Super-finanslov og stor kommunal-sejr! - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

udgivelse I Krigens hus – g i k d e t n u o g s å s å g a l t ? For seks år siden udkom en kontroversiel bog om islam, der blev en øjenåbner for mange. Vi stiller spørgsmålet til forfatterne: Fik I ret i jeres forudsigelser Af Kim Beyer-Eskildsen I 2003 blev der udgivet en bog, som i nogens øjne er yderst kontroversiel og i andres nærmest profetisk. Undertegnede fi k lidt af en ahaoplevelse i forbindelse med læsningen af bogen, hvilket blev begyndelsen på en lang rejse i retning af at forstå fænomenet, Islam. I dag seks år senere, er der løbet meget vand i åen. Vi har i tiden siden 2003, hvor 11. september stadig var i frisk erindring, oplevet mange mærkværdige ting, herunder en Muhammed-krise, en voldseksplosion i visse indvandrermiljøer og -bebyggelser og ikke mindst, har vi fået optrevlet mindst fi re planlagte terroraktioner på dansk grund. Danegæld Af Lars Hedegaard Kort tid efter offentliggørelsen af I krigens Hus i 2003 snakkede jeg med et af Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer, som havde bidt mærke i de fremtidsperspektiver, vi oprullede i bogens sidste kapitel. Her forudså vi den gradvise indførelse af sharia i de vestlige samfund, herunder i Danmark. Ikke sådan at forstå, at Folketinget vedtager nogen lov om det, men som praktisk fænomen – fordi sharia ikke er noget, man ”indfører”. Sharia er allerede indført og har været det, siden Muhammed erklærede krig mod enhver, der stod i vejen for hans despoti. Efterlevelsen af shariaen er en religiøs pligt for enhver rettroende muslim. Og denne pligt vil blive efterkommet i den udstrækning, de vestlige myndigheder ikke vil eller kan forhindre det. 26 For ganske nyligt måtte en folkekirke præst sygemelde sig, fordi han forfølges i Tingbjerg, hvor hans præstebolig ellers er placeret, men som nu er til salg, eftersom muslimske bøller forfølger præsten, som i parentes bemærket også er homoseksuel, hvilket ikke har gjort livet nemmere for ham i denne efterhånden muslimsk dominerede bydel, Tingbjerg. En central påstand i bogen, I Krigens hus, er, at den muslimske fremfærd ofte fremmes af, at de lokale kirker mere eller mindre frivilligt opgiver ævred og fremmer islamiseringen i det pågældende område. Nedenfor besvarer to af de tre forfattere til bogen følgende spørgsmål: Fik I ret? Det var kernen i vores tankegang. Og her gjorde vi ikke andet end at gengive, hvad islams autoritative udlæggere har prædiket gennem 1400 år. Men vi talte vel om et 50-års perspektiv? bemærkede folketingsmedlemmet fra DF. Desværre nej, måtte jeg meddele. ”Vi taler om et 10-års perspektiv.” Men også jeg var for optimistisk – hvis det da kan kaldes optimistisk at give dansk kultur og samfundsopfattelse 10 år endnu, inden vi står med ryggen mod muren. Krigen kommer til Tingbjerg I en netop udkommet bog – 1400 års krigen (Trykkefrihedsselskabets Bibliotek) – har Mogens Camre og jeg oprullet hele islams krigsstrategi og prøvet at forklare, med hvilke virkemidler islam historisk har sat sig igennem, og hvad vi kan forvente, der vil ske i Danmark og Vesten. De nylige begivenheder i Tingbjerg har vist, at såvel I krigens hus som 1400 års krigen har ramt sørgeligt plet. Mine medforfattere og jeg ville langt have foretrukket, at de virkelige begivenheder havde afsløret vores realisme som grundløs. At der var voksende tegn på, at vi her i Danmark havde kunnet lykkes med den fredeliggørelse af islam, der siden Muhammeds dage er slået fejl alle andre steder. Men de årelange angreb på de tilbageblevne kristne og danskere i Tingbjerg, fordrivelsen af præsten og menighedsrådets beslutning om at sælge præsteboligen bekræfter atter engang, at vores illusionsløse forklaring holder.
Mogens Camre, medforfatter til I krigens hus Desværre må vi atter konstatere, at regeringen, bystyret, ordensmagten og ”eksperterne” står på bar bund, når de skal forklare, hvordan det nu kan gå til, at ”utilpassede unge” opfører sig sådan. De har ellers haft 30 år til at læse på lektien. Vi betaler millioner til forskere og universitetsansatte, der burde vide besked, men ikke gør det. Eller som udmærket ved besked, men ikke tør sige sandheden. Ét er de dog enige om: De ”dybt beklagelige” tildragelser i Tingbjerg, i Gellerup, i Vollsmose, på Nørrebro og talrige andre steder i landet har absolut intet med religion (altså med islam) at gøre. Der er tale om ren kriminalitet, som man kan forebygge ved, at skatteyderne betaler nogle flere penge, således at de utilpassede unge ikke skal føle sig så forurettede. Hvorfor gammeldags kriminelle skulle gå til angreb på kirken og præsten og terrorisere civilbefolkningen, har vi endnu ikke hørt nogen forklaring på. Hvis der var tale om almindelige forbrydere, der i fred og ro ville passe deres narkohandel og våbensalg, skulle man jo ikke have forventet en sådan optræden. Danmark på afbetaling Myndighedernes strategi minder om 900-tallets englændere, der prøvede at købe sig fri Islams ædle vilde Af Torben Hansen Terrorangrebene på USA den 11. september 2001 udløste jubel blandt muslimer mange steder i Vesten, og Danmarks daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen følte sig foranlediget til at bede triumferende arabere i Københavns gader om ikke at “trampe på vore følelser. Men generelt medførte al Qaidas morderiske aktioner, at Vestens politikere og journalister udviste mere overbærenhed, respekt for og anerkendelse af islam. Medier og myndigheder reagerede ikke negativt overfor den globale islamisering - tværtimod. Præsident Bush erklærede således, at “islam er fredens religion”, og EU fremsatte i flere sammenhænge rosende erklæringer om den islamiske civilisations fortræffeligheder. I tiden efter 11. september var der et tydeligt psykologisk omsving blandt muslimer, og deres selvhævdende og truende adfærd og ytringer var en vigtig del af baggrunden for beslutningen om at skrive “I krigens hus”. Ghettodannelsen med religiøs terror mod ulydige kvinder i eksempelvis Paris’ forstæder og Englands gamle industribyer kunne ikke længere affejes som perifere bagateller, men blev i stigende omfang – om end ikke i de nordiske lande - anerkendt som et vigtigt problem, (dog uden kobling til den islamisering, der bekostes og organiseres af Saudi-Arabien, Den islamiske Konferenceorganiation m.fl.). Den blotte påvisning af disse fakta i en dansk udgivelse udløste i første omgang vrede blandt akademikere og kunstnere, der i stedet for saglig kritik af bogen stemplede den som “hadefuld tale” - jvf. foreningens PEN’s panikagtige reaktion overfor en af forfatterne. Seks år efter udgivelsen af “I krigens hus” er bogens empiriske grundlag et selvindlysende hovedtema i mediernes og politikernes behandling af de islamiske parallelsamfund i Vesten. At påvise jihad-propaganda og bandekriminalitet stemples ikke mere som “hadefuld tale”. Nu drejer den offentlige debat sig om analysen. Hvorfor og hvordan er det kommet så vidt, at politiet og andre statslige og kommunale autoriteter bliver sat ud af kraft i en stribe “tabte for de danske vikingeangreb ved at betale de barske røvere kæmpesummer. Det hed danegæld, og det gik fint i nogle år, indtil Svend Tveskæg fandt ud af, at han jo lige så godt kunne snuppe hele England med det samme i stedet for at få landet på afbetaling. Nu er det os, der betaler danegæld, og ligesom de stakkels angelsaksere tror vore myndigheder, at de kan slippe for yderligere angreb ved at tilkaste voldsmændene større og større lunser, samtidig med at de udsender undskyldninger for, at vi ikke har behandlet dem noget bedre. De kalder det ”forebyggende indsatser” og ”integration”. Det sidste er i hvert fald rigtigt. Men hvis vore politikere og myndigheder ikke snart tager skeen i den anden hånd og erkender, at Danmark er under angreb, bliver det danskerne, der bliver integreret i islam som dhimmier, dvs. folk, der får lov at leve, hvis de gør som islams magthavere forlanger. Det er selvfølgelig også en løsning. Og desværre den mest sandsynlige, hvis danskerne bliver ved med at følge de nuværende magthavere. Medforfatter Torben Hansen mener tydeligvis også, at han fik mere ret, end han måske kunne have ønsket sig, og skriver således: territorier” som Vollsmose og Tingbjerg? De multikulturelle ideologer har for så vidt opgivet at benægte, at der er en elefant i stuen. De opererer nu på en anden forsvarslinje, hvor de forklarer truslen fra islam med, at Europas oprindelige befolkninger “udstøder” og nedvurderer unge muslimske mænd, som derfor presses til en permanent intifada. Det har vist sig, at “I krigens hus” helt berettiget advarede mod “tabte territorier” i Danmark. Men at kriminelle arabere eller pakistanere i året 2009 betragtes som ædle vilde, som frem for alt fortjener kommunal service og anerkendelse, var ikke hvad undertegnede forventede, da bogen blev skrevet. Vi takker de to forfattere for deres bidrag til forståelse af den situation, vi står i dag. I deres optik er vi ved at blive islamiseret, mens venstrefløjen taler om ”sociale problemer og dårlig integration”. Kun fremtiden kan afgøre, om de to forfattere får ret i deres analyse af Islams fremmarch. 27
Page 1 and 2: Nr. 6 • december decemver 2009
Page 3 and 4: nyhedsbrev Succes forpligter Det ha
Page 5 and 6: så vold digvis, at alle partier i
Page 7 and 8: lser skal have mere hjælp Af René
Page 9 and 10: kommunal- og regionsvalg Flot fremg
Page 11 and 12: Kommune 2009 2005 +/- Kommune 2009
Page 13 and 14: Kommune 2009 2005 +/- Svendborg 7,0
Page 15 and 16: og ja, det er de såmænd også, me
Page 17 and 18: EU- gak gak: 1,5 millioner kroner t
Page 19 and 20: En god dag på Borgen Fredag 28. ok
Page 21 and 22: i sikrede døgninstitutioner lempes
Page 23 and 24: demente Antallet afdemente eksplode
Page 25: modtaget prisen efter genforeningen
Page 29 and 30: Mange journalister har villet afsl
Page 31 and 32: sens folketingskandidat (eksempel:

Super-finanslov og stor kommunal-sejr! - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?