På flugt i kvindetøj - Københavns Stadsarkiv
På flugt i kvindetøj - Københavns Stadsarkiv
På flugt i kvindetøj - Københavns Stadsarkiv
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>På</strong> <strong>flugt</strong> i <strong>kvindetøj</strong><br />
Historier til inspiration, <strong>Københavns</strong> <strong>Stadsarkiv</strong><br />
I 1725 fik Johan Andreas Frick nok af det såkaldt muntre liv i livgarden. Det viste sig at være<br />
mere barsk end muntert. Men var man først trukket i kongens klæder, var det ikke sådan at<br />
slippe ud af dem igen. Ud ville han dog, spørgsmålet var blot hvordan.<br />
En udvej opstod, da Johan Andreas mødte den svenskfødte Anna Catharina Lauritzdatter. Hun<br />
indvilligede i at hjælpe ham, selv om det ikke var ufarligt at hjælpe en mand med at flygte fra<br />
militæret. Blev de fanget, ville også hun blive straffet. Men Anna Catharina var villig til at løbe<br />
den risiko.<br />
Anna Catharina og Johan Andreas var klar over, at de hurtigt ville blive opdaget, hvis han stak<br />
af i sin uniform. Han ville være al for synlig i gadebilledet. Men han skulle ikke alene have<br />
andet tøj, han måtte også ændre udseende for at slippe ubemærket og sikkert bort. Og hvad<br />
var bedre til at skjule hans identitet end at han for en tid skiftede køn. Så Anne Cathrine<br />
skaffede ham noget <strong>kvindetøj</strong> og det lykkedes dem at komme væk.<br />
Parret satte kursen mod Holland. Men uheldigvis gik <strong>flugt</strong>en i vasken. De blev opdaget og<br />
bragt tilbage. Johan Andreas til militær afstraffelse, mens Anna Catharina blev indbragt for<br />
retten.<br />
Johan Andreas kan være blevet straffet ved at<br />
løbe spidsrod, der især blev anvendt ved tyveri<br />
og desertion. Den straffede løb mellem to<br />
rækker soldater, der slog løs på hans bare<br />
overkrop. For at han ikke skulle løbe for hurtigt<br />
gik to soldater foran og satte tempoet. Straffen<br />
lød almindeligvis på 4-8 gennemløb. Men ved<br />
alvorligere forseelser, som desertion, kunne<br />
straffen lyde på op til 24 gennemløb fordelt over<br />
tre dage. Ofte var det ensbetydende med<br />
døden. Tegningen findes i P. Klæstrup: Det<br />
forsvundne Kjøbenhavn,<br />
1877<br />
Vi kender sagen fra korrespondancen i de Kollegiebreve – eller brevbøger, som de også blev<br />
kaldt –der findes på <strong>Københavns</strong> <strong>Stadsarkiv</strong>. Det er indbundne breve fra bl.a. kongen,<br />
kongelige kollegier og kommissioner, bystyret, embedsmænd og lav. I dem findes et væld af<br />
oplysninger og historier om små og store begivenheder i 1700-tallets København.<br />
Af kollegiebrevene fremgår, at kongen i januar 1726 udstedte følgende befaling: ”Så er nu<br />
hermed Vores vilje og befaling, at I straks anordner en prokurator, som nu har bevilling for<br />
vores højesteret at gå i rette, Sagen mod førnævnte Anna Catharina Lauritzdatter efter loven<br />
forsvarligen at udføre”.
Historier til inspiration, <strong>Københavns</strong> <strong>Stadsarkiv</strong><br />
Sagen mod Anna Catharina havnede således for Højesteret. Desværre fremgår udfaldet ikke af<br />
kollegiebrevene, så den nysgerrige må søge svaret i Rigsarkivet. Også oplysninger om Johan<br />
Andreas´ straf må søges samme sted. Sikkert er, at det gik ikke ustraffet hen at forklæde sig<br />
og flygte fra kongens tjeneste.<br />
Benyttede arkivalier<br />
Kollegiebreve, 1726. <strong>Københavns</strong> <strong>Stadsarkiv</strong>
Change language