Ellund-Egtved - VVM-redegørelse juni 2010 - Energinet.dk

VVM-redegørelse 

Udbygning af naturgassystemet 

i Syd- og Sønderjylland 

Juni 2010

Titel VVM-redegørelse 

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 

Udgivet juni 2010 af Miljøcenter Odense 

C. F. Tietgens Boulevard 40 

5220 Odense SØ 

Telefon 72 54 45 00 

e-mail post@ode.mim.dk 

www.blst.dk 

Udarbejdet af Rambøll Danmark A/S 

Forsidefoto Palle Peder Skov 

Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 

ISBE 978-87-92197-56-6 

ISBN 978-87-92197-57-3

VVM-redegørelse 

Udbygning af naturgassystemet 

i Syd- og Sønderjylland 

Juni 2010

Indhold 

1. Indledning....................................................................................................... 9 

1.1 Hvad er VVM?................................................................................ 9 

1.2 Baggrund for udbygningen............................................................. 10 

1.3 Læsevejledning............................................................................. 14 

2. Projektbeskrivelse ........................................................................................ 15 

2.1 Gastransmissionsledningen............................................................ 15 

2.2 Kompressorstation ved Egtved........................................................ 17 

2.3 Linjeventilstationer........................................................................ 21 

2.4 Anlægsmetode for gasledning......................................................... 22 

3. Lovgrundlag................................................................................................... 29 

3.1 Internationalt samarbejde.............................................................. 29 

3.2 VVM bekendtgørelsen.................................................................... 29 

3.3 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer...... 29 

3.4 Bekendtgørelse af lov om Energinet.dk............................................ 30 

3.5 Lov om naturgasforsyning.............................................................. 30 

3.6 Ekspropriation.............................................................................. 31 

4. Metodebeskrivelse......................................................................................... 33 

4.1 Konsekvensvurderinger jf. Natura 2000............................................ 33 

4.2 Kortlægning................................................................................. 34 

4.3 Miljøvurdering ............................................................................. 36 

5. Miljøpåvirkninger........................................................................................... 39 

5.1 Planforhold................................................................................... 39 

5.2 Landskab, geologi og jordbund ...................................................... 53 

5.3 Arkæologi og kulturarv................................................................... 74 

5.4 Vandløb og søer............................................................................ 82 

5.5 Natur........................................................................................... 88 

5.6 Friluftsliv.................................................................................... 100 

5.7 Grundvand................................................................................. 103 

5.8 Forurenet jord............................................................................ 111 

5.9 Råstoffer og affald....................................................................... 117 

5.10 Støj og emissioner....................................................................... 119 

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse 5

6 

6. Andre miljømæssige vurderinger ................................................................ 127 

6.1 Vurdering af sikkerhed ................................................................ 127 

6.2 Socioøkonomi - befolkning og samfund ......................................... 129 

6.3 Kumulative effekter .................................................................... 133 

7. Alternativer ........................................................................................... ......135 

7.1 Alternativ linjeføring.................................................................... 135 

7.2 0-alternativet............................................................................. 135 

7.3 Alternative placeringer - kompressorstation.................................... 136 

8. Afværgeforanstaltninger.................................................................... ..........139 

9. Anlægsfasen................................................................................................ 143 

10. Overvågning ................................................................................................ 145 

11. Mangler og begrænsninger.......................................................................... 147 

12. Referencer................................................................................................... 149 

Kortbilag findes fra side 151 

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse 7

8 


1. Indledning 

1.1 Hvad er VVM? 

Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne 

for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af 

6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning 

på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Reglerne sikrer, at bygge- 

og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun 

kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. 

Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for 

både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. 

Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det 

videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til, hvilke miljøpåvirkninger, der skal 

tillægges særlig vægt og forslag til alternativer. Idéhøringen blev afsluttet i januar 

2010, hvor der indkom 13 høringssvar. Høringssvarene er inddraget i det 

videre arbejde. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets 

direkte og indirekte virkninger på: 

• mennesker, fauna og flora 

• jordbund, vand, luft, klima og landskab 

• materielle goder og kulturarv, og 

• samspillet mellem disse faktorer. 

Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, 

som kan danne baggrund for såvel en offentlig debat som den endelige 

beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres 

sammen med et udkast til tillæg til kommuneplanen, som også indeholder en 

miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 

Kommuneplantillæg udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. 

I nogle tilfælde varetager miljøministeriets lokale miljøcentre imidlertid 

opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, som kræver planlægning i mere end to 

kommuner, hvilket er tilfældet med udvidelsen af gastransmissionssystemet 

fra den dansk-tyske grænse Ellund/Frøslev og Egtved, der forløber gennem 

6 kommuner: Vejle Kommune, Vejen Kommune, Kolding Kommune, Haderslev 

Kommune, Tønder Kommune og Aabenraa Kommune. Miljøcenter 

Odense er derfor VVM-myndighed og står for udarbejdelse af kommuneplantillæg 

og VVM-redegørelse. 

For kompressorstationen i Egtved skal der desuden udarbejdes en lokalplan, 

som sætter specifikke rammer for anlægget. Denne lokalplan udarbejdes af 

Vejle Kommune. 

Behovet for etableringen af anlæggene skal endvidere godkendes af Klima- 

og Energiministeren i henhold til Lov om Energinet.dk. Ministeren har i brev 

af 29. januar 2010 og 17. maj 2010 meddelt Energinet.dk godkendelse til henholdsvis 

kompressorstation og ledningsdubleringen. 

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse 

Kapitel 1 - Indledning 

9

10 


Figur 1.1 Forventede gasreserver 

i den danske Nordsø. 

1.2 Baggrund for udbygningen 

Siden 1984 er det danske gasmarked blevet forsynet fra de danske gasfelter i 

Nordsøen ud for den jyske vestkyst. Disse gasressourcer har endvidere været 

eneste kilde til forsyning af det svenske gasmarked, ligesom de har bidraget til 

forsyning af det tyske og det hollandske gasmarked. 

Ressourcerne i Nordsøen er aftagende, og i de kommende år vil produktionen 

fra de danske gasfelter falde, hvorfor der bliver behov for at importere 

gas. Alternative kilder til gasforsyning skal være i drift indenfor en relativt 

kort tidshorisont for at forsyningen til det danske og det svenske marked, 

som i dag er 100 % afhængige af Nordsø gas, kan opretholdes. 

Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed under Klima- og Energiministeriet. 

Virksomheden har på statens vegne ansvaret for forsyningssikkerheden. 

Det betyder, at Energinet.dk bl.a. skal sikre, at infrastrukturen 

gør det muligt at forsyne de danske forbrugere, når Danmark ikke længere er 

selvforsynende med naturgas. 

Samtidig arbejder Energinet.dk på at sikre et velfungerende marked for gas i 

Danmark, fordi en effektiv konkurrence giver danskerne den bedste pris på 

gas. Et af elementerne til at skabe en effektiv konkurrence er at sikre flere 

aktører adgang til gasmarkedet i Danmark og så vidt muligt at forbinde det 

danske gasmarked med gasmarkederne i nabolandene. 

Energinet.dk har igennem en årrække undersøgt kort og langsigtede muligheder 

for fortsat at kunne efterkomme efterspørgslen fra det danske og svenske 

gasmarked. 

Udbygningen af det danske gastransmissionsnet skal gøre det muligt: 

1. at opretholde forsyning med gas på det nuværende niveau, 

2. at kunne efterkomme en eventuel øget efterspørgsel, 

3. at bidrage til udvikling af transmissionsnet over grænserne i Europa, 

4. at integrere biogas i det danske gassystem. 


Ressourcerne i Nordsøen er utilstrækkelige til opfyldelse af den første og 

helt nødvendige målsætning om at opretholde forsyningen til det danske og 

svenske gasmarked på det nuværende niveau. Samtidig anses muligheden for 

forsyning fra flere kilder ønskelig, fordi det både øger forsyningssikkerheden 

og stimulerer konkurrencen. 

Energinet.dk undersøger efterspørgsel på transportkapacitet i ledningsnettet 

gennem udbud og har i 2009 gennemført en sådan udbudsprocedure (betegnet 

”open season”) i to faser. Den første fase giver interessenter på gasområdet 

mulighed for at komme med interesse tilkendegivelser vedrørende ønsker 

til udbygning af gastransmissionsnettet. I denne første fase blev der klart givet 

udtryk for ønske om i fremtiden at kunne importere gas fra det tyske gasnet. 

I en efterfølgende fase har aktører på gasmarkedet givet bindende tilsagn 

om transport af givne gasmængder fra Tyskland til Danmark. 

I Sverige forestår Swedegas udbygning af det svenske gastransmissionsnet. 

Swedegas forventer, at efterspørgslen på det svenske marked øges i de kommende 

år. Energinet.dk sigter mod at være i stand til at imødekomme en øget 

efterspørgsel, i det omfang, det kan ske på et forretningsmæssigt bæredygtigt 

grundlag. 

Naturgasforsynede lande har en fælles interesse i adgang til flere forsyningskilder. 

Gas fra Norge kan potentielt spille en fremtidig rolle i at opfylde dette 

mål. Der søges derfor løbende en passende løsning for transport af norsk 

gas til Danmark. Danmark vil efterfølgende - afhængigt af mængderne - have 

mulighed for at transitere gas til Sverige, Tyskland og på sigt til Polen og den 

baltiske region i øvrigt. En forbindelse mellem Danmark og Polen ville desuden 

øge forsyningssikkerheden og stimulere konkurrencesituationen i disse 

to lande. 

For at imødekomme dette har Energinet.dk formuleret følgende trinvise 

udbygningsstrategi: Først skabes grundlag for import af gas i tilstrækkelige 

mængder til forsyning af Danmark og Sverige fra Tyskland og efterfølgende 

forbindes gastransmissionsnettet i Danmark til Norge og Polen. 

Eftersom Danmark hidtil ikke bare har været selvforsynende med naturgas, 

men tilmed har eksporteret gas, er gastransmissionsnettet primært indrettet 

på eksport af gas fra Danmark mod Tyskland. For at sikre en fremtidig forsyning 

via Tyskland, er det derfor nødvendigt at foretage anlægsinvesteringer 

for at være i stand til at importere naturgas. 

Kapacitetsudvidelsen Ellund /Frøslev- Egtved 

Udvidelsen af kapacitet fra grænsepunktet i Ellund/Frøslev til Egtved inkluderer 

to elementer hhv. en kompressorstation og en rørledning. 

Der skal opføres en kompressorstation, som har til formål at hæve gastrykket 

fra det niveau, som gassen modtages ved fra Tyskland, til et tryk i det danske 

gastransmissionsnet, som sikrer opretholdelse af det nødvendige flow af gas. 



11

12 


Figur 1.2 Linjeføring for den 

planlagte gasledning imellem Ellund/Frøslev 

og Egtved. 

Mulige placeringer af en kompressorstation i tilknytning til en ny transmissionsledning 

fra Tyskland til Danmark er overvejet under hensyntagen til en 

række både praktiske og tekniske forhold. Disse analyser har peget på, at den 

bedste placering af kompressorstationen vil være i Egtved. 

På lokaliteten i Egtved findes i dag Energinet.dks drifts- og vedligeholdelsescenter 

samt et kontrolcenter for hele gastransmissionsnettet i Danmark. Dette 

kontrolcenter er placeret i krydset mellem de vest–øst gående hovedtransmissionsledninger 

fra den danske Nordsø til Østdanmark med forbindelse videre 

til Sverige og den nord–syd gående gastransmissionsledning fra Ålborg via 

gaslageret ved Ll. Torup til den dansk - tyske grænse. 

Foruden kompressorstationen er det påkrævet at anlægge en 94 km lang 

gastransmissionsledning fra den tyske grænse til Egtved. Der findes i dag en 

ca. 94 km lang rørledning fra Ellund/Frøslev til Egtved, hvorigennem gas 

fra Nordsøen hidtil er eksporteret til Tyskland. Analyser af kapaciteten har 

imidlertid vist, at den eksisterende rørledning ikke muliggør import af gas i 

tilstrækkelige mængder Derfor er det nødvendigt at supplere den eksisterende 

ledning med en parallel forbindelse. 


VVM-redegørelsen omfatter rørledningen fra grænsepunktet Ellund/Frøslev 

til Egtved og kompressorstationen. Rørledningen foreslås anlagt parallelt med 

den eksisterende gasledning, lokalt dog med alternativer for linjeføringen. 

For kompressorstationen i Egtved findes en fornyet VVM tilladelse fra 8. 

april 2008. Denne tilladelse blev givet af Miljøcenter Odense på baggrund af 

en VVM rapport fra 2001 om udbygning af det danske system for gastransport. 

Projektet omfattede transport af yderligere gasmængder fra Egtved til 

Avedøre Holme. Det er valgt at gennemføre en samlet ny miljømæssig vurdering 

af ledningen Ellund-Egtved og kompressorstationen, som både skal sikre 

leverancer fra Tyskland og transport vest-øst. 

Fremtidige investeringer 

Dele af investeringen vil samtidig forberede det danske transmissionsnet for 

eventuel fremtidig modtagelse af gas fra Norge og eksport til den baltiske region 

eller for igen at vende gasstrømmen mod Tyskland. 

Som nævnt giver placeringen af kompressorstationen i Egtved maksimal fleksibilitet. 

Ved en senere investering i en forbindelse mellem de norske gasfelter 

og Danmark, vil kompressorstationen i Egtved også i denne sammenhæng 

indgå som et centralt element i gastransmissionsnettet. Tilsvarende vil såvel 

ledningsdublering som kompressorstation indgå som centrale enheder i en 

fremtidig transmission af gas til det baltiske område ved etablering af en 

dansk – polsk transmissionsledning (søledningen Baltic Pipe). 

EU støtte 

Europa-Kommisionen støtter iblandt medlemslandene bestræbelser på opretholdelse 

af forsyningssikkerheden, ligesom det ønskes at stimulere konkurrence 

mellem aktører på energimarkedet. I forbindelse med den globale 

økonomiske krise har Europa-Kommisionen allokeret betydelige midler i en 

støttefond (European Energy Programmme for Recovery, EEPR) til infrastrukturprojekter 

på energiområdet. Energinet.dk har søgt om, og fået tilsagn 

om støtte til Ellund - Egtved projektet. Dette tilsagn er en tilkendegivelse fra 

Europa-Kommissionen, om at projektet er et nødvendigt og vigtigt infrastrukturprojekt 

set i et internationalt perspektiv. 

Europa-Kommissionen har stærk fokus på både forsyningssikkerhed og konkurrence. 

Det har bl.a. resulteret i et forslag til ny nødforsyningsforordning 

og den såkaldte Baltic Energy Market Interconnection Plan (BEMIP) for 

Østersøområdet. Denne plan har særlig fokus på de hurtigt faldende danske 

gasreserver, levering af norsk gas til Danmark, Sverige, Tyskland, Polen, Baltikum 

og Finland samt forsyningsdiversivitet i Baltikum og Polen. 

Den baltiske samarbejdsorganisation Baltic Gas, som har repræsentanter fra 

alle lande i Østersøregionen, arbejder tilsvarende for at fremme bedre rammevilkår 

for en norsk-dansk-tysk-polsk forbindelse. 

Energinet.dk har med støtte fra Baltic Gas fremlagt et langsigtet scenarie for 

en norsk-dansk-hollandsk-baltisk forbindelse. Scenariet anvendes under BE- 

MIP. Scenariet indeholder et muligt første skridt med en norsk-dansk 



13

14 


forbindelse af eksisterende infrastruktur i den danske Nordsø og et andet 

skridt med en dansk-polsk forbindelse. En kompressor i Egtved kombineret 

med en dublering af Egtved - Ellund strækningen indgår i begge skridt og vil 

muliggøre leverancer til Polen og øgede leverancer til Tyskland i forhold til i 

dag. 

1.3 Læsevejledning 

Kortmateriale 

VVM-redegørelsen er opbygget således, at der for hvert emne gives en overordnet 

præsentation af de eksisterende forhold, hvorefter de potentielle påvirkninger 

for henholdsvis anlægs- og driftsfasen beskrives. Dette gøres for 

hver enkelt af de seks berørte kommuner. Bagest i rapporten findes 

oversigtskort, der illustrerer eksisterende forhold for hvert af de udvalgte emner 

(Kortbilag). Disse er ligeledes opdelt kommunevis. 

Oversigtskortene illustrerer forhold vedr.: 

• Kommuneplaner 

• Lokalplaner 

• Landskab, geologi og skov 

• Fredninger 

• Arkæologi 

• Målsatte vandløb 

• Naturforhold 

• Friluftsliv 

• Drikkevandsinteresser 

• Forurenet jord 

• Øvrige plantemaer 

Stationeringer 

Gasledningen er ca. 94 km lang og er opdelt kilometervis i såkaldte stationeringer 

(kaldes også ”st.”). Stationeringerne er angivet på oversigtskortene 

samt på figurer i rapporten og anvendes løbende i teksten, i det omfang det 

er skønnet hensigtsmæssigt i forhold til orienteringen på strækningen. Der 

anvendes således en kombination af relevante stednavne samt stationeringer, 

når der henvises til specifikke områder langs gasledningen. 

Visualiseringer 

Der er udarbejdet visualiseringer for kompressorstationen ved Egtved i Vejle 

Kommune, da der her etableres et blivende anlæg, der kan ændre de visuelle 

forhold. Visualiseringerne indgår som en del af vurderingen af de landskabelige 

påvirkninger. Ved selve gasledningen er de landskabelige påvirkninger 

overvejende af mere midlertidig karakter i forbindelse med anlægsfasen, med 

undtagelse af områder hvor levende hegn eller skovområder krydses. 


2. Projektbeskrivelse 

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af projektets to hovedinfrastrukturelementer 

gastransmissionsledningen og kompressorstationen samt servicefaciliteter 

og ventilarrangementer, som skal understøtte driften og sikre et højt 

sikkerhedsniveau. 

Der redegøres for anlæggenes indretning og anlægsprincipper, ligesom driftsfasen 

omtales. Der redegøres desuden for de foranstaltninger, der tages i anvendelse 

for at reducere de mulige påvirkninger af mennesker, natur og miljø. 

Gastransmissionsledning, kompressoranlæg og alle reguleringsanlæg projekteres 

og udføres i henhold til bekendtgørelse nr. 414 af 8. juli 1988 med 

senere tilføjelser om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov om 

arbejdsmiljø. I denne bekendtgørelse anerkendes med visse begrænsninger de 

detaljerede anvisninger i en amerikansk standard: ”Guide for Transmission 

and Distribution Piping Systems, GPTC, 1998”. Som tillæg til GPTC guiden 

foreligger tillægsbestemmelser fra Arbejdstilsynet i form af en At-vejledning 

fra juli 2001. Vejledningen refererer til en række standarder for materialer og 

udførelse. 

Direktoratet for Arbejdstilsynet godkender konstruktionen af anlæggene og 

påser overholdelsen af krav stillet i henhold til bekendtgørelsen samt udsteder 

ibrugtagningstilladelse. 

2.1 Gastransmissionsledningen 

Linjeføringen for gastransmissionsledningen er foreløbigt udpeget med udgangspunkt 

i et parallelt forløb nær den eksisterende gasledning, idet der samtidigt 

er taget hensyn til beboere og brugere af arealerne samt lokale forhold 

som krydsninger af vandløb, veje og øvrige infrastrukturelementer, således at 

anlægsarbejder kan gennemføres med mindst mulige påvirkninger. 

I forbindelse med planlægning af linjeføringen er det i enhver henseende anset 

for hensigtsmæssigt, at den nye gastransmissionsledning overordnet følger 

den eksisterende gasledning i en afstand på 10 meter. Der er flere årsager hertil, 

blandt andet kan ledningen delvis lægges inden for det allerede etablerede 

bælte, der ved ekspropriation er pålagt restriktioner, dels kan støttefaciliteter 

omfattende ventilstationer på strækningen deles mellem de to ledninger. Der 

findes desuden fra anlæg af den eksisterende ledning en del viden om de lokale 

forhold, som kan udnyttes ved anlæg af den nye ledning. 

Den detaljerede linjeføring fastlægges under iagttagelse af sikkerhedsforhold 

således, at der opretholdes minimumsafstande til eksisterende bebyggelse. 

Under VVM-arbejdet er desuden de natur-, landskabs- og miljømæssige forhold 

vurderet i undersøgelsesområdet med henblik på at foretage den mest 

hensigtsmæssige placering i forhold til de konkrete lokale forhold. Dette er 

sket i en proces, hvor formålet har været, at den detaljerede linjeføring også 

optimeres ud fra miljømæssige hensyn med respekt for de tekniske og økonomiske 

muligheder for placering af gastransmissionsledningen. 


Kapitel 2 - Projektbeskrivelse 

15

16 


Tabel 2.1 Generelle oplysninger 

om gastransmissionsledningen. 

Selve gasledningen udføres som stålrør med udvendig diameter på 30” (76,2 

cm), der sammensvejses på stedet, og som placeres mindst 1 meter under 

terræn. Stålrørene leveres med en udvendig coating for at beskytte mod korrosion. 

Indvendig er rørene påført en coating til nedsættelse af friktionen i 

rørene. 

I tabellen herunder ses nogle generelle oplysninger om selve gastransmissionsledningen. 

Samlet længde (km) 94 

Udvendig diameter (mm) 762 

Længde af enkelte rør (m) 11-18 

Dybde under jorden (m) Minimum 1 

Materiale Stål 

Udvendig coating Polyethylen (PE) 

Indvendig coating Epoxy 

Designtryk (bar) 80 

Designtemperatur (°C) -25 til +50 °C 

Den nye gastransmissionsledning etableres primært vest for den eksisterende 

gasledning. På delstrækninger, herunder den første del ved Frøslev, hvor forskellige 

hensyn som nævnt ovenfor betinger det, placeres den nye ledning 

imidlertid øst for den eksisterende ledning. 

Gastransmissionsledningen anlægges i overensstemmelse med respektafstande 

til boliger som beskrevet i de danske tillægsbestemmelser til den amerikanske 

standard GPTC. Det indebærer blandt andet, at tæt befolkede områder i 

videst muligt omfang undgås. Desuden overholdes krav til minimumsafstande 

til bygninger, der anvendes til ophold for mennesker. Disse beregnes på 

grundlag af rørets dimensioner, rørtykkelse og tryk. I tilfælde, hvor nærhed til 

boliger ikke kan undgås, træder særlige krav til test og udførelse i kraft, herunder 

forøgelse af rørets vægtykkelse. 

I detailprojektfasen vil den arkæologiske forundersøgelse kunne medføre 

konsekvenser for linjeføringen. I tilknytning til den nødvendige ekspropriation 

vil der atter være mulighed for justeringer som følge af forhandlinger 

mellem lodsejere og ledningsejeren. Disse endelige forhandlinger foretages af 

ekspropriationskommissionen. 

Krydsninger af eksisterende rør og kabler vil følge afstandskravene givet i 

”DS 475 Ledningsanlæg i jord” og ”Pas på gasledningerne! – Tekniske forskrifter 

for arbejder i nærheden af by- og naturgasledninger”. Generelt er kravene, 

at afstanden er mindst 0,30 meter i krydsninger og mindst 5 meter ved 

parallelle forløb. Afstandene kan øges ved nærhed til ledninger i jorden, der 

udvikler varme (fjernvarmerør eller højspændingskabler). Hvis der på grund 

af specielle lokale forhold ikke kan opnås den krævede afstand, vil særlige 

foranstaltninger blive iværksat. 


2.2 Kompressorstation ved Egtved 

Forskellige lokaliteter for placering af kompressorstationen har været undersøgt, 

og analyserne har vist, at den mest hensigtsmæssige placering er på 

Energinet.dks område i Egtved, hvor Energinet.dk allerede i dag har drifts- og 

vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter for gastransmissionssystemet i hele 

Danmark. Alternativer for placering af kompressorstationen er omtalt i redegørelsens 

afsnit 7 ”Alternativer”. Kompressorstationens placering i Egtved 

ligger netop i krydset mellem den vest-østgående hovedtransmissionsledning 

fra Nybro (gas fra Nordsøen) til Østdanmark og den nord-sydgående hovedtransmissionsledning 

fra Aalborg og via gaslageret i Ll. Torup til den dansktyske 

grænse, se Figur 2.1. Denne placering giver blandt andet stor fleksibilitet 

i forhold til distribution af gas, idet gassen efter behov kan modtages og sendes 

i alle retninger (nord, syd, øst og vest). 

Kompressorstationen i Egtved skal hæve trykket i gastransmissionssystemet, 

så gas i tilstrækkelige mængder kan transporteres over lange strækninger og 

derved bidrage til at sikre det nødvendige gasflow i en fremtidig forsyningssituation. 

Placeringen i Egtved åbner mulighed for en lang række forsyningsscenarier. 

Der er mulighed for forsyning via den eksisterende gasledning samt 

den nye ledning fra Tyskland, og desuden eksisterer der allerede i dag to stk. 

30” ledninger fra Nybro samt en 20” ledning fra gaslageret i Ll. Torup. 



Figur 2.1 Hovedtransmissionsledninger 

i DK. 

17

18 


Figur 2.2 Foreløbig situationsplan, 

der viser placering af kompressorenheder 

og planlagte servicebygninger 

på Energinet.dks 

areal i Egtved og mulig placering 

af transformerstation. Copyright 

Arkitektfirmaet C.F. Møller. 

Eksisterende anlæg 

Kommende anlæg 

Implementeringen af de mulige fremtidige forsyningsscenarier indebærer en 

udbygning af de eksisterende ventilarrangementer i krydsningspunktet mellem 

gastransmissionsledningerne. Disse ventilarrangementer etableres på det 

areal i Egtved, nord for den fremtidige kompressorstation, hvor der allerede i 

dag forefindes ventiler. Ventilombygningen udføres og afsluttes med fremføring 

af rørforbindelser til kompressorstationens areal, inden kompressorstationen 

opføres. 

I planlægningsfasen er udarbejdet et konceptuelt design for kompressorstationen. 

I detailprojekteringsfasen vil alle detaljer blive fastlagt, men det 

overordnede koncept for stationens udførelse vil følge retningslinjerne fra 

det indledende design. Vilkår fra VVM-processen indarbejdes i detailprojekteringsfasen. 

Det foreløbige design er foretaget ud fra de hovedkomponenter, 

der på nuværende tidspunkt med sikkerhed indgår, samt viden om tilsvarende 

anlæg. 

Kompressorstationen forventes at blive opbygget af fire separate eldrevne 

kompressorenheder af samme størrelse. Ved at kombinere flere mindre enheder 

i kompressorstationen sikres, at der kan opnås den nødvendige fleksibilitet 

i driften under hensyntagen til gasforbruget, og samtidig opretholdes en 

reservekapacitet til at imødekomme behovet for forsyningssikkerhed. 


Køleanlæg Filterenhed Kompressorenhed 

Hver kompressorenhed består først af et filter, der renser gassen for urenheder, 

derefter en kompressor med elmotor og til sidst et køleanlæg, der køler 

gassen. De tre delkomponenter samt kompressorenhederne er indbyrdes 

forbundne via rør, der søges ført lavt over eller under terræn. Selve kompressorerne 

placeres i hver sin støjskærmende bygning, der udformes som 

industrielle bygninger, mens filtre og køleenheder vil fremstå som fritstående 

skærmede maskinkomponenter på arealet. Kompressorbygningerne andrager 

hver 50-100 m 2 og vil være 6-9 meter høje, mens filter- og køleenhederne er 

6-8 meter høje. 

Kompressorenhederne vil af sikkerhedshensyn blive forbundet til afblæsningsrør, 

hvorfra gassen kan ventileres i en nødsituation og ved planlagt service 

af anlægget. Afblæsningsrør fremstilles i stål i en højde, der foreløbigt er 

beregnet til 15 m. Det forventes, at afblæsning vil ske svarende til en gang pr. 

år for den enkelte kompressorenhed. 

Kompressorstationen designes til en effekt på 20 MW. Dette sikrer, at trykket 

kan øges fra 52 til 78 bar ved et gasflow på 700.000 Nm 3 pr. time fra Tyskland, 

svarende til den samlede kapacitet for begge gasledninger på strækningen 

Ellund - Egtved. Der vil altid være en kompressorenhed til backup. Kompressorenhederne 

vil hver have en effekt på ca. 5 MW, som giver den ønskede 

fleksibilitet med hensyn til trykforøgelse og flowkapacitet. Kølesystemerne på 

kompressorenhederne vil blive forberedt til efterfølgende varmegenvinding 

ved f.eks. varmepumper. Designtrykket for kompressorstationen er fastsat til 

80 bar, og designtemperaturen er -28 til +50 °C. 

Udover kompressorbygningerne med tilhørende komponenter vil der blive 

opført servicebygninger, som blandt andet skal huse kontrolsystemer, elforsyning, 

nødgenerator, reservedele og værksteder. Ventilarrangementerne til 

styring af gasflowet er af servicehensyn installeret over jorden. Ventilerne 

kan styres og overvåges fra kontrolcentret, men kan også fjernkontrolleres og 

overvåges fra kompressorstationen. Skulle det blive nødvendigt, kan alle ventiler 

også betjenes manuelt. 



Figur 2.3 Skitse af en kompressorenhed. 

Fra venstre: Køleenhed, 

kompressor, filterenhed. 

Copyright Arkitektfirmaet C.F. 

Møller. 

19

20 


Figur 2.4 Foreløbig skitse til anlæggets 

udformning. Kompressorenheder 

og nye servicebygninger. 

Copyright Arkitektfirmaet 

C.F. Møller. 

I det omfang, det er teknisk muligt, etableres varmegenvinding af overskudsvarme 

fra kompressorerne. Varme udnyttes til opvarmning af bygninger og 

brugsvand i det samlede bygningskompleks i Egtved, der omfatter såvel det 

eksisterende kontrol- og overvågningscenter som bygninger knyttet til kompressorstationen. 

Som back–up for varmegenvindingsanlægget opføres en ny 

kedelcentral i tilknytning til servicebygningen mellem kompressorstation og 

kontrolcenter. 

I forbindelse med anlæg af kompressorstationen påregnes som udgangspunkt, 

at bygninger og maskinkomponenter funderes direkte. Der foretages 

således afrømning af muld og udgravning for fundamenter. Fundamenter, det 

være sig fundamenter under større maskinkomponenter eller rendefundamenter 

såvel som gulve, støbes på stedet. Fundamenter under maskinkomponenter 

dimensioneres foruden den statiske last med henblik på at undgå 

generende vibrationer til omgivelserne. Det kan ikke på forhånd endeligt 

udelukkes, at enkelte fundamenter for tunge maskinkomponenter med fordel 

funderes på rammede betonpæle. 

Anlægget af selve kompressorstationen er at betragte som en montageopgave, 

der dels omfatter levering og opstilling af præfabrikerede komponenter, 

dels konstruktionsarbejder på lokaliteten. 

De tilhørende bygninger, der blandt andet skal rumme tekniske anlæg, opføres 

relativt tidligt i byggeperioden, hvorefter tekniske anlæg løbende monteres 

i bygningerne. 

Energinet.dk har tilknyttet et anerkendt arkitektfirma, der i et samarbejde 

med de projekterende ingeniører vil sikre, at anlægget bedst muligt indpasses 

i landskabet. 

I relation til anlæggets fremtræden i landskabet skal det nævnes, at der allerede 

i dag er etableret beplantning omkring hele Energinet.dks areal ved Egtved, 

der omkranser og skærmer indsyn til det samlede anlæg. 


2.3 Linjeventilstationer 

Udover anlæg af selve gastransmissionsledningen skal der på strækningen Ellund/Frøslev-Egtved 

etableres mindre anlægselementer, som tilknyttes selve 

ledningen. 

Det drejer sig om linjeventilstationer (L/V-stationer), som placeres med en 

indbyrdes afstand i henhold til regler i GPTC-guiden 1 . Aktuelt varierer afstanden 

mellem linjeventilerne fra 7 til 26 km. De eksisterende L/V-stationer, 

som er tilknyttet den eksisterende gasledning, udnyttes ved at tilkoble den nye 

ledning hertil. L/V-stationerne kan anvendes til afspærring af gassen i ledningen 

i sektioner i tilfælde af reparationsarbejder og er indrettet med bl.a. et 

ventilarrangement og en afblæsningsskorsten, som sammen med rør og flanger 

udgør den synlige overjordiske del af stationen. En L/V-station andrager 

typisk et areal på ca. 1.500 m 2 . Ventilstationerne er alle omgivet af en randbeplantning, 

der skærmer mod indkig til det tekniske anlæg. 

Det er planlagt, at den nye gastransmissionsledning tilkobles L/V-stationer i 

hver ende af ledningen (Frøslev og Egtved) samt tre steder på strækningen 

(Vollerup, Rangstrup og Farris). Den nye gasledning giver ikke anledning til 

anlæg af nye ventilstationer. 

Lokale forsyningsnet på strækningen Ellund/Frøslev-Egtved forsynes overvejende 

fra den eksisterende gasledning via et antal eksisterende måler- og regulatorstationer 

(M/R-stationer). I M/R-stationerne kan gasstrømmen gennem 

stationen måles, og der sker en trykreduktion, der passer til forsyningsnettet 

(19 eller 40 bar). Endelig tilsættes af hensyn til sikkerheden hos forbrugerne 

et lugtstof ved M/R-stationerne. Forsyningen i lokalområdet skal også fremover 

ske fra den eksisterende gasledning. Der etableres derfor ikke yderligere 

M/R-stationer i tilknytning til anlæg af den nye gasledning. 

Ved tilkoblingen af den nye gastransmissionsledning bliver der behov for 

mindre om- og udbygninger af de eksisterende ventilstationer. På enkelte stationer 

må udvidelse af eksisterende arealer forudses. Hvis der fjernes dele af 

beplantningen under arbejderne, vil den blive retableret efter færdiggørelse. 

1 Guide vedrører befolkningstæthed i et område 200 meter til hver side af ledningen. 



Figur 2.5 M/R-station, her kombineret 

med L/V-station, der ses i 

forgrunden. 

21

22 


Figur 2.6 Skitse af materiel og 

jordhåndtering ved nedlægning 

af gastransmissionsledning. 

2.4 Anlægsmetode for gasledning 

På størstedelen af strækningen vil arbejdsmetoden for anlæg af gastransmissionsledningen 

være anlæg af rør i en gravet rende. Figur 2.6 herunder viser 

konceptuelt, hvordan det foregår, når anlægget finder sted i det åbne land. 

Ved krydsninger af veje og vandløb og andre udfordrende steder planlægges 

og gennemføres arbejdet ud fra de lokale forhold og i et samarbejde med de 

lokale lodsejere og myndigheder. 

I det følgende beskrives den trinvise forberedelse af gravning, rørhåndtering, 

komplettering og retablering. 

Inden selve gravearbejderne indledes, forberedes arbejdsbæltet, der har en 

bredde på ca. 25 m, ved at fjerne vegetation mv. Hvor der er særlige hensyn, 

f.eks. til bevaringsværdig vegetation, skov, bevoksning osv. er det muligt at reducere 

bredden helt ned til 10-15 m. 

Derefter afgraves muld- og vækstlaget i arbejdsbæltets fulde bredde og lægges 

i et depot, så materialet senere kan lægges tilbage. Til dette arbejde anvendes 

gravemaskiner. Under nogle forhold, f.eks. i plantager eller skov, kan arbejdet 

begrænses til at omfatte afrømning af muldlaget i ledningsgravens bredde og 

derved undgås deponering af jord på strækningen. 

Ledningsgraven udgraves i en dybde, så røret kan dækkes med minimum 1 

meter jord. Renden graves med en gravemaskine på larvefødder. Der graves 

ud til nedlægning af lange rørlængder ad gangen, oftest 500-1000 meter. Hvis 

der træffes terrænnært grundvand i forbindelse med rendegravningen, må 

ledningsgraven midlertidigt tørholdes ved grundvandssænkning. Normalt vil 

ledningsgraven stå åben i 1 - 2 uger, og der vil blive behov for dræning af 

grundvand i samme tidsrum. Varigheden af de samlede anlægsarbejder på 

den enkelte lokalitet påregnes at være ca. 6 uger. 

Stålrørene udlægges i mindre rørlagre langs linjeføringen. Oplag af rørene 

planlægges ud fra de lokale adgangsforhold for lastbiler. Herfra lægges rørene 

i forlængelse af hinanden langs ledningsgraven og sammensvejses med mobilt 


svejseudstyr. Svejsningerne testes, og der etableres en korrosionsbeskyttelse 

over samlingerne i form af en isolerende coating. Coatingen vil være en plastcoating, 

formentlig PE (polyethylen). De sammensvejste rør lægges ned i rørgraven 

med sidebooms/løftekraner på larvefødder. Egnet råjord tilbagefyldes 

omkring og over gasledningen. Beskadigede dræn og andre ledninger retableres, 

og der afsluttes med udlægning af muld- og vækstlag på overfladen, der 

bearbejdes til genoptagelse af den hidtidige anvendelse. 

Efter få år vil gastransmissionsledningen kun kunne erkendes som følge af 

permanente åbninger i bevoksningen, idet et bælte på 2 meter på hver side af 

gasledningen skal friholdes for beplantning. 

Figur 2.7 viser det afrømmede arbejdsområde og maskinel til håndtering og 

sammensvejsning af rør. 

Umiddelbart efter anlæg af gasledningen vil det være muligt at genoptage 

dyrkning og anvendelsen af marker. 



Figur 2.7 Arbejdsområde samt 

maskinel ved arbejde i åbent 

land. 

23

24 


2.4.1. Krydsning af sårbare områder, veje og jernbaner 

Gastransmissionsledningens linjeføring passerer en række vandløb, vådområder, 

skovområder og andre arealer, som er særligt følsomme over for de 

anlægsarbejder, der finder sted i forbindelse med etablering af ledningen. Ved 

krydsninger af sårbare områder som f.eks. vandløb vil der i anlægsfasen blive 

taget særligt hensyn for at reducere påvirkninger af omgivelserne bl.a. ved at 

anvende særlige anlægsteknikker. Desuden er der på strækningen en række 

infrastrukturelementer i form af veje og en jernbane, som skal passeres under 

hensyntagen til trafiksikkerhed og minimering af gener for brugerne. 

Vandløb og særlige naturområder 

Ved anlægsarbejder i vådområder, f.eks. i mosejord, som især krydses i den 

sydlige del af linjeføringen, er det nødvendigt, at røret placeres på fast bund 

og sikres mod opdrift, så det ikke efterfølgende bevæger sig med risiko for 

ekstra spændinger i rørvæggen. Hvis der ikke træffes fast bund ved den 

normale udgravningsdybde, må ledningen enten lægges dybere, eller de ikke 

bæredygtige lag under røret må udskiftes. Sikring mod opdrift ved høj grundvandsstand 

udføres normalt med betonryttere, som er specielle betonklodser, 

der placeres oven på og på siderne af røret. 

Hvis jorden lokalt ikke findes egnet, og der ikke tilbagefyldes med de naturlige 

aflejringer omkring og over ledningen, men i stedet tilfyldes med grus/ 

sand, er der risiko for utilsigtet dræning langs ledningen - specielt i moseområder 

eller andre steder med terrænnært grundvand. Hvis jorden ikke kan 

retableres med den opgravede jord, vil der blive udlagt lerbarrierer på tværs i 

rørgraven, så ledningen ikke virker som dræn. 

I blødbundsområder vil det som regel være uhensigtsmæssigt at fjerne vækstlaget 

uden for selve rørgraven, da dette forbedrer bæreevnen på den nødvendige 

kørevej igennem området. Hvis bibeholdelse af vækstlaget ikke er tilstrækkeligt 

til at muliggøre den nødvendige transport, eller hvis vegetationen 

er særlig følsom, opbygges en midlertidig arbejdsvej med grus og køreplader 

eller måtter. 

Krydsninger af grøfter og mindre vandløb kan foretages i en åben gravet 

rende, svarende til metoder og maskinel beskrevet tidligere. Selve krydsningen 

kan udføres, før rørgraven for selve gasledningen etableres. Under gravningen 

og nedlæggelse af rør ledes vandet via en midlertidig rørforbindelse gennem 

vandløbet således, at gennemstrømningen opretholdes. Ved en omhyggelig 

tilrettelæggelse af arbejderne kan udgravning under den midlertidige rørforbindelse 

af vandløbet ofte gennemføres inden for samme dag. Krydsning af 

vandløb skal godkendes af kommunen. 

Ved gennemgravning skal gasledningen mindst placeres 1 meter under vandløbets 

regulativmæssige bund og beskyttes med betonryttere, dels for at 

modvirke opdrift, dels for at beskytte ledningen ved oprensning af vandløb. 

Ved denne teknik skal der tages særlige hensyn til risikoen for at skade miljøet 

nedstrøms som følge af opslæmning af vandløbets bundaflejringer. Efter 


gennemgravningen bliver brinkerne retableret så tæt på den oprindelige tilstand 

som muligt. Hvis krydsningen etableres forud for de egentlige ledningsarbejder 

ved nedlægning af en rørlængde under vandløbet, sammensvejses og 

testes denne efterfølgende med den tilstødende gasledning. 

Større vandløb, hvor vandgennemstrømningen ikke kan opretholdes ved en 

midlertidig rørforbindelse, kan krydses ved udgravning under vand og nedlægning 

af ledning i vandfyldt grav, men for nogle vandløb i linjeføringen vil 

der være særlige hensyn på grund af deres status og de fysiske forhold ved 

krydsningen. I sådanne tilfælde kan ledningen blive etableret ved styret underboring. 

Metodevalget foretages i hvert enkelt tilfælde afhængigt af forholdene 

og i samråd med vandløbsmyndigheden. Vandløb, der påregnes krydset ved 

styret underboring, er efterfølgende omtalt i redegørelsen. Ved styret underboring 

installeres gasledningen dybere under vandløbsbunden, og der er i 

anlægsfasen behov for arbejdsarealer på begge sider af åen til oplagring af rør 

og opstilling af bore- og trækudstyr. Placering af udstyr kan dog almindeligvis 

ske inden for det normale arbejdsareal. 

Der etableres en start- og modtagegrube, der anvendes som reservoir for det 

boremudder, som indpumpes under boringen. Boremudderet består typisk af 

bentonit og vand. Modtagegruben kan udelades ved kortere styrede underboringer, 

idet materialetransporten fra boringen er bagudrettet. Gruberne bruges 

også til montering/afmontering af borehoveder og til rør. Der vil blive 

stillet krav til, at boremudderet alene indeholder miljøacceptable stoffer, og til 

at mudderet ikke kan forurene vandløbet. 

Først bores et pilotrør igennem strækningen fra start- til modtagegrube. 

Pilotrøret roterer og er bestykket med et styrbart borehoved. Borehovedet er 

udstyret med en sensor, så placeringen af borehovedet kan følges og korrigeres. 

Borehovedet demonteres ved modtagegruben og i stedet påmonteres en ”udvider” 

(reamer). Stålrøret fæstnes til reameren ved hjælp af en indbygget svirvel, 

og trækkes tilbage til udgangspunktet for boringen. Her tilføjes der også 

boremudder. Ledningsstrækningen er nu etableret. 

I Figur 2.8 ses principperne for arbejdsgangen ved styret underboring. 



25

26 


Figur 2.8 Arbejdsgangen ved styret 

underboring. 

Veje og jernbaner 

Nedlægning af gastransmissionsledningen på den 94 km lange strækning fra 

Ellund/Frøslev til Egtved indebærer krydsninger af en lang række veje samt 

en jernbanestrækning. I langt de fleste tilfælde er der tale om mindre veje, der 

passeres ved gravning i åben rende, hvor anlægsprincipperne svarer til den 

teknik, der benyttes i det åbne land, dog med særligt maskinel til opbrydning 

og retablering af vejen. Gennemgravning er en hurtig metode, der kræver 

begrænset plads, og derved medfører færrest gener for vejenes brugere. Styret 

underboring vil blive taget i brug, hvor dette betinges af vejens udformning 

eller de lokale forhold på stedet, herunder trafikbelastning. Som minimum 

påregnes gasledningen etableret ved styret underboring ved motorvejskrydsningen 

samt Hovedlandevej i Kolding Kommune samt Koldingvej i Vejen 

Kommune. Krydsning af veje vil finde sted i overensstemmelse med retningslinjer, 

som aftales med vejmyndigheden, der normalt er kommunen, men for 

hovedlandeveje er vejmyndigheden Vejdirektoratet. 

Krydsninger af jernbaner vil ske i henhold til retningslinjer, der er fastlagt af 

Banedanmark og vil ske ved styret underboring. Der er en enkelt krydsning af 

jernbanestrækningen ved Lunderskov/St. Andst. 


2.4.2. Trykprøvning og idriftsættelse af gasledning 

Foruden den løbende test af alle svejsninger skal gasledningen i henhold til 

designstandarden trykprøves, før den sættes i drift. Trykprøvningen foretages 

ved sektionsvis at fylde røret med vand. Der påføres et tryk på den vandfyldte 

sektion til et niveau, der mindst er 25 % højere end designtrykket på 80 bar. 

Trykket skal holdes i et givent tidsrum til dokumentation af rørledningens 

tæthed. 

Trykprøvevand kan enten være ledningsvand fra vandværk eller kan indvindes 

fra sø eller vandløb efter aftale med pågældende myndighed. Overfladevand 

filtreres om nødvendigt, inden det tilføres ledningen. Ved en hensigtsmæssig 

tilrettelæggelse af trykprøvningen kan trykprøvevand genanvendes i efterfølgende 

sektioner. Afledning af trykprøvevand sker efter aftale med den kommunale 

myndighed til en recipient. Hvis en egnet recipient ikke forefindes, må 

trykprøvevandet afledes til rensning på kommunalt renseanlæg. 

Når trykprøvning er gennemført og godkendt, samt når øvrige installationer 

er testet, udsteder den godkendende myndighed (Arbejdstilsynet) en ibrugtagningstilladelse, 

og ledningen kan sættes i drift. 

Foruden den rustbeskyttelse (coating), der er påført rørene fra leverandøren, 

etableres en katodisk beskyttelse, som består af påtrykning af en svag jævnstrøm, 

en negativ elektrisk spænding, på ydersiden af stålrørene. Den aktive 

katodiske beskyttelse reducerer risikoen for korrosionsangreb ved at forhindre 

jern-iondannelse i ståloverfladen. 

2.4.3. Trafikale forhold under anlæg og drift 

Under anlæg af kompressorstationen vil byggevarer, elementer, maskinkomponenter, 

maskiner og mandskab køre til Energinet.dks areal på Mosevej 3 i 

Egtved via landevej 417 (Ribevej), hvorfra der er ca. 1,6 km kørsel ad Mosevej 

til byggeområdet. 

I anlægsfasen vil op til 50 ansatte være beskæftiget på kompressorstationen. 

De ansatte vil primært ankomme til kompressorstationen i bil fra nord via 

landevej 417 (Ribevej) eller fra syd via landevej 469 (Lunderskovvej) og Lykkegårdsvej/Egtvedvej. 

I forbindelse anlæg af gasledningen samt retablering af jordoverfladen vil der 

være en del trafik til og fra den sektion, der arbejdes på samt trafik på selve 

arbejdsarealet. Ligeledes vil der være oplag af rør forskellige steder langs 

linjeføringen, som fastlægges i forbindelse med detailprojekteringsfasen. I 

denne fase vil adgangsveje for maskinel blive planlagt under hensyntagen til 

minimering af gener for øvrige trafikanter og imødegåelse af påvirkninger 

af arealerne som følge af kørsel med materialer og maskinel. Påvirkninger i 

form af f.eks. traktose undgås så vidt muligt ved hensigtsmæssig planlægning 

af adgangsveje til arbejdsbæltet, udlægning af køreplader, måtter mv. De samlede 

anlægsaktiviteter på en lokalitet vil være overstået i løbet ca. 6 uger. 

Ved krydsninger af veje vil passagen af gastransmissionsledningen primært 

finde sted ved gravning i åben rende. Gennemgravningen vil være kortvarig, 



27

28 


Figur 2.9 Variant A. 

Figur 2.10 Variant B. 

hvorefter vejene igen kan benyttes. Der vil ved hjælp af skilte blive anvist 

alternative ruter, så trafikken ledes ad andre veje mens krydsningen pågår. 

Eventuelt kan krydsning ske i to etaper, således at trafikken kan opretholdes. 

2.4.4. Transformerstation 

Transformerstationen ved Egtvedcentret vil bestå af 2 stk. 60/10 kV transformere 

på hver 25 MVA samt en tilhørende bygning. Transformerne står 

udendørs, og koblingsudstyret står indendørs. Transformerne bliver koblet til 

elforsyningsselskabet TRE-FORs 60 kV net, og de er ejet og drevet af TRE- 

FOR. Transformerne er begge placeret på et fundament med kar til opsamling 

af eventuel spildolie (præfabrikerede beholdere, 1x1 m og 1m dybe, som 

indbygges under transformerstationen). Der skal installeres vand og toilet i 

stationen, og der forventes etableret et nedsivningsanlæg. Alternativt anvendes 

det eksisterende nedsivningsanlæg ved Energinet.dks bygninger i Egtved. 

Vandet forventes at kunne forsynes fra basen i Egtved. 

Placeringen af transformerstationen er ikke endeligt afklaret. Den kan 

komme til at ligge syd for stationen ud mod Mosevej eller alternativt på den 

sydlige del af Energinet.dks areal. Transformerstationen vil blive skærmet af 

beplantning, jf. Figur 2.2. Det bebyggede areal vil være af størrelsesorden 500 

m 2 i en højde af 7 – 9 m. 


2.4.5. Varianter 

Som udgangspunkt er det hensigten, 

at den nye gasledning fra Ellund/Frøslev- 

Egtved skal placeres ca. 10 m fra 

den eksisterende ledning. Dette skyldes 

dels, at gasledningen skal tilsluttes 

eksisterende ventilstationer, og dels 

at det i forbindelse med den efterfølgende 

overvågning giver driftsmæssige 

fordele, at ledningerne ligger tæt bl.a. 

i forbindelse med registreringer af tilstanden. 

I forbindelse med de indledende undersøgelser 

af linjeføringen for den 

nye gasledning har det imidlertid vist 

sig, at det ikke alle steder er muligt at 

gennemføre dette. Der er forskellige 

årsager hertil, som bl.a. vedrører overholdelse 

af sikkerhedsafstande som 

følge af tæthed af ejendomme m.v. 

Derfor vil der være steder, hvor linjeføringen 

ikke er afklaret og eksempler 

på dette er vist på Figur 2.9 og 2.10.

3. Lovgrundlag 

Udbygningen af naturgassystemet sker i henhold til gældende national og 

international lovgivning omhandlende planlægning, naturgasforsyning, naturbeskyttelse 

og miljøbeskyttelse generelt. Efterfølgende gennemgås det overordnede 

lovgrundlag for projektet samt for etablering af gasledningen, mens 

de mere fagrelaterede love og direktiver beskrives særskilt i de respektive fagafsnit. 

3.1 Internationalt samarbejde 

Etablering af gasledningen kræver ifølge internationalt gældende lovgivning 

samarbejde på tværs af landegrænser, idet der kan være risiko for miljømæssige 

påvirkninger inden for den tyske grænse. 

De tyske myndigheder er således blevet informeret om projektet i henhold til 

den såkaldte Espoo Konvention. Danmark tiltrådte konventionen i 1997 og 

har således bl.a. forpligtet sig til følgende: 

Oprindelsesparten sikrer i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention, at de 

berørte parter underrettes om en i appendiks I anført påtænkt aktivitet, der må antages at 

have en mærkbar skadevirkning på miljøet på tværs af landegrænserne /8/(Artikel 2 stk. 

4.). 

3.2 VVM bekendtgørelsen 

Projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsen i medfør af lov om planlægning 

/10/. Bekendtgørelsens regler om anlæg omfatter gennemførelse af anlægsarbejder 

eller andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det 

naturlige miljø eller i landskaber. 

Gasledningen er omfattet af bekendtgørelsens § 16 c: Transmissionsledninger 

længere end 2 km længde for naturgas og liniestationer i forbindelse med transmissionsledninger, 

dog undtaget ledninger med en diameter op til 12’’ med tryk på 25 bar og derunder. 

Miljøcenter Odense er myndighed for denne VVM-undersøgelse, fordi der 

er tale om et projekt, der involverer tilvejebringelsen af kommuneplantillæg 

i mere end to kommuner, i dette tilfælde seks kommuner, idet gasledningen 

løber igennem Vejle, Vejen, Kolding, Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommune. 

3.3 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af 

planer og programmer 

Ifølge lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/09/2009: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering 

af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af kommuneplantillægget. 

Miljøvurderingen af planen er indarbejdet i den samlede 

miljøvurdering for selve projektet i VVM redegørelsen. 


Kapitel 3 - Lovgrundlag 

29

30 


3.4 Bekendtgørelse af lov om Energinet.dk 

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 224 af 16/03/2009 har Klima- og Energiministeren 

oprettet Energinet.dk som en selvstændig offentlig virksomhed. 

Energinet.dks formål er at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede 

infrastruktur på el- og gasområdet. Et formål er at sikre åben og lige 

adgang for alle brugere af nettene. 

På baggrund af en helhedsorienteret planlægning varetager Energinet.dk 

den systemansvarlige gastransmissionsvirksomhed i Danmark efter reglerne i 

denne lov og lov om naturgasforsyning. 

3.5 Lov om naturgasforsyning 

Lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 20. april 2005, 

med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 520 af 7. juni 2006 /9/, har til 

formål at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i 

overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, 

miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning give 

forbrugerne adgang til billig naturgas. 

Kompressorstationen er designet til at blive drevet med elmotorer og skal 

derfor ikke som ved anvendelse af gasturbinedrevne kompressorstationer 

miljøgodkendes. 

Servitut 

Etablering og drift af transmissionsledninger for naturgas og linjestationer 

sker i henhold til lov om naturgasforsyning. 

Den eksisterende ledning er sikret ved en tinglyst servitut, hvor der inden for 

en afstand af 10 meter omkring ledningen gælder følgende bestemmelser: 

• Inden for dette areal er det ikke tilladt at bygge eller plante træer med 

dybtgående rødder. 

• Området må heller ikke bruges til andet, som kan skade gasledningen, 

og der må ikke placeres hegnspæle og lignende i dybde over 60 

cm. 

• Læhegn kan plantes på tværs af servitutarealerne, men ikke inden for 

en afstand af 2 meter fra ledningen (på hver side). Dette gælder også 

ved retablering af skov, fredskov, levende hegn eller plantage. 

• Drænledning, fjernvarmeledning, kloak, elektriske kabler el.lign. må 

ikke nedlægges i arealet uden forudgående aftale. Dette er også gældende 

ved grøftegravning, anlæg af nye veje mv. 

• Ejer, bruger eller tredjemand må ikke grave, bore mv. med mekaniske 

redskaber i en afstand af 5 meter fra ledningsmidten uden særlig tilladelse. 

Der etableres en sikkerhedszone på 20 m på hver side af ledningens midte 

inden for hvilken, der ikke må etableres bygninger, som tjener ophold til mennesker. 

Samtidig er der påbud om at underrette ledningsejer (Energinet.dk) 

ved opførelse af andre bygninger. 


3.6 Ekspropriation 

Anlæg af rørledningen fra Ellund/Frøslev til Egtved indebærer ekspropriation 

af et bælte omkring rørledningen. Gennemførelse af nødvendige ekspropriationer 

er hjemlet i lov om naturgasforsyning. 

Til brug herfor udarbejder Energinet.dk med bistand fra en landinspektør en 

plan for ekspropriationen med oversigt over alle grundejere og angivelse af 

størrelsen af berørte arealer. 

Ejere og brugere skal underrettes og gives mulighed for deltagelse i Ekspropriationskommissionens 

besigtigelse. Besigtigelsesforretningen kan give anledning 

til justeringer af linjeføringen. 

Den egentlige ekspropriationsforretning varsles skriftligt med mindst 4 ugers 

varsel. Som led i ekspropriationsforretningen fastsættes erstatning i henhold 

til loven. 



31

32 


4. Metodebeskrivelse 

I det følgende beskrives de principper, som kortlægningen og miljøvurderingen 

baseres på inden for de enkelte fagområder. Metodevalget sikrer, at 

miljøvurderingerne gennemføres, så de lever op til kravene i bl.a. international 

miljølovgivning i relation til EFs Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiv samt 

det danske lov- og regelgrundlag. 

4.1 Konsekvensvurderinger jf. Natura 2000 

I forbindelse med nærværende projekt er det søgt sikret, at miljøvurderingen 

lever op til international lovgivning ved, at hvert Natura 2000-område, der er 

beliggende i nærheden af linjeføringen for gasledningen, er besigtiget med 

henblik på at identificere mulige konflikter mellem områdets udpegningsgrundlag 

og etablering af gasledningen. På baggrund af denne besigtigelse er 

der udarbejdet en indledende, begrundet naturkonsekvensvurdering for hvert 

Natura 2000-område /1/2/3/4/5/6/7/. Der er desuden er givet en overordnet 

vurdering af, om bilag IV-arter kan blive påvirket ved etablering af gasledningen 

igennem de pågældende kommuner med henblik på at kvalificere de 

efterfølgende mere detaljerede feltundersøgelser. 

Natura 2000-områder er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder 

særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Natura 2000-områderne 

er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle (fuglebeskyttelsesområder) 

og for at beskytte naturtyper samt plante- og dyrearter 

(habitatområder), der er truede, sårbare eller sjældne i EU. For hvert område 

er der givet en liste – det såkaldte udpegningsgrundlag - med naturtyper, arter 

og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte. 

Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet angiver en række kriterier, som skal 

være opfyldt for, at en naturtype eller art kan siges at have gunstig bevaringsstatus. 

Som et konkret mål for habitatnaturtypernes og arternes tilstand i 

Danmark har Danmarks Miljø Undersøgelser udarbejdet en rapport der 

beskriver ”kriterierne for gunstig bevaringsstatus” /1/. Målet for de danske 

habitat- og fuglebeskyttelsesområder er at opnå eller opretholde gunstig bevaringsstatus 

for alle naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Konsekvensvurderinger 

har derfor til formål at vurdere, hvordan disse kriterier påvirkes 

og hvordan gunstig bevaringsstatus kan sikres. 

Overordnet set gælder det for en naturtype, at den er i gunstig bevaringsstatus, 

når 

• det naturlige udbredelsesområde og de arealer, den dækker inden for 

dette område, er stabile eller i udbredelse, og 

• den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for 

dens opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil 

være det i en overskuelig fremtid, og bevaringsstatus for de arter, der 

er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig efter litra i 

(jf. bevaringsstatus for arter). 


Kapitel 4 - Metodebeskrivelse 

33

34 


En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: 

• data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at 

arten på langt sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel 

af dens naturlige levesteder, og 

• artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der 

er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive 

mindsket, og 

• der sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på 

langt sigt at bevare dens bestande. 

I naturkonsekvensvurderingerne for kapacitetsudvidelsen af gasledning mellem 

Ellund/Frøslev og Egtved er det vurderet, om projektet potentielt kan 

påvirke Natura 2000-områderne. For hver naturkonsekvensvurdering, er 

der taget udgangspunkt i udpegningsgrundlaget for de pågældende Natura 

2000-områder med hensyn til om projektet strider imod at oprette eller opretholde 

gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlagets naturtyper og arter. 

Under forudsætning af, at gasledningen underbores på strategiske steder, som 

uddybes i det efterfølgende, samt at gasledningen etableres uden for særligt 

beskyttelseskrævendes fugles yngleperioder (1.februar til 15. juli), vurderes det 

ikke, at anlæg af gastransmissionsledningen vil have en negativ påvirkning af 

Natura 2000-områderne, og der udarbejdes således ikke udvidede naturkonsekvensvurderinger 

for nærværende projekt /20/. Miljøcenter Ribe har accepteret 

dette i en skrivelse af 25. Feb. 2010. 

4.2 Kortlægning 

Det generelle undersøgelsesområde omfatter en 200 meter bred zone på 

begge sider af linjeføringen. Den brede korridor er valgt med henblik på at 

skabe det nødvendige grundlag for vurdering af de potentielle konsekvenser 

af projektet på det omkringliggende miljø i både anlægs- og driftsfasen. Influensområdet 

varierer imellem de behandlede emner, men ved at vælge en forholdsvis 

bred korridor vurderes det, at alle emner er undersøgt på et tilfredsstillende 

niveau. Ved at undersøge en bred korridor er der desuden mulighed 

for justeringer af linjeføringen i forbindelse med detailplanlægningen, uden at 

der kræves nye undersøgelser. Der henvises i øvrigt til Kortlægningsrapport 

/19/, der omfatter mere detaljeret beskrivelse af undersøgte forhold. 

Generel dataindsamling 

Kortlægningen bygger på oplysninger og materiale fra diverse internetportaler, 

de berørte kommuner, de tidligere amter, By- og Landskabsstyrelsen, 

luftfotoregistreringer, feltundersøgelser samt oplysninger fra tidligere undersøgelser 

bl.a. de afholdte vandsynsforretninger, som blev afholdt mellem 

de tidligere amtsråd, kommunalbestyrelse og lodsejere, da den eksisterende 

ledning blev planlagt. Desuden er der i forbindelse med kortlægning og vurdering 

af grundvandsinteresser anvendt oplysninger fra de tidligere undersøgelser 

i området foretaget ved etablering af den eksisterende gasledning fra 

1980. 


De anvendte internetportaler omfatter: 

• Danmarks Miljøportal 

• By- og Landskabsstyrelsen 

• Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder 

• Jupiter-databasen (data om boringer, indvindingsforhold og vandkemiske 

data) 

Der er anvendt følgende kortmateriale: 

• Kort over landskabselementer 

• Jord-artskort (GEUS) 

Derudover er der indhentet planoplysninger fra de respektive kommuner, 

og i det omfang kommunerne ikke har vedtaget de nye kommuneplaner, 

er der ligeledes indhentet oplysninger fra landsplandirektiverne, der indtil 

kommuneplanernes vedtagelse er gældende for de temaer, der tidligere blev 

administreret af de forhenværende amter. Dette er tilfældet for Tønder Kommune. 

Indtil vedtagelsen af de nye vandplaner er landsplandirektiverne fortsat 

gældende, for så vidt angår drikkevandsinteresser. Kortlægningen indeholder 

desuden national og international lovgivning og regulering. 

I relation til natur, grundvand, vandløb og lavbundsarealer er der anvendt oplysninger 

fra Landsplandirektiver (de tidligere regionplaner) og fra de statslige 

Natur- og Vandplaner, der i fremtiden skal fastlægge rammer for vandmiljøet 

og bestemte elementer af naturen i Danmark. Disse planer er endnu kun i 

høring og ikke endelig vedtaget. 

Derudover er der indhentet planoplysninger og data fra Region Syddanmark 

vedrørende råstofindvindingsområder. 

Feltarbejde 

Der er udført feltundersøgelser i marts og april 2010 og med opfølgende 

besigtigelser i maj 2010. Her er alle registrerede og potentielle naturområder, 

der ligger helt eller delvist inden for undersøgelsesområdet, undersøgt, og så 

vidt muligt efter standardmetoder udviklet af DMU til besigtigelse af danske 

naturområder. 

Arkæologi 

Oplysninger om arkæologiske fund er indhentet fra Kulturarvstyrelsens hjemmeside 

Fund og Fortidsminder. Derudover har Museum Sønderjylland - Arkæologi 

Haderslev i samarbejde med Museet på Sønderskov og Vejle Museum 

foretaget en arkivalsk kontrol af de berørte områder /19/. 

Forurenede grunde 

Til kortlægning af forurenede ejendomme er der hentet data fra Region Syddanmarks 

WFS tjeneste, mens de områdeklassificerede arealer er hentet fra 



35

36 


Danmarks Miljøportal. Endvidere er der modtaget data fra Region Syddanmarks 

kontorer i Ribe og Vejle vedrørende specifikke oplysninger om bl.a. 

forureningstyper på de enkelte kortlagte ejendomme i linjeføringen for naturgasledningen 

/19/. 

4.3 Miljøvurdering 

De potentielle miljøpåvirkninger er identificeret på baggrund af den indledende 

kortlægning af miljøforhold inden for undersøgelsesområdet, sammenstillet 

med de beskrevne anlægsmetoder. 

Ved en miljøpåvirkning forstås i denne sammenhæng en given virknings betydning 

for det berørte miljø efter iværksættelsen af de foreløbigt planlagte 

afværgeforanstaltninger, der er fastlagt for en forventet aktivitet i en bestemt 

fase af projektet. Således vurderes udelukkende de virkninger, som projektet 

tilføjer det fysiske og kemiske miljø (landskabelige forhold, jord, vand, kulturarv 

mv.), det biologiske miljø (flora og fauna) og de socioøkonomiske forhold 

(befolkning, turisme, erhverv mv.). 

Generelle overvejelser vedr. påvirkningens betydning 

Vurderingen af de potentielle virkninger forholder sig til virkningens: 

• art, 

• type 

• grad af reversibilitet 

• dens intensitet 

• udbredelse og 

• varighed 

Første trin i vurderingen identificerer virkningens omfang ved at klassificere 

intensiteten, den geografiske udbredelse og varigheden af virkningen. Intensiteten 

kategoriseres i fire niveauer: ingen, lille, mellem og stor. En lille intensitet 

betyder, at der vil være en mindre påvirkning af strukturen eller funktionen 

af receptoren (det som påvirkes), men at den grundlæggende funktion 

bevares. Ved en ”mellem” intensitet vil der i nogen grad være en virkning på 

strukturen, og strukturen eller funktionen af receptoren til delvis gå tabt. Ved 

en ”stor” intensitet er der tale om en høj grad af påvirkning, der kan medføre, 

at strukturen eller ressourcen fuldstændig går tabt. 

Intensiteten sammenholdes med den geografiske udstrækning af påvirkningen, 

dvs. om der er tale om en lokal påvirkning inden for eller i umiddelbar 

nærhed af undersøgelsesområdet, eller om der er tale om en regional påvirkning, 

der berører et større geografisk område. Endelig kan der være nationale 

eller grænseoverskridende påvirkninger. 

En sidste afgørende faktor i vurderingen af påvirkningen er dennes varighed. 

En stor del af påvirkningerne ved etablering af gasledningen vil være af kort 

varighed, mens der i nogle tilfælde vil være påvirkninger af mellem (indtil 2 år 

efter etablering) eller lang periode. 


Klassificeringen af den potentielle påvirkning sammenholdes efterfølgende 

med receptorens/recipientens følsomhed. Graden af følsomhed vurderes 

på baggrund af resultaterne fra kortlægningen samt erfaringer fra lignende 

undersøgelser og projekter. Ved at sammenholde virkningens omfang og 

recipientens følsomhed fås virkningens overordnede betydning, og som for 

beskrivelsen af virkningens omfang er der opstillet en række vejledende kriterier: 

Ingen: Der vil ikke være nogen virkning på miljøet. 

Mindre: Strukturer eller funktioner i området vil delvist blive berørt, 

men der vil ikke være nogen virkning uden for det berørte 

område, og virkningen vil være af kort til mellemlang varighed, 

uden væsentlige virkninger på miljøet. 

Moderat: Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret, men 

virkningen vil ikke have nogen væsentlig betydning uden for 

det berørte område. Virkningen vil være af mellemlang til lang 

varighed, uden væsentlige virkninger på miljøet. 

Væsentlig: Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret, og virkningen 

vil også have betydning uden for projektområdet. Indvirkningerne 

vil være langsigtede og omfattende. 

Planforhold 

Det er vurderet, at gasledningens indvirkning på planrammerne i anlægsfasen 

er af midlertidig karakter, og at den dermed er af mindre relevans for de 

planmæssige forhold. Planforholdene kan derimod blive påvirket i driftsfasen, 

da gasledningen betyder en vedvarende begrænsning i forhold til nyanlæg og 

nyudpegninger. 

Landskab 

I vurderingen af gasledningens indvirkning på landskaberne er set på, hvordan 

virkningen er på de regionale landskaber, som er de i kommuneplanerne 

udpegede værdifulde landskaber. Derudover er det på baggrund af kortlægningsrapporten 

og luftfoto vurderet, hvordan den rent lokale påvirkning er 

ved gasledningen i de regionale landskaber. 

Visualiseringer 

Visualiseringerne er konstrueret på baggrund af fotos optaget med 35mm digital 

optik, og øjepunktet er 1,55 m over terræn. Fotostandpunkterne, positioneret 

i WGS84, er dernæst indlagt i AutoCad. Efterfølgende er AutoCad 3D 

stregtegningerne på baggrund af 3D stregmodellen af kompressorstationen 

færdigmodelleret i billedbehandlingsprogrammet Adobe Photoshop. 

På visualiseringerne er det valgt at illustrere anlægget opbygget med en jordvold 

som base og med en øvre facade beklædt med patinerede metalplader 

(cortonstål) jf. Figur 2.4, hvor randbygningerne foreslås opbygget på denne 

måde. Derfor fremstår anlægget som en delvis grøn og orange-rød bygningsmasse. 

Det endelige materialevalg afhænger af den efterfølgende projekteringsfase, 

og de viste farver og materialer er derfor blot et eksempel på, hvordan 

anlægget vil komme til at se ud. 



37

38 


Feltundersøgelser 

Der er udført feltundersøgelser i marts og april 2010 og med opfølgende besigtigelser 

i maj 2010, hvor alle § 3-registrerede og potentielle § 3-naturområder, 

der ligger helt eller delvist inden for undersøgelsesområdet, er besigtiget. 

Ved besigtigelserne er naturområdernes vegetation samt dyreliv så vidt muligt 

registreret efter standardmetoder udviklet af DMU til besigtigelse af danske 

naturområder /11/. 

Støj og emissioner 

I anlægsfasen vil der primært forekomme støj og emissioner fra transport 

med dumpere/lastvogne og øvrigt arbejde med entreprenørmaskiner. Oplysninger 

vedr. kildestyrken for entreprenørmaskiner mv. er indhentet fra Støjdatabogen 

udgivet af Lydteknisk Institut. Beregningerne er foretaget på baggrund 

af Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1993 ”Beregning af ekstern støj 

fra virksomheder”. Brug af pumper, svejseudstyr og andet værktøj vurderes 

at være uden støjmæssig betydning. 

Støjpåvirkninger i driftsfasen er beregnet og vurderet i henhold til Miljøstyrelsens 

vejledninger om ekstern støj fra virksomheder. Støjberegninger er udført 

ved hjælp af Pc-programmet SoundPLAN under brug af beregningsmodellen 

”General Prediction Method”, som er beskrevet i ovennævnte vejledning om 

beregning af ekstern støj fra virksomheder. 


5. Miljøpåvirkninger 

Etablering af gasledningen vil medføre en række miljømæssige påvirkninger. 

For at sikre en minimering af disse påvirkninger er der indledningsvist foretaget 

en kortlægning jf. /19/ af de eksisterende forhold i umiddelbar nærhed af 

den planlagte linjeføring, hvorefter de potentielle påvirkninger er identificeret. 

I det efterfølgende beskrives disse påvirkninger for henholdsvis anlægs- og 

driftsfasen. 

Som kortbilag til de enkelte afsnit vedrørende miljøpåvirkninger findes bagerst 

i rapporten oversigtskort for hver kommune over temaerne: 

• Kommuneplaner 

• Lokalplaner 

• Øvrige plantemaer 

• Landskab 

• Natur 

• Arkæologiske fund 

• Fredninger og kulturarv 

• Friluftsliv 

• Grundvand 

• Forurenet jord 

Der henvises i øvrigt til den udarbejdede kortlægningsrapport /19/, som 

indeholder mere detaljerede oplysninger og registreringer af eksisterende forhold 

i undersøgelsesområdet. 

5.1 Planforhold 

I dette afsnit beskrives planforholdene inden for fysisk planlægning, som fastlægger 

rammerne for arealanvendelsen – både i byen og i det åbne land. Fysisk 

planlægning skal sikre bevarelse af byernes kvaliteter, hensynet til miljøet 

samt beskyttelse og bevarelse af natur, landskaber og kyster, der alle vægtes 

højt i planlægningen. 

De planmæssige forholds potentielle konflikter i relation til kommuneplan 

og lokalplaner beskrives. Der lægges vægt på konflikterne imellem projektet 

og den gældende planlægning, og om hvorvidt projektet har indflydelse på 

kommunens planlagte udvikling. Udover kommuneplan- og lokalplanrammer 

beskrives andre planmæssige udpegninger for arealanvendelsen af det åbne 

land. Potentielle konflikter ved disse planmæssige udpegninger, direkte som 

indirekte, beskrives i de respektive fagkapitler. Dog gennemgås planforholdene 

vedr. lavbundsområder, skovrejsningsområder og råstofområder i dette 

afsnit, da der overvejende er tale om rent planmæssige bindinger. 

Kommuneplanlægningen ses illustreret på Kort 5-1-1, Kort 5-1-2 og Kort 

5-1-3, mens lokalplanforhold ses på Kort 5-1-4, Kort 5-1-5 og Kort 5-1-6. 

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold 


39

40 


5.1.1. Fysisk planlægning 

Projektområdet er underlagt en række bestemmelser, der er fastlagt i rammerne 

for den fysiske planlægning. Efterfølgende gennemgås de relevante planer i 

hierarkisk rækkefølge. 

5.1.2. Landsplandirektiv 

Regionplan 2005-2016 for Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Vejle Amt, nu 

med status af Landsplandirektiv, indeholder retningslinjer og redegørelse, der 

fastlægger de regionale rammer for kommune- og lokalplanlægningen samt 

den øvrige fysiske planlægning i regionen. Kommunalreformens ikrafttræden 

den 1. januar 2007 har betydet nye vilkår for den fysiske planlægning, idet 

kommunerne har overtaget en række af de tidligere amtslige kompetencer. 

Landsplandirektivet afløses således generelt af kommuneplanerne for de enkelte 

kommuner, efterhånden som de vedtages. 

Landsplandirektivet er dog fortsat gældende i forhold til regulering og udpegning 

af grundvands- og drikkevandsinteresser, indtil de nye statslige vandplaner 

træder i kraft. Da disse ikke er implementeret endnu, gælder retningslinjerne 

fra Landsplandirektivet fortsat. 

Der er udstedt cirkulære nr. 16 af 25. januar 2002 (landsplandirektiv) som senere 

blev ændret ved cirkulære nr. 10363 af 12. april 2005 (landsplandirektiv). 

Cirkulærerne fastlægger de planlægningsmæssige rammer for bl.a. følgende 

anlæg: Etablering af en kompressorstation i henholdsvis Egtved, Vejle kommune 

og Langeskov, Kerteminde kommune. Miljøcentret meddeler herved 

i henhold til bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006, § 9 Energinet.dk 

tilladelse til en udbygning af det danske gastransmissionsnet bestående af de 

ovenfor omtalte anlæg. 

5.1.3. Kommuneplaner 

Nye kommuneplaner er vedtaget og offentliggjort for Vejle, Vejen, Kolding 

og Haderslev kommuner. Aabenraa Kommune har vedtaget kommuneplanen. 

Tønder Kommune er ved at udarbejde forslag til kommuneplan. I kommuneplanen 

fastlægges kommunalbestyrelsernes politik for udviklingen af kommunens 

samlede arealer i byer og i det åbne land. Kommuneplanen indeholder 

retningslinjer for udpegninger i det åbne land, rammer for lokalplanlægningen 

og en redegørelse for planens forudsætninger. De kommuneplanlagte rammeområder 

langs gasledningen kan blive påvirket af anlægsarbejdet enten 

i form af permanent arealerhvervelse til sikkerhedszoner eller midlertidige 

arealer til arbejdspladser og -arealer. Derudover kan den fremtidige kommuneplanlægning 

blive påvirket ved, at der ikke kan planlægges for nyanlæg 

og nye arealudlæg i nærheden af gasledningen. Under hvert afsnit om den 

enkelte kommune er en oversigt over, hvilke planrammer der er inden for 

naturgasledningens forløb. Under afsnit 5.1.4 er en oversigt over de planmæssige 

udpegninger, som berøres af linjeføringen. Såfremt der er konflikter ved 

udpegningerne, fremgår det af de enkelte fagkapitler. 


Cirkulære 

Planstyrelsens cirkulære af 26. november 1984 (CIR nr. 183 af 26/11/1984) 

omfatter bestemmelser vedrørende kommunernes planlægning i nærhed af 

transmissionsledninger. Der er således opstillet retningslinjer for planlægning 

inden for den 200 meter brede sikkerhedszone, der er udlagt på begge sider 

af gasledningen. Planlægningen gælder både for udarbejdelse af lokalplaner 

og landzoneadministration, og sidstnævnte kan dermed have betydning for de 

eksisterende boliger /12/. 

Den nye gasledning vil blive sikret på tilsvarende måde. 

5.1.4. Øvrige forhold 

I kommuneplanerne er der retningslinjer for arealanvendelsen af det åbne 

land. Efterfølgende opsummeres de relevante udpegninger. Plantemaerne 

”lavbundsområder”, ”råstofområder” og ”skovrejsningsområder” behandles 

ikke yderligere, mens de øvrige emner gennemgås i de respektive fagkapitler 

i det omfang, der er interessekonflikter mellem gasledningen og plangrundlaget. 

Lavbundsområder 

Potentielle vådområder er lavbundsarealer, der er kunstigt afvandede f.eks. 

tidligere våde enge, moser og lavvandede søer. Arealerne vurderes at kunne 

genoprettes som vådområder med henblik på at fjerne kvælstof fra dræn- og 

åvand, som forudsat Folketingets Vandmiljøplan II fra 1998. Arealerne er 

udpeget af de tidligere amter og har indgået i regionplanlægningen. Arealerne 

kaldes også for VMP II-områder. Det er kun en mindre del af områderne, der 

indtil nu er blevet genoprettet, men anden planlægning skal tage hensyn til, at 

det muligvis sker på et senere tidspunkt. Konkret betyder det, at gasledningen 

ved krydsninger af disse områder anlægges med betonryttere for at modvirke 

opdrift, såfremt vandstanden i området senere hæves. Kort 5-9-1, Kort 5-9-2 

og Kort 5-9-3 viser en oversigt over potentielle vådområder og lavbundsarealer, 

mens områderne er nærmere beskrevet i kortlægningsrapporten /19/. 

Råstofområder 

Regionsrådet for Region Syddanmark vedtog den 23. januar 2009 en råstofplan 

2008-2020, som erstatter de tidligere regionplaner. Råstofplanen udlægger 

graveområder og interesseområder for sand, grus og sten, ler, klæg og 

bentonit og giver retningslinjer for indvinding og beskyttelse af råstoffer. 

Regionsrådet har udpeget graveområder, hvor råstofindvinding kan finde sted 

i planperioden samt råstofinteresseområder, hvor en nærmere kortlægning og 

planlægning skal finde sted. I råstofplanen er råstofgraveområderne opdelt i 

fire områdetyper, der er graveområder for sand, grus og sten, interesseområder 

for sand, grus og sten, graveområder for ler samt interesseområder for ler. 

I Vejen Kommune går linjeføringen igennem et interesseområde for sand, 

grus og sten, beliggende nord for Lunderskov og Store Andst. Derudover 

krydses et interesseområde for ler, beliggende mellem skovene Ravnholt, 

Gesten Skov og Egholt Skov. I Haderslev Kommune passeres to interesse- 



41

42 


områder for sand, grus og sten. Det ene område er vest for Sommersted, 

hvor linjeføringen krydser områdets østligste del. Det andet område er øst for 

Bevtoft, hvor linjeføringen krydser arealudpegningens vestligste del 

(se Kort 5-9-1, Kort 5-9-2 og Kort 5-9-3). 

Skovrejsningsområder 

Det er et statsligt mål, at områder til skovrejsning prioriteres som middel til 

at sikre grundvands- og drikkevandsressourcer, fremme biodiversiteten og 

spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv samt øge mulighederne 

for friluftsoplevelser omkring byerne. 

Til gengæld skal områder, der rummer værdier på grund af landskabelige, 

geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, som ikke er forenelige 

med skovrejsning, friholdes for skovtilplantning. På Kort 5-9-1, Kort 5-9-2 og 

Kort 5-9-3 ses oversigter over skovrejsningsområder inden for undersøgelsesområdet. 

Værdifulde landskaber 

Udpegningen af områder med landskabelige værdier har til formål at beskytte, 

styrke og pleje områder, der indeholder væsentlige værdier knyttet til 

landskab. Der udpeges forskellige typer landskaber, der hver rummer karakteristiske 

landskabstræk, eksempelvis jordbrugslandskaber, ådale mv. I disse 

områder skal det bl.a. sikres, at befolkningens oplevelsesmuligheder ikke indskrænkes, 

og at offentligheden fortsat har adgang til de pågældende områder. 

Geologiske interesseområder 

De geologiske interesseområder er udpeget, hvor der er mulighed for særligt 

tydeligt at opleve landskabets geologi og dannelse frem til nutiden. Der kan 

være tale om dels større sammenhængende områder, dels enkeltlokaliteter. 

Områder med geologiske interesser er især sårbare over for ændringer i forbindelse 

med anlægsfasen, som permanent fjerner eller slører landskabets 

oprindelige former. Dette kan ske ved større anlægsarbejder, hvor der bortgraves 

materiale og foretages terrænreguleringer. 

Biologiske interesseområder 

De biologiske interesseområder er knyttet til vilde dyr og planter og deres levesteder. 

Særlig vigtigt for plante- og dyrelivet er de større sammenhængende 

naturområder. De rummer et rigt udbud af føde- og levesteder, som giver 

mulighed for stabile og sammensatte plante- og dyresamfund. For de fleste 

plante- og dyrearter er store bestande nødvendige for at arterne i et givet område 

kan overleve på længere sigt. Kommuneplanernes naturområder omfatter 

netop sådanne større sammenhængende områder med skove, søer, eng, 

mose, hede og overdrev. Kommuneplanerne udpeger desuden forbindelseslinjer 

(økologiske forbindelser/biologiske korridorer) for at skabe forbindelse 

mellem naturområderne. 


Kirkeomgivelser 

Udpegning af kirkeomgivelser har til formål at sikre de visuelle forhold omkring 

kirker for at bevare indsigten til kirken og udsigtskiler fra kirken. Ved 

byggeri og anlæg skal der derfor tages højde for de visuelle påvirkninger. Det 

gælder yderligere inden for de afgrænsede kirkeomgivelser, at byggeri, anlæg 

og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af 

samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. 

Kulturmiljøer 

Udpegningen af kulturmiljøer har til formål at sikre, at der ikke etableres nye 

anlæg, bebyggelse eller foretages andre indgreb i disse områder, hvis tiltaget i 

væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af bevaringsinteresserne. 

Samspillet mellem kultursporene, naturgrundlaget og det omgivende landskab 

må ikke sløres eller ødelægges. 

Friluftsliv 

Større arealkrævende fritidsanlæg defineres som anlæg på over 1 ha. Disse er 

ligeledes udpeget i kommuneplanerne. Etablering af golfbaner, sommerlande 

og andre større arealkrævende fritidsanlæg skal ske i forbindelse med eksisterende 

bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser og kræver forudgående 

planlægning. Udover større arealkrævende fritidsanlæg er udpeget støjende 

fritidsanlæg i kommuneplanerne. Der er ikke planlagte eller eksisterende 

støjende fritidsanlæg i nærheden af tracéet, hvorfor denne anlægstype ikke 

uddybes yderligere. 

Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) 

Områder med særlige drikkevandsinteresser dækker de grundvandsmagasiner, 

der har størst betydning for drikkevandsforsyningen. OSD-områderne omfatter 

grundvand, der indvindes til større og mindre vandforsyninger af regional 

betydning, eller som kan få regional betydning i fremtiden. 

Område med almindelige drikkevandsinteresser (OD) 

I områder med almindelige drikkevandsinteresser (OD) skal den generelle 

grundvandsbeskyttelse opretholdes, og det skal i videst muligt omfang sikres, 

at der er en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource. 

Område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) 

Nye særligt grundvandstruende virksomheder skal så vidt muligt placeres i 

områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 

Nitratfølsomme indvindingsoplande 

De nitratfølsomme indvindingsområder er områder, hvor grundvandet er 

nitratbelastet, samt områder, hvor der er en lille geologisk beskyttelse over 

for nitrat. Områderne er udpeget der, hvor der er fundet et forhøjet eller stigende 

indhold af nitrat i grundvandet samt der, hvor grundvandet er sårbart 

ved kun at have et lille lerlag over grundvandsmagasinet. I nitratfølsomme 

indvindingsområder må der ikke placeres anlæg, som kan medføre væsentlige 

forøgelser af grundvandets nitratindhold. 



43

44 


5.1.5. Vejle Kommune 

Eksisterende forhold 

Kommuneplan 2009-2021 for Vejle Kommune blev vedtaget i december 

2009, og samtidig vedtog byrådet at optage en række kommuneplantillæg i 

Kommuneplan 2009-2021. 

Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen 

Ingen gældende kommune- eller lokalplanrammer påvirkes af projektet. 

Der vil blive udarbejdet lokalplan for den nye kompressorstation. 

5.1.6. Vejen Kommune 


I december 2009 blev Vejen Kommuneplan 2009-2021 med tilhørende redegørelse, 

retningslinjer og kommuneplanrammer vedtaget. 



5.1.7. Kolding Kommune 


Kommuneplan for Kolding Kommune blev vedtaget i december 2009 og endeligt 

offentliggjort i februar 2010. 




5.1.8. Haderslev Kommune 


Haderslev Byråd vedtog kommuneplan for Haderslev Kommune i december 

2009. Den endelige udgave med indarbejdede vedtagne bemærkninger fra høringssvar 

blev offentliggjort den 3. marts 2010. 

Ramme-område 

Formål Kort 

14.26.BE.01 Boligområde ved Ørstedvej i Ørsted landsby. 

Boligområde med tilhørende offentlige og 

private servicefunktioner til områdets daglige 

forsyning. Mindre erhvervsvirksomheder, som 

naturligt hører til i området, kan tillades. Der 

må etableres mindre butikker og erhvervsvirksomheder. 

Den nye gasledning ligger placeret på vestsiden 

af den eksisterende ledning, og derved 

i større afstand fra planområdet end den allerede 

etablerede ledning. 

Ingen gældende lokalplanrammer påvirkes af projektet. 

Påvirkninger i anlægsfasen 

De kommuneplanlagte områder langs den nye gasledning kan blive påvirket 

af anlægsarbejdet enten i form af permanent arealerhvervelse til sikkerhedszoner 

eller midlertidige arealer til arbejdspladser og -arealer. Påvirkninger i 

anlægsfasen er af midlertidig karakter, hvorfor de planmæssige forhold ikke 

vurderes at blive påvirket. 

Påvirkninger i driftsfasen 

I henhold til kommende servitut må der ikke opføres boliger indenfor en 

sikkerhedszone af 40 meter omkring ledningen. Det kan give fremtidige planmæssige 

begrænsninger, da der ikke kan etableres nyanlæg eller udlægges nye 

områder tæt på ledningen. 

Cirkulæret (nr. 183 af 26. november 1984) kan ligeledes have betydning for de 

eksisterende boliger, da kommunerne ved landzonesagsbehandling af tilbygninger, 

nyanlæg, ændret anvendelse mv. inden for de 200 meter fra gasledningen 

skal sikre en planmæssig og samfundsmæssig økonomisk hensigtsmæssig 

udvikling. Energistyrelsen skal høres, hvis de økonomiske konsekvenser skal 

belyses. 

Den nye gasledning planlægges etableret vest for den eksisterende naturgasledning, 

som den vestligste del af boligområdet ved Ørstedvej grænser op 

til. Derved er den nye ledning i større afstand fra planområdet, og vurderes 

derfor ikke at medføre yderligere restriktioner i forhold til de planmæssige 

rammer for området. 


Tabel 5.1 Kommuneplanrammer 

der potentielt kan berøres af projektet. 


45

46 


Tabel 5.2 Kommuneplanrammer 

der krydses af projektet. 

Ramme-område 

5.1.9. Tønder Kommune 


For Tønder Kommune findes en vedtaget kommuneplanstrategi 2009-2021, 

som danner grundlag for en ny Kommuneplan 2009-2021, der forventes 

fremlagt i forslag i juni måned. Indtil den nye kommuneplan er vedtaget, gælder 

de hidtidige kommuneplaner og landsplandirektivet. 



5.1.10. Aabenraa Kommune 


Kommuneplan for Aabenraa Kommune 2009-2021 blev vedtaget i december 

2009, men kommuneplanen er stadig ikke offentliggjort, da detailhandelsplanen, 

som blev vedtaget i 2009, skal indarbejdes. Den endelige kommuneplan 

forventes offentliggjort i løbet af 2010. 

Formål Kort 

2.3.002.B Hellevad – boligområde - Boliger med tilhørende 

fællesanlæg og offentlige institutioner 

samt erhverv, som uden væsentlige genevirkninger 

kan indpasses i et boligområde. 

Er desuden omfattet af lokalplan nr. HE.2.1. 

2.3.004.B Hellevad – perspektivområde for etageboliger, 

fritliggende parcelhuse og tæt-lav bebyggelse, 

f.eks. rækkehuse, dobbelthuse og 

lign. Mindre offentlige og private servicefunktioner, 

liberale erhverv og lign. erhverv, der 

ikke er til gene og kan indpasses, så områdets 

karakter som boligområde bevares. 


Ramme-område 

Formål Kort 

2.3.008.E Hellevad (st. 33) – Erhvervsområde - Lager-, 

fremstillings- og håndværksvirksomhed samt 

andre virksomhedstyper, som kan indpasses 

i området uden væsentlig genevirkning i forhold 

til omgivelserne. 

Den nye gasledning er placeret vest for den 

eksisterende, og ligger således imellem planområdet 

og den eksisterende ledning. Dette 

er således også tilfældet ved de følgende 

rammeområder i Hellevad. 


2.3.009.E Hovedgaden, Hellevad-Bovvej . Erhvervsområde, 

lettere industri. Lager-, fremstillings- 

og håndværkervirksomhed samt andre virksomhedstyper, 

som kan indpasses i området 

uden væsentlige genevirkninger i forhold 

til omgivelserne. Der må ikke opføres eller 

etableres bolig i erhvervsområdet. Der kan 

etableres mindre butik. 


2.3.010.E Hellevad – Barnsig Syd, erhvervsområde (st. 

33)- Lager-, fremstillings- og håndværkervirksomhed 

samt andre virksomhedstyper, 

som kan indpasses i området uden væsentlig 

genevirkning i forhold til omgivelserne. Der 

kan etableres maks. en bolig til hver virksomhed. 




47

48 


Ramme-område 

Formål Kort 

2.9.006.V Teknisk anlæg ved Tågholm ca. 5 km syd for 

Hellevad (st. 27-28), vindmølleanlæg, 

Vindmøller skal placeres så gener for andre 

landzoneerhverv minimeres. 

Desuden skal vindmøller placeres, så der 

ikke opstår genevirkning i forhold til telekommunikationslin-jer, 

radiokædeforbindelser, 

veje, jernbaner, eksisterende og planlagte 

højspændings- og naturgasanlæg m.v. 

Ledningen ligger placeret vest for den eksisterende 

ledning. 

4.8.005.L Vollerup (st. 24)– Landsbybebyggelse - Blandet 

bolig og erhverv. Boliger, lokal serviceforsyning, 

mindre butikker, mindre erhverv, 

der kan indpasses uden genevirkning. Fortsat 

landbrugsdrift. 

Ledningen ligger placeret vest for den eksisterende 

ledning og altså imellem den eksisterende 

ledning og planområdet. 

Er desuden omfattet af lokalplan nr. 9.09.b. 

4.9.008.F Rekreativt område, forlystelsesanlæg Sommerland 

Syd (st. 20). 

Ledningen placeres øst for den eksisterende 

ledning og berører derfor ikke planområdet. 


Ramme-område 

Formål Kort 

4.8.007.L Terkelsbøl (st. 19) – Landsbybebyggelse 

med blandet bolig og erhverv. Boliger, lokal 

serviceforsyning, mindre butikker, mindre erhverv, 

der kan indpasses uden genevirkning. 

Der er fortsat mulighed for landbrugsdrift. 

Ledningen ligger på østsiden af den eksisterende 

ledning, og går igennem selve 

landsbybebyggelsen, på et areal der ikke er 

bebygget. 

3.9.008.T Kompressorstation og lign. i forbindelse med 

hovedtransmissionsnettet for naturgas. 

Der kan opføres bygninger og anlæg, der er 

nødvendige for områdets drift. Ikke udnyttede 

arealer skal anvendes til jordbrugsformål. 

Bygninger kan opføres i indtil 10 m højde, 

hvis det er nødvendigt for anlæggets drift. 

Skorstene kan opføres i indtil 30 m højde. 

Ledningen ligger øst for den eksisterende 

ledning. 

Er desuden omfattet af Lokalplan nr. 1/46. 

Plan nr. Formål Kort 

HE2.1 

Hellevad By – Formålet er, at området overføres 

til byzone, samt at området anvenKommuneplanramme 

nr. 2.3.002.B, 

2.3.008.E og 

2.3.009.E. 

des til boliger, erhverv, håndværk, liberale 

erhverv samt offentlige formål og grønne 

områder. Energinet.dk er høringspart i forbindelse 

med ny bebyggelse eller ændret 

anvendelse af bygninger og arealer indenfor 

en afstand af 200 meter fra ledningen, jf. 

kommuneplantillæg nr. 4. Der er ingen yderligere 

bestemmelser for naturgastransmissionsledningen. 


Tabel 5.3 Lokalplaner der potentielt 

kan berøres af projektet. 


49

50 



HE3.1 

Kommuneplanramme 

nr. 

2.3.010.E. 

9.09b 


nr. 

4.8.005.L 

9.01b 


nr. 

4.9.008.F 

Erhvervsområde i Hellevad – Formålet med 

lokalplanen er at sikre området til erhvervsformål, 

samt at sikre området som grønt 

erhvervsområde. Området må anvendes til 

håndværk og lettere produktion, liberale erhverv, 

værksteds- og lagervirksomhed samt 

virksomheder, der kan indpasses i området 

uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. 

Erhvervsområde ved Vollerup – Formålet 

er at fastholde områdets anvendelse til erhvervsformål. 

Derudover sikres en afskærmning 

af området med beplantning mod det 

åbne land. 

Formålet med lokalplanen er også at sikre 

sikkerhedsmæssig forsvarlig afstand til naturgastransmissionsledningen.Sikkerhedsrisikoen 

forebygges ved afstandskrav på 90 

meter ved ny bebyggelse, samt inden for 90 

meter må lokalplanområdet kun anvendes til 

aktiviteter med færre end 20 personers tilstedeværelse, 

jf. §§ 3.2 og 7.1. 

Sommerland Syd, Terkelsbøl – Formålet er 

generelt at sikre muligheden for udbygning 

af det eksisterende Sommerland Syd med 

aktivitetsområder, bygninger, parkeringspladser 

og anlæg i tilknytning hertil. Herunder 

sikres mulighed for etablering af en rutsjebane 

i delområde II. 

Lokalplanens § 6.3 fastsætter hensyn til 

naturgastransmissionsledningen både under 

anlæg og drift af sommerlandet. 



1/46 


nr. 

3.9.008.T 

Kompressorstation syd for Frøslev Plantage 

– Området skal sikres til opførelse af 

kompressorstation med tilhørende tekniske 

installationer i forbindelse med etablering af 

hovedtransmissionsnettet for naturgas. Derudover 

er formålet at fastsætte retningslinjer 

for udnyttelse af området samt at fastlægge 

omfanget af afskærmende beplantning i området. 


De kommuneplanlagte områder langs den nye gasledning kan blive påvirket 

af anlægsarbejdet enten i form af permanent arealerhvervelse til sikkerhedszoner 

eller midlertidige arealer til arbejdspladser og -arealer. Påvirkninger i 

anlægsfasen er af midlertidig karakter, hvorfor de planmæssige forhold ikke 

vurderes at blive påvirket. 


De nedenstående afsnit er en beskrivelse af, hvilken indvirkning gasledningen 

har på de enkelte planmæssige rammeområder. Ved beskrivelsen anvendes 

stednavne og kommuneplanrammenummer. 

Erhvervsområder ved Hellevad (2.3.008.E, 2.3.009.E og 2.3.010.E) – Ved 

Hellevad er tre erhvervsområder lokaliseret i den østlige del af byen, hvorved 

de grænser op til linjeføringen for den nye gasledning. Den nye ledning ligger 

således imellem erhvervsområderne og den eksisterende ledning. Det nordligste 

erhvervsområde er det område, der ligger tættest på ledningen i ned til 30 

meters afstand. Nærheden til gasledningen medfører generelle planmæssige 

restriktioner for erhvervsområderne ved Hellevad, jf. den kommende servitut 

for ledningen samt gældende cirkulære vedr. lokalplanforslag (nr. 183 af 26. 

November 1984) /12/. Af lokalplanen fremgår det, at der skal foretages en 

høring, inden der opføres ny bebyggelse eller sker en ændret anvendelse af 

bygninger og arealer inden for en risikozone på 200 meter fra den eksisterende 

gasledning. Ydermere må der inden for sikkerhedszonen på 20 meter på 

hver side af gasledningen ikke opføres bygninger til ophold for mennesker, 

herunder boliger, arbejdsrum, drivhuse og lign. Boligområdet og perspektivområdet 

vest for erhvervsområderne ligger i længere afstand fra gasledningen 

og derved kun delvis inden for observationszonen, og vurderes ikke at blive 

påvirket væsentligt i relation til de planlægningsmæssige rammer. 

Vindmølleanlæg (2.9.006.V) – Gasledningen krydser igennem området, hvilket 

medfører en række begrænsninger for etablering af kommende vindmøller. 

Der må således ikke opføres vindmøller ved gasledningen i en afstand af 

2 gange vindmøllernes højde eller efter individuel bedømmelse, jf. fastlagte 

afstandskrav fra de danske naturgasselskaber og Københavns Energi /13/. 



51

52 


I rammebestemmelserne er der imidlertid allerede indarbejdet hensyn til en 

kommende naturgasledning, hvorfor etablering af den nye ledning ikke vurderes 

at være i strid med gældende planlægning for området. 

Erhvervsområde ved Vollerup (4.8.005.L) – Den mindste afstand mellem 

erhvervsområdet og gasledningen er 6 m. Erhvervsområdet er omfattet af 

lokalplan, hvor der er afstandskrav på 90 meter til gasledningen. Der er derfor 

allerede taget højde for gasledningen, og den nye gasledning medfører 

dermed ikke planmæssige restriktioner udover, at landsbyen ikke kan udvides 

mod øst. 

Sommerland (4.9.008.F) –Sommerland Syd. Ledningen placeres på den østlige 

side af den eksisterende gasledning. Afstanden til den eksisterende ledning 

øges på strækningen ud for forlystelsesområdet, hvilket medfører at ledningen 

ikke krydser selve området. Derfor vurderes etablering af ledningen ikke 

at medføre yderligere restriktioner i forhold til sikkerhedszonen på 20 meter 

på hver side af gasledningen. Derudover er Sommerland Syd omfattet af en 

lokalplan, hvor § 6.3 fastlægger forskellige afstandskrav til anvendelsen af 

arealet, herunder bygninger, beplantning mv. Lokalplanen har dermed imødekommet 

afstandskravene til den eksisterende gasledning. 

Terkelsbøl Landsby (4.8.007.L) – Den nye gasledning krydser den vestligste 

del af landsbyen Terkelsbøl, hvor der er en åbning imellem bebyggelsen på 

hver side af Terkelsbøl Bygade. Åbningen er ca. 50 meter bred og består på 

den ene side af vejen af opdyrkede marker og på den anden side af et ekstensivt 

areal med karakter af fold. I henhold til kommende servitut for gasledningen 

må der ikke opføres boliger inden for en sikkerhedszone af 20 meter 

på hver side af ledningen, og jf. cirkulæret, (nr. 183 af 26. November 1984), 

er der inden for 200 meter fra gasledningen planmæssige restriktioner /12/. 

Energistyrelsen skal høres, hvis de økonomiske konsekvenser skal belyses. 

Det vurderes, at der er tilstrækkelig afstand mellem linjeføringen og eksisterende 

beboelse i Terkelsbøl. Den nye gasledning giver dog planmæssige begrænsninger, 

da der ikke kan etableres nyanlæg eller udlægges nye byområder. 

Gasledningen fremgår ikke af kommuneplanrammerne. 

Kompressorstation ved Frøslev (3.9.008.T) – Kompressorstationen er den del 

af Energinet.dks gasledningsanlæg, og gasledningen udgør dermed ikke en 

planmæssig begrænsning for rammerne for kompressorstationen. 


5.2 Landskab, geologi og jordbund 

I afsnittet beskrives de overordnede landskabelige forhold, herunder landskabstyper 

og landskabselementer, geologiske forhold og jordbundsforhold, 

som er til stede inden for undersøgelsesområdet. I relation til de overordnede 

landskabelige sammenhænge strækker analysen sig dog ud over det fastsatte 

undersøgelsesområde. Analysen resulterer i en identifikation af konfliktområder 

inden for de enkelte kommuner, hvor der fokuseres på påvirkninger af 

udpegede værdifulde landskaber, skovområder og levende hegn. 

5.2.1. Landskab 

Generel landskabsbeskrivelse 

Landskabet, der omgiver tracéet fra den tyske grænse ved Frøslev/Ellund 

til Egtved, indeholder en række forskellige landskabsformer skabt under istiderne, 

idet linjeføringen løber langs med og krydser den nord-sydgående 

hovedopholdslinje, der er grænsen for den sidste istids isfremstød (Weichsel 

istiden). Ved hovedopholdslinjen findes overgangen fra morænelandskabet i 

øst til hedeslettelandskabet i vest. De forskellige landskabsdannelser ses illustreret 

på Figur 5.1. 

Den nordlige del af linjeføringen fra Egtved til Oksenvad ligger i det yngre 

morænelandskab øst for hovedopholdslinjen, idet linjeføringen krydser hovedopholdslinjen 

omkring Oksenvad. Her fremstår et kuperet bundmorænelandskab 

dannet under Weichsel-isens gletschere. I områder, hvor der har ligget 

dødis på morænefladerne, findes et dødislandskab med talrige dale, hvor 

der løber mindre vandløb. Enkelte steder i landskabet ses ådale, der er dannet 

ved smeltevandsfloder under isen. Området veksler mellem dyrkede arealer 

opdelt af levende hegn og skove med løv- eller nåletræ. 

Den sydlige del af linjeføringen fra Oksenvad til den tyske grænse er beliggende 

vest for hovedopholdslinjen. Her er det flade og åbne landskab tydeligt 

præget af hedesletter dannet af smeltevand fra Weichsel-isens gletscherporte. 

Tinglev hedeslette strækker sig fra Hellevad til den tyske grænse. Mellem hedeslettens 

store sand/grusflader ligger de højereliggende bakkeøer, der er det 

materiale, som isen medbragte og efterlod, da den smeltede bort. Isen fra sidste 

istid nåede ikke så langt, og sporene fra næstsidste istid blev dermed bevaret. 

Bakkeøerne er dog ofte så affladede af vind og vand, at de synes at gå i et 

med det omgivende landskab. Nord for Hellevad løber linjeføringen gennem 

Gram og Toftlund bakkeøer. Hedeslettelandskabet er i store træk fladt, opdyrket 

og opdelt af utallige levende hegn. Landskabet indeholder enkelte større 

skovområder som f.eks. Frøslev Plantage. 

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund 


53

54 


Figur 5.1 Landskabskort (Per 

Smed)/14/. 


Landskabelige påvirkninger 

Linjeføringen krydser landskabelige værdifulde områder og landskabselementer, 

eksempelvis i form af ådalen ved Barsbøl Skov og Oversø i Vejen Kommune 

og Sønder Ådal i Aabenraa Kommune. Den nye gasledning følger den 

eksisterende gaslednings linjeføring. Det betyder, at der allerede er skabt spor 

i landskabet ved de strækninger, der skærer igennem skovområder og levende 

hegn. Ved at følge disse eksisterende spor i landskabet reduceres den landskabelige 

påvirkning. Efter anlægsfasen retableres de oprindelige terrænforhold 

bedst muligt, og vegetationen vil de fleste steder naturligt kunne retablere sig. 

Det gælder dog ikke for træbevoksninger, da der i henhold til de forventede 

kommende servitutbestemmelser for ledningen, som omtalt i afsnit 5.1.4, skal 

friholdes en beplantnings- og bevoksningsfri zone på 2 m på hver side af ledningen. 

Linjeføringen forløber igennem markarealer, hvor gasledningen graves ned, 

og arealet retableres i henhold til det omgivende terræn. Det vurderes derfor, 

at gasledningen i sådanne tilfælde ingen betydning har for landskaberne og 

deres sammenhæng. Hvis linjeføringen vurderes at medføre en landskabelig 

påvirkning, beskrives det under den enkelte kommune. 

Ved tilkobling af den nye gasledning er der behov for mindre om- og tilbygninger 

af eksisterende ventilstationer. På enkelte stationer må udvidelse af 

eksisterende arealer forudses. Hvis der fjernes dele af beplantning under arbejdet, 

vil den blive retableret efter færdiggørelse. 

Et væsentligt landskabselement er skovene, som er med til at skabe rum, 

mønstre og visuel afgrænsning i landskaberne. Ydermere har de væsentlig 

betydning som levesteder og spredningskorridorer for dyre- og plantelivet. 

Udover de eksisterende skove er der i kommuneplanerne udpeget skovrejsningsområder, 

der kan være med til at øge det danske skovareal. Skovrejsningsområderne 

er beskrevet i afsnit 5.1.4 om planforhold. Set fra det åbne 

landskab er skovbrynet skovenes vigtigste landskabselement. Jo mindre 

indgreb der laves i brynet, jo mindre visuel påvirkning vil der være, samtidig 

med at der vil være mindre risiko for stormfald inde i skoven, som også vil 

resultere i visuelle påvirkninger. Det er vanskeligt at genskabe et skovbryn, 

hvorfor påvirkning af især ældre skovbryn forsøges minimeret så vidt muligt. 

Ved indgreb i skovbryn i yngre skov, kan der nemmere retableres et skovbryn 

ved genplantning. Ligeledes kan træernes kroner i løbet af få år lukke smalle 

åbninger, således at skovbrynet fremstår som en visuel helhed. Inde i skovene 

vil sporet efter anlægsarbejdet fremstå meget tydeligt som lineære skår uden 

beplantning. I skovene følger linjeføringen skovparcellernes grænser, skovveje 

og den nuværende passage, som allerede er skabt af den eksisterende gasledning. 

Den nye gaslednings lineære forløb igennem skovene kan i et vist omfang 

genplantes, idet der blot skal friholdes en bræmme på 2 meter på hver 

side af ledningen. 



55

56 


Figur 5.2 Eksempel på krydsning 

af levende hegn. 

De levende hegn er også væsentlige landskabselementer, som ligeledes er 

med til at skabe rum, mønstre og visuel afgrænsning i landskabet. De levende 

hegn har gennem tiden fungeret som eksempelvis ejendomsgrænser og vindafskærmning 

for at forbedre dyrkningsforholdene på markerne. I områderne 

omkring linjeføringen ses tydeligt tegn på de levende hegns funktion som 

vindafskærmning, da størstedelen af hegnene er orienteret nord til syd, og således 

giver læ for den fremtrædende vestenvind. 

Yngre levende hegn kan retableres ved gentilplantning med samme arter, som 

er i det øvrige hegn. Ældre levende hegn fremstår ofte artsmæssigt og visuelt 

mindre homogene. Ved krydsning af ældre levende hegn vil der eksempelvis 

blive taget hensyn til store markante træer, hvis det er muligt at gøre arbejdsarealet 

smallere eller evt. at bevare markante træer, der er placeret imellem de 

to ledninger. En stor del af de levende hegn vil kunne krydses ved at anvende 

den passage, som anlæg af den eksisterende gasledning har etableret. Der 

skal friholdes 2 meter på hver side af ledningen, som det også var tilfældet 

ved passage igennem skovområder. Den reelle bredde af zonen, der ikke kan 

genplantes, vil dog reelt ofte blive bredere i kraft af, at der gælder tilsvarende 

restriktioner for den eksisterende ledning. 

I de tilfælde, hvor de levende hegn vokser på eller langs et beskyttet dige, kræver 

gennembrydning af selve diget en dispensation fra museumslovens § 29j. 

Linjeføringen påvirker nogle enkelte jagtplejeplantninger, der består af træ- 

og buskbevoksninger, som vildtet kan gemme sig i. Når disse krydses, fjernes 

oftest en stor del af beplantningen. Jagtplejeplantningerne bliver formentlig 

mindre og måske opdelte, da der skal friholdes en beplantningsfri zone til 

gasledningen. 

Vandløbene og deres nære omgivelser udgør også væsentlige landskabselementer. 

Det vurderes generelt, at gasledningens krydsning af vandløbene ikke 

vil medføre en visuel landskabelig påvirkning, hvorfor dette ikke uddybes 

yderligere. Gasledningens påvirkning af vandløbenes naturværdi og de beskyttede 

naturtyper som enge og moser gennemgås i afsnit 5.5 Natur. 


Linjeføringen krydser en række fredskove på strækningen jf./19/. 

• I Vejen Kommune ligger der otte fredskovsområder inden for undersøgelsesområdet, 

hvoraf gasledningen krydser tre områder, skov vest 

for Husted Mose, Gesten Skov og Gejsing Skov m.m. 

• I Kolding Kommune ligger der et fredskovsområde inden for undersøgelsesområdet, 

som krydses af gasledningen. 

• I Haderslev Kommune ligger der fire fredskovsområder inden for 

undersøgelsesområdet, hvoraf gasledningen krydser det ene område 

ved Bevtoft Plantage, Bæk Skov. 

• I Aabenraa Kommune ligger der seks fredskovsområder inden for 

undersøgelsesområdet, hvoraf tre krydses af gasledningen Frestrup 

Skov, Eggebæk Plantage og Frøslev Plantage. 

Der kan dispenseres fra beskyttelsen med krav om etablering af erstatningsskov 

efter nærmere ansøgning til Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder 

(Trekantsområdet og Sønderjylland). 

5.2.2. Geologi 

Geologiske forhold 

De prækvartære aflejringer fra før istiderne består overvejende af glimmerholdige 

aflejringer fra Miocæn (tidsperiode fra 23-5 mill. år før nu). De miocæne 

lag udgøres af havaflejringer og delta- og flodsletteaflejringer). Udover 

kvarts, glimmer, lermineraler og organisk materiale indeholder dele af de miocæne 

sedimenter også store mængder af sekundært udfældet pyrit. 

De kvartære aflejringer, som ses i boringer langs linjeføringen kan deles i 

aflejringer, som findes øst eller vest for hovedopholdslinjen. Linjeføringen 

ligger øst for hovedopholdslinjen fra Egtved ned til Oksenvad (st. 60) og 

vest for fra Oksenvad og til grænsen ved Frøslev. Aflejringer vest for hovedopholdslinjen 

består i hovedtræk af sandede og grusede aflejringer og med 

bakkeøer af moræneler. Øst for linjen findes moræneler med indslag af større 

eller mindre mængder af smeltevandssand. De kvartære aflejringer varierer i 

mægtighed langs ledningsstrækningen mellem 40 m og 80 m. 

Fra Oksenvad til området ved Nørreå findes sand/grus hele vejen fra terræn 

og ned til de miocæne sand/grusaflejringer. Det samme gælder strækningen 

fra Skydsstrup til Bevtoft, enkelte steder på strækningen fra Hellevad til Foverup 

og med enkelte undtagelser hele strækningen fra Foverup til grænsen 

ved Ellund/Frøslev. 

De kvartære og tertiære aflejringer øst for hovedopholdslinjen er stort set alle 

forstyrrede af de gletschere, der enten har presset dem op foran isranden eller 

er passeret hen over dem. Det resulterer i forkastninger af lagene eller foldning 

af dem. 



57

58 


5.2.3. Jordbund 

Jordarterne langs linjeføringen kan inddeles i typer, der stammer fra istiderne 

(glaciale aflejringer) og jordtyper aflejret efter istiderne (postglaciale aflejringer). 

I den nordlige del af linjeføringen, der er beliggende øst for hovedopholdslinjen, 

er de glaciale aflejringer udbredt, idet det primært er moræneler, der 

dominerer efterfulgt af smeltevandsgrus og – sand. Ved Kongeåen ved Vamdrup 

er der et større område med postglacialt ferskvandssand. 

Smeltevandslandskabet i den sydlige del af linjeføringen, vest for hovedopholdslinjen, 

er udbredt bestående af postglacialt ferskvandssand. Dog bærer 

bakkeøerne præg af dannelse under istid, idet jordtyperne på disse er moræneler 

og smeltevandssand, som øst for hovedopholdslinjen. 

Langs hele strækningen, både øst og vest for hovedopholdslinjen, findes der 

postglaciale aflejringer såsom ferskvandstørv og –ler, især i de topografisk 

lavtliggende områder. I det helt sydlige område findes større aflejringer af 

postglacialt flyvesand. 


På Kort 5-2-1 illustreres landskab, geologi og skov for Vejle Kommune. 

Ledningstracé 


I Vejle Kommune er linjeføringen ca. 1,5 km lang, og der krydses to levende 

hegn i det åbne land samt det sydlige beplantningsbælte omkring Energinet. 

dks eksisterende kontrol- og overvågningsbygning. 


Eksisterende passager i de levende hegn gøres bredere. Efter etablering af 

gasledningen kan de levende hegn indtil 2 meter på hver side af gasledningen 

genplantes med træer eller buske. Den reelle bredde af zonen, der ikke kan 

genplantes, vil være bredere i kraft af de tilsvarende restriktioner, der gælder 

for den eksisterende ledning. 


Det vurderes, at gasledningen samlet set kun har mindre betydning for landskabet 

i Vejle Kommune. Der bliver lidt bredere åbninger i de levende hegn, 

men dette anses for at være af mindre betydning for landskabsforholdene. 


Kompressorstation – visuelle forhold 

I det følgende beskrives de landskabelige forhold i området omkring den 

kommende kompressorstation ved Egtved, og det illustreres via udvalgte eksempler, 

hvorledes kompressorstationen vil påvirke de visuelle forhold. 

Visualiseringerne omfatter et anlæg med en ydre bygningskonstruktion bestående 

af en basis opbygget som en græsvold med en højde på 3,1 meter og 

med en øvre facade beklædt med cortonstål på 3,4 meters højde, derimellem 

er en konstruktion på 0,5 m. I alt er den samlede højde 7 meter for randbebyggelsen. 

Enkelte af bygningerne beliggende mere centralt i anlægget, kan få 

en højde på op til 9 meter. 

På visualiseringerne er omridset af bygningerne markeret med hvide eller blå 

streger, for at skabe en forståelse af omfanget af bygningerne, i de tilfælde 

hvor de ikke vil være synlige grundet beplantning og terræn. Det eksisterende 

anlæg er markeret med blå streg, mens kompressorstationen er markeret med 

hvid streg. 

For at være retvisende skal perspektiverne ses i den rigtige afstand – såkaldt 

betragtningsafstand. Beregnet ud fra den anvendte fotolinse med brændvidden 

35 mm. De viste illustrationer holdes i en betragtningsafstand på ca. 22 

cm. 


Landskabet i nærmiljøet omkring den kommende kompressorstationen er karakteriseret 

ved et fladt landbrugslandskab med relativt åbne store marker, der 

opdeles af levende hegn og bevoksninger. Landskabets åbne karakter opleves 

kun momentvis de steder, hvor der er frit indkig til markerne, da de levende 

hegn har en visuel skærmeffekt. Tætheden af de levende hegn og bevoksningerne 

ses bl.a. af luftfotoet, Figur 5.4. 

Det eksisterende anlæg ved Egtved er omkranset af beplantning, der på den 

nordvestlige, nordlige og østlige side består af tætte busk- og træbevoksninger, 

primært dannet af løvfældende træer. Mod syd og sydvest er afgrænsningen 

anderledes, idet den består af enkeltrækkede plantebælter bestående af 

ældre nåletræer. Enkelte steder er nogle af træerne enten gået ud eller væltet, 

hvilket skaber store huller i hegnet, hvorved der enkelte steder skabes frit indkig 

til anlægget. 

Fra fjernmiljøet er det eksisterende anlæg kun i begrænset omfang synligt, i 

kraft af terrænet i det omkringgivende landskab samt bevoksninger. Mens der 

i nærmiljøet er meget fladt, er landskabet i fjernmiljøet mere kuperet, særlig 

nord for anlægget mod Syvhøjevej. Således skaber terrænet visuelle barrierer, 

der betyder, at anlægget ofte kun er erkendeligt i kraft af antennemasten, der 

er placeret ved de eksisterende bygninger. 



59

60 


De landskabelige, terræn- og beplantningsmæssige forhold har stor betydning 

for den visuelle effekt, kompressorstationen vil medføre. Af Figur 5.3 ses 

en analyse af anlæggets synlighed i det omkringgivende landskab. Analysen 

er genereret ud fra en højdemodel, der udover terræn også indeholder oplysninger 

om højden af bebyggelse og væsentlige bevoksninger. De højeste 

elementer inden for kompressorstationen indgår i analysen - dvs. de fire kompressorenheder 

på hver 9 meters højde, der er placeret centralt i anlægget. 

Synligheden er beregnet ud fra en øjenhøjde på 1,6 meter. 

I analysen skelnes der kun imellem, om anlægget er synligt eller ikke synligt. 

Graden af synlighed kan dermed ikke ses på kortet. En række bevoksninger 

og levende hegn er markeret på kortet som områder, hvorfra anlægget vil 

være synligt. Det skyldes, at modellen udvælger de punkter i landskabet hvorfra 

anlægget vil være synligt - uanset om det er fra terræn eller fra toppen af 

beplantninger. Derfor er der punkter i landskabet, eksempelvis sydvest for anlægget, 

hvor der i analysen er markeret en synlighed, men hvor anlægget reelt 

ikke vil være synligt. 

Synlighedsanalysen er et værktøj, der anvendes i den indledende identifikation 

af mulige konfliktområder. Ved besigtigelser er graden af synligheden vurderet, 

med henblik på at nuancere analysens resultater, for derefter at udvælge 

de endelige fotostandpunkter. 

De udvalgte punkter repræsenterer områder i landskabet, hvor der færdes 

flest mennesker, der vil kunne opleve den visuelle effekt. I dette tilfælde er der 

derfor udvalgt punkter langs vejene i området. 


Markeringen af synlighed ved disse bevoksninger er et eksempel på, 

hvordan modellen tolker bevoksninger som en del af selve i terrænet. 

Derfor optræder de som områder hvorfra man vil kunne se anlægget. 

På Figur 5.4 ses de udvalgte fotostandpunkter, hvorfra den visuelle effekt er 

illustreret. Punkt A, B, og C er udvalgt som standpunkter for visualiseringerne, 

mens de to øvrige punkter er udvalgt som illustration af områder, hvorfra 

anlægget ikke vil være synligt. 


Figur 5.3 Synlighedsanalyse. 

Synlighed 

Kompressorenhed 


61

62 


Figur 5.4 Fotostandpunkter 

anvendt ved visualiseringer. 


Eksisterende bygningsvolumener 

Fremtidige bygningsvolumener 

Fotostandpunkt

Visuel påvirkning - nærmiljø 

På Figur 5.5 ses det eksisterende anlæg fra den sydlige del af Mosevej. Det 

føromtalte sydlige nåletræshegn ses tydeligt fra denne vinkel, og det ses ligeledes, 

hvilken afskærmende effekt det har, hvor der er sunde og tætte træer, 

og samtidig ses effekten af, hvor synligt anlægget er de steder, hvor træerne er 

væk. 

Figur 5.6 illustrerer de fremtidige forhold. Selvom det nye anlæg er lidt højere 

end det eksisterende, betyder perspektivet, at anlægget delvis forsvinder bag 

det eksisterende anlæg. De synlige bygninger i midten af billedet, er del af det 

eksisterende anlæg, mens kompressorstationen ligger skjult dels bag det eksisterende 

anlæg og dels bag den omkransende beplantning. 


Figur 5.5 Mosevej – eksisterende forhold 

(fotostandpunkt A). Koordinater: 

WGS84:N 55° 35.535’, E 9° 14.098’. 

Afstand til anlæg: 514 m. 

Figur 5.6 Mosevej – fremtidige forhold 

(fotostandpunkt A). 




63

64 


Figur 5.7 Hedelundvej – eksisterende 

forhold (fotostandpunkt B). Koordinater: 

WGS84: N 55° 35.519’, E 9° 

13.598’. Afstand til anlæg: 519 m. 

Figur 5.7 illustrerer et af de punkter i landskabet, hvorfra anlægget er mest 

synligt. Det skyldes, at der ikke er tæt beplantning langs Mosevej på strækningen 

langs indkørslen til anlægget. Fra Hedelundvej syd for projektområdet er 

der således en åben kile i landskabet igennem det karakteristiske flade opdyrkede 

landskab. 

I forhold til det omkringliggende landskab er både det eksisterende og kommende 

anlæg af en anden mere urban karakter, og det kan virke kontrastfyldt 

at placere et industrielt anlæg i et udpræget landbrugslandskab. Alligevel vurderes 

det berørte landskab ikke at være sårbart over for den visuelle påvirkning. 

Det skyldes, at landskabet, trods de åbne flade markparceller, opleves 

mere lukket pga. de levende hegn, hvorved der kun punktvis skabes lange 

sigtelinjer igennem landskabet, som tilfældet er fra Hedelundvej. Den visuelle 

påvirkning opleves derfor kun fra få punkter i landskabet, som det også ses illustreret 

i synlighedsanalysen Figur 5.3. 

Anlægget etableres i forlængelse af et eksisterende teknisk anlæg, og det samlede 

bygningsvolumen vil blive forøget. Der skabes således et større sammenhængende 

industrielt anlæg, som det ses af Figur 5.8. Sammenlignet med en 

placering af anlægget i et ubebygget område vurderes intensiteten af påvirkningen 

dog at være mindre her. 


På Figur 5.9 er der zoomet ind på selve anlægget set fra Hedelundvej. Umiddelbart 

foran bygningerne står en gruppe yngre træer, der delvis slører anlægget. 

I sommertilstand vil de have en større slørende effekt, men det nye anlæg 

vil stadig være synligt. 

I forgrunden ses en del af randbebyggelsen, karakteriseret ved en konstruktion 

af græsvolde og cortonstålsbeklædte facader. Bag facaderne ses enkelte 

grå bygningsvolumener, der er højere end de øvrige elementer inden for kompressorstationen 

samt det eksisterende anlæg. Dog er de ikke højere end den 

omkransende beplantning, hvorved den visuelle påvirkning er begrænset. 


Figur 5.8 Hedelundvej – fremtidige 

forhold (fotostandpunkt B). 




Figur 5.9 Hedelundvej – fremtidige 

forhold vist i et zoom-udsnit (fotostandpunkt 

B). 

65

66 


Figur 5.10 Mosevej (nord) – eksisterende 

forhold (fotostandpunkt C). Koordinater: 

WGS84:N 55° 36.012’, E 9° 

13.395. Afstand til anlæg: 648 m. 

Figur 5.11 Mosevej (nord) – fremtidige 

forhold (fotostandpunkt C). 



På Figur 5.10 ses der i retning projektområdet fra den nordlige del af Mosevej. 

Landskabet omkring Mosevej opleves overvejende som et intensivt dyrket 

landbrugslandskab, karakteriseret ved et fladt terræn,store markparceller og 

levende hegn, der fungerer som opdelende landskabselementer. Det eksisterende 

anlæg ligger på venstre side af vejen, men er set fra dette standpunkt 

skjult af bevoksningerne. Det eksisterende anlæg opleves således kun momentvis 

i det umiddelbare nærmiljø. Set fra den nordlige del af Mosevej har 

man derfor ikke oplevelsen af at der ligger et teknisk anlæg mod syd. 

Den nye kompressorstation forventes heller ikke at være synlig fra dette 

punkt i landskabet, som det ses illustreret på Figur 5.11. 


Visuel påvirkning - fjernmiljø 

Figur 5.12 illustrerer anlægget set fra Mosevej nord for projektområdet. Herfra 

er det eksisterende anlæg ikke synligt, dels grundet terrænet og dels grundet 

beplantningen omkring anlægget og langs vejen. Det nye anlæg, markeret 

med hvid streg, ligger set fra denne vinkel foran det eksisterende anlæg, men 

vil blive skjult af den omkransende beplantning. 

Landskabet imellem projektområdet og Syvhøjevej, der ligger nord for 

anlægget, er, som Figur 5.13 indikerer et åbent landbrugslandskab i større 

skala. Landskabet indeholder flere levende hegn og mindre skovpartier. Fra 

dette punkt i landskabet er det eneste synlige element af det eksisterende 

anlæg selve antennemasten. Resten af anlægget er skjult af terræn og beplantning. 

Det vurderes derfor, at et nyt anlæg heller ikke vil kunne ses fra 

dette punkt. 


Figur 5.12 Mosevej (fotostandpunkt D). 

Koordinater: WGS84:N 55° 36.385’, E 

9° 13.095’. Afstand til anlæg: 1.387 m. 

Figur 5.13 Syvhøjevej (fotostandpunkt 

E). Koordinater: WGS84:N 55° 

36.311’, E 9° 14.433’. Afstand til anlæg: 

1050 m. 




67

68 


Overordnet betydning 

Landskabets karakter betyder, kombineret med bevoksninger og eksisterende 

bebyggelse, at kompressorstationen kun i begrænset omfang vil være synlig. 

Udbredelsen af den visuelle påvirkning er således reduceret til at omfatte arealerne 

sydvest for projektområdet, eksempelvis omkring Hedelundvej, Figur 

5.8, hvor der er frit udsyn til anlægget. 

Syd for anlægget, Figur 5.6, bevirker granhegnet, at anlægget ikke er synligt 

i dag. På længere sigt kan der i en periode forventes en øget synlighed af 

bygningerne, i forbindelse med en fremtidig fornyelse af hegnet, indtil ny beplantning 

har fået en vis størrelse. 


På Kort 5-2-1 illustreres landskab, geologi og skov for Vejen Kommune. 


I Vejen Kommune krydser linjeføringen kommunen af to omgange. Det 

nordligste forløb er ca. 15 km langt, mens det sydlige forløb er ca. 2 km langt. 

Linjeføringen passerer igennem tre udpegede værdifulde landskaber, som 

er regionale, sammenhængende landskaber. Det gælder således landskabet 

omkring Husted Mose (st. 85 - 88,5), landskabet ved Veerst, Veerst Skov og 

Gesten Mose (st. 90 og 92) samt landskabet nord for Jels ved Barsbøl Skov, 

Oversø og Blåå (st. 68). 

Linjeføringens nordligste forløb krydser ca. 19 levende hegn, som har en varieret 

karakter og bredde. I nogle af hegnene ses på luftfoto ingen eksisterende 

passager, hvilket kan skyldes, at beplantningen er vokset sammen i kronerne. 

Derudover påvirker linjeføringen tre skovparceller ved Gesten Skov samt to 

jagtplejeplantninger. De tre skovparceller (st. 82.8-83.9) er af forskellig alder 

og består af både løv- og nåletræer. Skovparcellernes østlige del påvirkes, 

hvor linjeføringen berører yderkanten af skoven og fortrinsvis løber parallelt 

med skovbrynet. I det sydligste forløb krydses et enkelt levende hegn med 

tydelig åbning. Linjeføringen krydser derudover midt igennem en beplantning 

ved st. 68.9, som afskærmer en linjeventilstation. 


Eksisterende passager i de levende hegn er blevet gjort bredere, afhængig af 

det nødvendige pladsbehov til arbejdsarealer. Afhængigt af mulighederne 

lokalt kan der bevares eller plantes enkelte træer eller buske for at reducere 

påvirkningen. 


Ved de tre skovparceller fjernes den eksisterende bevoksning inden for arbejdsarealet. 

Det vil blive tilstræbt at begrænse indgreb i skovbryn, der beskytter 

den bagvedliggende skov mod vind og udtørring. 


Det vurderes, at etablering af gasledningen ikke har betydning for oplevelsen 

af de udpegede regionale værdifulde landskaber, da ledningen graves ned og 

dermed ikke bryder de større sammenhængende landskaber, men kun påvirker 

landskabselementer på lokalt niveau. Gasledningen har samlet set kun 

mindre betydning for oplevelsen af de lokale landskaber i Vejen Kommune, 

hvor yderkanten af skovparcellerne påvirkes. Det er fortrinsvis yngre beplantninger 

uden væsentlige skovbryn, hvilket betyder, at der rent landskabeligt 

ikke er tale om en påvirkning af væsentlig betydning. 

Gasledningen vil have mindre betydning for oplevelsen af de fleste levende 

hegn. Dog vil de ældre brede levende hegn, som eksempelvis øst for Veerst 

(mellem st. 87.2 og 87.8), Figur 5.14, på trods af genplantning fremstå uensartede. 

I nogle af disse levende hegn er beskyttede diger, som er omfattet af 

museumslovens § 29a, jf. afsnit 5.3 Arkæologi og kulturarv. Jagtplejeplantningerne 

kan retableres, hvor det kan lade sig gøre i forhold til beplantningsfri 

zone, og den landskabelige indvirkning vurderes derfor at være af underordnet 

betydning. 


På Kort 5-2-1 illustreres landskab, geologi og skov for Kolding Kommune. 


I Kolding Kommune er linjeføringen ca. 8 km langt. Linjeføringen ligger øst 

for et udpeget værdifuldt landskab omkring Pottehuse vest for Vester Vamdrup 

(st. 74-75), som er et regionalt, sammenhængende landskab. Kongeåen 

indgår som en del af dette udpegede landskab. 


Figur 5.14 Mellem st. 87.200 og 

87.800 krydser tracéet brede 

levende hegn af væsentlig landskabelig 

betydning. 


69

70 


I det lokale landskab krydser linjeføringen ca. 17 levende hegn, hvor der i 

størstedelen af de levende hegn allerede er en synlig passage. De levende 

hegn har varieret karakter og bredde og er her primært øst-vest gående. En 

del af de levende hegn bærer præg af at være yngre plantninger. Linjeføringen 

krydser to vandløb, hvor det ene (Åkær Å) er grænsevandløb mod Vejen 

Kommune, og det andet er Kongeåen, der underbores. Vandløb behandles i 

afsnit 5.4 Vandløb og søer. 


Eksisterende passager i de levende hegn gøres bredere, afhængig af det nødvendige 

pladsbehov til arbejdsarealer. 


Det vurderes, at gasledningen ikke har betydning for oplevelsen af de udpegede 

regionale værdifulde landskaber, da ledningen graves ned og derved ikke 

bryder sammenhængen i landskabet, men kun påvirker lokale landskabselementer. 

Gasledningen har derved, regionalt set, kun mindre betydning for 

oplevelsen af landskaberne i Kolding Kommune. De levende hegn kan i et 

vist omfang retableres, men de bredere passager vil have moderat betydning 

for landskabsoplevelsen. 


På Kort 5-2-2 illustreres landskab, geologi og skov for Haderslev Kommune. 


I Haderslev Kommune er linjeføringen ca. 24 km langt og krydser to udpegede 

værdifulde landskaber. Det nordlige landskab strækker sig imellem Jels 

og Ferris, omkring Barsbøl Skov (st. 68), mens det sydlige ligger nord for 

Sommersted (st. 63). 

Linjeføringen krydser ca. 43 levende hegn, som har meget forskellig karakter. 

Derudover passerer linjeføringen flere vandløb bl.a. Blåå, Nørreå, Elkær Bæk 

og Valsbæk. Linjeføringen krydser desuden et område med plantage- eller 

planteskoledrift nordøst for Jels (mellem st. 66.4 og 67.). Vandløb behandles i 

afsnit 5.4 Vandløb og søer. 


Gasledningen krydser de fleste levende hegn igennem eksisterende passager, 

som bliver bredere. Påvirkninger af vandløbene behandles i afsnit 5.4 Vandløb 

og søer. Området, der har karakter af skovområde, reetableres efter aftale 

med lodsejeren i det omfang, det er muligt i relation til beskyttelseszonen omkring 

ledningen. Påvirkningen har ikke væsentlig betydning for oplevelsen af 

det større sammenhængende landskab. 



regionale værdifulde landskaber, da anlægget graves ned og kun berører 

periferien af landskaberne. Dermed bryder gasledningen ikke den landskabelige 

sammenhæng og påvirker kun lokale landskabselementer. Derudover 


har gasledningen regionalt set kun mindre betydning for oplevelsen af de 

lokale landskaber i Haderslev Kommune. Efter en årrække vil den retablerede 

beplantning ved de levende hegn medføre, at hegnene fremstår som sammenhængende 

elementer. De forholdsvis brede passager vil have en moderat 

betydning for oplevelsen af de levende hegn. I skovområder vil der opstå et 

lineært forløb uden beplantning. Det vurderes, at det i den større sammenhæng 

ikke har betydning for landskabsoplevelsen. 


På Kort 5-2-2 illustreres landskab, geologi og skov for Tønder Kommune. 


I Tønder Kommune er linjeføringen ca. 8 km langt. Der berøres ingen udpegede 

værdifulde landskaber. 

Linjeføringen krydser ca. 10 levende hegn. 


Gasledningen krydser de fleste levende hegn igennem passager, der allerede er 

synlige. Disse vil blive bredere, afhængig af pladsbehovet for arbejdsarealer. 


Det vurderes, at gasledningen samlet set har mindre betydning for oplevelsen 

af de sammenhængende eller de lokale landskaber i Tønder Kommune. Efter 

etablering af gasledningen vil de levende hegn blive retableret i henhold til 

artssammensætningen af det resterende hegn og hegnets karakter. Gasledningen 

har en moderat betydning for oplevelsen af de levende hegn, da passagerne 

vil blive bredere, og hegnene fremstår mindre homogene. 


På Kort 5-2-3 illustreres landskab, geologi og skov for Aabenraa Kommune. 


I Aabenraa Kommune er linjeføringen ca. 37 km langt. Linjeføringen går 

igennem to udpegede værdifulde landskaber ved henholdsvis Hellevad (st. 

33,5-35) og (st. 13). 

Linjeføringen krydser ca. 44 levende hegn, hvor hovedparten er blevet gennembrudt 

i forbindelse med anlæg af den eksisterende gasledning. Linjeføringen 

påvirker en bred vejbevoksning bestående af buske og enkelte større 

træer langs med Hellevad Bovej ved st.33.8-34. Derudover krydser linjeføringen 

en del vandløb, bl.a. den mæandrerende Sønderå, som indgår i et udpeget 

værdifuldt landskab. Linjeføringen krydser den østligste spids af en jagtplejeplantning 

med en kunstig sø (st. 21.4), og som er forbundet med et bredt 

levende hegn. Gasledningen går igennem skovområderne Lundbæk Plantage, 

Eggebæk Plantage (st.10.0-11.5) og Frøslev Plantage (st.1.2-3.3). 



71

72 


Figur 5.15 Gasledningens forløb 

ved vejbevoksning langs med 

Hellevad Bovej. 

Figur 5.16 Linjeføringens forløb 

igennem Lundbæk og Eggebæk 

Plantage (st.10.0-11.5). 


I de lokale landskaber gøres de eksisterende passager i de levende hegn bredere. 

Der skal friholdes 2 meter på hver side af ledningen. Efter etablering af 

gasledningen kan de levende hegn på nær den beplantningsfri zone genplantes 

med arter, som ses i det resterende hegn. Det vurderes, at gasledningen 

har væsentlig betydning for bevoksningen langs Hellevad Bovej nord for Hellevad, 

der består af et tæt buskhegn med spredte solitære træer. Derfor kan 

der blive tale om en justering af linjeføringen her i forbindelse med detailprojekteringsfasen. 

I skovområderne følger gasledningerne de eksisterende passager skabt af 

den nuværende gasledning, dvs. skovveje og skovparcellers afgrænsning. I 

skovene skal der fældes træer både ved skovbryn og inde skovene. Påvirkning 

af skovbryn vil blive søgt begrænset mest muligt, da brynet beskytter den 

bagvedliggende skov mod vind og udtørring. Ødelagte skovbryn har desuden 

betydning for den visuelle oplevelse af skovene fra det åbne land. 



Bevoksningen langs Hellevad Bovej vil ikke i fuldt omfang kunne retableres 

efter anlæg af ledningen ved valg af hovedforslagets linjeføring, og hegnets 

landskabelige værdi vil være forringet. 

Efter etablering af gasledning vil der være bredere åbne passager gennem 

skoven, da beplantningen kun i et vist omfang kan retableres. Retableret beplantning 

vil medføre en synlig aldersforskydning, som i en årrække vil være 

meget tydelig i skovene. 


regionale værdifulde landskaber, da ledningen er nedgravet på hele 

strækningen. Dermed bryder gasledningen ikke den landskabelige sammenhæng 

og påvirker kun lokale landskabselementer. Eventuelle påvirkninger af 

skovbryn kan medføre betydning for den visuelle oplevelse fra det åbne land, 

indtil det nye bryn er udviklet. Samlet set vurderes gasledningen kun at have 

moderat betydning for oplevelsen af de lokale landskaber i Aabenraa Kommune. 


Figur 5.17 Linjeføringens forløb 

igennem Frøslev Plantage 

(st.1.2-3.3). 


73

74 

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv 

5.3 Arkæologi og kulturarv 

I dette afsnit beskrives konsekvenserne for arkæologi og kulturarv ved anlæg 

af en ny gasledning mellem den tyske grænse og Egtved. Følgende emner er 

undersøgt: 

• Arkæologiske interesser 

• Kulturarvsarealer 

• Kulturmiljøer 

• Kulturhistoriske elementer 

• Fredede områder 

• Fredede fortidsminder 

• Beskyttede sten- og jorddiger 

• Kirkeomgivelser 

Arkæologiske forhold 

I henhold til museumsloven har de ansvarlige kulturhistoriske museer (Museum 

Sønderjylland - Arkæologi Haderslev, Museet på Sønderskov og Vejle Museum) 

gennemført arkivalsk kontrol med henblik på at vurdere de arkæologiske 

interesser på strækningen. Med baggrund i inddeling i tre risikogrupper, 

har museerne udpeget 48 lokaliteter, hvor der med stor, mellem eller mindre 

sandsynlighed vil skulle foretages yderligere arkæologiske undersøgelser /19/. 

Museerne indleder i slutningen af 2010 – 2011 dvs. inden anlægsarbejdet 

igangsættes en arkæologisk forundersøgelse, idet der etableres en søgegrøft 

langs hele linjeføringen. 

Registreringen af kulturarvsarealer er en landsdækkende kortlægning af middelalderbyer 

samt særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, der ikke 

er fredede. 

Fredning af områder kan gennemføres til at varetage alle de formål, som naturbeskyttelsesloven 

indeholder, dvs. beskyttelse af dyr og planter og deres levesteder, 

landskab og kulturhistorie, ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser 

om forbedring og genopretning af naturen. Endvidere kan fredninger 

regulere folks adgang til at færdes i naturen. Fredningsnævnet behandler 

fredningsforslag og vedtager den endelige fredningskendelse for hvert enkelt 

område. 

Ved fredning af fortidsminder sikres det, at der ikke sker ændringer i deres tilstand. 

Det vil sige, at påvirkning af fortidsmindernes indhold og overflade 

ikke er tilladt, ligesom der ikke må ske matrikulære ændringer, der fastlægger 

skel gennem et fortidsminde. På fortidsminder og inden for en afstand på 2 

m fra disse, må der ikke foretages jordbehandling o.l. Synlige fortidsminder 

har en 100 m beskyttelseslinje, der skal sikre fortidsminderne som landskabselementer, 

og hvor tilstanden ikke må ændres. Fortidsmindebeskyttelseslinjen 

skal ligeledes beskytte de arkæologiske lag omkring fortidsminderne. 

Udpegning af kirkeomgivelser og udpegning af kulturmiljøer er beskrevet under 

planforhold i afsnit 5.1.4. 


Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i 

landskabet. Digerne er beskyttet imod tilstandsændringer jf. museumsloven 

§ 29a. Digerne er i dag også vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og 

planter og bidrager til et afvekslende landskab. Følgende typer af diger er beskyttet 

ifølge bekendtgørelsen /17/: 

• Stendiger. 

• Andre diger, der ejes af offentlige myndigheder. 

• Andre diger, som ligger på eller afgrænser naturtyper, der er beskyttede efter 

naturbeskyttelseslovens § 3. 

• Andre diger, der er angivet på kortbladet (KMS 1:25.000). Dette gælder 

dog ikke i byzone eller sommerhusområder, medmindre diget afgrænser et 

byzone- eller sommerhusareal fra landzone. 

I forbindelse med nærværende projekt krydses et stort antal beskyttede diger, 

men kun de få diger, som vurderes at være ejerlaugsdiger, er blevet besigtiget. 

Antallet af diger, der krydses af linjeføringen, er vurderet ud fra kortmateriale 

samt ved registrering på luftfotos. Dispensation for påvirkning af beskyttede 

diger søges hos de respektive kommuner. 

De kulturhistoriske enkeltelementer er udvalgt med henblik på at afspejle 

forskellige sider af den kulturhistoriske udvikling. I udpegningen af de kulturhistoriske 

enkeltelementer er dels medtaget prioriterede anlæg, som har en 

landskabelig værdi, og dels anlæg eller ressourceområder, hvor det er muligt 

direkte at spore sig ind på de processer, der har ført til dannelse af nutidens 

kulturlandskab, og som er vigtige at bevare af hensyn til fremtidige studier af 

forandringsprocesserne. De kulturhistoriske enkeltelementer er typisk gravhøje, 

mens ressourceområder er arkæologisk materiale fra f.eks. bo- eller offerpladser 

/18/. 

Vurdering af påvirkninger på de enkelte undersøgte emner er beskrevet kommunevis 

for anlægsfasen. I driftsfasen vurderes der ikke at være påvirkninger. 

Hvis der forekommer arkæologisk materiale, vil det blive undersøgt og bragt 

til opbevaring på museum forud for anlægsarbejdet. Øvrige påvirkninger er 

enten midlertidige eller vil blive genoprettet efter nedgravning af gasledningen 

som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8. 

1.1.1 Vejle Kommune 

Kort 5-3-1 illustrerer fredninger for Vejle Kommune, mens arkæologi ses på 

Kort 5-3-4. 


Nær gasledningens forløb mod Egtved kompressorstation er der tidligere 

arkæologiske fund af stolpehuller, smågruber og ildsted ved Thorsted By (st. 

92). Fundene tyder på en større boplads fra jernalder eller historisk tid, hvoraf 

kun et randområde er afdækket. 

Gasledningen krydser desuden to beskyttede diger. 



75

76 


Figur 5.18 Kort over diger der 

krydses af gasledning omkring 

St. 92 i Vejle Kommune. 

Der findes ingen fredede områder, fredede fortidsminder, kirkeomgivelser, 

kulturmiljøer, kulturhistoriske elementer eller kulturarvsarealer, som påvirkes 

af projektet. 


Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs linjeføringen i Vejle Kommune. 

Derudover forventes det, at der skal foretages arkæologiske undersøgelser 

nord for Søbjerggård ved Thorsted By, (st. 92, Figur 5.18), hvor der 

imødeses yderligere arkæologiske fund. 

De to diger, der krydses af linjeføringen, vurderes ud fra luftfoto at være 

jorddiger. Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen, og der 

kræves dispensation til anlægsarbejdet. 


Kort 5-3-1 illustrerer fredninger for Vejen Kommune, mens arkæologi ses på 

Kort 5-3-4. 


Øst for Jels Oversø passerer linjeføringen igennem et kulturarvsareal (udpeget 

som kulturhistorisk element), hvor der er registreret et meget stort antal 

bopladser fra ældre stenalder. Ved Veerst Kirke og Andst Kirke passerer linjeføringen 

gennem udpegede kirkeomgivelser, og øst for Jels Oversø krydser 

linjeføringen et kulturhistorisk element bestående af en rensdyrjægerboplads. 

Derudover krydser linjeføringen 21 beskyttede diger, hvoraf fire vurderes at 

være ejerlaugs- og sognediger /19/. Se oversigtskort for placering af lokaliteterne 

på strækningen. 



Der gennemføres arkæologiske forundersøgelser langs hele linjeføringen i 

Vejen Kommune. Derudover har de ansvarlige kulturhistoriske museer udpeget 

seks lokaliteter, hvor der med stor sandsynlighed skal foretages yderligere 

arkæologiske forundersøgelser. Det drejer sig om et område med udpeget kulturhistorisk 

element ved Jels (st. 68-69, Figur 5.19), to områder ved Andst by 

(st. 80), et ved Gejsing (st. 82), et ved Gesten (st. 85) og et ved Veerst by (st. 

89). Se oversigtskort for placering på strækningen. 

Anlægsarbejde for den nye gasledning vil foregå i udkanten af kirkeomgivelserne 

for Veerst og Andst kirker. Anlægsfasen er kortvarig, og landskabet 

genetableres som i udgangspunktet, og derfor vurderes påvirkningen ikke at 

stride mod udpegningens formål. Gasledningen forløber uden for kirkebyggelinjen. 

Ud fra luftfoto og feltregistrering vurderes det, at der skal søges dispensation 

for midlertidig påvirkning af i alt 18 beskyttede diger, som krydses af 

gasledningen. Øst for Store Andst løber gasledningen langs med et dige, der 

afgrænser kirkeomgivelserne for Andst kirke, og det forudsættes, at anlægsarbejdet 

ikke påvirker diget på denne strækning (ca. 580 m). Idet alle påvirkede 

diger genoprettes som beskrevet i afsnit 8 om afværgeforanstaltninger, vurderes 

det, at digernes kulturhistoriske værdi ikke påvirkes permanent. 


Kort 5-3-1 illustrerer fredninger for Kolding Kommune, mens arkæologi ses 

på Kort 5-3-4. 


Linjeføringen passerer i Kolding Kommune igennem et arkæologisk areal 

nord for Vester Vamdrup, der består af en række af bronzealderhøje langs 

nordsiden af Kongeåen. Blandt højene er Guldhøj og Kongenshøj, der er 


Figur 5.19 Kort over diger og kulturhistorisk 

element der krydses 

af gasledning omkring St. 68 i 

Vejen kommune. 


77

78 


Figur 5.20 Kort over diger og 

arkæologiske fund omkring gasledningen 

i St. 74-75 i Kolding 

Kommune. 

nogle af landets største og mest fundrige. Desuden krydser gasledningen otte 

beskyttede diger. Der findes ingen fredede områder, fredede fortidsminder, 

kirkeomgivelser, kulturmiljøer, kulturhistoriske elementer eller kulturarvsarealer, 

som påvirkes af projektet. 


Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele linjeføringen i Kolding 

Kommune. Derudover har de ansvarlige kulturhistoriske museer udpeget 

en lokalitet med en række gravhøje fra bronzealderen (st. 75, Figur 5.20), hvor 

der med stor sandsynlighed kan blive tale om yderligere arkæologiske undersøgelser. 

Det vil være afhængigt af udfaldet af de arkæologiske forundersøgelser. 

I anlægsfasen påvirkes midlertidigt otte diger, der alle ligger som levende hegn 

mellem marker. Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen som 

beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8. Der kræves dispensation til 

anlægsarbejdet. 


Kort 5-3-2 illustrerer fredninger for Haderslev Kommune, mens arkæologi 

ses på Kort 5-3-5. 


I Haderslev Kommune passerer linjeføringen et arkæologisk ressourceområde 

ved Lundsbæk, hvor bebyggelsesmønstret fra ældre jernalder til vikingetid er 

dokumenteret gennem omfattende udgravninger (området er også udpeget 

som kulturhistorisk enkeltelement). Slevad Bro, der krydser Nørreå, er udpeget 

som et karakteristisk overgangssted på et af Hærvejsforløbene. 

Ved Slevad Bro krydser linjeføringen desuden en fortidsmindebeskyttelseslinje 

for en stenbygget grav fra yngre sten- eller bronzealder. Linjeføringen 

passerer igennem et udpeget kirkeomgivelsesområde ved Oksenvad Kirke, og 

linjeføringen krydser 23 beskyttede diger inden for kommunen. 



Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele gasledningen i Haderslev 

Kommune. Derudover har museerne udpeget 21 lokaliteter, hvor der 

med sandsynlighed skal foretages arkæologiske undersøgelser. Disse omfatter 

to lokaliteter ved Galsted (st. 43), en ved Bevtoft (st. 47), fem ved Uldal (st. 

52), en ved Kolsnap (st. 54), fire ved Nustrup Bæk (st. 54), en ved Jegerup, 

Nørreå, Slevad Bro (st., 59, Figur 5.21), tre ved Oksenvad (st. 60) og fem ved 

Ørsted (st. 63). Der henvises til kortlægningsrapport for beskrivelse af de enkelte 

lokaliteter /19/. 

Hvor gasledningen krydser det kulturhistoriske element ved Lundsbæk, vil de 

ansvarlige kulturhistoriske museer varetage arkæologiske undersøgelser forud 

for anlægsarbejdet. 

Slevad Bro krydser Nørreå, hvor det er besluttet at anlægge gasledningen ved 

underboring. Derfor berøres hverken bro eller en fortidsmindebeskyttelseslinje 

for en stenbygget grav fra yngre sten- eller bronzealder. Beskyttelseslinjen 

for det beskyttede fortidsminde ved Slevad Bro ligger lige op af linjeføringen 

for gasledningen. I detailprojekteringsfasen vil det blive nærmere undersøgt, 

hvordan underboringen ved Nørreå og Slevad Bro konkret skal udføres, herunder 

om der vil være behov for at grave inden beskyttelseslinjen. Dette vil 

ske i samarbejde med de ansvarlige museer, således at fortidsmindet og de 

arkæologiske lag beskyttes. Der skal søges dispensation for arbejdet, såfremt 

beskyttelseslinjen berøres. 

Gasledningen ligger ca. 700 m fra Oksenvad Kirke og krydser de udpegede 

kirkeomgivelser. Da anlægsarbejdet er kortvarigt, og landskabet genetableres 

efter endt anlæg, vurderes projektet ikke at stride mod udpegningen. 

I anlægsfasenpåvirkes midlertidigt 23 beskyttede diger, der primært ligger som 

levende hegn mellem marker. Det vil kræve dispensation til anlægsarbejdet. 

Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen som beskrevet under 

afværgeforanstaltninger i afsnit 8. 


Figur 5.21 Kort over diger, arkæologiske 

fund og beskyttet 

fortidsminde omkring gasledningen 

i St. 59 i Haderslev Kommune. 

Gasledningen anlægges 

ved underboring under Nørreå og 

Slevad Bro berøres ikke. 


79

80 



Kort 5-3-2 illustrerer fredninger for Tønder Kommune, mens arkæologi ses 



I nærheden af linjeføringen findes to områder med arkæologiske interesser. 

Det drejer sig om et område med fund af jernslagger fra et gammelt jernudvindingsområde 

og et område med fund af lerkarskår fra ældre romersk 

jernalder. Øst for Galsted passerer linjeføringen forbi en rundhøj fra oldtiden 

med fortidsmindebeskyttelseslinje omkring. Arbejdsområdet går ikke ind for 

beskyttelseslinjen, og derfor vil der ikke være påvirkning fra projektet. Linjeføringen 

passerer gennem et kulturhistorisk enkeltelement ved Galsted. Det 

består af et ressourceområde, hvor bebyggelsesmønstret fra ældre jernalder til 

vikingetid er dokumenteret gennem omfattende udgravninger. Linjeføringen 

passerer ingen fredede områder, beskyttede diger, kirkeomgivelser eller kulturarvsarealer. 


Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele linjeføringen i Tønder 

Kommune. Derudover har de ansvarlige kulturhistoriske museer udpeget to 

lokaliteter ved Rangstrup og ved det kulturhistoriske element ved Galsted, 

hvor der med sandsynlighed skal foretages yderligere arkæologiske undersøgelser 

(st. 39 og 41). 


Kort 5-3-3 illustrerer fredninger for Aabenraa Kommune, mens arkæologi ses 



På strækningen for gasledningen i Aabenraa Kommune findes en række lokaliteter 

med arkæologiske fund. De omfatter blandt andet ikke afgrænsede 

bopladser fra stenalder og jernalder samt gravhøje. Linjeføringen passerer 

gennem det værdifulde kulturmiljø ved Frøslev Plantage og Frøslevlejren. 

Frøslev Plantage er udpeget som et kulturmiljø, da den er et natur-kulturmiljø 

af særlig interesse, som repræsenterer særligt værdifulde og/eller karakteristiske 

udviklingstræk /18/. Herudover krydser linjeføringen 17 beskyttede diger 

inden for kommunen. 



Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele gasledningen i Aabenraa 

Kommune. Derudover har museerne udpeget 17 lokaliteter, hvoromkring 

der med sandsynlighed skal foretages arkæologiske undersøgelser. Fem af 

disse pladser må betegnes som færdigundersøgte, da de blev udgravet i forbindelse 

med etablering af den eksisterende ledning. De øvrige lokaliteter 

omfatter en ved Bov (st. 4), en ved Tinglev (st. 19), en ved Bylderup (st. 20), 

tre ved Bjolderup (st. 20, 24, 25) og fem ved Hellevad (st. 32, 34, 37) (se kortlægningsrapport 

for beskrivelse af de enkelte lokaliteter /19/). 

I anlægsfasen udvides passagen igennem Frøslev Plantage med ca. 10 m, idet 

afstanden mellem den eksisterende og den nye gasledning er ca. 10 m. Dette 

vil medføre en påvirkning af det udpegede natur-kulturmiljø, men det vurderes 

kun at have mindre betydning for lokaliteten som helhed. 

I anlægsfasen påvirkes midlertidigt 17 beskyttede diger, der alle ligger som 

levende hegn mellem marker. Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen 

som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8. Der kræves 

dispensation til anlægsarbejdet. 


Figur 5.22 Kort over beskyttede 

diger og værdifuldt kulturmiljø 

omkring Frøslev Plantage, 

Aabenraa Kommune. 


81

82 

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer 

Tabel 5.4 Det gældende (2010) 

vandløbsklassifikationssystem. 

DVFI er Dansk VandFaunaIndeks, 

der på en skala fra 1 til 7 (7 er 

bedst) beskriver vandkvaliteten 

på basis af smådyrsfaunaen. 

Tabel 5.5 Vandløbsklassifikationssystemet, 

der i foråret 2010 

blev sendt i høring som en del af 

vandplanerne. Vandløb, hvis nuværende 

tilstand er faunaklasse 

6, skal som minimum bibeholde 

denne faunaklasse for at opretholde 

målet ’God tilstand’. Lavere 

mål som ’moderat’ eller ’ringe’ 

tilstand benyttes kun i forbindelse 

med undtagelsesbestemmelser. 

5.4 Vandløb og søer 

I dette afsnit behandles vandløb og søer, der krydses eller påvirkes ved anlæg 

af gasledningen ved f.eks. gennemgravning eller grundvandssænkning. 

Der er ikke målsatte søer i undersøgelsesområdet, og efterfølgende behandles 

derfor kun vandløb. Mindre vandhuller i linjeføringen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 

§ 3 og er behandlet i afsnit 5.5. 

Målsætning af vandløb 

Alle større og mange mindre vandløb er målsat af de tidligere amter, og de 

af vandløbene, der har en vis naturværdi er desuden udpeget og beskyttet 

efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det nugældende målsætningssystem har tre 

klasser: skærpet (A), generel (B) og lempet (C). Klasserne er yderligere underopdelt 

som vist i Tabel 5.4. Til B-klassifikationen kan yderligere føjes et F, 

hvis vandløbet er okkerpåvirket. Til målsætningerne er knyttet krav til fysiske 

forhold, vandkvalitet og biologisk mangfoldighed. C-klassifikationen omfatter 

vandløb, der er påvirket af spildevand, grundvandsindvinding og okker. 

Målsætning DVFI 

A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde 5 

B0 Biologisk værdifuldt vandløb uden fiskeinteresser 5 

B1 Gyde- og yngelvækstområde for laksefisk 5 

B2 Laksefiskevand 5 

B3 Karpefiskevand 5 (4) 

C Vandløb, som alene anvendes til afledning af vand 4 

D Vandløb påvirket af spildevand 4 

E Vandløb påvirket af grundvandsindvinding 4 

F Vandløb påvirket af okker - 

De nye vandplaner, der er i høring i foråret 2010, har et nyt målsætningssystem, 

hvor vandløbenes økologiske tilstand vurderes som høj, god, moderat, 

ringe eller dårlig og alle vandløb bortset fra kunstige eller stærkt modificerede 

vandløb målsættes til god eller høj økologisk og kemisk tilstand. Denne tilstand 

skal være opnået inden 2015. Kravværdier for faunaklasser i naturlige 

vandløb med målene høj og god tilstand, for vandløb med normal eller blød 

bund er vist i Tabel 5.5. 

Målsætning DVFI 

Normal Blødbund 

Høj økologisk tilstand 7 5 - 6 

God økologisk tilstand 5 4 

Okker 

Okker er især et problem i vandløbene i den sydlige del af området. Okker 

er jernhydroxider, der udfældes på dyr og planter og gør vandet uklart. Jernet 

stammer især fra mineralet pyrit, der ved oxidation danner svovlsyre og opløst 

jern. Det opløste jern kan transporteres til vandløbene med jordvandet, og i 

vandløbene oxideres jernet videre til okker. Luftens ilt får især adgang til pyritten 

i jorden, når grundvandet sænkes ved dræning af lavtliggende områder. 


I forbindelse med anlæg af gasledningen kan okkerdannelsen øges ved grundvandssænkning 

i disse områder, både fordi der i det oppumpede grundvand 

kan være opløst jern, som danner okker ved udledning, og fordi den midlertidige 

grundvandssænkning bringer luftens ilt ned til pyritten i jorden. Disse 

effekter er midlertidige og ophører, efter at grundvandsspejlet er retableret. 

I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at ledningsgraven ikke kommer til 

at virke som et permanent dræn i området. En længerevarende forøget okkerdannelse 

kan skyldes, at pyrit i den opgravede jord fra ledningsgraven, ved 

tilbagefyldning, ender i den umættede iltholdige zone over grundvandspejlet. 

Påvirkningen varer til pyritten er væk, men til gengæld drejer det sig om et 

beskedent jordvolumen og en meget beskeden eksponering mod vandløb eller 

grøfter. 

Fisk 

Laksefisk vandrer op i de øvre dele af vandløbet for at gyde. Derfor kræves 

fri passage i vandløbet i gydesæsonen, og der kræves iltrigt hastigt strømmende 

vand samt gydebanker af groft grus. Fiskenes frie passage i åen hindres 

kortvarigt ved opstemning af åen under anlæg af gasledningen, og gydebanker 

kan ødelægges enten direkte ved gennemgravning eller ved tilslamning 

med sand, silt, okker eller andet finkornet materiale, der spildes under gravearbejdet. 

Okker udgør et særligt problem for laksefisk, idet det kan tilslamme 

fiskenes gydebanker eller udfældes direkte på æggene og kvæle dem. 

Påvirkninger 

De fleste små og mellemstore vandløb og drængrøfter forventes krydset ved 

gennemgravning. . Vandet opstemmes ved opfyldning i 1-7 dage, idet vandgennemstrømningen 

kan opretholdes ved hjælp af en rørforbindelse gennem 

eller uden om vandløbet. Herefter graves der en rende tværs over vandløbsbunden. 

Renden tørlægges om nødvendigt ved en midlertidig grundvandssænkning. 

Indgrebet vil betyde en lokal ødelæggelse af brinker og kantvegetation 

på gravestedet og af fauna og evt. grøde og gydebanker i selve vandløbet 

både på gravestedet og i nogen afstand nedstrøms som følge af sedimentspild. 

Da lagdelingen i råjorden brydes, og da grundvandsstanden sænkes lokalt, 

er der mulighed for forøget okkerudvaskning fra okkerpotentielle jorder. 

Afværgeforanstaltninger 

Gennemgravning af vandløb målsat som gydevand for laksefisk (B1) vil så 

vidt muligt ske uden for gydesæsonen (december til april), og foranstaltninger 

med henblik på at minimere sedimentspildet mest muligt vil blive taget efter 

en konkret vurdering og drøftelse med den respektive kommune. Opgravet 

jord placeres i en afstand fra vandløbet, så det ikke skyller ud ved eventuelle 

regnskyl, og passagen for fisk opretholdes via en rørforbindelse. Eventuelt 

jernholdigt grundvand (>0,3 mg Fe 2+ /l) fra grundvandssænkning i forbindelse 

med gravearbejdet skal enten nedsives eller iltes og renses inden udledning 

til vandløb. Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb udlægges 

gydegrus på stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for 

en evt. negativ påvirkning. 



83

84 


Vandløbene Kongeåen, Nørreå, Terkelsbøl Å og Sønderå krydses ved underboring 

for både at skåne vandløbene og naturforhold omkring åerne. 

Desuden er der især ved flere af vandløbene betydelig risiko for frigivelse af 

okker, såfremt gasledningen anlægges ved traditionel nedgravning. 

Alle væsentlige og specifikt målsatte vandløb er besigtiget i det forventede 

krydsningspunkt foråret 2010, og de er nærmere beskrevet i kortlægningsrapporten 

/19/. 


Kort 5-4-1 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Vejle, Vejen og 

Kolding Kommune. 


Linjeføringen krydser ingen vandløb i Vejle Kommune. 


Ingen 


Ingen 





I Vejen Kommune løber linjeføringen ganske tæt på vandskellet, og vandløbene 

er derfor forholdsvis få og små. 5 mindre vandløb, hvoraf 3 er B1-målsatte, 

ligger inden for korridoren. Der er kun et lille B3-vandløb og en umålsat 

grøft, der krydses direkte. Gamst Å ved Glibstrup er det største vandløb i 

korridoren, men det er rørlagt, hvor linjeføringen krydser. 


Selvom Gamst Å er rørlagt, skal den krydses med forsigtighed, og sedimentspildet 

vil blive søgt minimeret. Røret udmunder ca. 50 m nedstrøms (vest 

for) krydsningen, og åen er allerede her målsat som gydevand for laksefisk 

(B1). Noget tilsvarende gør sig formodentlig gældende for en mindre bæk 

nord for Koldingvej øst for St. Andst. 


Ingen 





Kongeåen er det eneste væsentlige vandløb, der krydses i Kolding Kommune. 

Det er en markant ca. 5 m bred å omgivet af enge i en bred ådal. Åen 


er B2-målsat, og ca. 2 km nedstrøms krydsningen er både å og omgivelser 

udpeget som Natura 2000-område N91, bl.a. på grundlag af forekomst af tre 

lampret-arter og af den truede laksefisk snæbel. Lavbundsområderne i ådalen 

er klassificeret som særdeles okkerpotentielle (klasse 1). Udover Kongeåen 

krydses kun en lille umålsat grøft nord for Toldstedgård på grænsen til Vejle 

kommune. 


Kongeåen krydses ved en underboring, og å og næromgivelser påvirkes derfor 

ikke. 


Ingen 


Kort 5-4-2 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Haderslev og 

Tønder Kommune. 


I Haderslev Kommune passeres 11 vandløb (Blåå deles med Kolding Kommune) 

og med Nørreå og Gels Å som de største. Gels Å er A-målsat, dvs. 

som naturvidenskabeligt interesseområde, og Blåå og Barsbøl Bæk er målsat 

som gyde- og opvækstområde for laksefisk (B1) og dermed særlig følsomme 

for blokering og sedimentspild i laksefiskenes opgangs- og yngleperiode. Det 

samme gælder i praksis også Selskær Bæk, hvor der er fundet gydegruber fra 

ørred, selvom bækken kun er B2-målsat. Ved mere end halvdelen af vandløbene 

har de omkringliggende lavbundsarealer et større eller mindre okkerpotentiale. 

Dette vil der blive taget hensyn til ved anlægsarbejdet. 


På grund af størrelsen og Nørreåens okkerpotentielle omgivelser underbores 

denne. Dermed undgås enhver påvirkning af vandløbet og de nærmeste 

omgivelser. På grund af Gels Ås høje målsætning og store vandføring er 

underboring en mulighed, der vil blive nærmere undersøgt i forbindelse med 


Figur 5.23 Kongeåen ved den 

eksisterende krydsning, set mod 

øst. Ketcheren i forgrunden markerer 

den nye linjeføring. 


85

86 


Figur 5.24 Barsbøl Bæk ved Ørsted 

er en lille klarvandet bæk 

med et fint naturligt forløb. Den 

er målsat som gyde- og yngelvækstområde 

for laksefisk (B1). 

detailprojektet. Om muligt krydses Blåå, Barsbøl Bæk og Selskær Bæk uden 

for ørredens yngleperiode (december – april), og dermed vil effekten på 

disse vandløb være minimal. De øvrige vandløb kan krydses uden væsentlige 

påvirkninger, selvom der kan forventes en smule påvirkning fra de mange okkerpotentielle 

områder. 


Ingen 


Kort 5-4-2 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Haderslev og 

Tønder Kommune. 


I Tønder Kommune krydses et enkelt lille stærkt modificeret vandløb. Det 

er en C-målsat grøft med udløb i Nipså, der siden løber til Gels Å. Vandet er 

okkerholdigt, og hele området omkring grøften og Nipså har et stort okkerpotentiale. 


Vandløbet har lav værdi, men der vil blive søgt at begrænse risikoen for yderligere 

okkerbelastning ved gennemgravning. 


Ingen. 


Kort 5-4-3 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Aabenraa Kommune. 


I Aabenraa Kommune krydses 15 målsatte og/eller § 3-beskyttede vandløb, 

og 5 mindre grøfter passeres inden for undersøgelsesområdet. Sønderå er 


strækningens største (vandrigeste) å, B2-målsat og desuden en del af Natura 

2000-område N89, hvis udpegningsgrundlag bl.a. omfatter odder, flod- og 

bæklampret, dyndsmerling og snæbel. Fire vandløb er målsat som gyde- og 

opvækstvand for laksefisk (B1) og derfor særlig følsomme for sedimentspild. 

Det drejer sig om Rødå, Rebbøl Å, Terkelsbøl Å, og Dambækken. Alle vandløbene 

på strækningen i Aabenraa Kommune er mere eller mindre okkerbelastede, 

og flere af vandløbene krydses i direkte okkerpotentielle områder. 


Sønderåen underbores for at beskytte både selve åen, Natura 2000-området 

og det omliggende mose- og engområde mod påvirkninger. Ligeledes underbores 

Terkelsbøl Å og mose for at begrænse risikoen for okkerudledning, da 

området er stærkt okkerpotentielt. 

Rødå, Rebbøl Å og Dambækken er B1-målsatte og krydses så vidt mulig uden 

for ørredens yngleperiode (december – april) for at begrænsepåvirkningen. 

Krydsningen med Rødå og Hvirlå sker i stærkt okkerpotentielle områder, og 

her vil det blive tilstræbt at begrænse risikoen for yderligere okkerbelastning i 

forbindelse med gennemgravningen. 


Ingen 


Figur 5.25 Sønderå ved Eggebæk 

er en del af Natura 2000-område 

N89 og ligger i en bred og våd 

(tidligere naturgenoprettet) ådal. 

Krydsningen foretages ved underboring 

for ikke at skade åen 

og nærmeste omgivelser. 


87

88 

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur 

5.5 Natur 

I dette afsnit beskrives konsekvenserne for den beskyttede natur. De vurderede 

naturforhold omfatter: 

• § 3-beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelsesloven (eng, 

mose, hede, overdrev, strandeng, søer og vandløb) 

• Natura 2000-områder (habitatområder og fuglebeskyttelsesområder) 

• Arter, der er beskyttet i henhold til EF-Habitatdirektivets bilag IV 

• Biologiske interesseområder 

Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, udgøres af: 

• Søer og vandhuller der er mindst 100 m 2 . 

• Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe der hver for sig eller i 

sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m 2 . Moser under 2.500 m 2 er 

også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. 

• De fleste vandløb er også beskyttede via en særskilt § 3-udpegning. 

Ved søer forstås både naturlige og helt eller delvist menneskeskabte vandhuller, 

bassiner og damme. Der skal søges dispensation hos den pågældende 

Kommune for at ændre tilstanden af § 3-beskyttede arealer /21/. I forbindelse 

med feltundersøgelser i foråret 2010 blev det konstateret, at nogle 

§ 3-registrerede områder var forsvundet. Andre naturområder i undersøgelsesområdet 

er pt. ikke registreret i de respektive kommuner, men blev ved 

feltundersøgelserne vurderet at være omfattet af naturbeskyttelsesloven på 

grund af tilstand og/eller størrelse. 

Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. 

Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede 

naturområder gennem hele EU. Målet er at sikre eller genoprette gunstig 

bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at 

bevare. Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områder er, at myndighederne 

i deres administration og planlægning ikke må vedtage planer, 

projekter eller lignende, der skader de arter og naturtyper, som områderne er 

udpeget for at bevare. 

Habitatbekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af habitatområder 

endvidere en mere generel beskyttelse af en række arter opført på habitatdirektivets 

bilag IV, som også gælder uden for Natura 2000-områdets grænser. 

Bekendtgørelsens ordlyd er som udgangspunkt meget restriktiv og siger, at 

”der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer m.v., der kan beskadige eller 

ødelægge yngle- eller rastepladser for visse dyrearter” /20/. 

De biologiske interesseområder er arealudpegninger i kommuneplanerne og 

er knyttet til vilde dyr og planter og deres levesteder. De rummer et rigt udbud 

af føde- og levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte 

plante- og dyresamfund. For de fleste plante- og dyrearter er store bestande 

nødvendige, for at arterne i et givet område kan overleve på længere sigt. 

Kommuneplanernes naturområder omfatter netop sådanne større sammenhængende 

områder med skove, søer, eng, mose, hede og overdrev samt forbindelseslinjer 

(økologiske forbindelser/biologiske korridorer), som skaber 


forbindelse mellem naturområderne. Gasledningen skal etableres igennem 

udpegede naturområder i Vejen, Haderslev og Aabenraa Kommuner, men 

vurderes ikke at medføre en permanent påvirkning for de udpegede områders 

funktion som levested for et varieret plante- og dyreliv. Heller ikke gasledningens 

etablering igennem biologiske korridorer vurderes at have en efterfølgende 

permanent påvirkning på områdernes funktion som forbindelsesled 

mellem naturområderne. 

Generelt om påvirkning af naturområder 

For at sikre at projektet ikke har en negativ påvirkning på bilag IV-arter, er det 

en forudsætning i projektet, at ledningen ikke etableres igennem vandhuller, 

da vandhuller og deres nærmeste omgivelser er de primære yngle- og rasteområder 

for bilag IV-padder. Af øvrige bilag IV-arter kan markfirben leve i tilknytning 

til stendiger, og dermed kan levesteder for markfirben blive påvirket 

i forbindelse med gennembrud af digerne i anlægsfasen. Det er en risiko, at 

individer, der sover, er gået i vinterdvale eller æg og helt små unger, kan blive 

dræbt, men for resten af bestanden vurderes det på kort sigt at kunne medføre 

en positiv effekt for arten, da vegetationen i de første år efterfølgende 

vil være mindre tæt, og arten har brug for områder med bar jord og sparsom 

vegetation. Markfirben er så udbredt i Danmark, at denne begrænsede påvirkning 

vurderes at være neutral for bestanden. Som beskrevet i anlægsbeskrivelsen, 

afsnit 2.4.1, kan det dog blive nødvendigt at foretage grundvandssænkning 

for at holde ledningsgraven tør under anlæg af gasledningen gennem 

fugtige områder. Vandstanden kan herved potentielt blive sænket i vandhuller, 

der ligger tæt på ledningsgraven. Men da anlægsperioden er kort på de enkelte 

delstrækninger, vurderes det, at en evt. grundvandssænkning ikke vil have en 

negativ påvirkning på naturværdier i vandhullerne, herunder vandhullerne 

som yngle- og rasteområder for bilag IV-padder. Det vurderes derfor, at vandhuller, 

der ikke bliver direkte påvirket af gravearbejdet i forbindelse med etablering 

af gasledningen, ikke vil blive påvirket af projektet. 

Hvor gasledningen passerer igennem § 3-beskyttede naturområder kan linjeføringen 

af den eksisterende ledning i dag erkendes på luftfoto ved afvigende 

farvenuancer omkring ledningen. Farveforskellen kan skyldes ændrede fugtighedsforhold 

eller muligvis en ændret kemi i jorden oven på ledningen som 

følge af, at jorden i kraftigt okkerholdige områder er blevet iltet i forbindelse 

med nedgravningen af ledningen. Det kan således ikke afvises, at etablering 

af den nye gasledning vil medføre lignende påvirkninger af vegetationen i 

driftsfasen. Da størstedelen af de beskyttede naturområder, der påvirkes af 

projektet, er relativt artsfattige kulturenge uden sjælden eller særligt følsom 

flora, vurderes det ikke, at den potentielle påvirkning vil have en væsentlig 

negativ effekt. 

I det efterfølgende er påvirkninger af de enkelte områder beskrevet kommunevis, 

og afværgeforanstaltninger er beskrevet samlet i afsnit 8. Der henvises 

til kortlægningsrapport for en mere detaljeret gennemgang af naturområder i 

undersøgelsesområdet omkring gasledningen /19/. 



89

90 


Figur 5.26 Vandhul på kompressorstationens 

areal. 


Kort 5-5-1 illustrerer naturforhold for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. 


Gasledningen forløber ca. 1,5 km i Vejle Kommune fra den planlagte kompressorstation 

og til kommunegrænsen mod Vejen Kommune syd herfor. 

Linjeføringen løber udelukkende igennem landbrugsarealer. Der forekommer 

et § 3-beskyttet vandhul på kompressorstationens arealer samt to § 3-beskyttede 

vandhuller i det åbne landskab, beliggende henholdsvis 120 og 170 m fra 

linjeføringen (lokalitet 1 og 2). 

Det nærmeste Natura 2000-område (N238, Egtved Ådal) ligger i en afstand 

på ca. 3 km fra linjeføringen for gasledningen. På grund af afstanden til 

gasledningen vurderes det ikke, at naturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget 

kan blive påvirket af nærværende projekt hverken i anlægs- eller 

driftsfasen. 


Der vil blive etableret en kompressorstation på Energinet.dks område i Egtved, 

hvor der allerede i dag er drifts- og vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter 

for gastransmissionssystemet i hele Danmark (jf. afsnit 2.2). Det 

§ 3-beskyttede vandhul, som ligger på arealet vil ikke blive inddraget til 

bygninger eller lignende, og det vil blive sikret, at der ikke sker tilledning af 

forurenet vand eller sedimentspild fra anlægsfasen til vandhullet. Det vurderes 

hermed, at der ikke vil være nogen negativ påvirkning af det beskyttede 

vandhul. 

De to vandhuller på lokalitet 1 og 2 vurderes ikke at blive påvirket i anlægsfasen 

på grund af den relativt store afstand til gasledningen. 


I driftsfasen vil der ikke være nogen påvirkning af naturforhold i Vejle Kommune. 





Gasledningen løber på en ca. 17 km lang strækning i Vejen Kommune, og 

strækningen forløber hovedsageligt gennem landbrugsland men også gennem 

mindre skovområder. Inden for undersøgelsesområdet findes 28 § 3-beskyttede 

områder, hvoraf gasledningen føres igennem to enge og en mose. Atten 

af områderne udgøres af § 3-vandhuller. 

Det nærmeste Natura 2000-område (N91, Kongeå) ligger i en afstand på ca. 3 

km fra linjeføringen for gasledningen. På grund af afstanden til gasledningen 

vurderes det ikke, at naturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget kan 

blive påvirket af nærværende projekt hverken i anlægs- eller driftsfasen. 


Linjeføringen for den nye gasledning løber gennem tre enge. På lokalitet 9 

(st. 90,5) findes en stor eng bestående af en våd dal domineret af græsser og 

lysesiv samt tørre skrænter (Figur 5.27). Lokalitet 28 (st. 82,5, Figur 5.28) er 

en stor kulturpræget eng syd for Gesten Skov med dominans af kulturgræsser, 

og lokalitet 102 (st. 68) er en forholdsvis intenst drevet kultureng tæt 

ved kommunegrænsen til Haderslev. De tre enge vil foruden den direkte påvirkning 

ved gennemgravning af arealerne også blive påvirket ved færdsel på 

arealerne med tunge maskiner. Engene har på nuværende tidspunkt en robust 

vegetation domineret af kulturgræsser og lysesiv. Med de afværgeforanstaltninger, 

der forventes anvendt jf. afsnit 8, vurderes det, at vegetationen vil 

være genetableret i løbet af få år efter anlægsfasen. 


Figur 5.27 Beskyttet eng på lokalitet 

9 som gasledningen krydser. 


91

92 


Figur 5.28 Beskyttet eng på lokalitet 

28 som gasledningen vil 

blive etableret igennem. 

Figur 5.29 Mose på lokalitet 46, 

som gasledningen vil blive etableret 

igennem. 

Gasledningen løber desuden igennem den østlige del af en mose på lokalitet 

46 (st. 77,9), der består af en lille pile- og birkesump (Figur 5.29). Mosen 

er ikke § 3-registreret, men vurderes at være omfattet af beskyttelsen. Ved 

etablering af gasledningen vil det være nødvendigt at fælde noget af bevoksningen, 

og anlæg af gasledningen vurderes dermed at have en permanent 

moderat påvirkning på mosen. For at mindske påvirkningen mest muligt forudsættes 

de afværgende foranstaltninger beskrevet i afsnit 8 gennemført. 

Ingen af de 18 vandhuller, der ligger inden for undersøgelsesområdet i Vejen 

Kommune vurderes at blive påvirket i anlægsfasen, da det nærmeste ligger ca. 

35 m fra det nye tracé. 


I driftsfasen vil et bælte på 2 m på hver side af gasledningen blive friholdt for 

trævækst, hvilket for mosen på lokalitet 46 vil betyde, at en naturlig flora ikke 


kan udvikles fuldt ud. Dette vurderes at være en moderat påvirkning, da mosen 

i forvejen er lille (0,9 ha) og i dag har karakter af en birke-pilesump. 

Der er ingen påvirkninger af øvrige naturforhold i driftsfasen. 




Gasledningen løber på en ca. 8 km lang strækning i Kolding Kommune, og 



områder, hvoraf gasledningen føres igennem to enge samt et vandhul. 

Syv af områderne udgøres af § 3-vandhuller. 

Der er ingen Natura 2000-områder eller biologiske interesseområder i eller i 

nærheden af undersøgelsesområdet for gasledningen. 


Gasledningen krydser en eng vest for Vamdrup (lokalitet 66, st. 73,5) i en 

strækning på 120 m. Engen er stedvist artsrig med mindre, meget knoldede/ 

tuede partier (Figur 5.30). Den anden eng, der krydses af gasledningen, er 

lokalietet 64 (st. 74,3), som er en fint afgræsset, tuet natureng, der er omgivet 

af kulturenge. Gasledningen har et forløb på ca. 150 m gennem engen. Begge 

enge vurderes at blive udsat for en mindre påvirkning i anlægsfasen, men forudsat 

afværgeforanstaltninger som beskrevet i afsnit 8 vurderes det, at vegetationen 

på få år vil være genetableret. 

På lokalitet 59 etableres gasledningen igennem et vandhul med en lille mose 

omkring. Der er registreret skrubtudser i vandhullet, og lokaliteten vurderes 

desuden at være potentielt levested for øvrige arter af padder. 

På grund af afstanden (mindst 40 m) til gasledningen for de øvrige vandhuller 

inden for undersøgelsesområdet vurderes de ikke at blive påvirket i anlægsfasen. 


Der er ingen påvirkninger af naturforhold i driftsfasen. 


Figur 5.30 § 3-beskyttet eng, 

lokalitet 66. 


93

94 


Figur 5.31 § 3-vandhuller omkring 

linjeføringen ved Sofiehøj 

(St. 66), samt et nedlagt vandhul 

på lokalitet 123. Der forekommer 

med stor sikkerhed bilag 

IV-padder i nogle af vandhullerne 

omkring linjeføringen. 


Kort 5-5-2 illustrerer naturforhold for Haderslev og Tønder Kommune. 


Gasledningen løber på en ca. 24 km lang strækning i Haderslev Kommune, 

og strækningen forløber hovedsageligt gennem landbrugsland men også gennem 


områder, hvoraf gasledningen føres direkte igennem to enge. Syvogtyve 

af områderne udgøres af § 3-vandhuller, hvoraf gasledningen løber tæt 

forbi en gruppe af vandhuller ved st. 66-67. 

I Haderslev Kommune ligger det nærmeste Natura 2000-område (N92, Pamhule 

Skov og Stevning Dam) ca. 7 km fra gasledningen, og der vurderes ikke 

at være en potentiel påvirkning heraf. 


Anlægsarbejdet for gasledningen krydser en eng på lokalitet 153 i en strækning 

på ca. 150 m. Lokaliteten er en kultureng, der ligger på begge sider af 

Nørre Å ved Slevad Bro (st. 59,2) samt Tingvad Bæk syd for. Engen er artsrig 

og heterogen med afvekslende tørre og våde områder. Gasledningen bliver 

etableret under Nørre Å ved styret underboring, og naturarealerne omkring 

vandløbet bliver dermed ikke påvirket i anlægsfasen. Påvirkning i anlægsfasen 

af den sydlige gren af engen på lokalitet 153 samt af engene på lokaliteter 

139, 150, 161 og 163 afværges som beskrevet i afsnit 8. 

Ved Sofiehøj, syd for Barsbøl Skov (st. 66), løber linjeføringen igennem 

en bevoksning med hovedsageligt pyntegrønt samt mange små vandhuller, 

hvoraf nogle ligger meget tæt på linjeføringen (Figur 5.31) /19 /. Nogle af 

vandhullerne er stærkt eutrofierede, mens andre har fin vandkvalitet. Området 

vurderes at være levested for bilag IV-padder, og der er tidligere registreret 

løvfrø i området. På lokalitet 127 ligger et lille fint vandhul med klart vand, 

flade brinker og en stor bestand af skrubtudse omkring 5 m vest for tracéet. 


Længere mod syd ligger et lille, eutrofieret vandhul (lokalitet 179) nærmere 

end 10 m vest for tracéet. Arbejdsarealerne på strækningen forbi vandhullerne 

begrænses mest muligt, så den direkte påvirkning af vandhullerne minimeres 

i anlægsfasen. Gasledningen kan for at mindske påvirkningen yderligere med 

fordel anlægges på denne strækning uden for bilag IV-paddernes yngleperiode 

som er fra marts til juni. Det vil også være en mulighed at anvende paddehegn 

i anlægsfasen med henblik på at begrænse paddernes mulighed for at krydse 

anlægsområdet i de 6 uger, anlægsfasen forventes at vare. 

På grund af afstanden til gasledningen (mindst 25 m) vurderes det ikke, at de 

øvrige vandhuller inden for undersøgelsesområdet i Haderslev Kommune vil 

blive påvirket i anlægsfasen. Det skal dog bemærkes, at vandhullerne 179 og 

191 ligger under 10 m fra gasledningen, og derfor vil der være særlige afværgeforanstaltninger, 

som beskrevet i afsnit 8. 




Kort 5-5-2 illustrerer naturforhold for Haderslev og Tønder Kommune. 


Gasledningen løber på en ca. 8 km lang strækning i Tønder Kommune gennem 

landbrugsarealer med få, spredte jagtplejeplantninger og fem naturarealer, 

der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Der er registreret 

fire § 3-beskyttede vandhuller (lokalitet 196, 198, 199 og 207) samt en enkelt 

§ 3-eng (lokalitet 200). 

Der er ingen Natura 2000-områder eller biologiske interesseområder i eller i 

nærheden af undersøgelsesområdet for gasledningen. 


Figur 5.32 Kultureng på lokalitet 

200, som gasledningen vil blive 

etableret igennem. 


95

96 



Gasledningen krydser en kultureng (lokalitet 200, st. 41,9), som ikke er § 3-registreret, 

men den vurderes at være omfattet af beskyttelsen. Der vil være en 

direkte påvirkning af engen i anlægsperioden, idet tunge maskiner skal færdes 

på arealet, samt ved at der skal graves igennem engen (afsnit 2.4). Engens vegetation 

består på nuværende tidspunkt af en robust vegetation domineret af 

kulturgræsser og lysesiv, og det vurderes, at vegetationen vil være genetableret 

efter få år. Anlæg af gasledningen vil blive foretaget så skånsomt som muligt 

igennem engen, som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8. 

På grund af afstanden til gasledningen (mindst 80 m) for de fire vandhuller 

inden for undersøgelsesområdet vurderes det, at de ikke vil blive påvirket i 

anlægsfasen. 


Der vurderes ikke at være en påvirkning af naturforholdene i driftsfasen. 


Kort 5-5-3 illustrerer naturforhold for Aabenraa Kommune. 


Gasledningen løber på en ca. 37 km lang strækning i Aabenraa Kommune, og 


skovområder, hvor det største er Frøslev Plantage. Inden for undersøgelsesområdet 

findes 37 § 3-beskyttede områder. Langt de fleste er § 3-vandhuller, 

som der tages hensyn til, men linjeføringen krydser seks enge, to moser og et 

overdrev. 

Der er flere Natura 2000-områder i nærheden af linjeføringen for gasledningen. 

Gasledningen anlægges ved underboring under Sønder Ådal (del af 

EF-Habitatområde nr. 90 og nær EF-Fugle-beskyttelsesområde nr. 63) og 

området påvirkes derfor ikke. Frøslev Mose (EF-Habitatområde nr. 87 og 

EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 70) og Terkelsbøl Mose (del af EF-Fuglebeskyttelses-område 

nr. 62) ligger udenfor undersøgelsesområdet og er vurderet 

ikke at blive påvirket jf. /7/. En nærmere beskrivelse og begrundet vurdering 

findes i særskilt rapport med indledende konsekvensvurdering /7/. 


Det er valgt at justere linjeføringen, så § 3-overdrevet (lokalitet 268 Figur 

5.33) ved Rebbølvej passeres i den østlige del og påvirkes dermed i mindre 

omfang (ca. 50 m) af gasledningen. Overdrevet græsses af kvæg og er et 

fint, relativt fladt overdrev med stor forekomst af engmyretuer og består af 

lavtvoksende vegetation med karakteristiske overdrevsarter. Da overdrev er 

en naturtype, der udvikles over en lang årrække med græsning, vurderes det, 

at være en relativt langvarig proces at genetablere området efter anlægsfasen 

til den aktuelle tilstand. Efter forstyrrelse af vegetationen vil en ny vegetationsudvikling 

startende med mere ruderate arter begynde, men med fortsat 


intensiv græsning, som der er på området i dag, er det sandsynligt, at overdrevsvegetation 

igen langsomt vil udvikles (måske 30 år før udgangspunktet i 

dag er genopnået). I anlægsfasen vil påvirkningerne blive mindskes så meget 

som muligt som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8. 

For Natura 2000-område N98, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl 

Mose, vil der afhængigt af anlægstidspunkt potentielt være en kortvarig, men 

ubetydelig forstyrrelse af rørhøg, som der yngler i området ved Terkelsbøl 

Mose, men ingen direkte fysiske påvirkninger i området. 

Natura 2000-område N89, Vadehavet omfatter Vidå med tilløb, og det vurderes, 

at der på den pågældende strækning af vandløbet er flere partier, der 

er sårbare overfor selv en meget begrænset forøgelse af sedimenttransport 

samt forstyrrelser af selve vandløbet. Desuden formodes Bæklampret at forekomme 

på den berørte strækning, og det kan ikke udelukkes, at der kan være 

odderhuler i området omkring gasledningen. Derfor vil gasledningen krydse 

området ved en styret underboring, hvorfor der ikke vil være påvirkning af 

udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Arbejdsarealerne vil blive 

placeret på robuste landbrugsarealer ovenfor selve ådalen, og projektet vil 

derfor ikke påvirke naturinteresserne i de ånære arealer. Herved minimeres 

også de potentielle forstyrrelser af odder. 

Af særligt beskyttelseskrævende fugle på fuglebeskyttelsesdirektivets Annex 

1 forekommer rødrygget tornskade, hvepsevåge og stor hornugle i Frøslev 

Plantage, og en potentiel påvirkning under anlægsarbejdet kan ikke udelukkes. 

Såfremt anlægsfasen gennemføres i perioden 15. juli til 1. februar, vurderes 

det, at der ikke vil være nogen påvirkning af fuglearterne. 

Ved Sønderå passerer gasledningen igennem en mose (lokalitet 322) nord 

for åen og en eng (lokalitet 325) syd herfor. Begge naturarealer er en del af 

et stort sammenhængende vådområde langs Sønderå, der domineres af høje 

græsser og stauder. Området er i øvrigt en del af Natura 2000-område N89 

og Habitatområde H90. Derfor anlægges gasledningen ved styret underboring 

og med placering af arbejdspladser ovenfor vådområderne, og det vurderes, 

at områderne ikke vil blive påvirket i anlægsfasen. 


Figur 5.33 § 3-beskyttet overdrev 

på lokalitet 268. 


97

98 


Figur 5.34 Beskyttede eng- og 

mosearealer ved Sommerland 

Syd og Terkelsbøl Mose. Der sker 

underboring af Terkelsbøl Å og § 

3 områderne. 

Syd for Sønderå og Eggebæk Plantage krydser gasledningen en lille eng med 

høslet og en våd lavning med sumpvegetation (lokalitet 350, st. 9,1). Gasledningen 

krydser Eggebæk Plantage og et beskyttet moseområde. Området er 

tilgroet med træer, men det er næringsfattigt og har potentiale til at indeholde 

særlige arter tilknyttet denne naturtype (lokalitet 333, st. 12). På lokalitet 

290 krydser gasledningen en eng med et lille sideløb til Uge Bæk, som ikke 

er § 3-registreret, men som vurderes at opfylde betingelserne (st. 17,5). Syd 

herfor ligger en eng (lokalitet 297) domineret af høje græsser og siv. For alle 

de nævnte lokaliteter vurderes det, at naturværdierne relativt hurtigt vil genindvandre 

efter en anlægsfase, forudsat at påvirkningerne mindskes så meget 

som muligt, som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8. 

Øst for Sommerland Syd passerer gasledningen en våd eng (ved Terkelsbøl 

mose) med en forholdsvis artsrig vegetation (lokalitet 281, st. 19,8) jf. Figur 

5.34, men da der sker underboring her, vil der ikke være påvirkning. 

Nord for Sommerland Syd passerer gasledningen endnu en eng, der er 

afgræsset med varierende fugtighed og dermed en heterogen vegetationssammensætning 

(lokalitet 272, st. 20,8, Figur 5.34). Det vurderes, at naturværdierne 

relativt hurtigt vil genindvandre efter anlægsfasen, forudsat at 

påvirkningerne mindskes så meget som muligt jf. afsnit 8 om afværgeforanstaltninger. 

Omkring st. 14 ligger der et vandhul ca. 20 m øst for linjeføringen (lokalitet 

309). Vandhullet er tilgroet med dunhammer og tagrør og fremstår eutrofieret 

og med stejle brinker. For at undgå påvirkning af vandhullet i anlægsfasen begrænses 

arbejdsarealet på strækningen forbi vandhullet så meget som muligt. 

Ud over de nævnte lokaliteter, der påvirkes direkte, ligger der en lille hængesæk 

ca. 80 m øst for den eksisterende gasledning (lokalitet 338). Området 

indeholder mange karakteristiske arter som fx klokkelyng og rosmarinlyng, og 


de næringsfattige forhold gør, at det er yderst følsomt over for påvirkning fra 

anlægsarbejde. I anlægsfasen vil arbejdsområdet holde en afstand på min. 30 

m til området med hængesækken. 

De øvrige vandhuller ligger mindst 30 m fra linjeføringen, og det vurderes 

dermed, at de ikke vil blive påvirket ved anlæg af gasledningen. 





99

100 

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Friluftsliv 

5.6 Friluftsliv 

De friluftsmæssige interesser omfatter bl.a. stiforbindelser, rekreative områder, 

naturområder og vandløb, jagt og fiskeri mv. Efterfølgende beskrives de 

rekreative interesser generelt for hele strækningen, hvorefter de potentielle 

påvirkninger af friluftsliv beskrives kommunevis. 

Rekreative områder 

Det åbne land har væsentlig rekreativ værdi for befolkningen, og især ved nær 

tilknytning til bymæssig bebyggelse får det åbne land en særlig rekreativ betydning. 

Linjeføringen krydser planlagte nationale og regionale cykelruter samt planlagte 

arealer til ferie- og fritidsformål, hvilket uddybes under de enkelte kommuner. 

Som udgangspunkt sikres offentlighedens adgang til naturen ad veje og 

stier ved naturbeskyttelseslovens kapitel 4. Derudover sikres muligheder for 

færdsel i det åbne land ved de planlagte regionale og nationale cykelstier og 

vandreruter, som fastlægges i kommuneplanerne. Bestemmelserne i kommuneplanerne 

sikrer, at der ikke må foretages dispositioner, som forhindrer 

opretholdelsen af nationale og regionale vandre- og cykelruter. 

Jagt- og fiskeriinteresser 

I hele undersøgelsesområdet findes der generelt jagtinteresser, og ligeledes 

lystfiskerinteresser i tilknytning til vandløb. 

Anlægsarbejdet vil i et vist omfang kunne påvirke mulighederne for jagt i de 

berørte områder. Jagtinteresserne er primært i perioden september til og med 

januar og for råbukke endvidere fra 16. maj til 15. juli. Det vil derfor være 

muligt, at der kan være sammenfald med anlægstidspunkt og jagttider. 

Gasledningen krydser et antal vandløb og vil potentielt kunne påvirke muligheder 

for lystfiskeri og give forstyrrelse i de korte perioder, hvor anlægsaktiviteterne 

krydser vandløb. 


Kort 5-6-1 viser de friluftsmæssige interesser for Vejle, Vejen og Kolding 

Kommune. 


Linjeføringen passerer ingen udpegede friluftsinteresser i Vejle Kommune. 

Linjeføringen krydser ingen vandløb i Vejle Kommune, men forløber gennem 

områder, hvor der potentielt kan være jagtinteresser. 


Jagtinteresser kan være mindre påvirket af anlægsarbejdet. 


Ingen. 




Kommune. 


Linjeføringen krydser en cykelrute to gange, på en strækning imellem Jels 

Skov og Farris (st. 68-69). 

I undersøgelsesområdet er vandløbene små, og hvor linjeføringen krydser, er 

de ofte rørlagte og uden lystfiskeinteresser. I området er der jagtinteresser. 


Jagt og lystfiskeri vil være mindre påvirket af anlægsarbejdet. Ved anlæg vil cykelstien 

blive krydset ved gennemgravning, men anlægsvarigheden er kort, og 

stierne vil hurtigt kunne anvendes igen. 


Ingen. 



Kommune. 


Linjeføringen krydser en regional sti vest for Vester Vamdrup. 

Linjeføringen krydser Kongeåen og en dybt nedgravet bæk nord for Toldstedgård. 

Der er lystfiskeinteresser tilknyttet Kongeåen. 

I området er der endvidere jagtinteresser. 


Den regionale sti vest for Vester Vamdrup vil blive krydset ved gennemgravning, 

men varigheden er kort, og stierne vil hurtigt kunne anvendes igen, da 

der enten skabes passage ved udlægning af køreplader, eller der anvises en 

alternativ rute. 

Jagt og lystfiskeri vil være mindre påvirket af anlægsarbejdet. Gasledningen 

bores under Kongeåen, hvorfor der ikke vil være nogen konflikter her for 

lystfiskeri. 


Ingen. 


Kort 5-6-2 viser de friluftsmæssige interesser for Haderslev og Tønder Kommune. 



101

102 



Linjeføringen krydser en national rute og en vandrerute nord for Vojens. 

I Haderslev Kommune passeres 11 vandløb, hvor der til Blåå, Nørre Å, Selskær 

Bæk og Gels Å er knyttet de væsentlige lystfiskeinteresser i området. 



De to stiforbindelser vil blive krydset ved gennemgravning. Anlægsvarigheden 

er kort, og stierne vil hurtigt kunne anvendes igen, da der enten skabes passage 

ved udlægning af køreplader, eller der anvises en alternativ rute. 

Nørreåen krydses ved underboring og de øvrige vandløb påvirkes kortvarigt 

af anlægsaktiviteterne. Lystfiskeri vil derfor være mindre påvirket af anlægsarbejdet 

Afhængigt af anlægstidspunktet kan der være en mindre konflikt med 

jagtinteresser. 


Ingen. 


Kort 5-6-2 viser de friluftsmæssige interesser for Haderslev og Tønder Kommune. 


Linjeføringen passerer ingen udpegede friluftslivsinteresser i Tønder Kommune. 

Der passeres kun en enkelt, stærkt reguleret grøft (tilløb til Gels Å), og der er 

ingen særlige lystfiskeinteresser i selve området, men muligvis nedstrøms. 

Der er jagtinteresser i området. 


Jagtinteresserne vil være mindre påvirket af anlægsarbejdet. Der vil ikke være 

påvirkninger af lystfiskeinteresser. 


Ingen. 


Kort 5-6-3 viser de friluftsmæssige interesser for Aabenraa Kommune. 


Øst for Hellevad krydser linjeføringen en regional sti. Linjeføringen løber tæt 

på Sommerland Syd. Derudover går linjeføringen langs en cykelrute vest for 

Padborg mellem st. 2 og 3. 


Linjeføringen passerer en række vandløb og åer, herunder bl.a. Surbæk, Hvirlå, 

Rødå og Søderup Å, Terkelsbål Å, Uge Bæk, Eggebæk og Sønderå. Der er 

væsentlige lystfiskeinteresser i området. 



De rekreative stier vil blive krydset ved gennemgravning, men anlægsvarigheden 

er kort og stierne vil hurtigt kunne anvendes igen, da der enten skabes 

passage ved udlægning af køreplader, eller der anvises en alternativ rute. 

Sommerland Syd berøres ikke direkte. Men der kan i anlægsfasen være midlertidige 

påvirkninger i form af støj fra anlægsaktiviteter på naboarealer mod 

øst eller fra trafik til arbejdsarealer m.v. 

Der forventes kun mindre påvirkninger for lystfiskeri i forbindelse med gasledningens 

krydsning af vandløb. Gasledningen bores under Nørre Å, Sønderå 

og Terkelsbøl Å, hvorfor der ikke forventes påvirkninger af lystfiskeriet 

i disse åer. 

Afhængigt af anlægstidspunktet kan der være en mindre konflikt med jagtinteresser. 


Ingen. 

5.7 Grundvand 

I dette afsnit beskrives konsekvenserne for grundvandsforholdene i relation 

til drikkevandsinteresser og andre grundvandsinteresser. 

Påvirkninger af grundvandsforholdene kan forekomme på de strækninger 

langs linjeføringen, hvor det eventuelt bliver nødvendigt at tørholde ledningsgraven 

i forbindelse med anlægsarbejdet. Boringer til indvinding af grundvand 

langs linjeføringen er lokaliseret. Ingen boringer til indvinding af grundvand 

til drikkevandsformål er i direkte konflikt med ledningens linjeføring. 

Enkelte markvandingsboringer er jf. de centrale data /26/ beliggende tæt på 

ledningen og kan eventuelt medføre mindre justeringer af linjeføringen. Den 

præcise lokalisering af disse boringer vil ske i forbindelse med linjeføringens 

detailplanlægning. I vandforsyningsloven er det angivet, at bortledning af 

grundvand fra grundvandssænkninger ikke må ske inden for 300 m fra en 

boring, som anvendes til drikkevand /27/. Dette gælder således ikke markvandingsboringer. 

I det følgende omfatter tørholdelse, bortledning eller bortpumpning af ”overfladevand”, 

”sekundært grundvand” og ”primært grundvand”. 

”Overfladevand” dækker nedbør, der falder på selve jordoverfladen, befæstede 

overflader, tage eller afgravede jordoverflader. 

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand 


103

104 


Ved ”sekundært grundvand” forstås vandforekomster i højereliggende grundvandsmagasiner 

(afgrænsede vandførende lag, hvorfra der kan indvindes 

vand). Disse har som oftest en begrænset udbredelse. Sekundære grundvandsmagasiner 

har som regel et grundvandsspejl, der afviger fra det primære 

grundvandsspejl i niveau og også med hensyn til variationer i vandspejlsniveauet. 

Dette afhænger af den aktuelle geologi i området. Grundvandsspejlet 

kan måles i en boring, som er filtersat i det geologiske lag hvor grundvandets 

niveau angives i meter over en defineret standard. 

Ved ”primært grundvand” forstås en sammenhængende forekomst af grundvand 

under terræn. Det primære grundvandsreservoir udgøres i det aktuelle 

område af sand- og grusaflejringer. Vandindvindingsinteresser er knyttet til 

det primære reservoir. 

Vandindvindingen til både drikkevand og markvanding sker fra såvel de 

kvartære sand- og grusforekomster som de dybereliggende prækvartære glimmerholdige 

sand/grusaflejringer fra Miocæn. Udover kvarts, glimmer, lermineraler 

og organisk materiale indeholder dele af de miocæne sedimenter også 

store mængder af sekundært udfældet pyrit. Grundvandssænkninger i områder, 

hvor der i aflejringerne er et højt indhold af pyrit, kan give anledning til 

dannelse af okker. Det samme er gældende i områder hvor de øvre jordlag 

består af ferskvands- og saltvandstørv, samt saltvandssand som også indebærer 

en stor risiko for okkerudledning (jf. afsnit 5.4 om vandløb). 

Som beskrevet i afsnit 5.2.2 om de geologiske forhold, er der steder langs den 

planlagte gasledning, hvor der findes sand hele vejen fra terræn og ned til de 

nedre sand og grusaflejringer. I disse områder er grundvandsmagasinerne ikke 

adskilt fra hinanden af f.eks. lerlag, og der er således hydraulisk forbindelse 

mellem det primære grundvand og det sekundære grundvand. En sænkning 

af grundvandsstanden i det terrænnære grundvand kan derfor i disse områder 

have samtidig betydning for grundvandspotentialet i det primære grundvand. 

Det er fortrinsvis på den sydlige del af ledningsstrækningen i Aabenraa og 

dele af Tønder og Haderslev kommuner, at disse forhold er gældende. 

Der skelnes generelt mellem tre former for normal tørholdelse af udgravninger: 

• Simpel tørholdelse, 

• Dræning, 

• Grundvandssænkning. 

”Simpel tørholdelse” når vandtilstrømningen er mindre og opnås ved, at 

bunden af ledningsgraven gives et passende fald, så vandet kan løbe til en 

pumpesump. En pumpesump er det laveste sted i graven, hvor det afdrænede 

vand kan opsamles og bortpumpes. 

”Dræning” (midlertidig) kan efter omstændighederne f.eks. foretages ved nedpløjning 

af en drænledning under ledningsgravens bund. 


”Grundvandssænkning” (midlertidig) udføres ved større vandtilstrømning 

hvor de ovennævnte metoder ikke er tilstrækkelige til tørholdelse af ledningsgraven. 

I det aktuelle projekt, hvor der er tale om en smal, langstrakt udgravning, 

iværksættes en grundvandssænkning typisk ved et sugespidsanlæg, som 

består af et antal sugespidser på hver side af ledningsgraven, der er tilkoblet 

en pumpestation, via en hovedledning. Herved koncentreres grundvandssænkningen 

om, ledningsgraven, og påvirkningen af grundvandsstanden i 

omgivelserne minimeres. 

Tørholdelse i forbindelse med anlægsarbejdet vil kunne vare fra få dage og op 

til 2-3 uger inden for det samlede tidsrum, hvor ledningsarbejdet pågår i det 

pågældende område. 

Hvor stor en påvirkning af grundvandsforholdene den nødvendige tørholdelse 

vil forårsage, er afhængig af den hydrauliske ledningsevne i de geologiske 

aflejringer, hvor ledningsgraven anlægges og dermed hvor meget vand, der er 

behov for at bortpumpe. 

De største påvirkninger vil være i områder, hvor geologien er meget sandet, 

og det er nødvendigt at foretage grundvandssænkning med forholdsvis høj 

pumpeydelse i et tidsrum før anlægsarbejdet kan udføres. På grundlag af en 

gennemgang af foreliggende viden om de geologiske forhold og grundvandsforhold 

langs gasledningen er foretaget en vurdering af, hvor på strækningen, 

det kan forventes at ledningsgraven skal tørholdes, og hvilken metode som 

forventes anvendt. De endelige anlægstekniske løsninger, herunder endeligt 

omfang af underboringer og principper for grundvandssænkning, tørholdelse 

m.v. fastlægges i detailprojekterings- og anlægsfasen. 

For at kunne vurdere påvirkningen fra en grundvandssænkning med sugespidsanlæg 

i områder, med høj grundvandsstand og hvor aflejringerne består 

af sand/grus, og hvor vandtilstrømningen følgelig forventes at være størst, er 

der foretaget en overslagsberegning for et tænkt eksempel. Hvis grundvandet 

skal sænkes ned til 2 meter under terræn i en bredde på 5 m over en strækning 

på 100 m beregnes en samlet pumpeydelse til ca. 20 m 3 /t, svarende til 

ca. 5 l/s. I de sandede områder i Aabenraa, Tønder og Haderslev Kommune, 

er grundvandsspejlet ikke under tryk (”frit magasin”). Dette betyder, at der 

sandsynligvis vil være et behov for at pumpe med en ydelse på 40 - 60 m 3 /t i 

starten, indtil sænkningen er stor nok. Herefter kan sænkningen opretholdes 

med de 20 m 3 /t, mens anlægsarbejdet pågår. Der forventes en påvirkningsradius 

fra en sådan oppumpning på ca. 500 m. 

Der er forskellige muligheder for afledning af det oppumpede vand. Alt efter 

forholdene de steder, hvor der er behov for at foretage grundvandssænkning, 

kan det oppumpede grundvand nedsives fra en lavning eller et gravet bassin, 

afledes til dræn eller afledes direkte til et vandløb. Afhængigt af metodevalg 

kan der være behov for at stille krav til vandkvaliteten f.eks. for indholdet af 

ilt og jern, inden det udledes. Det kan eksempelvis være nødvendigt at ilte og 

filtrere vandet inden udledning til vandløb. 



105

106 


De forhold, som ændringer i nuværende grundvandsforhold kan påvirke, er 

følgende: 

• Drikkevandsinteresser (ændringer af forhold på kildepladsen hvor et 

vandforsyningsanlægs indvindingsboringer er placeret), 

• Andre grundvandsinteresser (markvandingsboringer med videre), 

• Grundvandskvalitet, 

• Vandkvalitet i overfladevand (interaktion mellem grundvand og overfladevand 

ved ændringer i grundvandskvalitet). 

Det kan nævnes, at passager af vandløb og infrastrukturanlæg, der udføres 

ved styret underboring, indebærer ikke grundvandssænkning. Under borearbejdet 

anvendes kun boremudder, som dokumenteret ikke indebærer kemiske 

påvirkninger af grundvandet. 

Kun påvirkninger af grundvandet i anlægsfasen er vurderet, da der ikke vil 

være nogen påvirkninger af grundvandsforholdene, efter at ledningen er anlagt. 


Kort 5-7-1 viser drikkevandsinteresserne for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. 


Både kompressorstation og den del af den planlagte gasledning, som ligger 

i Vejle Kommune, er placeret i et område med drikkevandsinteresser jf. kort 

5-7-1. Der er findes ikke nogle almene vandforsyninger i umiddelbart nærhed 

af gasledningen. 


Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold til grundvand under 

anlæg af gasledningen, da der ikke vurderes at blive behov for at tørholde ledningsgraven 

i forbindelse med anlægsarbejdet. 

Det kan ikke på forhånd udelukkes, at der bliver behov for midlertidige 

grundvandssænkninger i forbindelse med fundamentsarbejder for kompressorstationen 

ved Egtved, men der vurderes ikke at blive målelige effekter på 

drikkevandsinteresser i området. 



driftsfasen. 





Den planlagte gasledning ligger primært i ”område med drikkevandsinteresser”, 

dog skærer linjeføringen sydøst for Gjesten ved st. 83-84 km et ”område 

med særlige drikkevandsinteresser”, som også er udpeget som nitratfølsomt 

indvindingsopland jf. kort 5-7-1. Der findes ikke nogle almene vandforsyninger 

i umiddelbar nærhed af gasledningen. 

Der vurderes at være tre steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde 

ledningsgraven ved sugespidsanlæg. Det drejer sig om et område ved st. 90 

Vest for Husted ved Landsbjerg og st. 89 km lige nordøst for Veerst samt et 

område st. 84,4 km lige nord for Gesten skov. 


Påvirkningen af grundvandsforholdene det være sig drikkevandsinteresser, 

øvrige grundvandsinteresser og grundvandskemi, som følge af aktiviteter 

under anlægsfasen er vurderet at være mindre. De grundvandsænkninger, 

som vurderes at blive nødvendige, har en varighed og et omfang, der ikke 

forventes at give anledning til en påvirkning af grundvandsforholdene med 

mulige konsekvenser for den nuværende grundvandskvalitet. Sænkningerne 

af grundvandsspejlet forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne skabe 

problemer i forhold til oppumpning i nærliggende markvandingsboringer. 



driftsfasen. 




Linjeføringen løber igennem område med drikkevandsinteresser, jf. kort over 

drikkevandsinteresser. Der findes ikke nogen almene vandforsyninger i umiddelbar 

nærhed af gasledningen. 

Ca. 60 m fra den planlagte nye linjeføring ved Pottehuse findes en markvandingsboring. 

Der foreligger desuden oplysning om en markvandingsboring, i 

umiddelbar nærhed af den nye gaslednings linjeføring ved st. 73 km syd for 

Vester Vamdrup. 

Der vurderes at være to steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde ledningsgraven 

ved sugespidsanlæg. Det drejer sig om et område ved st. 74 km 

ved Vester Vamdrup og et område lige nord for Blåå ved st.68 km. 


Inden placeringen af ledningen endeligt fastlægges, vil nærliggende markvandsboringer 

syd for Vester Vamdrup blive lokaliseret. Gasledningens endelige 

linjeføring fastlægges under hensyntagen hertil. 



107

108 












driftsfasen. 


Kort 5-7-2 viser drikkevandsinteresserne for Haderslev og Tønder Kommune. 


Linjeføringen løber igennem ”område med særlige drikkevandsinteresser”, 

som også er udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland. Den eneste undtagelse 

er i den nordlige del af kommunen, hvor linjeføringen skærer ”område 

med drikkevandsinteresser” jf. kort 5-7-2. Der findes ikke nogle almene 

vandforsyninger i umiddelbar nærhed af gasledningen. 

Tæt på linjeføringen findes flere aktive markvandingsanlæg. I området omkring 

Mølby nord for st. 60 km er registreret et anlæg hvis placering kan indebære 

en konflikt med linjeføringen for gasledningen. 

Der kan være to steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde ledningsgraven 

ved sugespids-anlæg. Det drejer sig om området ved Selskjær Bæk 

(st. 58,5 km) og ved Elkjær Bæk (st. 56,3 km). Disse områder er meget sandede 

eller består af blødbundsaflejringer, og oplysninger fra boringer samt 

fra de geotekniske forundersøgelser for den eksisterende gasledning udført i 

1980 /24/ indikerer, at grundvandsspejlet står højt. 


Den nærliggende markvandsboring ved Mølby vil blive lokaliseret nøjagtigt i 

detailprojekteringsfasen og linjeføringen for gasledningen fastlægges endeligt 

under hensyntagen til denne. 












driftsfasen. 


Kort 5-7-2 viser drikkevandsinteresserne for Haderslev og Tønder Kommune. 


Linjeføringen løber primært igennem ”område med særlige drikkevandsinteresser”, 

som nogle steder langs strækningen også er udpeget som nitratfølsomt 

indvindingsopland jf. kort 5-7-2. Der findes ikke nogle almene vandforsyninger 

i umiddelbar nærhed af gasledningen. 

Tæt på linjeføringen findes flere aktive markvandingsboringer, men de ligger 

ikke så tæt på den planlagte gasledning, at de er i konflikt med linjeføringen. 

Der vurderes at være to steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde ledningsgraven 

ved sugespidsanlæg. Det drejer sig om området ved Galsted 

(st. 34-44 km) og ved Nips Å (st. 42 km). 

Ved de geotekniske forundersøgelser udført i 1980 /24/ for den eksisterende 

gasledning er angivet, at det ved Nips Å er vigtigt at starte grundvandssænkningen 

i god tid, så det meget mudrede lavtliggende område ved Nips Å kan 

nå at blive afvandet, inden anlægsarbejdet udføres. Området ved Nips Å er 

angivet som risikoområde for okkerudledning. Den kemiske tilstand i det terrænnære 

grundvand er i forhøringen til vandplanerne /28/ angivet som ringe. 

Grundvandssænkninger kan forværre okkerproblematikken. 


Ved Nips Å kan den grundvandsænkning, som vurderes at være nødvendig, 

have en varighed, der kan påvirke grundvandsforholdene i de øvre jordlag i 

forhold til den nuværende grundvandskvalitet. De ændringer af grundvandskvaliteten, 

som måtte forekomme i det øvre grundvand vil dog være små og 

forventes ikke at kunne måles i det afstrømmende overfladevand eller i det 

grundvand, der kan anvendes til drikkevand. 

Sænkningerne af grundvandsspejlet forventes at kunne registreres ud til en 

påvirkningsradius på ca. 500 m, men vil være så beskeden, at den ikke kan påvirke 

oppumpning i nærliggende markvandingsboringer. Desuden er der tale 

om en tidsbegrænset og relativt kortvarig påvirkning. 

Spørgsmålet om krav til kvaliteten af det vand, som eventuelt afledes til vandløb, 

er behandlet i afsnit 5.4. En påvirkning med 5 l/s anses normalt ikke som 

en betydende påvirkning af et vandløb med mindre, det er meget sårbart, og 

vandføringen er lav. 

På den resterende del af strækningen vurderes påvirkningen af grundvandsforholdene 

under anlægsfasen at være mindre. 



109

110 


Figur 5.35 Hellevad vandværk, 

indvindingsboringer og andre eksisterende 

indvindingsanlæg ved 

Hellevad. 

Tabel 5.6 Lokaliteter hvor ledningsgraven 

evt. skal tørholdes i 

anlægsfasen. 



driftsfasen. 


Kort 5-7-3 viser drikkevandsinteresserne for Aabenraa Kommune. 


Linjeføringen forløber i områder med særlige drikkevandsinteresser, som nogle 

steder er udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland. Nærmeste almene 

vandforsyningsanlæg er Helleved Vandværk, hvor indvindingsboringerne på 

vandværkets Kildeplads ligger ca. 4-500 m fra den planlagte linjeføring, jf. 

kortlægningsrapporten /19/. 

Relativt nær linjeføringen findes flere aktive markvandingsboringer, men ingen 

ligger så tæt på den planlagte gasledning, at de indebærer en konflikt. 

Der vurderes foreløbigt at være fem steder, hvor det kan blive nødvendigt at 

tørholde ledningsgraven ved sugespidsanlæg, som angivet i Tabel 5.6. 

St. (km) Forventet metode til 

tørholdelse 


Forventet geologi 

Ved 31 Hvirlå Sugespidsanlæg 0-1 m tørv/evt. leret på sand/ 

grus 

Ved 26-29 Lundbæk 

både nord og syd for 

Simpel tørholdelse eller 

Sugespidsanlæg 

0-1 m tørv på sand/grus 

Ved 23 Rebbøl Å Sugespidsanlæg Humusrig sandjord, sand, tørv 

Ved 17 Uge bæk Simpel tørholdelse eller 

sugespidsanlæg 

Ved 9,2 Syd for Eggebæk 

Plantage 

1 m leret tørv på sand/grus 

Sugespidsanlæg Simpel tørholdelse 

Ud over de nævnte områder kan der dog være andre steder langs strækningen, 

hvor det kan blive nødvendigt at anvende sugespidsanlæg til tørholdelse. 


Påvirkningen af grundvandsforholdene (drikkevandsinteresser, grundvandsinteresser 

og grundvandskemi) under anlægsfasen er vurderet at være mindre,

da varigheden af de nødvendige grundvandsænkninger ikke forventes at kunne 

nå at medføre påvirkning af den nuværende grundvandskvalitet. Sænkningerne 

af grundvandsspejlet forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne 

skabe problemer i forhold til oppumpning i nærliggende markvandingsboringer 

og indvindingsboringerne på Hellevad Vandværks kildeplads. 



driftsfasen 

5.8 Forurenet jord 

Forureningskortlagte ejendomme inddeles på vidensniveau 1 og 2. Arealer 

kortlagt på vidensniveau 1 (V1) kan potentielt være forurenet på baggrund 

af de aktiviteter, der har været på arealet. Arealer kortlægges på vidensniveau 

2 (V2), hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der med sikkerhed 

redegør for en jordforurening. Foruden de kortlagte ejendomme er 

der arealer, som er områdeklassificeret. Det betyder, at de øvre jordlag som 

udgangspunkt må forventes at være lettere forurenet med tjærestoffer og 

tungmetaller, som følge af diffus forurening fra trafik mv. Disse områder er 

hovedsageligt byområder. 

Opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en 

kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, samt 

fra en ejendom, som er omfattet af områdeklassificering anmeldes til myndighederne, 

ligesom der kan være andre myndighedsmæssige krav i relation til de 

forurenede eller muligt forurenede områder. Al håndtering af forurenet jord 

sker i henhold til gældende lovgivning jf. jordforureningsloven 2 /31/. 

Såfremt der stødes på ukendte/ikke kortlagte forureninger i anlægsfasen, vil 

arbejdet blive stoppet, og den pågældende kommune orienteret. Arbejdet kan 

først genoptages, når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes 

vilkår herfor. Risikoen for at støde på ukendt forurening ved linjeføringen 

skønnes imidlertid at være lille. 

Der er kun meget få kortlagte ejendomme og områdeklassificerede arealer 

nær linjeføringen for gasledningen, hvorfor omfanget i forbindelse med håndtering 

af forurenet jord er meget begrænset for projektet som helhed. I visse 

kommuner begrænser det sig til arealer, hvor gasledningen krydser eksisterende 

vejarealer. I anlægsfasen forventes der således kun at skulle håndteres 

forurenet jord helt lokalt, og miljøpåvirkningerne vurderes at begrænse sig 

til en risiko for spredning af jord via støv fra gravning i forurenet jord. Der 

vurderes i projektet ikke at blive overskudsjord, og som udgangspunkt skal 

der således ikke bortkøres jord. Selve håndteringen af forurenet jord sker forskriftsmæssigt, 

og eventuelle gener i form af støv og lignende minimeres mest 

muligt. Der tages generelt hensyn til, at arbejde med forurenet jord anses for 

”særligt farligt arbejde” jf. /32/. 

Generelt forventes der i driftsfasen ikke at være påvirkninger i forbindelse 

med forurenet jord. 

2 Bekendtgørelse af lov om forurenet jord nr. 1427 af 4. december 2009 

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord 


111

112 


Såfremt forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede 

myndighedskrav sikrer mod efterfølende uacceptable miljøpåvirkninger. I det 

følgende vil påvirkninger i driftsfasen derfor ikke blive beskrevet yderligere. 


Kort 5-8-1 viser forurenede grunde i Vejle Kommune. 


Der er ingen forureningskortlagte grunde eller områdeklassificerede arealer i 

undersøgelsesområdet i Vejle Kommune. Linjeføringen krydser en enkelt vej 

(Veerstvej). 

Arealet, hvor kompressorstationen skal etableres på Energinet.dks areal ved 

Mosevej, er ikke kortlagt som V1 eller V2. 


Påvirkninger i Vejle Kommune vurderes at være mindre, idet der i anlægsfasen 

skal håndteres en lille mængde potentielt forurenet jord omfattet af jordforureningsloven 

ved gravearbejde i vejareal. Håndteringen af forurenet jord 

vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at kunne være en mindre 

lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejdet 

i vejareal. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger 

til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i 

tørre perioder. 

Ligeledes gælder for arealet for den kommende kompressorstation, at håndteringen 

af eventuelt forurenet jord sker forskriftsmæssigt. 


Kort 5-8-1 viser forurenede grunde i Vejen Kommune. 


I Vejen Kommune er der i undersøgelseskorridoren en V1-kortlagt ejendom 

med kortlægningsnr. 575-32022 samt to V2 kortlagte ejendomme med kortlægningsnumrene 

575-77007 og 575-55009. Forureningerne på begge de to 

V2 kortlagte ejendomme er overfladeforureninger med tungmetaller, PAH’er 

og slagger på dele af ejendommene. Den V1 kortlagte ejendom er kortlagt på 

baggrund af oplysninger om, at der har været vognmandsforretning med tankoplag. 

Der er således en potentiel risiko for, at der på ejendommen ved tanke 

og påfyldningspladser kan være forurenet med olie-/benzinprodukter. Der er 

ingen områdeklassificerede arealer i undersøgelsesområdet. 

De kortlagte ejendomme fremgår af Figur 5.36 og Figur 5.37, hvoraf det ses, 

at gasledningen kun gennemskærer den V1-kortlagte (575-32022), mens selve 

anlægsarbejdet ikke berører de to øvrige kortlagte ejendomme. Endvidere vil 

der ved anlægsarbejdet i Vejen Kommune blive krydset 16 veje. 



Påvirkninger i Vejen Kommune vurderes at være mindre. I anlægsfasen vil der 

ved gravearbejde i vejareal og den kortlagte ejendom skulle håndteres potentielt 

forurenet og forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen 

af forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at 

kunne være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv 

i forbindelse med gravearbejde i vejarealer og forurenede områder. Der vil 

i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger til at nedbringe 

eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i tørre perioder. 


Figur 5.36 V1-kortlagt ejendom 

(575-32022) 

Figur 5.37 V2-kortlagte ejendomme 

(575-77007 og 575-55009), 

der ikke berøres af anlægsarbejdet. 


113

114 



(629-00004) i Kolding nær gasledningens 

linjeføring. 


Kort 5-8-1 viser forurenede grunde i Kolding Kommune. 


I Kolding Kommune er der et V2-kortlag område med kortlægningsnr. 629- 

00004 beliggende i undersøgelsesområdet. Området, der omfatter et mindre 

vandhul/moseområde, fremgår af Figur 5.38. Der er ikke udført undersøgelser, 

hvorfor omfanget af en evt. forurening ikke er kendt. Gasledningen etableres 

tæt op af det kortlagte areal, men selve anlægsarbejdet vurderes at kunne 

holdes udenfor dette område. 

Gasledningen passerer ingen områdekortlagte arealer, men den gennemskærer 

7 veje. 


Påvirkningerne i Kolding Kommune vurderes at være mindre. I anlægsfasen 

vil der ved gravearbejde i vejarealer skulle håndteres potentielt forurenet jord 

omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet og potentielt 

forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Det forudsættes, at anlægsarbejdet 

undgår den kortlagte ejendom (629-00004 – vandhullet). I modsat fald kan 

der blive tale om en helt lokal selektiv oprensning. Herudover vurderes der 

kun at kunne være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning 

af støv i forbindelse med gravearbejde i vejarealer. Der vil i forbindelse med 

jordarbejdet blive truffet foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener 

f.eks. ved fugtning af jord i tørre perioder. 


Kort 5-8-2 viser forurenede grunde i Haderslev Kommune. 


I Haderslev Kommune findes ingen forureningskortlagte grunde eller områdeklassificerede 

arealer i undersøgelsesområdet. Linjeføringen krydser 31 veje. 



Eventuelle påvirkninger i Haderslev Kommune vurderes at være mindre. I anlægsfasen 

vil der ved gravearbejde i vejarealer skulle håndteres potentielt forurenet 

jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet jord 

vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at kunne være en mindre 

lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejde 

i vejarealer. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger 

til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i 

tørre perioder. 


Kort 5-8-2 viser forurenede grunde i Haderslev og Tønder Kommune. 


I Tønder Kommune findes en V1-kortlagt ejendom (525-40064), der er 

kortlagt på baggrund af oplysninger om et tidligere detailsalg af benzin. Lokaliteten 

er beliggende i byen Galsted og vil således ikke blive påvirket af det 

egentlige anlægsområde jf. Figur 5.39. 

Linjeføringen for naturgasledningen passerer ingen områdekortlagte arealer 

og krydser kun en enkelt vej (Kampvej). 


I anlægsfasen vil der ved gravearbejde i vejareal skulle håndteres potentielt 

forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet 

jord vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at kunne være en 

mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse 

med gravearbejdet i vejareal. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet 

foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning 

af jord i tørre perioder. Eventuelle påvirkninger i Tønder Kommune vil være 

meget begrænset. 



(525-40064), der ikke berøres af 

anlægsarbejdet. 


115

116 


Figur 5.40 V2-kortlagte områder 

(529-30002) nær gasledningen. 

Figur 5.41 Områdeklassificeret 

areal i Hellevad, der ikke berøres 

af anlægsarbejdet. 


Kort 5-8-3 viser forurenede grunde i Aabenraa Kommune. 


I Aabenraa Kommune er der i undersøgelsesområdet for naturgasledningen 

en V2-kortlagt ejendom samt et område omkring Hellevad, der er områdeklassificeret, 

jf. Figur 5.40 og Figur 5.41. Områdeklassificeret betyder, at de 

øvre jordlag som udgangspunkt må forventes at være lettere forurenet med 

tjærestoffer og tungmetaller, som følge af diffus forurening fra trafik mv. Forureningen 

på den V2 kortlagte ejendom består ligeledes af en overfladeforurening 

med slagger på dele af ejendommen. 

Gasledningen etableres tæt op af den kortlagte ejendom, men selve anlægsarbejdet 

vurderes at kunne holdes udenfor det kortlagte areal. Ligeledes vil 

anlægsarbejdet være udenfor det områdeklassificerede areal ved Hellevad. 

Herudover krydser linjeføringen for gasledningen 33 veje. 



I anlægsfasen vil der ved gravearbejde i vejarealer skulle håndteres potentielt 

forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet 

jord vil ske forskriftsmæssigt. Det forudsættes, at anlægsarbejdet undgår de 

kortlagte områder (529-30002 markveje). I modsat fald kan der blive tale om 

en helt lokal selektiv oprensning. Herudover vurderes der kun at kunne være 

en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse 

med gravearbejde i vejarealer. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive 

truffet foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning 

af jord i tørre perioder. Eventuelle påvirkninger i Aabenraa Kommune 

vurderes at være mindre. 

5.9 Råstoffer og affald 

I det følgende beskrives de generelle forhold vedr. forbrug af råstoffer samt 

håndtering af affald for hele projektet. 

Da den den nærmere udformning af kompressorstationen ikke er endelig 

besluttet, er omfanget af materialer og råstoffer til anlæg af kompressorstationen 

samt affaldsmængden ikke vurderet. 

Jordbalance 

Etableringen af gasledningen omfatter rydning af vegetation i et bælte på ca. 

25 meters bredde langs linjeføringen, hvorefter muld og råjord separeres og 

lægges i depot, så det efterfølgende kan lægges tilbage i linjeføringen. Der 

vil ikke være overskydende muld og ved planering heller ikke overskydende 

råjord i åbent terræn. Vedrørende eventuel håndtering af forurenet jord henvises 

til afsnit 5.8. 

Råstoffer 

Det væsentligste forbrug af råstoffer til etablering af gasledningen, udover 

stål til selve rørledningen, omfatter asfalt i forbindelse med retablering af 

veje, hvor disse er gennemskåret gasledningen. Hertil kommer, at der vil være 

et generelt brændstofforbrug ved levering af materialer og ved selve anlægsarbejdet 

i forbindelse med entreprenørmaskinernes opgravning og fjernelse af 

muld og råjord. 

Affald 

Etableringen af gasledningen på den ca. 94 km lange strækning fra Frøslev/ 

Ellund ved grænsen til Egtved indebærer krydsninger af ca. 90 veje samt en 

jernbanestrækning. Hovedparten af vejene er mindre lokale veje, der krydses 

ved gravning i åben rende. Der vil i den forbindelse skulle bortskaffes asfalt 

til genanvendelse i andre anlægsprojekter, da dette næppe vil kun nedknuses 

og genanvendes inden for anlæg af gasledningen. 

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Råstoffer og affald 


117

118 

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Råstoffer og affald 

Det forventes, at stabilgrus, bundsikring og lignende fra vejarealer nyttiggøres 

i projektet. Disse materialer betragtes som byggematerialer og klassificeres således 

ikke forureningsmæssigt. Såfremt der ved anlægsarbejdet registreres tegn 

(syn/lugt) på forurening f.eks. i form af oliespild i materialerne, skal der efter 

aftale med pågældende myndighed foretages dokumentation ved kemiske 

analyser før evt. nyttiggørelse af disse materialer. Såfremt bærelag skal bortskaffes 

som overskudsjord, skal det dokumenteres som anden overskudsjord, 

med mindre anden aftale er opnået med myndighederne. 

Ud over krydsning af veje indebærer anlæg af gasledningen ikke nedrivning 

af bygværker. Der forventes således ikke at være væsentligt andet affald til 

bortskaffelse fra projektet ud over almindeligt byggeaffald og f.eks svejseelektroder 

fra anlægsfasen samt vegetation fra rydning af arbejdsområde. 


Alt affald fra projektet vil blive kildesorteret og opdelet i fraktioner samt 

håndteret og bortskaffet i overensstemmelse med de berørte kommuners 

erhvervsaffaldsregulativ. Alle gældende regler vil blive overholdt, og der forventes 

derfor ikke at være ekstra konsekvenser for miljøet ved bortskaffelsen 

af affald fra projektet. I forbindelse med selve bortskaffelsen, f.eks. ved transport 

af affald og ved slutbortskaffelsen være en generel miljøpåvirkning. 

Ved gennemførelse af anlægsprojektet er der risiko for, at der kan forekomme 

spildhændelser med olie-/benzinprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse 

med sprængte hydraulikslanger eller ved tankning af entreprenørmaskiner 

fra midlertidigt opstillede tanke. Risikoen for forurening fra spild 

og uheld vil blive reduceret ved at etablere brændstofdepoter på centrale og 

spildsikrede steder. 


Der skal ikke håndteres jord og affald i driftsfasen, hvorfor der ingen påvirkninger 

er fra denne fase. 


5.10 Støj og emissioner 

I forbindelse med anlæg af gasledning og kompressorstation vil der være aktiviteter, 

der udløser støj og emissioner til luften. I det følgende beskrives på 

et overordnet niveau de aktiviteter, der vil kunne influere på omfanget. Der er 

desuden foretaget støjberegning af kompressorstationen i driftsfasen. 

5.10.1. Kompressorstationen 

Projektområdet er placeret i det åbne land omgivet af enkeltbeliggende ejendomme 

i landzone. Nærmeste enkeltbeliggende ejendomme ligger mod syd i 

en afstand af ca. 300 m fra skel. Nærmeste samlede boligbebyggelse er landsbyen 

Vester Torsted, beliggende ca. 1700 m mod nordvest. 

Anlægsfasen 

Anlægget af kompressorstationen falder i to hovedfaser: 

forberedende arbejder 

Konstruktions- og montagearbejder 

De forberedende arbejder omfatter etablering af arbejdsareal med skurby og 

alle jordarbejder samt støbning af fundamenter og gulve. 

I konstruktionsfasen vil der være jævnlige transporter af tunge komponenter 

og tilførsel af materialer i øvrigt til montage af kompressorstationen. Antallet 

af daglige transporter påregnes at svare til gennemsnitligt 10 – 20. I hele anlægsperioden 

vil der være persontransport af de ansatte og antallet af personbiler 

skønnes til 20 – 40 pr. dag. 

Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner 

5.42 Kompressorstationen ved 

Egtved. Grundlag for støjberegning. 


119

120 


Støj og emissioner i anlægsfasen 

I denne fase genereres støj og emissioner til luften fra gravemateriel og lastbiler 

til jordtransporter samt fra tilkørsel af grus og beton. 

Der vil primært forekomme støj fra transport med dumpere/lastvogne og øvrigt 

arbejde med entreprenørmaskiner. Kildestyrken for en entreprenørmaskine 

(hjullæsser) ved maksimal motorydelse svarer til et støjniveau på 57 dB(A) i 

afstanden 100 m og 46 dB(A) i afstanden 300 m over plant og akustisk porøst 

terræn. Brug af pumper, svejseudstyr og andet værktøj vurderes at være uden 

støjmæssig betydning. 

Støj fra bygge- og anlægsarbejder vurderes normalt i forhold til støjgrænser, 

som er højere end grænser for permanent virksomhedsstøj. I dagperioden 

opereres for bygge- og anlægsstøj normalt med støjgrænse på 70 dB(A) ved 

boliger. Aften, weekend og nat opereres normalt med lav støjgrænse eksempelvis 

40 dB(A), hvilket betyder, at støjende aktiviteter mest hensigtsmæssigt 

skal foregå i dagperioden, som er mindst støjfølsom. 

Vurderet i forhold til afstande til boliger kan det konkluderes, at der ikke vil 

være væsentlige støjgener i forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne. 

Driftsfasen 

Kompressorstationen omfatter 4 separate kompressorer, der hver omfatter et 

filter, en kompressor med elmotor og et køleanlæg. Filtrene, som renser gassen 

for urenheder, står ikke i bygninger, men vil fremstå som ca. 5 - 6 m høje 

maskinkomponenter. 

Kompressoren er eldrevet, og for at undgå udvikling af generende støj til 

omgivelserne vil denne blive omgivet af en støjskærmende bygning på ca. 

6- 8 m. Støjskærmen vil fremstå som en traditionel industriel bygning. Efter 

kompressoren etableres et køleanlæg, der i lighed med filtrene vil fremstå som 

fritstående maskinkomponenter i en højde af ca. 6 – 7 m. 

Kompressorerne skal af sikkerhedsmæssige grunde forbindes til afblæsningsrør 

(15 m), hvorfra gas kan ventileres af i en nødsituation og desuden ved 

planlagte serviceeftersyn. 

Støj i driftsfasen 

Under normal drift af anlægget vil støjen stamme fra filteranlæg, kompressorer 

og køleanlæg. Støjen vil forekomme døgnet rundt og skal derfor sammenholdes 

med de lave støjgrænser for den støjfølsomme natperiode. 

Støjbelastningen fra kompressorstationen vil i driftsfasen være yderst begrænset 

som følge af nedenstående skærpede krav til leverandøren: 

• ventilatorer og blæsere med så lav hastighed som muligt, 

• lyddæmpere i luftindtag og afkast, 

• trykreguleringsventiler med integrerede støjdæmpere, 

• tunge bygningselementer omkring meget støjende udstyr, 

• døre og porte med høj lydisolation, 

• ingen hørbare toner fra kompressorerne. 


Ud over støj under normal drift af anlægget vil der undtagelsesvis være støj i 

forbindelse med afblæsning (”blow down”) af kompressorstationen. Dette vil 

ske i dagtimerne og få gange om året, og anses derfor ikke som normal daglig 

drift. 

Ved afblæsning af kompressorstationen vurderes lydtrykniveauet undtagelsesvis 

og kortvarigt at være som i Tabel 5.7, såfremt der alene regnes med geometrisk 

afstandsdæmpning svarende til 6 dB pr. afstandsfordobling. 

Afstand m Lydtrykniveau dB(A) 

75 – 150 95 

150 – 300 89 

300 – 400 83 

600 – 800 77 

I virkeligheden optræder også terrændæmpning i tilfælde af akustisk porøst 

terræn og luftabsorption, hvorfor lydtrykniveauerne vil være mindre end angivet. 

Støjberegning 

Støjbelastning af omgivelserne fra kompressorstationen er vurderet i henhold 

til vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1984 ”Ekstern støj fra virksomheder”/33/. 

Støjbelastninger er beregnet efter beregningsmodellen beskrevet 

i vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1993 ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder” 

/34/. Støjberegningerne er udført ved hjælp af Pc-programmet 

SoundPLAN, som indeholder den anførte beregningsmodel. 

Den beregnede støjudbredelse er vist i Figur 5.43. Beregningerne er udført 

med beregningssituationen som i Figur 5.42 og under følgende forudsætninger, 

jf. /34/: 

• Terrænet er fladt og porøst. 

• Kompressorstationen er simuleret ved en punktkilde 5 m over terræn 

placeret centralt i byggefeltet. 

• Beregningen er udført som en ”worst case” situation, hvor støjen er 

forudsat at være meget lavfrekvent (al lydenergi er forudsat at være i 

frekvensbåndet 63 Hz). 

• Afskærmning fra bygninger internt på Energinet.dk’s grund er på den 

sikre side ikke medregnet. 

• I det åbne land er der ikke en vejledende støjbelastning ved skel, men 

til nærmeste nabo. 


Tabel 5.7 Lydtrykniveau ved 

afblæsning fra kompressorstationen. 


121

122 


Figur 5.43 Støjudbredelse fra 

kompressorstation. 

Støjniveau LAeq i dB(A) 

Tabel 5.8 Beregnede støjbelastninger. 

Med den forudsatte støjudbredelse fås en resulterende støjbelastning på ca. 

37 dB(A) ved nærmeste enkeltbeliggende ejendom i det åbne land mod syd. 

Ved nærmeste sammenhængende boligbebyggelse mod nordvest i landsbyen 

Vester Torsted fås en støjbelastning på ca. 26 dB(A). De beregnede støjbelastninger 

er i Tabel 5.8 sammenholdt med de relevante støjgrænser. 

Lokalitet Beregnet 

støjbelastning vejledende støjgrænse /33/. 

Ved skel 44 dB(A) Ved placering i det åbne land er der 

ikke vejledende støjgrænse i skel 

men alene ved naboer. 

Enkeltbeliggende beboelse 

i det åbne land 

Boligområde Vester Torsted 


Miljøstyrelsens 

37 dB(A) 40 dB(A) 

26 dB(A) 35 dB(A) 

Under normal drift af anlægget vurderes støjen at være af jævn karakter uden 

registrerbare ”støjspidser”. Kun i forbindelse med afblæsning kan der undtagelsesvis 

forekomme maksimalværdier af støjniveau som beskrevet i tidligere 

afsnit. 

Konklusionen er med den forudsatte støjudbredelse under normal drift, at 

Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser vil være overholdt. 

Energinet.dk vil over for leverandøren fastsætte krav om maksimalt støjniveau 

i virksomhedens skel. Dette krav vil blive fastsat således, at det dels sikrer 

overholdelse af relevante støjgrænser i virksomhedens omgivelser, og dels 

sikrer tilfredsstillende støjforhold internt på virksomhedens grund (af hensyn 

til de ansatte). I relation til VVM er det kun støjforholdene i omgivelserne, 

som skal behandles. Et krav til leverandøren om overholdelse af 44 dB(A) i 

skel vil sikre overholdelse af støjgrænser ved nærmeste naboer. Energinet.dk 

kan eventuelt, primært af hensyn til de interne støjbelastninger for de ansatte, 

overfor leverandøren skærpe støjkravet i skel. En sådan skærpelse af støjkrav 

i skel vil medføre yderligere reduktion af støjbelastninger i omgivelserne.

Energinet.dk vil herudover overfor leverandøren fastsætte krav om, at støjen 

fra kompressorstationen ved naboerne ikke må indeholde tydeligt hørbare toner. 

Med hensyn til definition af tydeligt hørbare toner henvises til Vejledning 

fra Miljøstyrelsen nr. 6 1984 ”Måling af ekstern støj fra virksomheder”/33/. 

Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer 

Med hensyn til lavfrekvent støj og infralyd vil Energinet.dk overfor leverandøren 

stille krav om overholdelse af grænseværdier jf. Orientering fra Miljøstyrelsen 

nr. 9 1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø” 

dvs. L pA,LF = 20 dB og L pG = 85 dB i beboelser (målt indendørs jf. /35/). Det 

skal nævnes, at der i marts 2010 er kommet ændret målemetode af lavfrekvent 

støj jf. /36/. Det vurderes, at driften ikke vil medføre, at det samlede 

bidrag med lavfrekvent støj eller infralyd til naboer vil overstiger nedenstående 

grænseværdier indendørs i bygninger. Støjgrænsen gælder for ækvivalentniveauet 

over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst. 

Kompressorstationen forventes ikke at medføre væsentlige vibrationer til 

omgivelserne og ikke at overskride et KB-vægtet 3 accelerationsniveau L.w på 

75 dB re 10-6 m/sec2 målt i de nærmeste beboelser uden for virksomhedens 

areal, jf. /35/. 

Transformerstation 

Såfremt transformersstationen placeres umiddelbart syd for Energinet.dks 

område ved Egtved, vil den være placeret ca. 190 m fra nærmeste nabo. 

Transformerstationens lydeffektniveau vil være på 65 dB(A), og det medfører 

et støjniveau på 11 dB(A) i denne afstand ved udbredelse over akustisk hårdt 

terræn. Det antages, at udbredelsen overvejende sker over akustisk porøst terræn 

og derfor vil støjniveauet blive lidt lavere. I forhold til støjen fra kompressorstationen 

vil støjen fra transformerstationen være ubetydelig, og der vil 

ikke være tale om nogen kumulativ effekt. 

En transformerstation udsender lavfrekvent støj (10-160 Hz), som opfattes 

af det menneskelige øre på samme måde som fjern trafikstøj. Tæt ved en station 

er lydstyrken højest og den aftager med afstanden, dog langsommere end 

øvrig støj. Teoretisk kan der ske en forstærkning af den lavfrekvente støj indendørs 

i forhold til udendørs, men med et støjniveau på 11 dB(A) udendørs, 

forventes støjniveauet indendørs at være under grænseværdien, som er 20 

dB(A). Anlægget etableres desuden med vibrationsdæmpende foranstaltninger, 

således at vibrationer og lavfrekvent støj nedbringes til et minimum. 

Emissioner til luft fra kompressorstationen 

Det er besluttet, at kompressorstationen etableres med eldrevne kompressorer. 

Drivmidler til kompressorenhederne giver på den baggrund ikke anledning 

til emissioner til luften på lokaliteten i Egtved. 

I forhold til nuværende emissioner som følge af opvarmning af kontrolcentret 

vil der til gengæld være tale om en reduktion, idet der fremover vil ske 

varmegenvinding fra kompressorenhederne til opvarmning af basen. Det nu- 

3 Ved KB-vægtning anvendes en frekvensfilteringsfunktion mellem 1-8o Hz og 

det er gulvvibrationer, der måles. 



123

124 


Tabel 5.9 Udvalgte emissioner og 

deres påvirkning af miljøet. 

værende årlige gasforbrug til opvarmning er knap 30.000 Nm 3 , som dermed 

reduceres. Den eksisterende kedel til opvarmning vil formentlig ikke kunne 

undværes, men vil kun skulle bruges som spidslast eller som backup. 

Anvendelse af naturgas i stedet for andre fossile brændsler til opvarmning 

medfører en mindre udledning af kuldioxid (CO 2 ), svovloxid (SO 2 ), kvælstofoxider 

(NO x ) og kulilte (CO). Disse emissioner er procesafhængige, og 

emissionerne vil blive minimeret ved kontrol af temperatur-, opblandings- 

og forbrændingsluftforhold ved forbrændingen. UHC-emissioner (UHC = 

Unburned Hydro Carbons) forekommer stort set ikke i stationære processer 

(for eksempel kedler, komfurer, processer). Desuden indeholder naturgas kun 

ubetydelige mængder svovl, og forbrænding af naturgas giver hverken aske, 

støv eller andre faste affaldsprodukter. Til gengæld giver naturgassen anledning 

til større kulilte (CO) og UHC-emissioner fra uforbrændt naturgas. 

Navn Betegnelse Miljøpåvirkning 

Kuldioxid CO2 Øget drivhuseffekt 

Uforbrændt kulbrinte UHC Øget drivhuseffekt, fotokemisk luftforurening 

Kvælstofoxid NOx Forsuring, overgødskning 

Kulilte CO Fotokemisk luftforurening 

Under driften af det samlede fremtidige anlæg i Egtved foretages kontinuerte 

målinger af gaskvaliteten på i alt 4 gaschromatografer, hvilket medfører emission 

af naturgas. Den samlede emission af naturgas vil ikke overstige 3.500 

m 3 pr. år fra disse. 

Derudover påregnes kun udledning af naturgas ved planlagte serviceeftersyn. 

Der påregnes eftersyn af i gennemsnit en kompressorenhed inkl. filtre mv. pr. 

år. I den forbindelse nedlukkes en kompressorenhed og der forventes udledt 

størrelsesorden 10.000 m 3 naturgas. Udledning af naturgas og dermed methan 

medfører som al anden menneskeskabt aktivitet påvirkning med drivhusgasser. 

Den enkelte kompressorenhed er sektioneret. Ved ikke planlagte hændelser, 

der kræver indgreb, trykaflastes kun den berørte sektion, hvorved mængden 

af naturgas, der udledes, kan minimeres. 

Gasledning 

Den samlede anlægsperiode for gasrørledningen er anslået til ca. 6 – 7 måneder, 

dog således at anlægsarbejdet på den enkelte lokalitet kun vil være af 

størrelsesorden 6 uger. Anlægsarbejdet på den enkelte lokalitet omfatter en 

sekvens af adskilte operationer. De væsentligste operationer er: 

• Rydning af beplantning og muld i tracéet, 

• Rør udlægges i depot, 

• Rør transporteres i tracé, 

• Rør bukkes og svejses, 

• Test af svejsninger og coating, 

• Ledningsgrav udgraves, 


• Rør løftes i ledningsgrav, 

• Katodisk beskyttelse etableres, 

• Ledningsgrav tilfyldes, 

• Eventuelle dræn og andre ledninger retableres, 

• Muld udlægges og bearbejdes. 

Den enkelte arbejdsoperation udføres af et arbejdshold med få mennesker, 

der typisk anvender af 2-4 maskiner på arbejdsstedet. Rørdepoter udlægges 

typisk for hver 5 km, og antallet af transporter vil typisk være af størrelsesorden 

6 - 8 pr. dag. 

Støj i anlægsfasen 

I anlægsfasen vil der forekomme støj fra lastvogne og entreprenørmaskiner. 

Aktiviteterne vil først og fremmest foregå langs linjeføringen for gasledningen, 

men der vil også være afledt trafik med lastvogne på de omliggende offentlige 

veje. 

Kildestyrken for en entreprenørmaskine (hjullæsser) ved maksimal motorydelse 

svarer til et støjniveau på 57 dB(A) i afstanden 100 m og 46 dB(A) i 

afstanden 300 m over plant og akustisk porøst terræn. En typisk entreprenørmaskine 

i drift medfører støjpåvirkning på 50 – 55 dB(A) i 100 – 125 meters 

afstand og 40 – 45 dB(A) i ca. 300 meters afstand. Er afstanden under 50 

meter, kan støjen være 65 – 70 dB(A). Perioder med højt støjniveau vil normalt 

være relativt kortvarige. Brug af pumper, svejseudstyr og andet værktøj 

vurderes at være uden støjmæssig betydning. 

Boliger, der ligger nærmere end 50 meter fra gasledningen vil i perioder opleve 

tydeligt hørbar og generende støj fra anlægsarbejdet, og ud til afstande på 

100 – 200 meter kan støjen også være mærkbar. Det vil være karakteristisk, at 

støjen varierer meget, og i lange perioder er begrænset, for så i andre perioder 

at være mærkbart til stede, når der arbejdes tæt på. 

Der findes ikke faste støjgrænseværdier for det eksterne miljø i forbindelse 

med bygge- og anlægsarbejder. Støj fra bygge- og anlægsarbejder vurderes 

normalt i forhold til støjgrænser, som er højere end grænser for permanent 

virksomhedsstøj. I dagperioden opereres for bygge- og anlægsstøj normalt 

med støjgrænse på 70 dB(A) ved boliger. Aften, weekend og nat opereres 

normalt med lav støjgrænse eksempelvis 40 dB(A), hvilket betyder, at støjende 

aktiviteter mest hensigtsmæssigt skal foregå i dagperioden, som er mindst 

støjfølsom. 

Som hovedregel vil anlægsarbejderne blive gennemført i dagtimerne på hverdage, 

men afvigelser vil kunne forekomme. Anlægsarbejderne forventes at 

påvirke lokalt i perioder indenfor ca. 1 -2 mdr. ud af den samlede anlægsfase 

på ca. 6 – 7 mdr. 



125

126 


Emissioner til luft i anlægsfasen 

Under anlæg af gasledningen vil der genereres emissioner til luften fra transport 

af henholdsvis materialer og arbejdskraft samt fra materiel til gennemførelse 

af anlægsarbejdet. Emissionerne vil omfatte NO X og partikler, der har 

den største indflydelse på den lokale luftforurening. Erfaringsmæssigt vil de 

andre emissioner være af underordnet betydning i relation til lokal påvirkning. 

CO vurderes ikke at have direkte effekt på miljøet, men indgår dog som 

komponent i fotokemiske reaktioner i luften, hvor der dannes andre luftforurenende 

stoffer herunder drivhusgassen CO 2 . Som følge af anlægsfasens 

relativt korte varighed og det beskedne antal biler/entre-prenørmaskiner, som 

forventes anvendt, er det ikke sandsynligt, at grænseværdier for luftkvaliteten 

vil blive overskredet. Mængden vil være begrænset som følge af de relativt få 

maskiner, der anvendes og den korte varighed af anlægsfasen på ca. 6 – 7 måneder. 

Det skønnes, at mængden i omfang vil svare til, hvad der kommer fra 

den landbrugsmæssige drift langs linjeføringen. 

Gasledning i driftsfasen 

Under normal drift er der ingen støj eller emissioner til luften fra gasledningen. 

Kun i tilfælde af egentlige uheld vil der være behov for udluftning af gas 

fra rørledningen. Ved en sådan hændelse begrænses gassen ved at ventilere fra 

gasrørledningen, og der findes afspærringsventiler på ventilstationerne, hvor 

en sektion af gasledningen kan afspærres og tages ud af drift. 


6. Andre miljømæssige 

vurderinger 

Udover de direkte miljømæssige påvirkninger kan projektet medføre andre 

konsekvenser, der beskrives i det følgende. Det omhandler de sikkerhedsmæssige 

aspekter ved drift af kompressorstationen og ledningen samt afledte socioøkonomiske 

effekter og effekter på befolkning og samfund. 

6.1 Vurdering af sikkerhed 

Nedenfor vurderes de sikkerhedsmæssige forhold ved anlæg og drift af gasledningen 

fra den dansk tyske grænse ved Frøslev til Egtved og kompressorstationen 

i Egtved. Som udgangspunkt er transport af kulbrinter, herunder 

naturgas, gennem rørledninger den mest sikre og miljøvenlige transportform. 

6.1.1. Anlæg 

Anlæggenes komponenter produceres, og anlægsarbejderne udføres af kvalitetsgodkendte 

firmaer. Produktionen af komponenter og anlægsarbejde samt 

trykprøvning udføres med velafprøvede teknikker. 

Gasrørledning 

Godstykkelsen (tykkelsen af rørvæggen) i gasledningen fastlægges i henhold 

til Arbejdstilsynets regler, hvori indgår gastryk og befolkningstæthed i et 200 

m bredt bælte på hver side af rørledningens midte. Gasledningen fra den 

dansk tyske grænse dimensioneres til 80 bar. Omkring 80 bar transmissionsledningen 

etableres et servitutbælte på 5 m på hver side af rørledningerne inden 

for, hvilket det kun er tilladt at grave efter forudgående tilladelse. Yderligere 

tinglyses en sikkerhedszone på min. 20 m på hver side af rørledningerne, 

hvor der ikke må være bygninger til ophold for mennesker. 

I henhold til projektbeskrivelsen i Kapitel 2 træffes i øvrigt følgende sikkerhedsforanstaltninger 

for gasledningen: 

• Ledningen afmærkes med markeringspæle. 

• Rørledningerne lægges med et jorddække på mindst 1 m. 

• Rørledningen beskyttes mod korrosion med en isolerende plasticbelægning 

af polyetylen. 

• For yderligere at sikre mod korrosion, hvis der opstår små huller i 

plastikbelægningen sættes en svag spænding til stålet, hvilket forhindrer 

korrosion (katodisk beskyttelse). 

• På lokaliteter, hvor grundvandsspejlet ligger over rørledningens underside, 

og hvor den overliggende jord består af »bløde« aflejringer, 

sikres rørledningen mod opdrift ved hjælp af betonryttere. Det samme 

benyttes ved krydsning af vandløb. 

Kompressorstation 

Kompressorstationen i Egtved dimensioneres for et tryk på 80 bar. Normalt 

vil trykket på tilgangssiden være 50-60 bar og afgangstrykket omkring 78 bar. 

Der foretages ikke oplag af gas på kompressorstationen, og kompressorstationen 

er ikke omfattet af bestemmelserne for risikovirksomheder. 

Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger 


127

128 


Kompressorstationen vil være indhegnet, og området er overvåget 24 timer i 

døgnet. I forbindelse med kompressorstationens godkendelse fastlægges en 

sikkerhedszone omkring anlægget med restriktioner for etablering af bygninger 

til ophold for mennesker og oplagring af brandfarligt materiale. 

6.1.2. Drift og vedligehold 

I driftsfasen vil rørledningen og kompressorstationen indgå i Energinet.dks 

normale vedligeholdelsesprogram. Dette tager sigte på at drive anlæggene på 

en sikkerhedsmæssig, miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde. 

Rørledningen og kompressorstationen vil blive drevet, overvåget og vedligeholdt 

efter samme retningslinjer som Energinet.dks øvrige anlæg. Heri indgår 

et inspektions- og vedligeholdelsesprogram samt en løbende tilstandsvurdering, 

der sikrer varsling af forhold, som kunne føre til alvorlige hændelser. 

Generelt kan det siges, at uheld kun forekommer yderst sjældent. Et udslip 

af naturgas, som ikke antændes, vil ikke udgøre en fare, da gassen vil stige til 

vejrs. Det værst tænkelige uheld er gasudslip og antændelse. 

Et ledningsbrud er aldrig forekommet i Danmark, og uheld af denne type anses 

ikke som et realistisk uheldsscenario. 

Gasrørledning 

Ved reparation eller ved et eventuelt uheld kan dele af gasledningen afspærres 

på ventilstationer, og trykket tages af de isolerede ledningsstrækninger ved 

kontrolleret trykaflastning gennem nedblæsningsskorstene. 

Med regelmæssige mellemrum overvåges gasledningen ved fly- eller bilpatruljering 

for bl.a. at identificere uanmeldte gravearbejder i nærheden af ledningen 

samt for eventuelle ændringer i vegetation, sætninger eller oversvømmelser. 

Konstateres ændringer i overfladeforholdene, foretages en nærmere 

undersøgelse for at sikre, at ledningen ikke lider overlast. 

Derudover foretages indvendig inspektion af rørledningen med såkaldte »intelligente 

grise« i rørene. Disse inspektionsværktøjer drives frem af naturgasstrømmen 

og kan detektere uregelmæssigheder i rørvæggene både udvendigt 

og indvendigt. Der foretages en måling umiddelbart efter ledningens anlæg, 

og derefter når en nærmere vurdering giver anledning til gentagelse. 

Med henblik på at minimere konsekvenser, hvis en ulykke alligevel skulle indtræffe, 

er udarbejdet beredskabsplaner. I disse planer er inkluderet reparationsmetoder 

med tilhørende procedurer samt vagtplaner for indsatsmandskabet. 

Indøvelse af indsatsforløb og træning i brug af indsatsudstyr foretages 

med passende intervaller. 

Den største risiko for beskadigelse af gasledningen er pågravning. Denne 

risiko søges minimeret ved tæt kontakt med lodsejere, regelmæssige patruljeringer 

samt krav om, at alle gravearbejder nær transmissionsledningerne skal 

godkendes. 


Den største risiko for beskadigelse af de overjordiske anlæg er ved påkørsel. 

Alle overjordiske installationer er indhegnet, og på kritiske steder opsættes 

autoværn for at forhindre påkørsel af installationerne. 

Energinet.dks kontrolcenter overvåger ledningen 24 timer i døgnet. Skulle 

der mod forventning opstå en lækage på gasledningen, kan den pågældende 

ledningsstrækning isoleres via fjernbetjente ventiler. Det indebærer, at selv et 

alvorligt uheld kan begrænses. 

Kompressorstation 

Tilsvarende gasledningen kan gastrykket tages af hver enkelt kompressorenhed 

i tilfælde af driftsproblemer. Afgangstrykket fra kompressorstationen 

overvåges og kontrolleres af stationens normale kontrolsystem. Herudover 

installeres et uafhængigt trykbegrænsningssystem således, at overtrykssikringen 

dubleres. 

Energinet.dks kontrolcenter overvåger alle ledninger og kompressorstationen 

24 timer i døgnet. Skulle der mod forventning opstå en lækage på gasledningen, 

kan den pågældende ledningsstrækning isoleres via fjernbetjente ventiler. 

Det indebærer, at selv et alvorligt uheld kan begrænses. På kompressorstationen 

monteres hurtiglukkende ventiler, som i tilfælde af et udslip isolerer 

kompressorstationen fra transmissionsledningen. Herved sikres, at det kun 

vil være en relativt, i forhold til gasmængden i gastransmissionsledningen, lille 

gasmængde i gasanlægget på kompressorstationen, som i tilfælde af et uheld 

vil strømme ud til omgivelserne. Til detektering af et eventuelt gasudslip 

monteres trykfølere, gasdetektorer samt brandalarmer på strategiske steder. 

Kompressorstationen vil være indhegnet, og eventuelle mindre lækager vil 

ikke få konsekvenser udenfor hegnet. Det er kun de større men sjældne udslip 

fra enten deciderede rørbrud eller meget store huller, som kan have konsekvenser 

udenfor hegnet. 

6.2 Socioøkonomi - befolkning og samfund 

Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige 

eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget for et 

områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget 

for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger. 

Det kan eksempelvis være en afledt effekt på landbruget i form af forringede 

afgrøder og dermed mindre indtægt for de berørte landbrug i en periode efter 

anlæg af ledningen – altså en afledt effekt af en direkte miljømæssig påvirkning. 

Udover de afledte socioøkonomiske effekter beskrives også effekterne for 

befolkning og samfund, der typisk omfatter barriereeffekter, påvirkninger af 

rekreative interesser, sundhedsmæssige gener som følge af støj og emissioner 

mv. 

De socioøkonomiske forhold beskrives samlet set for hele gasledningen og 

kompressorstationen. 



129

130 


6.2.1. Anlægsfasen 

Anlægsarbejdet tilrettelægges med henblik på at minimere anlægsperioden og 

dermed negative følgevirkninger for samfundet. Anlægsfasen for etablering 

af kompressorstationen forventes at være ca. 2 år, mens den for gasledningen 

samlet set forventes at vare ca. 6 – 7 måneder. Reelt set vil anlægsperioden for 

gasledningen lokalt være på ca. 1 – 2 mdr. 

Befolkning 

Etablering af kompressorstationen kan i anlægsfasen medføre gener i form 

af støj, emissioner og visuelle påvirkninger som følge af aktiviteterne på selve 

byggepladsen. Det er individuelt, hvordan støj opleves, og derved også hvornår 

støjen opleves generende. Anlægsarbejdet vil, så vidt det er muligt, foregå 

i dagtimerne og vil ikke medføre støjgener uden for kompressorstationen, 

der ligger over den vejledende grænseværdi jf. afsnit 5.10.1. Da der er tale om 

aktiviteter af midlertidig karakter, vurderes det samlet, at der ikke vil være væsentlige 

afledte socioøkonomiske påvirkninger på befolkningen. 

Kompressorstationen forventes ikke at medføre visuelle gener på grund af 

anlæggets placering i landskabet bl.a. på grund af den afskærmende effekt af 

det omkransende plantebælte. 

Anlægsaktiviteterne kan medføre en øget mængde trafik i området omkring 

kompressorstationen, både i relation til persontrafik til og fra arbejdspladsen 

samt transport af byggemateriale. I den forbindelse kan der være tale om enkelte 

transporter, der kortvarigt kan blokere vejen. Arbejdskørslen forventes 

ikke at skabe trafikale problemer på vejnettet eller medføre væsentlige støjmæssige 

gener. 

Etablering af gasledningen kan medføre kortvarige barriereeffekter i forbindelse 

med krydsning af mindre veje ved gennemgravning. Der vil i forbindelse 

med den videre planlægning af projektet blive udarbejdet planer for disse 

typer anlægsarbejder, hvor der vil blive taget højde for afviklingen af trafikken 

via alternative ruter. Den korte varighed af hver enkelt krydsning af vejene 

taget i betragtning, vurderes projektet ikke at medføre væsentlige barriereeffekter 

for hverken befolkning eller erhverv i området. 

Landbrug 

Kompressorstationen ligger på Energinet.dks egen grund. Det er ikke afklaret, 

om transformerstationen skal også skal ligge her eller om der skal erhverves 

et areal til etablering af transformerstationen i umiddelbar tilknytning til 

Energinet.dks arealer. Der vil være tale om et mindre areal og derfor ikke en 

væsentlig påvirkning af landsbrugets interesser. 

I forbindelse med etablering af kompressorstationen kan det blive nødvendigt 

at erhverve et midlertidigt areal til placering af tilsynskontorer, skurby o.l. 

Langs gasledningen vil der blive behov for midlertidige arealerhvervelser i en 

zone på ca. 25 meter langs linjeføring. Anlægsarbejdet forventes trods den 

lokalt korte aktivitetsperiode at påvirke én – to vækstsæsoner bl.a. som følge 


af de arkæologiske forundersøgelser, der medfører gravning af søgegrøft i 

ca. 2,5 m bredde i hele linjeføringen, og som begynder i slutningen af 2010. 

Der kan være risiko for længerevarende påvirkninger af den landbrugsmæssige 

drift, idet der lokalt kan være risiko for forringede vækstvilkår som følge 

af traktose og ændringer af jordlagenes struktur. Energinet.dk yder kompensation 

for de økonomiske tab. Der ydes således erstatninger for såvel rådighedsindskrænkninger 

som dokumenterede strukturskader. Erstatning herfor 

fastsættes af Ekspropriationskommissionen. Efter anlægsarbejdet opgøres 

afgrødetabet af Energinet.dk efter opmåling og med udgangspunkt i foreliggende 

tariffer. Midlertidige ulemper og lignende i forbindelse med anlægsarbejdet 

opgøres efter en individuel vurdering. 

Til projektets gennemførelse kræves erhvervelse af servitutrettigheder, ret til 

etablering af midlertidige rørlagerpladser samt adgang til udførelse af arbejdet, 

herunder til midlertidigt arbejdsareal. Der kan endvidere vise sig behov 

for en permanent arealerhvervelse ved de eksisterende L/V stationer. 

Opførelse af nye staldbygninger, nye boliger mv. skal planlægges i henhold til 

den tinglyste sikkerhedsafstand til ledningen. Dette kan være en begrænsning 

i ejerens eller brugerens planlægning af drift mv. på ejendommen. Erstatning 

for de permanente indgreb i form af den tinglyste servitut på ejendommen 

fastsættes af Ekspropriationskommissionen. 

Skovbrug 

Ved etablering af de strækninger af gasledningen, som passerer eksisterende 

skov, kan forekomme økonomiske tab som følge af fældning af træer langs 

linjeføringen. Dette tab dækkes af Energinet.dk efter opmåling i samråd med 

skovkyndig ekspertise fra Ekspropriationskommissionen. 

Råstofindvinding 

Gasledningen går igennem fire råstofinteresseområder i henholdsvis Vejen 

og Haderslev kommuner, hvor potentialerne endnu ikke er udnyttede. Den 

eksisterende gasledning betyder, at der allerede eksisterer en begrænsning i 

forhold til udnyttelsen af råstofinteresserne, da der er en beskyttet zone på 20 

meter på hver side af ledningen, hvor der ikke må foretages råstofgravning. 

Den nye gasledning vil blive beskyttet af samme bestemmelser. Eventuelle 

erstatninger for de yderligere begrænsninger i udnyttelsen af råstofressourcer 

fastsættes af Ekspropriationskommissionen. 

Friluftsliv 

Jagt og fiskeri i området har betydning primært i kraft af den rekreative værdi 

for befolkningen og sekundært som potentielt erhverv eller bierhverv i form 

af udlejning af jagtrettigheder. De jagt- og fiskerimæssige interesser kan blive 

kortvarigt påvirket af anlægsarbejdet langs ledningen, men vil ikke blive påvirket 

ved etablering af kompressorstationen. Der informeres løbende om 

tidspunkter for anlægsarbejder til lodsejere langs linjeføringen. 



131

132 


6.2.2. Driftsfasen 

Befolkning 

De direkte effekter ved kompressorstationen i drift forventes ikke at medføre 

afledte effekter på befolkningen i form af påvirkninger af sundhed eller sociale 

strukturer i samfundet. Støjmæssigt ligger anlægget under de vejledende 

grænseværdier, og visuelt er der kun begrænsede effekter. 

Der vurderes heller ikke at være afledte effekter på befolkningen langs gasledningen, 

som konsekvens af, at der ikke vil være støjmæssige eller væsentlige 

visuelle gener ved gasledningen. 

Landbrug 

Som nævnt under påvirkninger i anlægsfasen kan der være påvirkninger af de 

dyrkningsmæssige forhold, som strækker sig ud over selve anlægsfasen. Disse 

påvirkninger kompenseres. Derudover forventes der ikke påvirkninger af 

landbruget, idet arealerne over ledningen kan anvendes til afgrøder. Dog vil 

der være restriktioner i forhold til, hvor dybt jorden må bearbejdes, der ikke 

må bearbejdes dybere end ca. 0,60 cm. Dette vurderes ikke at have indflydelse 

på de økonomiske forhold ved landbrugsdriften. 

Der vil ved gennembrydning af levende hegn være restriktioner i forhold til 

genplantning oven på ledningen. Det medfører, at der vil være større permanente 

huller i de levende hegn. Dette forventes ikke at få nogen effekt på de 

landbrugsmæssige interesser eller andre socioøkonomiske forhold, udover 

visuelle og naturmæssige påvirkninger. 

På længere sigt betyder restriktionerne i relation til opførelse af bebyggelse 

tæt på gasledningen, som omtalt under afsnit 5.1 om planforhold, at eventuelle 

ny opførelser af staldbygninger mv. skal planlægges i henhold til sikkerhedsafstanden 

til ledningen. Dette kan være en begrænsning i de enkelte 

landbrugs planlægning af drift m. på ejendommen. 

Skovbrug 

I driftsfasen vil der ikke være behov for yderligere fældninger i skovene ved 

de strækninger, der løber igennem skovområderne. Der kan dog fortsat være 

en økonomisk påvirkning af skovbruget, idet det ikke er tilladt at genplante 

træer oven på gasledningen og indtil 2 meter på hver side af ledningen. Derved 

reduceres det areal, der er til rådighed for den skovmæssige drift, og dette 

tab dækkes af Energinet.dk efter opmåling i samråd med skovkyndig ekspertise 

fra ekspropriationskommissionen. 

Gasledningen krydser en række skovrejsningsområder, der er tidligere regionalt, 

nu kommunalt, udlagte områder tiltænkt etablering af ny skov. Den eksisterende 

gasledning samt etablering af den nye ledning medfører restriktioner 

i forhold til plantning af ny skov. Der gælder således samme betingelser som 

ved genplantning langs ledningerne i eksisterende skovområder. Etablering 

af gasledningen betyder således ikke, at det ikke er muligt at oprette ny skov 

inden for skovrejsningsområderne, men blot at der er visse begrænsninger i 

umiddelbar nærhed af ledningen. 


Råstofindvinding 

Påvirkningen af råstofområderne vil, som nævnt under anlægsfasen, ligeledes 

være gældende i driftsfasen, idet forbuddet mod at udnytte råstofpotentialet 

vil være gældende på langt sigt under hele gasledningens levetid. 

Friluftsliv 

Der vil ikke være påvirkninger af hverken jagt eller fiskeri i driftsfasen. 

6.3 Kumulative effekter 

Som del af miljøvurderingen skal det undersøges, hvorvidt den pågældende 

plan i sammenhæng med øvrig planlægning kan resultere i kumulative effekter, 

jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer /38/. 

De kumulative, sekundære og synergistiske virkninger vurderes ved at se på: 

• Planen alene: Hvorvidt den i sig selv indebærer en eller flere af disse 

virkninger. 

• Planen i sammenhæng med andre planer eller programmer (både de 

tidligere, de nuværende og planlagte aktiviteter).Planens synergi med 

det påvirkede miljø (f.eks. naturområde eller boligområde). 

• Synergi mellem forskellige typer af virkninger. 

Der foreligger ikke oplysninger om andre anlægsprojekter på strækningen for 

gasledningen eller i nærheden af projektområdet for kompressorstationen, 

som vurderes at kunne influere kumulativt med etablering af gasledning mellem 

Frøslev/Ellund og Egtved samt med anlæg af kompressorstation ved 

Egtved. 



133

134 


7. Alternativer 

7.1 Alternativ linjeføring 

På en ca. 500 m lang strækning ved St. Andst, Vejen Kommune, er der et 

alternativt forslag til linjeføring for gasledningen, hvor den forløber vest for 

nærliggende bebyggelse, jf. Figur 7.1. 

Miljøvurdering 

Den alternative linjeføring forløber 

i åbent land og berører primært 

landbrugsarealer. Desuden krydser 

linjeføringen 3 beskyttede diger med 

beplantning. Der berøres ingen planforhold 

eller naturområder i øvrigt. 

Andre konsekvensvurderinger 

De socioøkonomiske konsekvenser svarer til, hvad der er beskrevet i afsnit 

6.2 Socioøkonomi - befolkning og samfund. 

7.2 0-alternativet 

Et såkaldt ”0-alternativ” anvendes som sammenligningsgrundlag for de potentielle 

effekter ved projektforslaget, idet der skitseres en fremtidig situation, 

som den kan forventes, såfremt projektet ikke gennemføres. 

I dette tilfælde omfatter ”0-alternativet” således en situation, hvor der hverken 

etableres en kompressorstation eller en ny gasledning. De fysiske forhold 

fra den dansk tyske grænse til Egtved vil derfor fremstå som i dag, og der vil 

ikke være nye miljømæssige påvirkninger. Derimod kan der ske ændringer i 

forhold til forsyningen af energi på det danske og svenske gasmarked, på baggrund 

af de estimerede forbrugsbehov samt resterende gasressourcer, med 

mindre der gennemføres et andet anlægsprojekt, som tilsvarende sikrer nye 

gasleverancer. 

Som konsekvens af, at de danske gasfelter i Nordsøen er ved at være udtømte, 

og at der i de kommende år vil være et fald i produktionen fra de danske gasfelter, 

er det påkrævet at der findes alternative løsninger. Sådanne alternativer 

skal være i drift indenfor en relativt kort tidshorisont for, at forsyningen til 

det danske og det svenske gasmarked, som altså i dag er 100 % afhængige af 

Nordsø gas, kan opretholdes. 

Det er regeringens hensigt, at Danmark på længere sigt skal være uafhængig 

af kul, olie og naturgas, og der arbejdes på at indpasse stadig større andel af 

vedvarende energi i det danske energisystem, bl.a. biogas. Der vil imidlertid gå 

en årrække (formentlig 30 – 40 år), inden Danmark kan blive helt uafhængig 

af fossile brændstoffer, herunder naturgas. 


Kapitel 7 - Alternativer 

Figur 7.1 Alternativ linjeføring 

ved St. Andst. 

135

136 


Figur 7.2 Alternativ placering 

ved Frøslev, hvor linjeventilsstationens 

areal kan rumme en 

kompressorstation. 

7.3 Alternative placeringer - kompressorstation 

I den indledende projektfase har der været arbejdet med alternative placeringer 

af kompressor-stationen. Efterfølgende gennemgås de fravalgte placeringer 

ved henholdsvis Frøslev og Hellevad. 

Frøslev 

Energinet.dk ejer arealet i Frøslev, Figur 7.2, hvor det har været overvejet at 

placere kompressorstationen. Afstanden mellem den mulige placering i Frøslev 

og kompressorstationen i Ellund på den tyske side af den dansk tyske 

grænse er kun på små 500 m. Den relativt korte afstand mellem de to kompressorstationer 

ville medfører komplikationer i forbindelse med driften. Problemerne 

skyldes, at gasvolumenet mellem de to lokaliteter er meget begrænset, 

hvilket medfører, at reaktionstiden skal være meget kort. Det vil betyde, 

at de to kompressorstationer skal styres synkront fra en central styringsenhed 

og i så fald betragtes som en enhed. 

Energinet.dk har ført forhandlinger om kompressorstationen i Ellund med 

selskabet Deudan, som ejer kompressorstationen, men det har ikke ført til 

konkrete aftaler. 

Ud over den driftsmæssige problemstilling vil der også være en række andre 

ulemper forbundet med placeringen i Frøslev såsom: 

• Gastemperaturen er relativt høj, og volumen er relativt stort i Frøslev. 

Dette er med til at forøge den nødvendige kompressoreffekt. 

• Kapaciteten er begrænset af tryktabet frem til Egtved 

• Nødvendig gaskøling 

• Tilgængeligheden af tilstrækkelig elforsyning 

• Begrænset mulighed for afsætning af overskudsvarmen fra eventuel 

gasdrevet kompressor. 

Det er primært på baggrund af ovenstående, at en placering i Frøslev anses 

for udelukket. 


Hellevad 

Hellevad er placeret på strækningen mellem Frøslev/Ellund og transmissionskrydset 

i Egtved. Afstanden fra grænsen og til Hellevad er ca. 34 km. 

Afstanden til Hellevad by er ca. 1,0 km (hvor der findes et naturgasfyret kraftvarmeværk), 

og afstanden til nærmeste større by (Rødekro) er 10,0 km (til 

fjernvarmecentralen). 

I Hellevad er det tilgængelige areal på ca. 125.000 m 2 , hvilket anses for tilstrækkeligt 

i forhold til kompressorstationen. Den mulige placering i Hellevad 

er på et markareal nord/nordøst for Hellevad, som vist på Figur 7.3. Området 

syd/sydvest er udlagt som industriområde jf. 5.1.10 om planforhold i Aabenraa 

Kommune. 

Der er en eksisterende 60 kV transformerstation placeret i umiddelbar nærhed 

af den foreslåede nye placering. Hellevad by har et decentralt kraftvarmeværk, 

som ville kunne aftage en del af eventuel produceret overskudsvarme. 

Alternativt vil der være mulighed for at afsætte evt. overskudsvarme til 

Aabenraa-Rødekro fjernvarme, der ligger i en afstand af ca. 10 km. 

Den mulige placering i Hellevad ligger nær et industriområde og tilgodeser 

derfor til dels Miljøcenter Odenses ønske om en placering i et industriområde. 

Ved placering af en kompressor ved Hellevad er der en række ulemper: 

• Energinet.dk skal etablere og forberede tilslutningsmuligheder. 

• Det mulige område ligger i umiddelbar nærhed af Hellevad by. 

• Valget af en gasturbineløsning vil være forbundet med støjmæssige 

udfordringer, som skal løses pga. den korte afstand til Hellevad by. 

Derudover vil der være visuelle og emissionsmæssige aspekter forbundet 

med placeringen i Hellevad. 

• Energinet.dk skal opkøbe det nødvendige areal. 

Da analyser tillige har vist, at der vil være væsentlige driftsmæssige fordele 

ved en placering af kompressorstationen i Egtved, er en placering i Hellevad 

fravalgt. 



Figur 7.3 Luftfoto af Hellevadplaceringen. 

137

138 


8. Afværgeforanstaltninger 

Med udgangspunkt i de miljømæssige vurderinger sammenfattes i det følgende 

de afværgeforanstaltninger, som vil blive anvendt for at begrænse påvirkningerne 

i forbindelse med etablering af en gasledning mellem Frøslev/ 

Ellund og Egtved og en kompressorstation ved Egtved. 

Langt de fleste afværgeforanstaltninger er knyttet til anlægsfasen, men enkelte 

vedrører driftsfasen. 

Landskab 

Ved etablering af gasledningen påvirkes levende hegn, skove og jagtplejeplantninger. 

Ved retablering af beplantninger skal bevares en beplantningsfri 

zone på 2 meter på hver side af gasledningen. Den reelle bredde af zonen, 

der ikke kan genplantes, vil dog være bredere i kraft af de tilsvarende restriktioner 

for den eksisterende ledning. 

Ved at indsnævre arbejdsarealet lokalt i forbindelse med krydsninger af levende 

hegn, vil mest muligt af eksisterende beplantning kunne bevares under (og 

efter) anlægsfasen. Dette er af særlig betydning ved ældre levende hegn med 

markante træer samt ved skovbryn. Ved krydsning af levende hegn vil der i 

forbindelse med detailfasen blive gennemført en vurdering af den mest hensigtsmæssige 

krydsning set i forhold til hegnenes alder og karakter, herunder 

forekomst af ældre og solitære træer. 

Ved Hellevad Bovej, nord for Hellevad (st. 33.8-34.0) forløber linjeføringen 

igennem en vejbevoksning med væsentlig landskabelig værdi. Det er muligt, at 

der i forbindelse med detailprojekteringsfasen vil ske en justering af linjeføringen, 

således at den brede vejbevoksning kan bevares. 

Vandløb 

Enkelte vandløb krydses ved underboring, hvorved disse beskyttes fuldstændigt 

jf. Tabel 8.1. Ved Gels Å overvejes forskellige metoder til krydsningen, 

herunder underboring. Dette vil blive klarlagt i detailprojekteringsfasen. 

I forbindelse med krydsninger af grøfter og mindre vandløb kan krydsningen 

udføres før rørgraven ved at lede vandet via en midlertidig rørforbindelse 

gennem vandløbet, således at gennemstrømningen opretholdes. En stor del 

af vandløb, der er mindre end 1 m, forventes at kunne krydses med denne 

metode. 

Større vandløb, hvor vandgennemstrømningen ikke kan opretholdes ved en 

midlertidig rørforbindelse, kan krydses ved udgravning under vand og nedlægning 

af ledning i vandfyldt grav. Metodevalget foretages i hvert enkelt 

tilfælde afhængigt af forholdene og i samråd med de respektive kommuner 

(vandløbsmyndighed). Ved gennemgravning af vandløb skal der tages særlige 

hensyn til risikoen for at skade miljøet nedstrøms som følge af opslæmning 

af vandløbets bundaflejringer. Dette kan bl.a. gøres ved at foretage anlæg på 

tidspunkter, hvor vandføringen er lille. 

Kapitel 8 - Afværgeforanstaltninger 


139

140 


Tabel 8.1. Oversigt over lokaliteter 

med sårbar beskyttet 

natur, hvor særlige hensyn eller 

afværgeforanstaltninger vil blive 

inddraget for at minimere påvirkning. 

I forbindelse med anlæg, der medfører gennemgravning af brinker, vil der efterfølgende 

ske retablering af brinkerne til oprindelig tilstand. Ved midlertidig 

etablering af køreveje gennem vådområder kan der til beskyttelse af vækstlaget 

udlægges fibertex på overfladen, inden grus pålægges, så opblanding undgås, 

og fjernelsen af gruset kan gennemføres med mindre opblanding. 

Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb udlægges gydegrus 

på stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for den en evt. 

negativ påvirkning. 

Driftsfasen 

Efter at ledningen er etableret, skal den trykprøves. Trykprøvningen foretages 

ved sektionsvis at fylde røret med vand jf. 2.4.2. Trykprøvevand kan enten 

være ledningsvand fra vandværk eller kan indvindes fra sø eller vandløb efter 

aftale med pågældende myndighed. Ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse 

af trykprøvningen kan trykprøvevand genanvendes i efterfølgende sektioner. 

Afledning af trykprøvevand sker efter aftale med den kommunale myndighed 

til en recipient. I den forbindelse kan det blive nødvendigt at rense trykprøvevandet 

og ilte det inden udledning. Hvis en egnet recipient ikke forefindes, må 

trykprøvevandet afledes til rensning på kommunalt renseanlæg. 

Natur 

Ved anlæg af gasledningen påvirkes en række beskyttede enge, moser og overdrev, 

der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. For at mindske påvirkningen 

af de beskyttede naturområder vil arbejdsområdet blive søgt begrænset 

til den mindst mulige bredde (10 – 15 m). Der udlægges køreplader eller 

–måtter på begge sider af graverenden for at mindske jordkomprimering. Det 

gravede område retableres med den samme lagdeling af de øverste jordlag 

og med muld- eller vækstlaget øverst. Herved retableres jordlagene så tæt på 

den oprindelige tilstand som muligt. Hvor linjeføringen ligger på kanten af et 

beskyttet naturområde, vil midlertidigt opgravet materiale så vidt muligt blive 

deponeret uden for det beskyttede område (se Tabel 8.1). Ved etablering af 

midlertidige køreveje gennem vådområder kan vækstlaget beskyttes ved, at 

der udlægges fibertex på overfladen, inden der lægges grus ud. Derved begrænses 

efterfølgende opblanding. 

Stationering Lokalitet Kommune Naturtype Afværgeforanstaltning 

0-5.0 Frøslev 

Plantage 

Aabenraa Arter tilknyttet 

Frøslev mose 


For at undgå påvirkning af rødrygget tornskade, 

hvepsevåge og stor hornugle gennemføres anlægsfasen 

i perioden 15. juli – 1. februar. 

9.1 350 Aabenraa § 3 eng Meget våd med fin vegetation. Tørv udtages, holdes 

tilpas fugtig og tilbagelægges efter anlægsfasen. 

Deponering af jord og materialer vil ske uden for 

det beskyttede område. 

11.0 – 11.5 338 Aabenraa Hængesæk 

(mose) 

Området vil blive undgået. Anlægsarbejde vil holde 

en afstand på min. 30 m. Deponering af jord og 

materialer vil ske uden for det beskyttede område.

Stationering Lokalitet Kommune Naturtype Afværgeforanstaltning 

12.6 – 13.2 322, 325 Aabenraa Sønder Ådal – Natura 

2000 


Underboring med start og slut uden for beskyttede 


13.9 – 14.0 309 Aabenraa § 3 sø Arbejdsområdet reduceres ved passage. Deponering 

af jord og materialer vil ske uden for det beskyttede 

område. 

19.5 – 20.1 281 Aabenraa Terkelsbøl Å og 

Terkelsbøl Mose 

Underboring med start og slut uden for beskyttede 


Ca. 22.2 – 22.3 268 Aabenraa § 3 overdrev Linjeføringen justeres, så påvirkning af overdrevet 

begrænses. Deponering af jord og materialer vil ske 

uden for det beskyttede område. 

46.5-48.0 Gels Å A-målsat vandløb med stor vandføring. Der vil blive 

taget særlige hensyn i anlægsfasen. 

45.8 – 45.9 191 Haderslev § 3 sø Arbejdsområdet begrænses så meget som muligt 

mod vest. 

Ca. 49.7 179 Haderslev § 3 sø Arbejdsområdet begrænses så meget som muligt 

mod vest. 

59.05 – 59.25 153 Haderslev Nørreå og § eng Nørreåen underbores med start og slut uden for beskyttede 


Ca. 66.0 – 67.0 124-130 Haderslev Flere paddevandhuller 

73.4 – 73.6 66+67 Kolding Kongeåen og § 

3 eng 

Arbejdsområdet reduceres ved passage. Eventuelt 

opsættes paddehegn, såfremt anlæg sker i yngletiden 

(marts – juni). Deponering af jord og materialer 

vil ske uden for de beskyttede naturområder. 

Kongeåen underbores med start og slut uden for 

beskyttede naturområder. 

74.0 – 74.4 64 Kolding § 3 enge Fin natureng. Arbejdsområdet begrænses så meget 

som muligt. 

76.7 59 Kolding § 3 sø Gasledningen krydser en grøft, der leder til søen, 

som er vurderet som potentielt levested for padder. 

Vandstandssænkning i anlægsfasen, som påvirker 

søen, vil blive undgået, såfremt denne er sammenfaldende 

med paddernes ynglesæson fra marts til 

juni. 

77.9 46 Vejen § 3 mose Arbejdsområdet holdes så meget mod øst som 

muligt, og deponering af jord og materialer vil ske 

udenfor det beskyttede område. 

90.5 9 Vejen § 3 eng Arbejdsområdet holdes så meget mod øst som 

muligt, og deponering af jord og materialer vil ske 

udenfor det beskyttede område. Området har form 

som en lille dal med vand i bunden om vinteren/foråret. 

Jord fra bunden af dalen deponeres for sig, og 

topografien genetableres som udgangspunktet. 

Arkæologi og kulturarv 

Der gennemføres arkæologiske forundersøgelser. Dels etableres en søgegrøft 

i hele linjeføringen for gasledningen og desuden foretages arkæologiske undersøgelser 

af 48 nærmere udpegede lokaliteter. Derudover gælder museumslovens 

§ 27, stk. 2, såfremt der stødes på fortidsminder under et jord- eller 

anlægsarbejde, skal arbejdet straks standses, og det ansvarlige museum inddrages. 

Linjeføringen for den nye gasledning krydser i alt 70 beskyttede diger. Langt 

størstedelen ligger som markskel i det åbne land og er jorddiger uden særlige 

kulturhistoriske værdier. For at bevare de landskabelige- og naturmæssige 

værdier af digerne vil de blive genopbygget efter anlæg af gasledningen. 

Dette gøres ved at deponere materialet fra diget særskilt og genopbygge diget 

i samme form som de tilstødende ender. Dette indebærer også beplantning 

bortset fra den beplantningsfri bræmme omkring gasledningen. Herved vurderes 

det, at flora og fauna i løbet af få år vil genetablere sig, og at den kulturmæssige 

og landskabsmæssige påvirkning begrænses. 


141

142 


Friluftsliv 

Der gives information til lodsejere om anlægstidspunkt i forhold til jagtinteresser 

og øvrige rekreative interesser. 

Grundvand 

Drænvand fra okkerpotentielle områder vil enten blive udspredt på marker eller 

blive nedsivet. Ved afledning af større okkerholdige vandmængder kan det 

blive nødvendigt at anlægge bassiner, hvor jernet udfældes og bundfældes før 

udledning til et vandløb. Der vil i de konkrete tilfælde blive truffet aftaler med 

de kommunale myndigheder. 

Trafik 

Krydsning af veje vil finde sted i overensstemmelse med retningslinjer, der er 

aftalt med vejmyndigheden, der normalt er kommunen. For hovedlandeveje 

og motorveje er vejmyndig-heden Vejdirektoratet. 

Krydsning af veje vil primært ske ved, at anlægge gasledningen i åben grav. 

Gennemgravningen er kortvarig, hvorefter vejen igen kan benyttes. Ved hjælp 

af skilte vil der blive anvist alternative ruter, mens krydsningen pågår. Eventuelt 

kan krydsning ske i to etaper, således at trafikken kan opretholdes. Der 

gives information i lokalaviser i forbindelse med de midlertidige anlægsaktiviteter 

og eventuelle ændringer i vejadgangen. 

Befolkning 

I tørre perioder skal støvgener begrænses ved hjælp af vanding. 

Da anlægsarbejderne sker i det åbne land vil arbejdsbelysning blive begrænset 

mest. Det vil blive tilstræbt at undgå blænding i forhold til beboelse og trafik. 

Affald vil blive sorteret og bortskaffet efter gældende regler i kommunerne 

for gasledningens og kompressorstationens placering. 

Støjbelastningen i anlægsfasen vil blive minimeret mest muligt og navnlig i 

nærheden af beboelse. 

Driftsfasen 

Med hensyn til lavfrekvent støj og infralyd fra kompressorstationen vil Energinet.dk 

overfor leverandøren stille krav om overholdelse af grænseværdier jf. 

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9 1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer 

i eksternt miljø” dvs. L pA,LF = 20 dB og L pG = 85 dB i beboelser (målt 

indendørs jf. /35/). 

Transformerstationen vil blive etableret med vibrationsdæmpende foranstaltninger 

således, at vibrationer og lavfrekvent støj nedbringes til et minimum. 


9. Anlægsfasen 

Anlægsarbejdet for gasledningen vil blive udført af en entreprenør på grundlag 

af et detailprojekt som udarbejdes af et rådgivende ingeniørfirma. Kompressorstationen 

udbydes som et turn-key projekt dvs. som en totalleverance, 

der omfatter projekt og udførelse. Begge hovedkomponenter i det samlede 

projekt projekteres og udføres i nært samarbejde med Energinet.dk. 

Energinet.dk lægger stor vægt på at projektet i enhver henseende lever op til 

miljølovgivningens bestemmelser og at miljøbeskyttelse indgår som en integreret 

del af projektudførelsen. 

I forbindelse med udbud af såvel rørledningsprojektet som kompressorstationen 

formuleres krav til de bydende om at tilknytte ressourcer til projektorganisationen 

til udførelse af miljøarbejde. Energinet.dk betinger sig i den 

forbindelse ret til at auditere miljøarbejdet hos de udførende. 

De afværgeforanstaltninger, som findes beskrevet i VVM redegørelsen suppleret 

med eventuelle supplerende krav i VVM tilladelsen, vil blive indarbejdet 

som vilkår i udbudsdokumenter for projektet, og vil efterfølgende blive fulgt 

op i forbindelse med tilsyn og ved audits under udførelsen. 

Kravene til miljøhensyn og afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsfasen 

vil blive udarbejdet og gennemgået af sagkyndig under detailprojekteringsfasen 

og kan bl.a. omfatte krav til entreprenørerne om minimering af 

kørsel i sårbare områder eller andre hensyn, der skal tages for at begrænse de 

miljømæssige påvirkninger jf. Kapitel 8. I den forbindelse udpeges også områder 

til placering af arbejdspladser, køreveje og oplagringspladser, der som 

udgangspunkt ikke vil blive placeret i særligt sårbare områder (skovområder, 

vådområder, tæt på vandløb og grøfter samt søer og vandhuller o.l.) eller tæt 

på beboelse. 


Kapitel 9 - Anlægsfasen 

143

144 


10. Overvågning 

Kulturarv 

Det er det ansvarlige kulturhistoriske museum, som står for overvågning af 

arkæologiske forhold i forbindelse med anlægsarbejdet. 

Da jord- og stendiger vil blive retableret efter anlæg af gasledningen, fotograferes 

diger og sten mærkes inden nedtagning med henblik på at kunne 

retablere til oprindeligt udseende. Der foretages opfølgende besigtigelse af 

retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter. 

Natur 

På lokaliteter med sårbar beskyttet natur jf. Tabel 8.1 vil der være en opfølgning 

i forbindelse med detailprojekteringen og overvågning anlægsfasen med 

henblik på at minimere påvirkningerne. Opfølgningen vil bestå af vurdering 

af eventuelle tilpasninger af linjeføring samt besigtigelse i selve anlægsfasen 

med henblik på at minimere påvirkning af sårbare naturområder. Dette vil 

bl.a. ske i forbindelse med den konkrete rydning af strækninger i skovområder 

og gennem naturområder med henblik at vurdere, om der er ynglelokaliteter 

for flagermus, padder m.v. Der foretages opfølgende besigtigelse af 

retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter. 

Vandløb 

Inden krydsning af vandløbene påbegyndes, registreres vandløbsprofilerne og 

den fysiske tilstand i øvrigt ved optegning, fotografering og eventuel opmåling, 

så retableringen kan ske bedst muligt. Vandløbskrydsningerne synes efter 

retablering. 

I områder, hvor risikoen for afledning af potentielt okkerholdigt grundvand 

er stor, foretages besigtigelse med henblik på at identificere hensigtsmæssige 

områder til udspredning af okkerholdigt grundvand eller placering af mobile 

okkerrensningsanlæg til fjernelse af okker inden udledning til vandløb. 

Støj 

Der gennemføres støjmålinger umiddelbart efter, at kompressorstationen og 

transformerstationen er sat i drift til verifikation af overholdelse af de gældende 

støjgrænser. Støjmålinger foretages efterfølgende i henhold til aftale 

med Vejle Kommune. 


Kapitel 10 - Overvågning 

145

146 


11. Mangler og begrænsninger 

Ifølge VVM-bekendtgørelsen skal en VVM-redegørelse indeholde en oversigt 

over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. 

I dette kapitel findes en samlet oversigt over de mangler og usikkerheder, 

der er vurderet at være i grundlaget for vurderingerne i de enkelte afsnit. 

Generelt 

Der er ikke foretaget en specifik analyse af arealanvendelsen inden for undersøgelsesområdet, 

herunder den landbrugsmæssige udnyttelse af arealer, 

intensitet af drift, type landsbrugsdrift mv. Der er derimod fokuseret på den 

overordnede karakter af området og de berørte arealer, og der er taget hensyn 

til de økonomiske konsekvenser, projektet kan medføre i relation til landbruget 

som erhverv. 

Natur 

Feltundersøgelserne er gennemført tidligt på sæsonen og sammenfaldende 

med et usædvanligt køligt forår, hvilket kan betyde, at nogle urter, måske også 

sjældne, ikke var synlige, og derfor ikke er registreret. Undersøgelserne er derfor 

behæftet med en mindre usikkerhed, men vurderingerne er foretaget ud 

fra en samlet bedømmelse af artslisterne, habitaternes karakteristika generelt 

samt forsigtighedsprincippet, og de skønnes derfor at tage højde for både registrerede 

og potentielle naturværdier. 

Vandløb 

Enkelte større vandløb krydses ved underboringer. For langt de fleste vandløb 

på strækningen vil det afhænge af nærmere tekniske og miljømæssige vurderinger 

i forbindelse med detailfasen, hvordan krydsninger vil blive udført. 

Forurenet jord 

Forureningernes art, udstrækning og koncentration på de få enkelte ejendomme, 

der er kortlagt, er ikke altid fuldt ud kendt. Generelt kan der ved 

anlægsarbejdet også udenfor de kortlagte områder forekomme ukendte/ikke 

kortlagte forureninger. 

Råstoffer og affald 

Vurderingerne af jord, jordbalance og ressourceforbrug er foretaget på et 

stadie, hvor omfang og udførelse af anlægsarbejdet og navnlig omkring kompressorstationen 

ikke kendes i detaljer. Dette kendes først, når der foreligger 

en detaljeret plan for anlægsarbejdet. 

Kapitel 11 - Mangler og begrænsninger 


147

148 


12. Referencer 

/1/ Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., 

Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., 

Møller, P.F., Riis- Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, 

B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet 

& fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks 

Miljøundersøgelser. 462 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://faglige-rapporter. 

dmu.dk 

/2/ Rambøll 2009. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Vejle Kommune 

/3/ Rambøll 2009. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Vejen Kommune 

/4/ Rambøll 2009. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Kolding Kommune 

/5/ Rambøll 2009. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Haderslev Kommune 

/6/ Rambøll 2009. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Tønder Kommune 

/7/ Rambøll 2009. Konsekvensvurdering jf. Natura 2000- Aabenraa Kommune 

/8/ ”Espoo konventionen”: Bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om 

vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne; https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=22824 

/9/ http://www.energitilsynet.dk/lovgivning-og-anmeldelse/1/love-og-bek-gas/lbk-aflov-om-naturgasforsyning/ 

/10/ Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på 

miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 

2006. 

/11/ By- og landskabsstyrelsen. 2010. Opdaterede feltskemaer august 2008. http:// 

www.blst.dk/NR/rdonlyres/2D865C9D-CA9D-4A98-BCC1-2B4F7758D16F/0/TA_besigtigelse_naturarealer.pdf 

/12/ Planstyrelsens cirkulære nr. 183 af 26. November 1984: Cirkulære om lokalplanforslag 

og zonelovsansøgninger vedrørende arealer inden for 200 meters afstand på 

hver side af transmissionsledningerne for olie og naturgas. 

/13/ De danske naturgasselskaber og Københavns Energi 6. udgave, 2007, “Pas på 

gasledningerne!” Tekniske forskrifter for arbejder i nærheden af by- og naturgasledninger 

/14/ Smed, Per. 1982. Landskabskort over Danmark. Blad 3, Sønderjylland, Fyn. 

/15/ Museumsloven.2010. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. 

aspx?id=11802 

/16/ Bang, Jette, 2009: Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger, Kulturministeriet, 

Kulturarvsstyrelsen. 

/17/ Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende. BEK nr. 1511 af 

14/12/2006. 

/18/ Sønderjyllands Amt, 2001. Kulturmiljøer og kulturhistoriske elementer i Sønderjylland 

– en redegørelse. 

/19/ Rambøll. 2010. Ellund - Egtved, VVM kortlægning. 

/20/ Bekendtgørelse om udpegning of administration af internationale naturbeskyttelsesområder, 

samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007) 

/21/ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af 24/09/2009) 


Kapitel 12 - Referencer 

149

150 

Kapitel 12 - Referencer 

/22/ Rambøll. 2010. Kapacitetsudvidelse gasledning Ellund – Egtved. VVM redegørelse, 

konsekvensvurdering jf. Natura 2000, Aabenraa Kommune. 

/23/ Design Report. Pipeline Frøslev Egtved II. Energinet.dk april 2010. 

/24/ Dansk Olie & Naturgas A/S. Danish Natural Gas Transmission System. Land Pipelines. 

Geotechnical investigations, Frøslev – Egtved. Report. August 1980. 

/25/ Dansk Olie & Naturgas A/S. Naturgastransmissionsledningen på strækningen Frøslev 

– Egtved. Afholdte vandforsyningsforretninger. 1980. 

/26/ Jupiter-databasen. GEUS’ landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-, 

råstof-, miljø- og geotekniske data. Den fællesoffentlige del af Jupiter-databasen, 

som indgår i Danmarks Miljøportal, omhandler geologi, grund- og drikkevand. 

Databasen er offentligt tilgængelig. www.geus.dk/jupiter. 

/27/ Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v. LBK nr. 935 af 24/09/2009. 

/28/ Udkast til Vandplan. Hovedvandsopland 1.10 Vadehavet. Forhøring, januar 2010. 

/29/ Udkast til Vandplan. Vanddistrikt 4.1 Kruså/Vidå. Forhøring, januar 2010. 

/30/ Udkast til Vandplan. Hovedvandsopland 1.11 Lillebælt/Jylland. Forhøring, januar 

2010. 

/31/ Miljøministeriet, lovbekendtgørelse nr. 1427 af 04-12-2009 ”Bekendtgørelse af lov 

om forurenet jord” (jordforureningsloven). 

/32/ Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, nr. 589 

af 2001-06-22. 

/33/ Miljøstyrelsen 1984: Vejledning nr. 5 1984 “Ekstern støj fra virksomheder”. 

/34/ Miljøstyrelsen 1993: Vejledning nr. 5 1993 “Beregning af ekstern støj fra virksomheder”. 

/35/ Miljøstyrelsen 1997: Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9 1997 “Lavfrekvent støj, 

infralyd og vibrationer i eksternt miljø”. 

/36/ Miljøstyrelsen 2010: Ændret målemetode Afsnit 3.4.1 ”Måleposition” i Orientering 

9/1997, der erstattes jfr.: http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/51928FFD-B7DE-4583- 

B4B5-6E7712F8C77A/0/maalemetode_lfstoej.pdf 

/37/ Dansk Gasteknisk Center a/s: Beregning af emissioner, miljøbelastning fra naturgas. 

Vers. 1, http://emi.dgc.dk/ 

/38/ Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Juni 2006; Vejledning om miljøvurdering 

af planer og programmer. 


Kortbilag 

5-1-1 Kommuneplaner Vejle, Vejen og Kolding Kommune 

5-1-2 Kommuneplaner Haderslev og Tønder Kommune 

5-1-3 Kommuneplan Aabenraa Kommune 

5-1-4 Lokalplaner Vejle, Vejen og Kolding Kommune 

5-1-5 Lokalplaner Haderslev og Tønder Kommune 

5-1-6 Lokalplaner Aabenraa Kommune 

5-2-1 Landskab, geologi og skov Vejle, Vejen og Kolding Kommune 

5-2-2 Landskab, geologi og skov Haderslev og Tønder Kommune 

5-2-3 Landskab, geologi og skov Aabenraa Kommune 

5-3-1 Fredninger Vejle, Vejen og Kolding Kommune 

5-3-2 Fredninger Haderslev og Tønder Kommune 

5-3-3 Fredninger Aabenraa Kommune 

5-3-4 Arkæologi Vejle, Vejen og Kolding Kommune 

5-3-5 Arkæologi Haderslev og Tønder Kommune 

5-3-6 Arkæologi Aabenraa Kommune 

5-4-1 Målsatte vandløb Vejle, Vejen og Kolding Kommune 

5-4-2 Målsatte vandløb Haderslev og Tønder Kommune 

5-4-3 Målsatte vandløb Aabenraa Kommune 

5-5-1 Naturforhold Vejle, Vejen og Kolding Kommune 

5-5-2 Naturforhold Haderslev og Tønder Kommune 

5-5-3 Naturforhold Aabenraa Kommune 

5-6-1 Friluftsliv Vejle, Vejen og Kolding Kommune 

5-6-2 Friluftsliv Haderslev og Tønder Kommune 

5-6-3 Friluftsliv Aabenraa Kommune 

5-7-1 Drikkevandsinteresser Vejle, Vejen og Kolding Kommune 

5-7-2 Drikkevandsinteresser Haderslev og Tønder Kommune 

5-7-3 Drikkevandsinteresser Aabenraa Kommune 

5-8-1 Forurenet jord Vejle, Vejen og Kolding Kommune 

5-8-2 Forurenet jord Haderslev og Tønder Kommune 

5-8-3 Forurenet jord Aabenraa Kommune 

5-9-1 Øvrige plantemaer Vejle, Vejen og Kolding Kommune 

5-9-2 Øvrige plantemaer Haderslev og Tønder Kommune 

5-9-3 Øvrige plantemaer Aabenraa Kommune 

. 


KORTBILAG 

151

152 

KORTBILAG 



KORTBILAG 

153

154 

KORTBILAG 



KORTBILAG 

155

156 

KORTBILAG 



KORTBILAG 

157

158 

KORTBILAG 



KORTBILAG 

159

160 

KORTBILAG 



KORTBILAG 

161

162 

KORTBILAG 



KORTBILAG 

163

164 

KORTBILAG 



KORTBILAG 

165

166 

KORTBILAG 



KORTBILAG 

167

168 

KORTBILAG 



KORTBILAG 

169

170 

KORTBILAG 



KORTBILAG 

171

172 

KORTBILAG 



KORTBILAG 

173

174 

KORTBILAG 



KORTBILAG 

175

176 

KORTBILAG 



KORTBILAG 

177

178 

KORTBILAG 



KORTBILAG 

179

180 

KORTBILAG 



KORTBILAG 

181

182 

KORTBILAG 



KORTBILAG 

183

184 

KORTBILAG 


By- og Landsskabsstyrelsen 

Miljøcenter Odense 

C. F. Tietgens Boulevard 40 

5220 Odense SØ 

Telefon 72 54 45 00 

post@ode.mim.dk 

www.blst.dk

Ellund-Egtved - VVM-redegørelse juni 2010 - Energinet.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?