FHF vinkler - Frederiksberg HF Kursus

More documents

Recommendations

Info

...... BILLEDVINKLER ’98 Tværfaglige projekter giver gode muligheder for ekskursioner. Q- og R-klassen har arbejdet sammen i dansk, biologi og historie, blandt andet om temaerne »Sundhed og sygdom« og »Døden«. Her er de til forelæsning i et rigtigt auditorium – på Medicinhistorisk Museum. Også Assistens Kirkegård blev besøgt, og gravstedernes symboler blev studeret nøje. Øverst til højre er det Mathilde der på Medicinhistorisk Museum besvarer spørgsmål om pestens hærgen i Europa. Nye borde og bænke indviet med gruppearbejde, men græsset kan naturligvis stadig bruges. Flere og flere vælger at bruge computer til den skriftlige eksamen. Herunder er det Sam fra 2. A der skriver dansk stil. 15
16 BRUG HJERNEBJÆLKEN! Af Ole Emil Rasmussen lektor, cand.mag. i dansk, pædagogik og psykologi MINE ELEVER befinder sig i starten af 1. hf som læsere i feltet mellem overgangslæsning og indholdslæsning. Det skal de også, så det er i orden. Men i de senere år er det blevet tydeligere at de efter to års undervisning ikke alle har bevæget sig så de har opnået en effektiv, funktionel læsekompetence. Diskvalificerende undervisning Til mundtlig eksamen er problemet håndgribeligt. Oftere oplever jeg at mine elever ikke for - står meningen med eksamensteksten og heller ikke kan bruge opslagsværker og notater fra undervisningen til at øge deres forståelse i de 60 minutters forberedelsestid. I undervisningen viser tests at flere end man skulle tro, slet ikke har læst de gennemgåede tekster og heller ikke har brugbare tavlenotater fra gennemgangen. Så det overrasker mig ikke at det også kniber med at forstå meningen med nye forelagte tekster. Hvordan skulle eleverne også kunne kombinere en gennemgået ikke-læst tekst med en ny tekst uden at have sat sig ind i deres fælles kontekst? Sat på spidsen betyder det at for mange af mine elever ender med deficitter i deres kulturelle kompetence. Og den er den væsentlige almene faktor i læsefærdigheden, både når det gælder fiktions- og faktatekster. Det er næppe sundt i det lange løb at være dansklærer i en sådan diskvalificerende undervisning. Farvel til den tvangfrie samtale Jeg kunne let lade problemet forklare med henvisning til eksterne faktorer. Folkeskolens »Hjernebjælken vokser mere end tre gange så meget i vægt som resten af hjernen i barnets liv. Så den har kapaciteten. Den skal bare bruges!« dansk undervisning har fået sit i internationale og nordiske undersøgelser 1 . Men vores sektor har sit eget problemfelt i kraft af elevernes kognitive udvikling. Og så er der også hf-uddannelsens struktur, fagrække og prøveformer som stort set har været uændret i mere end 30 år. For slet ikke at tale om eleverne der bare er postmoderne. Jeg har valgt at lade nærhedsprincippet gælde i dette problemfelt. Mine elever har et problem. Mit fag har et problem. Jeg har et problem. Det går ikke mere med en undervisning hvor jeg og eleverne samtaler tvangfrit om da- gens tekst. Samtalen bliver begrænset til få indforståede elever. Flertallet kender ikke danskfagets traditionel le klasserumsdiskurs baseret på en skøn som blanding af litterær dannelse, læseerfaring og nykritik, og samtalen bliver mere og mere en enetale. Altså må jeg løse problemet: ny klasserumsdiskurs! Men først lidt om præmisserne. Hjernesprog I 10-11-årsalderen er hjernens netværk fuldt udviklet2 . Det er hjernebjælken der skaber forbindelsen mellem de to hjernehalvdele. Mindre børn bruger typisk halvdelene skiftevis. Voksne bruger dem samtidig når de skal fortolke. Analysen af ordbetydninger læres i venstre hjernehalvdel (den digitale, enten-eller-betydning). Når den er lært, forbindes den med helhedsfor ståelsen i højre halvdel (den analoge, mere-eller-mindrebetydning). Det sker hurtigt og uafbrudt. Hjernebjælken vokser mere end tre gange så meget i vægt som resten af hjernen i barnets liv. Så den har kapaciteten. Den skal bare bruges!
Page 2 and 3: HF-VINKLER 98 Redaktion Bodil W. Sm
Page 4 and 5: Kort sagt handler det om bredden i
Page 6 and 7: KVL - en nærliggende mulighed for
Page 8 and 9: En enkelt bid blev der tid til mell
Page 10 and 11: De første stråler Klasseværelset
Page 12 and 13: Jeg drømmer naturligvis ikke om at
Page 14 and 15: En af skolens hyggelige traditioner
Page 18 and 19: Hjerne aktivitet og kultur teknikke
Page 20 and 21: gende få hjælpemidler: pulsmåler
Page 22 and 23: Planen var at afrejsen skulle ske i
Page 24 and 25: Af Ingrid Svensson Lidt om læsefæ
Page 26 and 27: Af Annemarie Krarup MUSIK - portræ
Page 28 and 29: Skibet er ladet med... 1998 er have
Page 30 and 31: det bevæger sig laminart, lineært
Page 32 and 33: struktur som menneskets kulturelle
Page 34 and 35: tet faldt nemlig sammen med eksamen
Page 36 and 37: tidskundskab. - Et synspunkt vi lad
Page 38 and 39: Men han var ikke så begejstret for
Page 40 and 41: Husk: fornuft, vilje, begær. en ny
Page 42 and 43: Kirsten A. Andersen Jan Andreasen B
Page 44 and 45: Kirsten Seitzmayer Kirsten Skjøtt-
Page 51 and 52: IInddhhoolld ▲▲▲▲▲ ▲▲

FHF vinkler - Frederiksberg HF Kursus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?