På flugt i kvindetøj - Københavns Stadsarkiv

ksa.kk.dk

På flugt i kvindetøj - Københavns Stadsarkiv

flugt i kvindetøj

Historier til inspiration, Københavns Stadsarkiv

I 1725 fik Johan Andreas Frick nok af det såkaldt muntre liv i livgarden. Det viste sig at være

mere barsk end muntert. Men var man først trukket i kongens klæder, var det ikke sådan at

slippe ud af dem igen. Ud ville han dog, spørgsmålet var blot hvordan.

En udvej opstod, da Johan Andreas mødte den svenskfødte Anna Catharina Lauritzdatter. Hun

indvilligede i at hjælpe ham, selv om det ikke var ufarligt at hjælpe en mand med at flygte fra

militæret. Blev de fanget, ville også hun blive straffet. Men Anna Catharina var villig til at løbe

den risiko.

Anna Catharina og Johan Andreas var klar over, at de hurtigt ville blive opdaget, hvis han stak

af i sin uniform. Han ville være al for synlig i gadebilledet. Men han skulle ikke alene have

andet tøj, han måtte også ændre udseende for at slippe ubemærket og sikkert bort. Og hvad

var bedre til at skjule hans identitet end at han for en tid skiftede køn. Så Anne Cathrine

skaffede ham noget kvindetøj og det lykkedes dem at komme væk.

Parret satte kursen mod Holland. Men uheldigvis gik flugten i vasken. De blev opdaget og

bragt tilbage. Johan Andreas til militær afstraffelse, mens Anna Catharina blev indbragt for

retten.

Johan Andreas kan være blevet straffet ved at

løbe spidsrod, der især blev anvendt ved tyveri

og desertion. Den straffede løb mellem to

rækker soldater, der slog løs på hans bare

overkrop. For at han ikke skulle løbe for hurtigt

gik to soldater foran og satte tempoet. Straffen

lød almindeligvis på 4-8 gennemløb. Men ved

alvorligere forseelser, som desertion, kunne

straffen lyde på op til 24 gennemløb fordelt over

tre dage. Ofte var det ensbetydende med

døden. Tegningen findes i P. Klæstrup: Det

forsvundne Kjøbenhavn,

1877

Vi kender sagen fra korrespondancen i de Kollegiebreve – eller brevbøger, som de også blev

kaldt –der findes på Københavns Stadsarkiv. Det er indbundne breve fra bl.a. kongen,

kongelige kollegier og kommissioner, bystyret, embedsmænd og lav. I dem findes et væld af

oplysninger og historier om små og store begivenheder i 1700-tallets København.

Af kollegiebrevene fremgår, at kongen i januar 1726 udstedte følgende befaling: ”Så er nu

hermed Vores vilje og befaling, at I straks anordner en prokurator, som nu har bevilling for

vores højesteret at gå i rette, Sagen mod førnævnte Anna Catharina Lauritzdatter efter loven

forsvarligen at udføre”.


Historier til inspiration, Københavns Stadsarkiv

Sagen mod Anna Catharina havnede således for Højesteret. Desværre fremgår udfaldet ikke af

kollegiebrevene, så den nysgerrige må søge svaret i Rigsarkivet. Også oplysninger om Johan

Andreas´ straf må søges samme sted. Sikkert er, at det gik ikke ustraffet hen at forklæde sig

og flygte fra kongens tjeneste.

Benyttede arkivalier

Kollegiebreve, 1726. Københavns Stadsarkiv

More magazines by this user
Similar magazines