende. 

”sidste gang, vi havde besøg af Christian, 

var i januar, så vi har rykket os meget siden og 

virkelig ændret os. Tag for eksempel noget så 

enkelt som dressinger, nu har vi kun nogle enkelte 

olier og eddiker stående, men dog også 

færdige dressinger, hvor kravet er, at de maksimalt 

må have ti procent fedt. Det er meget 

sundere og mere lækkert end det vi havde før. 

Vi kan ikke gøre alle tilfredse, men vil gerne 

vise, at sund mad kan være rigtig god. Der er 

dog også traditioner omkring maden, som vi 

gerne vil bibeholde og synes, at der skal være 

plads til. Eksempelvis at man kan smøre sig en 

rugbrødsmad, som man selv vil have den.” 

Også plads til stegt flæsk 

Hos Lærerstandens Brandforsikring mener 

man dog ikke, at man er gået hen og blevet 

sundhedsfanatiske på baggrund af den nye 

kostpolitik. godt nok siger de nye regler, 

at man ikke må stege i margarine eller lave 

mad, der indeholder transfedtsyrer, men som 

Birgitte Tausen formulerer det: ”sundhed er 

vigtig, men vi serverer stadig gode oste og en 

gang om ugen er der kage. En sjælden gang 

afviger vi også fra kostpolitikken, da der er et 

stort ønske om at få stegt flæsk og persillesovs, 

så det kan vi stadig godt finde på at servere”. 

Tekst: Rune Sixtus Bruhn (rsb@sos.eu) 

Foto: Polfoto 



Codan tænker sundhed på jobbet: 

ud af boksen 

Hos Codan vil man ikke være formynderiske, men skabe gode rammer for en sund livsstil – bl.a. med sund kantinemad, 

motionscenter og en mængde tilbud til medarbejderne. 

Danske virksomheder har efterhånden et væld 

af sunde tilbud til medarbejderne - sund mad 

i kantinerne, frugt, for slet ikke at tale om at 

mange virksomheder gør det billigt eller helt 

gratis at gå til fitness, ofte i virksomhedens 

eget lækre motionscenter. Der findes løbeklubber, 

firmagolf og meget, meget mere. 

glade medarbejdere, der trives på arbejdspladsen 

både jobmæssigt og socialt, er 

også effektive medarbejdere. så de mange 

sundhedstiltag har dels sigte på at højne 

medarbejdertrivslen, men samtidig at gøre 

arbejdspladsen mere attraktiv og tiltrække de 

bedste medarbejdere. 

i Codan har man en kantine med sund mad, 

hvor fedtprocenterne så vidt muligt er holdt 

nede. og så har man eget motionscenter, hvor 

medarbejderne kan træne mod en nærmest 

symbolsk betaling. 

sundhed skal være socialt 

og spændende 

Det findes jo også mange andre steder, men 

Codan har desuden ’tænkt ud af boksen’: For 

at gøre motion og sundhed mere socialt og 

spændende bliver der arrangeret Codan oL, 

motionskonkurrencen ’Udfordringen’, ’Arctic 

Challenge’ foruden en regulær sundhedsuge. 

Disse tiltag har alle til formål at støtte medarbejderne 

i en sundere livsstil med mere motion 

- og dermed også højne trivslen. 

”i Codan ønsker vi ikke at være formynderiske, 

men at inspirere til og skabe gode rammer 

for en sundere livsstil. Med det udgangspunkt 

har vi valgt at satse på forskellige projekter, 

der alle har fokus på sundhed som drivkraft,” 

forklarer Poul Hansen, Hr chefen i Codan. 

sundhedsugen i Codan kickstartes med 

’Codan Løbet’, som ca. 40 pct. af Codans 

medarbejdere deltager i – ikke mindst fra 

topledelsen. 

Ny madpolitik i kantinen 

”Der er stor efterspørgsel på disse aktiviteter 

fra medarbejderne, og det er også medarbejderne 

selv, der lægger et stort arbejde i blandt 

andet at arrangere sundhedsugen i Codan,” 

fortæller Poul Hansen. 

i Codans kantine har man i 2010 indført 

en ’mad og måltidspolitik’, og den fortæller 

kantineleder Berit sand gerne om: 

”Med den nye politik har vi gennemført en 

generel ændring af madlavningen i kantinen. 

Vi serverer mere grønt og vores madlavning 

er ud fra princippet ’mindre fedt og mindre 

sukker’. Vi har dog stadig et bredt udvalg, så 

der tages hensyn til folks forskellighed. nyt er 

det også, at vi har sat Y-tallerkener frem med 

tre rum, så medarbejderne kan dele måltidet 

op efter kostpyramidens principper.” 

Kommunikationen er vigtig 

”Vi har netop lavet en tilfredshedsundersøgelse”, 

forklarer Berit sand. ”resultatet af undersøgelsen 

bliver brugt til at forbedre kantine 

driften og kommunikationen til brugerne af 

kantinen. Jeg tror på, at netop kommunikationen 

er vigtig. Vi kommunikerer til brugerne 

Poul Hansen, HR chef Berit Sand, kantineleder 

af kantinen i foldere, der lægges på bordene 

i både kantinen og vores café. Der har været 

en overvældende positiv respons omkring implementeringen 

af den nye ’sund-mad-politik’. 

generelt er brugerne af kantinen meget glade 

for at have det sunde alternativ som en valgmulighed. 

Jeg kan derfor konkludere, at såvel 

politikken som kommunikationen har været en 

succes.” 

Prøv det hele 

”i sundhedsugen omdannes kontoret til ét 

stort sundhedsområde. Hver dag er der mange 

forskellige sundhedsaktiviteter, som medarbejderne 

kan deltage i og lade sig inspirere af 

– tilmed i arbejdstiden. De kan prøve kræfter 

med de mange tilbud i vores fitnesscenter, 

deltage i konkurrencer, få sundhedstjek og 

hente råd fra eksperter om alt fra ergonomi 

over sunde smoothies til korrekt brug af hjertestartere,” 

fortæller Berit sand. 

”Derudover serverer kantinen sund og 

smagfuld mad samt giver tips og inspiration til 

madlavningen hjemme sammen med forskellige 

gæstekokke. kantinen oplever en større 

og større efterspørgsel fra medarbejdere på at 

få opskrifter på de sunde retter, der serveres. 

Derfor er vi begyndt at lægge opskrifter ud 

på intranettet sammen med tips og tricks til 

medarbejdernes egen madlavning.” 

Kom i gang med at løbe 

Jens, der er ansat i Codan, havde i længere tid 

haft lidt svært ved at komme i gang med at 

løbe. Da sundhedsugen i år blev skudt i gang 

med et løb, så han chancen for at komme 

godt i gang. 

”Det var en stor tilfredsstillelse at gennemføre 

løbet og føle sig ligeværdig med alle mine 

kolleger. Der var en helt speciel stemning og 

alle var meget sociale - og tilmed helt ens at 

se på, da jakkesæt, cowboybukser, kjoler og 

stiletter var udskiftet med Codan træningstøj 

og løbesko.” 

gennem hele sundhedsugen deltog Jens i arrangementet 

’Løb rundt om søerne’ hver dag: 

30.000 skridt daglig 

”nu havde jeg fået blod på tanden og da 

sundhedsugen sluttede, fortsatte jeg med at 

løbe to til tre gange om ugen. Da konkur- 

rencen ’Arctic Challenge - 1000 skridt konkurrencen’ 

blev lanceret i Codan - både som del 

af en global skridttællingskonkurrence og som 

intern konkurrence - var jeg frisk”. 

Jens blev en del af en gruppe på fem, der 

tog udfordringen alvorligt og deltog aktivt i 

konkurrencen. Fra 9. maj til 30. juni gik hver af 

gruppens medlemmer dagligt omkring 30.000 

skridt. De vandt den lokale konkurrence og 

blev nr. 30 i den globale konkurrence. 

”Den største sejr for mig er, at jeg har tabt 

12 kilo og fået sundere madvaner. At vi i 

kantinen har muligheden for at vælge det 

sunde alternativ har været en stor hjælp til 

vægttabet,” siger Jens. 

Powerwalk om søerne 

sammen med en kollega fortsætter Jens med 

at gå. Hver dag i frokostpausen tager de en 

’powerwalk’ rundt om søerne i københavn. 

Derudover løber han fortsat efter arbejde to til 

tre gange om ugen. 

Codans indgangsvinkel til øget sundhed og 

bedre motionsvaner samt det, at selskabet 

vælger at satse på at højne medarbejdernes 

trivsel gennem sundhed og motion, er bare et 

ben i deres strategi omkring sundhed, trivsel 

og psykisk arbejdsmiljø. 

For Jens har Codans fokus på sundhed virket 

motiverende, trivslen på arbejdspladsen er 

forbedret og samtidig er hans livsstil blevet 

sundere. Jens mærker selv, at han nu har overskud 

i hverdagen til at motivere sine kolleger 

og ikke mindst sig selv. 

Tekst: Emmelli Horn 

(emmelli-sofie.horn@nykreditforsikring.dk) 

Foto: Codan 



Pyramiden vendes på 

hovedet 

Ud med kartofler, hvidt brød samt hvide ris og pasta. Vi siger velkommen til den omvendte kostpyramide, som sætter 

fuldkornsprodukter, nødder og planteolier på det sunde menukort. 

Hver tredje danske kvinde og næsten hver 

anden danske mand er overvægtige. Måske 

skyldes det, at vi gennem årene har fået 

prædiket den gamle kostpyramide, som også 

kaldes ’Brugsens kostpyramide’. 

Den nyeste forskning fra UsA viser nemlig, 

at det er en helt anden kostpyramide, der bør 

hænges op på køleskabsdøren, hvis man vil 

sikre den slanke linje og helbredet på lang sigt. 

Det overraskende ved den nye kostpyramide 

er, at vi skal spise mere omega 3 fedtsyre 

– den findes i fede planteolier fra oliven 

og hørfrø – og også flere fede nødder. 

Derimod skal vi virkelig passe på med 

kartofler, hvide ris, pasta og franskbrød. 

vend kostpyramiden på 

hovedet 

Den amerikanske Harvardforsker 

Walter Willett har 

foreslået, at vi vender 

kostpyramiden på 

hovedet og har dermed sat gang i debatten 

om hvilke kost-råd, der er de optimale. Han 

foreslår, at vi dropper kartofler og fiberfattige 

kulhydrater som hvidt brød, hvide ris og 

hvid pasta til fordel for en kost, som består af 

fuldkornsprodukter, flere nødder, avokadoer 

og planteolier. 

Walter Willett har med sin nye kostpyramide 

sat gang i debatten, både i UsA og 

herhjemme. For er der virkelig tilstrækkeligt 

videnskabeligt belæg for at skære drastisk ned 

på det lyse brød, hvide ris, kartofler og pasta 

og kun vælge fuldkornsudgaverne og supplere 

med masser af planteolie? 

Kartofler i samme båd som slik 

Willetts kostpyramide er blevet døbt den 

”omvendte kostpyramide”, fordi den flytter 


stivelsesrige fødevarer fra bunden med basiskosten 

op til toppen til de mere ’forbudte’, 

usunde fødevarer. 

i den gamle kostpyramide fra FDB/Brugsen, 

som egentlig stammer fra UsA’s fødevaredirektorat, 

er grundkosten rig på komplekse kulhydrater, 

dvs. masser af kartofler, gryn, ris, pasta 

og brød. Willett går så vidt som til at sætte 

hvide ris, hvidt brød og kartofler i samme bås 

som slik i toppen af kostpyramiden. 

Den nye kostpyramide fornægter dog ikke 

fuldstændig de kulhydratrige fødevarer – de 

skal bare være så uforarbejdede som muligt, 

og bare det er fuldkornsprodukter, såsom 

naturris og fuldkornsbrød, så er det i orden. 

den varme kartoffel 

Baggrunden for Willets anbefaling om at 

undgå lyst brød, kartofler, pasta og hvide ris 

er, at de har det, man kalder for ’et højt glykæmisk 

indeks’. Det betyder, at det er fødevarer, 

som hurtigt optages fra tarmen og kommer ud 

i blodet, så blodsukkeret stiger hurtigt. ifølge 

Willett resulterer de høj-glykæmiske fødevarer i 

store udsving i blodsukkeret med øget appetit 

og højere kropsvægt til følge. 

set med danske øjne kan det også være 

svært at komme udenom ikke mindst kartoflen, 

der stadig indgår som en fast bestanddel 

af aftensmåltidet hos mange danskere. og 

ikke uden grund, for trods sit høje glykæmiske 

indeks er kartoflen en stivelses- og 

fiberrig fødevare, som mætter godt. 

Det har vist sig at være den fødevare 

blandt de stivelses- og fiberrige 

fødevarer, som mætter bedst. 

Også mange ligheder 

selv om der er væsentlige 

forskelle mellem Willetts 

kostpyramide og de 

’gamle’ kostråd, er der også en del ligheder 

mellem de to. Der er f.eks. enighed om, at 

man skal spise masser af frugt og grønt, at 

regelmæssige fiskemåltider og kalciumholdige 

madvarer er væsentlige elementer i en sund 

kost og at der skal spares på de søde sager. 

gør man ikke det, så kan der vise sig en 

række negative helsekonsekvenser, herunder 

diabetes type 2 (gammelmandssukkersyge), 

overvægt, højt blodsukker, reumatiske lidelser 

og mave-tarmlidelser. 

i fattige lande, hvor kosten er domineret af 

ris eller andre kulhydrater, får befolkningen 

sjældnere den slags sygdomme, men til gengæld 

bliver de sjældent så høje og rammes oftere 

af alvorlige infektioner og underernæring. 

Tekst: Lone Clausen (lc@dfl.dk) 

Sundheden i Top 

Topdanmark har indført en sundhedspolitik og igangsat en række sundhedsfremmende tiltag. Men hvorfor skal selskabet 

nu blande sig i medarbejdernes sundhed, og hvad synes medarbejderne om det? 

Topdanmark bruger Health Group til at udføre sundhedstjek, her på Simon 

Galmar 

i Topdanmark tilbydes medarbejderne hvert år et sundhedstjek. Efter 

det årlige tjek i 2010 blev det besluttet, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, 

som skulle se på sundhedsfremmende tiltag. gruppen var 

repræsenteret med repræsentanter fra Hr og personaleorganisationerne 

og den 22. juni i år startede kampagnen ”sund i Top”. 

Naturligt med en sundhedspolitik 

Der kan være mange grunde til, at selskaberne gør noget på sundhedsområdet. 

Hos Topdanmark siger søren Pahl, der er Hr-direktør, at der 

var to overordnede begrundelser: 

”For det første er vi et forsikringsselskab, som ønsker at gøre noget 

ved Health Care området. Der er tænkt mange spændende tanker ind i 

Health Care området på tværs af vores skadeforretning og vores livforretning. 

Derfor synes vi, at det vil være meget nærliggende, at vi tager 

egen medicin, og vi på den måde bliver en stærk samarbejds partner 

med Topdanmark Liv og Pension inden for området. For det andet har 

vi allerede i dag mange personalepolitikker som eksempelvis kompetencepolitik, 

mangfoldighedspolitik, seniorpolitik – og nu har vi også en 

sundhedspolitik”, fortæller søren. 

et væld af tilbud 

sundhedsportal, anonym stressrådgivning, rygestop-kurser, foredrag, 

løb og stavgang med instruktør er blot nogle af de mange tilbud til 

Topdanmarks medarbejdere. Desværre har det vist sig at være lidt af en 

udfordring at få medarbejderne til at melde sig til løb og stavgang. Til 

gengæld har foredragene om den sunde livsstil med Eskild Ebbesen og 

rygestopkurserne været en stor succes. 

”En sund virksomhed kommer ikke af sig selv. Det kræver, at vi som 

virksomhed får igangsat en proces og at vi sammen med ledere og 

medarbejdere på sigt kan nå en positiv effekt heraf. Målet med vores 

sundhedsinitiativer er, at vi kan motivere vores medarbejdere til at passe 

godt på sig selv og dermed medvirke til en styrket livskvalitet. Det håber 

jeg meget vil lykkes”, siger søren og fortsætter: ”Vi tror og håber på, at 

vi gennem en målrettet indsats kan bidrage til et styrket engagement, 

en styrket arbejdsglæde og et reduceret sygefravær. sundhedspolitikken 

har en bred forankring. Vi har et permanent udvalg under sU, som har 

indstillet politikken til sU. Vi spurgte endvidere til vores medarbejderes 

interesser, ønsker og ideer til sundhedsinitiativer i vores trivselsmåling. 

Mange medarbejdere tog del i denne del af undersøgelsen og der kom 

rigtig mange gode forslag”. 

selskaberne må gerne blande sig 

Det er altid en balancegang, om man blander sig i private anliggender, 

når der iværksættes nye tiltag. Det gælder især på et område som sundhed, 

hvor der næsten er lige så mange meninger, som der er ansatte. 

i forbindelse med at DFL i maj måned sendte et spørgeskema ud til de 

kommende overenskomstforhandlinger, blev der blandt andet spurgt 

om følgende: 

”Hvad synes du om, at arbejdspladsen blander sig i din livsstil og 

sundhed?” 

dFl medlemmer 

i Topdanmark 

Hvis undersøgelsen taler sandt, så synes langt størstedelen af både 

Topdanmarks medlemmer og samlet set alle DFL’s medlemmer også, 

at det er ok – eller også er de ligeglade med, at selskabet blander sig. 

Det må siges at være positivt i forhold til de sundhedsfremmende tiltag, 

som er sket den seneste tid hos Topdanmark. De medarbejdere, der har 

deltaget i forskellige initiativer, er meget positive og synes godt om, at 

Topdanmark tager ansvar. 

Til spørgsmålet, om hvor langt søren Pahl som Hr-direktør synes, 

selskabet kan gå i sine anstrengelser for at sikre medarbejderne et bedre 

liv, svarer han: 

”For os handler det om at påvirke vores medarbejdere til at tage stilling 

til deres sundhed og forhåbentlig den vej rundt blive motiveret til at 

foretage nogle ændringer af vaner til noget, der bidrager til en sundere 

livsstil. Vi stiller nogle muligheder til rådighed og så er det op til vores 

medarbejdere at gøre brug af tilbuddene. Tvang har vi ikke noget af”, 

slutter søren Pahl. 

Tekst: Trine Zappe (trt@topdanmark.dk) 


alle dFl 

medlemmer 

det er OK 58,36 % 59 % 

det synes jeg ikke om 19,92 % 21 % 

Jeg er ligeglad 21,73 % 20 % 

Tema 

www.dfl.dk | 19

Europa i krise 

Den økonomiske krise stod højt på dagsordenen hos UNI Europe, hvor 700 deltagere på konferencen klart forstod budskabet 

om, at Europa står ved en dybt alvorlig korsvej. 

Af Lone Clausen, næstformand for DFL 

Europæisk sammenbrud eller mere europæisk 

statsdannelse. En bæredygtig fremtid eller et 

"race to the bottom”. Europa står over for den 

værste økonomiske krise i 50 år. overalt er der 

krav om lønnedgang, arbejdsløsheden stiger 

og pensionsalderen sættes op – det bliver ikke 

nemmere at være europæer! 

’Union, Vision, Action’ var konferencens slogan 

og den havde deltagelse af omkring 700 

deltagere fra 35 europæiske lande, som repræsenterede 

168 fagforeninger i servicesektoren. 

opbakning til europæisk samarbejde 

konferencen vedtog det politiske program 

i Uni Europe for de næste fire år: at arbejde 

for en bæredygtig vækst, som alle får del i, for 

stabile og bæredygtige arbejdspladser uden 

social dumping og endelig for et samarbejde 

på tværs af grænser – også inden for de store 

tværnationale koncerner. 

overordnet var der fuld opbakning til mere 

europæisk samarbejde for bevarelse af en 

stærk europæisk social model, hvor fagforeningerne 

tager medansvar for en bæredygtig 

ungdommen i Toulouse 

Af Rune Sixtus Bruhn, formand for DFL Ungdom og styregruppemedlem i 

UNI Europa Youth 

i min egenskab af formand i DFL Ungdom og styregruppemedlem 

i Uni Europa Youth, var jeg med på Uni kongressen i Toulouse. Mit 

hovedformål var at sikre, at ungdommen kom på dagsordenen. 

Ud af alle deltagerne var mindre end en halv procent under 35 år. 

Det er svært som ungdomsrepræsentant at føle, at vores interesser 

varetages tilstrækkeligt, når fagforeningerne ikke har unge med på 

deres store møder og kongresser. Med stolthed vil jeg gerne understrege, 

at det ikke er tilfældet i DFL, der bakker godt op om vores 

ungdomsarbejde. 

demonstration for de unge 

Jeg benyttede kongressen til sammen med mine kolleger i Uni 

udvikling. Det skal blandt andet ske gennem 

trepartssamarbejde. 

Fælles mindsteløn? 

Der blev også diskuteret en fælles europæisk 

mindsteløn, som særlig for os i norden var 

problematisk. Det skyldes, at aftalemodeller, 

kultur og lønniveauer er vidt forskellige omkring 

i Europa. 

også den økonomiske krise blev diskuteret. 

Der var enighed om retningen for et mere socialt 

Europa, men der var forskellig opfattelse 

af, hvordan vi når dertil. 

Der var især uenighed omkring Eurobonds 

(europæiske garanterede obligationer) og 

etableringen af en europæisk bank. ikke 

mindst gav ordvalg som ”vi har brug for Eurobonds” 

anledning til diskussion. Her mente 

nogle, at Eurobonds kan gøre det enklere at 

indføre fælles regulering mod spekulationer, 

som skal medvirke til at sikre, at nationale 

økonomier ikke kollapser. Andre så nogle 

negative scenarier omkring EU’s indflydelse på 

reguleringer og kontrol i et økonomisk trængt 

Europa. For hvad er Eurobonds for noget – og 

hvad betyder de for os og for vore medlemmer? 

Her viste forskellene mellem syd- og 

nordeuropa sig tydeligt. 

Uni Europa vil nu også arbejde for EU 

regulering, der skal sikre anonymitet, når 

der rapporteres om uregelmæssigheder på 

arbejdspladsen. 

Endelig blev der taget et vigtigt skridt for 

ligestilling i Uni Europe, da en vedtægtsændring 

om at sikre repræsentation af mindst 

40 pct. af hvert køn i alle Uni Europe's 

beslutningstagende organer blev enstemmigt 

vedtaget. 

uNi europe repræsenterer syv 

millioner medlemmer, hvilket er 

den største arbejdsstyrke indenfor 

servicesektoren i europa. samtidig 

er uNi europa den største demokratiske 

gruppe i det europæiske 

civilsamfund. 

Europa Youth styregruppen at netværke med de andre unge delegerede. 

Vi afholdt workshops, hvor vi fik udvekslet tips om det faglige 

arbejde og medlemshvervning. gruppen gav desuden sin støtte til 

en ungdomsdemonstration, som tre lokale fagforeninger gennemførte 

under den sidste dag af kongressen. Ungdomsdemonstrationen 

havde fokus på den enorme ungdomsarbejdsløshed, der netop nu er 

i sydeuropa. 

Endelig holdt styregruppen sin egen happening, idet vi indtog scenen 

og forklarede forsamlingen, at man som fagforening bliver nødt 

til at engagere unge tillidsfolk, såvel lokalt men i særdeleshed også i 

det overordnede arbejde i fagforeningerne. Uden en ny generation, 

der er klar til at tage over, risikerer fagforeningerne, at der i fremtiden 

ikke er kvalificerede folk til at føre arbejdet videre. 

SMS-forsikring 

hjælper afrikanske 

landmænd 

Mikroforsikringer i Kenya dækker små landmænd ind 

mod tab af afgrøder på grund af vejrforholdene. Hele 

forsikringsarbejdet kan klares via SMS. 

”i slutningen af 2009 modtog 

den kenyanske landmand Jane 

gathoni en kort sms, der ganske 

enkelt reddede hendes dag. Den 

afrikanske udbyder af mikroforsikring, 

UAP, sendte Jane gathoni 

en betaling på 155 kr. som kompensation 

for det tab, hun havde 

lidt på grund af tørke det år”. 

sådan indleder national geographic 

news sin artikel om betydningen af mikroforsikringer i Afrika. 

Jane gathoni er en blandt flere end 9500 kenyanske landmænd, der 

har tegnet mikroforsikringer mod tab som følge af bl.a. klimaforhold. 

Der er tale om et særligt mikroforsikringsprojekt, kilimo salama, som er 

skabt i et samarbejde mellem organisationerne syngenta Foundation 

for sustainable Agriculture, UAP insurance samt teleselskabet safaricom. 

navnet betyder ”sikkert landbrug” og syngenta fonden er den 

drivende kraft med forsikringsselskabet UAP som partner. når teleudbyderen 

safaricom også deltager skyldes det, at mikroforsikringerne 

håndteres via mobiltelefoner, hvor landbrugerne scanner stregkoder 

med telefonens kamera og derefter kommunikerer om deres forsikring 

via sMs. 

Betal mens du sår 

Betalingen for forsikringsordningen opkræves i form af et tillæg på 5 

procent, når landbrugerne køber såsæd, sprøjtemidler og gødning. 

Hvis afgrøderne beskadiges vil forsikringspengene typisk bruges på 

at købe nye forsyninger, så der også bliver afgrøder i den kommende 

sæson. 

når en landbruger køber forsyninger hos et af de to selskaber, bruges 

en kameramobil til at scanne en særlig stregkode. Derved registreres 

omgående en mikropolice hos UAP insurance – alt sammen via safaricoms 

mobilnetværk. 

En mobilapplikation, der er udviklet af syngenta Foundation, sender 

derefter en sMs med bekræftelse på forsikringspolicen til landmandens 

mobiltelefon. Dermed opnås en vigtig ting, nemlig at forsikringsprogrammet 

bliver enkelt og letforståeligt for landmændene. 

klik dig ind på www.dfl.dk for at finde links til de omtalte artikler og 

organisationer. 

Tekst: Lone Clausen (lc@dfl.dk) 

Underwriter/Afdelingsleder 

til Sønderjysk Forsikring 

Sønderjysk Forsikring G/S er et lokalt forsikringsselskab med 

hovedkontor i Sønderborg. Selskabet udbyder alle normale 

former for skadesforsikringer til private, landbrug og erhverv. 

Vi søger en dygtig underwriter/afdelingsleder til Kundeservice 

Erhverv, som kan medvirke til at lægge grundstenene til den 

strategi, der skal sikre selskabet vækst ind i fremtiden. Kundeservice 

Erhverv består af 6 kunderådgivere og supporterer 

selskabets erhvervs- og landbrugsassurandører, erhvervs- og 

landbrugskunder samt eksterne forsikringsmæglere. 

• De overordnede ansvarsområder omfatter: 

• Teknisk underwriting på den lidt større erhvervsforretning 

• Løbende udvikling og vedligeholdelse af selskabet 

forsikringsprodukter til erhvervssegmentet 

• Kontrol og kvalitetssikring 

• Synlig ledelse indadtil i kundeservice Erhverv 

Dine kvalifikationer: 

• Du har en teoretisk baggrund svarende til minimum 

niveau 4 fra Akademiet 

• 3-5 års brancheerfaring 

• Erfaring med personaleledelse vil være en fordel 

• Du er analytisk 

• Du er ansvarsbevidst 

• Har en god evne til at fordybe dig i det tunge forsikringsstof 

• Du er fokuseret på at yde en god service 

• Du har et lyst sind, er positiv og samarbejdsorienteret 

• Du bor i rimelig køreafstand fra Sønderjysk Forsikrings 

hovedkontor i Sønderborg (i det sønderjyske område) 

eller er villig til at flytte hertil. 

Lønnen forhandles individuelt i overensstemmelse med 

stillingens karakter og dine kvalifikationer. 

Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte 

Erhvervskundechef Henning F. Thomsen på tel. 73 42 75 18. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt 

pr. brev eller via mail til hft@soenderjysk.dk 

Læs mere om os på vores hjemmeside www.soenderjysk.dk 


INfOsIDe INfOsIDe 

NyT Fra DFL UNGDoM 

Debatindlæg fra Rune Sixtus Bruhn, formand for DFL Ungdom: 

Hvad skal de unges rolle være? 

som ung har man vel nærmest pligt til at 

være rebelsk, men i forhold til hvad kan og 

bør dFl’s unge være rebelske – og hvad skal 

rammerne i givet fald være for rebelskheden? 

ser man på politiske organisationer og på de 

politisk orienterede faglige organisationer, 

så er der nærmest en tradition for, at deres 

tilhørende ungdomsorganisationer giver den 

en tand ekstra – både når det drejer sig om 

ekstreme synspunkter og volumen. 

sådan er vi DFL’er jo ikke. Dels er vi som 

forening ikke partipolitisk orienteret og dels er 

vi slet ikke vant til at råbe op. og hvad har vi i 

det hele taget at råbe op om, for er vi egentlig 

ikke meget godt tilfredse? 

Ungdomsarbejdet håndteres meget forskelligt 

rundt omkring i foreningerne. Hos nogle er 

ungdomsorganisationen helt adskilt fra resten 

med egen økonomi, politik og indsatsområder. 

Hos andre er den en integreret del, som kan 

have egen tilstedeværelse i sekretariat og styrelse 

og i øvrigt følger moderorganisationens 

politiske linje. Bortset fra plads i (hovedbe-) 

styrelsen, så er dette stort set situationen for 

DFL Ungdom i dag. 

nej, jeg mener ikke, at DFL Ungdom skal 

udskilles fra DFL og blive en selvstændig organisation. 

grundlæggende er vi jo enige om 

den fagpolitiske linje, som kræves for i bred 

forstand at gavne vores medlemmer bedst – 

unge som ældre. 

Men der vil altid være situationer, hvor man 

som ung må mene, at foreningen har for lidt 

fokus på områder med relation til netop ungdommen 

og dens udfordringer. 

som formand for DFL Ungdom kan jeg savne 

muligheden for, at vi som ungdomsgruppe 

kan tage skarpere fagpolitiske standpunkter på 

områder, hvor vi finder, at vores moderorgani- 

De beDste står stærkest 

- nu og i FremtiDen 

Derfor er det idag vigtigere end nogensinde at holde sig på 

forkant med den nyeste viden. Faglig kompetence er i fremtiden 

din tryghed for udvikling, og det spændende job. 

Styrk din viden - og Find dit 

næSte kurSuS under uddannelSeSveje 

www.ForSikringSakademiet.dk 

Forsikringsakademiet A/S 

Rungsted Strandvej 107 

2960 Rungsted Kyst 

Telefon 45 16 50 00 

5837_FOAK_ann_forsikringsfunktionæren.indd 1 23/09/11 14.04 

sation har blikket i en anden retning eller efter vores mening 

savner skarphed. Det gælder også, når vi deltager i fagligt 

arbejde og netværk, både herhjemme og i udlandet. 

Hvis man som ungdomsgruppe ellers husker, hvem man er 

og hvor man kommer fra – DFL – så bør dette vel ikke være et 

problem. Under alle omstændigheder er det jo sådan, at man 

som DFL-person må stå til regnskab for hele foreningen, hvis 

man klokker i det – uanset om man er ung eller ældre. 

skal vi endelig sikre os velsignelse fra DFL’s hovedbestyrelse 

omkring de sager og budskaber, vi som unge kunne tænke os 

at tage op, så kunne vi jo bare tilbydes en fast ungdomsplads i 

hovedbestyrelsen… 

hvad mener du? 

Med dette debatindlæg håber jeg at have smidt nogle bolde 

op i luften og vil glæde mig til at høre din mening – uanset 

om du er under eller over 35 år. DFL Ungdom har sin ”fangruppe” 

på Facebook, hvor du er velkommen til at lægge 

kommentarer på væggen, men du kan også sende mail til 

redaktionen@dfl.dk med forslag til, hvordan du ser DFL Ungdoms 

rolle – og hvordan den kunne se ud i fremtiden. 

FaGLiGT 

Mail var ikke rettidig 

i en sag fra odense Byret var spørgsmålet om en opsigelse var 

nået rettidigt frem inden månedens – augusts - udgang. 

sagen handlede om en sygemeldt medarbejder, som blev 

opsagt med begrundelse i virksomhedens økonomi. opsigelsen 

blev sendt både med post og pr. e-mail. Medarbejderen 

gjorde gældende, at brevet først nåede frem den 1. september, 

og at hun heller ikke læste e-mailen før. 

Byretten gav medarbejderen medhold. Brevet var poststemplet 

den 31. august, og kunne tidligst være fremme 1. 

september. Parterne enige om, at e-mailen var nået frem 31. 

august kl. 19.25. De forklarede, at de normalt ikke kommunikerede 

over e-mail. 

På baggrund af disse to forhold fandt retten, at arbejdsgiveren 

ikke med rimelighed kunne regne med, at opsigelsen 

kom til medarbejderens kendskab den 31. august. Hun havde 

derfor krav på en måneds ekstra løn. 

Dommen viser, at det er et krav, at opsigelsen er givet på en 

måde, så medarbejderen kan forventes at have fået kendskab 

til den inden månedens udløb, og at opsigelser principielt kan 

afgives pr. e-mail, men at arbejdsgivere så bør sende opsigelsen 

med kvittering for læsning eller sende den med post med 

afleveringsattest i god tid, hvis de vil være på den sikre side. 

reGioNaLe arraNGeMeNTer 

Foredrag med Poul erik skammelsen 

Med foredraget ”i verdens brændpunkter” vil TV2 journalisten Poul Erik 

skammelsen give dig en hyggelig og spændende aften, som indledes 

med en let anretning. Han har været udenrigskorrespondent i bl.a. 

Prag, Moskva og Washington. 

Tid & sted: Foredrag afholdes på restaurant e3, Vejlevej 159 i 

Kolding den 22. november . 

Tilmelding: Tilmelding senest 15. november. 

NyT Fra PersoNaLeForeNiNGerNe 

GF klubberne 

så er det ved at være sidste frist for forhåndstilmeldinger til medlemsmøder 

i gF-klubberne i 2012 - for at møderne bliver afholdt, skal der 

være min. 10 deltagere til hvert møde. Møderne afholdes i marts 2012 

følgende steder: Viborg, kolding, odense og københavn (DFL) 

Det vi være en god idé til at få dine kollegaer – både medlemmer og 

ikke medlemmer (når de er indmeldt i DFL – husk at der er præmier til 

de af jer, der får flest kollegaer, som endnu ikke er medlem, til at melde 

sig ind i DFL) til at tilmelde sig, så vi kan blive så mange som muligt. 

sidste frist er 07.11.2011 af hensyn til planlægningen. 


Tryg 

Trygs reklamefilm løb med publikumspris 

Ved True Awards' prisuddeling for nylig var Trygs Tog-film nomineret til publikumsprisen 

– en pris vi vandt. 

– Vi er meget stolte og også positivt overraskede. Det er jo ikke en intern 

jury, det er danskerne, der har stemt, siger steffen Lundgren kristensen fra 

Corporate identity, som selv var med til prisuddelingen i fredags. 

Trygs seneste reklamefilm med hunden var nomineret i kategorierne bedste 

film, bedste instruktion og bedste foto, og ved selve award showet afslørede 

arrangørerne, at Tog-filmen også var nomineret til publikumsprisen – en pris 

vi vandt. 

Lærerstandens Forsikring 

Den 7. oktober blev der afholdt generalforsamling. Denne gang havde bestyrelsen 

lavet små sedler til medlemmer, hvor de kunne notere, hvilke emner de 

ønskede bestyrelsen skulle arbejde med det kommende år. Der ligger nu 10- 

12 emner, som medlemmerne mente, man skulle arbejde med. så bestyrelsen 

er klar til at tage fat på disse emner. 

Popermo 

Der blev afholdt generalforsamling den 25. oktober 2011.

INfOsIDe INfOsIDe 

NyT Fra PersoNaLeForeNiNGerNe 

sønderjysk Forsikring 

Jubilæer 

november 2011 Mona Wolf 25 år 

Generalforsamling 

Tirsdag den 25. oktober afholder personaleforeningen generalforsamling. 

Der er efterfølgende spisning på en restaurant 

i sønderborg. 

et brag af en julefrokost 

i weekenden den 26.- 27. november afholder aktivitetsforeningen 

i sønderjysk Forsikring sin årlige julefrokost for alle 

ansatte med påhæng. Arrangementet foregår i år i kolding 

på koldinghus, og der er meget stor opbakning. Alle tidligere 

rekorder i deltagerantal er slået, da der er 110 tilmeldte. 

Bornholms Brand 


Der er generalforsamling den 31. oktober. Hele bestyrelsen 

inklusiv formanden er på valg. 

Codan 

Personaleforeningen i Codan arrangerede et gå-hjem møde for 

konsulenterne. Formanden Christian sletten og talsmanden for konsulenterne 

ole Thureholm præsenterede de relevante emner samt 

besvarede spørgsmål fra deltagerne. Mødet var meget vellykket og 

vil helt bestemt blive gentaget – evt. også for andre medlemsgrupper. 

Torsdag den 13. oktober var der generalforsamling i Codan med 

valg af bestyrelse samt revisorer. Efter formandens beretning og 

regnskabets godkendelse, blev bestyrelsen genvalgt og der var 

nyvalg af 2 suppleanter. Personaleforeningen havde igen i år ”Formandens 

pubquiz” på programmet inden en dejlig 3 retters menu. 

Christian, formand for PF, gennemførte veloplagt sin pubquiz, 

som han på opfordring fra sidste år havde gjort nemmere og med 

et snævert forspring blev der fundet et vinderhold. Der var et flot 

fremmøde til generalforsamlingen i år. 

i starten af november tager formanden på den årlige landsturne 

rundt til de lokale kontorer udenfor hovedsædet på Frederiksberg 

og det årlige seminar for bestyrelsen finder sted i midten af november. 

Gjensidige 

Jubilæer 

16. november 2011 susanne Hansen 25 år 

Det er igen tid, hvor Personaleforeningen i gjensidige holder hhv. orienteringsmøde 

og generalforsamling med efterfølgende spisning. 

• orienteringsmøde afholdes i Viby den 16.11.2011. 

• generalforsamlingen afholdes i københavn den 17.11.2011. 

Vores koncernhovedtillidsvalgte gunnar Mjåtvedt deltager på generalforsamlingen 

i københavn. 

Topdanmark 

Jubilæer 

16. november 2011 Lisbeth Hvid Vestergaard 25 år 

1. december 2011 Eli Petersen 25 år 

1. december 2011 Allan Christiansen 25 år 

Genvalg til bestyrelsen 

Personaleforeningen har netop afholdt generalforsamlinger og der var 

genvalg til alle i bestyrelsen. Efter den sidste generalforsamling i Ballerup 

onsdag den 5. oktober tog bestyrelsen på konstituerende seminar på 

kobæk strand, hvor blandt andet rollefordelingen for den nye arbejdsperiode 

blev besluttet. 

Medlemsmøder 

Personaleforeningen har planlagt følgende medlemsmøder for resten af 

året: 

26. oktober 2011 Medlemsmøde for medlemmerne i Liv 

31. oktober 2011 Årsmøde for bygnings- og løsøretaksatorerne 

5. december 2011 Årsmøde for autotaksatorerne 

sos 

afskedigelser 

Vi har desværre haft en afskedigelsesrunde, hvor vi har sagt farvel 

til flere gode kollegaer og medlemmer. Personaleforeningen hører 

gerne om job-opslag i andre selskaber, så vi kan kommunikere 

dette videre til vores medlemmer. 


Der er generalforsamling den 17. november. Formanden og den 

halve bestyrelse er på valg. Der er inviteret til spisning og salsaundervisning 

på Havana, Frederiksberg. 

Thisted Forsikring 

velkommen til nye elever 

Torsdag den 1. september bød Thisted Forsikring velkommen til fire nye 

elever. 


Tirsdag den 11. oktober afholdte personaleforeningen generalforsamling. 

næstformand gitte Højbjerg og bestyrelsesmedlem Pia Jensen var begge 

på valg og blev begge genvalgt. 

Sudoko løsning fra side 27 

....den lette ....og den svære 

861 459 372 

547 632 189 

293 871 456 

985 347 261 

724 516 938 

136 298 745 

458 923 617 

672 184 593 

319 765 824 

591 672 834 

743 189 625 

682 345 917 

368 524 179 

179 836 542 

254 791 368 

437 968 251 

816 257 493 

925 413 786 


Danica 

Jubilæer 

1. november 2011 Annette H. sørensen 25 år 

Ny direktør 

Den 1. oktober startede Per klitgaard som ny administrerende 

direktør i Danica Pension. Han kommer fra et tilsvarende job i sEB 

Pension. 


Tirsdag den 8. november afholdes der generalforsamling i personaleforeningen. 

ingen vakante Tr – områder 

Personaleforeningens sidste vakante Tr-område er netop blevet 

besat af Mike Møller. Mike er tidligere elevtalsmand, og vil fremover 

også være en del af DFL-Ungdom netværket. 

FTF a 

Jubilæer 

21. oktober 2011 Finn Donslund 20 år 

1. november 2011 Dorthe Holm 30 år 

1. december 2011 Tina Walldo 20 år 

skandia 


Den 11. oktober 2011 blev der afholdt generalforsamling og den 

nye bestyrelse er: 

Formand susanne Blankholm, næstformand naja Burkal og kasserer 

Bente o`Hagan. 

engagement - erfaring - ekspertise 

Overvejer du et jobskifte? 

Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren: 

I Centrum Personale har vi mange års erfaring 

med rekruttering inden for forsikring, og vi har 

dermed et solidt og bredt netværk i branchen. Vi 

arbejder aktivt med en emnebank, som du kan 

blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første 

linje til nye jobmuligheder. 

Lyder det interessant for dig? Så send os dit CV 

i Word-format på: info@centrum-personale.dk 

Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger på 

www.centrum-personale.dk under ”Ledige stillinger”. 

Du er også altid velkommen til at kontakte os på: 

Tlf.: 33 24 40 80 · info@centrum-personale.dk 

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C 

Centrum Personale har mere end 20 års erfaring med 

rekruttering til forsikringsbranchen – både i form af vikariater og 

fastansættelser. Vi har således et stort netværk i branchen, og 

vores konsulenter har solid erfaring med forsikringsspecialet. 

Vi har erfaring med rekruttering på alle trin af karrierestigen: fra 

kundeservicemedarbejderen, til sagsbehandleren og underwriteren 

samt stillinger på ledelsesniveau. 

LøsNiNGer 

16 

SUDCL_ 

19 

SUDCL_

Mobilbank til 

din smartphone 

Scan koden. Brug f.eks. ScanLife, som du 

kan hente gratis. Du kan også hente mobilbank 

i App Store og Android Market 

Værsgo. DFL har sørget for, at du kan 

tjene penge på din lønkonto 

Som du måske ved, så har DFL en aftale med Lån & Spar. Aftalen betyder, at 

du som medlem kan få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. 

Med LSBprivat ® Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 

0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste 

dag. Også, når du ikke bruger dem. 

Det er nemt at få mere at vide 

Du får ikke bare mere på lønkontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid 

bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som 

du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din 

økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle 

dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank. 

Ring: Ring til os på 3378 1978 

Online: Gå på dflbanken.dk og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du 

kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste 

rente på din lønkonto. 

SåDan fåR Du 5% 

på Din lønkOntO 

For at få den høje rente skal du 

være medlem af DFL og du skal 

samle hele din privatøkonomi hos 

Lån & Spar. LSBprivat ® Løn får 

du på baggrund af en almindelig 

kreditvurdering. Rentesatserne er 

variable og gældende pr. 15. august 

2011. Hvis du allerede er kunde hos 

Lån & Spar, så kontakt din rådgiver 

og hør, hvordan du får 5% i rente på 

din lønkonto. 

sjoV TiL PaUseN 

Krydsord 281 

nr.281 

/BGH 

ny 

minister 

meget 

lille 

fugle 

snyd 

tåbe 

svovl 

ny 

mini- 

ster 

køre 

kritik 

dren- 

ge- 

navn 

ledel- 

serne 

kvæ- 

stel- 

ser 

9 

biord 

patte- 

dyr 

dyre- 

foder 

1500 

svensk 

ø 

legemsdel 

muligt 

(fork.) 

Indsendt af: Krydsord 281 

navn: Medlems- eller Cpr.nr.: 

selskab: Din mailadresse: 

Adresse, Postnummer og By: kodeord: 

" 

2 ens tegn 

præcis 

fred 

2 

møbler 

huse 

virke 

fugl 

stat 

væske pas- 

halvø 

edbsage 

udtryk 

bage- 

3 mønt dyr 

masse 

hav- 

dyreparti 

fugl 

lyd 

insekt 4 tone mærke taluge- 

vand- 

bøje- 

tegn 

dag 

område de lever 

takt styre 

stue- 

ny miplante 

nister 

6 

7 

navn 

" 

1 

? 

tåge 

sted- 

ord 

indre 

ser- 

vice 

total 

måle 

det 

hele 

tone 

midt i 

retfor- 

venlig Erfurt 

ning 

ladt ryge fugt 

smer- 

jævn- 

hold 8 

ter 

lig 

mund 

insekt 2 ens flod 

valse 

Krydsord nr. 281 

krydsordsgevinsten for korrekt løst krydsord er et gavekort på 500 kr. og der 

trækkes 2 vindere. (Der trækkes ingen sudoku vindere). 

sidste frist for indsendelse af løsningen er den 15. januar 2011. send kodeordet 

til gmj@dfl.dk og husk i mailen at skrive: Løsning (kodeordet), navn, 

medlemsnr., selskab, e-mail og den adresse, en evt. gevinst skal sendes til. 

Du kan også sende din løsning med brev ved at udfylde kuponen nederst på 

siden og indsende til: 

DFL, Applebys Plads 7, 1411 københavn k, Att.: gitte Moesgaard 

10 

Kodeord krydsord nr. 281 

9 

dansk 

ø 

50 

Sudoku ....en let ....og en svær 

16 

www.pibfeatures.com © 

8 6 9 

7 3 2 1 8 

9 7 4 6 

4 7 6 

7 

4 

2 

3 

1 

6 

8 

2 1 

1 

2 

8 

6 

5 

9 

6 

8 

3 

5 

7 

3 

4 

SUDCL_ 

INfOsIDe 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

5 

træ 

træer 

gl- 

ord 

møbel 

9 3 4 

4 3 6 5 

9 1 

8 2 7 

2 7 9 6 

8 2 

8 1 6 9 

9 4 1 © www.pibfeatures.com 19 

Vindere 279 

Kirsten Nielsen, Købstædernes 

forsikring 

svend Baumgartner- 

Taarup, fDC 

Kodeordet var: 

nYTTEløST 

SUDCL_ 

www.dfl.dk | 27

Hvor langt skal man gå 

for at få et job? 

Handler tilpasning til et vanskeligt 

jobmarked også om at tilpasse sit 

udseende? 

kina er på mange måder ekstremernes land. 

Det gælder ikke mindst på jobmarkedet, 

hvor kampen om de attraktive jobs er hård 

og alle midler tages i brug. Flere og flere 

unge kvinder og mænd bruger deres hårdt 

opsparede penge på plastikoperationer for 

at komme til at se mere ’vestlige’ ud. Det er 

nemlig en udbredt holdning blandt de unge, 

at et almindeligt udseende giver risiko for, at 

man bliver overset i jobkøen. 

sådan er situationen i Danmark heldigvis 

ikke – mange ønsker måske at peppe deres 

udseende op, men endnu er det heldigvis 

ikke nødvendigt at lægge sig under kniven 

for at komme frem i jobkøen. gode gammeldags 

kompetencer og et positivt væsen 

tæller fortsat højt. 

Men alligevel er en jobansøgers fremtoning 

også vigtig herhjemme. 

Vi har sat Hr-cheferne fra gjensidige, 

kenneth ruby Holm Jensen, og Codan, Poul 

Hansen, i stævne for at finde ud af, hvor 

langt man i dag skal gå for at få et job. 

”i gjensidige søger vi kompetente medarbejdere, 

men vi vil ikke have de bedste 

for enhver pris. Alle medarbejdere får lavet 

en personlighedsprofil før ansættelsen, da 

ansøgers personlighed og adfærd er vigtig 

for trivslen og produktiviteten i den afdeling 

stillingen søges”, forklarer kenneth. 

”i Danmark er man beskyttet af lovgivning 

omkring ligestilling og diskrimination, og i 

gjensidige er der desuden et etisk regelsæt, 

vi skal leve op til. så at forestille sig en 

situation, hvor drastisk ændring af udseendet 

ved hjælp af kosmetiske operationer bliver 

nødvendigt for at opnå et job i gjensidige, er 

utænkeligt.” 

”Hos Codan lægger vi nok mere vægt på, 

hvordan ansøgeren vil passe ind i virksom- 

hedskulturen, hvor diversiteten er stor både 

aldersmæssigt og kulturelt”, svarer Poul. 

i begge selskaber er der stor enighed om, 

hvad der tæller, når der skal findes nye 

medarbejdere. 

kenneth fortæller: ”Med det jobmarked, vi 

har i dag, er det vigtigt at differentiere sig i 

ansøgningen. Ved at individualisere CV’et og 

tilpasse ansøgningen den stilling, der søges, 

opnås det bedste førstehåndsindtryk”. 

så konklusionen er, at man skal fokusere på 

den gode og gennemtænkte ansøgning, der 

er skrevet til netop det selskabs ledige stilling. 

og på at det medfølgende CV matcher 

den i målrettethed. For kommer man ikke 

med blandt dem, der kaldes til samtale og 

test, så er det alligevel bedøvende ligegyldigt, 

hvordan man ser ud… 

Tekst: Emmelli Horn 

(emmelli-sofie.horn@nykreditforsikring.dk)

Skal og må arbejdsgiveren blande sig i din sundhed side 6-19 ... - DFL

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?