Radikal Dialog - Radikale Venstre

4Juni 2004
Den
I dette nr.:
Leder om
EP-valget
Kandidatpræsentation:
Lone Dybkjær
Omtale af tidsskriftet
Lettre
Præsentation af
Mads Egeskov Sørensen,
formand
på Frederiksberg
Referat af opstillingsgeneralforsamlingen
Radikal Dialog
Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg

Leder
Den europæiske udfordring
Af
Anders Nielsen,
redaktør
Søndag den 13. juni er der valg til Europaparlamentet. Det er efterhånden ved at være en kendt sag i radikale
kredse, men ellers kniber det gevaldigt med interessen, her godt en uge før valget skal holdes.
Men hvis det kan synes som en stor opgave at mobilisere den interesse, der skal til for at få trukket
vælgerne til stemmeboksene, så er det dog en langt større udfordring, der venter, når valget er overstået,
og interessen skal fastholdes, så Europaparlamentet kan blive til det folkeligt forankrede forum
for løsning af internationale og grænseoverskridende politiske opgaver, som vi går og drømmer om.
For ikke alene er det en daglig kamp at fastholde den politiske interesse som sådan, men for de europæiske
institutioner i almindelighed og Europaparlamentet i særdeleshed er situationen den, at de på
mange områder befinder sig i et tomrum mellem det nationale og det globale perspektiv, som på hver deres
måde dominerer både den folkelige interesse og det politiske landskab.
For det folkelige bagland er stadigvæk dansk og ikke ret meget andet. Selvom både antallet af aviser og
avislæsere har været for støt nedadgående, så er de tilbageværende så meget desto mere aktive i debatten,
og selvom folkestemningen ikke altid får sin vilje, så er det dog aldrig muligt for den til enhver tid
siddende regering blot at sidde debatten overhørig.
Noget tilsvarende kendes ikke på europæisk plan, hvor sprogbarrierer og almindelig konservatisme gør
det til en næsten uoverstigelig opgave at skabe et tilsvarende debatklima på europæisk plan. Skal man
endelig tale om grænsebrydende medier, så er det snarere TV-stationer som CNN og BBC World, der
kommer på banen, og så er vi jo langt ude over det europæiske plan.
Når det derimod gælder de store politiske spørgsmål, så er de globale, langt snarere end de er europæiske.
Det gælder på samhandelsområdet, hvor det i dag er WTO, der sætter dagsordenen, det gælder de
grænseoverskridende miljøproblemer, hvor ikke mindst truslen om klimaforandringer gør globale aftaler
nødvendige, og ikke mindst gælder det på det sociale område med den stadigt stigende kløft mellem
verdens rige og fattige lande.
Alligevel er der ingen tvivl om, at Europaparlamentet er et godt udgangspunkt for at føre de radikale visioner
ud i den store verden, for Europaparlamentet er det eneste forum, der kombinerer det internationale
samarbejde og det direkte demokratiske fundament. Men hvis det skal lykkes, kræver det medlemmer,
der har vilje og evner til at sætte sig ud over den rolle som direktivproducenter, som dagligt truer
med at lægge beslag på størstedelen af det politiske engagement.
Kun hvis vi får valgt repræsentanter, der er villige til at afsøge grænser, bringe det europæiske samarbejde
på bane, hver gang der er brug for det, og ikke kun når de nationale politikere beder om det, kan
vi lidt efter lidt få omskabt EU til det demokratiske projekt, der både kan samle debatten og føre
visionerne ud på den globale scene.
En stærk radikal repræsentation kan gøre en forskel – ikke så meget i kraft af den stemmevægt, to ud af
732 medlemmer giver, men først og fremmest i kraft af en engageret og synlig indsats i samarbejde med
ligesindede fra andre lande. Derfor skal vi have valgt to radikale den 13. juni, og derfor skal vi støtte
Camilla Hersom, som er Vælgerforeningens bedste bud på en kandidat, der kan gøre en forskel.
Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg
(Hovedstadens Radikale Venstre)
Ny Kongensgade 18, 5.tv..
1557 København V
.
telefon 3313 0331,
www.drv.dk/hovedstaden
e-mail: hovedstaden@radikale.dk
Giro: 600 4695
Sekretariat: Frederik Berling
Træffes tirsdag 15–20 og torsdag 9–14
Formand: Jesper Gronenberg, 2342 1425/3370 3597, gro@kl.dk,
Næstformand: Hans Grishauge, 3313 7670, hg@vartov.dk
Hovedkasserer: Mads Friis Thomsen, 35424946, mads.friis.thomsen@wanadoo.dk
Brønshøj/Husum/Vanløse: Jonathan Nielsen, 3874 7845, jn@jonathannielsen.dk
Frederiksberg: Mads Egeskov Sørensen, 5194 5245, madses@yahoo.com
Indre by/Blågård: Hans Grishauge, 3313 7670, hg@vartov.dk
Nørrebro/Nordvest: Benny K. Nielsen, 3585 5521, benny@oerneborgen.dk
Sundby/Christianshavn: David Munis Zepernick, 3257 5057, munis@hotmail.com
Vesterbro/Valby: . Kasper Johansen, 3617 5272, kasperjohansen@yahoo.com
Østerbro: Mikkel Søndergaard, 3543 5499 / 5120 5499, mso@tdcspace.dk

Indhold
Forsiden:
Indhold:
Radikal Dialog
Så er det atter tid til at klistre valgplakater. Her er det et hold fra bydelsforeningen Nørrebro/
Nordvest, der har været i gang med klisterkosten.
Foto: Anders Nielsen
Leder Den europæiske udfordring ...................................................................... 2
Interview Skal monarkiet afskaffes? ............................................................................ 4
Omtale Proteiner i kulturen..................................................................................... 6
Præsentation Mads Egeskov Sørensen, ny formand på Frederiksberg ..................... 7
Referat Opstillingsgeneralforsamlingen 12. maj 2004......................................... 8
Nyt fra BR Historien om en ny strand ....................................................................... 10
Annoncer Den radikale løbeklub rykker en time frem ................................................... 10
Næste nummers tema: KULTURPOLITIK ........................................................ 11
Debat Det hele begyndte med et smil i bussen .............................................. 12
Er DRV og erhvervspolitik forenelige? ................................................. 13
Kend kandidaten Lone Dybkjær.............................................................................................. 14
RUK’s side Hvorfor er du medlem af Radikal Ungdom? ....................................... 15
Radikalenderen Annoncering af møder og arrangementer ............................... bagsiden
Udgivelsesplan: Nummer Deadline, artikler Deadline, kalender Udkommer
5/2004 3. august kl. 18 8. august kl. 14 uge 134/2004
6/2004 21. september kl. 18 26. september kl. 14 uge 41/2004
7/2004 9. november kl. 18 14. november kl. 14 uge 48/2004
Rettelse:
Artiklen ‘Integration kommer indefra’ i Radikal Dialog nr. 2/2004 var ikke skrevet af Manu
Sareen alene, men af Manu Sareen og Heidi Elisabeth Hansen (som også har skrevet artiklen på
side 12 i dette nr.) Vi beklager fejlen.
Redaktør: Anders Nielsen (ansvh.),
3585 4559/3375 9874, andersnielsen@mail.tele.dk
I redaktionen: Anders Elmeskov, Benedicte Christiansen, Myong Grøn
og Torben Madsen samt Hanna Line Berg og Thor Ansbæk
(RUK)
Internetredaktør: Frederik Berling, hovedstaden@radikale.dk
Indælg sendes til: pr. email til andersnielsen@mail.tele.dk
eller pr. brev til Vælgerforeningen
Debatindlæg bør max være på 800 ord for at kunne
være på en side. Vi modtager også gerne billeder,
meddelelser om runde fødselsdage m.m.
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og
forkorte indlæg.
postbesørget blad nr.11813.
Udkommer 6 gange årligt.
Oplag: 2800.
Tryk: Lito Tryk

Interview
Skal monarkiet afskaffes?
I anledning af dagens store kongelige begivenhed har vi interviewet Anders Thomsen og Christian Friis
Bach om monarkiet. I spørgeskemaet for folketingskandidaterne har de svaret henholdsvis ja og nej
på spørgsmålet om monarkiet skal afskaffes, så der skulle være basis for en meningsudveksling.
Af
Anders Nielsen
Nu har vi jo haft monarkiet ganske
længe. Mener du, at der er sket ændringer,
som gør monarkiet uaktuelt,
eller er der mere principielle årsager
til, at du gerne ser det afskaffet?
Anders: Monarkiet har vel været
uaktuelt i mange år. Under 2. verdenskrig
var kongen en samlende symbolsk
figur, men ellers har det ikke bidraget
med noget væsentligt. Men det er først
og fremmest af principielle årsager, at
jeg ønsker en republik. Et monarki hører
ingen steder hjemme i et demokrati -
tænk at man kan blive født til særlige
rettigheder, herunder straffrihed.
Christian: Levede jeg i en republik,
ville jeg ikke gå ind for monarkiet. Men
nu har vi jo haft konger og dronninger
i tusind år. Det skal vi kun afskaffe,
hvis det kan give os mere demokrati,
bedre statsoverhoveder eller hvis det
er billigere. Men ingen af de tre krav vil
gælde. En præsident vil give demokratisk
uklarhed; magtmennesker i stedet
for (som i dag) meget ’menneskelige’
konger og dronninger; og så vil det
sikkert være en dårlig forretning, hvis
man inddrager manglende turistindtægter
fra kongehuset, valgkampe
til præsidentvalg og pensionering af
tidligere præsidenter.
Hvad skal der så træde i stedet for?
Anders: En præsident som f.eks. i
Tyskland. Jeg forestiller mig, at folketinget
efter hvert valg vælger en præsident,
der bliver det formelle statsoverhoved
men uden reelle magtbeføjelser
af betydning.
Kan man forestille sig en folkevalgt
præsident, uden at der bliver tale om
et politisk valg, hvor den valgte præsident
kun har den ene del af befolkningen
bag sig?
Christian: Nej, præcis. Der er talrige
skræmmeeksempler på præsidenter
som splitter et land i to fløje. Det kan
kun give problemer og polarisering. Vi
har brug for et statsoverhoved for alle
danskere.
Anders: Man kan vel godt forestille
sig en person, der nyder bred respekt
og anerkendelse, og som derfor kan
samle en større del af befolkningen.
Men nu mener jeg ikke, at en præsident
behøver være folkevalgt.
Hvad mener du, monarkiet har givet
os, som et andet styre ikke kan erstatte?
Christian: Kongehuset giver identitet,
det giver historisk sammenhæng
og det giver traditioner. Alle tre dele er
der brug for i en verden præget af globalisering
og rodløshed. Og hvis vores
trang til det nære, det historiske og til
traditionerne kan udleves gennem konger
og dronninger med et globalt udsyn
og en humanistisk indstilling, så er
det ikke så værst. Udleves det gennem
snæversyn, intolerance, fremmedfrygt
og selvoptagethed vil det være langt
værre. Derfor er kongehuset både et
bolværk mod globaliseringen og et
bolværk mod de negative elementer i
nationalismen. Bedre kan det ikke
være.
Derudover giver kongehuset os
drømme, eventyr, prinser og prinsesser,
hvide heste og slotte. Den slags
ting skal der være plads til i en verden,
hvor alt for meget kan komme til at
handle om kolde kendsgerninger og
kontanter.
Anders: Det er for mig at se farligt,
at du knytter din holdning til monarkiet
op på den enkelte regents holdninger.
Hvad nu hvis en ny regent ikke deler
dit syn på det humanistiske og globalt
udsyn? Skal kongehuset så afskaffes,
eller forestiller du dig, at regenten skal
have nogle bestemte grundholdninger,
ligesom regenten skal være medlem af
Folkekirken? Der er vist lidt noget rod.
Ser du det ikke som et problem, at
dronningen ikke er demokratisk
valgt?
Christian: Jo, men en præsident er
kun bedre, hvis det betyder mere demokrati
eller et bedre demokrati. Og det
tror jeg ikke det gør. En præsident tilføjer
et ekstra niveau i demokratiet, og
gør det mere forvirret og uoverskueligt,
hvor beslutningerne træffes. Alle
danskere ved at folkestyret udøves i
Folketinget. Det er enkelt, gennemskueligt
– og meget demokratisk. En præsident
vil kun øge forvirringen. Så
kunne vi selvfølgeligt vælge en præsident
uden magt og beføjelser. Men så
kan vi jo ligeså godt beholde dronningen,
og undgå at vores statshoved bliver
politiseret og prætentiøs.
Derudover så betyder kongehuset,
at statsministeren ikke kan vokse helt
ind i himmelen. Det har præsidenter en
tendens til. Forestil jer Præsident Anders
Fogh Rasmussen! Og der er jo talrige
eksempler på republikker, som ikke
er mere demokratiske end Danmark.
Behøver jeg sige Bush eller Putin.
Hvad er et statsoverhoveds væsentligste
funktion?
Anders: Repræsentere landet ved
statsbesøg i ind- og udland samt stå
for de såkaldte dronningerunder, hvor
man hjælper forhandlingerne om en ny
regering på vej. Og så er en nytårstale
vel også i orden.
Christian: Et statsoverhoved skal
repræsentere Danmark og alle danskere.
Det gør Dronning Margrethe på
allerbedste vis. Vi er stolte af hende.
Kongehuset er vores stemme i verden
og i vanskeligheder. Det ser man i dag.
Og det så man ikke mindst under anden
verdenskrig, hvor kongen blev det
naturlige samlingspunkt. En præsident
vil ikke kunne få samme betydning.
4 Radikal Dialog

Interview
Skal et fremtidigt statsoverhoved
have den samme politiske rolle, som
dronningen har i dag?
Anders: Ja, nemlig meget begrænset.
Christian: Der er ikke behov for
markante reformer af kongehuset eller
af kongehusets funktioner. En undtagelse
er selvfølgeligt tronfølgen, hvor
vi skal have fuld ligestilling. Derudover
skal det stadfæstes, at dronningen/kongen
kun skal fungere som
statsoverhoved, mens den lovgivende
magt er i folketing og regering.
Hvordan skal §3 i Grundloven efter
jeres mening lyde? (I den nuværende
grundlov lyder den „Den lovgivende
magt er hos kongen og Folketinget i
forening. Den udøvende magt er hos
kongen. Den dømmende magt er hos
domstolene.“)
Christian: Som formuleret i Niels
Helveg Pedersens forslag: „Den lovgivende
magt er hos Folketinget og regeringen
i forening. Den udøvende
magt er hos regeringen. Den døm-
mende magt er hos domstolene.“ Men
efter en konstatering af at Danmark er
et monarki.
Anders: Jeg er enig – i det første -
’kongen’ skal erstattes af ’regeringen’.
Mener I, at monarkiet bliver taget alvorligt
som en del af vores styre, eller
fremstår det mere som facade og
ugebladssladder?
Anders: Monarkiet er jo ikke reelt
en del af vores styre. Det er historie,
tradition, repræsentation, underholdning
og ugebladssladder.
Christian: Men det bliver faktisk
taget meget alvorligt. Langt mere alvorligt
end de skiftende – og ofte upopulære
– statsministre. Det er ikke
sladderen, der er det vigtigste ved
kongehuset. Det er stabiliteten og
sammenhængskraften.
Hvordan skal en afvikling af monarkiet
ske i praksis?
Anders: En eller anden bodeling
mellem stat og kongehusets medlemmer
skal finde sted, hvor staten bør
Christian Friis Bach (tv) og Anders
Thomsen fotograferet lige efter, de
begge var blevet genvalgt som folketingskandidat
(på hhv. Christianshavn
og Amagerbro). De havde hver
sit udgangspunkt i spørgsmålet om
monarkiet skal afskaffes, de holdt
begge fast i deres oprindelige synspunkt,
men skiltes dog i fordragelighed.
overtage lagt hovedparten af kongehusets
nuværende værdier. Så skal
medlemmer der pt. modtager apanage
have et engangs beløb af en vis størrelse,
og det er så det.
Skal den kommende præsident have
sin embedsbolig i et af Amalienborgs
palæer?
Anders: Det er vel en udmærket anvendelse
af Amalienborgs palæer. Andre
skal åbnes for offentligheden.
Christian: Hmm. Så ender vi med en
krukket og politisk præsident og et museum.
Det er et dårligt bytte. Jeg må
vist hellere tage ind med et lille flag
næste gang Dronningen har fødselsdag.
Christian og Anders er begge genvalgt
som folketingskandidat, så der er jo
optræk til nogle gruppediskussioner
den dag, de bliver valgt ind. Én ting
kan de dog blive enige om: at ønske de
to unge kongelige tillykke med
brykkuppet og ønske dem et langt og
lykkeligt liv.
Spørgeskemaundersøgelse:
I forbindelse med opstillingsgeneralforsamlingen blev der lavet
en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle kandidaterne bl.a.
blev stillet spørgsmålet ‘Skal monarkiet afskaffes?’
Ud af svarene med evt. tilhørende kommentarer har vi trukket
den viste oversigt. Som man vil se, er der blandt de radikale,
der ønskede at blive opstillet som kandidat i København, et
klart flertal for at afskaffe monarkiet – til forskel fra befolkningen
som helhed, hvor der stadig er flertal for monarkiet.
Nr. 4/2004 5

Omtale
Proteiner i kulturen
Lettre Internationale, nr. 01-03, 90-80 sider, Mediefabrikken, udgives kvartalsvis. 1 år (4 numre) koster
299 kr. / 2 år (8 numre) koster 549 kr. / 3 år (12 numre) koster 799 kr. Bestilling af abonnement: telefon
+45 3369 6174, e-mail: abonnement@lettre.dk, internet: www.lettre.dk.
Af Myong Grøn
Den 1. maj 2004 blev EU udvidet med
10 nye medlemslande, og grundlaget
for en fælleseuropæisk bevidsthed
blev udvidet med en række nye kulturer.
Denne kulturelle mangfoldighed
har i snart 20 år været udgangspunktet
for magasinet Lettre Internationale.
Første nummer blev udgivet i Paris
1984 af den tjekkiske journalist og filmkritiker
prof. Antonin Jaroslaw Liehm.
A.J. Liehm ønskede dermed at etablere
en fælles platform for skribenter
på begge sider af den europæiske
deling, og i årene efter
fulgte etablering af redaktioner
i Rom, Madrid, Berlin,
Bukarest, Skopje, Sofia og
Budapest. Med ombrydningen
af Europa efter murens fald i
1989 er magasinet blevet mindre
bipolært og mere internationalt.
Lettre Internationale i Danmark
udkom første gang i september
sidste år. Der er udgivet
i alt tre numre, og et fjerde juninummer
er på trapperne. Det er
et første karakteristika ved magasinet,
at antallet af artikler
skrevet af danske skribenter
ikke udgør magasinets hoveddel,
som domineres af nordiske
såvel som syd-, øst og vesteuropæiske
skribenter. Kvaliteten
af oversættelser er dermed
prioriteret
Magasinet giver hermed adgang til
en stor del af materialet udarbejdet og
udgivet på de øvrige europæiske redaktioner
på den ene side og plads til
islandske, grønlandske, norske, finske
og svenske skribenter overfor en europæisk
læserskare på den anden. Et andet
karakteristika ved magasinet er således
budskabet om udveksling i
Europa – ikke alene udveksling af
synspunkter mellem Øst og Vest, men
også mellem Nord og Syd.
I første nummer behandles Europa i
forhold til skrøbelighed – på vej mod
genforening eller mod ny splittelse? Er
Europa et museum eller et laboratorium?
Susanne Brøgger indleder tidsskriftet
med en artikel om Europa. Endvidere
behandles terror som den permanente
udfordring for demokratier;
altså kommet for at blive. Alliancer opstår,
fjendebilleder skabes, og en ny
verdensorden indvarsles under fornyet
diskussion af sandhed og retfærdighed.
Andet nummer udkom i november
2003 og indledtes med et uddrag af
Paul Austers roman, Orakelnat, som
udkom i Danmark senere på måneden.
Under overskriften ’Nutidige udfordringer’
behandles Israel, Europa
uden projekt og kosmopolitik. I artiklen
’Asiaworld’ reflekteres over kulturelle
gåder.
Det tredje nummer udkom i marts
2004. Det handler om ’Storpolitik og
magt’, ’Erotik og sanselighed’ samt
’Afrika’. Det indledes af den italienske
filosof og retstænker Giorgio
Agamben, som forklarer sin afstandtagen
til digitale fingeraftryk i forbindelse
med indrejse til USA.
Korrespondance er en fast del af tidsskriftet,
som sætter highlight på verdens
byer og steder. Billedkunst og fotografi
indgår ligeledes i hvert nummer.
Magasinet udtrykker altså en mangfoldighed,
såvel i form som i indhold.
Sort/hvide billeder går i dialog med
teksten, forholder sig til en bred variation
af emner, og artiklerne er
kombinationer af journalistik,
litterære reportager, essay og
fortælling. Et stærkt træk ved
Lettre Internationale er ambitionen
om at ville udfylde et
tomrum i det danske mediebillede,
som ikke tidligere har
levnet plads til en mangfoldighed
så bredt fortolket. Et
træk, som det tilsyneladende
tager plads at udfylde. Artiklerne
er generelt meget lange,
og det enkelte nummer tilstrækkelig
fyldigt, til at kunne
blive udgivet i bogform.
Et af de mest markante
skridt på vejen til at indfri ambitionen
har magasinet imidlertid
stadig til gode: Det
handler om kønsfordelingen
blandt magasinets skribenter:
3 ud af 25 i første nummer var
kvinder, Én ud af 20 i andet
nummer var kvinde, og 5 ud af
21 i tredje nummer. Magasinets svageste
træk er således denne manglende
overskridelse af ’muren’ mellem køn.
Overordnet set er det vurderingen,
at Lettre Internationale med en bedre
kønsfordeling kan blive et spændende
magasin og måske danne alternativ position
i den danske kulturdebat. En position
som rækker udover den nationale
forståelsesramme og i søgen efter
tanker og ideer om forskellige måder at
indrette samfundet på, ikke lader sig
afgrænse fra det anderledes.
6 Radikal Dialog

Præsentation
I Radikal Dialog vil vi gerne præsentere nogle af vælgerforeningens nøglepersoner. Vi begynder serien med:
Mads Egeskov Sørensen
Bydelsformand på Frederiksberg fra 2004
BLÅ BOG:
uddannelse:
Student fra Risskov
Amtsgymnasium, Århus i
1990
Statskundskab i Århus
MA International Politics,
Leicester University
HD organisation og ledelse,
Handelshøjskolen,
København
nuværende arbejde:
Personalekonsulent i
Personalestyrelsen,
Finansministeriet fra 2003
Meldt ind efter sidste valg
Jeg meldte mig ind i det Radikale Venstre efter sidste valg. Jeg var ikke partipolitisk engageret,
da jeg læste statskundskab, men har altid stemt radikalt. Jeg meldte mig, fordi Det Radikale
Venstre står for et socialt og liberalt samfund med et menneskeligt ansigt.
Det radikale venstre har mange gode holdninger, men er vi gode nok til at sælge dem?
Hvis vi kan formidle de mange gode holdninger, kan vi være med til at gøre Danmark til et
godt land at leve i.
Integrationen en af de største udfordringer
Integrationen af danskere med anden etnisk baggrund er en af de største udfordringer for
det danske samfund. Den udfordring har SR-regeringen ikke formået at tage op, og jeg mener,
at den måde VK-regeringen tager udfordringen op på er menneskefjendsk og modarbejder
et Danmark, hvor der er plads til mennesker, der er anderledes end flertallet. Derfor har
jeg også været involveret i en tænketank, hvor vi arbejder med etnisk integration og ligestilling.
Etnisk integration er afgørende for udviklingen af hele det danske samfund, og derfor arbejder
jeg med dette område, såvel professionelt som politisk. Både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet
kan være instrumenter til, at projektet lykkes.
Flere radikale på Frederiksberg
Frederiksberg er en selvstændig kommune. Det gør bydelen til noget særligt. Frederiksberg
er ved at ændre sig demografisk: der kommer flere og flere højtuddannede, unge og børnefamilier
til. Der er derfor flere og flere medlemmer af Det Radikale Venstre på Frederiksberg og
samtidig flere, der stemmer radikalt. Derfor lægger vi os allerede nu i selen for at lave et politisk
oplæg til kommunevalget i 2005. Det politiske oplæg skal både tage højde for ændringen
af befolkningssammensætningen på Frederiksberg og for de forandringer, der følger af
kommunalreformen. Det skal vi i Det radikale Venstre bruge til at påvirke udviklingen af Frederiksberg
og fremtiden for Frederiksbergs borgere.
Dansk uddannelse ikke længere på toppen
Uddannelsespolitik er afgørende for Danmarks fremtid. Det danske uddannelsessystem har
tidligere været et af verdens bedste. Det er det ikke længere. Jeg mener, der er behov for en
radikal gennemtænkning af, hvordan uddannelsessystemet fungerer. Blandt andet kan
universitetsområdet gøres væsentligt mere fleksibelt ved at lægge mere vægt på grunduddannelsen
i form af Bacheloruddannelsen. Inspireret af den engelske og amerikanske model
kunne man bygge ovenpå via masteruddannelser, f.eks. efter at den enkelte har været ude på
arbejdsmarkedet et par år.
Hv Hvad Hv ad k kkoster
k oster det det a aat
a t ta’ ta’ til til Br Brux Br Br ux uxelles? uxelles?
elles?
Støt Camillas kamp for valg til Europaparlamentet
Regnr. 0400, Kontonr. 4011949075
Også Også små små bidrag bidrag tæller… tæller…
tæller…
Nr. 4/2004 7

Opstillingsgeneralforsamling
Referat af opstillingsgeneralforsamlingen
onsdag den 12. maj 2004 i Vartov
1 Valg af dirigent.
Forretningsudvalget foreslår Jan Sturm. Jan Sturm blev valgt. Han konkluderede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2 Valg af protokolfører og stemmetællere.
Frederik Berling blev valgt som referent. Arne Vierø blev valgt som stemmetællerformand.
3 Valg af kandidat til Europa-Parlamentet.
Kandidat: Camilla Hersom Camilla Hersom fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter hun svarede på spørgsmål
fra salen. Camilla Hersom blev valgt uden skriftlig afstemning.
4 Beslutning om opstillingsform i de tre storkredse ved folketingsvalg, herunder afgørelse om valg
af topkandidat i hver storkreds.
Jesper Gronenberg orienterede om hvilke opstillingsformer der findes. Ifølge landsforbundet skal partiet stille op sideordnet.
Kandidatudvalget indstiller en sideordnet nomineret opstilling.
Generalforsamlingen støttede enstemmigt en sideordnet nomineret opstilling.
Jesper Gronenberg orienterede om topkandidatur.
Kandidatudvalget indstiller at der skal være topkandidater.
Generalforsamlingen støttede at der skal være topkandidater.
5 Opstilling af folketingskandidater, jf. § 17 i foreningens vedtægter.
Jan Sturm orienterede om reglerne for opstilling af folketingskandidater. Jesper Gronenberg orienterede om funktionen af
Kandidatudvalget.
Efter afstemning fik kandidaterne tre minutter til præsentation, frem for de af dirigenten foreslået to minutter. Hvis ikke andet
anført er kandidaten valgt uden skriftlig afstemning.
Østre Storkreds Bydelens indstilling Kandidatudvalgets indstilling Valgt
1. Ryvang Mikkel Sarbo Mikkel Sarbo Mikkel Sarbo
6. Østbane Inger Marie Bruun-Vierø Inger Marie Bruun-Vierø Inger Marie Bruun-Vierø
10. Østerbro Tina Bostrup Tina Bostrup Tina Bostrup
11. Nørrebro Myong Grøn Myong Grøn Rune Heiberg Hansen
12. Bispeeng Boye Haure Boye Haure (trak sig) Merete Riisager
15. Bispebjerg Jeppe Trolle Rune Heiberg Hansen (trak sig) Jeppe Trolle
7. Husum Mona M. Westergaard Mona Mejsen Westergaard* Gorm Boe Petersen
16. Brønshøj Naser Khader Naser Khader Naser Khader
1. Ryvang Kandidat: Mikkel Sarbo. Mikkel Sarbo fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter han
svarede på spørgsmål fra salen. Mikkel Sarbo blev valgt uden afstemning.
6. Østbane Kandidat: Inger Marie Bruun-Vireø. Inger Marie Bruun-Vireø fik et par minutter til at motivere sit
kandidatur, hvorefter hun svarede på spørgsmål fra salen. Inger Marie Bruun-Vireø blev valgt uden
afstemning.
10. Østerbro Kandidat: Tina Bostrup. Der blev begæret skriftlig afstemning om Tina Bostrup. 72 stemmer på
Tina Bostrup og 78 blanke stemmer. I alt afgivet 150 stemmer. Tina Bostrup er valgt, da blanke
stemmer tæller som ugyldige stemmer.
11. Nørrebro Kandidater: Myong Grøn; Rune Heiberg Hansen og Jesper Gotthelf Jensen. Efter skriftlig afstemning
fik Myong Grøn 42 stemmer, Rune Heiberg Hansen 97 stemmer og Jesper Gotthelf Jensen 7
stemmer, der var 4 blanke stemmer og 1 ugyldig. I alt afgivet 151 stemmer. Rune Heiberg Hansen
blev valgt.
12. Bispeeng Kandidater: Merete Riisager; Bent Kroghly og Jesper Gotthelf Jensen. Efter skriftlig afstemning fik
Merete Riisager 123 stemmer, Bent Kroghly 21 stemmer og Jesper Gotthelf Jensen 2 stemmer, der
var 2 blanke stemmer. I alt afgivet 148 stemmer. Merete Riisager blev valgt.
15. Bispebjerg Kandidater: Myong Grøn og Jeppe Trolle. Efter skriftlig afstemning fik Myong Grøn 52 stemmer og
Jeppe Trolle 77 stemmer, der var 14 blanke stemmer og 4 ugyldig. I alt afgivet 147 stemmer. Jeppe
Trolle blev valgt.
8 Radikal Dialog

Opstillingsgeneralforsamling
7. Husum Kandidater: Mona Mejsen Westergaard og Gorm Boe Petersen. Efter skriftlig afstemning fik Mona
Mejsen Westergaard 23 stemmer og Gorm Boe Petersen 111 stemmer, og der var 10 blanke stemmer
I alt afgivet 144 stemmer. Gorm Boe Petersen blev valgt.
16. Brønshøj Kandidat: Naser Khader. Naser Khader fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter
han svarede på spørgsmål fra salen. Naser Khader blev valgt uden afstemning.
Vestre Storkreds Bydelens indstilling Kandidatudvalgets indstilling Valgt
F1. Gl. Kongevej Peter Jægerskou Peter Jægerskou Peter Jægerskou
F2. Slots Rikke Danielsen Rikke Danielsen Rikke Danielsen
F3. Falkoner Thomas Køhler Thomas Køhler David Zepernick
8. Valby Lone Dybkjær Lone Dybkjær Lone Dybkjær
13. Vesterbro Manu Sareen Manu Sareen Manu Sareen
14. Enghave Lars Østergaard Lars Østergaard Lars Østergaard
F1. Gl. Kongevej Kandidater: Peter Jægerskou og David Munis Zepernick. Efter skriftlig afstemning fik Peter
Jægerskou 94 stemmer og David Munis Zepernick 46 stemmer, 1 ugyldig og der var 4 blanke stemmer.
I alt afgivet 145 stemmer. Peter Jægerskou blev valgt.
F2. Slots Kandidat: Rikke Danielsen. Rikke Danielsen fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter
hun svarede på spørgsmål fra salen. Rikke Danielsen blev valgt uden afstemning.
F3. Falkoner Kandidater: Thomas Køhler og David Munis Zepernick. Efter skriftlig afstemning fik Thomas
Køhler 57 stemmer og David Munis Zepernick 69 stemmer, og der var 7 blanke stemmer. I alt afgivet
133 stemmer. David Munis Zepernick blev valgt.
8. Valby Kandidat: Lone Dybkjær. Lone Dybkjær fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter
hun svarede på spørgsmål fra salen. Lone Dybkjær blev valgt uden afstemning.
13. Vesterbro Kandidat: Manu Sareen. Manu Sareen fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter
han svarede på spørgsmål fra salen. Manu Sareen blev valgt uden afstemning.
14. Enghave Kandidat: Lars Østergaard. Lars Østergaard fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter
han svarede på spørgsmål fra salen. Lars Østergaard blev valgt uden afstemning.
Søndre Storkreds Bydelens indstilling Kandidatudvalgets indstilling Valgt
3. Rådhus Monica Thon Monica Thon Monica Thon
5. Blågård Barbara Stephensen Barbara Stephensen Charlotte Fischer
2. Christianshavn Christian Friis Bach Christian Friis Bach Christian Friis Bach
4. Sundby Anders Lundt Hansen Anders Lundt Hansen Barbara Stephensen
9. Amagerbro Anders Thomsen Anders Thomsen Anders Thomsen
3. Rådhus Kandidat: Monica Thon. Monica Thon fik et par minutter til at motivere sit kandidatur, hvorefter
hun svarede på spørgsmål fra salen. Monica Thon blev valgt uden afstemning.
5. Blågård Kandidater: Barbara Stephensen og Charlotte Fischer. Efter skriftlig afstemning fik Barbara
Stephensen 59 stemmer og Charlotte Fischer 64 stemmer, der var 8 blanke og 2 ugyldige stemmer. I
alt afgivet stemmer 133 valgt. Charlotte Fischer blev valgt.
2. Christianshavn Kandidat: Christian Friis Bach. Christian Friis Bach fik et par minutter til at motivere sit kandidatur,
hvorefter han svarede på spørgsmål fra salen. Christian Friis Bach blev valgt uden afstemning.
4. Sundby Kandidater: Barbara Stephensen og Anders Lundt Hansen. Efter skriftlig afstemning fik Barbara
Stephensen 72 stemmer og Anders Lundt Hansen 43 stemmer, der var 3 blanke. I alt afgivet stemmer
118 valgt. Barbara Stephensen blev valgt.
9. Amagerbro Kandidat: Anders Thomsen. Anders Thomsen fik et par minutter til at motivere sit kandidatur,
hvorefter han svarede på spørgsmål fra salen. Anders Thomsen blev valgt uden afstemning.
6 Eventuelt valg af topkandidater.
I Østre Storkreds opstillet: Naser Khader. Naser Khader blev valgt uden skriftlig afstemning.
I Vestre Storkreds opstillet: Lone Dybkjær. Lone Dybkjær blev valgt uden skriftlig afstemning.
I Søndre storkreds opstillet: Christian Friis Bach. Christian Friis Bach blev valgt uden skriftlig afstemning.
7 Valg af kandidatrådsformand.
Anders Thomsen blev valgt uden afstemning.
8 Eventuelt.
Jesper Gronenberg takkede for en god Opstillingsgeneralforsamling, takkede dirigenten og ønskede tillykke til kandidaterne.
Nr. 4/2004 9

Nyt fra Borgerrepræsentationen
Historien om en ny strand
Efter årelange politiske drøftelser og efter en hektisk slutspurt for at sikre finansieringen er planen
om en strandpark på Amagers østkyst endelig ved at falde på plads. Monica Thon fortæller her det
sidste – lange – kapitel i historien.
Af
Monica Thon,
medlem af
bestyrelsen for
Amager Standpark,
medlem af
Bygge- og
teknikudvalget
Det er nu lige før, der bliver trykket
på knappen, og den ny Amager
Strandpark kan begynde at tage sin
form. Lokalplanen er stadig på sin vej
gennem det politiske system (BR den
13. maj), men sidst i maj kan en lille
kreds markere anlægsstarten og fylde
det første sand i vandet ud for Amager
Strand.
Kontrakten med entreprenøren er
ved at blive forhandlet på plads og er
klar til at blive skrevet under af bestyrelsen
for Amager Strandpark I/S midt i
maj. Da tilbuddene fra fire danske og et
hollandsk entreprenør-firma løber ind
til sekretariatet den 8. marts, giver det
et entydigt billede af, at projektet kan
holde prisen. En ny Amager Strandpark
kan udføres for 200 millioner kroner
(2000-priser). Lokalplanen for
strandparken er gået igennem Byggeog
teknikudvalget og mangler som
sagt nu blot den sidste runde i BR.
Til det sidste har der været spænding
omkring projektet. Oprindelig
skulle en væsentlig del af finansieringen
komme fra provenuet fra salg af
boliger på et område ved strandparken.
Hurdlen er blot, at en del af dette område
er fredet, og fredningsmyndighederne
skulle ophæve fredningen på et
Blandt de få ting, man virkelig kan regne med i
disse tider har udover Anders Foghs støtte til
George Bush og krigen i Irak været, at Den
Radikale Løbeklub mødes hver søndag kl. 11
for at løbe en tur rundt om søerne.
3,8 hektar stort område, hvis projektet
skulle søsættes som planlagt. Den 21.
april satte den øverste fredningsmyndighed,
Naturklagenævnet en stopper
for den plan, og den senere tid har været
præget af at finde en ny måde,
hvorpå projektet kunne realiseres.
Der er tre ejere bag Amager Strandpark
I/S. Idet strandparken bliver et aktiv
for hele hovedstadsområdet, er
både Københavns Amt og Frederiksberg
Kommune med i ejerkredsen. De
to bidrager med henholdsvis amtets 36
millioner kroner og Frederiksberg Kommunes
7 millioner kroner, mens staten
bidrager med 4,5 millioner kroner. Det
er dog Københavns Kommune, der
hæfter for de penge, som boligprojektet
repræsenterer.
Ny finansiering efter lynindsats
Amager Strandpark I/S bliver i september
2003 etableret som et interessentskab
med repræsentanter for ejerne i
bestyrelsen.
I første omgang går projektet efter
planen. Københavns Kommune har
formuleret et fredningsforslag, hvor
boligområdet er udtaget af den rekreative
fredning, som har været gældende
for Amager Strand siden 1969. Til gengæld
foreslår Københavns Kommune
så at frede hele den nye strandpark på
forhånd – før den bliver bygget. Fredningsnævnet
for København godtager
enstemmigt dette forslag den 15. december
2003. Med Danmarks
Naturfredningsforening i spidsen anker
en række foreninger og privatpersoner
herefter denne kendelse til
Naturklagenævnet.
Efter en besigtigelse og et offentligt
møde vurderer Naturklagenævnet så,
at der ikke er stærke argumenter nok til
at ophæve fredningen. Godt nok er der
ingen biotopiske eller historiske årsager
til at frede dette område på 3, 8
hektar, og man får fredet et langt større
område ved siden af. Men af principielle
årsager kan Naturklagenævnet
ikke ophæve en fredning for at sikre
den nye strandparks finansieringsgrundlag.
Derfor står Amager Strandpark I/S
den 21. april og mangler 53 millioner kr.
(2000 priser) for at kunne fuldføre projektet.
Der er ikke nogen plan B!
Men allerede dagen efter får flere
parter øje på de samme penge, som kan
loves væk til strandparken. Derfor bliver
der hurtigt meldt ud om planerne
for et nyt finansieringsgrundlag.
Den 22. april bekendtgør bestyrelsesformanden
for Amager Strandpark
I/S, overborgmester Jens Kramer Mikkelsen,
efter aftale med de andre i ejerkredsen,
at han vil forsøge at få
udviklingsselskabet Prøvestenen til at
udlodde en del af selskabets overskud
til strandparksprojektet. Københavns
Kommune ejer Prøvestensselskabet
sammen med Københavns Havn, så
beslutningen kræver et bestyrelsesmøde
i Københavns Havn og en generalforsamling
i Prøvestensselskabet.
De to medlemmer af Prøvestensselskabets
bestyrelse, Morten Kabel
(EL) og Søren Pind (V) udsender
samme dag en pressemeddelelse om, at
de også vil arbejde for, at Købehavns
Den radikale løbeklub rykker en time frem!
Men i sommerperioden sker der en mindre
ændring: På grund af den forestående sommervarme
rykkes starten frem til kl. 10! Dette vil
vare indtil næste nummer af Radikal Dialog
kommer i anden halvdel af august.
10 Radikal Dialog

Nyt fra Borgerrepræsentationen
Kommunes andel af udlodningen af
overskuddet kan gå til strandparken.
Overskuddet fra Prøvestensselskabet
er anslået til at udgøre 36
millioner kroner.
Bestyrelsesformanden for Amager
Strandpark I/S orienterer kort tid efter
bestyrelsen om, at han vil forsøge at
samle et flertal i Borgerrepræsentationen
til et forslag om at øremærke indtægterne
fra et kommende salg af en
kommunal ejendom. Ejendommen kan
give en merindtægt i år 2004 på grund
af reglen om tilbagefaldsrettigheder.
Merindtægterne skal øremærkes til den
nye strandpark. Dermed bliver Amager
Strandparks sekretariat bedt om at fortsætte
projektet som planlagt.
Hensynsfuldt anlægsarbejde
Denne sommer bliver ikke som den ple-
jer på Amager Strand. Selvom man kan
bade fra den eksisterende strand under
hele den 14 måneder lange anlægsperiode,
vil anlægget af en ny ø synligt
skride frem allerede i badesæsonen.
Som det første bliver der lavet en
lille arbejdsplads på stranden ud for
Svend Vonveds Vej nord for Tiøren.
Herefter bliver der lavet nogle
fæstningspunkter ude i vandet, sandsugere
vil komme sejlende og lægge
sand ud, og til sidst vil der blive gravet
ud til en lagune.
Alt arbejdet kommer til at foregå fra
søsiden, så området bliver på intet
tidspunkt plaget af tung trafik. Når
sommeren går på hæld, bliver en del af
stranden dog afspærret ved vandkanten.
På søbadeanstalten Helgoland
vil man så lave en ekstra badebro, så
vinterbaderne kan få deres kolde gys
under hele anlægsperioden.
Der skal bruges enorme mængder af
sand. Hvis man forestiller sig, at sandet
skal ligge på en fodboldbane, vil
det nå næsten lige så højt op som toppen
af pylonerne på Øresundsbroen.
Derfor kan det heller ikke undgås, at
vandet til tider kan blive grumset af
hvidligt silt-materiale (meget fint sand,
red.), som dog er ganske ufarligt.
Sidst på sommeren 2005 kan Amager
Strandpark være færdig. Samtidig
igangsættes trafikdæmpende foranstaltninger
på Amager Strandvej. Der
kommer rundkørsler og stopsignaler.
Således har Bygge- og Teknik også
sørget for, at det ikke bliver alt for fristende
at køre til lufthavnen og Sverige
ad den vej.
Bestyrelsen håber, at det første spadestik
kan graves den 27. maj.
Næste nummers tema: KULTURPOLITIK!
Kulturpolitik handler om mange ting: Film,
teater, litteratur, folkeoplysning, medier, musik,
dans, billedkunst, fortidsminder, kommunikation,
biblioteker, arkitektur, foreningsliv, idræt,
højskoler, museer, ophavsret ...
Her ses juntaen bag Amager
Strandpark (fra venstre):
Ebbe Salling, Københavns
Amt, Mads Lebech,
Frederiksberg Kommune,
Ole Hentzen, Københavns
Kommune, Jens Kramer
Mikkelsen, Københavns
Kommune, Monica Thon,
Københavns Kommune,
Kresten Thomsen, Københavns
Kommune og Erling
Eiberg, Københavns
Amt.
Vi kan nok få svært ved at få plads til det hele,
men det skal ikke få jer til at holde jer tilbage,
så det er bare om at få gang i skriveredskaberne
og fjerpennen – så skal vi gøre vores
bedste for at lave et flot blad ud af det.
Nr. 4/2004 11

Debat
Det hele begyndte med et smil i bussen
Heidi Elisabeth Hansen skriver om sine oplevelser med praktisk integration i nærmiljøet og glæden
ved mødet mellem kulturer. Let bearbejdet af redaktionen:
Af Heidi Elisabeth
Hansen,
Næstved
Danmark er som de fleste lande: et
mangfoldigt samfund med mange forskellige
politiske, sociale, kulturelle og
religiøse holdninger og overbevisninger.
Forudsætningen for, at en sådan
udfoldelse af mangfoldighed kan finde
sted i Danmark er, at vi har et samfundsmæssigt
fællesskab, der hviler på
grundlæggende værdier: demokrati,
velfærd, frihed, lighed og gensidig respekt
mellem mennesker uanset køn,
alder, hudfarve og overbevisning. Gensidig
respekt og forståelse mellem
mennesker og mellem grupper er afgørende
i det danske samfund.
Man skal yde sit bidrag til det danske
samfund – uddanne sig, arbejde,
betale skat og forsørge sig selv og sin
familie. I min hverdag ser jeg mange
gode muligheder for, at vi kan mødes
på tværs af samfundsgrupperne.
Nærmiljøet/boligforeningen er også
stedet, hvor man på tværs af kulturskel,
kan komme i kontakt med hinanden
ved at arrangere kulturaftener i
nærområdet – en tamilsk aften, en muslimsk,
en dansk o.s.v.
Her kan vi som borgere i samfundet
gøre vor egen del til opgaven. I nærmiljøet
kan du være med til at skabe
kontaktflader til f.eks. indvandrermiljøer,
som er meget lukkede for det
demokratiske samfund, de faktisk lever
i. Mange indvandrerkvinder er gemt af
vejen og forstår og taler ikke et ord
dansk og er derfor totalt prisgivet,
hvis de bliver skilt eller manden dør
m.v. At skabe kontakt og respektere
hinandens kulturer på tværs er et godt
udgangspunkt for en kommunikation.
Nærmiljø i Næstved
Jeg bor også i et nærmiljø i Næstved
med en del indvandrerfamilier og for
mig startede det med et smil i bussen...
Lektiehjælp har været en af mine veje
ind i de forskellige kulturer og jeg lærer
enormt meget af deres kulturmønstre.
P.t. er jeg i gang med lektiehjælp. I øjeblikket
er der 4 personer, som er virkelig
pragtfulde og som kommer fra Sri
Lanka. Vi snakker om alment dansk
emner på tværs, tager samfundsproblemer
op, etiske spørgsmål og meget
mere, som vedrører og relaterer til de
forskellige kulturer. Selv yder jeg
mange former for bistand, rådgivning
og vejledning, snakker om prævention,
omskæring, tvangsægteskaber, selvmord
og meget meget mere. Jeg kan
blive spurgt om alt mellem himmel og
jord og især om religion, men ikke kun
kristendom/Islam, men også buddhisme,
hinduisme og mange andre
retninger. Når der er nogen ting jeg
ikke kan svare på eller ved at der kræves
en mere målrettet og krævende social
indsats eller psykologbehandling,
henviser jeg til den professionelle bistand
i kommunen eller må ind og læse
selv, hvad der er brug for. Men jeg lærer
også meget af dem, og de sætter
mig i gang med mange ting, som jeg
selv får megen lærerig viden af.
Fælles fodslag
Jeg møder dem på deres præmisser og
viser dem dansk kultur, og på den
måde får jeg en fantastisk indsigt i
fremmed kultur. Og på den anden side
ser de på, hvem jeg er og repræsenterer
– eksemplets magt som pædagogisk
model. Deri ligger selvfølgelig et
stort ansvar i moral og etik – der spreder
sig som ringe i vandet.
Jeg er 100% sikker på, at vor blandingskultur
er det der skal til, for at vi
kan finde et fælles fodslag for fremtiden
og give børnene udviklingsmuligheder
og lære dem at udvise respekt
for hinanden, ligegyldigt om de så
hedder Muhammed eller Peter.
Man kan afholde beboermøder med
kulturelt indhold – hvor man møder
hinanden på tværs, lave aftener med
forskellige kulturer og indbyde hinanden
på skift. Få et indblik i, hvor anderledes
kulturer vi vitterligt er, og hvor
meget vi faktisk kan give hinanden på
tværs. Kulturer beriger hinanden.
En idé kunne være, at søge kommunen
om lov til at oprette en cafélignende
klub, hvis den har folkeoplysende
virksomhed. Det skal så gå
via kommunen og i henhold til
folkeoplysningsloven. Man skal
snakke med den enkelte kommune og
høre om de muligheder, der findes.
Kultur giver tilhørsforhold
Kultur er værdier, traditioner og holdninger
og er med til at give os tilhørsforhold.
Et aktivt kultur- og fritidsliv er
med til at give kommunens borgere en
indholdsrig og varieret tilværelse og
bidrager til, at de betragter bopælskommunen
som et godt sted at bo.
Kulturen er med til at give os billeder
af verden. Et varieret kulturmiljø med
en mangfoldighed af kulturtilbud og
uformelle mødesteder og med kunst og
oplevelser som en naturlig del af bybilledet
har stor tiltrækningskraft for borgerne.
At sætte fokus på nærmiljøet, ja –
det er noget af det, der skal til. Der er
altid behov for ildsjæle, der har hjertet
på rette sted – ikke dem med påtaget
misforstået ideologi (dem har jeg mødt
mange af), men det skal virkelig komme
fra hjertet, som et MUST af kærlighed
til det andet menneske – det er dem,
man skal have fat i i nærmiljøet, for at
få f.eks. en cafélignende klub op at stå,
hvor man bor.
For mig har det været meget
berigende og lærerigt, at møde så
mange dejlige mennesker og de forskelligartede
kulturopfattelser. Jeg oplever,
at selv om jeg har haft en lang
dag og er meget træt når jeg kommer
hjem, så får jeg et energimæssigt løft,
når jeg yder hjælp til mine medborgere
i nærmiljøet – oplever at trætheden faktisk
forsvinder og oplever en glæde
ved at give. Og det hele startede med
et smil i bussen...
12 Radikal Dialog

Debat
Er DRV og erhvervspolitik forenelige?
Af
Ulrik Møller Rasmussen, formand
for landsforbundets erhvervsudvalg
Tilbage i april kunne man i et formiddagsblad
se Marianne Jelved berette
om DRVs forhold til erhvervslivet: Der
er mange venlige signaler og opfordringer
til at presse regeringen, men
når det kommer til stykket, sætter erhvervsfolk
krydset ved VK. Den knastørre
konstatering er næppe forkert,
men samtidig et godt billede på behovet
for at styrke udviklingen og formidlingen
af radikal erhvervspolitik.
Som udgangspunkt for den diskussion
vil nogle måske spørge, om der
overhovedet findes en erhvervspolitik
i partiet, der mest er kendt for at elske
EU, folkeskolen, flygtninge og kriminelle?
Svaret er heldigvis bekræftende.
Op gennem 1990’erne har folketingsgruppen
(og SR-regeringen) forholdsvis
konsekvent fulgt en linie, der handlede
om at forbedre erhvervslivets
rammebetingelser: Makroøkonomisk
stabilitet og ansvarlighed, og samtidig
især arbejdsmarkedspolitiske tiltag,
svagt reducerede marginalskatter og
frasalg af statslige aktiviteter (fx i
telesektoren). Ellers har det radikale
bud på en stærk erhvervsudvikling
handlet om at lade den internationale
konkurrence, den teknologiske udvikling
og virksomhedernes opfindsomhed
gøre arbejdet.
„Findes der overhovedet
en erhvervspolitik
i partiet, der mest er
kendt for at elske EU,
folkeskolen, flygtninge
og kriminelle?“
De næste skridt
Som bekendt har 1990’ernes politik
været en markant succes for både
erhvervsudvikling og beskæftigelse.
Der er al mulig grund til at bygge vi-
dere på de positive erfaringer. Vi skal
videre ad sporet med forbedring af erhvervslivets
rammebetingelser gennem
strukturreformer - og radikal politikformulering
er allerede godt på vej,
med lavere skat på arbejde og afskaffelse
af efterlønnen som de to flagskibe.
Men samtidig med det fortsatte fokus
på strukturer og økonomiske
rammebetingelser vil der være behov
for at tænke nyt. Især overgangen til
videnøkonomi og udfordringerne fra
internationaliseringen skaber en række
nye problemstillinger. Først og fremmest
skal vi tænke godt over disse fire
udfordringer:
1. Vi kan ikke være tilfredse med vores
uddannelser. Problemerne er velkendte
- blandt ungdomsårgangene
får næsten hver femte ingen kompetencegivende
uddannelse, vi har for
få højt uddannede, vi har en række
faglige problemer. Men hvordan gør
vi det bedre?
2. Vi forsker for lidt. Det problem kan
vi løse over tid ved at finde flere
penge. Men hvordan kommer vi ned
i maskinrummet, hvor vi både styrker
forskningen og dens vekselvirkning
med virksomhederne? Hvordan
bringer vi mere teknologi og viden
ind i de mindre virksomheder,
der er rygraden i dansk erhvervsliv?
3. Vi ønsker en kultur præget af virkelyst,
mangfoldighed, åbenhed for
nytænkning, internationalt udsyn.
Men hvordan styrker vi den kultur?
4. Det offentlige bør i langt højere grad
optræde som indkøber og lade private
udføre opgaverne - f.eks. på
velfærdsområdet. Offentlige indkøb
i mange-mia.-klassen kunne danne
basis for udviklingen af servicevirksomheder
med et massivt
vækst- og eksportpotentiale. Det
tilsvarende vindmølleeventyr er
peanuts i sammenligning med mulighederne
i velfærdsservice. Men
tanken er ikke ny - den har blot vist
sig vanskelig at fremme i praksis.
Hvad skal man gøre?
Der er ikke enkle svar på de slags ud-
fordringer. Hverken lovgivning fra Christiansborg
eller ministerielle handlingsplaner
gør det alene. Der er brug for en
bred vifte af politiske tiltag. Og der er
brug for en vigtig debat om, at vi skal
blive både dygtigere og mere effektive,
hvis velfærdssamfundet skal finansieres
og styrkes på sigt.
Men der er også brug for optimisme.
Og for at vi på god social-liberal vis erkender,
at politikerne på nogle områder
skal holde fingrene væk og lade tingene
gro nedefra - der er masser af initiativ
derude hvor tingene sker, på
uddannelsesinstitutionerne og i virksomhederne.
„Mange er så 100%
borgerlige – eller slet
og ret reaktionære –
at de må betragtes
som værende uden for
radikal pædagogisk
rækkevidde.“
En radikal erhvervspolitisk profil?
Tilbage til spørgsmålet om, hvor erhvervsfolk
sætter deres kryds. Mange
er så 100% borgerlige - eller slet og ret
så reaktionære - at de må betragtes
som værende uden for radikal pædagogisk
rækkevidde. Men vi kan godt gøre
mere for at tale til privatansatte, liberalt
indstillede og socialt engagerede
sjæle. En klarere erhvervspolitisk profil
er en af vejene.
Tingene hænger godt sammen: Vi
har en nødvendig og vigtig debat om
erhvervsudvikling og velfærdsamfundets
finansiering i videnøkonomien.
Og vi har det velkendte
fromme ønske om større tilslutning til
DRV. Derfor skal vi holde fast i linjen
med bedring af erhvervslivets økonomiske
og strukturelle rammebetingelser
gennem reformer i velfærdssamfundet.
Og vi skal evne den komplekse samtale
om styrkelse af viden, uddannelse,
forskning - indsigt, dygtighed og virkelyst
på alle niveauer i samfundet.
Nr. 4/2004 13

Kend kandidaten
Lone Dybkjær 8. kreds/Valby
BLÅ BOG:
63 år, gift, to
døtre, ét barnebarn
– og et mere
på vej. Uddannet
kemiingeniør.
Har været medlem
af Folketinget
for DRV 1973-77,
1979-1994, miljøminister
1988-
1990, medlem af
Europa-Parlamentet
for DRV
1994-2004.
Hvornår og hvorfor blev du medlem af Det Radikale Venstre?
Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg er radikal. Det skyldes måske også min familiebaggrund. Mine
forældre stemte radikalt. De var begge førstegenerationsakademikere af lille gård- og husmandsslægt.
Med den baggrund, hvordan kan man så blive andet end radikal? Jeg selv meldte mig ind (i
1967) pga. partiets menneskesyn, som efter min opfattelse er, at alle mennesker skal behandles ligeværdigt
uanset etnisk oprindelse, køn, seksuel orientering, religiøs eller politisk overbevisning. Og
alle mennesker skal have mulighed for et ’godt’ liv, også selv om man er født i et uland.
Det Radikale Venstre er ikke – modsat mange andre partier – bundet af særinteresser, men forsøger
at se samfundets udfordringer i en større sammenhæng. Desuden er vi et ansvarligt parti, der
tør se problemerne i øjnene. Endelig er Det Radikale Venstre et reformparti. Vi er ikke bange for forandring
– vi kan altid kan gøre tingene bedre end de er.
Hvad er dit vigtigste potiske projekt?
Det Radikale Venstre må ikke blive et parti bestående af personer, der alle har netop den vigtigste
enkeltsag. Jeg har altid arbejdet bredt politisk og så selvfølgelig med konkrete enkelte områder:
Energi, miljø, IT, arbejdsmarked o.s.v. – hele tiden i et forsøg på at skabe sammenhæng mellem det
internationale, det europæiske og det lokale. Danmark har en lang tradition for både selv at udvikle
og modtage viden og teknologi udefra. Herigennem fornys Danmark og danskheden. Vi har altid
været et både internationalt og åbent samfund, der satsede på dygtiggørelse af os alle. Vi skal tilbage
til vores rødder, hvad det angår.
Danmark er blevet endnu mere afhængigt af udviklingen i andre lande. EU er ét af svarene på
globaliseringens udfordringer. Vi skal præge retningen og indholdet i EU. Derfor skal vi aktivt arbejde
for et ja til den nye forfatningstraktat og for at få fjernet forbeholdene. Men den folkelige opbakning
skabes ikke – i hvert fald ikke alene – gennem folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet,
men gennem et solidt arbejde i Folketinget med at synliggøre sammenhængen mellem den
danske politik og EU-politikken, f.eks. på miljø, kemikalier, fødevarepolitik, fælles sygesikringskort,
ligestilling o.s.v. Og ved at der etableres et langt mere konkret samarbejde mellem vores EP-medlemmer
og folketingsgruppen.
Et andet svar på den globale udfordring er at skabe en ordentlig integrationspolitik. Væk med
tilknytningskrav og uanstændigt lave startydelser, men ja til dansk sprog, demokrati, ligestilling
o.s.v.
Et tredje svar er at udvikle et holdbart velfærdssamfund, så det ikke bukker under, selvom flere
rejser ud og andre ind. Internationaliseringen har betydet større ulighed i det danske samfund. Det
koster at skabe og holde på eliten. Men regeringen gør ulighederne større, end de behøvede at
være. Derfor skal det efter min opfattelse stadig være en radikal grundopfattelse at skabe muligheder
– ikke kun for dem, der er født med en guld- eller sølvske i munden, men også for dem, der slet
ikke fik nogen ske.
Vi ved ikke, hvornår valget (folketingsvalget, red.) kommer. Men vi skal være både valgforberedte
og have løbende konkrete projekter. Og her vil jeg gerne bl.a. arbejde med
• EU-spørgsmålene
• Kvinder i forsvaret (og ordentlige vilkår for dem). Irak krigen har ikke gjort det mindre vigtigt
• Sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv
• Ligestilling, vold (mod kvinder), prostitution
• Kemikalier og konsekvenserne for vores sundhed
For nu blot at nævne nogle emner.
Hvad er din største succesoplevelse som kandidat
At blive opstillet i København.
Fortæl om en sag, hvor du er uenig i partiets officielle linie.
Der har så tit være uenighed i Det Radikale Venstre. Det er en afgørende kvalitet i arbejdet, at vi
hele tiden søger at nå frem til enighed. Det kan være svært nok at blive enige med andre partier efter
et valg.
at evaluering af eleverne er et nødvendigt middel for at sikre den rette undervisning til den enkelte
elev og en nødvendig forudsætning for at støtte de bogligt svageste. Men det skal foregå på
en ordentlig måde, det er ingen naturlov, at evalueringerne skal lægges ud på internettet.
14 Radikal Dialog

Hvorfor er du medlem
af Radikal Ungdom?
Af
Hanna Line Berg, formand for
Radikal Ungdom København
Forleden dag var jeg til familiefødselsdag i Jylland, og der blev jeg stillet
spørgsmålet: „Hvorfor er du medlem af Radikal Ungdom?“ Svaret lå lige på
tungspidsen; at jeg efter valget i 2001 ønskede at gøre noget for at ændre den
retning dansk politik havde taget. Det var en umiddelbar manifestation at
melde sig ind. Men det var jo mere end det.
Det var også traditionen for at tage del i det danske foreningsliv og de positive
oplevelser det hidtil havde givet mig. Jeg handlede ud fra tidligere erfaringer.
Sådan er det for mange unge akademiske studerende, der melder sig ind i
Radikal Ungdom, og disse studerende er ofte også medlem af flere foreninger.
Mulighederne for at blive aktivt medlem kan dog hurtigt komme til at afhænge
af, at man kender traditionerne i foreningslivet.
Siden jeg blev valgt som formand for Radikal Ungdom København har jeg
ubevidst koncentreret mig om spørgsmålet: Hvorfor bliver man medlem af Radikal
Ungdom? Hvad er det der gør, at man forpligter sig så langt, at man
gerne vil være medlem af en forening?
Dette spørgsmål gav anledning til, at et af de første initiativer fra den nye bestyrelse
i RUK var en uformel brunch, hvor medlemmerne blev inviteret til at
præge foreningen med deres ideer til hvad den burde indeholde.
Det er også et nødvendigt spørgsmål at tage op til overvejelse, hvis vi som
ungdomsorganisation skal tiltrække medlemmer med anden etnisk baggrund
end dansk.
Jeg mener at det vil være en gevinst for foreningslivet, hvis mangfoldigheden
blandt medlemmerne var større. I foreningslivet, som spænder bredt fra mange
former for idræt og over til kulturlivet, er der nye og uudnyttede muligheder
for dialog og samarbejde.
Til spørgsmålet i overskriften får man kun velkendte svar, så I god Jeopardystil
skal vi finde ud af: Hvad er så spørgsmålet?
RUKalenderen
Alle møder afholdes i:
Sekretariatet
Ny Kongensgade 18, 5. tv.
1557 Kbh. V
Torsdagsmøderne afholdes kl.20.00
Efter forårets sidste arrangement 27.
maj holder vi sommerferie i Radikal
Ungdom København.
Torsdagsmøderne begynder igen
efter sommerferien den 19. august.
Bestyrelsen i RUK
Formand: Hanna Line Berg
Næstformand: Ghazal Rasmussen
Kasserer: Robin Brejnholt
Kommunikationsansvarlig:
Thor Ansbæk
Torsdagsmødeansvarlig og HBrepræsentant:
Troels Gauslå Engell
Repræsentant i DRV Hovedstadens
Hovedbestyrelse: Paul Robsen
Mathias Lydholm Rasmussen
Rasmus Abel Aagaard
Svenning Lyholm Jensen
RUKontakter
Formand:
Hanna Line Berg
Mail: hanna.berg@ruk.dk
Tlf. 28 92 33 22
Nr. 4/2004 15

Afsender:
Den Radikale Vælgerforening
for København og Frederiksberg
Ny Kongensgade 18, 5.tv.
1557 København V
Sæt kryds i
Radikalenderen
www.drv.dk/hovedstaden
Søndage kl. 10.00: Den Radikale Løbe- og Vandreklub mødes ved Den Franske Café ved nordspidsen
ad Sortedams Sø til en frisk motionstur rundt om søerne – eller nogle af dem.
Bagefter får vi en hyggesnak – om politik eller andet – over en kop kaffe.
5. jun 14.00: Grundlovsfest i Vartovs gårdhave, Farvergade 27. Talere: Marianne Jelved, David
Trads og Camilla Hersom.
6. jun 12.00: Sol, strand og spildevand – Den Grønne Tænketank holder udflugt til Brøndby
Havn/Avedøre Spildevandscenter. Mødested: ved Restaurant „Albatrossen“ ved lystbådehavnen.
Hvem renser vores spildevand og hvad bliver der af den? Og se det naturskønne og
flotte omgivelser, hvor der sker! Kom med og mød op til spildevandscentrets åbne hus.
Hele området er absolut også værd at se! Flot.
Vi mødes ved den hyggelige og kønne lystbådehavn ved reserveret bord på Restaurant
Albatrossen og går over til spildevandscentret kl. 12:35 til det åbne hus. Det er 3 minutters
gang.
8. jun 19:00 til ca. 22:00: Intromøde på Københavns Rådhus. Tilmelding er nødvendig til:
hovedstaden@radikale.dk eller 33 13 03 31.
Magasinpost B
ID nr. 11813
13. jun Valg til Europaparlamentet. NB! Valget holdes på en søndag – husk at brevstemme,
hvis du tager på landet i weekenden.
16. jun 18.50: Besøg på Kofoeds Skole. Mødested: Foran Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, 2300
København S. Tilmelding: David Munis Zepernick, på munis@hotmail.com eller tlf. 23 69
70 34 seneste onsdag d. 2. juni.
16. jun 19.30: Radikal Dialog redaktionsmøde. Sted: Vælgerforeningens lokaler, Ny Kongensgade
18, 5.tv. Alle medlemmer er velkomne.
3. aug Deadline for næste nummer af Radikal Dialog. Tema: kulturpolitik (se annoncen side 11).