På opdagelse i arkiver.pdf - Københavns Stadsarkiv

PÅ OPDAGELSE
‐ Om at finde børn og unge i arkiver
Vejledninger til inspiration, Københavns Stadsarkiv
Alle børn kommer i løbet af deres barndom til at stifte bekendtskab med en eller flere
kommunale institutioner eller foranstaltninger. Men det er de børn, der ikke kan indordne sig
under samfundets normer og regler eller som har svært ved at klare sig i det almindelige
skolesystem, der afsætter de fleste spor i arkivalierne. Altså syge, handicappede, fattige,
forsømte, misbrugte og småkriminelle børn.
Sagen om Johannes – en indledning
I maj 1914 bliver den 10-årige Johannes afhentet af politiet på Hindegade Skole, der ligger i
nærheden af Nyboder. Han bliver anklaget for tre mindre ildspåsættelser. Afhøringen af
drengen bliver sammen med vidneforklaringer nedfældet i en længere rapport.
Mange børn kom ligesom Johannes under værgerådets tilsyn
efter at have stiftet bekendtskab med ordensmagten.
Tegning af Knud Gamborg fra agitationspjecen for "Kristelig
Forening for offentlig tiltalte og straffede Børns Redning"
1898
Politisagen ender med, at Johannes bliver indberettet for Værgerådet.
Værgerådsinstitutionen blev oprettet efter vedtagelsen af børneloven i 1905. Dens opgave var
at gribe ind over for "forbryderiske og forsømte børn". Ud over at føre tilsyn med børnene
havde Værgerådet ret til at tvangsfjerne dem fra hjemmet og anbringe dem i familiepleje på
landet, på børnehjem eller opdragelsesanstalter.
Johannes får tildelt en tilsynsværge. Han foreslår en fornyet vurdering af sagen, inden
værgerådet tager stilling til spørgsmålet om fjernelse fra hjemmet. Sagen ender med, at
Johannes slipper med en advarsel.

Vejledninger til inspiration, Københavns Stadsarkiv
Det varer dog ikke længe, før Johannes afsætter nye spor i arkiverne. Skulkeri fra skole og
småkriminalitet fører ham først til Københavns Kommunes Internat på Vesterfælledvej, siden
til Dagarbejdsskolen. Herfra slutter han sin skolegang som 14-årig. Dog ikke uden endnu
engang at komme i politiets søgelys for indbrud og tyveri.
Børn i arkiver
Johannes´ historie er ikke enestående. Han er blot én ud af en lang række københavnske
børn, der kan findes i de kommunale arkiver i Stadsarkivet.
I det sene 1700-tal og det tidlige 1800-tal var de offentlige tiltag over for børn begrænsede og
har i Stadsarkivets samlinger hovedsagelig afsat sig spor i fattigvæsenets og skolevæsenets
arkiver. Fra sidste del af 1800-tallet og op gennem 1900-tallet er børn i stigende grad at finde
i arkivalierne.
Fattige børn, der boede i ”Lille Kjøbenhavn”. Det lå i Amaliegade og
blev beboet af husvilde fattige. Tegnet af P. Klæstrup: Det
forsvundne Kjøbenhavn, 1873
Det er gennem Stadsarkivets samlinger muligt at belyse børnenes ofte barske opvækst i
hovedstadens fattige kvarterer, kommunens regulerende, kontrollerende og
sundhedsforebyggende praksis i forhold til børnene og myndighedernes syn på børn og
forældre i 1800- og 1900-tallet.
Børn under forsorg
Det er ”vildfarne” børn – som Johannes – vi kan følge i protokoller og sager fra Værgerådet
eller Børneværnet, som det hed fra 1933. Trods hårdhændet kassering fra forvaltningens side
er der bevaret tilstrækkelig meget til, at vi kan følge en lang række børns skæbner i perioden
1905 til 1970erne.
Værgerådets og Børneværnets sager kan desuden bruges til at analysere datidens syn på
børn, forældre og hjem. De kan være med til at afdække årsagerne til, at børn kom i
myndighedernes søgelys og de kan belyse kommunens praksis i forhold til disse børn. Det er
historien om Johannes et godt eksempel på.
Værgerådssagerne kan i nogle tilfælde suppleres med arkivalier fra kommunens
børneinstitutioner, f.eks. Internatet på Vesterfælledvej og Dagarbejdsskolen, som vist i sagen
om Johannes.

Vejledninger til inspiration, Københavns Stadsarkiv
Københavns Kommunes Internat på
Vesterfælledvej. Tegningen er fra
Københavns skolevæsens beretninger
fra 1876
Arkiver fra børneinstitutioner som Internatet på Vesterfælledvej, Dagarbejdsskolen og
Børnehjemmet Nærumgaard o.a. kan ligesom værgerådssagerne indeholde beskrivelser af
børnene, deres baggrund, udviklingsgrad, årsager til anbringelsen og adfærd i øvrigt. Gennem
dette materiale vil også samfundets holdninger til børn, forældre og hjem kunne afdækkes.
Er det livet på de enkelte børneinstitutioner, vi vil undersøge, lader de fleste institutionsarkiver
os ofte i stikken. Grunden er, at forhandlingsprotokoller, journalsager, hustugtsbøger,
scrapbøger mv. sjældent eller kun i begrænset omfang er afleveret til Stadsarkivet. Her må
man, som så mange andre gange, søge hjælp i andre arkiver, i avisartikler, debatter i den
københavnske borgerrepræsentation, erindringer mv.
Børn under fattigforsorg
Spredt i fattigvæsenets arkiver fra 1799 og frem støder vi også på børn. Her kan vi bl.a. finde
sager om børn, der blev fjernet fra deres hjem og anbragt hos plejefamilier eller i en af
fattigvæsenets institutioner.
En af Fattigvæsenets større institutioner var tvangsarbejdsanstalten Ladegården, der lå ikke
langt fra hvor Forum ligger i dag. Hertil var der i perioden 1835-1850 knyttet en skoleafdeling.
Den efterlader sig dog intet selvstændigt arkiv. Men oplysninger om de her tvangsunderviste
børn kan søges i Ladegårdens administrative arkiv og i de administrative sager i
Fattigdirektionens og skoledirektionens arkiver.
Drengene på Opfostringshuset sov i store sovesale og skulle
rede deres senge efter ganske bestemte forskrifter.
Sengeredningen var en af dagligdagens mange små opgaver,
hvis formål var at lære dem orden og disciplin.
Det kgl. Opfostringshus, der blev opført i 1753, hørte i perioden 1799-1857 til Fattigvæsenets
skoler. Det blev oprettet i 1753 for at drenge fra fattige, men ’ordentlige’ hjem kunne blive
opdraget og oplært. Målet var, at de efter endt skolegang kunne komme i lære inden for
handel, industri eller søfart.
Opfostringshuset eksisterede frem til 2005. Den lange række af administrative sager og
elevsager fra Opfostringshuset, gør det muligt at komme tæt på institutionen og dens elever

Vejledninger til inspiration, Københavns Stadsarkiv
helt tilbage til de første år. Det gør arkivet til noget af en perle. Ligesom Fattigvæsenets øvrige
arkiver venter det kun på at blive udforsket.
Børn og skolegang
Børn, der ikke i løbet af barndommen stiftede bekendtskab med politi, værgeråd eller blev
fjernet fra hjemmet, er almindeligvis usynlige i arkiverne. De er nævnt i skolearkivernes
kartoteker og karakterprotokoller, men det er stort set alt.
Indirekte kan vi dog gennem skolevæsenets arkivalier, der går tilbage til 1816, komme tæt på
de vilkår, der blev givet datidens skolebørn. F.eks. gennem skolernes lærermødeprotokoller,
skoledirektionens journalsager og de årlige beretninger. De giver os indblik i holdninger og
tiltag over tid i forhold til opdragelse og undervisning, orden og disciplin, sundhed og hygiejne,
børns erhvervsarbejde mv.
Drengegymnastik i skole på Nørrebro. Billedet er udateret.
Udlånt af Ingrid Bonde Nielsen til Københavns Stadsarkiv.
Et generelt problem for skolerne var, at bogligt svage og adfærdsvanskelige elever sad over år
efter år. I 1845 førte det til oprettelse af Skolen for forsømte børn, der i 1859 ændrede navn til
Ekstraskolen. Senere blev den erstattet af hjælpe- og værneklasser og i 1913 blev
Værneskolen på Maria Kirkeplads oprettet.
I arkivet fra Værneskolen findes der beskrivelser af de børn, der blev overflyttet hertil: af
deres skolekundskaber og moralske adfærd, deres hjem, familieforhold, herunder arvelige
sygdomme, udseende og fysiske udvikling i det hele taget, IQ osv.
Ligesom Værneskolen hørte Internatet på Vesterfælledvej og Dagarbejdsskolen under det
kommunale skolevæsen. Alle tre institutioner fungerede som skolevæsenets ’ventil’ i forhold til
børn, der ikke kunne indordne sig under folkeskolens krav til kundskaber og disciplin.
Skolemadsordning
I slutningen af 1800-tallet blev der ikke mindst fra læger og skolefolks side peget på de dårlige
levevilkår som mange af de københavnske børn voksede op under. Den stigende
opmærksomhed på det problem resulterede i, at der fra både privat og offentlig side blev
igangsat en række tiltag for at sikre børnenes sundhed. Et af dem stod Foreningen for
Friskolebørnenes Bespisning for. Den blev stiftet i 1883 og eksisterede frem til 1950’erne.
Foreningens formål var at skaffe midler, så fattige skolebørn kunne få varm middagsmad i
vintermånederne. Af forhandlingsprotokollen fremgår, at 1.294 børn blev bespist allerede den
første vinter. Antallet voksede, så det 10 år senere var nået op på 6.352 eller ca. en fjerdedel
af børnene ved de københavnske friskoler, dvs. de af kommunens skoler, hvor skolegangen
var gratis. Det fremgår også af foreningens lille arkiv, hvilken slags mad børnene fik at spise.

Vejledninger til inspiration, Københavns Stadsarkiv
For mange af byens fattige børn udgjorde den varme
mad, de fik på skolen, dagens eneste ordentlige
måltid. Billedet er en affotografering af et ukendt
maleri. Strandvejsskolens arkiv, Københavns
Stadsarkiv.
Foreningen til Friskolebørnenes Bespisning var en privat forening, men fik fra 1890’erne
kommunal støtte. Den er derfor et tidligt eksempel på bruddet med det gamle princip om, at
ansvaret for børnene og deres helbred var forældrenes og at det var privat velgørenhed, der
måtte
træde til, hvis ikke forældrene magtede opgaven.
Børn og sundhed
Skolemadsordningen var blot et af de tiltag, der fra slutningen af 1800-tallet blev sat i værk
for at sikre de københavnske skolebørn en sundere opvækst. Også indretning af skolerne ud
fra tidens hygiejniske principper - indførelse af brusebade, skolelæge-
og tandlægeordninger
og
feriekoloniophold for skoleelever - skal ses i det perspektiv.
Arkivalier på Stadsarkivet gør det muligt at belyse de argumentationer og overvejelser, der lå
bag
de forskellige sundhedsordninger og belyse kommunens rolle i forhold til disse tiltag.
En særlig guldgrube af oplysninger udgør Skolesundhedstjenesten helbredskort over de
københavnske skoleelever. De giver indblik i de enkelte elevers fysiske udvikling, f.eks.
udviklingen inden for højde, vægt, syn og hørelse. I de tilfælde eleverne har haft fysiske eller
psykiske problemer,
rummer materialet også kontakt til speciallæger, skolepsykologiske
rapporter
mv.
Helbredskortene er bevaret fra 1930 og frem til i dag. Det gør dem særlig egnet til
at afdække,
hvad
der over tid blev lagt vægt på i forhold til børnenes sundhed og udvikling.
Badning for skolebørn blev af sundhedsmæssige
grunde indført sidst i 1800-tallet. Varme ugentligt
brusebade skulle lære børn fra fattige hjem renlighed,
mens deres fysik skulle styrkes gennem friluftsbadets
kolde gys. Her får mindre drenge fra en københavnsk
skole svømmeundervisning. Billedet tilhører
Arbejdermuseet
og Arbejderbevægelsens Bibliotek og
Arkiv.

Vejledninger til inspiration, Københavns Stadsarkiv
Det offentliges sundhedstiltag blev ikke kun rettet mod skoleelever. Sidst i 1930’erne blev der
indført en sundhedsplejeordning for småbørn. Ligesom helbredskortene for skoleelever giver
sundhedsplejejournalerne oplysninger om børnenes fysiske udvikling. Sundhedsjournalerne
giver desuden i større udstrækning end helbredskortene
oplysninger om forholdene i hjemmet,
da
det er her sundhedsplejerskens arbejde foregår.
Børn på hospital
Børnedødeligheden var stor i 1800-tallet. Dårlig ernæring, ringe boligforhold og manglende
viden om hygiejne gav god grobund for en række sygdomme, som småbørnene
ikke havde
modstandskraft over for. Mangelsygdomme som engelsk syge eller rakitis,
fordøjelsesproblemer
og luftsvejssygdomme ramte i stor udstrækning disse børn.
På den tid eksisterede der kun et egentligt børnehospital, nemlig Dr. Louises Børnehospital. På
de øvrige københavnske hospitaler var børn indlagt på samme stuer som voksne. Det skete
f.eks. for den 11-årige Peter Jensen, da han i 1869 blev indlagt med gonorré på
Kommunehospitalets 4. afdeling for hud- og kønssygdomme. Først i løbet af 1900-tallet
blev
der
oprettet flere børnehospitaler og indrettet børneafdelinger på hospitalerne.
Det fremgår af patientjournaler, hvilke sygdomme børnene blev indlagt for. Desuden giver
patientjournalerne
giver indblik i, hvilken behandling der blev iværksat og hvilken effekt den
havde.
Børnearbejde
Fattigdommen gjorde det nødvendigt, at børn tidligt hjalp til med forsørgelsen af familien. En
opgørelse fra det københavnske skolevæsen i 1898 viser, at 26% af børnene i friskolerne og
10% af børnene i betalingsskolerne havde arbejde uden for skoletiden. Fra skolernes
side blev
der
klaget over, at de mange timers arbejde vanskeliggjorde børnenes indlæring.
Mælkedrenge i arbejde. Billedet er udateret, men må være
fra begyndelsen af 1900-tallet. Det
befinder sig i
Stadsarkivets erindringssamling
Det var derfor skolevæsenet, der i slutningen af 1890erne krævede faste regler for børns
arbejde som bybude, mælkedrenge osv. Mens børns arbejde på fabrikker allerede i 1873 var
blevet underkastet visse
begrænsende regler, fandtes der ingen regler for børnearbejde uden
for
fabriksindustrien.
Borgerrepræsentationens forhandlinger, sagsmaterialet fra skoledirektionen og Magistratens 1.
afdeling kan bidrage til at tegne et billede af skolebørns arbejde og af de bestræbelser, der fra
skolevæsenets
og de kommunale politikeres side blev gjort for at skabe faste regler på dette
område.

Vejledninger til inspiration, Københavns Stadsarkiv
Fritid og leg
For mange børn i de københavnske arbejderkvarterer fyldte skolegang og arbejde en så stor
del af deres liv, at der ikke blev megen tid tilovers til leg. Men derfor hører fritiden og legen
alligevel
med til beskrivelsen af deres liv.
Gaden var i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet det sted, hvor børnene fra de
københavnske arbejderkvarterer legede. Det forsøgte myndighederne allerede tidligt i 1800tallet
at sætte en stopper for. Men forgæves. Først med den voksende urbanisering og øgede
trafik i århundredets sidste del blev børnene gradvist berøvet deres traditionelle frirum: byens
gader, lossepladser
og vandløb, hvor de svømmede om sommeren og stod på skøjter om
vinteren.
Rendestene var et yndet sted at lege for byens børn.
Tegning af Alfred Schmidt fra Illustreret Tidende 1890/91
I 1890’erne blev nye rammer for børns fritid og leg afstukket i form af legepladser og ordnede
lege.
Det skete bl.a. på initiativ af Legepladsforeningen, der blev oprettet i 1891.
Legepladsforeningen var en af de private foreninger, der på den tid gjorde opmærksom på
legens og boldspillets betydning for børnenes fysiske trivsel og moralske udvikling. Omtrent
samtidig var idrætsforeninger og boldspilklubber begyndt at dukke op i København. Kun få
arkiver
fra disse klubber er som Legepladsforeningens lille arkiv afleveret til Stadsarkivet.
Erindringer
En særlig kilde til de københavnske børns opvækst i begyndelsen af 1900-tallet er de ca. 2.000
erindringer, der er afleveret til Stadsarkivet. Erindringerne blev skrevet og indsamlet efter at
socialborgmesteren i 1969 opfordrede hovedstadens folkepensionister til at berette om livet i
det gamle København. Heri lå der en indirekte opfordring til at beskrive barndomsoplevelserne.
Erindringer om barndomshjemmet, den sociale nød, skolegang, leg og børnearbejde
i årene
omkring
århundredeskiftet dominerer da også fortællernes beretninger.
Pigeklasse fra Randersgade skole ca. 1912. Gerda, der har
indsendt erindringen
til Stadsarkivet, ses som nr. tre fra venstre.
Erindring
nr. 1885/1969

Vejledninger til inspiration, Københavns Stadsarkiv
Også i de pensionisterindringer, der blev indsamlet og afleveret til Københavns Stadsarkiv i
1995, kan der læses om barndomsoplevelser i København. Men hvor 1969-erindringerne er
særligt nemme at arbejde med, da er registreret, så der kan søges på emneord, gælder det
samme
ikke for de senere indsamlede erindringer.
I modsætning til de kommunale arkivalier er det i de selvoplevede beretninger børnene, der er
aktører. Erindringerne udgør dermed
et værdifuldt supplement til de kommunale kilder om
livet i det gamle København.