Ellund-Egtved - VVM-redegørelse juni 2010 - Energinet.dk

energinet.dk

Ellund-Egtved - VVM-redegørelse juni 2010 - Energinet.dk

VVM-redegørelse

Udbygning af naturgassystemet

i Syd- og Sønderjylland

Juni 2010


Titel VVM-redegørelse

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

Udgivet juni 2010 af Miljøcenter Odense

C. F. Tietgens Boulevard 40

5220 Odense SØ

Telefon 72 54 45 00

e-mail post@ode.mim.dk

www.blst.dk

Udarbejdet af Rambøll Danmark A/S

Forsidefoto Palle Peder Skov

Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen

ISBE 978-87-92197-56-6

ISBN 978-87-92197-57-3


VVM-redegørelse

Udbygning af naturgassystemet

i Syd- og Sønderjylland

Juni 2010


Indhold

1. Indledning....................................................................................................... 9

1.1 Hvad er VVM?................................................................................ 9

1.2 Baggrund for udbygningen............................................................. 10

1.3 Læsevejledning............................................................................. 14

2. Projektbeskrivelse ........................................................................................ 15

2.1 Gastransmissionsledningen............................................................ 15

2.2 Kompressorstation ved Egtved........................................................ 17

2.3 Linjeventilstationer........................................................................ 21

2.4 Anlægsmetode for gasledning......................................................... 22

3. Lovgrundlag................................................................................................... 29

3.1 Internationalt samarbejde.............................................................. 29

3.2 VVM bekendtgørelsen.................................................................... 29

3.3 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer...... 29

3.4 Bekendtgørelse af lov om Energinet.dk............................................ 30

3.5 Lov om naturgasforsyning.............................................................. 30

3.6 Ekspropriation.............................................................................. 31

4. Metodebeskrivelse......................................................................................... 33

4.1 Konsekvensvurderinger jf. Natura 2000............................................ 33

4.2 Kortlægning................................................................................. 34

4.3 Miljøvurdering ............................................................................. 36

5. Miljøpåvirkninger........................................................................................... 39

5.1 Planforhold................................................................................... 39

5.2 Landskab, geologi og jordbund ...................................................... 53

5.3 Arkæologi og kulturarv................................................................... 74

5.4 Vandløb og søer............................................................................ 82

5.5 Natur........................................................................................... 88

5.6 Friluftsliv.................................................................................... 100

5.7 Grundvand................................................................................. 103

5.8 Forurenet jord............................................................................ 111

5.9 Råstoffer og affald....................................................................... 117

5.10 Støj og emissioner....................................................................... 119

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse 5


6

6. Andre miljømæssige vurderinger ................................................................ 127

6.1 Vurdering af sikkerhed ................................................................ 127

6.2 Socioøkonomi - befolkning og samfund ......................................... 129

6.3 Kumulative effekter .................................................................... 133

7. Alternativer ........................................................................................... ......135

7.1 Alternativ linjeføring.................................................................... 135

7.2 0-alternativet............................................................................. 135

7.3 Alternative placeringer - kompressorstation.................................... 136

8. Afværgeforanstaltninger.................................................................... ..........139

9. Anlægsfasen................................................................................................ 143

10. Overvågning ................................................................................................ 145

11. Mangler og begrænsninger.......................................................................... 147

12. Referencer................................................................................................... 149

Kortbilag findes fra side 151

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse 7


8

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


1. Indledning

1.1 Hvad er VVM?

Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne

for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af

6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning

på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Reglerne sikrer, at bygge-

og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun

kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse.

Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for

både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering.

Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det

videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til, hvilke miljøpåvirkninger, der skal

tillægges særlig vægt og forslag til alternativer. Idéhøringen blev afsluttet i januar

2010, hvor der indkom 13 høringssvar. Høringssvarene er inddraget i det

videre arbejde. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets

direkte og indirekte virkninger på:

• mennesker, fauna og flora

• jordbund, vand, luft, klima og landskab

• materielle goder og kulturarv, og

• samspillet mellem disse faktorer.

Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser,

som kan danne baggrund for såvel en offentlig debat som den endelige

beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres

sammen med et udkast til tillæg til kommuneplanen, som også indeholder en

miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Kommuneplantillæg udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen.

I nogle tilfælde varetager miljøministeriets lokale miljøcentre imidlertid

opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, som kræver planlægning i mere end to

kommuner, hvilket er tilfældet med udvidelsen af gastransmissionssystemet

fra den dansk-tyske grænse Ellund/Frøslev og Egtved, der forløber gennem

6 kommuner: Vejle Kommune, Vejen Kommune, Kolding Kommune, Haderslev

Kommune, Tønder Kommune og Aabenraa Kommune. Miljøcenter

Odense er derfor VVM-myndighed og står for udarbejdelse af kommuneplantillæg

og VVM-redegørelse.

For kompressorstationen i Egtved skal der desuden udarbejdes en lokalplan,

som sætter specifikke rammer for anlægget. Denne lokalplan udarbejdes af

Vejle Kommune.

Behovet for etableringen af anlæggene skal endvidere godkendes af Klima-

og Energiministeren i henhold til Lov om Energinet.dk. Ministeren har i brev

af 29. januar 2010 og 17. maj 2010 meddelt Energinet.dk godkendelse til henholdsvis

kompressorstation og ledningsdubleringen.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 1 - Indledning

9


10

Kapitel 1 - Indledning

Figur 1.1 Forventede gasreserver

i den danske Nordsø.

1.2 Baggrund for udbygningen

Siden 1984 er det danske gasmarked blevet forsynet fra de danske gasfelter i

Nordsøen ud for den jyske vestkyst. Disse gasressourcer har endvidere været

eneste kilde til forsyning af det svenske gasmarked, ligesom de har bidraget til

forsyning af det tyske og det hollandske gasmarked.

Ressourcerne i Nordsøen er aftagende, og i de kommende år vil produktionen

fra de danske gasfelter falde, hvorfor der bliver behov for at importere

gas. Alternative kilder til gasforsyning skal være i drift indenfor en relativt

kort tidshorisont for at forsyningen til det danske og det svenske marked,

som i dag er 100 % afhængige af Nordsø gas, kan opretholdes.

Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed under Klima- og Energiministeriet.

Virksomheden har på statens vegne ansvaret for forsyningssikkerheden.

Det betyder, at Energinet.dk bl.a. skal sikre, at infrastrukturen

gør det muligt at forsyne de danske forbrugere, når Danmark ikke længere er

selvforsynende med naturgas.

Samtidig arbejder Energinet.dk på at sikre et velfungerende marked for gas i

Danmark, fordi en effektiv konkurrence giver danskerne den bedste pris på

gas. Et af elementerne til at skabe en effektiv konkurrence er at sikre flere

aktører adgang til gasmarkedet i Danmark og så vidt muligt at forbinde det

danske gasmarked med gasmarkederne i nabolandene.

Energinet.dk har igennem en årrække undersøgt kort og langsigtede muligheder

for fortsat at kunne efterkomme efterspørgslen fra det danske og svenske

gasmarked.

Udbygningen af det danske gastransmissionsnet skal gøre det muligt:

1. at opretholde forsyning med gas på det nuværende niveau,

2. at kunne efterkomme en eventuel øget efterspørgsel,

3. at bidrage til udvikling af transmissionsnet over grænserne i Europa,

4. at integrere biogas i det danske gassystem.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Ressourcerne i Nordsøen er utilstrækkelige til opfyldelse af den første og

helt nødvendige målsætning om at opretholde forsyningen til det danske og

svenske gasmarked på det nuværende niveau. Samtidig anses muligheden for

forsyning fra flere kilder ønskelig, fordi det både øger forsyningssikkerheden

og stimulerer konkurrencen.

Energinet.dk undersøger efterspørgsel på transportkapacitet i ledningsnettet

gennem udbud og har i 2009 gennemført en sådan udbudsprocedure (betegnet

”open season”) i to faser. Den første fase giver interessenter på gasområdet

mulighed for at komme med interesse tilkendegivelser vedrørende ønsker

til udbygning af gastransmissionsnettet. I denne første fase blev der klart givet

udtryk for ønske om i fremtiden at kunne importere gas fra det tyske gasnet.

I en efterfølgende fase har aktører på gasmarkedet givet bindende tilsagn

om transport af givne gasmængder fra Tyskland til Danmark.

I Sverige forestår Swedegas udbygning af det svenske gastransmissionsnet.

Swedegas forventer, at efterspørgslen på det svenske marked øges i de kommende

år. Energinet.dk sigter mod at være i stand til at imødekomme en øget

efterspørgsel, i det omfang, det kan ske på et forretningsmæssigt bæredygtigt

grundlag.

Naturgasforsynede lande har en fælles interesse i adgang til flere forsyningskilder.

Gas fra Norge kan potentielt spille en fremtidig rolle i at opfylde dette

mål. Der søges derfor løbende en passende løsning for transport af norsk

gas til Danmark. Danmark vil efterfølgende - afhængigt af mængderne - have

mulighed for at transitere gas til Sverige, Tyskland og på sigt til Polen og den

baltiske region i øvrigt. En forbindelse mellem Danmark og Polen ville desuden

øge forsyningssikkerheden og stimulere konkurrencesituationen i disse

to lande.

For at imødekomme dette har Energinet.dk formuleret følgende trinvise

udbygningsstrategi: Først skabes grundlag for import af gas i tilstrækkelige

mængder til forsyning af Danmark og Sverige fra Tyskland og efterfølgende

forbindes gastransmissionsnettet i Danmark til Norge og Polen.

Eftersom Danmark hidtil ikke bare har været selvforsynende med naturgas,

men tilmed har eksporteret gas, er gastransmissionsnettet primært indrettet

på eksport af gas fra Danmark mod Tyskland. For at sikre en fremtidig forsyning

via Tyskland, er det derfor nødvendigt at foretage anlægsinvesteringer

for at være i stand til at importere naturgas.

Kapacitetsudvidelsen Ellund /Frøslev- Egtved

Udvidelsen af kapacitet fra grænsepunktet i Ellund/Frøslev til Egtved inkluderer

to elementer hhv. en kompressorstation og en rørledning.

Der skal opføres en kompressorstation, som har til formål at hæve gastrykket

fra det niveau, som gassen modtages ved fra Tyskland, til et tryk i det danske

gastransmissionsnet, som sikrer opretholdelse af det nødvendige flow af gas.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 1 - Indledning

11


12

Kapitel 1 - Indledning

Figur 1.2 Linjeføring for den

planlagte gasledning imellem Ellund/Frøslev

og Egtved.

Mulige placeringer af en kompressorstation i tilknytning til en ny transmissionsledning

fra Tyskland til Danmark er overvejet under hensyntagen til en

række både praktiske og tekniske forhold. Disse analyser har peget på, at den

bedste placering af kompressorstationen vil være i Egtved.

På lokaliteten i Egtved findes i dag Energinet.dks drifts- og vedligeholdelsescenter

samt et kontrolcenter for hele gastransmissionsnettet i Danmark. Dette

kontrolcenter er placeret i krydset mellem de vest–øst gående hovedtransmissionsledninger

fra den danske Nordsø til Østdanmark med forbindelse videre

til Sverige og den nord–syd gående gastransmissionsledning fra Ålborg via

gaslageret ved Ll. Torup til den dansk - tyske grænse.

Foruden kompressorstationen er det påkrævet at anlægge en 94 km lang

gastransmissionsledning fra den tyske grænse til Egtved. Der findes i dag en

ca. 94 km lang rørledning fra Ellund/Frøslev til Egtved, hvorigennem gas

fra Nordsøen hidtil er eksporteret til Tyskland. Analyser af kapaciteten har

imidlertid vist, at den eksisterende rørledning ikke muliggør import af gas i

tilstrækkelige mængder Derfor er det nødvendigt at supplere den eksisterende

ledning med en parallel forbindelse.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


VVM-redegørelsen omfatter rørledningen fra grænsepunktet Ellund/Frøslev

til Egtved og kompressorstationen. Rørledningen foreslås anlagt parallelt med

den eksisterende gasledning, lokalt dog med alternativer for linjeføringen.

For kompressorstationen i Egtved findes en fornyet VVM tilladelse fra 8.

april 2008. Denne tilladelse blev givet af Miljøcenter Odense på baggrund af

en VVM rapport fra 2001 om udbygning af det danske system for gastransport.

Projektet omfattede transport af yderligere gasmængder fra Egtved til

Avedøre Holme. Det er valgt at gennemføre en samlet ny miljømæssig vurdering

af ledningen Ellund-Egtved og kompressorstationen, som både skal sikre

leverancer fra Tyskland og transport vest-øst.

Fremtidige investeringer

Dele af investeringen vil samtidig forberede det danske transmissionsnet for

eventuel fremtidig modtagelse af gas fra Norge og eksport til den baltiske region

eller for igen at vende gasstrømmen mod Tyskland.

Som nævnt giver placeringen af kompressorstationen i Egtved maksimal fleksibilitet.

Ved en senere investering i en forbindelse mellem de norske gasfelter

og Danmark, vil kompressorstationen i Egtved også i denne sammenhæng

indgå som et centralt element i gastransmissionsnettet. Tilsvarende vil såvel

ledningsdublering som kompressorstation indgå som centrale enheder i en

fremtidig transmission af gas til det baltiske område ved etablering af en

dansk – polsk transmissionsledning (søledningen Baltic Pipe).

EU støtte

Europa-Kommisionen støtter iblandt medlemslandene bestræbelser på opretholdelse

af forsyningssikkerheden, ligesom det ønskes at stimulere konkurrence

mellem aktører på energimarkedet. I forbindelse med den globale

økonomiske krise har Europa-Kommisionen allokeret betydelige midler i en

støttefond (European Energy Programmme for Recovery, EEPR) til infrastrukturprojekter

på energiområdet. Energinet.dk har søgt om, og fået tilsagn

om støtte til Ellund - Egtved projektet. Dette tilsagn er en tilkendegivelse fra

Europa-Kommissionen, om at projektet er et nødvendigt og vigtigt infrastrukturprojekt

set i et internationalt perspektiv.

Europa-Kommissionen har stærk fokus på både forsyningssikkerhed og konkurrence.

Det har bl.a. resulteret i et forslag til ny nødforsyningsforordning

og den såkaldte Baltic Energy Market Interconnection Plan (BEMIP) for

Østersøområdet. Denne plan har særlig fokus på de hurtigt faldende danske

gasreserver, levering af norsk gas til Danmark, Sverige, Tyskland, Polen, Baltikum

og Finland samt forsyningsdiversivitet i Baltikum og Polen.

Den baltiske samarbejdsorganisation Baltic Gas, som har repræsentanter fra

alle lande i Østersøregionen, arbejder tilsvarende for at fremme bedre rammevilkår

for en norsk-dansk-tysk-polsk forbindelse.

Energinet.dk har med støtte fra Baltic Gas fremlagt et langsigtet scenarie for

en norsk-dansk-hollandsk-baltisk forbindelse. Scenariet anvendes under BE-

MIP. Scenariet indeholder et muligt første skridt med en norsk-dansk

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 1 - Indledning

13


14

Kapitel 1 - Indledning

forbindelse af eksisterende infrastruktur i den danske Nordsø og et andet

skridt med en dansk-polsk forbindelse. En kompressor i Egtved kombineret

med en dublering af Egtved - Ellund strækningen indgår i begge skridt og vil

muliggøre leverancer til Polen og øgede leverancer til Tyskland i forhold til i

dag.

1.3 Læsevejledning

Kortmateriale

VVM-redegørelsen er opbygget således, at der for hvert emne gives en overordnet

præsentation af de eksisterende forhold, hvorefter de potentielle påvirkninger

for henholdsvis anlægs- og driftsfasen beskrives. Dette gøres for

hver enkelt af de seks berørte kommuner. Bagest i rapporten findes

oversigtskort, der illustrerer eksisterende forhold for hvert af de udvalgte emner

(Kortbilag). Disse er ligeledes opdelt kommunevis.

Oversigtskortene illustrerer forhold vedr.:

• Kommuneplaner

• Lokalplaner

• Landskab, geologi og skov

• Fredninger

• Arkæologi

• Målsatte vandløb

• Naturforhold

• Friluftsliv

• Drikkevandsinteresser

• Forurenet jord

• Øvrige plantemaer

Stationeringer

Gasledningen er ca. 94 km lang og er opdelt kilometervis i såkaldte stationeringer

(kaldes også ”st.”). Stationeringerne er angivet på oversigtskortene

samt på figurer i rapporten og anvendes løbende i teksten, i det omfang det

er skønnet hensigtsmæssigt i forhold til orienteringen på strækningen. Der

anvendes således en kombination af relevante stednavne samt stationeringer,

når der henvises til specifikke områder langs gasledningen.

Visualiseringer

Der er udarbejdet visualiseringer for kompressorstationen ved Egtved i Vejle

Kommune, da der her etableres et blivende anlæg, der kan ændre de visuelle

forhold. Visualiseringerne indgår som en del af vurderingen af de landskabelige

påvirkninger. Ved selve gasledningen er de landskabelige påvirkninger

overvejende af mere midlertidig karakter i forbindelse med anlægsfasen, med

undtagelse af områder hvor levende hegn eller skovområder krydses.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


2. Projektbeskrivelse

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af projektets to hovedinfrastrukturelementer

gastransmissionsledningen og kompressorstationen samt servicefaciliteter

og ventilarrangementer, som skal understøtte driften og sikre et højt

sikkerhedsniveau.

Der redegøres for anlæggenes indretning og anlægsprincipper, ligesom driftsfasen

omtales. Der redegøres desuden for de foranstaltninger, der tages i anvendelse

for at reducere de mulige påvirkninger af mennesker, natur og miljø.

Gastransmissionsledning, kompressoranlæg og alle reguleringsanlæg projekteres

og udføres i henhold til bekendtgørelse nr. 414 af 8. juli 1988 med

senere tilføjelser om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov om

arbejdsmiljø. I denne bekendtgørelse anerkendes med visse begrænsninger de

detaljerede anvisninger i en amerikansk standard: ”Guide for Transmission

and Distribution Piping Systems, GPTC, 1998”. Som tillæg til GPTC guiden

foreligger tillægsbestemmelser fra Arbejdstilsynet i form af en At-vejledning

fra juli 2001. Vejledningen refererer til en række standarder for materialer og

udførelse.

Direktoratet for Arbejdstilsynet godkender konstruktionen af anlæggene og

påser overholdelsen af krav stillet i henhold til bekendtgørelsen samt udsteder

ibrugtagningstilladelse.

2.1 Gastransmissionsledningen

Linjeføringen for gastransmissionsledningen er foreløbigt udpeget med udgangspunkt

i et parallelt forløb nær den eksisterende gasledning, idet der samtidigt

er taget hensyn til beboere og brugere af arealerne samt lokale forhold

som krydsninger af vandløb, veje og øvrige infrastrukturelementer, således at

anlægsarbejder kan gennemføres med mindst mulige påvirkninger.

I forbindelse med planlægning af linjeføringen er det i enhver henseende anset

for hensigtsmæssigt, at den nye gastransmissionsledning overordnet følger

den eksisterende gasledning i en afstand på 10 meter. Der er flere årsager hertil,

blandt andet kan ledningen delvis lægges inden for det allerede etablerede

bælte, der ved ekspropriation er pålagt restriktioner, dels kan støttefaciliteter

omfattende ventilstationer på strækningen deles mellem de to ledninger. Der

findes desuden fra anlæg af den eksisterende ledning en del viden om de lokale

forhold, som kan udnyttes ved anlæg af den nye ledning.

Den detaljerede linjeføring fastlægges under iagttagelse af sikkerhedsforhold

således, at der opretholdes minimumsafstande til eksisterende bebyggelse.

Under VVM-arbejdet er desuden de natur-, landskabs- og miljømæssige forhold

vurderet i undersøgelsesområdet med henblik på at foretage den mest

hensigtsmæssige placering i forhold til de konkrete lokale forhold. Dette er

sket i en proces, hvor formålet har været, at den detaljerede linjeføring også

optimeres ud fra miljømæssige hensyn med respekt for de tekniske og økonomiske

muligheder for placering af gastransmissionsledningen.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 2 - Projektbeskrivelse

15


16

Kapitel 2 - Projektbeskrivelse

Tabel 2.1 Generelle oplysninger

om gastransmissionsledningen.

Selve gasledningen udføres som stålrør med udvendig diameter på 30” (76,2

cm), der sammensvejses på stedet, og som placeres mindst 1 meter under

terræn. Stålrørene leveres med en udvendig coating for at beskytte mod korrosion.

Indvendig er rørene påført en coating til nedsættelse af friktionen i

rørene.

I tabellen herunder ses nogle generelle oplysninger om selve gastransmissionsledningen.

Samlet længde (km) 94

Udvendig diameter (mm) 762

Længde af enkelte rør (m) 11-18

Dybde under jorden (m) Minimum 1

Materiale Stål

Udvendig coating Polyethylen (PE)

Indvendig coating Epoxy

Designtryk (bar) 80

Designtemperatur (°C) -25 til +50 °C

Den nye gastransmissionsledning etableres primært vest for den eksisterende

gasledning. På delstrækninger, herunder den første del ved Frøslev, hvor forskellige

hensyn som nævnt ovenfor betinger det, placeres den nye ledning

imidlertid øst for den eksisterende ledning.

Gastransmissionsledningen anlægges i overensstemmelse med respektafstande

til boliger som beskrevet i de danske tillægsbestemmelser til den amerikanske

standard GPTC. Det indebærer blandt andet, at tæt befolkede områder i

videst muligt omfang undgås. Desuden overholdes krav til minimumsafstande

til bygninger, der anvendes til ophold for mennesker. Disse beregnes på

grundlag af rørets dimensioner, rørtykkelse og tryk. I tilfælde, hvor nærhed til

boliger ikke kan undgås, træder særlige krav til test og udførelse i kraft, herunder

forøgelse af rørets vægtykkelse.

I detailprojektfasen vil den arkæologiske forundersøgelse kunne medføre

konsekvenser for linjeføringen. I tilknytning til den nødvendige ekspropriation

vil der atter være mulighed for justeringer som følge af forhandlinger

mellem lodsejere og ledningsejeren. Disse endelige forhandlinger foretages af

ekspropriationskommissionen.

Krydsninger af eksisterende rør og kabler vil følge afstandskravene givet i

”DS 475 Ledningsanlæg i jord” og ”Pas på gasledningerne! – Tekniske forskrifter

for arbejder i nærheden af by- og naturgasledninger”. Generelt er kravene,

at afstanden er mindst 0,30 meter i krydsninger og mindst 5 meter ved

parallelle forløb. Afstandene kan øges ved nærhed til ledninger i jorden, der

udvikler varme (fjernvarmerør eller højspændingskabler). Hvis der på grund

af specielle lokale forhold ikke kan opnås den krævede afstand, vil særlige

foranstaltninger blive iværksat.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


2.2 Kompressorstation ved Egtved

Forskellige lokaliteter for placering af kompressorstationen har været undersøgt,

og analyserne har vist, at den mest hensigtsmæssige placering er på

Energinet.dks område i Egtved, hvor Energinet.dk allerede i dag har drifts- og

vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter for gastransmissionssystemet i hele

Danmark. Alternativer for placering af kompressorstationen er omtalt i redegørelsens

afsnit 7 ”Alternativer”. Kompressorstationens placering i Egtved

ligger netop i krydset mellem den vest-østgående hovedtransmissionsledning

fra Nybro (gas fra Nordsøen) til Østdanmark og den nord-sydgående hovedtransmissionsledning

fra Aalborg og via gaslageret i Ll. Torup til den dansktyske

grænse, se Figur 2.1. Denne placering giver blandt andet stor fleksibilitet

i forhold til distribution af gas, idet gassen efter behov kan modtages og sendes

i alle retninger (nord, syd, øst og vest).

Kompressorstationen i Egtved skal hæve trykket i gastransmissionssystemet,

så gas i tilstrækkelige mængder kan transporteres over lange strækninger og

derved bidrage til at sikre det nødvendige gasflow i en fremtidig forsyningssituation.

Placeringen i Egtved åbner mulighed for en lang række forsyningsscenarier.

Der er mulighed for forsyning via den eksisterende gasledning samt

den nye ledning fra Tyskland, og desuden eksisterer der allerede i dag to stk.

30” ledninger fra Nybro samt en 20” ledning fra gaslageret i Ll. Torup.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 2 - Projektbeskrivelse

Figur 2.1 Hovedtransmissionsledninger

i DK.

17


18

Kapitel 2 - Projektbeskrivelse

Figur 2.2 Foreløbig situationsplan,

der viser placering af kompressorenheder

og planlagte servicebygninger

Energinet.dks

areal i Egtved og mulig placering

af transformerstation. Copyright

Arkitektfirmaet C.F. Møller.

Eksisterende anlæg

Kommende anlæg

Implementeringen af de mulige fremtidige forsyningsscenarier indebærer en

udbygning af de eksisterende ventilarrangementer i krydsningspunktet mellem

gastransmissionsledningerne. Disse ventilarrangementer etableres på det

areal i Egtved, nord for den fremtidige kompressorstation, hvor der allerede i

dag forefindes ventiler. Ventilombygningen udføres og afsluttes med fremføring

af rørforbindelser til kompressorstationens areal, inden kompressorstationen

opføres.

I planlægningsfasen er udarbejdet et konceptuelt design for kompressorstationen.

I detailprojekteringsfasen vil alle detaljer blive fastlagt, men det

overordnede koncept for stationens udførelse vil følge retningslinjerne fra

det indledende design. Vilkår fra VVM-processen indarbejdes i detailprojekteringsfasen.

Det foreløbige design er foretaget ud fra de hovedkomponenter,

der på nuværende tidspunkt med sikkerhed indgår, samt viden om tilsvarende

anlæg.

Kompressorstationen forventes at blive opbygget af fire separate eldrevne

kompressorenheder af samme størrelse. Ved at kombinere flere mindre enheder

i kompressorstationen sikres, at der kan opnås den nødvendige fleksibilitet

i driften under hensyntagen til gasforbruget, og samtidig opretholdes en

reservekapacitet til at imødekomme behovet for forsyningssikkerhed.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Køleanlæg Filterenhed Kompressorenhed

Hver kompressorenhed består først af et filter, der renser gassen for urenheder,

derefter en kompressor med elmotor og til sidst et køleanlæg, der køler

gassen. De tre delkomponenter samt kompressorenhederne er indbyrdes

forbundne via rør, der søges ført lavt over eller under terræn. Selve kompressorerne

placeres i hver sin støjskærmende bygning, der udformes som

industrielle bygninger, mens filtre og køleenheder vil fremstå som fritstående

skærmede maskinkomponenter på arealet. Kompressorbygningerne andrager

hver 50-100 m 2 og vil være 6-9 meter høje, mens filter- og køleenhederne er

6-8 meter høje.

Kompressorenhederne vil af sikkerhedshensyn blive forbundet til afblæsningsrør,

hvorfra gassen kan ventileres i en nødsituation og ved planlagt service

af anlægget. Afblæsningsrør fremstilles i stål i en højde, der foreløbigt er

beregnet til 15 m. Det forventes, at afblæsning vil ske svarende til en gang pr.

år for den enkelte kompressorenhed.

Kompressorstationen designes til en effekt på 20 MW. Dette sikrer, at trykket

kan øges fra 52 til 78 bar ved et gasflow på 700.000 Nm 3 pr. time fra Tyskland,

svarende til den samlede kapacitet for begge gasledninger på strækningen

Ellund - Egtved. Der vil altid være en kompressorenhed til backup. Kompressorenhederne

vil hver have en effekt på ca. 5 MW, som giver den ønskede

fleksibilitet med hensyn til trykforøgelse og flowkapacitet. Kølesystemerne på

kompressorenhederne vil blive forberedt til efterfølgende varmegenvinding

ved f.eks. varmepumper. Designtrykket for kompressorstationen er fastsat til

80 bar, og designtemperaturen er -28 til +50 °C.

Udover kompressorbygningerne med tilhørende komponenter vil der blive

opført servicebygninger, som blandt andet skal huse kontrolsystemer, elforsyning,

nødgenerator, reservedele og værksteder. Ventilarrangementerne til

styring af gasflowet er af servicehensyn installeret over jorden. Ventilerne

kan styres og overvåges fra kontrolcentret, men kan også fjernkontrolleres og

overvåges fra kompressorstationen. Skulle det blive nødvendigt, kan alle ventiler

også betjenes manuelt.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 2 - Projektbeskrivelse

Figur 2.3 Skitse af en kompressorenhed.

Fra venstre: Køleenhed,

kompressor, filterenhed.

Copyright Arkitektfirmaet C.F.

Møller.

19


20

Kapitel 2 - Projektbeskrivelse

Figur 2.4 Foreløbig skitse til anlæggets

udformning. Kompressorenheder

og nye servicebygninger.

Copyright Arkitektfirmaet

C.F. Møller.

I det omfang, det er teknisk muligt, etableres varmegenvinding af overskudsvarme

fra kompressorerne. Varme udnyttes til opvarmning af bygninger og

brugsvand i det samlede bygningskompleks i Egtved, der omfatter såvel det

eksisterende kontrol- og overvågningscenter som bygninger knyttet til kompressorstationen.

Som back–up for varmegenvindingsanlægget opføres en ny

kedelcentral i tilknytning til servicebygningen mellem kompressorstation og

kontrolcenter.

I forbindelse med anlæg af kompressorstationen påregnes som udgangspunkt,

at bygninger og maskinkomponenter funderes direkte. Der foretages

således afrømning af muld og udgravning for fundamenter. Fundamenter, det

være sig fundamenter under større maskinkomponenter eller rendefundamenter

såvel som gulve, støbes på stedet. Fundamenter under maskinkomponenter

dimensioneres foruden den statiske last med henblik på at undgå

generende vibrationer til omgivelserne. Det kan ikke på forhånd endeligt

udelukkes, at enkelte fundamenter for tunge maskinkomponenter med fordel

funderes på rammede betonpæle.

Anlægget af selve kompressorstationen er at betragte som en montageopgave,

der dels omfatter levering og opstilling af præfabrikerede komponenter,

dels konstruktionsarbejder på lokaliteten.

De tilhørende bygninger, der blandt andet skal rumme tekniske anlæg, opføres

relativt tidligt i byggeperioden, hvorefter tekniske anlæg løbende monteres

i bygningerne.

Energinet.dk har tilknyttet et anerkendt arkitektfirma, der i et samarbejde

med de projekterende ingeniører vil sikre, at anlægget bedst muligt indpasses

i landskabet.

I relation til anlæggets fremtræden i landskabet skal det nævnes, at der allerede

i dag er etableret beplantning omkring hele Energinet.dks areal ved Egtved,

der omkranser og skærmer indsyn til det samlede anlæg.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


2.3 Linjeventilstationer

Udover anlæg af selve gastransmissionsledningen skal der på strækningen Ellund/Frøslev-Egtved

etableres mindre anlægselementer, som tilknyttes selve

ledningen.

Det drejer sig om linjeventilstationer (L/V-stationer), som placeres med en

indbyrdes afstand i henhold til regler i GPTC-guiden 1 . Aktuelt varierer afstanden

mellem linjeventilerne fra 7 til 26 km. De eksisterende L/V-stationer,

som er tilknyttet den eksisterende gasledning, udnyttes ved at tilkoble den nye

ledning hertil. L/V-stationerne kan anvendes til afspærring af gassen i ledningen

i sektioner i tilfælde af reparationsarbejder og er indrettet med bl.a. et

ventilarrangement og en afblæsningsskorsten, som sammen med rør og flanger

udgør den synlige overjordiske del af stationen. En L/V-station andrager

typisk et areal på ca. 1.500 m 2 . Ventilstationerne er alle omgivet af en randbeplantning,

der skærmer mod indkig til det tekniske anlæg.

Det er planlagt, at den nye gastransmissionsledning tilkobles L/V-stationer i

hver ende af ledningen (Frøslev og Egtved) samt tre steder på strækningen

(Vollerup, Rangstrup og Farris). Den nye gasledning giver ikke anledning til

anlæg af nye ventilstationer.

Lokale forsyningsnet på strækningen Ellund/Frøslev-Egtved forsynes overvejende

fra den eksisterende gasledning via et antal eksisterende måler- og regulatorstationer

(M/R-stationer). I M/R-stationerne kan gasstrømmen gennem

stationen måles, og der sker en trykreduktion, der passer til forsyningsnettet

(19 eller 40 bar). Endelig tilsættes af hensyn til sikkerheden hos forbrugerne

et lugtstof ved M/R-stationerne. Forsyningen i lokalområdet skal også fremover

ske fra den eksisterende gasledning. Der etableres derfor ikke yderligere

M/R-stationer i tilknytning til anlæg af den nye gasledning.

Ved tilkoblingen af den nye gastransmissionsledning bliver der behov for

mindre om- og udbygninger af de eksisterende ventilstationer. På enkelte stationer

må udvidelse af eksisterende arealer forudses. Hvis der fjernes dele af

beplantningen under arbejderne, vil den blive retableret efter færdiggørelse.

1 Guide vedrører befolkningstæthed i et område 200 meter til hver side af ledningen.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 2 - Projektbeskrivelse

Figur 2.5 M/R-station, her kombineret

med L/V-station, der ses i

forgrunden.

21


22

Kapitel 2 - Projektbeskrivelse

Figur 2.6 Skitse af materiel og

jordhåndtering ved nedlægning

af gastransmissionsledning.

2.4 Anlægsmetode for gasledning

På størstedelen af strækningen vil arbejdsmetoden for anlæg af gastransmissionsledningen

være anlæg af rør i en gravet rende. Figur 2.6 herunder viser

konceptuelt, hvordan det foregår, når anlægget finder sted i det åbne land.

Ved krydsninger af veje og vandløb og andre udfordrende steder planlægges

og gennemføres arbejdet ud fra de lokale forhold og i et samarbejde med de

lokale lodsejere og myndigheder.

I det følgende beskrives den trinvise forberedelse af gravning, rørhåndtering,

komplettering og retablering.

Inden selve gravearbejderne indledes, forberedes arbejdsbæltet, der har en

bredde på ca. 25 m, ved at fjerne vegetation mv. Hvor der er særlige hensyn,

f.eks. til bevaringsværdig vegetation, skov, bevoksning osv. er det muligt at reducere

bredden helt ned til 10-15 m.

Derefter afgraves muld- og vækstlaget i arbejdsbæltets fulde bredde og lægges

i et depot, så materialet senere kan lægges tilbage. Til dette arbejde anvendes

gravemaskiner. Under nogle forhold, f.eks. i plantager eller skov, kan arbejdet

begrænses til at omfatte afrømning af muldlaget i ledningsgravens bredde og

derved undgås deponering af jord på strækningen.

Ledningsgraven udgraves i en dybde, så røret kan dækkes med minimum 1

meter jord. Renden graves med en gravemaskine på larvefødder. Der graves

ud til nedlægning af lange rørlængder ad gangen, oftest 500-1000 meter. Hvis

der træffes terrænnært grundvand i forbindelse med rendegravningen, må

ledningsgraven midlertidigt tørholdes ved grundvandssænkning. Normalt vil

ledningsgraven stå åben i 1 - 2 uger, og der vil blive behov for dræning af

grundvand i samme tidsrum. Varigheden af de samlede anlægsarbejder på

den enkelte lokalitet påregnes at være ca. 6 uger.

Stålrørene udlægges i mindre rørlagre langs linjeføringen. Oplag af rørene

planlægges ud fra de lokale adgangsforhold for lastbiler. Herfra lægges rørene

i forlængelse af hinanden langs ledningsgraven og sammensvejses med mobilt

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


svejseudstyr. Svejsningerne testes, og der etableres en korrosionsbeskyttelse

over samlingerne i form af en isolerende coating. Coatingen vil være en plastcoating,

formentlig PE (polyethylen). De sammensvejste rør lægges ned i rørgraven

med sidebooms/løftekraner på larvefødder. Egnet råjord tilbagefyldes

omkring og over gasledningen. Beskadigede dræn og andre ledninger retableres,

og der afsluttes med udlægning af muld- og vækstlag på overfladen, der

bearbejdes til genoptagelse af den hidtidige anvendelse.

Efter få år vil gastransmissionsledningen kun kunne erkendes som følge af

permanente åbninger i bevoksningen, idet et bælte på 2 meter på hver side af

gasledningen skal friholdes for beplantning.

Figur 2.7 viser det afrømmede arbejdsområde og maskinel til håndtering og

sammensvejsning af rør.

Umiddelbart efter anlæg af gasledningen vil det være muligt at genoptage

dyrkning og anvendelsen af marker.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 2 - Projektbeskrivelse

Figur 2.7 Arbejdsområde samt

maskinel ved arbejde i åbent

land.

23


24

Kapitel 2 - Projektbeskrivelse

2.4.1. Krydsning af sårbare områder, veje og jernbaner

Gastransmissionsledningens linjeføring passerer en række vandløb, vådområder,

skovområder og andre arealer, som er særligt følsomme over for de

anlægsarbejder, der finder sted i forbindelse med etablering af ledningen. Ved

krydsninger af sårbare områder som f.eks. vandløb vil der i anlægsfasen blive

taget særligt hensyn for at reducere påvirkninger af omgivelserne bl.a. ved at

anvende særlige anlægsteknikker. Desuden er der på strækningen en række

infrastrukturelementer i form af veje og en jernbane, som skal passeres under

hensyntagen til trafiksikkerhed og minimering af gener for brugerne.

Vandløb og særlige naturområder

Ved anlægsarbejder i vådområder, f.eks. i mosejord, som især krydses i den

sydlige del af linjeføringen, er det nødvendigt, at røret placeres på fast bund

og sikres mod opdrift, så det ikke efterfølgende bevæger sig med risiko for

ekstra spændinger i rørvæggen. Hvis der ikke træffes fast bund ved den

normale udgravningsdybde, må ledningen enten lægges dybere, eller de ikke

bæredygtige lag under røret må udskiftes. Sikring mod opdrift ved høj grundvandsstand

udføres normalt med betonryttere, som er specielle betonklodser,

der placeres oven på og på siderne af røret.

Hvis jorden lokalt ikke findes egnet, og der ikke tilbagefyldes med de naturlige

aflejringer omkring og over ledningen, men i stedet tilfyldes med grus/

sand, er der risiko for utilsigtet dræning langs ledningen - specielt i moseområder

eller andre steder med terrænnært grundvand. Hvis jorden ikke kan

retableres med den opgravede jord, vil der blive udlagt lerbarrierer på tværs i

rørgraven, så ledningen ikke virker som dræn.

I blødbundsområder vil det som regel være uhensigtsmæssigt at fjerne vækstlaget

uden for selve rørgraven, da dette forbedrer bæreevnen på den nødvendige

kørevej igennem området. Hvis bibeholdelse af vækstlaget ikke er tilstrækkeligt

til at muliggøre den nødvendige transport, eller hvis vegetationen

er særlig følsom, opbygges en midlertidig arbejdsvej med grus og køreplader

eller måtter.

Krydsninger af grøfter og mindre vandløb kan foretages i en åben gravet

rende, svarende til metoder og maskinel beskrevet tidligere. Selve krydsningen

kan udføres, før rørgraven for selve gasledningen etableres. Under gravningen

og nedlæggelse af rør ledes vandet via en midlertidig rørforbindelse gennem

vandløbet således, at gennemstrømningen opretholdes. Ved en omhyggelig

tilrettelæggelse af arbejderne kan udgravning under den midlertidige rørforbindelse

af vandløbet ofte gennemføres inden for samme dag. Krydsning af

vandløb skal godkendes af kommunen.

Ved gennemgravning skal gasledningen mindst placeres 1 meter under vandløbets

regulativmæssige bund og beskyttes med betonryttere, dels for at

modvirke opdrift, dels for at beskytte ledningen ved oprensning af vandløb.

Ved denne teknik skal der tages særlige hensyn til risikoen for at skade miljøet

nedstrøms som følge af opslæmning af vandløbets bundaflejringer. Efter

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


gennemgravningen bliver brinkerne retableret så tæt på den oprindelige tilstand

som muligt. Hvis krydsningen etableres forud for de egentlige ledningsarbejder

ved nedlægning af en rørlængde under vandløbet, sammensvejses og

testes denne efterfølgende med den tilstødende gasledning.

Større vandløb, hvor vandgennemstrømningen ikke kan opretholdes ved en

midlertidig rørforbindelse, kan krydses ved udgravning under vand og nedlægning

af ledning i vandfyldt grav, men for nogle vandløb i linjeføringen vil

der være særlige hensyn på grund af deres status og de fysiske forhold ved

krydsningen. I sådanne tilfælde kan ledningen blive etableret ved styret underboring.

Metodevalget foretages i hvert enkelt tilfælde afhængigt af forholdene

og i samråd med vandløbsmyndigheden. Vandløb, der påregnes krydset ved

styret underboring, er efterfølgende omtalt i redegørelsen. Ved styret underboring

installeres gasledningen dybere under vandløbsbunden, og der er i

anlægsfasen behov for arbejdsarealer på begge sider af åen til oplagring af rør

og opstilling af bore- og trækudstyr. Placering af udstyr kan dog almindeligvis

ske inden for det normale arbejdsareal.

Der etableres en start- og modtagegrube, der anvendes som reservoir for det

boremudder, som indpumpes under boringen. Boremudderet består typisk af

bentonit og vand. Modtagegruben kan udelades ved kortere styrede underboringer,

idet materialetransporten fra boringen er bagudrettet. Gruberne bruges

også til montering/afmontering af borehoveder og til rør. Der vil blive

stillet krav til, at boremudderet alene indeholder miljøacceptable stoffer, og til

at mudderet ikke kan forurene vandløbet.

Først bores et pilotrør igennem strækningen fra start- til modtagegrube.

Pilotrøret roterer og er bestykket med et styrbart borehoved. Borehovedet er

udstyret med en sensor, så placeringen af borehovedet kan følges og korrigeres.

Borehovedet demonteres ved modtagegruben og i stedet påmonteres en ”udvider”

(reamer). Stålrøret fæstnes til reameren ved hjælp af en indbygget svirvel,

og trækkes tilbage til udgangspunktet for boringen. Her tilføjes der også

boremudder. Ledningsstrækningen er nu etableret.

I Figur 2.8 ses principperne for arbejdsgangen ved styret underboring.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 2 - Projektbeskrivelse

25


26

Kapitel 2 - Projektbeskrivelse

Figur 2.8 Arbejdsgangen ved styret

underboring.

Veje og jernbaner

Nedlægning af gastransmissionsledningen på den 94 km lange strækning fra

Ellund/Frøslev til Egtved indebærer krydsninger af en lang række veje samt

en jernbanestrækning. I langt de fleste tilfælde er der tale om mindre veje, der

passeres ved gravning i åben rende, hvor anlægsprincipperne svarer til den

teknik, der benyttes i det åbne land, dog med særligt maskinel til opbrydning

og retablering af vejen. Gennemgravning er en hurtig metode, der kræver

begrænset plads, og derved medfører færrest gener for vejenes brugere. Styret

underboring vil blive taget i brug, hvor dette betinges af vejens udformning

eller de lokale forhold på stedet, herunder trafikbelastning. Som minimum

påregnes gasledningen etableret ved styret underboring ved motorvejskrydsningen

samt Hovedlandevej i Kolding Kommune samt Koldingvej i Vejen

Kommune. Krydsning af veje vil finde sted i overensstemmelse med retningslinjer,

som aftales med vejmyndigheden, der normalt er kommunen, men for

hovedlandeveje er vejmyndigheden Vejdirektoratet.

Krydsninger af jernbaner vil ske i henhold til retningslinjer, der er fastlagt af

Banedanmark og vil ske ved styret underboring. Der er en enkelt krydsning af

jernbanestrækningen ved Lunderskov/St. Andst.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


2.4.2. Trykprøvning og idriftsættelse af gasledning

Foruden den løbende test af alle svejsninger skal gasledningen i henhold til

designstandarden trykprøves, før den sættes i drift. Trykprøvningen foretages

ved sektionsvis at fylde røret med vand. Der påføres et tryk på den vandfyldte

sektion til et niveau, der mindst er 25 % højere end designtrykket på 80 bar.

Trykket skal holdes i et givent tidsrum til dokumentation af rørledningens

tæthed.

Trykprøvevand kan enten være ledningsvand fra vandværk eller kan indvindes

fra sø eller vandløb efter aftale med pågældende myndighed. Overfladevand

filtreres om nødvendigt, inden det tilføres ledningen. Ved en hensigtsmæssig

tilrettelæggelse af trykprøvningen kan trykprøvevand genanvendes i efterfølgende

sektioner. Afledning af trykprøvevand sker efter aftale med den kommunale

myndighed til en recipient. Hvis en egnet recipient ikke forefindes, må

trykprøvevandet afledes til rensning på kommunalt renseanlæg.

Når trykprøvning er gennemført og godkendt, samt når øvrige installationer

er testet, udsteder den godkendende myndighed (Arbejdstilsynet) en ibrugtagningstilladelse,

og ledningen kan sættes i drift.

Foruden den rustbeskyttelse (coating), der er påført rørene fra leverandøren,

etableres en katodisk beskyttelse, som består af påtrykning af en svag jævnstrøm,

en negativ elektrisk spænding, på ydersiden af stålrørene. Den aktive

katodiske beskyttelse reducerer risikoen for korrosionsangreb ved at forhindre

jern-iondannelse i ståloverfladen.

2.4.3. Trafikale forhold under anlæg og drift

Under anlæg af kompressorstationen vil byggevarer, elementer, maskinkomponenter,

maskiner og mandskab køre til Energinet.dks areal på Mosevej 3 i

Egtved via landevej 417 (Ribevej), hvorfra der er ca. 1,6 km kørsel ad Mosevej

til byggeområdet.

I anlægsfasen vil op til 50 ansatte være beskæftiget på kompressorstationen.

De ansatte vil primært ankomme til kompressorstationen i bil fra nord via

landevej 417 (Ribevej) eller fra syd via landevej 469 (Lunderskovvej) og Lykkegårdsvej/Egtvedvej.

I forbindelse anlæg af gasledningen samt retablering af jordoverfladen vil der

være en del trafik til og fra den sektion, der arbejdes på samt trafik på selve

arbejdsarealet. Ligeledes vil der være oplag af rør forskellige steder langs

linjeføringen, som fastlægges i forbindelse med detailprojekteringsfasen. I

denne fase vil adgangsveje for maskinel blive planlagt under hensyntagen til

minimering af gener for øvrige trafikanter og imødegåelse af påvirkninger

af arealerne som følge af kørsel med materialer og maskinel. Påvirkninger i

form af f.eks. traktose undgås så vidt muligt ved hensigtsmæssig planlægning

af adgangsveje til arbejdsbæltet, udlægning af køreplader, måtter mv. De samlede

anlægsaktiviteter på en lokalitet vil være overstået i løbet ca. 6 uger.

Ved krydsninger af veje vil passagen af gastransmissionsledningen primært

finde sted ved gravning i åben rende. Gennemgravningen vil være kortvarig,

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 2 - Projektbeskrivelse

27


28

Kapitel 2 - Projektbeskrivelse

Figur 2.9 Variant A.

Figur 2.10 Variant B.

hvorefter vejene igen kan benyttes. Der vil ved hjælp af skilte blive anvist

alternative ruter, så trafikken ledes ad andre veje mens krydsningen pågår.

Eventuelt kan krydsning ske i to etaper, således at trafikken kan opretholdes.

2.4.4. Transformerstation

Transformerstationen ved Egtvedcentret vil bestå af 2 stk. 60/10 kV transformere

på hver 25 MVA samt en tilhørende bygning. Transformerne står

udendørs, og koblingsudstyret står indendørs. Transformerne bliver koblet til

elforsyningsselskabet TRE-FORs 60 kV net, og de er ejet og drevet af TRE-

FOR. Transformerne er begge placeret på et fundament med kar til opsamling

af eventuel spildolie (præfabrikerede beholdere, 1x1 m og 1m dybe, som

indbygges under transformerstationen). Der skal installeres vand og toilet i

stationen, og der forventes etableret et nedsivningsanlæg. Alternativt anvendes

det eksisterende nedsivningsanlæg ved Energinet.dks bygninger i Egtved.

Vandet forventes at kunne forsynes fra basen i Egtved.

Placeringen af transformerstationen er ikke endeligt afklaret. Den kan

komme til at ligge syd for stationen ud mod Mosevej eller alternativt på den

sydlige del af Energinet.dks areal. Transformerstationen vil blive skærmet af

beplantning, jf. Figur 2.2. Det bebyggede areal vil være af størrelsesorden 500

m 2 i en højde af 7 – 9 m.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

2.4.5. Varianter

Som udgangspunkt er det hensigten,

at den nye gasledning fra Ellund/Frøslev-

Egtved skal placeres ca. 10 m fra

den eksisterende ledning. Dette skyldes

dels, at gasledningen skal tilsluttes

eksisterende ventilstationer, og dels

at det i forbindelse med den efterfølgende

overvågning giver driftsmæssige

fordele, at ledningerne ligger tæt bl.a.

i forbindelse med registreringer af tilstanden.

I forbindelse med de indledende undersøgelser

af linjeføringen for den

nye gasledning har det imidlertid vist

sig, at det ikke alle steder er muligt at

gennemføre dette. Der er forskellige

årsager hertil, som bl.a. vedrører overholdelse

af sikkerhedsafstande som

følge af tæthed af ejendomme m.v.

Derfor vil der være steder, hvor linjeføringen

ikke er afklaret og eksempler

på dette er vist på Figur 2.9 og 2.10.


3. Lovgrundlag

Udbygningen af naturgassystemet sker i henhold til gældende national og

international lovgivning omhandlende planlægning, naturgasforsyning, naturbeskyttelse

og miljøbeskyttelse generelt. Efterfølgende gennemgås det overordnede

lovgrundlag for projektet samt for etablering af gasledningen, mens

de mere fagrelaterede love og direktiver beskrives særskilt i de respektive fagafsnit.

3.1 Internationalt samarbejde

Etablering af gasledningen kræver ifølge internationalt gældende lovgivning

samarbejde på tværs af landegrænser, idet der kan være risiko for miljømæssige

påvirkninger inden for den tyske grænse.

De tyske myndigheder er således blevet informeret om projektet i henhold til

den såkaldte Espoo Konvention. Danmark tiltrådte konventionen i 1997 og

har således bl.a. forpligtet sig til følgende:

Oprindelsesparten sikrer i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention, at de

berørte parter underrettes om en i appendiks I anført påtænkt aktivitet, der må antages at

have en mærkbar skadevirkning på miljøet på tværs af landegrænserne /8/(Artikel 2 stk.

4.).

3.2 VVM bekendtgørelsen

Projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsen i medfør af lov om planlægning

/10/. Bekendtgørelsens regler om anlæg omfatter gennemførelse af anlægsarbejder

eller andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det

naturlige miljø eller i landskaber.

Gasledningen er omfattet af bekendtgørelsens § 16 c: Transmissionsledninger

længere end 2 km længde for naturgas og liniestationer i forbindelse med transmissionsledninger,

dog undtaget ledninger med en diameter op til 12’’ med tryk på 25 bar og derunder.

Miljøcenter Odense er myndighed for denne VVM-undersøgelse, fordi der

er tale om et projekt, der involverer tilvejebringelsen af kommuneplantillæg

i mere end to kommuner, i dette tilfælde seks kommuner, idet gasledningen

løber igennem Vejle, Vejen, Kolding, Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommune.

3.3 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af

planer og programmer

Ifølge lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/09/2009: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering

af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af kommuneplantillægget.

Miljøvurderingen af planen er indarbejdet i den samlede

miljøvurdering for selve projektet i VVM redegørelsen.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 3 - Lovgrundlag

29


30

Kapitel 3 - Lovgrundlag

3.4 Bekendtgørelse af lov om Energinet.dk

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 224 af 16/03/2009 har Klima- og Energiministeren

oprettet Energinet.dk som en selvstændig offentlig virksomhed.

Energinet.dks formål er at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede

infrastruktur på el- og gasområdet. Et formål er at sikre åben og lige

adgang for alle brugere af nettene.

På baggrund af en helhedsorienteret planlægning varetager Energinet.dk

den systemansvarlige gastransmissionsvirksomhed i Danmark efter reglerne i

denne lov og lov om naturgasforsyning.

3.5 Lov om naturgasforsyning

Lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 20. april 2005,

med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 520 af 7. juni 2006 /9/, har til

formål at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i

overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi,

miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning give

forbrugerne adgang til billig naturgas.

Kompressorstationen er designet til at blive drevet med elmotorer og skal

derfor ikke som ved anvendelse af gasturbinedrevne kompressorstationer

miljøgodkendes.

Servitut

Etablering og drift af transmissionsledninger for naturgas og linjestationer

sker i henhold til lov om naturgasforsyning.

Den eksisterende ledning er sikret ved en tinglyst servitut, hvor der inden for

en afstand af 10 meter omkring ledningen gælder følgende bestemmelser:

• Inden for dette areal er det ikke tilladt at bygge eller plante træer med

dybtgående rødder.

• Området må heller ikke bruges til andet, som kan skade gasledningen,

og der må ikke placeres hegnspæle og lignende i dybde over 60

cm.

• Læhegn kan plantes på tværs af servitutarealerne, men ikke inden for

en afstand af 2 meter fra ledningen (på hver side). Dette gælder også

ved retablering af skov, fredskov, levende hegn eller plantage.

• Drænledning, fjernvarmeledning, kloak, elektriske kabler el.lign. må

ikke nedlægges i arealet uden forudgående aftale. Dette er også gældende

ved grøftegravning, anlæg af nye veje mv.

• Ejer, bruger eller tredjemand må ikke grave, bore mv. med mekaniske

redskaber i en afstand af 5 meter fra ledningsmidten uden særlig tilladelse.

Der etableres en sikkerhedszone på 20 m på hver side af ledningens midte

inden for hvilken, der ikke må etableres bygninger, som tjener ophold til mennesker.

Samtidig er der påbud om at underrette ledningsejer (Energinet.dk)

ved opførelse af andre bygninger.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


3.6 Ekspropriation

Anlæg af rørledningen fra Ellund/Frøslev til Egtved indebærer ekspropriation

af et bælte omkring rørledningen. Gennemførelse af nødvendige ekspropriationer

er hjemlet i lov om naturgasforsyning.

Til brug herfor udarbejder Energinet.dk med bistand fra en landinspektør en

plan for ekspropriationen med oversigt over alle grundejere og angivelse af

størrelsen af berørte arealer.

Ejere og brugere skal underrettes og gives mulighed for deltagelse i Ekspropriationskommissionens

besigtigelse. Besigtigelsesforretningen kan give anledning

til justeringer af linjeføringen.

Den egentlige ekspropriationsforretning varsles skriftligt med mindst 4 ugers

varsel. Som led i ekspropriationsforretningen fastsættes erstatning i henhold

til loven.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 3 - Lovgrundlag

31


32

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


4. Metodebeskrivelse

I det følgende beskrives de principper, som kortlægningen og miljøvurderingen

baseres på inden for de enkelte fagområder. Metodevalget sikrer, at

miljøvurderingerne gennemføres, så de lever op til kravene i bl.a. international

miljølovgivning i relation til EFs Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiv samt

det danske lov- og regelgrundlag.

4.1 Konsekvensvurderinger jf. Natura 2000

I forbindelse med nærværende projekt er det søgt sikret, at miljøvurderingen

lever op til international lovgivning ved, at hvert Natura 2000-område, der er

beliggende i nærheden af linjeføringen for gasledningen, er besigtiget med

henblik på at identificere mulige konflikter mellem områdets udpegningsgrundlag

og etablering af gasledningen. På baggrund af denne besigtigelse er

der udarbejdet en indledende, begrundet naturkonsekvensvurdering for hvert

Natura 2000-område /1/2/3/4/5/6/7/. Der er desuden er givet en overordnet

vurdering af, om bilag IV-arter kan blive påvirket ved etablering af gasledningen

igennem de pågældende kommuner med henblik på at kvalificere de

efterfølgende mere detaljerede feltundersøgelser.

Natura 2000-områder er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder

særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Natura 2000-områderne

er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle (fuglebeskyttelsesområder)

og for at beskytte naturtyper samt plante- og dyrearter

(habitatområder), der er truede, sårbare eller sjældne i EU. For hvert område

er der givet en liste – det såkaldte udpegningsgrundlag - med naturtyper, arter

og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte.

Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet angiver en række kriterier, som skal

være opfyldt for, at en naturtype eller art kan siges at have gunstig bevaringsstatus.

Som et konkret mål for habitatnaturtypernes og arternes tilstand i

Danmark har Danmarks Miljø Undersøgelser udarbejdet en rapport der

beskriver ”kriterierne for gunstig bevaringsstatus” /1/. Målet for de danske

habitat- og fuglebeskyttelsesområder er at opnå eller opretholde gunstig bevaringsstatus

for alle naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Konsekvensvurderinger

har derfor til formål at vurdere, hvordan disse kriterier påvirkes

og hvordan gunstig bevaringsstatus kan sikres.

Overordnet set gælder det for en naturtype, at den er i gunstig bevaringsstatus,

når

• det naturlige udbredelsesområde og de arealer, den dækker inden for

dette område, er stabile eller i udbredelse, og

• den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for

dens opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil

være det i en overskuelig fremtid, og bevaringsstatus for de arter, der

er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig efter litra i

(jf. bevaringsstatus for arter).

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 4 - Metodebeskrivelse

33


34

Kapitel 4 - Metodebeskrivelse

En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når:

• data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at

arten på langt sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel

af dens naturlige levesteder, og

• artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der

er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive

mindsket, og

• der sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på

langt sigt at bevare dens bestande.

I naturkonsekvensvurderingerne for kapacitetsudvidelsen af gasledning mellem

Ellund/Frøslev og Egtved er det vurderet, om projektet potentielt kan

påvirke Natura 2000-områderne. For hver naturkonsekvensvurdering, er

der taget udgangspunkt i udpegningsgrundlaget for de pågældende Natura

2000-områder med hensyn til om projektet strider imod at oprette eller opretholde

gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlagets naturtyper og arter.

Under forudsætning af, at gasledningen underbores på strategiske steder, som

uddybes i det efterfølgende, samt at gasledningen etableres uden for særligt

beskyttelseskrævendes fugles yngleperioder (1.februar til 15. juli), vurderes det

ikke, at anlæg af gastransmissionsledningen vil have en negativ påvirkning af

Natura 2000-områderne, og der udarbejdes således ikke udvidede naturkonsekvensvurderinger

for nærværende projekt /20/. Miljøcenter Ribe har accepteret

dette i en skrivelse af 25. Feb. 2010.

4.2 Kortlægning

Det generelle undersøgelsesområde omfatter en 200 meter bred zone på

begge sider af linjeføringen. Den brede korridor er valgt med henblik på at

skabe det nødvendige grundlag for vurdering af de potentielle konsekvenser

af projektet på det omkringliggende miljø i både anlægs- og driftsfasen. Influensområdet

varierer imellem de behandlede emner, men ved at vælge en forholdsvis

bred korridor vurderes det, at alle emner er undersøgt på et tilfredsstillende

niveau. Ved at undersøge en bred korridor er der desuden mulighed

for justeringer af linjeføringen i forbindelse med detailplanlægningen, uden at

der kræves nye undersøgelser. Der henvises i øvrigt til Kortlægningsrapport

/19/, der omfatter mere detaljeret beskrivelse af undersøgte forhold.

Generel dataindsamling

Kortlægningen bygger på oplysninger og materiale fra diverse internetportaler,

de berørte kommuner, de tidligere amter, By- og Landskabsstyrelsen,

luftfotoregistreringer, feltundersøgelser samt oplysninger fra tidligere undersøgelser

bl.a. de afholdte vandsynsforretninger, som blev afholdt mellem

de tidligere amtsråd, kommunalbestyrelse og lodsejere, da den eksisterende

ledning blev planlagt. Desuden er der i forbindelse med kortlægning og vurdering

af grundvandsinteresser anvendt oplysninger fra de tidligere undersøgelser

i området foretaget ved etablering af den eksisterende gasledning fra

1980.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


De anvendte internetportaler omfatter:

• Danmarks Miljøportal

• By- og Landskabsstyrelsen

• Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder

• Jupiter-databasen (data om boringer, indvindingsforhold og vandkemiske

data)

Der er anvendt følgende kortmateriale:

• Kort over landskabselementer

• Jord-artskort (GEUS)

Derudover er der indhentet planoplysninger fra de respektive kommuner,

og i det omfang kommunerne ikke har vedtaget de nye kommuneplaner,

er der ligeledes indhentet oplysninger fra landsplandirektiverne, der indtil

kommuneplanernes vedtagelse er gældende for de temaer, der tidligere blev

administreret af de forhenværende amter. Dette er tilfældet for Tønder Kommune.

Indtil vedtagelsen af de nye vandplaner er landsplandirektiverne fortsat

gældende, for så vidt angår drikkevandsinteresser. Kortlægningen indeholder

desuden national og international lovgivning og regulering.

I relation til natur, grundvand, vandløb og lavbundsarealer er der anvendt oplysninger

fra Landsplandirektiver (de tidligere regionplaner) og fra de statslige

Natur- og Vandplaner, der i fremtiden skal fastlægge rammer for vandmiljøet

og bestemte elementer af naturen i Danmark. Disse planer er endnu kun i

høring og ikke endelig vedtaget.

Derudover er der indhentet planoplysninger og data fra Region Syddanmark

vedrørende råstofindvindingsområder.

Feltarbejde

Der er udført feltundersøgelser i marts og april 2010 og med opfølgende

besigtigelser i maj 2010. Her er alle registrerede og potentielle naturområder,

der ligger helt eller delvist inden for undersøgelsesområdet, undersøgt, og så

vidt muligt efter standardmetoder udviklet af DMU til besigtigelse af danske

naturområder.

Arkæologi

Oplysninger om arkæologiske fund er indhentet fra Kulturarvstyrelsens hjemmeside

Fund og Fortidsminder. Derudover har Museum Sønderjylland - Arkæologi

Haderslev i samarbejde med Museet på Sønderskov og Vejle Museum

foretaget en arkivalsk kontrol af de berørte områder /19/.

Forurenede grunde

Til kortlægning af forurenede ejendomme er der hentet data fra Region Syddanmarks

WFS tjeneste, mens de områdeklassificerede arealer er hentet fra

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 4 - Metodebeskrivelse

35


36

Kapitel 4 - Metodebeskrivelse

Danmarks Miljøportal. Endvidere er der modtaget data fra Region Syddanmarks

kontorer i Ribe og Vejle vedrørende specifikke oplysninger om bl.a.

forureningstyper på de enkelte kortlagte ejendomme i linjeføringen for naturgasledningen

/19/.

4.3 Miljøvurdering

De potentielle miljøpåvirkninger er identificeret på baggrund af den indledende

kortlægning af miljøforhold inden for undersøgelsesområdet, sammenstillet

med de beskrevne anlægsmetoder.

Ved en miljøpåvirkning forstås i denne sammenhæng en given virknings betydning

for det berørte miljø efter iværksættelsen af de foreløbigt planlagte

afværgeforanstaltninger, der er fastlagt for en forventet aktivitet i en bestemt

fase af projektet. Således vurderes udelukkende de virkninger, som projektet

tilføjer det fysiske og kemiske miljø (landskabelige forhold, jord, vand, kulturarv

mv.), det biologiske miljø (flora og fauna) og de socioøkonomiske forhold

(befolkning, turisme, erhverv mv.).

Generelle overvejelser vedr. påvirkningens betydning

Vurderingen af de potentielle virkninger forholder sig til virkningens:

• art,

• type

• grad af reversibilitet

• dens intensitet

• udbredelse og

• varighed

Første trin i vurderingen identificerer virkningens omfang ved at klassificere

intensiteten, den geografiske udbredelse og varigheden af virkningen. Intensiteten

kategoriseres i fire niveauer: ingen, lille, mellem og stor. En lille intensitet

betyder, at der vil være en mindre påvirkning af strukturen eller funktionen

af receptoren (det som påvirkes), men at den grundlæggende funktion

bevares. Ved en ”mellem” intensitet vil der i nogen grad være en virkning på

strukturen, og strukturen eller funktionen af receptoren til delvis gå tabt. Ved

en ”stor” intensitet er der tale om en høj grad af påvirkning, der kan medføre,

at strukturen eller ressourcen fuldstændig går tabt.

Intensiteten sammenholdes med den geografiske udstrækning af påvirkningen,

dvs. om der er tale om en lokal påvirkning inden for eller i umiddelbar

nærhed af undersøgelsesområdet, eller om der er tale om en regional påvirkning,

der berører et større geografisk område. Endelig kan der være nationale

eller grænseoverskridende påvirkninger.

En sidste afgørende faktor i vurderingen af påvirkningen er dennes varighed.

En stor del af påvirkningerne ved etablering af gasledningen vil være af kort

varighed, mens der i nogle tilfælde vil være påvirkninger af mellem (indtil 2 år

efter etablering) eller lang periode.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Klassificeringen af den potentielle påvirkning sammenholdes efterfølgende

med receptorens/recipientens følsomhed. Graden af følsomhed vurderes

på baggrund af resultaterne fra kortlægningen samt erfaringer fra lignende

undersøgelser og projekter. Ved at sammenholde virkningens omfang og

recipientens følsomhed fås virkningens overordnede betydning, og som for

beskrivelsen af virkningens omfang er der opstillet en række vejledende kriterier:

Ingen: Der vil ikke være nogen virkning på miljøet.

Mindre: Strukturer eller funktioner i området vil delvist blive berørt,

men der vil ikke være nogen virkning uden for det berørte

område, og virkningen vil være af kort til mellemlang varighed,

uden væsentlige virkninger på miljøet.

Moderat: Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret, men

virkningen vil ikke have nogen væsentlig betydning uden for

det berørte område. Virkningen vil være af mellemlang til lang

varighed, uden væsentlige virkninger på miljøet.

Væsentlig: Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret, og virkningen

vil også have betydning uden for projektområdet. Indvirkningerne

vil være langsigtede og omfattende.

Planforhold

Det er vurderet, at gasledningens indvirkning på planrammerne i anlægsfasen

er af midlertidig karakter, og at den dermed er af mindre relevans for de

planmæssige forhold. Planforholdene kan derimod blive påvirket i driftsfasen,

da gasledningen betyder en vedvarende begrænsning i forhold til nyanlæg og

nyudpegninger.

Landskab

I vurderingen af gasledningens indvirkning på landskaberne er set på, hvordan

virkningen er på de regionale landskaber, som er de i kommuneplanerne

udpegede værdifulde landskaber. Derudover er det på baggrund af kortlægningsrapporten

og luftfoto vurderet, hvordan den rent lokale påvirkning er

ved gasledningen i de regionale landskaber.

Visualiseringer

Visualiseringerne er konstrueret på baggrund af fotos optaget med 35mm digital

optik, og øjepunktet er 1,55 m over terræn. Fotostandpunkterne, positioneret

i WGS84, er dernæst indlagt i AutoCad. Efterfølgende er AutoCad 3D

stregtegningerne på baggrund af 3D stregmodellen af kompressorstationen

færdigmodelleret i billedbehandlingsprogrammet Adobe Photoshop.

På visualiseringerne er det valgt at illustrere anlægget opbygget med en jordvold

som base og med en øvre facade beklædt med patinerede metalplader

(cortonstål) jf. Figur 2.4, hvor randbygningerne foreslås opbygget på denne

måde. Derfor fremstår anlægget som en delvis grøn og orange-rød bygningsmasse.

Det endelige materialevalg afhænger af den efterfølgende projekteringsfase,

og de viste farver og materialer er derfor blot et eksempel på, hvordan

anlægget vil komme til at se ud.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 4 - Metodebeskrivelse

37


38

Kapitel 4 - Metodebeskrivelse

Feltundersøgelser

Der er udført feltundersøgelser i marts og april 2010 og med opfølgende besigtigelser

i maj 2010, hvor alle § 3-registrerede og potentielle § 3-naturområder,

der ligger helt eller delvist inden for undersøgelsesområdet, er besigtiget.

Ved besigtigelserne er naturområdernes vegetation samt dyreliv så vidt muligt

registreret efter standardmetoder udviklet af DMU til besigtigelse af danske

naturområder /11/.

Støj og emissioner

I anlægsfasen vil der primært forekomme støj og emissioner fra transport

med dumpere/lastvogne og øvrigt arbejde med entreprenørmaskiner. Oplysninger

vedr. kildestyrken for entreprenørmaskiner mv. er indhentet fra Støjdatabogen

udgivet af Lydteknisk Institut. Beregningerne er foretaget på baggrund

af Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1993 ”Beregning af ekstern støj

fra virksomheder”. Brug af pumper, svejseudstyr og andet værktøj vurderes

at være uden støjmæssig betydning.

Støjpåvirkninger i driftsfasen er beregnet og vurderet i henhold til Miljøstyrelsens

vejledninger om ekstern støj fra virksomheder. Støjberegninger er udført

ved hjælp af Pc-programmet SoundPLAN under brug af beregningsmodellen

”General Prediction Method”, som er beskrevet i ovennævnte vejledning om

beregning af ekstern støj fra virksomheder.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


5. Miljøpåvirkninger

Etablering af gasledningen vil medføre en række miljømæssige påvirkninger.

For at sikre en minimering af disse påvirkninger er der indledningsvist foretaget

en kortlægning jf. /19/ af de eksisterende forhold i umiddelbar nærhed af

den planlagte linjeføring, hvorefter de potentielle påvirkninger er identificeret.

I det efterfølgende beskrives disse påvirkninger for henholdsvis anlægs- og

driftsfasen.

Som kortbilag til de enkelte afsnit vedrørende miljøpåvirkninger findes bagerst

i rapporten oversigtskort for hver kommune over temaerne:

• Kommuneplaner

• Lokalplaner

• Øvrige plantemaer

• Landskab

• Natur

• Arkæologiske fund

• Fredninger og kulturarv

• Friluftsliv

• Grundvand

• Forurenet jord

Der henvises i øvrigt til den udarbejdede kortlægningsrapport /19/, som

indeholder mere detaljerede oplysninger og registreringer af eksisterende forhold

i undersøgelsesområdet.

5.1 Planforhold

I dette afsnit beskrives planforholdene inden for fysisk planlægning, som fastlægger

rammerne for arealanvendelsen – både i byen og i det åbne land. Fysisk

planlægning skal sikre bevarelse af byernes kvaliteter, hensynet til miljøet

samt beskyttelse og bevarelse af natur, landskaber og kyster, der alle vægtes

højt i planlægningen.

De planmæssige forholds potentielle konflikter i relation til kommuneplan

og lokalplaner beskrives. Der lægges vægt på konflikterne imellem projektet

og den gældende planlægning, og om hvorvidt projektet har indflydelse på

kommunens planlagte udvikling. Udover kommuneplan- og lokalplanrammer

beskrives andre planmæssige udpegninger for arealanvendelsen af det åbne

land. Potentielle konflikter ved disse planmæssige udpegninger, direkte som

indirekte, beskrives i de respektive fagkapitler. Dog gennemgås planforholdene

vedr. lavbundsområder, skovrejsningsområder og råstofområder i dette

afsnit, da der overvejende er tale om rent planmæssige bindinger.

Kommuneplanlægningen ses illustreret på Kort 5-1-1, Kort 5-1-2 og Kort

5-1-3, mens lokalplanforhold ses på Kort 5-1-4, Kort 5-1-5 og Kort 5-1-6.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

39


40

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold

5.1.1. Fysisk planlægning

Projektområdet er underlagt en række bestemmelser, der er fastlagt i rammerne

for den fysiske planlægning. Efterfølgende gennemgås de relevante planer i

hierarkisk rækkefølge.

5.1.2. Landsplandirektiv

Regionplan 2005-2016 for Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Vejle Amt, nu

med status af Landsplandirektiv, indeholder retningslinjer og redegørelse, der

fastlægger de regionale rammer for kommune- og lokalplanlægningen samt

den øvrige fysiske planlægning i regionen. Kommunalreformens ikrafttræden

den 1. januar 2007 har betydet nye vilkår for den fysiske planlægning, idet

kommunerne har overtaget en række af de tidligere amtslige kompetencer.

Landsplandirektivet afløses således generelt af kommuneplanerne for de enkelte

kommuner, efterhånden som de vedtages.

Landsplandirektivet er dog fortsat gældende i forhold til regulering og udpegning

af grundvands- og drikkevandsinteresser, indtil de nye statslige vandplaner

træder i kraft. Da disse ikke er implementeret endnu, gælder retningslinjerne

fra Landsplandirektivet fortsat.

Der er udstedt cirkulære nr. 16 af 25. januar 2002 (landsplandirektiv) som senere

blev ændret ved cirkulære nr. 10363 af 12. april 2005 (landsplandirektiv).

Cirkulærerne fastlægger de planlægningsmæssige rammer for bl.a. følgende

anlæg: Etablering af en kompressorstation i henholdsvis Egtved, Vejle kommune

og Langeskov, Kerteminde kommune. Miljøcentret meddeler herved

i henhold til bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006, § 9 Energinet.dk

tilladelse til en udbygning af det danske gastransmissionsnet bestående af de

ovenfor omtalte anlæg.

5.1.3. Kommuneplaner

Nye kommuneplaner er vedtaget og offentliggjort for Vejle, Vejen, Kolding

og Haderslev kommuner. Aabenraa Kommune har vedtaget kommuneplanen.

Tønder Kommune er ved at udarbejde forslag til kommuneplan. I kommuneplanen

fastlægges kommunalbestyrelsernes politik for udviklingen af kommunens

samlede arealer i byer og i det åbne land. Kommuneplanen indeholder

retningslinjer for udpegninger i det åbne land, rammer for lokalplanlægningen

og en redegørelse for planens forudsætninger. De kommuneplanlagte rammeområder

langs gasledningen kan blive påvirket af anlægsarbejdet enten

i form af permanent arealerhvervelse til sikkerhedszoner eller midlertidige

arealer til arbejdspladser og -arealer. Derudover kan den fremtidige kommuneplanlægning

blive påvirket ved, at der ikke kan planlægges for nyanlæg

og nye arealudlæg i nærheden af gasledningen. Under hvert afsnit om den

enkelte kommune er en oversigt over, hvilke planrammer der er inden for

naturgasledningens forløb. Under afsnit 5.1.4 er en oversigt over de planmæssige

udpegninger, som berøres af linjeføringen. Såfremt der er konflikter ved

udpegningerne, fremgår det af de enkelte fagkapitler.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Cirkulære

Planstyrelsens cirkulære af 26. november 1984 (CIR nr. 183 af 26/11/1984)

omfatter bestemmelser vedrørende kommunernes planlægning i nærhed af

transmissionsledninger. Der er således opstillet retningslinjer for planlægning

inden for den 200 meter brede sikkerhedszone, der er udlagt på begge sider

af gasledningen. Planlægningen gælder både for udarbejdelse af lokalplaner

og landzoneadministration, og sidstnævnte kan dermed have betydning for de

eksisterende boliger /12/.

Den nye gasledning vil blive sikret på tilsvarende måde.

5.1.4. Øvrige forhold

I kommuneplanerne er der retningslinjer for arealanvendelsen af det åbne

land. Efterfølgende opsummeres de relevante udpegninger. Plantemaerne

”lavbundsområder”, ”råstofområder” og ”skovrejsningsområder” behandles

ikke yderligere, mens de øvrige emner gennemgås i de respektive fagkapitler

i det omfang, der er interessekonflikter mellem gasledningen og plangrundlaget.

Lavbundsområder

Potentielle vådområder er lavbundsarealer, der er kunstigt afvandede f.eks.

tidligere våde enge, moser og lavvandede søer. Arealerne vurderes at kunne

genoprettes som vådområder med henblik på at fjerne kvælstof fra dræn- og

åvand, som forudsat Folketingets Vandmiljøplan II fra 1998. Arealerne er

udpeget af de tidligere amter og har indgået i regionplanlægningen. Arealerne

kaldes også for VMP II-områder. Det er kun en mindre del af områderne, der

indtil nu er blevet genoprettet, men anden planlægning skal tage hensyn til, at

det muligvis sker på et senere tidspunkt. Konkret betyder det, at gasledningen

ved krydsninger af disse områder anlægges med betonryttere for at modvirke

opdrift, såfremt vandstanden i området senere hæves. Kort 5-9-1, Kort 5-9-2

og Kort 5-9-3 viser en oversigt over potentielle vådområder og lavbundsarealer,

mens områderne er nærmere beskrevet i kortlægningsrapporten /19/.

Råstofområder

Regionsrådet for Region Syddanmark vedtog den 23. januar 2009 en råstofplan

2008-2020, som erstatter de tidligere regionplaner. Råstofplanen udlægger

graveområder og interesseområder for sand, grus og sten, ler, klæg og

bentonit og giver retningslinjer for indvinding og beskyttelse af råstoffer.

Regionsrådet har udpeget graveområder, hvor råstofindvinding kan finde sted

i planperioden samt råstofinteresseområder, hvor en nærmere kortlægning og

planlægning skal finde sted. I råstofplanen er råstofgraveområderne opdelt i

fire områdetyper, der er graveområder for sand, grus og sten, interesseområder

for sand, grus og sten, graveområder for ler samt interesseområder for ler.

I Vejen Kommune går linjeføringen igennem et interesseområde for sand,

grus og sten, beliggende nord for Lunderskov og Store Andst. Derudover

krydses et interesseområde for ler, beliggende mellem skovene Ravnholt,

Gesten Skov og Egholt Skov. I Haderslev Kommune passeres to interesse-

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

41


42

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold

områder for sand, grus og sten. Det ene område er vest for Sommersted,

hvor linjeføringen krydser områdets østligste del. Det andet område er øst for

Bevtoft, hvor linjeføringen krydser arealudpegningens vestligste del

(se Kort 5-9-1, Kort 5-9-2 og Kort 5-9-3).

Skovrejsningsområder

Det er et statsligt mål, at områder til skovrejsning prioriteres som middel til

at sikre grundvands- og drikkevandsressourcer, fremme biodiversiteten og

spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv samt øge mulighederne

for friluftsoplevelser omkring byerne.

Til gengæld skal områder, der rummer værdier på grund af landskabelige,

geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, som ikke er forenelige

med skovrejsning, friholdes for skovtilplantning. På Kort 5-9-1, Kort 5-9-2 og

Kort 5-9-3 ses oversigter over skovrejsningsområder inden for undersøgelsesområdet.

Værdifulde landskaber

Udpegningen af områder med landskabelige værdier har til formål at beskytte,

styrke og pleje områder, der indeholder væsentlige værdier knyttet til

landskab. Der udpeges forskellige typer landskaber, der hver rummer karakteristiske

landskabstræk, eksempelvis jordbrugslandskaber, ådale mv. I disse

områder skal det bl.a. sikres, at befolkningens oplevelsesmuligheder ikke indskrænkes,

og at offentligheden fortsat har adgang til de pågældende områder.

Geologiske interesseområder

De geologiske interesseområder er udpeget, hvor der er mulighed for særligt

tydeligt at opleve landskabets geologi og dannelse frem til nutiden. Der kan

være tale om dels større sammenhængende områder, dels enkeltlokaliteter.

Områder med geologiske interesser er især sårbare over for ændringer i forbindelse

med anlægsfasen, som permanent fjerner eller slører landskabets

oprindelige former. Dette kan ske ved større anlægsarbejder, hvor der bortgraves

materiale og foretages terrænreguleringer.

Biologiske interesseområder

De biologiske interesseområder er knyttet til vilde dyr og planter og deres levesteder.

Særlig vigtigt for plante- og dyrelivet er de større sammenhængende

naturområder. De rummer et rigt udbud af føde- og levesteder, som giver

mulighed for stabile og sammensatte plante- og dyresamfund. For de fleste

plante- og dyrearter er store bestande nødvendige for at arterne i et givet område

kan overleve på længere sigt. Kommuneplanernes naturområder omfatter

netop sådanne større sammenhængende områder med skove, søer, eng,

mose, hede og overdrev. Kommuneplanerne udpeger desuden forbindelseslinjer

(økologiske forbindelser/biologiske korridorer) for at skabe forbindelse

mellem naturområderne.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Kirkeomgivelser

Udpegning af kirkeomgivelser har til formål at sikre de visuelle forhold omkring

kirker for at bevare indsigten til kirken og udsigtskiler fra kirken. Ved

byggeri og anlæg skal der derfor tages højde for de visuelle påvirkninger. Det

gælder yderligere inden for de afgrænsede kirkeomgivelser, at byggeri, anlæg

og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af

samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø.

Kulturmiljøer

Udpegningen af kulturmiljøer har til formål at sikre, at der ikke etableres nye

anlæg, bebyggelse eller foretages andre indgreb i disse områder, hvis tiltaget i

væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af bevaringsinteresserne.

Samspillet mellem kultursporene, naturgrundlaget og det omgivende landskab

må ikke sløres eller ødelægges.

Friluftsliv

Større arealkrævende fritidsanlæg defineres som anlæg på over 1 ha. Disse er

ligeledes udpeget i kommuneplanerne. Etablering af golfbaner, sommerlande

og andre større arealkrævende fritidsanlæg skal ske i forbindelse med eksisterende

bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser og kræver forudgående

planlægning. Udover større arealkrævende fritidsanlæg er udpeget støjende

fritidsanlæg i kommuneplanerne. Der er ikke planlagte eller eksisterende

støjende fritidsanlæg i nærheden af tracéet, hvorfor denne anlægstype ikke

uddybes yderligere.

Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

Områder med særlige drikkevandsinteresser dækker de grundvandsmagasiner,

der har størst betydning for drikkevandsforsyningen. OSD-områderne omfatter

grundvand, der indvindes til større og mindre vandforsyninger af regional

betydning, eller som kan få regional betydning i fremtiden.

Område med almindelige drikkevandsinteresser (OD)

I områder med almindelige drikkevandsinteresser (OD) skal den generelle

grundvandsbeskyttelse opretholdes, og det skal i videst muligt omfang sikres,

at der er en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource.

Område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD)

Nye særligt grundvandstruende virksomheder skal så vidt muligt placeres i

områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

Nitratfølsomme indvindingsoplande

De nitratfølsomme indvindingsområder er områder, hvor grundvandet er

nitratbelastet, samt områder, hvor der er en lille geologisk beskyttelse over

for nitrat. Områderne er udpeget der, hvor der er fundet et forhøjet eller stigende

indhold af nitrat i grundvandet samt der, hvor grundvandet er sårbart

ved kun at have et lille lerlag over grundvandsmagasinet. I nitratfølsomme

indvindingsområder må der ikke placeres anlæg, som kan medføre væsentlige

forøgelser af grundvandets nitratindhold.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

43


44

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold

5.1.5. Vejle Kommune

Eksisterende forhold

Kommuneplan 2009-2021 for Vejle Kommune blev vedtaget i december

2009, og samtidig vedtog byrådet at optage en række kommuneplantillæg i

Kommuneplan 2009-2021.

Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen

Ingen gældende kommune- eller lokalplanrammer påvirkes af projektet.

Der vil blive udarbejdet lokalplan for den nye kompressorstation.

5.1.6. Vejen Kommune

Eksisterende forhold

I december 2009 blev Vejen Kommuneplan 2009-2021 med tilhørende redegørelse,

retningslinjer og kommuneplanrammer vedtaget.

Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen

Ingen gældende kommune- eller lokalplanrammer påvirkes af projektet.

5.1.7. Kolding Kommune

Eksisterende forhold

Kommuneplan for Kolding Kommune blev vedtaget i december 2009 og endeligt

offentliggjort i februar 2010.

Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen

Ingen gældende kommune- eller lokalplanrammer påvirkes af projektet.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


5.1.8. Haderslev Kommune

Eksisterende forhold

Haderslev Byråd vedtog kommuneplan for Haderslev Kommune i december

2009. Den endelige udgave med indarbejdede vedtagne bemærkninger fra høringssvar

blev offentliggjort den 3. marts 2010.

Ramme-område

Formål Kort

14.26.BE.01 Boligområde ved Ørstedvej i Ørsted landsby.

Boligområde med tilhørende offentlige og

private servicefunktioner til områdets daglige

forsyning. Mindre erhvervsvirksomheder, som

naturligt hører til i området, kan tillades. Der

må etableres mindre butikker og erhvervsvirksomheder.

Den nye gasledning ligger placeret på vestsiden

af den eksisterende ledning, og derved

i større afstand fra planområdet end den allerede

etablerede ledning.

Ingen gældende lokalplanrammer påvirkes af projektet.

Påvirkninger i anlægsfasen

De kommuneplanlagte områder langs den nye gasledning kan blive påvirket

af anlægsarbejdet enten i form af permanent arealerhvervelse til sikkerhedszoner

eller midlertidige arealer til arbejdspladser og -arealer. Påvirkninger i

anlægsfasen er af midlertidig karakter, hvorfor de planmæssige forhold ikke

vurderes at blive påvirket.

Påvirkninger i driftsfasen

I henhold til kommende servitut må der ikke opføres boliger indenfor en

sikkerhedszone af 40 meter omkring ledningen. Det kan give fremtidige planmæssige

begrænsninger, da der ikke kan etableres nyanlæg eller udlægges nye

områder tæt på ledningen.

Cirkulæret (nr. 183 af 26. november 1984) kan ligeledes have betydning for de

eksisterende boliger, da kommunerne ved landzonesagsbehandling af tilbygninger,

nyanlæg, ændret anvendelse mv. inden for de 200 meter fra gasledningen

skal sikre en planmæssig og samfundsmæssig økonomisk hensigtsmæssig

udvikling. Energistyrelsen skal høres, hvis de økonomiske konsekvenser skal

belyses.

Den nye gasledning planlægges etableret vest for den eksisterende naturgasledning,

som den vestligste del af boligområdet ved Ørstedvej grænser op

til. Derved er den nye ledning i større afstand fra planområdet, og vurderes

derfor ikke at medføre yderligere restriktioner i forhold til de planmæssige

rammer for området.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold

Tabel 5.1 Kommuneplanrammer

der potentielt kan berøres af projektet.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

45


46

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold

Tabel 5.2 Kommuneplanrammer

der krydses af projektet.

Ramme-område

5.1.9. Tønder Kommune

Eksisterende forhold

For Tønder Kommune findes en vedtaget kommuneplanstrategi 2009-2021,

som danner grundlag for en ny Kommuneplan 2009-2021, der forventes

fremlagt i forslag i juni måned. Indtil den nye kommuneplan er vedtaget, gælder

de hidtidige kommuneplaner og landsplandirektivet.

Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen

Ingen gældende kommune- eller lokalplanrammer påvirkes af projektet.

5.1.10. Aabenraa Kommune

Eksisterende forhold

Kommuneplan for Aabenraa Kommune 2009-2021 blev vedtaget i december

2009, men kommuneplanen er stadig ikke offentliggjort, da detailhandelsplanen,

som blev vedtaget i 2009, skal indarbejdes. Den endelige kommuneplan

forventes offentliggjort i løbet af 2010.

Formål Kort

2.3.002.B Hellevad – boligområde - Boliger med tilhørende

fællesanlæg og offentlige institutioner

samt erhverv, som uden væsentlige genevirkninger

kan indpasses i et boligområde.

Er desuden omfattet af lokalplan nr. HE.2.1.

2.3.004.B Hellevad – perspektivområde for etageboliger,

fritliggende parcelhuse og tæt-lav bebyggelse,

f.eks. rækkehuse, dobbelthuse og

lign. Mindre offentlige og private servicefunktioner,

liberale erhverv og lign. erhverv, der

ikke er til gene og kan indpasses, så områdets

karakter som boligområde bevares.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Ramme-område

Formål Kort

2.3.008.E Hellevad (st. 33) – Erhvervsområde - Lager-,

fremstillings- og håndværksvirksomhed samt

andre virksomhedstyper, som kan indpasses

i området uden væsentlig genevirkning i forhold

til omgivelserne.

Den nye gasledning er placeret vest for den

eksisterende, og ligger således imellem planområdet

og den eksisterende ledning. Dette

er således også tilfældet ved de følgende

rammeområder i Hellevad.

Er desuden omfattet af lokalplan nr. HE.2.1.

2.3.009.E Hovedgaden, Hellevad-Bovvej . Erhvervsområde,

lettere industri. Lager-, fremstillings-

og håndværkervirksomhed samt andre virksomhedstyper,

som kan indpasses i området

uden væsentlige genevirkninger i forhold

til omgivelserne. Der må ikke opføres eller

etableres bolig i erhvervsområdet. Der kan

etableres mindre butik.

Er desuden omfattet af lokalplan nr. HE.2.1.

2.3.010.E Hellevad – Barnsig Syd, erhvervsområde (st.

33)- Lager-, fremstillings- og håndværkervirksomhed

samt andre virksomhedstyper,

som kan indpasses i området uden væsentlig

genevirkning i forhold til omgivelserne. Der

kan etableres maks. en bolig til hver virksomhed.

Er desuden omfattet af lokalplan nr. HE.3.1.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

47


48

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold

Ramme-område

Formål Kort

2.9.006.V Teknisk anlæg ved Tågholm ca. 5 km syd for

Hellevad (st. 27-28), vindmølleanlæg,

Vindmøller skal placeres så gener for andre

landzoneerhverv minimeres.

Desuden skal vindmøller placeres, så der

ikke opstår genevirkning i forhold til telekommunikationslin-jer,

radiokædeforbindelser,

veje, jernbaner, eksisterende og planlagte

højspændings- og naturgasanlæg m.v.

Ledningen ligger placeret vest for den eksisterende

ledning.

4.8.005.L Vollerup (st. 24)– Landsbybebyggelse - Blandet

bolig og erhverv. Boliger, lokal serviceforsyning,

mindre butikker, mindre erhverv,

der kan indpasses uden genevirkning. Fortsat

landbrugsdrift.

Ledningen ligger placeret vest for den eksisterende

ledning og altså imellem den eksisterende

ledning og planområdet.

Er desuden omfattet af lokalplan nr. 9.09.b.

4.9.008.F Rekreativt område, forlystelsesanlæg Sommerland

Syd (st. 20).

Ledningen placeres øst for den eksisterende

ledning og berører derfor ikke planområdet.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Ramme-område

Formål Kort

4.8.007.L Terkelsbøl (st. 19) – Landsbybebyggelse

med blandet bolig og erhverv. Boliger, lokal

serviceforsyning, mindre butikker, mindre erhverv,

der kan indpasses uden genevirkning.

Der er fortsat mulighed for landbrugsdrift.

Ledningen ligger på østsiden af den eksisterende

ledning, og går igennem selve

landsbybebyggelsen, på et areal der ikke er

bebygget.

3.9.008.T Kompressorstation og lign. i forbindelse med

hovedtransmissionsnettet for naturgas.

Der kan opføres bygninger og anlæg, der er

nødvendige for områdets drift. Ikke udnyttede

arealer skal anvendes til jordbrugsformål.

Bygninger kan opføres i indtil 10 m højde,

hvis det er nødvendigt for anlæggets drift.

Skorstene kan opføres i indtil 30 m højde.

Ledningen ligger øst for den eksisterende

ledning.

Er desuden omfattet af Lokalplan nr. 1/46.

Plan nr. Formål Kort

HE2.1

Hellevad By – Formålet er, at området overføres

til byzone, samt at området anvenKommuneplanramme

nr. 2.3.002.B,

2.3.008.E og

2.3.009.E.

des til boliger, erhverv, håndværk, liberale

erhverv samt offentlige formål og grønne

områder. Energinet.dk er høringspart i forbindelse

med ny bebyggelse eller ændret

anvendelse af bygninger og arealer indenfor

en afstand af 200 meter fra ledningen, jf.

kommuneplantillæg nr. 4. Der er ingen yderligere

bestemmelser for naturgastransmissionsledningen.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold

Tabel 5.3 Lokalplaner der potentielt

kan berøres af projektet.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

49


50

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold

Plan nr. Formål Kort

HE3.1

Kommuneplanramme

nr.

2.3.010.E.

9.09b

Kommuneplanramme

nr.

4.8.005.L

9.01b

Kommuneplanramme

nr.

4.9.008.F

Erhvervsområde i Hellevad – Formålet med

lokalplanen er at sikre området til erhvervsformål,

samt at sikre området som grønt

erhvervsområde. Området må anvendes til

håndværk og lettere produktion, liberale erhverv,

værksteds- og lagervirksomhed samt

virksomheder, der kan indpasses i området

uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.

Erhvervsområde ved Vollerup – Formålet

er at fastholde områdets anvendelse til erhvervsformål.

Derudover sikres en afskærmning

af området med beplantning mod det

åbne land.

Formålet med lokalplanen er også at sikre

sikkerhedsmæssig forsvarlig afstand til naturgastransmissionsledningen.Sikkerhedsrisikoen

forebygges ved afstandskrav på 90

meter ved ny bebyggelse, samt inden for 90

meter må lokalplanområdet kun anvendes til

aktiviteter med færre end 20 personers tilstedeværelse,

jf. §§ 3.2 og 7.1.

Sommerland Syd, Terkelsbøl – Formålet er

generelt at sikre muligheden for udbygning

af det eksisterende Sommerland Syd med

aktivitetsområder, bygninger, parkeringspladser

og anlæg i tilknytning hertil. Herunder

sikres mulighed for etablering af en rutsjebane

i delområde II.

Lokalplanens § 6.3 fastsætter hensyn til

naturgastransmissionsledningen både under

anlæg og drift af sommerlandet.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Plan nr. Formål Kort

1/46

Kommuneplanramme

nr.

3.9.008.T

Kompressorstation syd for Frøslev Plantage

– Området skal sikres til opførelse af

kompressorstation med tilhørende tekniske

installationer i forbindelse med etablering af

hovedtransmissionsnettet for naturgas. Derudover

er formålet at fastsætte retningslinjer

for udnyttelse af området samt at fastlægge

omfanget af afskærmende beplantning i området.

Påvirkninger i anlægsfasen

De kommuneplanlagte områder langs den nye gasledning kan blive påvirket

af anlægsarbejdet enten i form af permanent arealerhvervelse til sikkerhedszoner

eller midlertidige arealer til arbejdspladser og -arealer. Påvirkninger i

anlægsfasen er af midlertidig karakter, hvorfor de planmæssige forhold ikke

vurderes at blive påvirket.

Påvirkninger i driftsfasen

De nedenstående afsnit er en beskrivelse af, hvilken indvirkning gasledningen

har på de enkelte planmæssige rammeområder. Ved beskrivelsen anvendes

stednavne og kommuneplanrammenummer.

Erhvervsområder ved Hellevad (2.3.008.E, 2.3.009.E og 2.3.010.E) – Ved

Hellevad er tre erhvervsområder lokaliseret i den østlige del af byen, hvorved

de grænser op til linjeføringen for den nye gasledning. Den nye ledning ligger

således imellem erhvervsområderne og den eksisterende ledning. Det nordligste

erhvervsområde er det område, der ligger tættest på ledningen i ned til 30

meters afstand. Nærheden til gasledningen medfører generelle planmæssige

restriktioner for erhvervsområderne ved Hellevad, jf. den kommende servitut

for ledningen samt gældende cirkulære vedr. lokalplanforslag (nr. 183 af 26.

November 1984) /12/. Af lokalplanen fremgår det, at der skal foretages en

høring, inden der opføres ny bebyggelse eller sker en ændret anvendelse af

bygninger og arealer inden for en risikozone på 200 meter fra den eksisterende

gasledning. Ydermere må der inden for sikkerhedszonen på 20 meter på

hver side af gasledningen ikke opføres bygninger til ophold for mennesker,

herunder boliger, arbejdsrum, drivhuse og lign. Boligområdet og perspektivområdet

vest for erhvervsområderne ligger i længere afstand fra gasledningen

og derved kun delvis inden for observationszonen, og vurderes ikke at blive

påvirket væsentligt i relation til de planlægningsmæssige rammer.

Vindmølleanlæg (2.9.006.V) – Gasledningen krydser igennem området, hvilket

medfører en række begrænsninger for etablering af kommende vindmøller.

Der må således ikke opføres vindmøller ved gasledningen i en afstand af

2 gange vindmøllernes højde eller efter individuel bedømmelse, jf. fastlagte

afstandskrav fra de danske naturgasselskaber og Københavns Energi /13/.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

51


52

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold

I rammebestemmelserne er der imidlertid allerede indarbejdet hensyn til en

kommende naturgasledning, hvorfor etablering af den nye ledning ikke vurderes

at være i strid med gældende planlægning for området.

Erhvervsområde ved Vollerup (4.8.005.L) – Den mindste afstand mellem

erhvervsområdet og gasledningen er 6 m. Erhvervsområdet er omfattet af

lokalplan, hvor der er afstandskrav på 90 meter til gasledningen. Der er derfor

allerede taget højde for gasledningen, og den nye gasledning medfører

dermed ikke planmæssige restriktioner udover, at landsbyen ikke kan udvides

mod øst.

Sommerland (4.9.008.F) –Sommerland Syd. Ledningen placeres på den østlige

side af den eksisterende gasledning. Afstanden til den eksisterende ledning

øges på strækningen ud for forlystelsesområdet, hvilket medfører at ledningen

ikke krydser selve området. Derfor vurderes etablering af ledningen ikke

at medføre yderligere restriktioner i forhold til sikkerhedszonen på 20 meter

på hver side af gasledningen. Derudover er Sommerland Syd omfattet af en

lokalplan, hvor § 6.3 fastlægger forskellige afstandskrav til anvendelsen af

arealet, herunder bygninger, beplantning mv. Lokalplanen har dermed imødekommet

afstandskravene til den eksisterende gasledning.

Terkelsbøl Landsby (4.8.007.L) – Den nye gasledning krydser den vestligste

del af landsbyen Terkelsbøl, hvor der er en åbning imellem bebyggelsen på

hver side af Terkelsbøl Bygade. Åbningen er ca. 50 meter bred og består på

den ene side af vejen af opdyrkede marker og på den anden side af et ekstensivt

areal med karakter af fold. I henhold til kommende servitut for gasledningen

må der ikke opføres boliger inden for en sikkerhedszone af 20 meter

på hver side af ledningen, og jf. cirkulæret, (nr. 183 af 26. November 1984),

er der inden for 200 meter fra gasledningen planmæssige restriktioner /12/.

Energistyrelsen skal høres, hvis de økonomiske konsekvenser skal belyses.

Det vurderes, at der er tilstrækkelig afstand mellem linjeføringen og eksisterende

beboelse i Terkelsbøl. Den nye gasledning giver dog planmæssige begrænsninger,

da der ikke kan etableres nyanlæg eller udlægges nye byområder.

Gasledningen fremgår ikke af kommuneplanrammerne.

Kompressorstation ved Frøslev (3.9.008.T) – Kompressorstationen er den del

af Energinet.dks gasledningsanlæg, og gasledningen udgør dermed ikke en

planmæssig begrænsning for rammerne for kompressorstationen.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


5.2 Landskab, geologi og jordbund

I afsnittet beskrives de overordnede landskabelige forhold, herunder landskabstyper

og landskabselementer, geologiske forhold og jordbundsforhold,

som er til stede inden for undersøgelsesområdet. I relation til de overordnede

landskabelige sammenhænge strækker analysen sig dog ud over det fastsatte

undersøgelsesområde. Analysen resulterer i en identifikation af konfliktområder

inden for de enkelte kommuner, hvor der fokuseres på påvirkninger af

udpegede værdifulde landskaber, skovområder og levende hegn.

5.2.1. Landskab

Generel landskabsbeskrivelse

Landskabet, der omgiver tracéet fra den tyske grænse ved Frøslev/Ellund

til Egtved, indeholder en række forskellige landskabsformer skabt under istiderne,

idet linjeføringen løber langs med og krydser den nord-sydgående

hovedopholdslinje, der er grænsen for den sidste istids isfremstød (Weichsel

istiden). Ved hovedopholdslinjen findes overgangen fra morænelandskabet i

øst til hedeslettelandskabet i vest. De forskellige landskabsdannelser ses illustreret

på Figur 5.1.

Den nordlige del af linjeføringen fra Egtved til Oksenvad ligger i det yngre

morænelandskab øst for hovedopholdslinjen, idet linjeføringen krydser hovedopholdslinjen

omkring Oksenvad. Her fremstår et kuperet bundmorænelandskab

dannet under Weichsel-isens gletschere. I områder, hvor der har ligget

dødis på morænefladerne, findes et dødislandskab med talrige dale, hvor

der løber mindre vandløb. Enkelte steder i landskabet ses ådale, der er dannet

ved smeltevandsfloder under isen. Området veksler mellem dyrkede arealer

opdelt af levende hegn og skove med løv- eller nåletræ.

Den sydlige del af linjeføringen fra Oksenvad til den tyske grænse er beliggende

vest for hovedopholdslinjen. Her er det flade og åbne landskab tydeligt

præget af hedesletter dannet af smeltevand fra Weichsel-isens gletscherporte.

Tinglev hedeslette strækker sig fra Hellevad til den tyske grænse. Mellem hedeslettens

store sand/grusflader ligger de højereliggende bakkeøer, der er det

materiale, som isen medbragte og efterlod, da den smeltede bort. Isen fra sidste

istid nåede ikke så langt, og sporene fra næstsidste istid blev dermed bevaret.

Bakkeøerne er dog ofte så affladede af vind og vand, at de synes at gå i et

med det omgivende landskab. Nord for Hellevad løber linjeføringen gennem

Gram og Toftlund bakkeøer. Hedeslettelandskabet er i store træk fladt, opdyrket

og opdelt af utallige levende hegn. Landskabet indeholder enkelte større

skovområder som f.eks. Frøslev Plantage.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

53


54

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Figur 5.1 Landskabskort (Per

Smed)/14/.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Landskabelige påvirkninger

Linjeføringen krydser landskabelige værdifulde områder og landskabselementer,

eksempelvis i form af ådalen ved Barsbøl Skov og Oversø i Vejen Kommune

og Sønder Ådal i Aabenraa Kommune. Den nye gasledning følger den

eksisterende gaslednings linjeføring. Det betyder, at der allerede er skabt spor

i landskabet ved de strækninger, der skærer igennem skovområder og levende

hegn. Ved at følge disse eksisterende spor i landskabet reduceres den landskabelige

påvirkning. Efter anlægsfasen retableres de oprindelige terrænforhold

bedst muligt, og vegetationen vil de fleste steder naturligt kunne retablere sig.

Det gælder dog ikke for træbevoksninger, da der i henhold til de forventede

kommende servitutbestemmelser for ledningen, som omtalt i afsnit 5.1.4, skal

friholdes en beplantnings- og bevoksningsfri zone på 2 m på hver side af ledningen.

Linjeføringen forløber igennem markarealer, hvor gasledningen graves ned,

og arealet retableres i henhold til det omgivende terræn. Det vurderes derfor,

at gasledningen i sådanne tilfælde ingen betydning har for landskaberne og

deres sammenhæng. Hvis linjeføringen vurderes at medføre en landskabelig

påvirkning, beskrives det under den enkelte kommune.

Ved tilkobling af den nye gasledning er der behov for mindre om- og tilbygninger

af eksisterende ventilstationer. På enkelte stationer må udvidelse af

eksisterende arealer forudses. Hvis der fjernes dele af beplantning under arbejdet,

vil den blive retableret efter færdiggørelse.

Et væsentligt landskabselement er skovene, som er med til at skabe rum,

mønstre og visuel afgrænsning i landskaberne. Ydermere har de væsentlig

betydning som levesteder og spredningskorridorer for dyre- og plantelivet.

Udover de eksisterende skove er der i kommuneplanerne udpeget skovrejsningsområder,

der kan være med til at øge det danske skovareal. Skovrejsningsområderne

er beskrevet i afsnit 5.1.4 om planforhold. Set fra det åbne

landskab er skovbrynet skovenes vigtigste landskabselement. Jo mindre

indgreb der laves i brynet, jo mindre visuel påvirkning vil der være, samtidig

med at der vil være mindre risiko for stormfald inde i skoven, som også vil

resultere i visuelle påvirkninger. Det er vanskeligt at genskabe et skovbryn,

hvorfor påvirkning af især ældre skovbryn forsøges minimeret så vidt muligt.

Ved indgreb i skovbryn i yngre skov, kan der nemmere retableres et skovbryn

ved genplantning. Ligeledes kan træernes kroner i løbet af få år lukke smalle

åbninger, således at skovbrynet fremstår som en visuel helhed. Inde i skovene

vil sporet efter anlægsarbejdet fremstå meget tydeligt som lineære skår uden

beplantning. I skovene følger linjeføringen skovparcellernes grænser, skovveje

og den nuværende passage, som allerede er skabt af den eksisterende gasledning.

Den nye gaslednings lineære forløb igennem skovene kan i et vist omfang

genplantes, idet der blot skal friholdes en bræmme på 2 meter på hver

side af ledningen.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

55


56

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Figur 5.2 Eksempel på krydsning

af levende hegn.

De levende hegn er også væsentlige landskabselementer, som ligeledes er

med til at skabe rum, mønstre og visuel afgrænsning i landskabet. De levende

hegn har gennem tiden fungeret som eksempelvis ejendomsgrænser og vindafskærmning

for at forbedre dyrkningsforholdene på markerne. I områderne

omkring linjeføringen ses tydeligt tegn på de levende hegns funktion som

vindafskærmning, da størstedelen af hegnene er orienteret nord til syd, og således

giver læ for den fremtrædende vestenvind.

Yngre levende hegn kan retableres ved gentilplantning med samme arter, som

er i det øvrige hegn. Ældre levende hegn fremstår ofte artsmæssigt og visuelt

mindre homogene. Ved krydsning af ældre levende hegn vil der eksempelvis

blive taget hensyn til store markante træer, hvis det er muligt at gøre arbejdsarealet

smallere eller evt. at bevare markante træer, der er placeret imellem de

to ledninger. En stor del af de levende hegn vil kunne krydses ved at anvende

den passage, som anlæg af den eksisterende gasledning har etableret. Der

skal friholdes 2 meter på hver side af ledningen, som det også var tilfældet

ved passage igennem skovområder. Den reelle bredde af zonen, der ikke kan

genplantes, vil dog reelt ofte blive bredere i kraft af, at der gælder tilsvarende

restriktioner for den eksisterende ledning.

I de tilfælde, hvor de levende hegn vokser på eller langs et beskyttet dige, kræver

gennembrydning af selve diget en dispensation fra museumslovens § 29j.

Linjeføringen påvirker nogle enkelte jagtplejeplantninger, der består af træ-

og buskbevoksninger, som vildtet kan gemme sig i. Når disse krydses, fjernes

oftest en stor del af beplantningen. Jagtplejeplantningerne bliver formentlig

mindre og måske opdelte, da der skal friholdes en beplantningsfri zone til

gasledningen.

Vandløbene og deres nære omgivelser udgør også væsentlige landskabselementer.

Det vurderes generelt, at gasledningens krydsning af vandløbene ikke

vil medføre en visuel landskabelig påvirkning, hvorfor dette ikke uddybes

yderligere. Gasledningens påvirkning af vandløbenes naturværdi og de beskyttede

naturtyper som enge og moser gennemgås i afsnit 5.5 Natur.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Linjeføringen krydser en række fredskove på strækningen jf./19/.

• I Vejen Kommune ligger der otte fredskovsområder inden for undersøgelsesområdet,

hvoraf gasledningen krydser tre områder, skov vest

for Husted Mose, Gesten Skov og Gejsing Skov m.m.

• I Kolding Kommune ligger der et fredskovsområde inden for undersøgelsesområdet,

som krydses af gasledningen.

• I Haderslev Kommune ligger der fire fredskovsområder inden for

undersøgelsesområdet, hvoraf gasledningen krydser det ene område

ved Bevtoft Plantage, Bæk Skov.

• I Aabenraa Kommune ligger der seks fredskovsområder inden for

undersøgelsesområdet, hvoraf tre krydses af gasledningen Frestrup

Skov, Eggebæk Plantage og Frøslev Plantage.

Der kan dispenseres fra beskyttelsen med krav om etablering af erstatningsskov

efter nærmere ansøgning til Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder

(Trekantsområdet og Sønderjylland).

5.2.2. Geologi

Geologiske forhold

De prækvartære aflejringer fra før istiderne består overvejende af glimmerholdige

aflejringer fra Miocæn (tidsperiode fra 23-5 mill. år før nu). De miocæne

lag udgøres af havaflejringer og delta- og flodsletteaflejringer). Udover

kvarts, glimmer, lermineraler og organisk materiale indeholder dele af de miocæne

sedimenter også store mængder af sekundært udfældet pyrit.

De kvartære aflejringer, som ses i boringer langs linjeføringen kan deles i

aflejringer, som findes øst eller vest for hovedopholdslinjen. Linjeføringen

ligger øst for hovedopholdslinjen fra Egtved ned til Oksenvad (st. 60) og

vest for fra Oksenvad og til grænsen ved Frøslev. Aflejringer vest for hovedopholdslinjen

består i hovedtræk af sandede og grusede aflejringer og med

bakkeøer af moræneler. Øst for linjen findes moræneler med indslag af større

eller mindre mængder af smeltevandssand. De kvartære aflejringer varierer i

mægtighed langs ledningsstrækningen mellem 40 m og 80 m.

Fra Oksenvad til området ved Nørreå findes sand/grus hele vejen fra terræn

og ned til de miocæne sand/grusaflejringer. Det samme gælder strækningen

fra Skydsstrup til Bevtoft, enkelte steder på strækningen fra Hellevad til Foverup

og med enkelte undtagelser hele strækningen fra Foverup til grænsen

ved Ellund/Frøslev.

De kvartære og tertiære aflejringer øst for hovedopholdslinjen er stort set alle

forstyrrede af de gletschere, der enten har presset dem op foran isranden eller

er passeret hen over dem. Det resulterer i forkastninger af lagene eller foldning

af dem.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

57


58

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

5.2.3. Jordbund

Jordarterne langs linjeføringen kan inddeles i typer, der stammer fra istiderne

(glaciale aflejringer) og jordtyper aflejret efter istiderne (postglaciale aflejringer).

I den nordlige del af linjeføringen, der er beliggende øst for hovedopholdslinjen,

er de glaciale aflejringer udbredt, idet det primært er moræneler, der

dominerer efterfulgt af smeltevandsgrus og – sand. Ved Kongeåen ved Vamdrup

er der et større område med postglacialt ferskvandssand.

Smeltevandslandskabet i den sydlige del af linjeføringen, vest for hovedopholdslinjen,

er udbredt bestående af postglacialt ferskvandssand. Dog bærer

bakkeøerne præg af dannelse under istid, idet jordtyperne på disse er moræneler

og smeltevandssand, som øst for hovedopholdslinjen.

Langs hele strækningen, både øst og vest for hovedopholdslinjen, findes der

postglaciale aflejringer såsom ferskvandstørv og –ler, især i de topografisk

lavtliggende områder. I det helt sydlige område findes større aflejringer af

postglacialt flyvesand.

5.2.4. Vejle Kommune

På Kort 5-2-1 illustreres landskab, geologi og skov for Vejle Kommune.

Ledningstracé

Eksisterende forhold

I Vejle Kommune er linjeføringen ca. 1,5 km lang, og der krydses to levende

hegn i det åbne land samt det sydlige beplantningsbælte omkring Energinet.

dks eksisterende kontrol- og overvågningsbygning.

Påvirkninger i anlægsfasen

Eksisterende passager i de levende hegn gøres bredere. Efter etablering af

gasledningen kan de levende hegn indtil 2 meter på hver side af gasledningen

genplantes med træer eller buske. Den reelle bredde af zonen, der ikke kan

genplantes, vil være bredere i kraft af de tilsvarende restriktioner, der gælder

for den eksisterende ledning.

Påvirkninger i driftsfasen

Det vurderes, at gasledningen samlet set kun har mindre betydning for landskabet

i Vejle Kommune. Der bliver lidt bredere åbninger i de levende hegn,

men dette anses for at være af mindre betydning for landskabsforholdene.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Kompressorstation – visuelle forhold

I det følgende beskrives de landskabelige forhold i området omkring den

kommende kompressorstation ved Egtved, og det illustreres via udvalgte eksempler,

hvorledes kompressorstationen vil påvirke de visuelle forhold.

Visualiseringerne omfatter et anlæg med en ydre bygningskonstruktion bestående

af en basis opbygget som en græsvold med en højde på 3,1 meter og

med en øvre facade beklædt med cortonstål på 3,4 meters højde, derimellem

er en konstruktion på 0,5 m. I alt er den samlede højde 7 meter for randbebyggelsen.

Enkelte af bygningerne beliggende mere centralt i anlægget, kan få

en højde på op til 9 meter.

På visualiseringerne er omridset af bygningerne markeret med hvide eller blå

streger, for at skabe en forståelse af omfanget af bygningerne, i de tilfælde

hvor de ikke vil være synlige grundet beplantning og terræn. Det eksisterende

anlæg er markeret med blå streg, mens kompressorstationen er markeret med

hvid streg.

For at være retvisende skal perspektiverne ses i den rigtige afstand – såkaldt

betragtningsafstand. Beregnet ud fra den anvendte fotolinse med brændvidden

35 mm. De viste illustrationer holdes i en betragtningsafstand på ca. 22

cm.

Eksisterende forhold

Landskabet i nærmiljøet omkring den kommende kompressorstationen er karakteriseret

ved et fladt landbrugslandskab med relativt åbne store marker, der

opdeles af levende hegn og bevoksninger. Landskabets åbne karakter opleves

kun momentvis de steder, hvor der er frit indkig til markerne, da de levende

hegn har en visuel skærmeffekt. Tætheden af de levende hegn og bevoksningerne

ses bl.a. af luftfotoet, Figur 5.4.

Det eksisterende anlæg ved Egtved er omkranset af beplantning, der på den

nordvestlige, nordlige og østlige side består af tætte busk- og træbevoksninger,

primært dannet af løvfældende træer. Mod syd og sydvest er afgrænsningen

anderledes, idet den består af enkeltrækkede plantebælter bestående af

ældre nåletræer. Enkelte steder er nogle af træerne enten gået ud eller væltet,

hvilket skaber store huller i hegnet, hvorved der enkelte steder skabes frit indkig

til anlægget.

Fra fjernmiljøet er det eksisterende anlæg kun i begrænset omfang synligt, i

kraft af terrænet i det omkringgivende landskab samt bevoksninger. Mens der

i nærmiljøet er meget fladt, er landskabet i fjernmiljøet mere kuperet, særlig

nord for anlægget mod Syvhøjevej. Således skaber terrænet visuelle barrierer,

der betyder, at anlægget ofte kun er erkendeligt i kraft af antennemasten, der

er placeret ved de eksisterende bygninger.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

59


60

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

De landskabelige, terræn- og beplantningsmæssige forhold har stor betydning

for den visuelle effekt, kompressorstationen vil medføre. Af Figur 5.3 ses

en analyse af anlæggets synlighed i det omkringgivende landskab. Analysen

er genereret ud fra en højdemodel, der udover terræn også indeholder oplysninger

om højden af bebyggelse og væsentlige bevoksninger. De højeste

elementer inden for kompressorstationen indgår i analysen - dvs. de fire kompressorenheder

på hver 9 meters højde, der er placeret centralt i anlægget.

Synligheden er beregnet ud fra en øjenhøjde på 1,6 meter.

I analysen skelnes der kun imellem, om anlægget er synligt eller ikke synligt.

Graden af synlighed kan dermed ikke ses på kortet. En række bevoksninger

og levende hegn er markeret på kortet som områder, hvorfra anlægget vil

være synligt. Det skyldes, at modellen udvælger de punkter i landskabet hvorfra

anlægget vil være synligt - uanset om det er fra terræn eller fra toppen af

beplantninger. Derfor er der punkter i landskabet, eksempelvis sydvest for anlægget,

hvor der i analysen er markeret en synlighed, men hvor anlægget reelt

ikke vil være synligt.

Synlighedsanalysen er et værktøj, der anvendes i den indledende identifikation

af mulige konfliktområder. Ved besigtigelser er graden af synligheden vurderet,

med henblik på at nuancere analysens resultater, for derefter at udvælge

de endelige fotostandpunkter.

De udvalgte punkter repræsenterer områder i landskabet, hvor der færdes

flest mennesker, der vil kunne opleve den visuelle effekt. I dette tilfælde er der

derfor udvalgt punkter langs vejene i området.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Markeringen af synlighed ved disse bevoksninger er et eksempel på,

hvordan modellen tolker bevoksninger som en del af selve i terrænet.

Derfor optræder de som områder hvorfra man vil kunne se anlægget.

På Figur 5.4 ses de udvalgte fotostandpunkter, hvorfra den visuelle effekt er

illustreret. Punkt A, B, og C er udvalgt som standpunkter for visualiseringerne,

mens de to øvrige punkter er udvalgt som illustration af områder, hvorfra

anlægget ikke vil være synligt.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Figur 5.3 Synlighedsanalyse.

Synlighed

Kompressorenhed

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

61


62

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Figur 5.4 Fotostandpunkter

anvendt ved visualiseringer.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Eksisterende bygningsvolumener

Fremtidige bygningsvolumener

Fotostandpunkt


Visuel påvirkning - nærmiljø

På Figur 5.5 ses det eksisterende anlæg fra den sydlige del af Mosevej. Det

føromtalte sydlige nåletræshegn ses tydeligt fra denne vinkel, og det ses ligeledes,

hvilken afskærmende effekt det har, hvor der er sunde og tætte træer,

og samtidig ses effekten af, hvor synligt anlægget er de steder, hvor træerne er

væk.

Figur 5.6 illustrerer de fremtidige forhold. Selvom det nye anlæg er lidt højere

end det eksisterende, betyder perspektivet, at anlægget delvis forsvinder bag

det eksisterende anlæg. De synlige bygninger i midten af billedet, er del af det

eksisterende anlæg, mens kompressorstationen ligger skjult dels bag det eksisterende

anlæg og dels bag den omkransende beplantning.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Figur 5.5 Mosevej – eksisterende forhold

(fotostandpunkt A). Koordinater:

WGS84:N 55° 35.535’, E 9° 14.098’.

Afstand til anlæg: 514 m.

Figur 5.6 Mosevej – fremtidige forhold

(fotostandpunkt A).

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Eksisterende bygningsvolumener

Fremtidige bygningsvolumener

63


64

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Figur 5.7 Hedelundvej – eksisterende

forhold (fotostandpunkt B). Koordinater:

WGS84: N 55° 35.519’, E 9°

13.598’. Afstand til anlæg: 519 m.

Figur 5.7 illustrerer et af de punkter i landskabet, hvorfra anlægget er mest

synligt. Det skyldes, at der ikke er tæt beplantning langs Mosevej på strækningen

langs indkørslen til anlægget. Fra Hedelundvej syd for projektområdet er

der således en åben kile i landskabet igennem det karakteristiske flade opdyrkede

landskab.

I forhold til det omkringliggende landskab er både det eksisterende og kommende

anlæg af en anden mere urban karakter, og det kan virke kontrastfyldt

at placere et industrielt anlæg i et udpræget landbrugslandskab. Alligevel vurderes

det berørte landskab ikke at være sårbart over for den visuelle påvirkning.

Det skyldes, at landskabet, trods de åbne flade markparceller, opleves

mere lukket pga. de levende hegn, hvorved der kun punktvis skabes lange

sigtelinjer igennem landskabet, som tilfældet er fra Hedelundvej. Den visuelle

påvirkning opleves derfor kun fra få punkter i landskabet, som det også ses illustreret

i synlighedsanalysen Figur 5.3.

Anlægget etableres i forlængelse af et eksisterende teknisk anlæg, og det samlede

bygningsvolumen vil blive forøget. Der skabes således et større sammenhængende

industrielt anlæg, som det ses af Figur 5.8. Sammenlignet med en

placering af anlægget i et ubebygget område vurderes intensiteten af påvirkningen

dog at være mindre her.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


På Figur 5.9 er der zoomet ind på selve anlægget set fra Hedelundvej. Umiddelbart

foran bygningerne står en gruppe yngre træer, der delvis slører anlægget.

I sommertilstand vil de have en større slørende effekt, men det nye anlæg

vil stadig være synligt.

I forgrunden ses en del af randbebyggelsen, karakteriseret ved en konstruktion

af græsvolde og cortonstålsbeklædte facader. Bag facaderne ses enkelte

grå bygningsvolumener, der er højere end de øvrige elementer inden for kompressorstationen

samt det eksisterende anlæg. Dog er de ikke højere end den

omkransende beplantning, hvorved den visuelle påvirkning er begrænset.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Figur 5.8 Hedelundvej – fremtidige

forhold (fotostandpunkt B).

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Eksisterende bygningsvolumener

Fremtidige bygningsvolumener

Figur 5.9 Hedelundvej – fremtidige

forhold vist i et zoom-udsnit (fotostandpunkt

B).

65


66

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Figur 5.10 Mosevej (nord) – eksisterende

forhold (fotostandpunkt C). Koordinater:

WGS84:N 55° 36.012’, E 9°

13.395. Afstand til anlæg: 648 m.

Figur 5.11 Mosevej (nord) – fremtidige

forhold (fotostandpunkt C).

Eksisterende bygningsvolumener

Fremtidige bygningsvolumener

På Figur 5.10 ses der i retning projektområdet fra den nordlige del af Mosevej.

Landskabet omkring Mosevej opleves overvejende som et intensivt dyrket

landbrugslandskab, karakteriseret ved et fladt terræn,store markparceller og

levende hegn, der fungerer som opdelende landskabselementer. Det eksisterende

anlæg ligger på venstre side af vejen, men er set fra dette standpunkt

skjult af bevoksningerne. Det eksisterende anlæg opleves således kun momentvis

i det umiddelbare nærmiljø. Set fra den nordlige del af Mosevej har

man derfor ikke oplevelsen af at der ligger et teknisk anlæg mod syd.

Den nye kompressorstation forventes heller ikke at være synlig fra dette

punkt i landskabet, som det ses illustreret på Figur 5.11.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Visuel påvirkning - fjernmiljø

Figur 5.12 illustrerer anlægget set fra Mosevej nord for projektområdet. Herfra

er det eksisterende anlæg ikke synligt, dels grundet terrænet og dels grundet

beplantningen omkring anlægget og langs vejen. Det nye anlæg, markeret

med hvid streg, ligger set fra denne vinkel foran det eksisterende anlæg, men

vil blive skjult af den omkransende beplantning.

Landskabet imellem projektområdet og Syvhøjevej, der ligger nord for

anlægget, er, som Figur 5.13 indikerer et åbent landbrugslandskab i større

skala. Landskabet indeholder flere levende hegn og mindre skovpartier. Fra

dette punkt i landskabet er det eneste synlige element af det eksisterende

anlæg selve antennemasten. Resten af anlægget er skjult af terræn og beplantning.

Det vurderes derfor, at et nyt anlæg heller ikke vil kunne ses fra

dette punkt.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Figur 5.12 Mosevej (fotostandpunkt D).

Koordinater: WGS84:N 55° 36.385’, E

9° 13.095’. Afstand til anlæg: 1.387 m.

Figur 5.13 Syvhøjevej (fotostandpunkt

E). Koordinater: WGS84:N 55°

36.311’, E 9° 14.433’. Afstand til anlæg:

1050 m.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Eksisterende bygningsvolumener

Fremtidige bygningsvolumener

67


68

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Overordnet betydning

Landskabets karakter betyder, kombineret med bevoksninger og eksisterende

bebyggelse, at kompressorstationen kun i begrænset omfang vil være synlig.

Udbredelsen af den visuelle påvirkning er således reduceret til at omfatte arealerne

sydvest for projektområdet, eksempelvis omkring Hedelundvej, Figur

5.8, hvor der er frit udsyn til anlægget.

Syd for anlægget, Figur 5.6, bevirker granhegnet, at anlægget ikke er synligt

i dag. På længere sigt kan der i en periode forventes en øget synlighed af

bygningerne, i forbindelse med en fremtidig fornyelse af hegnet, indtil ny beplantning

har fået en vis størrelse.

5.2.5. Vejen Kommune

På Kort 5-2-1 illustreres landskab, geologi og skov for Vejen Kommune.

Eksisterende forhold

I Vejen Kommune krydser linjeføringen kommunen af to omgange. Det

nordligste forløb er ca. 15 km langt, mens det sydlige forløb er ca. 2 km langt.

Linjeføringen passerer igennem tre udpegede værdifulde landskaber, som

er regionale, sammenhængende landskaber. Det gælder således landskabet

omkring Husted Mose (st. 85 - 88,5), landskabet ved Veerst, Veerst Skov og

Gesten Mose (st. 90 og 92) samt landskabet nord for Jels ved Barsbøl Skov,

Oversø og Blåå (st. 68).

Linjeføringens nordligste forløb krydser ca. 19 levende hegn, som har en varieret

karakter og bredde. I nogle af hegnene ses på luftfoto ingen eksisterende

passager, hvilket kan skyldes, at beplantningen er vokset sammen i kronerne.

Derudover påvirker linjeføringen tre skovparceller ved Gesten Skov samt to

jagtplejeplantninger. De tre skovparceller (st. 82.8-83.9) er af forskellig alder

og består af både løv- og nåletræer. Skovparcellernes østlige del påvirkes,

hvor linjeføringen berører yderkanten af skoven og fortrinsvis løber parallelt

med skovbrynet. I det sydligste forløb krydses et enkelt levende hegn med

tydelig åbning. Linjeføringen krydser derudover midt igennem en beplantning

ved st. 68.9, som afskærmer en linjeventilstation.

Påvirkninger i anlægsfasen

Eksisterende passager i de levende hegn er blevet gjort bredere, afhængig af

det nødvendige pladsbehov til arbejdsarealer. Afhængigt af mulighederne

lokalt kan der bevares eller plantes enkelte træer eller buske for at reducere

påvirkningen.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Ved de tre skovparceller fjernes den eksisterende bevoksning inden for arbejdsarealet.

Det vil blive tilstræbt at begrænse indgreb i skovbryn, der beskytter

den bagvedliggende skov mod vind og udtørring.

Påvirkninger i driftsfasen

Det vurderes, at etablering af gasledningen ikke har betydning for oplevelsen

af de udpegede regionale værdifulde landskaber, da ledningen graves ned og

dermed ikke bryder de større sammenhængende landskaber, men kun påvirker

landskabselementer på lokalt niveau. Gasledningen har samlet set kun

mindre betydning for oplevelsen af de lokale landskaber i Vejen Kommune,

hvor yderkanten af skovparcellerne påvirkes. Det er fortrinsvis yngre beplantninger

uden væsentlige skovbryn, hvilket betyder, at der rent landskabeligt

ikke er tale om en påvirkning af væsentlig betydning.

Gasledningen vil have mindre betydning for oplevelsen af de fleste levende

hegn. Dog vil de ældre brede levende hegn, som eksempelvis øst for Veerst

(mellem st. 87.2 og 87.8), Figur 5.14, på trods af genplantning fremstå uensartede.

I nogle af disse levende hegn er beskyttede diger, som er omfattet af

museumslovens § 29a, jf. afsnit 5.3 Arkæologi og kulturarv. Jagtplejeplantningerne

kan retableres, hvor det kan lade sig gøre i forhold til beplantningsfri

zone, og den landskabelige indvirkning vurderes derfor at være af underordnet

betydning.

5.2.6. Kolding Kommune

På Kort 5-2-1 illustreres landskab, geologi og skov for Kolding Kommune.

Eksisterende forhold

I Kolding Kommune er linjeføringen ca. 8 km langt. Linjeføringen ligger øst

for et udpeget værdifuldt landskab omkring Pottehuse vest for Vester Vamdrup

(st. 74-75), som er et regionalt, sammenhængende landskab. Kongeåen

indgår som en del af dette udpegede landskab.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Figur 5.14 Mellem st. 87.200 og

87.800 krydser tracéet brede

levende hegn af væsentlig landskabelig

betydning.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

69


70

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

I det lokale landskab krydser linjeføringen ca. 17 levende hegn, hvor der i

størstedelen af de levende hegn allerede er en synlig passage. De levende

hegn har varieret karakter og bredde og er her primært øst-vest gående. En

del af de levende hegn bærer præg af at være yngre plantninger. Linjeføringen

krydser to vandløb, hvor det ene (Åkær Å) er grænsevandløb mod Vejen

Kommune, og det andet er Kongeåen, der underbores. Vandløb behandles i

afsnit 5.4 Vandløb og søer.

Påvirkninger i anlægsfasen

Eksisterende passager i de levende hegn gøres bredere, afhængig af det nødvendige

pladsbehov til arbejdsarealer.

Påvirkninger i driftsfasen

Det vurderes, at gasledningen ikke har betydning for oplevelsen af de udpegede

regionale værdifulde landskaber, da ledningen graves ned og derved ikke

bryder sammenhængen i landskabet, men kun påvirker lokale landskabselementer.

Gasledningen har derved, regionalt set, kun mindre betydning for

oplevelsen af landskaberne i Kolding Kommune. De levende hegn kan i et

vist omfang retableres, men de bredere passager vil have moderat betydning

for landskabsoplevelsen.

5.2.7. Haderslev Kommune

På Kort 5-2-2 illustreres landskab, geologi og skov for Haderslev Kommune.

Eksisterende forhold

I Haderslev Kommune er linjeføringen ca. 24 km langt og krydser to udpegede

værdifulde landskaber. Det nordlige landskab strækker sig imellem Jels

og Ferris, omkring Barsbøl Skov (st. 68), mens det sydlige ligger nord for

Sommersted (st. 63).

Linjeføringen krydser ca. 43 levende hegn, som har meget forskellig karakter.

Derudover passerer linjeføringen flere vandløb bl.a. Blåå, Nørreå, Elkær Bæk

og Valsbæk. Linjeføringen krydser desuden et område med plantage- eller

planteskoledrift nordøst for Jels (mellem st. 66.4 og 67.). Vandløb behandles i

afsnit 5.4 Vandløb og søer.

Påvirkninger i anlægsfasen

Gasledningen krydser de fleste levende hegn igennem eksisterende passager,

som bliver bredere. Påvirkninger af vandløbene behandles i afsnit 5.4 Vandløb

og søer. Området, der har karakter af skovområde, reetableres efter aftale

med lodsejeren i det omfang, det er muligt i relation til beskyttelseszonen omkring

ledningen. Påvirkningen har ikke væsentlig betydning for oplevelsen af

det større sammenhængende landskab.

Påvirkninger i driftsfasen

Det vurderes, at gasledningen ikke har betydning for oplevelsen af de udpegede

regionale værdifulde landskaber, da anlægget graves ned og kun berører

periferien af landskaberne. Dermed bryder gasledningen ikke den landskabelige

sammenhæng og påvirker kun lokale landskabselementer. Derudover

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


har gasledningen regionalt set kun mindre betydning for oplevelsen af de

lokale landskaber i Haderslev Kommune. Efter en årrække vil den retablerede

beplantning ved de levende hegn medføre, at hegnene fremstår som sammenhængende

elementer. De forholdsvis brede passager vil have en moderat

betydning for oplevelsen af de levende hegn. I skovområder vil der opstå et

lineært forløb uden beplantning. Det vurderes, at det i den større sammenhæng

ikke har betydning for landskabsoplevelsen.

5.2.8. Tønder Kommune

På Kort 5-2-2 illustreres landskab, geologi og skov for Tønder Kommune.

Eksisterende forhold

I Tønder Kommune er linjeføringen ca. 8 km langt. Der berøres ingen udpegede

værdifulde landskaber.

Linjeføringen krydser ca. 10 levende hegn.

Påvirkninger i anlægsfasen

Gasledningen krydser de fleste levende hegn igennem passager, der allerede er

synlige. Disse vil blive bredere, afhængig af pladsbehovet for arbejdsarealer.

Påvirkninger i driftsfasen

Det vurderes, at gasledningen samlet set har mindre betydning for oplevelsen

af de sammenhængende eller de lokale landskaber i Tønder Kommune. Efter

etablering af gasledningen vil de levende hegn blive retableret i henhold til

artssammensætningen af det resterende hegn og hegnets karakter. Gasledningen

har en moderat betydning for oplevelsen af de levende hegn, da passagerne

vil blive bredere, og hegnene fremstår mindre homogene.

5.2.9. Aabenraa Kommune

På Kort 5-2-3 illustreres landskab, geologi og skov for Aabenraa Kommune.

Eksisterende forhold

I Aabenraa Kommune er linjeføringen ca. 37 km langt. Linjeføringen går

igennem to udpegede værdifulde landskaber ved henholdsvis Hellevad (st.

33,5-35) og (st. 13).

Linjeføringen krydser ca. 44 levende hegn, hvor hovedparten er blevet gennembrudt

i forbindelse med anlæg af den eksisterende gasledning. Linjeføringen

påvirker en bred vejbevoksning bestående af buske og enkelte større

træer langs med Hellevad Bovej ved st.33.8-34. Derudover krydser linjeføringen

en del vandløb, bl.a. den mæandrerende Sønderå, som indgår i et udpeget

værdifuldt landskab. Linjeføringen krydser den østligste spids af en jagtplejeplantning

med en kunstig sø (st. 21.4), og som er forbundet med et bredt

levende hegn. Gasledningen går igennem skovområderne Lundbæk Plantage,

Eggebæk Plantage (st.10.0-11.5) og Frøslev Plantage (st.1.2-3.3).

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

71


72

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Figur 5.15 Gasledningens forløb

ved vejbevoksning langs med

Hellevad Bovej.

Figur 5.16 Linjeføringens forløb

igennem Lundbæk og Eggebæk

Plantage (st.10.0-11.5).

Påvirkninger i anlægsfasen

I de lokale landskaber gøres de eksisterende passager i de levende hegn bredere.

Der skal friholdes 2 meter på hver side af ledningen. Efter etablering af

gasledningen kan de levende hegn på nær den beplantningsfri zone genplantes

med arter, som ses i det resterende hegn. Det vurderes, at gasledningen

har væsentlig betydning for bevoksningen langs Hellevad Bovej nord for Hellevad,

der består af et tæt buskhegn med spredte solitære træer. Derfor kan

der blive tale om en justering af linjeføringen her i forbindelse med detailprojekteringsfasen.

I skovområderne følger gasledningerne de eksisterende passager skabt af

den nuværende gasledning, dvs. skovveje og skovparcellers afgrænsning. I

skovene skal der fældes træer både ved skovbryn og inde skovene. Påvirkning

af skovbryn vil blive søgt begrænset mest muligt, da brynet beskytter den

bagvedliggende skov mod vind og udtørring. Ødelagte skovbryn har desuden

betydning for den visuelle oplevelse af skovene fra det åbne land.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Påvirkninger i driftsfasen

Bevoksningen langs Hellevad Bovej vil ikke i fuldt omfang kunne retableres

efter anlæg af ledningen ved valg af hovedforslagets linjeføring, og hegnets

landskabelige værdi vil være forringet.

Efter etablering af gasledning vil der være bredere åbne passager gennem

skoven, da beplantningen kun i et vist omfang kan retableres. Retableret beplantning

vil medføre en synlig aldersforskydning, som i en årrække vil være

meget tydelig i skovene.

Det vurderes, at gasledningen ikke har betydning for oplevelsen af de udpegede

regionale værdifulde landskaber, da ledningen er nedgravet på hele

strækningen. Dermed bryder gasledningen ikke den landskabelige sammenhæng

og påvirker kun lokale landskabselementer. Eventuelle påvirkninger af

skovbryn kan medføre betydning for den visuelle oplevelse fra det åbne land,

indtil det nye bryn er udviklet. Samlet set vurderes gasledningen kun at have

moderat betydning for oplevelsen af de lokale landskaber i Aabenraa Kommune.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund

Figur 5.17 Linjeføringens forløb

igennem Frøslev Plantage

(st.1.2-3.3).

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

73


74

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv

5.3 Arkæologi og kulturarv

I dette afsnit beskrives konsekvenserne for arkæologi og kulturarv ved anlæg

af en ny gasledning mellem den tyske grænse og Egtved. Følgende emner er

undersøgt:

• Arkæologiske interesser

• Kulturarvsarealer

• Kulturmiljøer

• Kulturhistoriske elementer

• Fredede områder

• Fredede fortidsminder

• Beskyttede sten- og jorddiger

• Kirkeomgivelser

Arkæologiske forhold

I henhold til museumsloven har de ansvarlige kulturhistoriske museer (Museum

Sønderjylland - Arkæologi Haderslev, Museet på Sønderskov og Vejle Museum)

gennemført arkivalsk kontrol med henblik på at vurdere de arkæologiske

interesser på strækningen. Med baggrund i inddeling i tre risikogrupper,

har museerne udpeget 48 lokaliteter, hvor der med stor, mellem eller mindre

sandsynlighed vil skulle foretages yderligere arkæologiske undersøgelser /19/.

Museerne indleder i slutningen af 2010 – 2011 dvs. inden anlægsarbejdet

igangsættes en arkæologisk forundersøgelse, idet der etableres en søgegrøft

langs hele linjeføringen.

Registreringen af kulturarvsarealer er en landsdækkende kortlægning af middelalderbyer

samt særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, der ikke

er fredede.

Fredning af områder kan gennemføres til at varetage alle de formål, som naturbeskyttelsesloven

indeholder, dvs. beskyttelse af dyr og planter og deres levesteder,

landskab og kulturhistorie, ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser

om forbedring og genopretning af naturen. Endvidere kan fredninger

regulere folks adgang til at færdes i naturen. Fredningsnævnet behandler

fredningsforslag og vedtager den endelige fredningskendelse for hvert enkelt

område.

Ved fredning af fortidsminder sikres det, at der ikke sker ændringer i deres tilstand.

Det vil sige, at påvirkning af fortidsmindernes indhold og overflade

ikke er tilladt, ligesom der ikke må ske matrikulære ændringer, der fastlægger

skel gennem et fortidsminde. På fortidsminder og inden for en afstand på 2

m fra disse, må der ikke foretages jordbehandling o.l. Synlige fortidsminder

har en 100 m beskyttelseslinje, der skal sikre fortidsminderne som landskabselementer,

og hvor tilstanden ikke må ændres. Fortidsmindebeskyttelseslinjen

skal ligeledes beskytte de arkæologiske lag omkring fortidsminderne.

Udpegning af kirkeomgivelser og udpegning af kulturmiljøer er beskrevet under

planforhold i afsnit 5.1.4.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i

landskabet. Digerne er beskyttet imod tilstandsændringer jf. museumsloven

§ 29a. Digerne er i dag også vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og

planter og bidrager til et afvekslende landskab. Følgende typer af diger er beskyttet

ifølge bekendtgørelsen /17/:

• Stendiger.

• Andre diger, der ejes af offentlige myndigheder.

• Andre diger, som ligger på eller afgrænser naturtyper, der er beskyttede efter

naturbeskyttelseslovens § 3.

• Andre diger, der er angivet på kortbladet (KMS 1:25.000). Dette gælder

dog ikke i byzone eller sommerhusområder, medmindre diget afgrænser et

byzone- eller sommerhusareal fra landzone.

I forbindelse med nærværende projekt krydses et stort antal beskyttede diger,

men kun de få diger, som vurderes at være ejerlaugsdiger, er blevet besigtiget.

Antallet af diger, der krydses af linjeføringen, er vurderet ud fra kortmateriale

samt ved registrering på luftfotos. Dispensation for påvirkning af beskyttede

diger søges hos de respektive kommuner.

De kulturhistoriske enkeltelementer er udvalgt med henblik på at afspejle

forskellige sider af den kulturhistoriske udvikling. I udpegningen af de kulturhistoriske

enkeltelementer er dels medtaget prioriterede anlæg, som har en

landskabelig værdi, og dels anlæg eller ressourceområder, hvor det er muligt

direkte at spore sig ind på de processer, der har ført til dannelse af nutidens

kulturlandskab, og som er vigtige at bevare af hensyn til fremtidige studier af

forandringsprocesserne. De kulturhistoriske enkeltelementer er typisk gravhøje,

mens ressourceområder er arkæologisk materiale fra f.eks. bo- eller offerpladser

/18/.

Vurdering af påvirkninger på de enkelte undersøgte emner er beskrevet kommunevis

for anlægsfasen. I driftsfasen vurderes der ikke at være påvirkninger.

Hvis der forekommer arkæologisk materiale, vil det blive undersøgt og bragt

til opbevaring på museum forud for anlægsarbejdet. Øvrige påvirkninger er

enten midlertidige eller vil blive genoprettet efter nedgravning af gasledningen

som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8.

1.1.1 Vejle Kommune

Kort 5-3-1 illustrerer fredninger for Vejle Kommune, mens arkæologi ses på

Kort 5-3-4.

Eksisterende forhold

Nær gasledningens forløb mod Egtved kompressorstation er der tidligere

arkæologiske fund af stolpehuller, smågruber og ildsted ved Thorsted By (st.

92). Fundene tyder på en større boplads fra jernalder eller historisk tid, hvoraf

kun et randområde er afdækket.

Gasledningen krydser desuden to beskyttede diger.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

75


76

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv

Figur 5.18 Kort over diger der

krydses af gasledning omkring

St. 92 i Vejle Kommune.

Der findes ingen fredede områder, fredede fortidsminder, kirkeomgivelser,

kulturmiljøer, kulturhistoriske elementer eller kulturarvsarealer, som påvirkes

af projektet.

Påvirkninger i anlægsfasen

Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs linjeføringen i Vejle Kommune.

Derudover forventes det, at der skal foretages arkæologiske undersøgelser

nord for Søbjerggård ved Thorsted By, (st. 92, Figur 5.18), hvor der

imødeses yderligere arkæologiske fund.

De to diger, der krydses af linjeføringen, vurderes ud fra luftfoto at være

jorddiger. Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen, og der

kræves dispensation til anlægsarbejdet.

5.3.1. Vejen Kommune

Kort 5-3-1 illustrerer fredninger for Vejen Kommune, mens arkæologi ses på

Kort 5-3-4.

Eksisterende forhold

Øst for Jels Oversø passerer linjeføringen igennem et kulturarvsareal (udpeget

som kulturhistorisk element), hvor der er registreret et meget stort antal

bopladser fra ældre stenalder. Ved Veerst Kirke og Andst Kirke passerer linjeføringen

gennem udpegede kirkeomgivelser, og øst for Jels Oversø krydser

linjeføringen et kulturhistorisk element bestående af en rensdyrjægerboplads.

Derudover krydser linjeføringen 21 beskyttede diger, hvoraf fire vurderes at

være ejerlaugs- og sognediger /19/. Se oversigtskort for placering af lokaliteterne

på strækningen.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Påvirkninger i anlægsfasen

Der gennemføres arkæologiske forundersøgelser langs hele linjeføringen i

Vejen Kommune. Derudover har de ansvarlige kulturhistoriske museer udpeget

seks lokaliteter, hvor der med stor sandsynlighed skal foretages yderligere

arkæologiske forundersøgelser. Det drejer sig om et område med udpeget kulturhistorisk

element ved Jels (st. 68-69, Figur 5.19), to områder ved Andst by

(st. 80), et ved Gejsing (st. 82), et ved Gesten (st. 85) og et ved Veerst by (st.

89). Se oversigtskort for placering på strækningen.

Anlægsarbejde for den nye gasledning vil foregå i udkanten af kirkeomgivelserne

for Veerst og Andst kirker. Anlægsfasen er kortvarig, og landskabet

genetableres som i udgangspunktet, og derfor vurderes påvirkningen ikke at

stride mod udpegningens formål. Gasledningen forløber uden for kirkebyggelinjen.

Ud fra luftfoto og feltregistrering vurderes det, at der skal søges dispensation

for midlertidig påvirkning af i alt 18 beskyttede diger, som krydses af

gasledningen. Øst for Store Andst løber gasledningen langs med et dige, der

afgrænser kirkeomgivelserne for Andst kirke, og det forudsættes, at anlægsarbejdet

ikke påvirker diget på denne strækning (ca. 580 m). Idet alle påvirkede

diger genoprettes som beskrevet i afsnit 8 om afværgeforanstaltninger, vurderes

det, at digernes kulturhistoriske værdi ikke påvirkes permanent.

5.3.2. Kolding Kommune

Kort 5-3-1 illustrerer fredninger for Kolding Kommune, mens arkæologi ses

på Kort 5-3-4.

Eksisterende forhold

Linjeføringen passerer i Kolding Kommune igennem et arkæologisk areal

nord for Vester Vamdrup, der består af en række af bronzealderhøje langs

nordsiden af Kongeåen. Blandt højene er Guldhøj og Kongenshøj, der er

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv

Figur 5.19 Kort over diger og kulturhistorisk

element der krydses

af gasledning omkring St. 68 i

Vejen kommune.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

77


78

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv

Figur 5.20 Kort over diger og

arkæologiske fund omkring gasledningen

i St. 74-75 i Kolding

Kommune.

nogle af landets største og mest fundrige. Desuden krydser gasledningen otte

beskyttede diger. Der findes ingen fredede områder, fredede fortidsminder,

kirkeomgivelser, kulturmiljøer, kulturhistoriske elementer eller kulturarvsarealer,

som påvirkes af projektet.

Påvirkninger i anlægsfasen

Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele linjeføringen i Kolding

Kommune. Derudover har de ansvarlige kulturhistoriske museer udpeget

en lokalitet med en række gravhøje fra bronzealderen (st. 75, Figur 5.20), hvor

der med stor sandsynlighed kan blive tale om yderligere arkæologiske undersøgelser.

Det vil være afhængigt af udfaldet af de arkæologiske forundersøgelser.

I anlægsfasen påvirkes midlertidigt otte diger, der alle ligger som levende hegn

mellem marker. Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen som

beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8. Der kræves dispensation til

anlægsarbejdet.

5.3.3. Haderslev Kommune

Kort 5-3-2 illustrerer fredninger for Haderslev Kommune, mens arkæologi

ses på Kort 5-3-5.

Eksisterende forhold

I Haderslev Kommune passerer linjeføringen et arkæologisk ressourceområde

ved Lundsbæk, hvor bebyggelsesmønstret fra ældre jernalder til vikingetid er

dokumenteret gennem omfattende udgravninger (området er også udpeget

som kulturhistorisk enkeltelement). Slevad Bro, der krydser Nørreå, er udpeget

som et karakteristisk overgangssted på et af Hærvejsforløbene.

Ved Slevad Bro krydser linjeføringen desuden en fortidsmindebeskyttelseslinje

for en stenbygget grav fra yngre sten- eller bronzealder. Linjeføringen

passerer igennem et udpeget kirkeomgivelsesområde ved Oksenvad Kirke, og

linjeføringen krydser 23 beskyttede diger inden for kommunen.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Påvirkninger i anlægsfasen

Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele gasledningen i Haderslev

Kommune. Derudover har museerne udpeget 21 lokaliteter, hvor der

med sandsynlighed skal foretages arkæologiske undersøgelser. Disse omfatter

to lokaliteter ved Galsted (st. 43), en ved Bevtoft (st. 47), fem ved Uldal (st.

52), en ved Kolsnap (st. 54), fire ved Nustrup Bæk (st. 54), en ved Jegerup,

Nørreå, Slevad Bro (st., 59, Figur 5.21), tre ved Oksenvad (st. 60) og fem ved

Ørsted (st. 63). Der henvises til kortlægningsrapport for beskrivelse af de enkelte

lokaliteter /19/.

Hvor gasledningen krydser det kulturhistoriske element ved Lundsbæk, vil de

ansvarlige kulturhistoriske museer varetage arkæologiske undersøgelser forud

for anlægsarbejdet.

Slevad Bro krydser Nørreå, hvor det er besluttet at anlægge gasledningen ved

underboring. Derfor berøres hverken bro eller en fortidsmindebeskyttelseslinje

for en stenbygget grav fra yngre sten- eller bronzealder. Beskyttelseslinjen

for det beskyttede fortidsminde ved Slevad Bro ligger lige op af linjeføringen

for gasledningen. I detailprojekteringsfasen vil det blive nærmere undersøgt,

hvordan underboringen ved Nørreå og Slevad Bro konkret skal udføres, herunder

om der vil være behov for at grave inden beskyttelseslinjen. Dette vil

ske i samarbejde med de ansvarlige museer, således at fortidsmindet og de

arkæologiske lag beskyttes. Der skal søges dispensation for arbejdet, såfremt

beskyttelseslinjen berøres.

Gasledningen ligger ca. 700 m fra Oksenvad Kirke og krydser de udpegede

kirkeomgivelser. Da anlægsarbejdet er kortvarigt, og landskabet genetableres

efter endt anlæg, vurderes projektet ikke at stride mod udpegningen.

I anlægsfasenpåvirkes midlertidigt 23 beskyttede diger, der primært ligger som

levende hegn mellem marker. Det vil kræve dispensation til anlægsarbejdet.

Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen som beskrevet under

afværgeforanstaltninger i afsnit 8.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv

Figur 5.21 Kort over diger, arkæologiske

fund og beskyttet

fortidsminde omkring gasledningen

i St. 59 i Haderslev Kommune.

Gasledningen anlægges

ved underboring under Nørreå og

Slevad Bro berøres ikke.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

79


80

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv

5.3.4. Tønder Kommune

Kort 5-3-2 illustrerer fredninger for Tønder Kommune, mens arkæologi ses

på Kort 5-3-5.

Eksisterende forhold

I nærheden af linjeføringen findes to områder med arkæologiske interesser.

Det drejer sig om et område med fund af jernslagger fra et gammelt jernudvindingsområde

og et område med fund af lerkarskår fra ældre romersk

jernalder. Øst for Galsted passerer linjeføringen forbi en rundhøj fra oldtiden

med fortidsmindebeskyttelseslinje omkring. Arbejdsområdet går ikke ind for

beskyttelseslinjen, og derfor vil der ikke være påvirkning fra projektet. Linjeføringen

passerer gennem et kulturhistorisk enkeltelement ved Galsted. Det

består af et ressourceområde, hvor bebyggelsesmønstret fra ældre jernalder til

vikingetid er dokumenteret gennem omfattende udgravninger. Linjeføringen

passerer ingen fredede områder, beskyttede diger, kirkeomgivelser eller kulturarvsarealer.

Påvirkninger i anlægsfasen

Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele linjeføringen i Tønder

Kommune. Derudover har de ansvarlige kulturhistoriske museer udpeget to

lokaliteter ved Rangstrup og ved det kulturhistoriske element ved Galsted,

hvor der med sandsynlighed skal foretages yderligere arkæologiske undersøgelser

(st. 39 og 41).

5.3.5. Aabenraa Kommune

Kort 5-3-3 illustrerer fredninger for Aabenraa Kommune, mens arkæologi ses

på Kort 5-3-6.

Eksisterende forhold

På strækningen for gasledningen i Aabenraa Kommune findes en række lokaliteter

med arkæologiske fund. De omfatter blandt andet ikke afgrænsede

bopladser fra stenalder og jernalder samt gravhøje. Linjeføringen passerer

gennem det værdifulde kulturmiljø ved Frøslev Plantage og Frøslevlejren.

Frøslev Plantage er udpeget som et kulturmiljø, da den er et natur-kulturmiljø

af særlig interesse, som repræsenterer særligt værdifulde og/eller karakteristiske

udviklingstræk /18/. Herudover krydser linjeføringen 17 beskyttede diger

inden for kommunen.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Påvirkninger i anlægsfasen

Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele gasledningen i Aabenraa

Kommune. Derudover har museerne udpeget 17 lokaliteter, hvoromkring

der med sandsynlighed skal foretages arkæologiske undersøgelser. Fem af

disse pladser må betegnes som færdigundersøgte, da de blev udgravet i forbindelse

med etablering af den eksisterende ledning. De øvrige lokaliteter

omfatter en ved Bov (st. 4), en ved Tinglev (st. 19), en ved Bylderup (st. 20),

tre ved Bjolderup (st. 20, 24, 25) og fem ved Hellevad (st. 32, 34, 37) (se kortlægningsrapport

for beskrivelse af de enkelte lokaliteter /19/).

I anlægsfasen udvides passagen igennem Frøslev Plantage med ca. 10 m, idet

afstanden mellem den eksisterende og den nye gasledning er ca. 10 m. Dette

vil medføre en påvirkning af det udpegede natur-kulturmiljø, men det vurderes

kun at have mindre betydning for lokaliteten som helhed.

I anlægsfasen påvirkes midlertidigt 17 beskyttede diger, der alle ligger som

levende hegn mellem marker. Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen

som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8. Der kræves

dispensation til anlægsarbejdet.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv

Figur 5.22 Kort over beskyttede

diger og værdifuldt kulturmiljø

omkring Frøslev Plantage,

Aabenraa Kommune.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

81


82

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer

Tabel 5.4 Det gældende (2010)

vandløbsklassifikationssystem.

DVFI er Dansk VandFaunaIndeks,

der på en skala fra 1 til 7 (7 er

bedst) beskriver vandkvaliteten

på basis af smådyrsfaunaen.

Tabel 5.5 Vandløbsklassifikationssystemet,

der i foråret 2010

blev sendt i høring som en del af

vandplanerne. Vandløb, hvis nuværende

tilstand er faunaklasse

6, skal som minimum bibeholde

denne faunaklasse for at opretholde

målet ’God tilstand’. Lavere

mål som ’moderat’ eller ’ringe’

tilstand benyttes kun i forbindelse

med undtagelsesbestemmelser.

5.4 Vandløb og søer

I dette afsnit behandles vandløb og søer, der krydses eller påvirkes ved anlæg

af gasledningen ved f.eks. gennemgravning eller grundvandssænkning.

Der er ikke målsatte søer i undersøgelsesområdet, og efterfølgende behandles

derfor kun vandløb. Mindre vandhuller i linjeføringen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens

§ 3 og er behandlet i afsnit 5.5.

Målsætning af vandløb

Alle større og mange mindre vandløb er målsat af de tidligere amter, og de

af vandløbene, der har en vis naturværdi er desuden udpeget og beskyttet

efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det nugældende målsætningssystem har tre

klasser: skærpet (A), generel (B) og lempet (C). Klasserne er yderligere underopdelt

som vist i Tabel 5.4. Til B-klassifikationen kan yderligere føjes et F,

hvis vandløbet er okkerpåvirket. Til målsætningerne er knyttet krav til fysiske

forhold, vandkvalitet og biologisk mangfoldighed. C-klassifikationen omfatter

vandløb, der er påvirket af spildevand, grundvandsindvinding og okker.

Målsætning DVFI

A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde 5

B0 Biologisk værdifuldt vandløb uden fiskeinteresser 5

B1 Gyde- og yngelvækstområde for laksefisk 5

B2 Laksefiskevand 5

B3 Karpefiskevand 5 (4)

C Vandløb, som alene anvendes til afledning af vand 4

D Vandløb påvirket af spildevand 4

E Vandløb påvirket af grundvandsindvinding 4

F Vandløb påvirket af okker -

De nye vandplaner, der er i høring i foråret 2010, har et nyt målsætningssystem,

hvor vandløbenes økologiske tilstand vurderes som høj, god, moderat,

ringe eller dårlig og alle vandløb bortset fra kunstige eller stærkt modificerede

vandløb målsættes til god eller høj økologisk og kemisk tilstand. Denne tilstand

skal være opnået inden 2015. Kravværdier for faunaklasser i naturlige

vandløb med målene høj og god tilstand, for vandløb med normal eller blød

bund er vist i Tabel 5.5.

Målsætning DVFI

Normal Blødbund

Høj økologisk tilstand 7 5 - 6

God økologisk tilstand 5 4

Okker

Okker er især et problem i vandløbene i den sydlige del af området. Okker

er jernhydroxider, der udfældes på dyr og planter og gør vandet uklart. Jernet

stammer især fra mineralet pyrit, der ved oxidation danner svovlsyre og opløst

jern. Det opløste jern kan transporteres til vandløbene med jordvandet, og i

vandløbene oxideres jernet videre til okker. Luftens ilt får især adgang til pyritten

i jorden, når grundvandet sænkes ved dræning af lavtliggende områder.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


I forbindelse med anlæg af gasledningen kan okkerdannelsen øges ved grundvandssænkning

i disse områder, både fordi der i det oppumpede grundvand

kan være opløst jern, som danner okker ved udledning, og fordi den midlertidige

grundvandssænkning bringer luftens ilt ned til pyritten i jorden. Disse

effekter er midlertidige og ophører, efter at grundvandsspejlet er retableret.

I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at ledningsgraven ikke kommer til

at virke som et permanent dræn i området. En længerevarende forøget okkerdannelse

kan skyldes, at pyrit i den opgravede jord fra ledningsgraven, ved

tilbagefyldning, ender i den umættede iltholdige zone over grundvandspejlet.

Påvirkningen varer til pyritten er væk, men til gengæld drejer det sig om et

beskedent jordvolumen og en meget beskeden eksponering mod vandløb eller

grøfter.

Fisk

Laksefisk vandrer op i de øvre dele af vandløbet for at gyde. Derfor kræves

fri passage i vandløbet i gydesæsonen, og der kræves iltrigt hastigt strømmende

vand samt gydebanker af groft grus. Fiskenes frie passage i åen hindres

kortvarigt ved opstemning af åen under anlæg af gasledningen, og gydebanker

kan ødelægges enten direkte ved gennemgravning eller ved tilslamning

med sand, silt, okker eller andet finkornet materiale, der spildes under gravearbejdet.

Okker udgør et særligt problem for laksefisk, idet det kan tilslamme

fiskenes gydebanker eller udfældes direkte på æggene og kvæle dem.

Påvirkninger

De fleste små og mellemstore vandløb og drængrøfter forventes krydset ved

gennemgravning. . Vandet opstemmes ved opfyldning i 1-7 dage, idet vandgennemstrømningen

kan opretholdes ved hjælp af en rørforbindelse gennem

eller uden om vandløbet. Herefter graves der en rende tværs over vandløbsbunden.

Renden tørlægges om nødvendigt ved en midlertidig grundvandssænkning.

Indgrebet vil betyde en lokal ødelæggelse af brinker og kantvegetation

på gravestedet og af fauna og evt. grøde og gydebanker i selve vandløbet

både på gravestedet og i nogen afstand nedstrøms som følge af sedimentspild.

Da lagdelingen i råjorden brydes, og da grundvandsstanden sænkes lokalt,

er der mulighed for forøget okkerudvaskning fra okkerpotentielle jorder.

Afværgeforanstaltninger

Gennemgravning af vandløb målsat som gydevand for laksefisk (B1) vil så

vidt muligt ske uden for gydesæsonen (december til april), og foranstaltninger

med henblik på at minimere sedimentspildet mest muligt vil blive taget efter

en konkret vurdering og drøftelse med den respektive kommune. Opgravet

jord placeres i en afstand fra vandløbet, så det ikke skyller ud ved eventuelle

regnskyl, og passagen for fisk opretholdes via en rørforbindelse. Eventuelt

jernholdigt grundvand (>0,3 mg Fe 2+ /l) fra grundvandssænkning i forbindelse

med gravearbejdet skal enten nedsives eller iltes og renses inden udledning

til vandløb. Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb udlægges

gydegrus på stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for

en evt. negativ påvirkning.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

83


84

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer

Vandløbene Kongeåen, Nørreå, Terkelsbøl Å og Sønderå krydses ved underboring

for både at skåne vandløbene og naturforhold omkring åerne.

Desuden er der især ved flere af vandløbene betydelig risiko for frigivelse af

okker, såfremt gasledningen anlægges ved traditionel nedgravning.

Alle væsentlige og specifikt målsatte vandløb er besigtiget i det forventede

krydsningspunkt foråret 2010, og de er nærmere beskrevet i kortlægningsrapporten

/19/.

5.4.1. Vejle Kommune

Kort 5-4-1 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Vejle, Vejen og

Kolding Kommune.

Eksisterende forhold

Linjeføringen krydser ingen vandløb i Vejle Kommune.

Påvirkninger i anlægsfasen

Ingen

Påvirkninger i driftsfasen

Ingen

5.4.2. Vejen Kommune

Kort 5-4-1 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Vejle, Vejen og

Kolding Kommune.

Eksisterende forhold

I Vejen Kommune løber linjeføringen ganske tæt på vandskellet, og vandløbene

er derfor forholdsvis få og små. 5 mindre vandløb, hvoraf 3 er B1-målsatte,

ligger inden for korridoren. Der er kun et lille B3-vandløb og en umålsat

grøft, der krydses direkte. Gamst Å ved Glibstrup er det største vandløb i

korridoren, men det er rørlagt, hvor linjeføringen krydser.

Påvirkninger i anlægsfasen

Selvom Gamst Å er rørlagt, skal den krydses med forsigtighed, og sedimentspildet

vil blive søgt minimeret. Røret udmunder ca. 50 m nedstrøms (vest

for) krydsningen, og åen er allerede her målsat som gydevand for laksefisk

(B1). Noget tilsvarende gør sig formodentlig gældende for en mindre bæk

nord for Koldingvej øst for St. Andst.

Påvirkninger i driftsfasen

Ingen

5.4.3. Kolding Kommune

Kort 5-4-1 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Vejle, Vejen og

Kolding Kommune.

Eksisterende forhold

Kongeåen er det eneste væsentlige vandløb, der krydses i Kolding Kommune.

Det er en markant ca. 5 m bred å omgivet af enge i en bred ådal. Åen

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


er B2-målsat, og ca. 2 km nedstrøms krydsningen er både å og omgivelser

udpeget som Natura 2000-område N91, bl.a. på grundlag af forekomst af tre

lampret-arter og af den truede laksefisk snæbel. Lavbundsområderne i ådalen

er klassificeret som særdeles okkerpotentielle (klasse 1). Udover Kongeåen

krydses kun en lille umålsat grøft nord for Toldstedgård på grænsen til Vejle

kommune.

Påvirkninger i anlægsfasen

Kongeåen krydses ved en underboring, og å og næromgivelser påvirkes derfor

ikke.

Påvirkninger i driftsfasen

Ingen

5.4.4. Haderslev Kommune

Kort 5-4-2 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Haderslev og

Tønder Kommune.

Eksisterende forhold

I Haderslev Kommune passeres 11 vandløb (Blåå deles med Kolding Kommune)

og med Nørreå og Gels Å som de største. Gels Å er A-målsat, dvs.

som naturvidenskabeligt interesseområde, og Blåå og Barsbøl Bæk er målsat

som gyde- og opvækstområde for laksefisk (B1) og dermed særlig følsomme

for blokering og sedimentspild i laksefiskenes opgangs- og yngleperiode. Det

samme gælder i praksis også Selskær Bæk, hvor der er fundet gydegruber fra

ørred, selvom bækken kun er B2-målsat. Ved mere end halvdelen af vandløbene

har de omkringliggende lavbundsarealer et større eller mindre okkerpotentiale.

Dette vil der blive taget hensyn til ved anlægsarbejdet.

Påvirkninger i anlægsfasen

På grund af størrelsen og Nørreåens okkerpotentielle omgivelser underbores

denne. Dermed undgås enhver påvirkning af vandløbet og de nærmeste

omgivelser. På grund af Gels Ås høje målsætning og store vandføring er

underboring en mulighed, der vil blive nærmere undersøgt i forbindelse med

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer

Figur 5.23 Kongeåen ved den

eksisterende krydsning, set mod

øst. Ketcheren i forgrunden markerer

den nye linjeføring.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

85


86

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer

Figur 5.24 Barsbøl Bæk ved Ørsted

er en lille klarvandet bæk

med et fint naturligt forløb. Den

er målsat som gyde- og yngelvækstområde

for laksefisk (B1).

detailprojektet. Om muligt krydses Blåå, Barsbøl Bæk og Selskær Bæk uden

for ørredens yngleperiode (december – april), og dermed vil effekten på

disse vandløb være minimal. De øvrige vandløb kan krydses uden væsentlige

påvirkninger, selvom der kan forventes en smule påvirkning fra de mange okkerpotentielle

områder.

Påvirkninger i driftsfasen

Ingen

5.4.5. Tønder Kommune

Kort 5-4-2 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Haderslev og

Tønder Kommune.

Eksisterende forhold

I Tønder Kommune krydses et enkelt lille stærkt modificeret vandløb. Det

er en C-målsat grøft med udløb i Nipså, der siden løber til Gels Å. Vandet er

okkerholdigt, og hele området omkring grøften og Nipså har et stort okkerpotentiale.

Påvirkninger i anlægsfasen

Vandløbet har lav værdi, men der vil blive søgt at begrænse risikoen for yderligere

okkerbelastning ved gennemgravning.

Påvirkninger i driftsfasen

Ingen.

5.4.6. Aabenraa Kommune

Kort 5-4-3 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Aabenraa Kommune.

Eksisterende forhold

I Aabenraa Kommune krydses 15 målsatte og/eller § 3-beskyttede vandløb,

og 5 mindre grøfter passeres inden for undersøgelsesområdet. Sønderå er

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


strækningens største (vandrigeste) å, B2-målsat og desuden en del af Natura

2000-område N89, hvis udpegningsgrundlag bl.a. omfatter odder, flod- og

bæklampret, dyndsmerling og snæbel. Fire vandløb er målsat som gyde- og

opvækstvand for laksefisk (B1) og derfor særlig følsomme for sedimentspild.

Det drejer sig om Rødå, Rebbøl Å, Terkelsbøl Å, og Dambækken. Alle vandløbene

på strækningen i Aabenraa Kommune er mere eller mindre okkerbelastede,

og flere af vandløbene krydses i direkte okkerpotentielle områder.

Påvirkninger i anlægsfasen

Sønderåen underbores for at beskytte både selve åen, Natura 2000-området

og det omliggende mose- og engområde mod påvirkninger. Ligeledes underbores

Terkelsbøl Å og mose for at begrænse risikoen for okkerudledning, da

området er stærkt okkerpotentielt.

Rødå, Rebbøl Å og Dambækken er B1-målsatte og krydses så vidt mulig uden

for ørredens yngleperiode (december – april) for at begrænsepåvirkningen.

Krydsningen med Rødå og Hvirlå sker i stærkt okkerpotentielle områder, og

her vil det blive tilstræbt at begrænse risikoen for yderligere okkerbelastning i

forbindelse med gennemgravningen.

Påvirkninger i driftsfasen

Ingen

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer

Figur 5.25 Sønderå ved Eggebæk

er en del af Natura 2000-område

N89 og ligger i en bred og våd

(tidligere naturgenoprettet) ådal.

Krydsningen foretages ved underboring

for ikke at skade åen

og nærmeste omgivelser.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

87


88

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur

5.5 Natur

I dette afsnit beskrives konsekvenserne for den beskyttede natur. De vurderede

naturforhold omfatter:

• § 3-beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelsesloven (eng,

mose, hede, overdrev, strandeng, søer og vandløb)

• Natura 2000-områder (habitatområder og fuglebeskyttelsesområder)

• Arter, der er beskyttet i henhold til EF-Habitatdirektivets bilag IV

• Biologiske interesseområder

Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, udgøres af:

• Søer og vandhuller der er mindst 100 m 2 .

• Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe der hver for sig eller i

sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m 2 . Moser under 2.500 m 2 er

også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer.

• De fleste vandløb er også beskyttede via en særskilt § 3-udpegning.

Ved søer forstås både naturlige og helt eller delvist menneskeskabte vandhuller,

bassiner og damme. Der skal søges dispensation hos den pågældende

Kommune for at ændre tilstanden af § 3-beskyttede arealer /21/. I forbindelse

med feltundersøgelser i foråret 2010 blev det konstateret, at nogle

§ 3-registrerede områder var forsvundet. Andre naturområder i undersøgelsesområdet

er pt. ikke registreret i de respektive kommuner, men blev ved

feltundersøgelserne vurderet at være omfattet af naturbeskyttelsesloven på

grund af tilstand og/eller størrelse.

Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder.

Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede

naturområder gennem hele EU. Målet er at sikre eller genoprette gunstig

bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at

bevare. Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områder er, at myndighederne

i deres administration og planlægning ikke må vedtage planer,

projekter eller lignende, der skader de arter og naturtyper, som områderne er

udpeget for at bevare.

Habitatbekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af habitatområder

endvidere en mere generel beskyttelse af en række arter opført på habitatdirektivets

bilag IV, som også gælder uden for Natura 2000-områdets grænser.

Bekendtgørelsens ordlyd er som udgangspunkt meget restriktiv og siger, at

”der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer m.v., der kan beskadige eller

ødelægge yngle- eller rastepladser for visse dyrearter” /20/.

De biologiske interesseområder er arealudpegninger i kommuneplanerne og

er knyttet til vilde dyr og planter og deres levesteder. De rummer et rigt udbud

af føde- og levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte

plante- og dyresamfund. For de fleste plante- og dyrearter er store bestande

nødvendige, for at arterne i et givet område kan overleve på længere sigt.

Kommuneplanernes naturområder omfatter netop sådanne større sammenhængende

områder med skove, søer, eng, mose, hede og overdrev samt forbindelseslinjer

(økologiske forbindelser/biologiske korridorer), som skaber

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


forbindelse mellem naturområderne. Gasledningen skal etableres igennem

udpegede naturområder i Vejen, Haderslev og Aabenraa Kommuner, men

vurderes ikke at medføre en permanent påvirkning for de udpegede områders

funktion som levested for et varieret plante- og dyreliv. Heller ikke gasledningens

etablering igennem biologiske korridorer vurderes at have en efterfølgende

permanent påvirkning på områdernes funktion som forbindelsesled

mellem naturområderne.

Generelt om påvirkning af naturområder

For at sikre at projektet ikke har en negativ påvirkning på bilag IV-arter, er det

en forudsætning i projektet, at ledningen ikke etableres igennem vandhuller,

da vandhuller og deres nærmeste omgivelser er de primære yngle- og rasteområder

for bilag IV-padder. Af øvrige bilag IV-arter kan markfirben leve i tilknytning

til stendiger, og dermed kan levesteder for markfirben blive påvirket

i forbindelse med gennembrud af digerne i anlægsfasen. Det er en risiko, at

individer, der sover, er gået i vinterdvale eller æg og helt små unger, kan blive

dræbt, men for resten af bestanden vurderes det på kort sigt at kunne medføre

en positiv effekt for arten, da vegetationen i de første år efterfølgende

vil være mindre tæt, og arten har brug for områder med bar jord og sparsom

vegetation. Markfirben er så udbredt i Danmark, at denne begrænsede påvirkning

vurderes at være neutral for bestanden. Som beskrevet i anlægsbeskrivelsen,

afsnit 2.4.1, kan det dog blive nødvendigt at foretage grundvandssænkning

for at holde ledningsgraven tør under anlæg af gasledningen gennem

fugtige områder. Vandstanden kan herved potentielt blive sænket i vandhuller,

der ligger tæt på ledningsgraven. Men da anlægsperioden er kort på de enkelte

delstrækninger, vurderes det, at en evt. grundvandssænkning ikke vil have en

negativ påvirkning på naturværdier i vandhullerne, herunder vandhullerne

som yngle- og rasteområder for bilag IV-padder. Det vurderes derfor, at vandhuller,

der ikke bliver direkte påvirket af gravearbejdet i forbindelse med etablering

af gasledningen, ikke vil blive påvirket af projektet.

Hvor gasledningen passerer igennem § 3-beskyttede naturområder kan linjeføringen

af den eksisterende ledning i dag erkendes på luftfoto ved afvigende

farvenuancer omkring ledningen. Farveforskellen kan skyldes ændrede fugtighedsforhold

eller muligvis en ændret kemi i jorden oven på ledningen som

følge af, at jorden i kraftigt okkerholdige områder er blevet iltet i forbindelse

med nedgravningen af ledningen. Det kan således ikke afvises, at etablering

af den nye gasledning vil medføre lignende påvirkninger af vegetationen i

driftsfasen. Da størstedelen af de beskyttede naturområder, der påvirkes af

projektet, er relativt artsfattige kulturenge uden sjælden eller særligt følsom

flora, vurderes det ikke, at den potentielle påvirkning vil have en væsentlig

negativ effekt.

I det efterfølgende er påvirkninger af de enkelte områder beskrevet kommunevis,

og afværgeforanstaltninger er beskrevet samlet i afsnit 8. Der henvises

til kortlægningsrapport for en mere detaljeret gennemgang af naturområder i

undersøgelsesområdet omkring gasledningen /19/.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

89


90

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur

Figur 5.26 Vandhul på kompressorstationens

areal.

5.5.1. Vejle Kommune

Kort 5-5-1 illustrerer naturforhold for Vejle, Vejen og Kolding Kommune.

Eksisterende forhold

Gasledningen forløber ca. 1,5 km i Vejle Kommune fra den planlagte kompressorstation

og til kommunegrænsen mod Vejen Kommune syd herfor.

Linjeføringen løber udelukkende igennem landbrugsarealer. Der forekommer

et § 3-beskyttet vandhul på kompressorstationens arealer samt to § 3-beskyttede

vandhuller i det åbne landskab, beliggende henholdsvis 120 og 170 m fra

linjeføringen (lokalitet 1 og 2).

Det nærmeste Natura 2000-område (N238, Egtved Ådal) ligger i en afstand

på ca. 3 km fra linjeføringen for gasledningen. På grund af afstanden til

gasledningen vurderes det ikke, at naturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget

kan blive påvirket af nærværende projekt hverken i anlægs- eller

driftsfasen.

Påvirkninger i anlægsfasen

Der vil blive etableret en kompressorstation på Energinet.dks område i Egtved,

hvor der allerede i dag er drifts- og vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter

for gastransmissionssystemet i hele Danmark (jf. afsnit 2.2). Det

§ 3-beskyttede vandhul, som ligger på arealet vil ikke blive inddraget til

bygninger eller lignende, og det vil blive sikret, at der ikke sker tilledning af

forurenet vand eller sedimentspild fra anlægsfasen til vandhullet. Det vurderes

hermed, at der ikke vil være nogen negativ påvirkning af det beskyttede

vandhul.

De to vandhuller på lokalitet 1 og 2 vurderes ikke at blive påvirket i anlægsfasen

på grund af den relativt store afstand til gasledningen.

Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen vil der ikke være nogen påvirkning af naturforhold i Vejle Kommune.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


5.5.2. Vejen Kommune

Kort 5-5-1 illustrerer naturforhold for Vejle, Vejen og Kolding Kommune.

Eksisterende forhold

Gasledningen løber på en ca. 17 km lang strækning i Vejen Kommune, og

strækningen forløber hovedsageligt gennem landbrugsland men også gennem

mindre skovområder. Inden for undersøgelsesområdet findes 28 § 3-beskyttede

områder, hvoraf gasledningen føres igennem to enge og en mose. Atten

af områderne udgøres af § 3-vandhuller.

Det nærmeste Natura 2000-område (N91, Kongeå) ligger i en afstand på ca. 3

km fra linjeføringen for gasledningen. På grund af afstanden til gasledningen

vurderes det ikke, at naturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget kan

blive påvirket af nærværende projekt hverken i anlægs- eller driftsfasen.

Påvirkninger i anlægsfasen

Linjeføringen for den nye gasledning løber gennem tre enge. På lokalitet 9

(st. 90,5) findes en stor eng bestående af en våd dal domineret af græsser og

lysesiv samt tørre skrænter (Figur 5.27). Lokalitet 28 (st. 82,5, Figur 5.28) er

en stor kulturpræget eng syd for Gesten Skov med dominans af kulturgræsser,

og lokalitet 102 (st. 68) er en forholdsvis intenst drevet kultureng tæt

ved kommunegrænsen til Haderslev. De tre enge vil foruden den direkte påvirkning

ved gennemgravning af arealerne også blive påvirket ved færdsel på

arealerne med tunge maskiner. Engene har på nuværende tidspunkt en robust

vegetation domineret af kulturgræsser og lysesiv. Med de afværgeforanstaltninger,

der forventes anvendt jf. afsnit 8, vurderes det, at vegetationen vil

være genetableret i løbet af få år efter anlægsfasen.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur

Figur 5.27 Beskyttet eng på lokalitet

9 som gasledningen krydser.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

91


92

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur

Figur 5.28 Beskyttet eng på lokalitet

28 som gasledningen vil

blive etableret igennem.

Figur 5.29 Mose på lokalitet 46,

som gasledningen vil blive etableret

igennem.

Gasledningen løber desuden igennem den østlige del af en mose på lokalitet

46 (st. 77,9), der består af en lille pile- og birkesump (Figur 5.29). Mosen

er ikke § 3-registreret, men vurderes at være omfattet af beskyttelsen. Ved

etablering af gasledningen vil det være nødvendigt at fælde noget af bevoksningen,

og anlæg af gasledningen vurderes dermed at have en permanent

moderat påvirkning på mosen. For at mindske påvirkningen mest muligt forudsættes

de afværgende foranstaltninger beskrevet i afsnit 8 gennemført.

Ingen af de 18 vandhuller, der ligger inden for undersøgelsesområdet i Vejen

Kommune vurderes at blive påvirket i anlægsfasen, da det nærmeste ligger ca.

35 m fra det nye tracé.

Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen vil et bælte på 2 m på hver side af gasledningen blive friholdt for

trævækst, hvilket for mosen på lokalitet 46 vil betyde, at en naturlig flora ikke

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


kan udvikles fuldt ud. Dette vurderes at være en moderat påvirkning, da mosen

i forvejen er lille (0,9 ha) og i dag har karakter af en birke-pilesump.

Der er ingen påvirkninger af øvrige naturforhold i driftsfasen.

5.5.3. Kolding Kommune

Kort 5-5-1 illustrerer naturforhold for Vejle, Vejen og Kolding Kommune.

Eksisterende forhold

Gasledningen løber på en ca. 8 km lang strækning i Kolding Kommune, og

strækningen forløber hovedsageligt gennem landbrugsland men også gennem

mindre skovområder. Inden for undersøgelsesområdet findes 12 § 3-beskyttede

områder, hvoraf gasledningen føres igennem to enge samt et vandhul.

Syv af områderne udgøres af § 3-vandhuller.

Der er ingen Natura 2000-områder eller biologiske interesseområder i eller i

nærheden af undersøgelsesområdet for gasledningen.

Påvirkninger i anlægsfasen

Gasledningen krydser en eng vest for Vamdrup (lokalitet 66, st. 73,5) i en

strækning på 120 m. Engen er stedvist artsrig med mindre, meget knoldede/

tuede partier (Figur 5.30). Den anden eng, der krydses af gasledningen, er

lokalietet 64 (st. 74,3), som er en fint afgræsset, tuet natureng, der er omgivet

af kulturenge. Gasledningen har et forløb på ca. 150 m gennem engen. Begge

enge vurderes at blive udsat for en mindre påvirkning i anlægsfasen, men forudsat

afværgeforanstaltninger som beskrevet i afsnit 8 vurderes det, at vegetationen

på få år vil være genetableret.

På lokalitet 59 etableres gasledningen igennem et vandhul med en lille mose

omkring. Der er registreret skrubtudser i vandhullet, og lokaliteten vurderes

desuden at være potentielt levested for øvrige arter af padder.

På grund af afstanden (mindst 40 m) til gasledningen for de øvrige vandhuller

inden for undersøgelsesområdet vurderes de ikke at blive påvirket i anlægsfasen.

Påvirkninger i driftsfasen

Der er ingen påvirkninger af naturforhold i driftsfasen.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur

Figur 5.30 § 3-beskyttet eng,

lokalitet 66.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

93


94

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur

Figur 5.31 § 3-vandhuller omkring

linjeføringen ved Sofiehøj

(St. 66), samt et nedlagt vandhul

på lokalitet 123. Der forekommer

med stor sikkerhed bilag

IV-padder i nogle af vandhullerne

omkring linjeføringen.

5.5.4. Haderslev Kommune

Kort 5-5-2 illustrerer naturforhold for Haderslev og Tønder Kommune.

Eksisterende forhold

Gasledningen løber på en ca. 24 km lang strækning i Haderslev Kommune,

og strækningen forløber hovedsageligt gennem landbrugsland men også gennem

mindre skovområder. Inden for undersøgelsesområdet findes 39 § 3-beskyttede

områder, hvoraf gasledningen føres direkte igennem to enge. Syvogtyve

af områderne udgøres af § 3-vandhuller, hvoraf gasledningen løber tæt

forbi en gruppe af vandhuller ved st. 66-67.

I Haderslev Kommune ligger det nærmeste Natura 2000-område (N92, Pamhule

Skov og Stevning Dam) ca. 7 km fra gasledningen, og der vurderes ikke

at være en potentiel påvirkning heraf.

Påvirkninger i anlægsfasen

Anlægsarbejdet for gasledningen krydser en eng på lokalitet 153 i en strækning

på ca. 150 m. Lokaliteten er en kultureng, der ligger på begge sider af

Nørre Å ved Slevad Bro (st. 59,2) samt Tingvad Bæk syd for. Engen er artsrig

og heterogen med afvekslende tørre og våde områder. Gasledningen bliver

etableret under Nørre Å ved styret underboring, og naturarealerne omkring

vandløbet bliver dermed ikke påvirket i anlægsfasen. Påvirkning i anlægsfasen

af den sydlige gren af engen på lokalitet 153 samt af engene på lokaliteter

139, 150, 161 og 163 afværges som beskrevet i afsnit 8.

Ved Sofiehøj, syd for Barsbøl Skov (st. 66), løber linjeføringen igennem

en bevoksning med hovedsageligt pyntegrønt samt mange små vandhuller,

hvoraf nogle ligger meget tæt på linjeføringen (Figur 5.31) /19 /. Nogle af

vandhullerne er stærkt eutrofierede, mens andre har fin vandkvalitet. Området

vurderes at være levested for bilag IV-padder, og der er tidligere registreret

løvfrø i området. På lokalitet 127 ligger et lille fint vandhul med klart vand,

flade brinker og en stor bestand af skrubtudse omkring 5 m vest for tracéet.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Længere mod syd ligger et lille, eutrofieret vandhul (lokalitet 179) nærmere

end 10 m vest for tracéet. Arbejdsarealerne på strækningen forbi vandhullerne

begrænses mest muligt, så den direkte påvirkning af vandhullerne minimeres

i anlægsfasen. Gasledningen kan for at mindske påvirkningen yderligere med

fordel anlægges på denne strækning uden for bilag IV-paddernes yngleperiode

som er fra marts til juni. Det vil også være en mulighed at anvende paddehegn

i anlægsfasen med henblik på at begrænse paddernes mulighed for at krydse

anlægsområdet i de 6 uger, anlægsfasen forventes at vare.

På grund af afstanden til gasledningen (mindst 25 m) vurderes det ikke, at de

øvrige vandhuller inden for undersøgelsesområdet i Haderslev Kommune vil

blive påvirket i anlægsfasen. Det skal dog bemærkes, at vandhullerne 179 og

191 ligger under 10 m fra gasledningen, og derfor vil der være særlige afværgeforanstaltninger,

som beskrevet i afsnit 8.

Påvirkninger i driftsfasen

Der er ingen påvirkninger af naturforhold i driftsfasen.

5.5.5. Tønder Kommune

Kort 5-5-2 illustrerer naturforhold for Haderslev og Tønder Kommune.

Eksisterende forhold

Gasledningen løber på en ca. 8 km lang strækning i Tønder Kommune gennem

landbrugsarealer med få, spredte jagtplejeplantninger og fem naturarealer,

der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Der er registreret

fire § 3-beskyttede vandhuller (lokalitet 196, 198, 199 og 207) samt en enkelt

§ 3-eng (lokalitet 200).

Der er ingen Natura 2000-områder eller biologiske interesseområder i eller i

nærheden af undersøgelsesområdet for gasledningen.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur

Figur 5.32 Kultureng på lokalitet

200, som gasledningen vil blive

etableret igennem.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

95


96

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur

Påvirkninger i anlægsfasen

Gasledningen krydser en kultureng (lokalitet 200, st. 41,9), som ikke er § 3-registreret,

men den vurderes at være omfattet af beskyttelsen. Der vil være en

direkte påvirkning af engen i anlægsperioden, idet tunge maskiner skal færdes

på arealet, samt ved at der skal graves igennem engen (afsnit 2.4). Engens vegetation

består på nuværende tidspunkt af en robust vegetation domineret af

kulturgræsser og lysesiv, og det vurderes, at vegetationen vil være genetableret

efter få år. Anlæg af gasledningen vil blive foretaget så skånsomt som muligt

igennem engen, som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8.

På grund af afstanden til gasledningen (mindst 80 m) for de fire vandhuller

inden for undersøgelsesområdet vurderes det, at de ikke vil blive påvirket i

anlægsfasen.

Påvirkninger i driftsfasen

Der vurderes ikke at være en påvirkning af naturforholdene i driftsfasen.

5.5.6. Aabenraa Kommune

Kort 5-5-3 illustrerer naturforhold for Aabenraa Kommune.

Eksisterende forhold

Gasledningen løber på en ca. 37 km lang strækning i Aabenraa Kommune, og

strækningen forløber hovedsageligt gennem landbrugsland men også gennem

skovområder, hvor det største er Frøslev Plantage. Inden for undersøgelsesområdet

findes 37 § 3-beskyttede områder. Langt de fleste er § 3-vandhuller,

som der tages hensyn til, men linjeføringen krydser seks enge, to moser og et

overdrev.

Der er flere Natura 2000-områder i nærheden af linjeføringen for gasledningen.

Gasledningen anlægges ved underboring under Sønder Ådal (del af

EF-Habitatområde nr. 90 og nær EF-Fugle-beskyttelsesområde nr. 63) og

området påvirkes derfor ikke. Frøslev Mose (EF-Habitatområde nr. 87 og

EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 70) og Terkelsbøl Mose (del af EF-Fuglebeskyttelses-område

nr. 62) ligger udenfor undersøgelsesområdet og er vurderet

ikke at blive påvirket jf. /7/. En nærmere beskrivelse og begrundet vurdering

findes i særskilt rapport med indledende konsekvensvurdering /7/.

Påvirkninger i anlægsfasen

Det er valgt at justere linjeføringen, så § 3-overdrevet (lokalitet 268 Figur

5.33) ved Rebbølvej passeres i den østlige del og påvirkes dermed i mindre

omfang (ca. 50 m) af gasledningen. Overdrevet græsses af kvæg og er et

fint, relativt fladt overdrev med stor forekomst af engmyretuer og består af

lavtvoksende vegetation med karakteristiske overdrevsarter. Da overdrev er

en naturtype, der udvikles over en lang årrække med græsning, vurderes det,

at være en relativt langvarig proces at genetablere området efter anlægsfasen

til den aktuelle tilstand. Efter forstyrrelse af vegetationen vil en ny vegetationsudvikling

startende med mere ruderate arter begynde, men med fortsat

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


intensiv græsning, som der er på området i dag, er det sandsynligt, at overdrevsvegetation

igen langsomt vil udvikles (måske 30 år før udgangspunktet i

dag er genopnået). I anlægsfasen vil påvirkningerne blive mindskes så meget

som muligt som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8.

For Natura 2000-område N98, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl

Mose, vil der afhængigt af anlægstidspunkt potentielt være en kortvarig, men

ubetydelig forstyrrelse af rørhøg, som der yngler i området ved Terkelsbøl

Mose, men ingen direkte fysiske påvirkninger i området.

Natura 2000-område N89, Vadehavet omfatter Vidå med tilløb, og det vurderes,

at der på den pågældende strækning af vandløbet er flere partier, der

er sårbare overfor selv en meget begrænset forøgelse af sedimenttransport

samt forstyrrelser af selve vandløbet. Desuden formodes Bæklampret at forekomme

på den berørte strækning, og det kan ikke udelukkes, at der kan være

odderhuler i området omkring gasledningen. Derfor vil gasledningen krydse

området ved en styret underboring, hvorfor der ikke vil være påvirkning af

udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Arbejdsarealerne vil blive

placeret på robuste landbrugsarealer ovenfor selve ådalen, og projektet vil

derfor ikke påvirke naturinteresserne i de ånære arealer. Herved minimeres

også de potentielle forstyrrelser af odder.

Af særligt beskyttelseskrævende fugle på fuglebeskyttelsesdirektivets Annex

1 forekommer rødrygget tornskade, hvepsevåge og stor hornugle i Frøslev

Plantage, og en potentiel påvirkning under anlægsarbejdet kan ikke udelukkes.

Såfremt anlægsfasen gennemføres i perioden 15. juli til 1. februar, vurderes

det, at der ikke vil være nogen påvirkning af fuglearterne.

Ved Sønderå passerer gasledningen igennem en mose (lokalitet 322) nord

for åen og en eng (lokalitet 325) syd herfor. Begge naturarealer er en del af

et stort sammenhængende vådområde langs Sønderå, der domineres af høje

græsser og stauder. Området er i øvrigt en del af Natura 2000-område N89

og Habitatområde H90. Derfor anlægges gasledningen ved styret underboring

og med placering af arbejdspladser ovenfor vådområderne, og det vurderes,

at områderne ikke vil blive påvirket i anlægsfasen.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur

Figur 5.33 § 3-beskyttet overdrev

på lokalitet 268.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

97


98

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur

Figur 5.34 Beskyttede eng- og

mosearealer ved Sommerland

Syd og Terkelsbøl Mose. Der sker

underboring af Terkelsbøl Å og §

3 områderne.

Syd for Sønderå og Eggebæk Plantage krydser gasledningen en lille eng med

høslet og en våd lavning med sumpvegetation (lokalitet 350, st. 9,1). Gasledningen

krydser Eggebæk Plantage og et beskyttet moseområde. Området er

tilgroet med træer, men det er næringsfattigt og har potentiale til at indeholde

særlige arter tilknyttet denne naturtype (lokalitet 333, st. 12). På lokalitet

290 krydser gasledningen en eng med et lille sideløb til Uge Bæk, som ikke

er § 3-registreret, men som vurderes at opfylde betingelserne (st. 17,5). Syd

herfor ligger en eng (lokalitet 297) domineret af høje græsser og siv. For alle

de nævnte lokaliteter vurderes det, at naturværdierne relativt hurtigt vil genindvandre

efter en anlægsfase, forudsat at påvirkningerne mindskes så meget

som muligt, som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8.

Øst for Sommerland Syd passerer gasledningen en våd eng (ved Terkelsbøl

mose) med en forholdsvis artsrig vegetation (lokalitet 281, st. 19,8) jf. Figur

5.34, men da der sker underboring her, vil der ikke være påvirkning.

Nord for Sommerland Syd passerer gasledningen endnu en eng, der er

afgræsset med varierende fugtighed og dermed en heterogen vegetationssammensætning

(lokalitet 272, st. 20,8, Figur 5.34). Det vurderes, at naturværdierne

relativt hurtigt vil genindvandre efter anlægsfasen, forudsat at

påvirkningerne mindskes så meget som muligt jf. afsnit 8 om afværgeforanstaltninger.

Omkring st. 14 ligger der et vandhul ca. 20 m øst for linjeføringen (lokalitet

309). Vandhullet er tilgroet med dunhammer og tagrør og fremstår eutrofieret

og med stejle brinker. For at undgå påvirkning af vandhullet i anlægsfasen begrænses

arbejdsarealet på strækningen forbi vandhullet så meget som muligt.

Ud over de nævnte lokaliteter, der påvirkes direkte, ligger der en lille hængesæk

ca. 80 m øst for den eksisterende gasledning (lokalitet 338). Området

indeholder mange karakteristiske arter som fx klokkelyng og rosmarinlyng, og

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


de næringsfattige forhold gør, at det er yderst følsomt over for påvirkning fra

anlægsarbejde. I anlægsfasen vil arbejdsområdet holde en afstand på min. 30

m til området med hængesækken.

De øvrige vandhuller ligger mindst 30 m fra linjeføringen, og det vurderes

dermed, at de ikke vil blive påvirket ved anlæg af gasledningen.

Påvirkninger i driftsfasen

Der er ingen påvirkninger af naturforhold i driftsfasen.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

99


100

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Friluftsliv

5.6 Friluftsliv

De friluftsmæssige interesser omfatter bl.a. stiforbindelser, rekreative områder,

naturområder og vandløb, jagt og fiskeri mv. Efterfølgende beskrives de

rekreative interesser generelt for hele strækningen, hvorefter de potentielle

påvirkninger af friluftsliv beskrives kommunevis.

Rekreative områder

Det åbne land har væsentlig rekreativ værdi for befolkningen, og især ved nær

tilknytning til bymæssig bebyggelse får det åbne land en særlig rekreativ betydning.

Linjeføringen krydser planlagte nationale og regionale cykelruter samt planlagte

arealer til ferie- og fritidsformål, hvilket uddybes under de enkelte kommuner.

Som udgangspunkt sikres offentlighedens adgang til naturen ad veje og

stier ved naturbeskyttelseslovens kapitel 4. Derudover sikres muligheder for

færdsel i det åbne land ved de planlagte regionale og nationale cykelstier og

vandreruter, som fastlægges i kommuneplanerne. Bestemmelserne i kommuneplanerne

sikrer, at der ikke må foretages dispositioner, som forhindrer

opretholdelsen af nationale og regionale vandre- og cykelruter.

Jagt- og fiskeriinteresser

I hele undersøgelsesområdet findes der generelt jagtinteresser, og ligeledes

lystfiskerinteresser i tilknytning til vandløb.

Anlægsarbejdet vil i et vist omfang kunne påvirke mulighederne for jagt i de

berørte områder. Jagtinteresserne er primært i perioden september til og med

januar og for råbukke endvidere fra 16. maj til 15. juli. Det vil derfor være

muligt, at der kan være sammenfald med anlægstidspunkt og jagttider.

Gasledningen krydser et antal vandløb og vil potentielt kunne påvirke muligheder

for lystfiskeri og give forstyrrelse i de korte perioder, hvor anlægsaktiviteterne

krydser vandløb.

5.6.1. Vejle Kommune

Kort 5-6-1 viser de friluftsmæssige interesser for Vejle, Vejen og Kolding

Kommune.

Eksisterende forhold

Linjeføringen passerer ingen udpegede friluftsinteresser i Vejle Kommune.

Linjeføringen krydser ingen vandløb i Vejle Kommune, men forløber gennem

områder, hvor der potentielt kan være jagtinteresser.

Påvirkninger i anlægsfasen

Jagtinteresser kan være mindre påvirket af anlægsarbejdet.

Påvirkninger i driftsfasen

Ingen.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


5.6.2. Vejen Kommune

Kort 5-6-1 viser de friluftsmæssige interesser for Vejle, Vejen og Kolding

Kommune.

Eksisterende forhold

Linjeføringen krydser en cykelrute to gange, på en strækning imellem Jels

Skov og Farris (st. 68-69).

I undersøgelsesområdet er vandløbene små, og hvor linjeføringen krydser, er

de ofte rørlagte og uden lystfiskeinteresser. I området er der jagtinteresser.

Påvirkninger i anlægsfasen

Jagt og lystfiskeri vil være mindre påvirket af anlægsarbejdet. Ved anlæg vil cykelstien

blive krydset ved gennemgravning, men anlægsvarigheden er kort, og

stierne vil hurtigt kunne anvendes igen.

Påvirkninger i driftsfasen

Ingen.

5.6.3. Kolding Kommune

Kort 5-6-1 viser de friluftsmæssige interesser for Vejle, Vejen og Kolding

Kommune.

Eksisterende forhold

Linjeføringen krydser en regional sti vest for Vester Vamdrup.

Linjeføringen krydser Kongeåen og en dybt nedgravet bæk nord for Toldstedgård.

Der er lystfiskeinteresser tilknyttet Kongeåen.

I området er der endvidere jagtinteresser.

Påvirkninger i anlægsfasen

Den regionale sti vest for Vester Vamdrup vil blive krydset ved gennemgravning,

men varigheden er kort, og stierne vil hurtigt kunne anvendes igen, da

der enten skabes passage ved udlægning af køreplader, eller der anvises en

alternativ rute.

Jagt og lystfiskeri vil være mindre påvirket af anlægsarbejdet. Gasledningen

bores under Kongeåen, hvorfor der ikke vil være nogen konflikter her for

lystfiskeri.

Påvirkninger i driftsfasen

Ingen.

5.6.4. Haderslev Kommune

Kort 5-6-2 viser de friluftsmæssige interesser for Haderslev og Tønder Kommune.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Friluftsliv

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

101


102

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Friluftsliv

Eksisterende forhold

Linjeføringen krydser en national rute og en vandrerute nord for Vojens.

I Haderslev Kommune passeres 11 vandløb, hvor der til Blåå, Nørre Å, Selskær

Bæk og Gels Å er knyttet de væsentlige lystfiskeinteresser i området.

I området er der endvidere jagtinteresser.

Påvirkninger i anlægsfasen

De to stiforbindelser vil blive krydset ved gennemgravning. Anlægsvarigheden

er kort, og stierne vil hurtigt kunne anvendes igen, da der enten skabes passage

ved udlægning af køreplader, eller der anvises en alternativ rute.

Nørreåen krydses ved underboring og de øvrige vandløb påvirkes kortvarigt

af anlægsaktiviteterne. Lystfiskeri vil derfor være mindre påvirket af anlægsarbejdet

Afhængigt af anlægstidspunktet kan der være en mindre konflikt med

jagtinteresser.

Påvirkninger i driftsfasen

Ingen.

5.6.5. Tønder Kommune

Kort 5-6-2 viser de friluftsmæssige interesser for Haderslev og Tønder Kommune.

Eksisterende forhold

Linjeføringen passerer ingen udpegede friluftslivsinteresser i Tønder Kommune.

Der passeres kun en enkelt, stærkt reguleret grøft (tilløb til Gels Å), og der er

ingen særlige lystfiskeinteresser i selve området, men muligvis nedstrøms.

Der er jagtinteresser i området.

Påvirkninger i anlægsfasen

Jagtinteresserne vil være mindre påvirket af anlægsarbejdet. Der vil ikke være

påvirkninger af lystfiskeinteresser.

Påvirkninger i driftsfasen

Ingen.

5.6.6. Aabenraa Kommune

Kort 5-6-3 viser de friluftsmæssige interesser for Aabenraa Kommune.

Eksisterende forhold

Øst for Hellevad krydser linjeføringen en regional sti. Linjeføringen løber tæt

på Sommerland Syd. Derudover går linjeføringen langs en cykelrute vest for

Padborg mellem st. 2 og 3.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Linjeføringen passerer en række vandløb og åer, herunder bl.a. Surbæk, Hvirlå,

Rødå og Søderup Å, Terkelsbål Å, Uge Bæk, Eggebæk og Sønderå. Der er

væsentlige lystfiskeinteresser i området.

I området er der endvidere jagtinteresser.

Påvirkninger i anlægsfasen

De rekreative stier vil blive krydset ved gennemgravning, men anlægsvarigheden

er kort og stierne vil hurtigt kunne anvendes igen, da der enten skabes

passage ved udlægning af køreplader, eller der anvises en alternativ rute.

Sommerland Syd berøres ikke direkte. Men der kan i anlægsfasen være midlertidige

påvirkninger i form af støj fra anlægsaktiviteter på naboarealer mod

øst eller fra trafik til arbejdsarealer m.v.

Der forventes kun mindre påvirkninger for lystfiskeri i forbindelse med gasledningens

krydsning af vandløb. Gasledningen bores under Nørre Å, Sønderå

og Terkelsbøl Å, hvorfor der ikke forventes påvirkninger af lystfiskeriet

i disse åer.

Afhængigt af anlægstidspunktet kan der være en mindre konflikt med jagtinteresser.

Påvirkninger i driftsfasen

Ingen.

5.7 Grundvand

I dette afsnit beskrives konsekvenserne for grundvandsforholdene i relation

til drikkevandsinteresser og andre grundvandsinteresser.

Påvirkninger af grundvandsforholdene kan forekomme på de strækninger

langs linjeføringen, hvor det eventuelt bliver nødvendigt at tørholde ledningsgraven

i forbindelse med anlægsarbejdet. Boringer til indvinding af grundvand

langs linjeføringen er lokaliseret. Ingen boringer til indvinding af grundvand

til drikkevandsformål er i direkte konflikt med ledningens linjeføring.

Enkelte markvandingsboringer er jf. de centrale data /26/ beliggende tæt på

ledningen og kan eventuelt medføre mindre justeringer af linjeføringen. Den

præcise lokalisering af disse boringer vil ske i forbindelse med linjeføringens

detailplanlægning. I vandforsyningsloven er det angivet, at bortledning af

grundvand fra grundvandssænkninger ikke må ske inden for 300 m fra en

boring, som anvendes til drikkevand /27/. Dette gælder således ikke markvandingsboringer.

I det følgende omfatter tørholdelse, bortledning eller bortpumpning af ”overfladevand”,

”sekundært grundvand” og ”primært grundvand”.

”Overfladevand” dækker nedbør, der falder på selve jordoverfladen, befæstede

overflader, tage eller afgravede jordoverflader.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

103


104

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand

Ved ”sekundært grundvand” forstås vandforekomster i højereliggende grundvandsmagasiner

(afgrænsede vandførende lag, hvorfra der kan indvindes

vand). Disse har som oftest en begrænset udbredelse. Sekundære grundvandsmagasiner

har som regel et grundvandsspejl, der afviger fra det primære

grundvandsspejl i niveau og også med hensyn til variationer i vandspejlsniveauet.

Dette afhænger af den aktuelle geologi i området. Grundvandsspejlet

kan måles i en boring, som er filtersat i det geologiske lag hvor grundvandets

niveau angives i meter over en defineret standard.

Ved ”primært grundvand” forstås en sammenhængende forekomst af grundvand

under terræn. Det primære grundvandsreservoir udgøres i det aktuelle

område af sand- og grusaflejringer. Vandindvindingsinteresser er knyttet til

det primære reservoir.

Vandindvindingen til både drikkevand og markvanding sker fra såvel de

kvartære sand- og grusforekomster som de dybereliggende prækvartære glimmerholdige

sand/grusaflejringer fra Miocæn. Udover kvarts, glimmer, lermineraler

og organisk materiale indeholder dele af de miocæne sedimenter også

store mængder af sekundært udfældet pyrit. Grundvandssænkninger i områder,

hvor der i aflejringerne er et højt indhold af pyrit, kan give anledning til

dannelse af okker. Det samme er gældende i områder hvor de øvre jordlag

består af ferskvands- og saltvandstørv, samt saltvandssand som også indebærer

en stor risiko for okkerudledning (jf. afsnit 5.4 om vandløb).

Som beskrevet i afsnit 5.2.2 om de geologiske forhold, er der steder langs den

planlagte gasledning, hvor der findes sand hele vejen fra terræn og ned til de

nedre sand og grusaflejringer. I disse områder er grundvandsmagasinerne ikke

adskilt fra hinanden af f.eks. lerlag, og der er således hydraulisk forbindelse

mellem det primære grundvand og det sekundære grundvand. En sænkning

af grundvandsstanden i det terrænnære grundvand kan derfor i disse områder

have samtidig betydning for grundvandspotentialet i det primære grundvand.

Det er fortrinsvis på den sydlige del af ledningsstrækningen i Aabenraa og

dele af Tønder og Haderslev kommuner, at disse forhold er gældende.

Der skelnes generelt mellem tre former for normal tørholdelse af udgravninger:

• Simpel tørholdelse,

• Dræning,

• Grundvandssænkning.

”Simpel tørholdelse” når vandtilstrømningen er mindre og opnås ved, at

bunden af ledningsgraven gives et passende fald, så vandet kan løbe til en

pumpesump. En pumpesump er det laveste sted i graven, hvor det afdrænede

vand kan opsamles og bortpumpes.

”Dræning” (midlertidig) kan efter omstændighederne f.eks. foretages ved nedpløjning

af en drænledning under ledningsgravens bund.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


”Grundvandssænkning” (midlertidig) udføres ved større vandtilstrømning

hvor de ovennævnte metoder ikke er tilstrækkelige til tørholdelse af ledningsgraven.

I det aktuelle projekt, hvor der er tale om en smal, langstrakt udgravning,

iværksættes en grundvandssænkning typisk ved et sugespidsanlæg, som

består af et antal sugespidser på hver side af ledningsgraven, der er tilkoblet

en pumpestation, via en hovedledning. Herved koncentreres grundvandssænkningen

om, ledningsgraven, og påvirkningen af grundvandsstanden i

omgivelserne minimeres.

Tørholdelse i forbindelse med anlægsarbejdet vil kunne vare fra få dage og op

til 2-3 uger inden for det samlede tidsrum, hvor ledningsarbejdet pågår i det

pågældende område.

Hvor stor en påvirkning af grundvandsforholdene den nødvendige tørholdelse

vil forårsage, er afhængig af den hydrauliske ledningsevne i de geologiske

aflejringer, hvor ledningsgraven anlægges og dermed hvor meget vand, der er

behov for at bortpumpe.

De største påvirkninger vil være i områder, hvor geologien er meget sandet,

og det er nødvendigt at foretage grundvandssænkning med forholdsvis høj

pumpeydelse i et tidsrum før anlægsarbejdet kan udføres. På grundlag af en

gennemgang af foreliggende viden om de geologiske forhold og grundvandsforhold

langs gasledningen er foretaget en vurdering af, hvor på strækningen,

det kan forventes at ledningsgraven skal tørholdes, og hvilken metode som

forventes anvendt. De endelige anlægstekniske løsninger, herunder endeligt

omfang af underboringer og principper for grundvandssænkning, tørholdelse

m.v. fastlægges i detailprojekterings- og anlægsfasen.

For at kunne vurdere påvirkningen fra en grundvandssænkning med sugespidsanlæg

i områder, med høj grundvandsstand og hvor aflejringerne består

af sand/grus, og hvor vandtilstrømningen følgelig forventes at være størst, er

der foretaget en overslagsberegning for et tænkt eksempel. Hvis grundvandet

skal sænkes ned til 2 meter under terræn i en bredde på 5 m over en strækning

på 100 m beregnes en samlet pumpeydelse til ca. 20 m 3 /t, svarende til

ca. 5 l/s. I de sandede områder i Aabenraa, Tønder og Haderslev Kommune,

er grundvandsspejlet ikke under tryk (”frit magasin”). Dette betyder, at der

sandsynligvis vil være et behov for at pumpe med en ydelse på 40 - 60 m 3 /t i

starten, indtil sænkningen er stor nok. Herefter kan sænkningen opretholdes

med de 20 m 3 /t, mens anlægsarbejdet pågår. Der forventes en påvirkningsradius

fra en sådan oppumpning på ca. 500 m.

Der er forskellige muligheder for afledning af det oppumpede vand. Alt efter

forholdene de steder, hvor der er behov for at foretage grundvandssænkning,

kan det oppumpede grundvand nedsives fra en lavning eller et gravet bassin,

afledes til dræn eller afledes direkte til et vandløb. Afhængigt af metodevalg

kan der være behov for at stille krav til vandkvaliteten f.eks. for indholdet af

ilt og jern, inden det udledes. Det kan eksempelvis være nødvendigt at ilte og

filtrere vandet inden udledning til vandløb.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

105


106

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand

De forhold, som ændringer i nuværende grundvandsforhold kan påvirke, er

følgende:

• Drikkevandsinteresser (ændringer af forhold på kildepladsen hvor et

vandforsyningsanlægs indvindingsboringer er placeret),

• Andre grundvandsinteresser (markvandingsboringer med videre),

• Grundvandskvalitet,

• Vandkvalitet i overfladevand (interaktion mellem grundvand og overfladevand

ved ændringer i grundvandskvalitet).

Det kan nævnes, at passager af vandløb og infrastrukturanlæg, der udføres

ved styret underboring, indebærer ikke grundvandssænkning. Under borearbejdet

anvendes kun boremudder, som dokumenteret ikke indebærer kemiske

påvirkninger af grundvandet.

Kun påvirkninger af grundvandet i anlægsfasen er vurderet, da der ikke vil

være nogen påvirkninger af grundvandsforholdene, efter at ledningen er anlagt.

5.7.1. Vejle Kommune

Kort 5-7-1 viser drikkevandsinteresserne for Vejle, Vejen og Kolding Kommune.

Eksisterende forhold

Både kompressorstation og den del af den planlagte gasledning, som ligger

i Vejle Kommune, er placeret i et område med drikkevandsinteresser jf. kort

5-7-1. Der er findes ikke nogle almene vandforsyninger i umiddelbart nærhed

af gasledningen.

Påvirkninger i anlægsfasen

Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold til grundvand under

anlæg af gasledningen, da der ikke vurderes at blive behov for at tørholde ledningsgraven

i forbindelse med anlægsarbejdet.

Det kan ikke på forhånd udelukkes, at der bliver behov for midlertidige

grundvandssænkninger i forbindelse med fundamentsarbejder for kompressorstationen

ved Egtved, men der vurderes ikke at blive målelige effekter på

drikkevandsinteresser i området.

Påvirkninger i driftsfasen

Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold til grundvand under

driftsfasen.

5.7.2. Vejen Kommune

Kort 5-7-1 viser drikkevandsinteresserne for Vejle, Vejen og Kolding Kommune.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Eksisterende forhold

Den planlagte gasledning ligger primært i ”område med drikkevandsinteresser”,

dog skærer linjeføringen sydøst for Gjesten ved st. 83-84 km et ”område

med særlige drikkevandsinteresser”, som også er udpeget som nitratfølsomt

indvindingsopland jf. kort 5-7-1. Der findes ikke nogle almene vandforsyninger

i umiddelbar nærhed af gasledningen.

Der vurderes at være tre steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde

ledningsgraven ved sugespidsanlæg. Det drejer sig om et område ved st. 90

Vest for Husted ved Landsbjerg og st. 89 km lige nordøst for Veerst samt et

område st. 84,4 km lige nord for Gesten skov.

Påvirkninger i anlægsfasen

Påvirkningen af grundvandsforholdene det være sig drikkevandsinteresser,

øvrige grundvandsinteresser og grundvandskemi, som følge af aktiviteter

under anlægsfasen er vurderet at være mindre. De grundvandsænkninger,

som vurderes at blive nødvendige, har en varighed og et omfang, der ikke

forventes at give anledning til en påvirkning af grundvandsforholdene med

mulige konsekvenser for den nuværende grundvandskvalitet. Sænkningerne

af grundvandsspejlet forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne skabe

problemer i forhold til oppumpning i nærliggende markvandingsboringer.

Påvirkninger i driftsfasen

Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold til grundvand under

driftsfasen.

5.7.3. Kolding Kommune

Kort 5-7-1 viser drikkevandsinteresserne for Vejle, Vejen og Kolding Kommune.

Eksisterende forhold

Linjeføringen løber igennem område med drikkevandsinteresser, jf. kort over

drikkevandsinteresser. Der findes ikke nogen almene vandforsyninger i umiddelbar

nærhed af gasledningen.

Ca. 60 m fra den planlagte nye linjeføring ved Pottehuse findes en markvandingsboring.

Der foreligger desuden oplysning om en markvandingsboring, i

umiddelbar nærhed af den nye gaslednings linjeføring ved st. 73 km syd for

Vester Vamdrup.

Der vurderes at være to steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde ledningsgraven

ved sugespidsanlæg. Det drejer sig om et område ved st. 74 km

ved Vester Vamdrup og et område lige nord for Blåå ved st.68 km.

Påvirkninger i anlægsfasen

Inden placeringen af ledningen endeligt fastlægges, vil nærliggende markvandsboringer

syd for Vester Vamdrup blive lokaliseret. Gasledningens endelige

linjeføring fastlægges under hensyntagen hertil.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

107


108

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand

Påvirkningen af grundvandsforholdene det være sig drikkevandsinteresser,

øvrige grundvandsinteresser og grundvandskemi, som følge af aktiviteter

under anlægsfasen er vurderet at være mindre. De grundvandsænkninger,

som vurderes at blive nødvendige, har en varighed og et omfang, der ikke

forventes at give anledning til en påvirkning af grundvandsforholdene med

mulige konsekvenser for den nuværende grundvandskvalitet. Sænkningerne

af grundvandsspejlet forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne skabe

problemer i forhold til oppumpning i nærliggende markvandingsboringer.

Påvirkninger i driftsfasen

Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold til grundvand under

driftsfasen.

5.7.4. Haderslev Kommune

Kort 5-7-2 viser drikkevandsinteresserne for Haderslev og Tønder Kommune.

Eksisterende forhold

Linjeføringen løber igennem ”område med særlige drikkevandsinteresser”,

som også er udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland. Den eneste undtagelse

er i den nordlige del af kommunen, hvor linjeføringen skærer ”område

med drikkevandsinteresser” jf. kort 5-7-2. Der findes ikke nogle almene

vandforsyninger i umiddelbar nærhed af gasledningen.

Tæt på linjeføringen findes flere aktive markvandingsanlæg. I området omkring

Mølby nord for st. 60 km er registreret et anlæg hvis placering kan indebære

en konflikt med linjeføringen for gasledningen.

Der kan være to steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde ledningsgraven

ved sugespids-anlæg. Det drejer sig om området ved Selskjær Bæk

(st. 58,5 km) og ved Elkjær Bæk (st. 56,3 km). Disse områder er meget sandede

eller består af blødbundsaflejringer, og oplysninger fra boringer samt

fra de geotekniske forundersøgelser for den eksisterende gasledning udført i

1980 /24/ indikerer, at grundvandsspejlet står højt.

Påvirkninger i anlægsfasen

Den nærliggende markvandsboring ved Mølby vil blive lokaliseret nøjagtigt i

detailprojekteringsfasen og linjeføringen for gasledningen fastlægges endeligt

under hensyntagen til denne.

Påvirkningen af grundvandsforholdene det være sig drikkevandsinteresser,

øvrige grundvandsinteresser og grundvandskemi, som følge af aktiviteter

under anlægsfasen er vurderet at være mindre. De grundvandsænkninger,

som vurderes at blive nødvendige, har en varighed og et omfang, der ikke

forventes at give anledning til en påvirkning af grundvandsforholdene med

mulige konsekvenser for den nuværende grundvandskvalitet. Sænkningerne

af grundvandsspejlet forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne skabe

problemer i forhold til oppumpning i nærliggende markvandingsboringer.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Påvirkninger i driftsfasen

Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold til grundvand under

driftsfasen.

5.7.5. Tønder Kommune

Kort 5-7-2 viser drikkevandsinteresserne for Haderslev og Tønder Kommune.

Eksisterende forhold

Linjeføringen løber primært igennem ”område med særlige drikkevandsinteresser”,

som nogle steder langs strækningen også er udpeget som nitratfølsomt

indvindingsopland jf. kort 5-7-2. Der findes ikke nogle almene vandforsyninger

i umiddelbar nærhed af gasledningen.

Tæt på linjeføringen findes flere aktive markvandingsboringer, men de ligger

ikke så tæt på den planlagte gasledning, at de er i konflikt med linjeføringen.

Der vurderes at være to steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde ledningsgraven

ved sugespidsanlæg. Det drejer sig om området ved Galsted

(st. 34-44 km) og ved Nips Å (st. 42 km).

Ved de geotekniske forundersøgelser udført i 1980 /24/ for den eksisterende

gasledning er angivet, at det ved Nips Å er vigtigt at starte grundvandssænkningen

i god tid, så det meget mudrede lavtliggende område ved Nips Å kan

nå at blive afvandet, inden anlægsarbejdet udføres. Området ved Nips Å er

angivet som risikoområde for okkerudledning. Den kemiske tilstand i det terrænnære

grundvand er i forhøringen til vandplanerne /28/ angivet som ringe.

Grundvandssænkninger kan forværre okkerproblematikken.

Påvirkninger i anlægsfasen

Ved Nips Å kan den grundvandsænkning, som vurderes at være nødvendig,

have en varighed, der kan påvirke grundvandsforholdene i de øvre jordlag i

forhold til den nuværende grundvandskvalitet. De ændringer af grundvandskvaliteten,

som måtte forekomme i det øvre grundvand vil dog være små og

forventes ikke at kunne måles i det afstrømmende overfladevand eller i det

grundvand, der kan anvendes til drikkevand.

Sænkningerne af grundvandsspejlet forventes at kunne registreres ud til en

påvirkningsradius på ca. 500 m, men vil være så beskeden, at den ikke kan påvirke

oppumpning i nærliggende markvandingsboringer. Desuden er der tale

om en tidsbegrænset og relativt kortvarig påvirkning.

Spørgsmålet om krav til kvaliteten af det vand, som eventuelt afledes til vandløb,

er behandlet i afsnit 5.4. En påvirkning med 5 l/s anses normalt ikke som

en betydende påvirkning af et vandløb med mindre, det er meget sårbart, og

vandføringen er lav.

På den resterende del af strækningen vurderes påvirkningen af grundvandsforholdene

under anlægsfasen at være mindre.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

109


110

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand

Figur 5.35 Hellevad vandværk,

indvindingsboringer og andre eksisterende

indvindingsanlæg ved

Hellevad.

Tabel 5.6 Lokaliteter hvor ledningsgraven

evt. skal tørholdes i

anlægsfasen.

Påvirkninger i driftsfasen

Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold til grundvand under

driftsfasen.

5.7.6. Aabenraa Kommune

Kort 5-7-3 viser drikkevandsinteresserne for Aabenraa Kommune.

Eksisterende forhold

Linjeføringen forløber i områder med særlige drikkevandsinteresser, som nogle

steder er udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland. Nærmeste almene

vandforsyningsanlæg er Helleved Vandværk, hvor indvindingsboringerne på

vandværkets Kildeplads ligger ca. 4-500 m fra den planlagte linjeføring, jf.

kortlægningsrapporten /19/.

Relativt nær linjeføringen findes flere aktive markvandingsboringer, men ingen

ligger så tæt på den planlagte gasledning, at de indebærer en konflikt.

Der vurderes foreløbigt at være fem steder, hvor det kan blive nødvendigt at

tørholde ledningsgraven ved sugespidsanlæg, som angivet i Tabel 5.6.

St. (km) Forventet metode til

tørholdelse

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Forventet geologi

Ved 31 Hvirlå Sugespidsanlæg 0-1 m tørv/evt. leret på sand/

grus

Ved 26-29 Lundbæk

både nord og syd for

Simpel tørholdelse eller

Sugespidsanlæg

0-1 m tørv på sand/grus

Ved 23 Rebbøl Å Sugespidsanlæg Humusrig sandjord, sand, tørv

Ved 17 Uge bæk Simpel tørholdelse eller

sugespidsanlæg

Ved 9,2 Syd for Eggebæk

Plantage

1 m leret tørv på sand/grus

Sugespidsanlæg Simpel tørholdelse

Ud over de nævnte områder kan der dog være andre steder langs strækningen,

hvor det kan blive nødvendigt at anvende sugespidsanlæg til tørholdelse.

Påvirkninger i anlægsfasen

Påvirkningen af grundvandsforholdene (drikkevandsinteresser, grundvandsinteresser

og grundvandskemi) under anlægsfasen er vurderet at være mindre,


da varigheden af de nødvendige grundvandsænkninger ikke forventes at kunne

nå at medføre påvirkning af den nuværende grundvandskvalitet. Sænkningerne

af grundvandsspejlet forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne

skabe problemer i forhold til oppumpning i nærliggende markvandingsboringer

og indvindingsboringerne på Hellevad Vandværks kildeplads.

Påvirkninger i driftsfasen

Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold til grundvand under

driftsfasen

5.8 Forurenet jord

Forureningskortlagte ejendomme inddeles på vidensniveau 1 og 2. Arealer

kortlagt på vidensniveau 1 (V1) kan potentielt være forurenet på baggrund

af de aktiviteter, der har været på arealet. Arealer kortlægges på vidensniveau

2 (V2), hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der med sikkerhed

redegør for en jordforurening. Foruden de kortlagte ejendomme er

der arealer, som er områdeklassificeret. Det betyder, at de øvre jordlag som

udgangspunkt må forventes at være lettere forurenet med tjærestoffer og

tungmetaller, som følge af diffus forurening fra trafik mv. Disse områder er

hovedsageligt byområder.

Opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en

kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, samt

fra en ejendom, som er omfattet af områdeklassificering anmeldes til myndighederne,

ligesom der kan være andre myndighedsmæssige krav i relation til de

forurenede eller muligt forurenede områder. Al håndtering af forurenet jord

sker i henhold til gældende lovgivning jf. jordforureningsloven 2 /31/.

Såfremt der stødes på ukendte/ikke kortlagte forureninger i anlægsfasen, vil

arbejdet blive stoppet, og den pågældende kommune orienteret. Arbejdet kan

først genoptages, når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes

vilkår herfor. Risikoen for at støde på ukendt forurening ved linjeføringen

skønnes imidlertid at være lille.

Der er kun meget få kortlagte ejendomme og områdeklassificerede arealer

nær linjeføringen for gasledningen, hvorfor omfanget i forbindelse med håndtering

af forurenet jord er meget begrænset for projektet som helhed. I visse

kommuner begrænser det sig til arealer, hvor gasledningen krydser eksisterende

vejarealer. I anlægsfasen forventes der således kun at skulle håndteres

forurenet jord helt lokalt, og miljøpåvirkningerne vurderes at begrænse sig

til en risiko for spredning af jord via støv fra gravning i forurenet jord. Der

vurderes i projektet ikke at blive overskudsjord, og som udgangspunkt skal

der således ikke bortkøres jord. Selve håndteringen af forurenet jord sker forskriftsmæssigt,

og eventuelle gener i form af støv og lignende minimeres mest

muligt. Der tages generelt hensyn til, at arbejde med forurenet jord anses for

”særligt farligt arbejde” jf. /32/.

Generelt forventes der i driftsfasen ikke at være påvirkninger i forbindelse

med forurenet jord.

2 Bekendtgørelse af lov om forurenet jord nr. 1427 af 4. december 2009

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

111


112

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord

Såfremt forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede

myndighedskrav sikrer mod efterfølende uacceptable miljøpåvirkninger. I det

følgende vil påvirkninger i driftsfasen derfor ikke blive beskrevet yderligere.

5.8.1. Vejle Kommune

Kort 5-8-1 viser forurenede grunde i Vejle Kommune.

Eksisterende forhold

Der er ingen forureningskortlagte grunde eller områdeklassificerede arealer i

undersøgelsesområdet i Vejle Kommune. Linjeføringen krydser en enkelt vej

(Veerstvej).

Arealet, hvor kompressorstationen skal etableres på Energinet.dks areal ved

Mosevej, er ikke kortlagt som V1 eller V2.

Påvirkninger i anlægsfasen

Påvirkninger i Vejle Kommune vurderes at være mindre, idet der i anlægsfasen

skal håndteres en lille mængde potentielt forurenet jord omfattet af jordforureningsloven

ved gravearbejde i vejareal. Håndteringen af forurenet jord

vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at kunne være en mindre

lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejdet

i vejareal. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger

til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i

tørre perioder.

Ligeledes gælder for arealet for den kommende kompressorstation, at håndteringen

af eventuelt forurenet jord sker forskriftsmæssigt.

5.8.2. Vejen Kommune

Kort 5-8-1 viser forurenede grunde i Vejen Kommune.

Eksisterende forhold

I Vejen Kommune er der i undersøgelseskorridoren en V1-kortlagt ejendom

med kortlægningsnr. 575-32022 samt to V2 kortlagte ejendomme med kortlægningsnumrene

575-77007 og 575-55009. Forureningerne på begge de to

V2 kortlagte ejendomme er overfladeforureninger med tungmetaller, PAH’er

og slagger på dele af ejendommene. Den V1 kortlagte ejendom er kortlagt på

baggrund af oplysninger om, at der har været vognmandsforretning med tankoplag.

Der er således en potentiel risiko for, at der på ejendommen ved tanke

og påfyldningspladser kan være forurenet med olie-/benzinprodukter. Der er

ingen områdeklassificerede arealer i undersøgelsesområdet.

De kortlagte ejendomme fremgår af Figur 5.36 og Figur 5.37, hvoraf det ses,

at gasledningen kun gennemskærer den V1-kortlagte (575-32022), mens selve

anlægsarbejdet ikke berører de to øvrige kortlagte ejendomme. Endvidere vil

der ved anlægsarbejdet i Vejen Kommune blive krydset 16 veje.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Påvirkninger i anlægsfasen

Påvirkninger i Vejen Kommune vurderes at være mindre. I anlægsfasen vil der

ved gravearbejde i vejareal og den kortlagte ejendom skulle håndteres potentielt

forurenet og forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen

af forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at

kunne være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv

i forbindelse med gravearbejde i vejarealer og forurenede områder. Der vil

i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger til at nedbringe

eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i tørre perioder.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord

Figur 5.36 V1-kortlagt ejendom

(575-32022)

Figur 5.37 V2-kortlagte ejendomme

(575-77007 og 575-55009),

der ikke berøres af anlægsarbejdet.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

113


114

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord

Figur 5.38 V2-kortlagt ejendom

(629-00004) i Kolding nær gasledningens

linjeføring.

5.8.3. Kolding Kommune

Kort 5-8-1 viser forurenede grunde i Kolding Kommune.

Eksisterende forhold

I Kolding Kommune er der et V2-kortlag område med kortlægningsnr. 629-

00004 beliggende i undersøgelsesområdet. Området, der omfatter et mindre

vandhul/moseområde, fremgår af Figur 5.38. Der er ikke udført undersøgelser,

hvorfor omfanget af en evt. forurening ikke er kendt. Gasledningen etableres

tæt op af det kortlagte areal, men selve anlægsarbejdet vurderes at kunne

holdes udenfor dette område.

Gasledningen passerer ingen områdekortlagte arealer, men den gennemskærer

7 veje.

Påvirkninger i anlægsfasen

Påvirkningerne i Kolding Kommune vurderes at være mindre. I anlægsfasen

vil der ved gravearbejde i vejarealer skulle håndteres potentielt forurenet jord

omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet og potentielt

forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Det forudsættes, at anlægsarbejdet

undgår den kortlagte ejendom (629-00004 – vandhullet). I modsat fald kan

der blive tale om en helt lokal selektiv oprensning. Herudover vurderes der

kun at kunne være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning

af støv i forbindelse med gravearbejde i vejarealer. Der vil i forbindelse med

jordarbejdet blive truffet foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener

f.eks. ved fugtning af jord i tørre perioder.

5.8.4. Haderslev Kommune

Kort 5-8-2 viser forurenede grunde i Haderslev Kommune.

Eksisterende forhold

I Haderslev Kommune findes ingen forureningskortlagte grunde eller områdeklassificerede

arealer i undersøgelsesområdet. Linjeføringen krydser 31 veje.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Påvirkninger i anlægsfasen

Eventuelle påvirkninger i Haderslev Kommune vurderes at være mindre. I anlægsfasen

vil der ved gravearbejde i vejarealer skulle håndteres potentielt forurenet

jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet jord

vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at kunne være en mindre

lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejde

i vejarealer. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger

til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i

tørre perioder.

5.8.5. Tønder Kommune

Kort 5-8-2 viser forurenede grunde i Haderslev og Tønder Kommune.

Eksisterende forhold

I Tønder Kommune findes en V1-kortlagt ejendom (525-40064), der er

kortlagt på baggrund af oplysninger om et tidligere detailsalg af benzin. Lokaliteten

er beliggende i byen Galsted og vil således ikke blive påvirket af det

egentlige anlægsområde jf. Figur 5.39.

Linjeføringen for naturgasledningen passerer ingen områdekortlagte arealer

og krydser kun en enkelt vej (Kampvej).

Påvirkninger i anlægsfasen

I anlægsfasen vil der ved gravearbejde i vejareal skulle håndteres potentielt

forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet

jord vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at kunne være en

mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse

med gravearbejdet i vejareal. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet

foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning

af jord i tørre perioder. Eventuelle påvirkninger i Tønder Kommune vil være

meget begrænset.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord

Figur 5.39 V1-kortlagt ejendom

(525-40064), der ikke berøres af

anlægsarbejdet.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

115


116

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord

Figur 5.40 V2-kortlagte områder

(529-30002) nær gasledningen.

Figur 5.41 Områdeklassificeret

areal i Hellevad, der ikke berøres

af anlægsarbejdet.

5.8.6. Aabenraa Kommune

Kort 5-8-3 viser forurenede grunde i Aabenraa Kommune.

Eksisterende forhold

I Aabenraa Kommune er der i undersøgelsesområdet for naturgasledningen

en V2-kortlagt ejendom samt et område omkring Hellevad, der er områdeklassificeret,

jf. Figur 5.40 og Figur 5.41. Områdeklassificeret betyder, at de

øvre jordlag som udgangspunkt må forventes at være lettere forurenet med

tjærestoffer og tungmetaller, som følge af diffus forurening fra trafik mv. Forureningen

på den V2 kortlagte ejendom består ligeledes af en overfladeforurening

med slagger på dele af ejendommen.

Gasledningen etableres tæt op af den kortlagte ejendom, men selve anlægsarbejdet

vurderes at kunne holdes udenfor det kortlagte areal. Ligeledes vil

anlægsarbejdet være udenfor det områdeklassificerede areal ved Hellevad.

Herudover krydser linjeføringen for gasledningen 33 veje.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Påvirkninger i anlægsfasen

I anlægsfasen vil der ved gravearbejde i vejarealer skulle håndteres potentielt

forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet

jord vil ske forskriftsmæssigt. Det forudsættes, at anlægsarbejdet undgår de

kortlagte områder (529-30002 markveje). I modsat fald kan der blive tale om

en helt lokal selektiv oprensning. Herudover vurderes der kun at kunne være

en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse

med gravearbejde i vejarealer. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive

truffet foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning

af jord i tørre perioder. Eventuelle påvirkninger i Aabenraa Kommune

vurderes at være mindre.

5.9 Råstoffer og affald

I det følgende beskrives de generelle forhold vedr. forbrug af råstoffer samt

håndtering af affald for hele projektet.

Da den den nærmere udformning af kompressorstationen ikke er endelig

besluttet, er omfanget af materialer og råstoffer til anlæg af kompressorstationen

samt affaldsmængden ikke vurderet.

Jordbalance

Etableringen af gasledningen omfatter rydning af vegetation i et bælte på ca.

25 meters bredde langs linjeføringen, hvorefter muld og råjord separeres og

lægges i depot, så det efterfølgende kan lægges tilbage i linjeføringen. Der

vil ikke være overskydende muld og ved planering heller ikke overskydende

råjord i åbent terræn. Vedrørende eventuel håndtering af forurenet jord henvises

til afsnit 5.8.

Råstoffer

Det væsentligste forbrug af råstoffer til etablering af gasledningen, udover

stål til selve rørledningen, omfatter asfalt i forbindelse med retablering af

veje, hvor disse er gennemskåret gasledningen. Hertil kommer, at der vil være

et generelt brændstofforbrug ved levering af materialer og ved selve anlægsarbejdet

i forbindelse med entreprenørmaskinernes opgravning og fjernelse af

muld og råjord.

Affald

Etableringen af gasledningen på den ca. 94 km lange strækning fra Frøslev/

Ellund ved grænsen til Egtved indebærer krydsninger af ca. 90 veje samt en

jernbanestrækning. Hovedparten af vejene er mindre lokale veje, der krydses

ved gravning i åben rende. Der vil i den forbindelse skulle bortskaffes asfalt

til genanvendelse i andre anlægsprojekter, da dette næppe vil kun nedknuses

og genanvendes inden for anlæg af gasledningen.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Råstoffer og affald

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

117


118

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Råstoffer og affald

Det forventes, at stabilgrus, bundsikring og lignende fra vejarealer nyttiggøres

i projektet. Disse materialer betragtes som byggematerialer og klassificeres således

ikke forureningsmæssigt. Såfremt der ved anlægsarbejdet registreres tegn

(syn/lugt) på forurening f.eks. i form af oliespild i materialerne, skal der efter

aftale med pågældende myndighed foretages dokumentation ved kemiske

analyser før evt. nyttiggørelse af disse materialer. Såfremt bærelag skal bortskaffes

som overskudsjord, skal det dokumenteres som anden overskudsjord,

med mindre anden aftale er opnået med myndighederne.

Ud over krydsning af veje indebærer anlæg af gasledningen ikke nedrivning

af bygværker. Der forventes således ikke at være væsentligt andet affald til

bortskaffelse fra projektet ud over almindeligt byggeaffald og f.eks svejseelektroder

fra anlægsfasen samt vegetation fra rydning af arbejdsområde.

Påvirkninger i anlægsfasen

Alt affald fra projektet vil blive kildesorteret og opdelet i fraktioner samt

håndteret og bortskaffet i overensstemmelse med de berørte kommuners

erhvervsaffaldsregulativ. Alle gældende regler vil blive overholdt, og der forventes

derfor ikke at være ekstra konsekvenser for miljøet ved bortskaffelsen

af affald fra projektet. I forbindelse med selve bortskaffelsen, f.eks. ved transport

af affald og ved slutbortskaffelsen være en generel miljøpåvirkning.

Ved gennemførelse af anlægsprojektet er der risiko for, at der kan forekomme

spildhændelser med olie-/benzinprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse

med sprængte hydraulikslanger eller ved tankning af entreprenørmaskiner

fra midlertidigt opstillede tanke. Risikoen for forurening fra spild

og uheld vil blive reduceret ved at etablere brændstofdepoter på centrale og

spildsikrede steder.

Påvirkninger i driftsfasen

Der skal ikke håndteres jord og affald i driftsfasen, hvorfor der ingen påvirkninger

er fra denne fase.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


5.10 Støj og emissioner

I forbindelse med anlæg af gasledning og kompressorstation vil der være aktiviteter,

der udløser støj og emissioner til luften. I det følgende beskrives på

et overordnet niveau de aktiviteter, der vil kunne influere på omfanget. Der er

desuden foretaget støjberegning af kompressorstationen i driftsfasen.

5.10.1. Kompressorstationen

Projektområdet er placeret i det åbne land omgivet af enkeltbeliggende ejendomme

i landzone. Nærmeste enkeltbeliggende ejendomme ligger mod syd i

en afstand af ca. 300 m fra skel. Nærmeste samlede boligbebyggelse er landsbyen

Vester Torsted, beliggende ca. 1700 m mod nordvest.

Anlægsfasen

Anlægget af kompressorstationen falder i to hovedfaser:

forberedende arbejder

Konstruktions- og montagearbejder

De forberedende arbejder omfatter etablering af arbejdsareal med skurby og

alle jordarbejder samt støbning af fundamenter og gulve.

I konstruktionsfasen vil der være jævnlige transporter af tunge komponenter

og tilførsel af materialer i øvrigt til montage af kompressorstationen. Antallet

af daglige transporter påregnes at svare til gennemsnitligt 10 – 20. I hele anlægsperioden

vil der være persontransport af de ansatte og antallet af personbiler

skønnes til 20 – 40 pr. dag.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner

5.42 Kompressorstationen ved

Egtved. Grundlag for støjberegning.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

119


120

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner

Støj og emissioner i anlægsfasen

I denne fase genereres støj og emissioner til luften fra gravemateriel og lastbiler

til jordtransporter samt fra tilkørsel af grus og beton.

Der vil primært forekomme støj fra transport med dumpere/lastvogne og øvrigt

arbejde med entreprenørmaskiner. Kildestyrken for en entreprenørmaskine

(hjullæsser) ved maksimal motorydelse svarer til et støjniveau på 57 dB(A) i

afstanden 100 m og 46 dB(A) i afstanden 300 m over plant og akustisk porøst

terræn. Brug af pumper, svejseudstyr og andet værktøj vurderes at være uden

støjmæssig betydning.

Støj fra bygge- og anlægsarbejder vurderes normalt i forhold til støjgrænser,

som er højere end grænser for permanent virksomhedsstøj. I dagperioden

opereres for bygge- og anlægsstøj normalt med støjgrænse på 70 dB(A) ved

boliger. Aften, weekend og nat opereres normalt med lav støjgrænse eksempelvis

40 dB(A), hvilket betyder, at støjende aktiviteter mest hensigtsmæssigt

skal foregå i dagperioden, som er mindst støjfølsom.

Vurderet i forhold til afstande til boliger kan det konkluderes, at der ikke vil

være væsentlige støjgener i forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne.

Driftsfasen

Kompressorstationen omfatter 4 separate kompressorer, der hver omfatter et

filter, en kompressor med elmotor og et køleanlæg. Filtrene, som renser gassen

for urenheder, står ikke i bygninger, men vil fremstå som ca. 5 - 6 m høje

maskinkomponenter.

Kompressoren er eldrevet, og for at undgå udvikling af generende støj til

omgivelserne vil denne blive omgivet af en støjskærmende bygning på ca.

6- 8 m. Støjskærmen vil fremstå som en traditionel industriel bygning. Efter

kompressoren etableres et køleanlæg, der i lighed med filtrene vil fremstå som

fritstående maskinkomponenter i en højde af ca. 6 – 7 m.

Kompressorerne skal af sikkerhedsmæssige grunde forbindes til afblæsningsrør

(15 m), hvorfra gas kan ventileres af i en nødsituation og desuden ved

planlagte serviceeftersyn.

Støj i driftsfasen

Under normal drift af anlægget vil støjen stamme fra filteranlæg, kompressorer

og køleanlæg. Støjen vil forekomme døgnet rundt og skal derfor sammenholdes

med de lave støjgrænser for den støjfølsomme natperiode.

Støjbelastningen fra kompressorstationen vil i driftsfasen være yderst begrænset

som følge af nedenstående skærpede krav til leverandøren:

• ventilatorer og blæsere med så lav hastighed som muligt,

• lyddæmpere i luftindtag og afkast,

• trykreguleringsventiler med integrerede støjdæmpere,

• tunge bygningselementer omkring meget støjende udstyr,

• døre og porte med høj lydisolation,

• ingen hørbare toner fra kompressorerne.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Ud over støj under normal drift af anlægget vil der undtagelsesvis være støj i

forbindelse med afblæsning (”blow down”) af kompressorstationen. Dette vil

ske i dagtimerne og få gange om året, og anses derfor ikke som normal daglig

drift.

Ved afblæsning af kompressorstationen vurderes lydtrykniveauet undtagelsesvis

og kortvarigt at være som i Tabel 5.7, såfremt der alene regnes med geometrisk

afstandsdæmpning svarende til 6 dB pr. afstandsfordobling.

Afstand m Lydtrykniveau dB(A)

75 – 150 95

150 – 300 89

300 – 400 83

600 – 800 77

I virkeligheden optræder også terrændæmpning i tilfælde af akustisk porøst

terræn og luftabsorption, hvorfor lydtrykniveauerne vil være mindre end angivet.

Støjberegning

Støjbelastning af omgivelserne fra kompressorstationen er vurderet i henhold

til vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1984 ”Ekstern støj fra virksomheder”/33/.

Støjbelastninger er beregnet efter beregningsmodellen beskrevet

i vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1993 ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder”

/34/. Støjberegningerne er udført ved hjælp af Pc-programmet

SoundPLAN, som indeholder den anførte beregningsmodel.

Den beregnede støjudbredelse er vist i Figur 5.43. Beregningerne er udført

med beregningssituationen som i Figur 5.42 og under følgende forudsætninger,

jf. /34/:

• Terrænet er fladt og porøst.

• Kompressorstationen er simuleret ved en punktkilde 5 m over terræn

placeret centralt i byggefeltet.

• Beregningen er udført som en ”worst case” situation, hvor støjen er

forudsat at være meget lavfrekvent (al lydenergi er forudsat at være i

frekvensbåndet 63 Hz).

• Afskærmning fra bygninger internt på Energinet.dk’s grund er på den

sikre side ikke medregnet.

• I det åbne land er der ikke en vejledende støjbelastning ved skel, men

til nærmeste nabo.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner

Tabel 5.7 Lydtrykniveau ved

afblæsning fra kompressorstationen.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

121


122

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner

Figur 5.43 Støjudbredelse fra

kompressorstation.

Støjniveau LAeq i dB(A)

Tabel 5.8 Beregnede støjbelastninger.

Med den forudsatte støjudbredelse fås en resulterende støjbelastning på ca.

37 dB(A) ved nærmeste enkeltbeliggende ejendom i det åbne land mod syd.

Ved nærmeste sammenhængende boligbebyggelse mod nordvest i landsbyen

Vester Torsted fås en støjbelastning på ca. 26 dB(A). De beregnede støjbelastninger

er i Tabel 5.8 sammenholdt med de relevante støjgrænser.

Lokalitet Beregnet

støjbelastning vejledende støjgrænse /33/.

Ved skel 44 dB(A) Ved placering i det åbne land er der

ikke vejledende støjgrænse i skel

men alene ved naboer.

Enkeltbeliggende beboelse

i det åbne land

Boligområde Vester Torsted

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Miljøstyrelsens

37 dB(A) 40 dB(A)

26 dB(A) 35 dB(A)

Under normal drift af anlægget vurderes støjen at være af jævn karakter uden

registrerbare ”støjspidser”. Kun i forbindelse med afblæsning kan der undtagelsesvis

forekomme maksimalværdier af støjniveau som beskrevet i tidligere

afsnit.

Konklusionen er med den forudsatte støjudbredelse under normal drift, at

Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser vil være overholdt.

Energinet.dk vil over for leverandøren fastsætte krav om maksimalt støjniveau

i virksomhedens skel. Dette krav vil blive fastsat således, at det dels sikrer

overholdelse af relevante støjgrænser i virksomhedens omgivelser, og dels

sikrer tilfredsstillende støjforhold internt på virksomhedens grund (af hensyn

til de ansatte). I relation til VVM er det kun støjforholdene i omgivelserne,

som skal behandles. Et krav til leverandøren om overholdelse af 44 dB(A) i

skel vil sikre overholdelse af støjgrænser ved nærmeste naboer. Energinet.dk

kan eventuelt, primært af hensyn til de interne støjbelastninger for de ansatte,

overfor leverandøren skærpe støjkravet i skel. En sådan skærpelse af støjkrav

i skel vil medføre yderligere reduktion af støjbelastninger i omgivelserne.


Energinet.dk vil herudover overfor leverandøren fastsætte krav om, at støjen

fra kompressorstationen ved naboerne ikke må indeholde tydeligt hørbare toner.

Med hensyn til definition af tydeligt hørbare toner henvises til Vejledning

fra Miljøstyrelsen nr. 6 1984 ”Måling af ekstern støj fra virksomheder”/33/.

Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer

Med hensyn til lavfrekvent støj og infralyd vil Energinet.dk overfor leverandøren

stille krav om overholdelse af grænseværdier jf. Orientering fra Miljøstyrelsen

nr. 9 1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”

dvs. L pA,LF = 20 dB og L pG = 85 dB i beboelser (målt indendørs jf. /35/). Det

skal nævnes, at der i marts 2010 er kommet ændret målemetode af lavfrekvent

støj jf. /36/. Det vurderes, at driften ikke vil medføre, at det samlede

bidrag med lavfrekvent støj eller infralyd til naboer vil overstiger nedenstående

grænseværdier indendørs i bygninger. Støjgrænsen gælder for ækvivalentniveauet

over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst.

Kompressorstationen forventes ikke at medføre væsentlige vibrationer til

omgivelserne og ikke at overskride et KB-vægtet 3 accelerationsniveau L.w på

75 dB re 10-6 m/sec2 målt i de nærmeste beboelser uden for virksomhedens

areal, jf. /35/.

Transformerstation

Såfremt transformersstationen placeres umiddelbart syd for Energinet.dks

område ved Egtved, vil den være placeret ca. 190 m fra nærmeste nabo.

Transformerstationens lydeffektniveau vil være på 65 dB(A), og det medfører

et støjniveau på 11 dB(A) i denne afstand ved udbredelse over akustisk hårdt

terræn. Det antages, at udbredelsen overvejende sker over akustisk porøst terræn

og derfor vil støjniveauet blive lidt lavere. I forhold til støjen fra kompressorstationen

vil støjen fra transformerstationen være ubetydelig, og der vil

ikke være tale om nogen kumulativ effekt.

En transformerstation udsender lavfrekvent støj (10-160 Hz), som opfattes

af det menneskelige øre på samme måde som fjern trafikstøj. Tæt ved en station

er lydstyrken højest og den aftager med afstanden, dog langsommere end

øvrig støj. Teoretisk kan der ske en forstærkning af den lavfrekvente støj indendørs

i forhold til udendørs, men med et støjniveau på 11 dB(A) udendørs,

forventes støjniveauet indendørs at være under grænseværdien, som er 20

dB(A). Anlægget etableres desuden med vibrationsdæmpende foranstaltninger,

således at vibrationer og lavfrekvent støj nedbringes til et minimum.

Emissioner til luft fra kompressorstationen

Det er besluttet, at kompressorstationen etableres med eldrevne kompressorer.

Drivmidler til kompressorenhederne giver på den baggrund ikke anledning

til emissioner til luften på lokaliteten i Egtved.

I forhold til nuværende emissioner som følge af opvarmning af kontrolcentret

vil der til gengæld være tale om en reduktion, idet der fremover vil ske

varmegenvinding fra kompressorenhederne til opvarmning af basen. Det nu-

3 Ved KB-vægtning anvendes en frekvensfilteringsfunktion mellem 1-8o Hz og

det er gulvvibrationer, der måles.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

123


124

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner

Tabel 5.9 Udvalgte emissioner og

deres påvirkning af miljøet.

værende årlige gasforbrug til opvarmning er knap 30.000 Nm 3 , som dermed

reduceres. Den eksisterende kedel til opvarmning vil formentlig ikke kunne

undværes, men vil kun skulle bruges som spidslast eller som backup.

Anvendelse af naturgas i stedet for andre fossile brændsler til opvarmning

medfører en mindre udledning af kuldioxid (CO 2 ), svovloxid (SO 2 ), kvælstofoxider

(NO x ) og kulilte (CO). Disse emissioner er procesafhængige, og

emissionerne vil blive minimeret ved kontrol af temperatur-, opblandings-

og forbrændingsluftforhold ved forbrændingen. UHC-emissioner (UHC =

Unburned Hydro Carbons) forekommer stort set ikke i stationære processer

(for eksempel kedler, komfurer, processer). Desuden indeholder naturgas kun

ubetydelige mængder svovl, og forbrænding af naturgas giver hverken aske,

støv eller andre faste affaldsprodukter. Til gengæld giver naturgassen anledning

til større kulilte (CO) og UHC-emissioner fra uforbrændt naturgas.

Navn Betegnelse Miljøpåvirkning

Kuldioxid CO2 Øget drivhuseffekt

Uforbrændt kulbrinte UHC Øget drivhuseffekt, fotokemisk luftforurening

Kvælstofoxid NOx Forsuring, overgødskning

Kulilte CO Fotokemisk luftforurening

Under driften af det samlede fremtidige anlæg i Egtved foretages kontinuerte

målinger af gaskvaliteten på i alt 4 gaschromatografer, hvilket medfører emission

af naturgas. Den samlede emission af naturgas vil ikke overstige 3.500

m 3 pr. år fra disse.

Derudover påregnes kun udledning af naturgas ved planlagte serviceeftersyn.

Der påregnes eftersyn af i gennemsnit en kompressorenhed inkl. filtre mv. pr.

år. I den forbindelse nedlukkes en kompressorenhed og der forventes udledt

størrelsesorden 10.000 m 3 naturgas. Udledning af naturgas og dermed methan

medfører som al anden menneskeskabt aktivitet påvirkning med drivhusgasser.

Den enkelte kompressorenhed er sektioneret. Ved ikke planlagte hændelser,

der kræver indgreb, trykaflastes kun den berørte sektion, hvorved mængden

af naturgas, der udledes, kan minimeres.

Gasledning

Den samlede anlægsperiode for gasrørledningen er anslået til ca. 6 – 7 måneder,

dog således at anlægsarbejdet på den enkelte lokalitet kun vil være af

størrelsesorden 6 uger. Anlægsarbejdet på den enkelte lokalitet omfatter en

sekvens af adskilte operationer. De væsentligste operationer er:

• Rydning af beplantning og muld i tracéet,

• Rør udlægges i depot,

• Rør transporteres i tracé,

• Rør bukkes og svejses,

• Test af svejsninger og coating,

• Ledningsgrav udgraves,

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


• Rør løftes i ledningsgrav,

• Katodisk beskyttelse etableres,

• Ledningsgrav tilfyldes,

• Eventuelle dræn og andre ledninger retableres,

• Muld udlægges og bearbejdes.

Den enkelte arbejdsoperation udføres af et arbejdshold med få mennesker,

der typisk anvender af 2-4 maskiner på arbejdsstedet. Rørdepoter udlægges

typisk for hver 5 km, og antallet af transporter vil typisk være af størrelsesorden

6 - 8 pr. dag.

Støj i anlægsfasen

I anlægsfasen vil der forekomme støj fra lastvogne og entreprenørmaskiner.

Aktiviteterne vil først og fremmest foregå langs linjeføringen for gasledningen,

men der vil også være afledt trafik med lastvogne på de omliggende offentlige

veje.

Kildestyrken for en entreprenørmaskine (hjullæsser) ved maksimal motorydelse

svarer til et støjniveau på 57 dB(A) i afstanden 100 m og 46 dB(A) i

afstanden 300 m over plant og akustisk porøst terræn. En typisk entreprenørmaskine

i drift medfører støjpåvirkning på 50 – 55 dB(A) i 100 – 125 meters

afstand og 40 – 45 dB(A) i ca. 300 meters afstand. Er afstanden under 50

meter, kan støjen være 65 – 70 dB(A). Perioder med højt støjniveau vil normalt

være relativt kortvarige. Brug af pumper, svejseudstyr og andet værktøj

vurderes at være uden støjmæssig betydning.

Boliger, der ligger nærmere end 50 meter fra gasledningen vil i perioder opleve

tydeligt hørbar og generende støj fra anlægsarbejdet, og ud til afstande på

100 – 200 meter kan støjen også være mærkbar. Det vil være karakteristisk, at

støjen varierer meget, og i lange perioder er begrænset, for så i andre perioder

at være mærkbart til stede, når der arbejdes tæt på.

Der findes ikke faste støjgrænseværdier for det eksterne miljø i forbindelse

med bygge- og anlægsarbejder. Støj fra bygge- og anlægsarbejder vurderes

normalt i forhold til støjgrænser, som er højere end grænser for permanent

virksomhedsstøj. I dagperioden opereres for bygge- og anlægsstøj normalt

med støjgrænse på 70 dB(A) ved boliger. Aften, weekend og nat opereres

normalt med lav støjgrænse eksempelvis 40 dB(A), hvilket betyder, at støjende

aktiviteter mest hensigtsmæssigt skal foregå i dagperioden, som er mindst

støjfølsom.

Som hovedregel vil anlægsarbejderne blive gennemført i dagtimerne på hverdage,

men afvigelser vil kunne forekomme. Anlægsarbejderne forventes at

påvirke lokalt i perioder indenfor ca. 1 -2 mdr. ud af den samlede anlægsfase

på ca. 6 – 7 mdr.

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

125


126

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner

Emissioner til luft i anlægsfasen

Under anlæg af gasledningen vil der genereres emissioner til luften fra transport

af henholdsvis materialer og arbejdskraft samt fra materiel til gennemførelse

af anlægsarbejdet. Emissionerne vil omfatte NO X og partikler, der har

den største indflydelse på den lokale luftforurening. Erfaringsmæssigt vil de

andre emissioner være af underordnet betydning i relation til lokal påvirkning.

CO vurderes ikke at have direkte effekt på miljøet, men indgår dog som

komponent i fotokemiske reaktioner i luften, hvor der dannes andre luftforurenende

stoffer herunder drivhusgassen CO 2 . Som følge af anlægsfasens

relativt korte varighed og det beskedne antal biler/entre-prenørmaskiner, som

forventes anvendt, er det ikke sandsynligt, at grænseværdier for luftkvaliteten

vil blive overskredet. Mængden vil være begrænset som følge af de relativt få

maskiner, der anvendes og den korte varighed af anlægsfasen på ca. 6 – 7 måneder.

Det skønnes, at mængden i omfang vil svare til, hvad der kommer fra

den landbrugsmæssige drift langs linjeføringen.

Gasledning i driftsfasen

Under normal drift er der ingen støj eller emissioner til luften fra gasledningen.

Kun i tilfælde af egentlige uheld vil der være behov for udluftning af gas

fra rørledningen. Ved en sådan hændelse begrænses gassen ved at ventilere fra

gasrørledningen, og der findes afspærringsventiler på ventilstationerne, hvor

en sektion af gasledningen kan afspærres og tages ud af drift.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


6. Andre miljømæssige

vurderinger

Udover de direkte miljømæssige påvirkninger kan projektet medføre andre

konsekvenser, der beskrives i det følgende. Det omhandler de sikkerhedsmæssige

aspekter ved drift af kompressorstationen og ledningen samt afledte socioøkonomiske

effekter og effekter på befolkning og samfund.

6.1 Vurdering af sikkerhed

Nedenfor vurderes de sikkerhedsmæssige forhold ved anlæg og drift af gasledningen

fra den dansk tyske grænse ved Frøslev til Egtved og kompressorstationen

i Egtved. Som udgangspunkt er transport af kulbrinter, herunder

naturgas, gennem rørledninger den mest sikre og miljøvenlige transportform.

6.1.1. Anlæg

Anlæggenes komponenter produceres, og anlægsarbejderne udføres af kvalitetsgodkendte

firmaer. Produktionen af komponenter og anlægsarbejde samt

trykprøvning udføres med velafprøvede teknikker.

Gasrørledning

Godstykkelsen (tykkelsen af rørvæggen) i gasledningen fastlægges i henhold

til Arbejdstilsynets regler, hvori indgår gastryk og befolkningstæthed i et 200

m bredt bælte på hver side af rørledningens midte. Gasledningen fra den

dansk tyske grænse dimensioneres til 80 bar. Omkring 80 bar transmissionsledningen

etableres et servitutbælte på 5 m på hver side af rørledningerne inden

for, hvilket det kun er tilladt at grave efter forudgående tilladelse. Yderligere

tinglyses en sikkerhedszone på min. 20 m på hver side af rørledningerne,

hvor der ikke må være bygninger til ophold for mennesker.

I henhold til projektbeskrivelsen i Kapitel 2 træffes i øvrigt følgende sikkerhedsforanstaltninger

for gasledningen:

• Ledningen afmærkes med markeringspæle.

• Rørledningerne lægges med et jorddække på mindst 1 m.

• Rørledningen beskyttes mod korrosion med en isolerende plasticbelægning

af polyetylen.

• For yderligere at sikre mod korrosion, hvis der opstår små huller i

plastikbelægningen sættes en svag spænding til stålet, hvilket forhindrer

korrosion (katodisk beskyttelse).

• På lokaliteter, hvor grundvandsspejlet ligger over rørledningens underside,

og hvor den overliggende jord består af »bløde« aflejringer,

sikres rørledningen mod opdrift ved hjælp af betonryttere. Det samme

benyttes ved krydsning af vandløb.

Kompressorstation

Kompressorstationen i Egtved dimensioneres for et tryk på 80 bar. Normalt

vil trykket på tilgangssiden være 50-60 bar og afgangstrykket omkring 78 bar.

Der foretages ikke oplag af gas på kompressorstationen, og kompressorstationen

er ikke omfattet af bestemmelserne for risikovirksomheder.

Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

127


128

Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger

Kompressorstationen vil være indhegnet, og området er overvåget 24 timer i

døgnet. I forbindelse med kompressorstationens godkendelse fastlægges en

sikkerhedszone omkring anlægget med restriktioner for etablering af bygninger

til ophold for mennesker og oplagring af brandfarligt materiale.

6.1.2. Drift og vedligehold

I driftsfasen vil rørledningen og kompressorstationen indgå i Energinet.dks

normale vedligeholdelsesprogram. Dette tager sigte på at drive anlæggene på

en sikkerhedsmæssig, miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde.

Rørledningen og kompressorstationen vil blive drevet, overvåget og vedligeholdt

efter samme retningslinjer som Energinet.dks øvrige anlæg. Heri indgår

et inspektions- og vedligeholdelsesprogram samt en løbende tilstandsvurdering,

der sikrer varsling af forhold, som kunne føre til alvorlige hændelser.

Generelt kan det siges, at uheld kun forekommer yderst sjældent. Et udslip

af naturgas, som ikke antændes, vil ikke udgøre en fare, da gassen vil stige til

vejrs. Det værst tænkelige uheld er gasudslip og antændelse.

Et ledningsbrud er aldrig forekommet i Danmark, og uheld af denne type anses

ikke som et realistisk uheldsscenario.

Gasrørledning

Ved reparation eller ved et eventuelt uheld kan dele af gasledningen afspærres

på ventilstationer, og trykket tages af de isolerede ledningsstrækninger ved

kontrolleret trykaflastning gennem nedblæsningsskorstene.

Med regelmæssige mellemrum overvåges gasledningen ved fly- eller bilpatruljering

for bl.a. at identificere uanmeldte gravearbejder i nærheden af ledningen

samt for eventuelle ændringer i vegetation, sætninger eller oversvømmelser.

Konstateres ændringer i overfladeforholdene, foretages en nærmere

undersøgelse for at sikre, at ledningen ikke lider overlast.

Derudover foretages indvendig inspektion af rørledningen med såkaldte »intelligente

grise« i rørene. Disse inspektionsværktøjer drives frem af naturgasstrømmen

og kan detektere uregelmæssigheder i rørvæggene både udvendigt

og indvendigt. Der foretages en måling umiddelbart efter ledningens anlæg,

og derefter når en nærmere vurdering giver anledning til gentagelse.

Med henblik på at minimere konsekvenser, hvis en ulykke alligevel skulle indtræffe,

er udarbejdet beredskabsplaner. I disse planer er inkluderet reparationsmetoder

med tilhørende procedurer samt vagtplaner for indsatsmandskabet.

Indøvelse af indsatsforløb og træning i brug af indsatsudstyr foretages

med passende intervaller.

Den største risiko for beskadigelse af gasledningen er pågravning. Denne

risiko søges minimeret ved tæt kontakt med lodsejere, regelmæssige patruljeringer

samt krav om, at alle gravearbejder nær transmissionsledningerne skal

godkendes.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Den største risiko for beskadigelse af de overjordiske anlæg er ved påkørsel.

Alle overjordiske installationer er indhegnet, og på kritiske steder opsættes

autoværn for at forhindre påkørsel af installationerne.

Energinet.dks kontrolcenter overvåger ledningen 24 timer i døgnet. Skulle

der mod forventning opstå en lækage på gasledningen, kan den pågældende

ledningsstrækning isoleres via fjernbetjente ventiler. Det indebærer, at selv et

alvorligt uheld kan begrænses.

Kompressorstation

Tilsvarende gasledningen kan gastrykket tages af hver enkelt kompressorenhed

i tilfælde af driftsproblemer. Afgangstrykket fra kompressorstationen

overvåges og kontrolleres af stationens normale kontrolsystem. Herudover

installeres et uafhængigt trykbegrænsningssystem således, at overtrykssikringen

dubleres.

Energinet.dks kontrolcenter overvåger alle ledninger og kompressorstationen

24 timer i døgnet. Skulle der mod forventning opstå en lækage på gasledningen,

kan den pågældende ledningsstrækning isoleres via fjernbetjente ventiler.

Det indebærer, at selv et alvorligt uheld kan begrænses. På kompressorstationen

monteres hurtiglukkende ventiler, som i tilfælde af et udslip isolerer

kompressorstationen fra transmissionsledningen. Herved sikres, at det kun

vil være en relativt, i forhold til gasmængden i gastransmissionsledningen, lille

gasmængde i gasanlægget på kompressorstationen, som i tilfælde af et uheld

vil strømme ud til omgivelserne. Til detektering af et eventuelt gasudslip

monteres trykfølere, gasdetektorer samt brandalarmer på strategiske steder.

Kompressorstationen vil være indhegnet, og eventuelle mindre lækager vil

ikke få konsekvenser udenfor hegnet. Det er kun de større men sjældne udslip

fra enten deciderede rørbrud eller meget store huller, som kan have konsekvenser

udenfor hegnet.

6.2 Socioøkonomi - befolkning og samfund

Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige

eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget for et

områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget

for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger.

Det kan eksempelvis være en afledt effekt på landbruget i form af forringede

afgrøder og dermed mindre indtægt for de berørte landbrug i en periode efter

anlæg af ledningen – altså en afledt effekt af en direkte miljømæssig påvirkning.

Udover de afledte socioøkonomiske effekter beskrives også effekterne for

befolkning og samfund, der typisk omfatter barriereeffekter, påvirkninger af

rekreative interesser, sundhedsmæssige gener som følge af støj og emissioner

mv.

De socioøkonomiske forhold beskrives samlet set for hele gasledningen og

kompressorstationen.

Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

129


130

Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger

6.2.1. Anlægsfasen

Anlægsarbejdet tilrettelægges med henblik på at minimere anlægsperioden og

dermed negative følgevirkninger for samfundet. Anlægsfasen for etablering

af kompressorstationen forventes at være ca. 2 år, mens den for gasledningen

samlet set forventes at vare ca. 6 – 7 måneder. Reelt set vil anlægsperioden for

gasledningen lokalt være på ca. 1 – 2 mdr.

Befolkning

Etablering af kompressorstationen kan i anlægsfasen medføre gener i form

af støj, emissioner og visuelle påvirkninger som følge af aktiviteterne på selve

byggepladsen. Det er individuelt, hvordan støj opleves, og derved også hvornår

støjen opleves generende. Anlægsarbejdet vil, så vidt det er muligt, foregå

i dagtimerne og vil ikke medføre støjgener uden for kompressorstationen,

der ligger over den vejledende grænseværdi jf. afsnit 5.10.1. Da der er tale om

aktiviteter af midlertidig karakter, vurderes det samlet, at der ikke vil være væsentlige

afledte socioøkonomiske påvirkninger på befolkningen.

Kompressorstationen forventes ikke at medføre visuelle gener på grund af

anlæggets placering i landskabet bl.a. på grund af den afskærmende effekt af

det omkransende plantebælte.

Anlægsaktiviteterne kan medføre en øget mængde trafik i området omkring

kompressorstationen, både i relation til persontrafik til og fra arbejdspladsen

samt transport af byggemateriale. I den forbindelse kan der være tale om enkelte

transporter, der kortvarigt kan blokere vejen. Arbejdskørslen forventes

ikke at skabe trafikale problemer på vejnettet eller medføre væsentlige støjmæssige

gener.

Etablering af gasledningen kan medføre kortvarige barriereeffekter i forbindelse

med krydsning af mindre veje ved gennemgravning. Der vil i forbindelse

med den videre planlægning af projektet blive udarbejdet planer for disse

typer anlægsarbejder, hvor der vil blive taget højde for afviklingen af trafikken

via alternative ruter. Den korte varighed af hver enkelt krydsning af vejene

taget i betragtning, vurderes projektet ikke at medføre væsentlige barriereeffekter

for hverken befolkning eller erhverv i området.

Landbrug

Kompressorstationen ligger på Energinet.dks egen grund. Det er ikke afklaret,

om transformerstationen skal også skal ligge her eller om der skal erhverves

et areal til etablering af transformerstationen i umiddelbar tilknytning til

Energinet.dks arealer. Der vil være tale om et mindre areal og derfor ikke en

væsentlig påvirkning af landsbrugets interesser.

I forbindelse med etablering af kompressorstationen kan det blive nødvendigt

at erhverve et midlertidigt areal til placering af tilsynskontorer, skurby o.l.

Langs gasledningen vil der blive behov for midlertidige arealerhvervelser i en

zone på ca. 25 meter langs linjeføring. Anlægsarbejdet forventes trods den

lokalt korte aktivitetsperiode at påvirke én – to vækstsæsoner bl.a. som følge

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


af de arkæologiske forundersøgelser, der medfører gravning af søgegrøft i

ca. 2,5 m bredde i hele linjeføringen, og som begynder i slutningen af 2010.

Der kan være risiko for længerevarende påvirkninger af den landbrugsmæssige

drift, idet der lokalt kan være risiko for forringede vækstvilkår som følge

af traktose og ændringer af jordlagenes struktur. Energinet.dk yder kompensation

for de økonomiske tab. Der ydes således erstatninger for såvel rådighedsindskrænkninger

som dokumenterede strukturskader. Erstatning herfor

fastsættes af Ekspropriationskommissionen. Efter anlægsarbejdet opgøres

afgrødetabet af Energinet.dk efter opmåling og med udgangspunkt i foreliggende

tariffer. Midlertidige ulemper og lignende i forbindelse med anlægsarbejdet

opgøres efter en individuel vurdering.

Til projektets gennemførelse kræves erhvervelse af servitutrettigheder, ret til

etablering af midlertidige rørlagerpladser samt adgang til udførelse af arbejdet,

herunder til midlertidigt arbejdsareal. Der kan endvidere vise sig behov

for en permanent arealerhvervelse ved de eksisterende L/V stationer.

Opførelse af nye staldbygninger, nye boliger mv. skal planlægges i henhold til

den tinglyste sikkerhedsafstand til ledningen. Dette kan være en begrænsning

i ejerens eller brugerens planlægning af drift mv. på ejendommen. Erstatning

for de permanente indgreb i form af den tinglyste servitut på ejendommen

fastsættes af Ekspropriationskommissionen.

Skovbrug

Ved etablering af de strækninger af gasledningen, som passerer eksisterende

skov, kan forekomme økonomiske tab som følge af fældning af træer langs

linjeføringen. Dette tab dækkes af Energinet.dk efter opmåling i samråd med

skovkyndig ekspertise fra Ekspropriationskommissionen.

Råstofindvinding

Gasledningen går igennem fire råstofinteresseområder i henholdsvis Vejen

og Haderslev kommuner, hvor potentialerne endnu ikke er udnyttede. Den

eksisterende gasledning betyder, at der allerede eksisterer en begrænsning i

forhold til udnyttelsen af råstofinteresserne, da der er en beskyttet zone på 20

meter på hver side af ledningen, hvor der ikke må foretages råstofgravning.

Den nye gasledning vil blive beskyttet af samme bestemmelser. Eventuelle

erstatninger for de yderligere begrænsninger i udnyttelsen af råstofressourcer

fastsættes af Ekspropriationskommissionen.

Friluftsliv

Jagt og fiskeri i området har betydning primært i kraft af den rekreative værdi

for befolkningen og sekundært som potentielt erhverv eller bierhverv i form

af udlejning af jagtrettigheder. De jagt- og fiskerimæssige interesser kan blive

kortvarigt påvirket af anlægsarbejdet langs ledningen, men vil ikke blive påvirket

ved etablering af kompressorstationen. Der informeres løbende om

tidspunkter for anlægsarbejder til lodsejere langs linjeføringen.

Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

131


132

Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger

6.2.2. Driftsfasen

Befolkning

De direkte effekter ved kompressorstationen i drift forventes ikke at medføre

afledte effekter på befolkningen i form af påvirkninger af sundhed eller sociale

strukturer i samfundet. Støjmæssigt ligger anlægget under de vejledende

grænseværdier, og visuelt er der kun begrænsede effekter.

Der vurderes heller ikke at være afledte effekter på befolkningen langs gasledningen,

som konsekvens af, at der ikke vil være støjmæssige eller væsentlige

visuelle gener ved gasledningen.

Landbrug

Som nævnt under påvirkninger i anlægsfasen kan der være påvirkninger af de

dyrkningsmæssige forhold, som strækker sig ud over selve anlægsfasen. Disse

påvirkninger kompenseres. Derudover forventes der ikke påvirkninger af

landbruget, idet arealerne over ledningen kan anvendes til afgrøder. Dog vil

der være restriktioner i forhold til, hvor dybt jorden må bearbejdes, der ikke

må bearbejdes dybere end ca. 0,60 cm. Dette vurderes ikke at have indflydelse

på de økonomiske forhold ved landbrugsdriften.

Der vil ved gennembrydning af levende hegn være restriktioner i forhold til

genplantning oven på ledningen. Det medfører, at der vil være større permanente

huller i de levende hegn. Dette forventes ikke at få nogen effekt på de

landbrugsmæssige interesser eller andre socioøkonomiske forhold, udover

visuelle og naturmæssige påvirkninger.

På længere sigt betyder restriktionerne i relation til opførelse af bebyggelse

tæt på gasledningen, som omtalt under afsnit 5.1 om planforhold, at eventuelle

ny opførelser af staldbygninger mv. skal planlægges i henhold til sikkerhedsafstanden

til ledningen. Dette kan være en begrænsning i de enkelte

landbrugs planlægning af drift m. på ejendommen.

Skovbrug

I driftsfasen vil der ikke være behov for yderligere fældninger i skovene ved

de strækninger, der løber igennem skovområderne. Der kan dog fortsat være

en økonomisk påvirkning af skovbruget, idet det ikke er tilladt at genplante

træer oven på gasledningen og indtil 2 meter på hver side af ledningen. Derved

reduceres det areal, der er til rådighed for den skovmæssige drift, og dette

tab dækkes af Energinet.dk efter opmåling i samråd med skovkyndig ekspertise

fra ekspropriationskommissionen.

Gasledningen krydser en række skovrejsningsområder, der er tidligere regionalt,

nu kommunalt, udlagte områder tiltænkt etablering af ny skov. Den eksisterende

gasledning samt etablering af den nye ledning medfører restriktioner

i forhold til plantning af ny skov. Der gælder således samme betingelser som

ved genplantning langs ledningerne i eksisterende skovområder. Etablering

af gasledningen betyder således ikke, at det ikke er muligt at oprette ny skov

inden for skovrejsningsområderne, men blot at der er visse begrænsninger i

umiddelbar nærhed af ledningen.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Råstofindvinding

Påvirkningen af råstofområderne vil, som nævnt under anlægsfasen, ligeledes

være gældende i driftsfasen, idet forbuddet mod at udnytte råstofpotentialet

vil være gældende på langt sigt under hele gasledningens levetid.

Friluftsliv

Der vil ikke være påvirkninger af hverken jagt eller fiskeri i driftsfasen.

6.3 Kumulative effekter

Som del af miljøvurderingen skal det undersøges, hvorvidt den pågældende

plan i sammenhæng med øvrig planlægning kan resultere i kumulative effekter,

jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer /38/.

De kumulative, sekundære og synergistiske virkninger vurderes ved at se på:

• Planen alene: Hvorvidt den i sig selv indebærer en eller flere af disse

virkninger.

• Planen i sammenhæng med andre planer eller programmer (både de

tidligere, de nuværende og planlagte aktiviteter).Planens synergi med

det påvirkede miljø (f.eks. naturområde eller boligområde).

• Synergi mellem forskellige typer af virkninger.

Der foreligger ikke oplysninger om andre anlægsprojekter på strækningen for

gasledningen eller i nærheden af projektområdet for kompressorstationen,

som vurderes at kunne influere kumulativt med etablering af gasledning mellem

Frøslev/Ellund og Egtved samt med anlæg af kompressorstation ved

Egtved.

Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

133


134

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


7. Alternativer

7.1 Alternativ linjeføring

På en ca. 500 m lang strækning ved St. Andst, Vejen Kommune, er der et

alternativt forslag til linjeføring for gasledningen, hvor den forløber vest for

nærliggende bebyggelse, jf. Figur 7.1.

Miljøvurdering

Den alternative linjeføring forløber

i åbent land og berører primært

landbrugsarealer. Desuden krydser

linjeføringen 3 beskyttede diger med

beplantning. Der berøres ingen planforhold

eller naturområder i øvrigt.

Andre konsekvensvurderinger

De socioøkonomiske konsekvenser svarer til, hvad der er beskrevet i afsnit

6.2 Socioøkonomi - befolkning og samfund.

7.2 0-alternativet

Et såkaldt ”0-alternativ” anvendes som sammenligningsgrundlag for de potentielle

effekter ved projektforslaget, idet der skitseres en fremtidig situation,

som den kan forventes, såfremt projektet ikke gennemføres.

I dette tilfælde omfatter ”0-alternativet” således en situation, hvor der hverken

etableres en kompressorstation eller en ny gasledning. De fysiske forhold

fra den dansk tyske grænse til Egtved vil derfor fremstå som i dag, og der vil

ikke være nye miljømæssige påvirkninger. Derimod kan der ske ændringer i

forhold til forsyningen af energi på det danske og svenske gasmarked, på baggrund

af de estimerede forbrugsbehov samt resterende gasressourcer, med

mindre der gennemføres et andet anlægsprojekt, som tilsvarende sikrer nye

gasleverancer.

Som konsekvens af, at de danske gasfelter i Nordsøen er ved at være udtømte,

og at der i de kommende år vil være et fald i produktionen fra de danske gasfelter,

er det påkrævet at der findes alternative løsninger. Sådanne alternativer

skal være i drift indenfor en relativt kort tidshorisont for, at forsyningen til

det danske og det svenske gasmarked, som altså i dag er 100 % afhængige af

Nordsø gas, kan opretholdes.

Det er regeringens hensigt, at Danmark på længere sigt skal være uafhængig

af kul, olie og naturgas, og der arbejdes på at indpasse stadig større andel af

vedvarende energi i det danske energisystem, bl.a. biogas. Der vil imidlertid gå

en årrække (formentlig 30 – 40 år), inden Danmark kan blive helt uafhængig

af fossile brændstoffer, herunder naturgas.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 7 - Alternativer

Figur 7.1 Alternativ linjeføring

ved St. Andst.

135


136

Kapitel 7 - Alternativer

Figur 7.2 Alternativ placering

ved Frøslev, hvor linjeventilsstationens

areal kan rumme en

kompressorstation.

7.3 Alternative placeringer - kompressorstation

I den indledende projektfase har der været arbejdet med alternative placeringer

af kompressor-stationen. Efterfølgende gennemgås de fravalgte placeringer

ved henholdsvis Frøslev og Hellevad.

Frøslev

Energinet.dk ejer arealet i Frøslev, Figur 7.2, hvor det har været overvejet at

placere kompressorstationen. Afstanden mellem den mulige placering i Frøslev

og kompressorstationen i Ellund på den tyske side af den dansk tyske

grænse er kun på små 500 m. Den relativt korte afstand mellem de to kompressorstationer

ville medfører komplikationer i forbindelse med driften. Problemerne

skyldes, at gasvolumenet mellem de to lokaliteter er meget begrænset,

hvilket medfører, at reaktionstiden skal være meget kort. Det vil betyde,

at de to kompressorstationer skal styres synkront fra en central styringsenhed

og i så fald betragtes som en enhed.

Energinet.dk har ført forhandlinger om kompressorstationen i Ellund med

selskabet Deudan, som ejer kompressorstationen, men det har ikke ført til

konkrete aftaler.

Ud over den driftsmæssige problemstilling vil der også være en række andre

ulemper forbundet med placeringen i Frøslev såsom:

• Gastemperaturen er relativt høj, og volumen er relativt stort i Frøslev.

Dette er med til at forøge den nødvendige kompressoreffekt.

• Kapaciteten er begrænset af tryktabet frem til Egtved

• Nødvendig gaskøling

• Tilgængeligheden af tilstrækkelig elforsyning

• Begrænset mulighed for afsætning af overskudsvarmen fra eventuel

gasdrevet kompressor.

Det er primært på baggrund af ovenstående, at en placering i Frøslev anses

for udelukket.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Hellevad

Hellevad er placeret på strækningen mellem Frøslev/Ellund og transmissionskrydset

i Egtved. Afstanden fra grænsen og til Hellevad er ca. 34 km.

Afstanden til Hellevad by er ca. 1,0 km (hvor der findes et naturgasfyret kraftvarmeværk),

og afstanden til nærmeste større by (Rødekro) er 10,0 km (til

fjernvarmecentralen).

I Hellevad er det tilgængelige areal på ca. 125.000 m 2 , hvilket anses for tilstrækkeligt

i forhold til kompressorstationen. Den mulige placering i Hellevad

er på et markareal nord/nordøst for Hellevad, som vist på Figur 7.3. Området

syd/sydvest er udlagt som industriområde jf. 5.1.10 om planforhold i Aabenraa

Kommune.

Der er en eksisterende 60 kV transformerstation placeret i umiddelbar nærhed

af den foreslåede nye placering. Hellevad by har et decentralt kraftvarmeværk,

som ville kunne aftage en del af eventuel produceret overskudsvarme.

Alternativt vil der være mulighed for at afsætte evt. overskudsvarme til

Aabenraa-Rødekro fjernvarme, der ligger i en afstand af ca. 10 km.

Den mulige placering i Hellevad ligger nær et industriområde og tilgodeser

derfor til dels Miljøcenter Odenses ønske om en placering i et industriområde.

Ved placering af en kompressor ved Hellevad er der en række ulemper:

Energinet.dk skal etablere og forberede tilslutningsmuligheder.

• Det mulige område ligger i umiddelbar nærhed af Hellevad by.

• Valget af en gasturbineløsning vil være forbundet med støjmæssige

udfordringer, som skal løses pga. den korte afstand til Hellevad by.

Derudover vil der være visuelle og emissionsmæssige aspekter forbundet

med placeringen i Hellevad.

Energinet.dk skal opkøbe det nødvendige areal.

Da analyser tillige har vist, at der vil være væsentlige driftsmæssige fordele

ved en placering af kompressorstationen i Egtved, er en placering i Hellevad

fravalgt.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 7 - Alternativer

Figur 7.3 Luftfoto af Hellevadplaceringen.

137


138

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


8. Afværgeforanstaltninger

Med udgangspunkt i de miljømæssige vurderinger sammenfattes i det følgende

de afværgeforanstaltninger, som vil blive anvendt for at begrænse påvirkningerne

i forbindelse med etablering af en gasledning mellem Frøslev/

Ellund og Egtved og en kompressorstation ved Egtved.

Langt de fleste afværgeforanstaltninger er knyttet til anlægsfasen, men enkelte

vedrører driftsfasen.

Landskab

Ved etablering af gasledningen påvirkes levende hegn, skove og jagtplejeplantninger.

Ved retablering af beplantninger skal bevares en beplantningsfri

zone på 2 meter på hver side af gasledningen. Den reelle bredde af zonen,

der ikke kan genplantes, vil dog være bredere i kraft af de tilsvarende restriktioner

for den eksisterende ledning.

Ved at indsnævre arbejdsarealet lokalt i forbindelse med krydsninger af levende

hegn, vil mest muligt af eksisterende beplantning kunne bevares under (og

efter) anlægsfasen. Dette er af særlig betydning ved ældre levende hegn med

markante træer samt ved skovbryn. Ved krydsning af levende hegn vil der i

forbindelse med detailfasen blive gennemført en vurdering af den mest hensigtsmæssige

krydsning set i forhold til hegnenes alder og karakter, herunder

forekomst af ældre og solitære træer.

Ved Hellevad Bovej, nord for Hellevad (st. 33.8-34.0) forløber linjeføringen

igennem en vejbevoksning med væsentlig landskabelig værdi. Det er muligt, at

der i forbindelse med detailprojekteringsfasen vil ske en justering af linjeføringen,

således at den brede vejbevoksning kan bevares.

Vandløb

Enkelte vandløb krydses ved underboring, hvorved disse beskyttes fuldstændigt

jf. Tabel 8.1. Ved Gels Å overvejes forskellige metoder til krydsningen,

herunder underboring. Dette vil blive klarlagt i detailprojekteringsfasen.

I forbindelse med krydsninger af grøfter og mindre vandløb kan krydsningen

udføres før rørgraven ved at lede vandet via en midlertidig rørforbindelse

gennem vandløbet, således at gennemstrømningen opretholdes. En stor del

af vandløb, der er mindre end 1 m, forventes at kunne krydses med denne

metode.

Større vandløb, hvor vandgennemstrømningen ikke kan opretholdes ved en

midlertidig rørforbindelse, kan krydses ved udgravning under vand og nedlægning

af ledning i vandfyldt grav. Metodevalget foretages i hvert enkelt

tilfælde afhængigt af forholdene og i samråd med de respektive kommuner

(vandløbsmyndighed). Ved gennemgravning af vandløb skal der tages særlige

hensyn til risikoen for at skade miljøet nedstrøms som følge af opslæmning

af vandløbets bundaflejringer. Dette kan bl.a. gøres ved at foretage anlæg på

tidspunkter, hvor vandføringen er lille.

Kapitel 8 - Afværgeforanstaltninger

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

139


140

Kapitel 8 - Afværgeforanstaltninger

Tabel 8.1. Oversigt over lokaliteter

med sårbar beskyttet

natur, hvor særlige hensyn eller

afværgeforanstaltninger vil blive

inddraget for at minimere påvirkning.

I forbindelse med anlæg, der medfører gennemgravning af brinker, vil der efterfølgende

ske retablering af brinkerne til oprindelig tilstand. Ved midlertidig

etablering af køreveje gennem vådområder kan der til beskyttelse af vækstlaget

udlægges fibertex på overfladen, inden grus pålægges, så opblanding undgås,

og fjernelsen af gruset kan gennemføres med mindre opblanding.

Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb udlægges gydegrus

på stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for den en evt.

negativ påvirkning.

Driftsfasen

Efter at ledningen er etableret, skal den trykprøves. Trykprøvningen foretages

ved sektionsvis at fylde røret med vand jf. 2.4.2. Trykprøvevand kan enten

være ledningsvand fra vandværk eller kan indvindes fra sø eller vandløb efter

aftale med pågældende myndighed. Ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse

af trykprøvningen kan trykprøvevand genanvendes i efterfølgende sektioner.

Afledning af trykprøvevand sker efter aftale med den kommunale myndighed

til en recipient. I den forbindelse kan det blive nødvendigt at rense trykprøvevandet

og ilte det inden udledning. Hvis en egnet recipient ikke forefindes, må

trykprøvevandet afledes til rensning på kommunalt renseanlæg.

Natur

Ved anlæg af gasledningen påvirkes en række beskyttede enge, moser og overdrev,

der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. For at mindske påvirkningen

af de beskyttede naturområder vil arbejdsområdet blive søgt begrænset

til den mindst mulige bredde (10 – 15 m). Der udlægges køreplader eller

–måtter på begge sider af graverenden for at mindske jordkomprimering. Det

gravede område retableres med den samme lagdeling af de øverste jordlag

og med muld- eller vækstlaget øverst. Herved retableres jordlagene så tæt på

den oprindelige tilstand som muligt. Hvor linjeføringen ligger på kanten af et

beskyttet naturområde, vil midlertidigt opgravet materiale så vidt muligt blive

deponeret uden for det beskyttede område (se Tabel 8.1). Ved etablering af

midlertidige køreveje gennem vådområder kan vækstlaget beskyttes ved, at

der udlægges fibertex på overfladen, inden der lægges grus ud. Derved begrænses

efterfølgende opblanding.

Stationering Lokalitet Kommune Naturtype Afværgeforanstaltning

0-5.0 Frøslev

Plantage

Aabenraa Arter tilknyttet

Frøslev mose

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

For at undgå påvirkning af rødrygget tornskade,

hvepsevåge og stor hornugle gennemføres anlægsfasen

i perioden 15. juli – 1. februar.

9.1 350 Aabenraa § 3 eng Meget våd med fin vegetation. Tørv udtages, holdes

tilpas fugtig og tilbagelægges efter anlægsfasen.

Deponering af jord og materialer vil ske uden for

det beskyttede område.

11.0 – 11.5 338 Aabenraa Hængesæk

(mose)

Området vil blive undgået. Anlægsarbejde vil holde

en afstand på min. 30 m. Deponering af jord og

materialer vil ske uden for det beskyttede område.


Stationering Lokalitet Kommune Naturtype Afværgeforanstaltning

12.6 – 13.2 322, 325 Aabenraa Sønder Ådal – Natura

2000

Kapitel 8 - Afværgeforanstaltninger

Underboring med start og slut uden for beskyttede

naturområder.

13.9 – 14.0 309 Aabenraa § 3 sø Arbejdsområdet reduceres ved passage. Deponering

af jord og materialer vil ske uden for det beskyttede

område.

19.5 – 20.1 281 Aabenraa Terkelsbøl Å og

Terkelsbøl Mose

Underboring med start og slut uden for beskyttede

naturområder.

Ca. 22.2 – 22.3 268 Aabenraa § 3 overdrev Linjeføringen justeres, så påvirkning af overdrevet

begrænses. Deponering af jord og materialer vil ske

uden for det beskyttede område.

46.5-48.0 Gels Å A-målsat vandløb med stor vandføring. Der vil blive

taget særlige hensyn i anlægsfasen.

45.8 – 45.9 191 Haderslev § 3 sø Arbejdsområdet begrænses så meget som muligt

mod vest.

Ca. 49.7 179 Haderslev § 3 sø Arbejdsområdet begrænses så meget som muligt

mod vest.

59.05 – 59.25 153 Haderslev Nørreå og § eng Nørreåen underbores med start og slut uden for beskyttede

naturområder.

Ca. 66.0 – 67.0 124-130 Haderslev Flere paddevandhuller

73.4 – 73.6 66+67 Kolding Kongeåen og §

3 eng

Arbejdsområdet reduceres ved passage. Eventuelt

opsættes paddehegn, såfremt anlæg sker i yngletiden

(marts – juni). Deponering af jord og materialer

vil ske uden for de beskyttede naturområder.

Kongeåen underbores med start og slut uden for

beskyttede naturområder.

74.0 – 74.4 64 Kolding § 3 enge Fin natureng. Arbejdsområdet begrænses så meget

som muligt.

76.7 59 Kolding § 3 sø Gasledningen krydser en grøft, der leder til søen,

som er vurderet som potentielt levested for padder.

Vandstandssænkning i anlægsfasen, som påvirker

søen, vil blive undgået, såfremt denne er sammenfaldende

med paddernes ynglesæson fra marts til

juni.

77.9 46 Vejen § 3 mose Arbejdsområdet holdes så meget mod øst som

muligt, og deponering af jord og materialer vil ske

udenfor det beskyttede område.

90.5 9 Vejen § 3 eng Arbejdsområdet holdes så meget mod øst som

muligt, og deponering af jord og materialer vil ske

udenfor det beskyttede område. Området har form

som en lille dal med vand i bunden om vinteren/foråret.

Jord fra bunden af dalen deponeres for sig, og

topografien genetableres som udgangspunktet.

Arkæologi og kulturarv

Der gennemføres arkæologiske forundersøgelser. Dels etableres en søgegrøft

i hele linjeføringen for gasledningen og desuden foretages arkæologiske undersøgelser

af 48 nærmere udpegede lokaliteter. Derudover gælder museumslovens

§ 27, stk. 2, såfremt der stødes på fortidsminder under et jord- eller

anlægsarbejde, skal arbejdet straks standses, og det ansvarlige museum inddrages.

Linjeføringen for den nye gasledning krydser i alt 70 beskyttede diger. Langt

størstedelen ligger som markskel i det åbne land og er jorddiger uden særlige

kulturhistoriske værdier. For at bevare de landskabelige- og naturmæssige

værdier af digerne vil de blive genopbygget efter anlæg af gasledningen.

Dette gøres ved at deponere materialet fra diget særskilt og genopbygge diget

i samme form som de tilstødende ender. Dette indebærer også beplantning

bortset fra den beplantningsfri bræmme omkring gasledningen. Herved vurderes

det, at flora og fauna i løbet af få år vil genetablere sig, og at den kulturmæssige

og landskabsmæssige påvirkning begrænses.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

141


142

Kapitel 8 - Afværgeforanstaltninger

Friluftsliv

Der gives information til lodsejere om anlægstidspunkt i forhold til jagtinteresser

og øvrige rekreative interesser.

Grundvand

Drænvand fra okkerpotentielle områder vil enten blive udspredt på marker eller

blive nedsivet. Ved afledning af større okkerholdige vandmængder kan det

blive nødvendigt at anlægge bassiner, hvor jernet udfældes og bundfældes før

udledning til et vandløb. Der vil i de konkrete tilfælde blive truffet aftaler med

de kommunale myndigheder.

Trafik

Krydsning af veje vil finde sted i overensstemmelse med retningslinjer, der er

aftalt med vejmyndigheden, der normalt er kommunen. For hovedlandeveje

og motorveje er vejmyndig-heden Vejdirektoratet.

Krydsning af veje vil primært ske ved, at anlægge gasledningen i åben grav.

Gennemgravningen er kortvarig, hvorefter vejen igen kan benyttes. Ved hjælp

af skilte vil der blive anvist alternative ruter, mens krydsningen pågår. Eventuelt

kan krydsning ske i to etaper, således at trafikken kan opretholdes. Der

gives information i lokalaviser i forbindelse med de midlertidige anlægsaktiviteter

og eventuelle ændringer i vejadgangen.

Befolkning

I tørre perioder skal støvgener begrænses ved hjælp af vanding.

Da anlægsarbejderne sker i det åbne land vil arbejdsbelysning blive begrænset

mest. Det vil blive tilstræbt at undgå blænding i forhold til beboelse og trafik.

Affald vil blive sorteret og bortskaffet efter gældende regler i kommunerne

for gasledningens og kompressorstationens placering.

Støjbelastningen i anlægsfasen vil blive minimeret mest muligt og navnlig i

nærheden af beboelse.

Driftsfasen

Med hensyn til lavfrekvent støj og infralyd fra kompressorstationen vil Energinet.dk

overfor leverandøren stille krav om overholdelse af grænseværdier jf.

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9 1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer

i eksternt miljø” dvs. L pA,LF = 20 dB og L pG = 85 dB i beboelser (målt

indendørs jf. /35/).

Transformerstationen vil blive etableret med vibrationsdæmpende foranstaltninger

således, at vibrationer og lavfrekvent støj nedbringes til et minimum.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


9. Anlægsfasen

Anlægsarbejdet for gasledningen vil blive udført af en entreprenør på grundlag

af et detailprojekt som udarbejdes af et rådgivende ingeniørfirma. Kompressorstationen

udbydes som et turn-key projekt dvs. som en totalleverance,

der omfatter projekt og udførelse. Begge hovedkomponenter i det samlede

projekt projekteres og udføres i nært samarbejde med Energinet.dk.

Energinet.dk lægger stor vægt på at projektet i enhver henseende lever op til

miljølovgivningens bestemmelser og at miljøbeskyttelse indgår som en integreret

del af projektudførelsen.

I forbindelse med udbud af såvel rørledningsprojektet som kompressorstationen

formuleres krav til de bydende om at tilknytte ressourcer til projektorganisationen

til udførelse af miljøarbejde. Energinet.dk betinger sig i den

forbindelse ret til at auditere miljøarbejdet hos de udførende.

De afværgeforanstaltninger, som findes beskrevet i VVM redegørelsen suppleret

med eventuelle supplerende krav i VVM tilladelsen, vil blive indarbejdet

som vilkår i udbudsdokumenter for projektet, og vil efterfølgende blive fulgt

op i forbindelse med tilsyn og ved audits under udførelsen.

Kravene til miljøhensyn og afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsfasen

vil blive udarbejdet og gennemgået af sagkyndig under detailprojekteringsfasen

og kan bl.a. omfatte krav til entreprenørerne om minimering af

kørsel i sårbare områder eller andre hensyn, der skal tages for at begrænse de

miljømæssige påvirkninger jf. Kapitel 8. I den forbindelse udpeges også områder

til placering af arbejdspladser, køreveje og oplagringspladser, der som

udgangspunkt ikke vil blive placeret i særligt sårbare områder (skovområder,

vådområder, tæt på vandløb og grøfter samt søer og vandhuller o.l.) eller tæt

på beboelse.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 9 - Anlægsfasen

143


144

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


10. Overvågning

Kulturarv

Det er det ansvarlige kulturhistoriske museum, som står for overvågning af

arkæologiske forhold i forbindelse med anlægsarbejdet.

Da jord- og stendiger vil blive retableret efter anlæg af gasledningen, fotograferes

diger og sten mærkes inden nedtagning med henblik på at kunne

retablere til oprindeligt udseende. Der foretages opfølgende besigtigelse af

retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter.

Natur

På lokaliteter med sårbar beskyttet natur jf. Tabel 8.1 vil der være en opfølgning

i forbindelse med detailprojekteringen og overvågning anlægsfasen med

henblik på at minimere påvirkningerne. Opfølgningen vil bestå af vurdering

af eventuelle tilpasninger af linjeføring samt besigtigelse i selve anlægsfasen

med henblik på at minimere påvirkning af sårbare naturområder. Dette vil

bl.a. ske i forbindelse med den konkrete rydning af strækninger i skovområder

og gennem naturområder med henblik at vurdere, om der er ynglelokaliteter

for flagermus, padder m.v. Der foretages opfølgende besigtigelse af

retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter.

Vandløb

Inden krydsning af vandløbene påbegyndes, registreres vandløbsprofilerne og

den fysiske tilstand i øvrigt ved optegning, fotografering og eventuel opmåling,

så retableringen kan ske bedst muligt. Vandløbskrydsningerne synes efter

retablering.

I områder, hvor risikoen for afledning af potentielt okkerholdigt grundvand

er stor, foretages besigtigelse med henblik på at identificere hensigtsmæssige

områder til udspredning af okkerholdigt grundvand eller placering af mobile

okkerrensningsanlæg til fjernelse af okker inden udledning til vandløb.

Støj

Der gennemføres støjmålinger umiddelbart efter, at kompressorstationen og

transformerstationen er sat i drift til verifikation af overholdelse af de gældende

støjgrænser. Støjmålinger foretages efterfølgende i henhold til aftale

med Vejle Kommune.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 10 - Overvågning

145


146

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


11. Mangler og begrænsninger

Ifølge VVM-bekendtgørelsen skal en VVM-redegørelse indeholde en oversigt

over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne.

I dette kapitel findes en samlet oversigt over de mangler og usikkerheder,

der er vurderet at være i grundlaget for vurderingerne i de enkelte afsnit.

Generelt

Der er ikke foretaget en specifik analyse af arealanvendelsen inden for undersøgelsesområdet,

herunder den landbrugsmæssige udnyttelse af arealer,

intensitet af drift, type landsbrugsdrift mv. Der er derimod fokuseret på den

overordnede karakter af området og de berørte arealer, og der er taget hensyn

til de økonomiske konsekvenser, projektet kan medføre i relation til landbruget

som erhverv.

Natur

Feltundersøgelserne er gennemført tidligt på sæsonen og sammenfaldende

med et usædvanligt køligt forår, hvilket kan betyde, at nogle urter, måske også

sjældne, ikke var synlige, og derfor ikke er registreret. Undersøgelserne er derfor

behæftet med en mindre usikkerhed, men vurderingerne er foretaget ud

fra en samlet bedømmelse af artslisterne, habitaternes karakteristika generelt

samt forsigtighedsprincippet, og de skønnes derfor at tage højde for både registrerede

og potentielle naturværdier.

Vandløb

Enkelte større vandløb krydses ved underboringer. For langt de fleste vandløb

på strækningen vil det afhænge af nærmere tekniske og miljømæssige vurderinger

i forbindelse med detailfasen, hvordan krydsninger vil blive udført.

Forurenet jord

Forureningernes art, udstrækning og koncentration på de få enkelte ejendomme,

der er kortlagt, er ikke altid fuldt ud kendt. Generelt kan der ved

anlægsarbejdet også udenfor de kortlagte områder forekomme ukendte/ikke

kortlagte forureninger.

Råstoffer og affald

Vurderingerne af jord, jordbalance og ressourceforbrug er foretaget på et

stadie, hvor omfang og udførelse af anlægsarbejdet og navnlig omkring kompressorstationen

ikke kendes i detaljer. Dette kendes først, når der foreligger

en detaljeret plan for anlægsarbejdet.

Kapitel 11 - Mangler og begrænsninger

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

147


148

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


12. Referencer

/1/ Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K.,

Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L.,

Møller, P.F., Riis- Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard,

B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet

& fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks

Miljøundersøgelser. 462 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://faglige-rapporter.

dmu.dk

/2/ Rambøll 2009. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Vejle Kommune

/3/ Rambøll 2009. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Vejen Kommune

/4/ Rambøll 2009. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Kolding Kommune

/5/ Rambøll 2009. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Haderslev Kommune

/6/ Rambøll 2009. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Tønder Kommune

/7/ Rambøll 2009. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Aabenraa Kommune

/8/ ”Espoo konventionen”: Bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om

vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne; https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=22824

/9/ http://www.energitilsynet.dk/lovgivning-og-anmeldelse/1/love-og-bek-gas/lbk-aflov-om-naturgasforsyning/

/10/ Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på

miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december

2006.

/11/ By- og landskabsstyrelsen. 2010. Opdaterede feltskemaer august 2008. http://

www.blst.dk/NR/rdonlyres/2D865C9D-CA9D-4A98-BCC1-2B4F7758D16F/0/TA_besigtigelse_naturarealer.pdf

/12/ Planstyrelsens cirkulære nr. 183 af 26. November 1984: Cirkulære om lokalplanforslag

og zonelovsansøgninger vedrørende arealer inden for 200 meters afstand på

hver side af transmissionsledningerne for olie og naturgas.

/13/ De danske naturgasselskaber og Københavns Energi 6. udgave, 2007, “Pas på

gasledningerne!” Tekniske forskrifter for arbejder i nærheden af by- og naturgasledninger

/14/ Smed, Per. 1982. Landskabskort over Danmark. Blad 3, Sønderjylland, Fyn.

/15/ Museumsloven.2010. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?id=11802

/16/ Bang, Jette, 2009: Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger, Kulturministeriet,

Kulturarvsstyrelsen.

/17/ Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende. BEK nr. 1511 af

14/12/2006.

/18/ Sønderjyllands Amt, 2001. Kulturmiljøer og kulturhistoriske elementer i Sønderjylland

– en redegørelse.

/19/ Rambøll. 2010. Ellund - Egtved, VVM kortlægning.

/20/ Bekendtgørelse om udpegning of administration af internationale naturbeskyttelsesområder,

samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007)

/21/ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af 24/09/2009)

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Kapitel 12 - Referencer

149


150

Kapitel 12 - Referencer

/22/ Rambøll. 2010. Kapacitetsudvidelse gasledning EllundEgtved. VVM redegørelse,

konsekvensvurdering jf. Natura 2000, Aabenraa Kommune.

/23/ Design Report. Pipeline Frøslev Egtved II. Energinet.dk april 2010.

/24/ Dansk Olie & Naturgas A/S. Danish Natural Gas Transmission System. Land Pipelines.

Geotechnical investigations, Frøslev – Egtved. Report. August 1980.

/25/ Dansk Olie & Naturgas A/S. Naturgastransmissionsledningen på strækningen Frøslev

Egtved. Afholdte vandforsyningsforretninger. 1980.

/26/ Jupiter-databasen. GEUS’ landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-,

råstof-, miljø- og geotekniske data. Den fællesoffentlige del af Jupiter-databasen,

som indgår i Danmarks Miljøportal, omhandler geologi, grund- og drikkevand.

Databasen er offentligt tilgængelig. www.geus.dk/jupiter.

/27/ Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v. LBK nr. 935 af 24/09/2009.

/28/ Udkast til Vandplan. Hovedvandsopland 1.10 Vadehavet. Forhøring, januar 2010.

/29/ Udkast til Vandplan. Vanddistrikt 4.1 Kruså/Vidå. Forhøring, januar 2010.

/30/ Udkast til Vandplan. Hovedvandsopland 1.11 Lillebælt/Jylland. Forhøring, januar

2010.

/31/ Miljøministeriet, lovbekendtgørelse nr. 1427 af 04-12-2009 ”Bekendtgørelse af lov

om forurenet jord” (jordforureningsloven).

/32/ Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, nr. 589

af 2001-06-22.

/33/ Miljøstyrelsen 1984: Vejledning nr. 5 1984 “Ekstern støj fra virksomheder”.

/34/ Miljøstyrelsen 1993: Vejledning nr. 5 1993 “Beregning af ekstern støj fra virksomheder”.

/35/ Miljøstyrelsen 1997: Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9 1997 “Lavfrekvent støj,

infralyd og vibrationer i eksternt miljø”.

/36/ Miljøstyrelsen 2010: Ændret målemetode Afsnit 3.4.1 ”Måleposition” i Orientering

9/1997, der erstattes jfr.: http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/51928FFD-B7DE-4583-

B4B5-6E7712F8C77A/0/maalemetode_lfstoej.pdf

/37/ Dansk Gasteknisk Center a/s: Beregning af emissioner, miljøbelastning fra naturgas.

Vers. 1, http://emi.dgc.dk/

/38/ Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Juni 2006; Vejledning om miljøvurdering

af planer og programmer.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Kortbilag

5-1-1 Kommuneplaner Vejle, Vejen og Kolding Kommune

5-1-2 Kommuneplaner Haderslev og Tønder Kommune

5-1-3 Kommuneplan Aabenraa Kommune

5-1-4 Lokalplaner Vejle, Vejen og Kolding Kommune

5-1-5 Lokalplaner Haderslev og Tønder Kommune

5-1-6 Lokalplaner Aabenraa Kommune

5-2-1 Landskab, geologi og skov Vejle, Vejen og Kolding Kommune

5-2-2 Landskab, geologi og skov Haderslev og Tønder Kommune

5-2-3 Landskab, geologi og skov Aabenraa Kommune

5-3-1 Fredninger Vejle, Vejen og Kolding Kommune

5-3-2 Fredninger Haderslev og Tønder Kommune

5-3-3 Fredninger Aabenraa Kommune

5-3-4 Arkæologi Vejle, Vejen og Kolding Kommune

5-3-5 Arkæologi Haderslev og Tønder Kommune

5-3-6 Arkæologi Aabenraa Kommune

5-4-1 Målsatte vandløb Vejle, Vejen og Kolding Kommune

5-4-2 Målsatte vandløb Haderslev og Tønder Kommune

5-4-3 Målsatte vandløb Aabenraa Kommune

5-5-1 Naturforhold Vejle, Vejen og Kolding Kommune

5-5-2 Naturforhold Haderslev og Tønder Kommune

5-5-3 Naturforhold Aabenraa Kommune

5-6-1 Friluftsliv Vejle, Vejen og Kolding Kommune

5-6-2 Friluftsliv Haderslev og Tønder Kommune

5-6-3 Friluftsliv Aabenraa Kommune

5-7-1 Drikkevandsinteresser Vejle, Vejen og Kolding Kommune

5-7-2 Drikkevandsinteresser Haderslev og Tønder Kommune

5-7-3 Drikkevandsinteresser Aabenraa Kommune

5-8-1 Forurenet jord Vejle, Vejen og Kolding Kommune

5-8-2 Forurenet jord Haderslev og Tønder Kommune

5-8-3 Forurenet jord Aabenraa Kommune

5-9-1 Øvrige plantemaer Vejle, Vejen og Kolding Kommune

5-9-2 Øvrige plantemaer Haderslev og Tønder Kommune

5-9-3 Øvrige plantemaer Aabenraa Kommune

.

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

151


152

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

153


154

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

155


156

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

157


158

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

159


160

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

161


162

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

163


164

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

165


166

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

167


168

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

169


170

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

171


172

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

173


174

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

175


176

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

177


178

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

179


180

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

181


182

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

KORTBILAG

183


184

KORTBILAG

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse


By- og Landsskabsstyrelsen

Miljøcenter Odense

C. F. Tietgens Boulevard 40

5220 Odense SØ

Telefon 72 54 45 00

post@ode.mim.dk

www.blst.dk

More magazines by this user
Similar magazines