Kirkebladet 2005 nr. 4 - Linå kirke

Bryllup i kirken eller på rådhuset?
Når nærværende kirkeblad er postomdelt til
alle husstande i sognene, så banker vintermånederne
på døren. Så søger vi sammen
i vore opvarmede stuer og lader tankerne
flyve mod den forgangne sommer og de
lyse afteners glæder.
Nogle vil sidde og tænke tilbage på det
bryllup, som de fejrede i år. De vil sammen
dele de mange dejlige minder fra en
begivenhedsrig dag. Andre vil istedet sidde
og bruge de lange kolde vinteraftner på at
forberede deres bryllup til sommer. Og så
vil de kommende brudepar stille sig selv
det vigtige og helt afgørende spørgsmål
- skal vi i kirken eller på rådhuset?
I år valgte ikke mindre end 28 par at blive
viet i Linå kirke eller Sejs-Svejbæk kirke.
Det er et rekord stort antal. Flere end vi
har haft i mange år. Der er dejligt, når så
mange brudepar her i vort pastorat vælger
at gå i kirken og blive gift foran Guds alter.
Det er en meget stor glæde for os præster
at få lov til at være med til så mange bryllupper.
Vi anser det som et privilegium at
få lov til at samtale med brudeparrene og
lytte til de tanker, de har gjort sig om brylluppet
og om ægteskabet. Det er dejligt at
kunne være med til at sætte nogle smukke,
højtidelige rammer for deres bryllupsfests
begyndelse. Og vi anser det først og fremmest
som en stor mulighed for os for at
forkynde det kristne evangelium ind i netop
den livssituation, som dagens brudepar
står i.
To brudepar er jo aldrig ens. Derfor skal det
samme siges på forskellige måder, fordi
mennesker er forskellige. Evangeliet er altid
det samme, men evangeliet siger noget
forskelligt til mennesker, fordi mennesker
aldrig er ens og befinder sig på forskellige
stadier i livet.
Når det så sker, at man som præst får
skrevet en bryllupsprædiken til brudeparret,
som taler til dem, så oplever man ikke
bare at brudeparret lytter, men også at
bryllupsgæsterne lytter aktivt med. Så
er vi pludseligt samlet om mere end blot
det ydre bryllupsritual. Så er vi samlet om
noget, der rører noget dybere i os alle.
Og dermed er vi tilbage ved det spørgsmål
som de kommende brudepar skal stille sig
selv henover vinteren. Skal vi i kirken eller
på rådhuset?
Det skal være op til hvert enkelt brudepar
selv at vælge. 28 brudepar valgte i 2005 at
blive gift i vore kirker. På landsplan viser
statistikkerne lidt overraskende for nogen,
at tendensen er, at folk vælger rådhuset
frem for kirken. 63% går på rådhuset, 47%
går i kirken.
Hvorfor det er sådan vides vel ikke helt. Det
kan have noget at gøre med, at nogle hellere
vil have et mindre bryllup end en stor
glamourøs fest med 50-100 gæster.
Det er vigtigt for kirken og os præster i
den sammenhæng at understrege, at et
kirkebryllup ikke kendetegnes ved dens
størrelse, den hvide kjole eller antallet af
gæster. Et kirkebryllup er ikke karakteriseret
ved bestemte former eller ydre ting.
Et kirkebryllup får derimod sit indhold fra
det ritual der bruges, ved de salmer der
synges og ved det ord der forkyndes for
brudeparret og menigheden.
Vi sætter ingen regler op for, hvordan et kirkebryllup
skal se ud eller hvordan man skal
være klædt. Man må komme som man er.
Man kan komme helt alene som brudepar
eller man må fylde hele kirken med gæster.
Man kan blive gift på en hverdag, lørdag
eftermiddag eller som en del af højmessen
søndag formiddag. Det afgørende er, at kirken
har et ord til brudeparret, som vi gerne
vil dele med dem og give dem med på vejen
på deres bryllupsdag. Vil I have det med på
jeres bryllupsdag, så skal I vælge at blive
gift i kirken.
Sognepræst Sune Haubek
▲ Dorte og Steen Madsen
Kirkegården
Nye grandækninger
på kirkegårdene.
Som kirkegårdsleder føler man julens
komme, måske lidt før andre har tænkt på
den dejlige tid. Allerede i august skal vi
bestille de grantyper vi ønsker at dække
gravstederne med.
Vi har brugt de samme grantyper år efter
år, som grundlag for at dække gravstederne.
På Linå og Sejs-Svejbæk kirkegårde har
vi i mange år haft to forskellige grandækningskvaliteter,
benævnt »Grandækning«
og en »Granpyntning«. Den ene baseret på
rødgran, og den anden baseret på nordmannsgran
som hovedbestandel. Dette er
der lavet om på i år.
I de sidste år er det blevet vanskeligt at
skaffe en god kvalitet i rødgran. Er kvaliteten
ikke i orden, er det tidskrævende og der
går meget til spilde. Derfor har jeg fundet
det rigtigt at skifte over til nordmannsgran
som hovedbestanddel i vores alm. »Grandækning«.
I »Grandækning« vil der stadig
være lidt af den smukke rødgran på gravstedet,
hvor det passer ind i helheden. Den
rødgran vi får hjem er en mindre mængde,
men en dyrere og bedre kvalitet.
»Granpyntning«, med nobelisgran på vil
være den eneste der bliver lavet en stedsegrøn
buket på fremover. Der vil ikke være
rødgran blandt de 9 grantyper vi ellers kan
finde på at benytte i »Granpyntning«.
Jeg håber, at der vil blive taget godt imod
det nye tiltag.
Jeg vil på egne, samt på vegne af mit
dygtige grønne personale ønske alle gravstedsindehavere
og alle andre, der læser
dette, en glædelig jul og et godt nytår.
Jens Skovbjerg Hansen