Hyldest til en uregerlig filolog - e-agora
Hyldest til en uregerlig filolog - e-agora
Hyldest til en uregerlig filolog - e-agora
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
" '. '<br />
" ,.r _<br />
Institutblad for Klassisk Arkæologi og Oldtid og Middelalder
Indhold:<br />
Redaktionelt forord ....................................................................... 1<br />
Meddelelser fra ins<strong>til</strong>utterne<br />
Meddelelser ................................................................................... 5<br />
Næste semesters undervisning<br />
Klassisk arkæologi ......................................................................... 7<br />
Oldtid og Middelalder .................................................................... 9<br />
Alt andet<br />
Ole Thoms<strong>en</strong>, <strong>Hyldest</strong> <strong>til</strong> <strong>en</strong> <strong>uregerlig</strong> {ilolog .............................. 17<br />
Holger Friis Johans<strong>en</strong>, En sang om Bepi ...................................... 23<br />
Lars Roes<strong>en</strong>, Ndr der kommer <strong>en</strong> bdd med bananer ..................... 24<br />
Simon Laurs<strong>en</strong>, Eksam<strong>en</strong>sordning<strong>en</strong> som næst<strong>en</strong> el billede af<br />
virkelighed<strong>en</strong> ................................................................. 26<br />
Simon Laurs<strong>en</strong>, Af: Plutark, Om stoikernes selvmodsigelser ........ 33<br />
Under rubrikk<strong>en</strong> Meddelelser fra Institut fra Oldtids- og Middelalderforskning<br />
og Institut for Klassisk Arkæologi bringes informationer om institutternes<br />
aktiviteter og undervisning. Kun når de er underskrevet med navn<br />
ledsaget af funktion i de pågæld<strong>en</strong>de organer, har disse meddelelser officiel<br />
karakter.<br />
Alle øvrige indlæg dækker udelukk<strong>en</strong>de underskriver<strong>en</strong>s/underskrivernes<br />
personlige m<strong>en</strong>ing.<br />
ISSN 0106 - 2913<br />
AGORA. Institut for klassisk arkæologi og Institut for Oldtids- og<br />
Middelalderforskning, Aarhus Universitet. Red.: Institut for Oldtids- og<br />
Middelalderf., Nordre Ringgade, bygn. 415, 8000 Århus C. Tlf. 89 42 20 52.<br />
Redaktion: Sør<strong>en</strong> Sør<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, Giuseppe Torresin, Connie Møller, Ittai Grade},<br />
B<strong>en</strong>edikte Ballund, Jacob Højte, Leif Erik Vaag og Simon Laurs<strong>en</strong>.<br />
Redaktion<strong>en</strong> ønsker at takke Annette Hoffbeck og Jytte Bisgaard Møller fra<br />
det hum. fakultets trykkeri for deres hjælp <strong>til</strong> frems<strong>til</strong>ling<strong>en</strong> af Agora.
Velkomst <strong>til</strong> de nye studer<strong>en</strong>de<br />
Der er tradition for, at redaktion<strong>en</strong> i sit septembernummer byder de<br />
nye studer<strong>en</strong>de velkomne <strong>til</strong> universitetet og giver dem nogle gode<br />
ord med på vej ind på deres uddannelse. Der er <strong>til</strong> g<strong>en</strong>gæld ikke<br />
tradition i de s<strong>en</strong>ere år for at tage imod så mange - for mange er I,<br />
de nye studer<strong>en</strong>de. Redaktion<strong>en</strong> er ganske vist ikke al<strong>en</strong>e om at<br />
tage imod - I vil blive modtaget af studi<strong>en</strong>ævn og institut og stud<strong>en</strong>terfor<strong>en</strong>ing,<br />
af SU, kollegiekontorer og allehånde andre<br />
instanser, ikke alle lige lette at have med at gøre. Mange af jer er<br />
flyttet hjemmefra for at komme <strong>til</strong> at studere; oms<strong>til</strong>ling<strong>en</strong> vil vise<br />
sig (i hvert fald for de fleste af jer) at blive større <strong>en</strong>d forv<strong>en</strong>tet - det<br />
gør d<strong>en</strong> erfaringsmæssigt.<br />
Erfaring<strong>en</strong> er det, der gør forskell<strong>en</strong>. Man må h<strong>en</strong>v<strong>en</strong>de sig <strong>til</strong> alle<br />
dem, man regner med kan hjælpe <strong>en</strong>, når problemerne opstår. Der<br />
er selvfølgelig 'velkomstkomiteer', rusmodtag<strong>en</strong>de tutorer og<br />
andre professionelle behandlere, først og fremmest studievejleder<strong>en</strong><br />
på hvert af de to institutter, I kommer for at studere ved. M<strong>en</strong><br />
ofte kan et problem lige så godt eller bedre løses ved at h<strong>en</strong>v<strong>en</strong>de<br />
sig <strong>til</strong> <strong>en</strong> ældre studer<strong>en</strong>de, der stadig kan huske, hvordan det her<br />
med at komme <strong>til</strong> fremmed by med fremmede m<strong>en</strong>nesker eg<strong>en</strong>tlig<br />
er, eller <strong>til</strong> <strong>en</strong> lærer, der godt nok har glemt det for længst, m<strong>en</strong> da<br />
gerne vil hjælpe ... Bare spørge, hvordan dette eller hint praktiske<br />
skal gøres - hvor ligger f. eks. skattekontoret eller folkeregistret?<br />
Og når man først har overvundet d<strong>en</strong> barriere at h<strong>en</strong>v<strong>en</strong>de sig,<br />
viser folk her på stedet sig såmænd helt m<strong>en</strong>neskelige (på godt og<br />
ondt ... ).<br />
Også det r<strong>en</strong>t faglige er helt m<strong>en</strong>neskeligt, altså på godt og ondt.<br />
Noget af det gode ved at studere humanistiske fag er, at meget af<br />
det, man laver, giver umiddelbar m<strong>en</strong>ing. Tænk på medicinerne, de<br />
stakler, der studerer i årevis ud<strong>en</strong> at møde noget, der bare ligner<br />
lægegerning! Her er man i gang med det 'eg<strong>en</strong>tlige' fra første<br />
øjeblik - selvom det varer noget, før man synes, man har fod på det.<br />
Hvad der vakte <strong>en</strong>s interesse, er straks for hånd<strong>en</strong>; og interesserer<br />
man sig for noget, der ikke lige undervises i, kan man let sætte sig<br />
på biblioteket og studere selvstændigt. M<strong>en</strong> det kan ikke være<br />
anderledes, <strong>en</strong>d at noget af det, der skal arbejdes med, må forekomme<br />
<strong>en</strong> - kedeligt. En idehistoriker ved universitetet, Lars<br />
Hemik Schmidt, har her på det sidste kørt et felttog imod studer<strong>en</strong>de,<br />
der ikke vil indrømme, at de finder noget kedeligt. Det er et<br />
godt felttog, i d<strong>en</strong> forstand, at man skal være ærlig, ikke bare over<br />
for sig selv (hvad der kan være svært nok), m<strong>en</strong> også over for alle '
4 Redaktionelt forord<br />
Og sidst <strong>en</strong>dnu <strong>en</strong>gang et HURRA for de mange nye studer<strong>en</strong>de, og<br />
der<strong>til</strong> et stort<br />
VELKOMMEN<br />
DEADLINE<br />
for næste nummer:<br />
MANDAG<br />
10. OKTOBER<br />
1994
Meddelelser fra Institut for Klassisk Arkæologi<br />
Ing<strong>en</strong> meddelelser i dette nummer.<br />
Meddelelser fra Studi<strong>en</strong>ævn for Klassisk Arkæologi<br />
Ing<strong>en</strong> meddelelser i dette nummer.<br />
Meddelelser fra Institut Oldtids- og Middelalderforskning<br />
Ing<strong>en</strong> meddelelser i dette nummer.<br />
Meddelelser fra Studi<strong>en</strong>ævn for de Klassisk Filologiske Fag<br />
Udover det glædelige, at Instituttet i<br />
år har fået mindst 30 nye studer<strong>en</strong>de,<br />
er der forbavs<strong>en</strong>de lidt at meddele<br />
fra SNo Sommer<strong>en</strong> har været<br />
hel t uforstyrret, ing<strong>en</strong> fakultære<br />
eller ministerielle <strong>til</strong>tag eller forespørgsler<br />
eller lign<strong>en</strong>de har forstyrret<br />
fred<strong>en</strong>.<br />
Som det sikkert vil være de fleste<br />
bek<strong>en</strong>dt, vil der med virkning fra<br />
september 1995 træde <strong>en</strong> ny humanistbek<strong>en</strong>dtgørelse<br />
i kraft. D<strong>en</strong>ne vil<br />
nødv<strong>en</strong>diggøre, at der laves nye<br />
studieordninger, bl.a. med 3-årig<br />
bacheloreksam<strong>en</strong>, og som et led i<br />
forberedelserne <strong>til</strong> dette har SN på<br />
det sidste møde før sommerferi<strong>en</strong><br />
d<strong>en</strong> 6/6 vedtaget at lave et detaljeret<br />
spørgeskema, som <strong>en</strong> gang i efteråret<br />
vil blive uddelt (1) <strong>til</strong> de <strong>en</strong>kelte studer<strong>en</strong>de.<br />
På dette skema vil der blive<br />
s<strong>til</strong>let forskellige spørgsmål om erfaringer<br />
med og m<strong>en</strong>inger om de<br />
eksister<strong>en</strong>de ordninger samt forslag<br />
1 Vi ville gerne s<strong>en</strong>de <strong>til</strong> hver <strong>en</strong>kelt for at<br />
sikre os, at alle får et skema og besvarer det,<br />
m<strong>en</strong> for at spare porto vil I ved opslag blive<br />
bedt om at h<strong>en</strong>te et skema på sekretariatet.<br />
<strong>til</strong> ev<strong>en</strong>tuelle ændringer, således at<br />
SN har så fyldigt et materiale som<br />
muligt at gå ud fra, når vi skal afgøre,<br />
hvad vi skal bevare, og hvad<br />
vi skal ændre. Det, der især interesserer<br />
SN ved de forskellige ordninger<br />
og prøver, vi har nu, er at<br />
finde ud af, om der er et rimeligt forhold<br />
mellem anstr<strong>en</strong>gelser og udbytte.<br />
Derudover er der eg<strong>en</strong>tlig kun at<br />
meddele, at Jette Lars<strong>en</strong> Persiani,<br />
Sør<strong>en</strong> Sør<strong>en</strong>s<strong>en</strong> og Dorte Wille er<br />
blevet g<strong>en</strong>ansat som undervisningsassist<strong>en</strong>ter,<br />
og at også rAU-kurset i<br />
Retorik og Formidling har fået stor<br />
<strong>til</strong>slutning og også i det komm<strong>en</strong>de<br />
år vil være <strong>en</strong> vigtig og givtig aktivitet<br />
for Instituttet.<br />
Velkomm<strong>en</strong> <strong>til</strong> et nyt semester!<br />
P. O. Jastrup<br />
Studieleder
Efteråret 1994 - Klassisk arkæologi<br />
Introduktionskursus - Hel<strong>en</strong>e Hastrup<br />
onsdag 13-15 i studiesamling<strong>en</strong><br />
En introduktion <strong>til</strong> græsk kunst- og kulturhistorie. Undervisning<strong>en</strong><br />
foregår som <strong>en</strong> blanding af øvelser over hovedmonum<strong>en</strong>ter og<br />
mere oversigtsmæssige g<strong>en</strong>nemgange. Forelæsninger og fremlæggelse<br />
af skriftlige opgaver.<br />
Græsk keramik fra ca. 700 <strong>til</strong> ca. 500 f.kr. - Lise Hannestad<br />
onsdag 10-12 i studiesamling<strong>en</strong><br />
Forelæsninger, øvelser i beskrivelse og klassifikation, mulighed for<br />
skriftlige opgaver. Kurset h<strong>en</strong>v<strong>en</strong>der sig fortrinsvis <strong>til</strong> studer<strong>en</strong>de<br />
på grunduddannelsesniveau. Hovedvægt<strong>en</strong> vil blive lagt på <strong>en</strong><br />
grundig indføring i attisk sortfigurskeramik. Herudover vil d<strong>en</strong><br />
samtidige korinthiske og lakoniske keramik blive g<strong>en</strong>nemgået.<br />
Græske mønter - Niels Hannestad<br />
tirsdag 13-15 i studiesamling<strong>en</strong><br />
Det græske møntsystem g<strong>en</strong>nemgås i hele dets forløb med<br />
udgangspunkt i Antikmuseets samling. Der vil blive lagt vægt på<br />
systemets opstå<strong>en</strong> og udbredelse, samt i mindre grad på økonomi.<br />
Det er tank<strong>en</strong>, at de studer<strong>en</strong>de g<strong>en</strong>nem forløbet skal blive fortrolige<br />
med materialet. Fortrinsvis overbygningsniveau.<br />
Makedoni<strong>en</strong> - Pia Guldager Bilde<br />
tirsdag 10-12 i studiesamling<strong>en</strong> (sidste gang 28. 10)<br />
Øvelser over udvalgte makedonske monum<strong>en</strong>ter.<br />
Der gives et halvt semesters undervisning i ES'94 (samt i FS'95)<br />
som forberedelse <strong>til</strong>institutekskursion <strong>til</strong> Makedoni<strong>en</strong> i foråret<br />
1995. Hovedvægt<strong>en</strong> vil i efterårssemestret blive lagt på blomstringstid<strong>en</strong><br />
i 4. årh. fvt. og d<strong>en</strong> hell<strong>en</strong>istiske periode. Jeg kunne<br />
fores<strong>til</strong>le mig, at vi i løbet af ES'94 ,g<strong>en</strong>nemarbejder <strong>en</strong> række<br />
vigtige <strong>en</strong>keltrnonum<strong>en</strong>ter af afgør<strong>en</strong>de betydning for forståels<strong>en</strong>
8 Semesterets undervisning<br />
af makedonsk kunst og kultur. I FS'9S ville undervisning<strong>en</strong> derimod<br />
blive bygget topografisk op, således at de afgør<strong>en</strong>de lokaliteter<br />
dækkes.<br />
Etruskisk gravkultur - Pia Guldager Bilde<br />
fredag 9-12 i studiesamling<strong>en</strong> (sidste gang 28. 10)<br />
Forelæsninger (evt. øvelser). Det er velk<strong>en</strong>dt, at <strong>en</strong> stor del af vor<br />
vid<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> etruskiske kultur stammer fra nekropoleme. I løbet af<br />
semestret vil vi g<strong>en</strong>nemarbejde relevante eksempler på etruskiske<br />
gravskikke og få et indblik i de forskellige monum<strong>en</strong>ttyper. Kurset<br />
vil være opbygget kronologisk, således at de fleste af de større<br />
c<strong>en</strong>tre og deres grav kultur, fra d<strong>en</strong> ori<strong>en</strong>taliser<strong>en</strong>de periode <strong>til</strong><br />
overgang<strong>en</strong> <strong>til</strong> det romerske herredømme, undersøges. Kurset vil<br />
således kunne fungere som <strong>en</strong> g<strong>en</strong>erel introduktion <strong>til</strong> væs<strong>en</strong>tlige<br />
aspekter af d<strong>en</strong> etruskiske kultur, samt d<strong>en</strong>nes manifestation i tid<br />
og rum.<br />
Antikke fæstningsværker - Niels Hannestad og Ittai Gradel<br />
torsdag 13-15 og fredag 10-12 i studiesamling<strong>en</strong> (første gang 27. 10)<br />
Forløbet vil tage sigte på at g<strong>en</strong>nemgå såvel fæstnings-arkitektur<strong>en</strong><br />
som d<strong>en</strong> militærteknologi, der knytter sig <strong>til</strong> anlægg<strong>en</strong>e i et<br />
udviklingshistorisk perspektiv.<br />
Undervisning<strong>en</strong>, der vil dække period<strong>en</strong> fra klassisk tid <strong>til</strong> s<strong>en</strong>antikk<strong>en</strong>,<br />
vil veksle mellem forelæsninger og øvelser.
Semesterets undervisning 9<br />
Efteråret 1994 • Oldtid og Middelalder<br />
Introducer<strong>en</strong>de undervisning<br />
Introduktion <strong>til</strong> studiet - B<strong>en</strong>t Dalsgaard Lars<strong>en</strong><br />
tirsdag 10-12 i 323/122<br />
Græsk poesi - P. O. Jastrup<br />
mandag 13-15 og onsdag 11-12 i 323/214<br />
Græsk prosa - Erik Ost<strong>en</strong>feld<br />
onsdag 9 - 11 i 328/030 og torsdag 9-10 i 323/214<br />
Vi læser uddrag af X<strong>en</strong>otons erindringer om Sokrates<br />
(Memorabilia). Som tekst anv<strong>en</strong>des Oxfordudgav<strong>en</strong>, X<strong>en</strong>ophontis<br />
Opera Omnia val. II (ed. E. C. Marchant), som fås i Stakboglad<strong>en</strong>.<br />
Til første gang 7/ 9 forberedes ca. l side (bog I kap. l, paragrafferne<br />
1-6).<br />
Latinsk poesi - Simon Laurs<strong>en</strong><br />
onsdag 13-15 i 323/126, fredag 10-12 i 323/122<br />
H<strong>en</strong>sigt<strong>en</strong> med kurset er at forbedre læsefærdighed<strong>en</strong> og introducere<br />
<strong>til</strong> metrik. Vi vil derfor forsøge at læse meget. Meget både i<br />
mænge og art: i løbet af kursets to semestre håber jeg, at vi kan nå<br />
at komme rundt om de c<strong>en</strong>trale klassiske teksttyper (og i hvert fald<br />
metra), og der<strong>til</strong> nå noget komedie, hvor metrum er noget helt<br />
specielt. Dvs., at vi gerne skulle nå at læse både Vergil og Horats<br />
samt Plautus forud<strong>en</strong> Ovid, som vi begynder med.<br />
Jeg har bes<strong>til</strong>t John Barsbys komm<strong>en</strong>tar <strong>til</strong> Ovid's 1. bog af Amores,<br />
og d<strong>en</strong> er kommet i Stakboglad<strong>en</strong>. Det er, som <strong>en</strong>hver kan forvisse<br />
sig om ved at se bog<strong>en</strong> i boghandel<strong>en</strong> eller på biblioteket, <strong>en</strong> meget<br />
hjælpsom bog, der giver både paralleloversættelse, sproglige<br />
bemærkninger og <strong>en</strong> righoldig, fortolk<strong>en</strong>de komm<strong>en</strong>tar/parafrase<br />
(ja, se nu selv, hvad det betyder!) Heldigvis har bog<strong>en</strong> ikke <strong>en</strong><br />
ordliste: man skal jo lære at bruge ordbog.<br />
Fremover vil vi måske bruge fotokopier lidt mere, medmindre vi<br />
<strong>en</strong>es om at anskaffe bøger. Kursets videre forløb vil blive planlagt<br />
efter aftale mellem stud<strong>en</strong>terne på kurset og mig.
10 Semesterets undervisning<br />
Latinsk prosa· B<strong>en</strong>t Dalsgaard Lars<strong>en</strong><br />
tirsdag, onsdag og fredag 8-9 i 323/114, torsdag 8-9 i 323/230<br />
Tekstg<strong>en</strong>nemgange<br />
Hell<strong>en</strong>istisk poesi - Simon Laurs<strong>en</strong><br />
onsdag 10-12 i 323/214<br />
Kurset er ønsket som, forstår jeg, <strong>en</strong> introduktion <strong>til</strong> d<strong>en</strong> hell<strong>en</strong>istiske<br />
poesi, og de første timer vil blive brugt <strong>til</strong> netop det. Vi vil læse<br />
prooimiet <strong>til</strong> Kallimakhos' Aitia, og parallelt hermed det såkaldte<br />
'Poseidippos' segl', to tekster, der giver <strong>en</strong> god indfaldsvinkel <strong>til</strong> de<br />
problemer, d<strong>en</strong>ne digtning s<strong>til</strong>ler. Jeg fremlægger kopier af disse<br />
tekster på sekretariatet i god tid før semesterstart.<br />
M<strong>en</strong> tekstrnaterialet er langt større, <strong>en</strong>d de fleste fores<strong>til</strong>ler sig.<br />
Der er tre 'hoveddigtere' , Kallimakhos, Teokrit og Apollonios<br />
Rhodios. Teokrits og Apollonios' værker er overleveret ret fyldigt<br />
g<strong>en</strong>nem middelalder<strong>en</strong> og fylder <strong>til</strong>samm<strong>en</strong>, hvad der svarer <strong>til</strong> to<br />
Oxford-bind. Kallimakhos' overlevering er langt mere kompliceret;<br />
g<strong>en</strong>nem middelalder<strong>en</strong> er kommet seks hymner og et betydeligt<br />
antal epigrammer, m<strong>en</strong> papyrusfund har givet omfatt<strong>en</strong>de fragm<strong>en</strong>ter<br />
af hans øvrige produktion - og der kan og skal nok stadig<br />
findes mere. Jeg har derfor besluttet mig for at gå ind på navnlig <strong>en</strong><br />
forfatter, Apollonios Rhodios.<br />
Apollonios Rhodios' <strong>en</strong>este overleverede værk er et epos,<br />
Argonautica, på størrelse med halvdel<strong>en</strong> af Iliad<strong>en</strong> eller Odysse<strong>en</strong>.<br />
Det kan vi overhovedet ikke nå at læse på hverk<strong>en</strong> et eller to<br />
semestre. Grund<strong>en</strong> her<strong>til</strong> er dobbelt; dels er det - uanset omstændighederne<br />
- for meget tekst, dels er hell<strong>en</strong>istisk digtning utroligt<br />
detaljebevidst. Eller sagt med andre ord: der er meget at sige, utroligt<br />
meget <strong>en</strong>dda, <strong>til</strong> selv det mindste ord. M<strong>en</strong>s man kan og<br />
form<strong>en</strong>tlig skal læse meget lange stræk af Homer ud<strong>en</strong> at blive<br />
forstyrret af <strong>en</strong>kelte ord - det er udelukk<strong>en</strong>de fortælling<strong>en</strong>, der er<br />
vigtig - bremses man i læsning<strong>en</strong> af Apollonios ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong> af<br />
mærkelige ord, uv<strong>en</strong>tede detaljer, man ikke ved, hvad man skal<br />
s<strong>til</strong>le op med (eller, når v<strong>en</strong>tede detaljer udebliver, kan man være i<br />
tvivl om, hvad man skal s<strong>til</strong>le op ud<strong>en</strong> dem), sære ting i det hele<br />
taget. Et styr<strong>en</strong>de princip for hell<strong>en</strong>istisk digtning er netop<br />
anderledeshed, m<strong>en</strong> da noget kun kan være anderledes, hvis det<br />
også minder om det, det er anderledes <strong>en</strong>d, er et styr<strong>en</strong>de princip<br />
også lighed. De størrelser, d<strong>en</strong> hell<strong>en</strong>istiske digtning på d<strong>en</strong>ne
Semesterets undervisning 11<br />
måde forholder sig <strong>til</strong>, er først og fremmest d<strong>en</strong> klassiske græske<br />
digtning, for Apollonios' vedkomm<strong>en</strong>de især d<strong>en</strong> store epik (ikke<br />
kunHomer).<br />
Bl. a. fordi dette spørgsmål navnlig interesserer mig, vil vi tale <strong>en</strong><br />
del om, hvad dette forhold implicerer. Er der tale om afhængighed<br />
eller s<strong>til</strong>lingtag<strong>en</strong>? Er d<strong>en</strong> hell<strong>en</strong>istiske digtning uselvstændig,<br />
mangler d<strong>en</strong> spontaneitet og inspiration og er det derfor, d<strong>en</strong><br />
trækker på Homer? Kunne Apollonios ikke selv finde på noget?<br />
Eller anerk<strong>en</strong>der Apollonios Homers prioritet i d<strong>en</strong> forstand, at han<br />
. ved, at hvad han <strong>en</strong>d siger, vil læser<strong>en</strong> samm<strong>en</strong>ligne med Homer,<br />
og vælger han så ikke snarere at udnytte d<strong>en</strong>ne indbyggede<br />
samm<strong>en</strong>ligning, styre læser<strong>en</strong>s associationer i retning af det rigtige<br />
hos Homer, det, som Apollonios netop selv vil være anderledes<br />
<strong>en</strong>d? Eller skal de mange, mange reminisc<strong>en</strong>ser fra Homer og<br />
Hesiod og Pseudo-Hesiod, vi stadig kan g<strong>en</strong>k<strong>en</strong>de, ikke opfattes<br />
som bevidste størrelser, m<strong>en</strong> blot som et bevis på, at <strong>en</strong> litterær<br />
g<strong>en</strong>re konstituerer sig selv, har et bestemt sprog, som læser<strong>en</strong><br />
id<strong>en</strong>tificerer g<strong>en</strong>r<strong>en</strong> med? Disse forslag er alle bragt på ban<strong>en</strong>, vi<br />
skal se på dem.<br />
Apollonios' digt handler om helte, om argonauterne, der sejlede ud<br />
samm<strong>en</strong> med Jason for at h<strong>en</strong>te det gyldne skind og, som man ved,<br />
godt nok kom hjem med det, m<strong>en</strong> som noget mere betydningsfuldt<br />
også havde Medea med. Tredje sang (der er fire), hvor Jason<br />
møder Medea, plejer at være d<strong>en</strong> tekst, man læser, netop fordi<br />
Medea er med, og så fordi der er nogle umådeligt medriv<strong>en</strong>de<br />
skildringer af Medeas sinds<strong>til</strong>stande (passager, hvor Apollonios<br />
knytter an <strong>til</strong> tragedi<strong>en</strong> - selvfølgelig - og ikke epos). M<strong>en</strong> Medea<br />
vil vi ikke møde i d<strong>en</strong>ne tekstg<strong>en</strong>nemgang, eller kun som <strong>en</strong> fjern<br />
forv<strong>en</strong>tning hos læser<strong>en</strong>. Vi skal læse første sang især, længe før<br />
argonauteme ved, hvor galt det skal gå dem. I første sang er de<br />
stadig vældig kry, de fleste af dem; m<strong>en</strong> Jason er <strong>en</strong> noget mere<br />
s<strong>til</strong>le type. Hvad for <strong>en</strong> slags helt er Jason? Det er andet, meget<br />
c<strong>en</strong>tralt problem i Apollonios-forskning<strong>en</strong>, der skal beskæftige os<br />
meget.<br />
Vi skal, som nævnt, konc<strong>en</strong>trere os om første sang af digtet, og<br />
værre <strong>en</strong>dnu, på bare 300 vers af dem, episod<strong>en</strong>, hvor argonauterne<br />
ta'r sig <strong>en</strong> slapper på ø<strong>en</strong> Lemnos, selvom de knap nok er<br />
kommet hjemmefra <strong>en</strong>dnu. M<strong>en</strong> både fordi det er godt at have et<br />
overblik over dette særprægede og læseværdige digt i sig selv, og<br />
fordi det, der foregår på Lemnos, har gyselige perspektiver dybt ind<br />
i digtet som helhed, skal vi også have et overblik over helhed<strong>en</strong>.<br />
Noget af dette skal foregå ved, at 'Onkel Simon fortæller', m<strong>en</strong>
12 Semesiereis undervisning<br />
første sang skal vi af gode grunde arbejde lidt tættere med, før vi<br />
synker ned (1) i Lemnos-episod<strong>en</strong>; ganske vist vil det (som sædvanlig)<br />
mest være mig, der taler i d<strong>en</strong>ne fase, m<strong>en</strong> vi skal have tekst<strong>en</strong><br />
med. På d<strong>en</strong> måde håber jeg at kunne komme lidt ind på, hvordan<br />
man kan arbejde med tekst<strong>en</strong>s længere narrative strukturer, et<br />
tredje vigtigt tema i nyere Apollonios-forskning. Traditionelt er<br />
tekst<strong>en</strong> blevet set som et kompleks af <strong>en</strong>keltstå<strong>en</strong>de episoder, og da<br />
dette ikke helt kan b<strong>en</strong>ægtes, og ikke helt bekræftes, vil vi se på,<br />
hvordan tekst<strong>en</strong> så skal beskrives, som struktur.<br />
Altså: vi bevæger os fra d<strong>en</strong> hell<strong>en</strong>istiske litterære sc<strong>en</strong>e g<strong>en</strong>nem et<br />
overblik over Apollonios' tekst med opmærksomhed<strong>en</strong> rettet på<br />
digtets fortællestruktur ned <strong>til</strong> første sang som helhed, før vi synker<br />
på plads i <strong>en</strong> længere (over halvdel<strong>en</strong> af <strong>en</strong> sang af Homer, 300<br />
vers!) passage, Lemnos-episod<strong>en</strong>, som vi analyserer nøjere.<br />
Som tekstudgave har jeg i Stakboglad<strong>en</strong> bes<strong>til</strong>t Francis Vian's<br />
Budetekst; i bindet er både første og and<strong>en</strong> sang, så selvom bog<strong>en</strong><br />
ikke er gratis (<strong>en</strong> tre hundrede kroner), får man dog det halve<br />
forfatterskab (og slipper <strong>en</strong>dda for prinsess<strong>en</strong> (Medea)), og bog<strong>en</strong><br />
har d<strong>en</strong> fordel at være ret godt forsynet med anmærkninger og<br />
indledning. Ing<strong>en</strong> vove at indv<strong>en</strong>de, at det er på fransk! Tekst<strong>en</strong> er<br />
mere konservativ og helt sikkert mere pålidelig <strong>en</strong>d Hermann<br />
Frankels mere kreative Oxford-tekst, som jeg ikke har bes<strong>til</strong>t, m<strong>en</strong><br />
som Staklad<strong>en</strong> <strong>til</strong> g<strong>en</strong>gæld som <strong>en</strong> særlig service har bes<strong>til</strong>t hjem på<br />
eget initiativ. Bude-tekst<strong>en</strong> skulle være på vej, i skriv<strong>en</strong>de stund<br />
(medio august) er kun Oxford-tekst<strong>en</strong> kommet. Der<strong>til</strong> har jeg<br />
bes<strong>til</strong>t <strong>en</strong> relativt billig itali<strong>en</strong>sk tekstudgave ved Guido Paduano og<br />
Massimo Fusillo, der rummer hele værket med mange interessante<br />
noter og <strong>en</strong> paralleloversættelse <strong>til</strong> itali<strong>en</strong>sk. Her tolereres d<strong>en</strong><br />
indv<strong>en</strong>ding, at d<strong>en</strong> er på itali<strong>en</strong>sk - m<strong>en</strong> prøv alligevel at købe d<strong>en</strong>,<br />
om ikke for andet, så fordi i så har hele tekst<strong>en</strong>, selvom der ikke er<br />
tekstkritisk apparat. Paduano og Fusillo er 'moderne' læsere af<br />
Apollonios, m<strong>en</strong>s Vian er mere traditionel i sine noter.<br />
Vian og Frankel er to af de store gamle mænd i Apolloniosforskning<strong>en</strong>.<br />
Frankels 'Nol<strong>en</strong> zu d<strong>en</strong> Argonautika des Apollonios' ,<br />
der ikke er <strong>en</strong> komm<strong>en</strong>tar, m<strong>en</strong> netop kun spredte noter, vil vi skulle<br />
bruge meget, især fordi der ikke rigtig er gode komm<strong>en</strong>tarer <strong>til</strong><br />
første sang i øvrigt (d<strong>en</strong> af A. Ardizzoni fra 1967 er ikke god). M<strong>en</strong><br />
ellers er litteratur<strong>en</strong> i hastig vækst (jvf. sidste nummer af Agora, ss.<br />
48 - 50). I slutning<strong>en</strong> af august er der et seminar i Groning<strong>en</strong>, det<br />
andet af slags<strong>en</strong>, om hell<strong>en</strong>istisk litteratur. Det første var for et par<br />
l Metafor<strong>en</strong> er, som man vil få at se, valgt med omhu.
Semesterets undervisning 13<br />
år sid<strong>en</strong> og handlede om Kallimakhos, det i år er om Teokrit. Om to<br />
år er det vist Apollonios' tur. Man har s<strong>en</strong>dt tekst<strong>en</strong> af foredrag<strong>en</strong>e<br />
ud <strong>til</strong> de <strong>til</strong>meldte, og jeg har siddet de sidste dage og skimlæst dem<br />
- de er meget inspirer<strong>en</strong>de, ikke mindst fordi de er inspirerede af <strong>en</strong><br />
fornemmelse af at skabe nye spor i antik-forskning<strong>en</strong>. Forskning<strong>en</strong><br />
i hell<strong>en</strong>istisk litteratur er prøv<strong>en</strong>de, eksperim<strong>en</strong>tel måske ligefrem, i<br />
disse år, og det er spænd<strong>en</strong>de at læse. Desværre kan jeg ikke<br />
deltage i kurset i Groning<strong>en</strong>, skønt jeg er <strong>til</strong>meldt; i de selvsamme<br />
dage er jeg af alle myndigheder kommanderet på kursus i universitetspædagogik<br />
i Ebeltoft. Jeg skal bl. a. lære at <strong>til</strong>rettelægge et<br />
kursus, så måske er de foregå<strong>en</strong>de sider omsonst.<br />
Det bliver stud<strong>en</strong>terne, der skal tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, om det har hjulpet,<br />
eller om jeg hellere skulle være taget <strong>til</strong> Groning<strong>en</strong>.<br />
Plutarks Aleksanderbiografi - Poul Ole Jastrup<br />
fredag 10-12 i 323/214.<br />
Da det desværre er umuligt at læse hele skriftet på et semester, og<br />
da d<strong>en</strong> sidste del er betydeligt mere spænd<strong>en</strong>de <strong>en</strong>d d<strong>en</strong> første, har<br />
jeg lavet <strong>en</strong> plan for, hvad vi skal læse i de <strong>en</strong>kelte timer. D<strong>en</strong>ne<br />
plan er <strong>en</strong>dt med at blive ret så ambitiøs, ca. 3 sider pr. gang, og det<br />
skyldes først og fremmest, at der i tekst<strong>en</strong> er så mange prægtige<br />
historier, som det ville være synd at springe over. Der<strong>til</strong> kommer,<br />
at udbuddet af græsk tekst i dette semester jo ikke ligefrem er<br />
imponer<strong>en</strong>de stort, m<strong>en</strong> at der <strong>til</strong> <strong>en</strong> vis grad kan komp<strong>en</strong>seres for<br />
det, ved at dette forløb bliver et, hvor deltagerne får læst <strong>en</strong> hel del<br />
tekst og evt. på and<strong>en</strong> vis bliver aktiverede.<br />
Selvom Plutark efter sin levetid er "efterklassisk", er han i <strong>en</strong>hver<br />
h<strong>en</strong>se<strong>en</strong>de, også eksam<strong>en</strong>sp<strong>en</strong>sumsmæssigt, <strong>en</strong> fuldblods "klassiker",<br />
der kan opgives <strong>til</strong> såvel GU- som OB-eksarniner. Han skriver<br />
et flot græsk med præcise og velordnede perioder, på sin vis mere<br />
stramt komponerede <strong>en</strong>d hos prosaforfatterne fra 4. årh. I<br />
begyndels<strong>en</strong> vil han nok forekomme svær og måske noget tung,<br />
m<strong>en</strong> med lidt <strong>til</strong>vænning vil I ud<strong>en</strong> tvivl sætte pris på netop d<strong>en</strong><br />
omhyggelige periodeopbygning, som gør, at m<strong>en</strong>ing<strong>en</strong> som regel er<br />
ret klar. Plutarks ordforråd er stort, og vel findes ord<strong>en</strong>e i LSJ, m<strong>en</strong><br />
I vil hurtigt gøre d<strong>en</strong> iagttagelse, at LSj ikke noterer alle bet ydningsnuancer<br />
hos Plutark med samme omhu som for de "rigtige"<br />
klassiske forfatteres vedkomm<strong>en</strong>de, og man er <strong>til</strong> <strong>en</strong> vis grad<br />
h<strong>en</strong>vist <strong>til</strong> gæt ud fra kontekst<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> det er vilkår<strong>en</strong>e for læsning<br />
af efterklassiske forfattere, og det har d<strong>en</strong> fordel, at man <strong>til</strong> <strong>en</strong> vis<br />
grad kan blive helbredt for d<strong>en</strong> udmarv<strong>en</strong>de sygdom, som hedder
14<br />
Semesterets undervisning<br />
lexiconitis, som ytrer sig ved, at pati<strong>en</strong>t<strong>en</strong> ikke tør tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> <strong>en</strong><br />
sætnings m<strong>en</strong>ing ud<strong>en</strong> at have slået selv velk<strong>en</strong>dte eller g<strong>en</strong>nemskuelige<br />
ord op i <strong>en</strong> ordbog.<br />
Vi vil næppe hver gang kunne nå at oversætte og komm<strong>en</strong>tere hele<br />
det tekststykke, som efter plan<strong>en</strong> vil være på dagsord<strong>en</strong><strong>en</strong>, som<br />
almindelig "klasseøvelse". Jeg fores<strong>til</strong>ler mig, at deltagerne for <strong>en</strong><br />
del af tekst<strong>en</strong>s vedkomm<strong>en</strong>de på skift får som opgave at fremlægge<br />
- oversætte eller parafrasere og komm<strong>en</strong>tere - bestemte afsnit<br />
(som aJle andre dog forudsættes også at have læst). Det vil også<br />
være <strong>en</strong> træning i at præs<strong>en</strong>tere <strong>en</strong> tekst <strong>til</strong> d<strong>en</strong> mundtlige eksam<strong>en</strong>.<br />
Andre dele vil jeg selv g<strong>en</strong>nemgå, m<strong>en</strong> plan<strong>en</strong> skal holdes!<br />
Plutarks væs<strong>en</strong>tligste kvalitet som forfatter af biografier er, at han<br />
er <strong>en</strong> god fortæller. Hos ham finder man <strong>en</strong> herlig række af d<strong>en</strong><br />
slags anekdoter med faeta et dieta memorabilia, som ikke mindst<br />
d<strong>en</strong> efterklassiske litteratur er så rig på. I Aleksanderbiografi<strong>en</strong><br />
drejer det sig ikke mindst om pinlige optrin ved vilde symposier,<br />
som makedonerne frem for nog<strong>en</strong> h<strong>en</strong>gav sig <strong>til</strong>. Derimod er<br />
Plutarks skildring af d<strong>en</strong> krigeriske side af Aleksanders karriere ikke<br />
noget særligt, og det vedgår Plutark selv i indledningskapitlet, som<br />
er interessant, fordi han der tydeligere <strong>en</strong>d noget andet sted markerer,<br />
hvad der er forskell<strong>en</strong> mellem hans biografier og almindelig<br />
historieskrivning. Jeg har derfor i mit udvalg stort set sprunget<br />
krigshistori<strong>en</strong> over og taget de afsnit, hvor der skildres dramatiske<br />
eller fornøjelige optrin, samt de afsnit, hvor Plutark giver <strong>en</strong><br />
samm<strong>en</strong>fatt<strong>en</strong>de vurdering af biografi<strong>en</strong>s hovedperson.<br />
Plan<strong>en</strong> kan afh<strong>en</strong>tes på sekretariatet samm<strong>en</strong> med kopier af de<br />
første kapitler af skriftet. Som det fremgår af samme plan, er det<br />
absolut nødv<strong>en</strong>digt, at deltagerne har læst kapitel 1 og 2 <strong>til</strong> første<br />
gang, fredag d<strong>en</strong> 9. september kl. 10 i 323/214 (vær dog opmærksomme<br />
på mulige og ikke usandsynlige ændringer i<br />
timeplan<strong>en</strong>!).<br />
Catul - Ole Thoms<strong>en</strong><br />
tirsdag 13-15 i 323/222<br />
Cicero De finibus - B<strong>en</strong>t Dalsgaard Lars<strong>en</strong><br />
torsdag 10-12 i 323/118
Semesterets undervisning<br />
S<strong>til</strong> og version<br />
Latinsk s<strong>til</strong> I-P. O. Jastrup<br />
torsdag 13-15 i 323/214<br />
Latinsk s<strong>til</strong> II-P. O. Jastrup<br />
tirsdag 12-13 i 323/222<br />
Begynderundervisning (GSK)<br />
Begynderkursus i græsk - Jette Lars<strong>en</strong> Persiani<br />
mandag 9-11 i 323/114, tirsdag 9-10 i 323/122, onsdag 9-10<br />
323/114, torsdag 9-10 i 323/230 og fredag 9-10 i 323/114<br />
Begynderkursus i latin - Sør<strong>en</strong> Sør<strong>en</strong>s<strong>en</strong><br />
mandag 16-18, tirsdag og onsdag 16-17 i 323/114, torsdag 16-18 i<br />
323/122<br />
15
Særtryk i masser og mængder - og gratis!<br />
I forbindelse med O&M's flytning har redaktion<strong>en</strong> ryddet op i sinei<br />
øvrigt forbløff<strong>en</strong>de mange - arkiver og lagre. D<strong>en</strong>ne oprydning<br />
har afsløret, at vi har betydelige restoplag af både Agora og dettes<br />
forgænger, Vox Populi, og at vi har <strong>en</strong> hel del særtryk af forskellig<br />
art - dels fra gamle fællesuger, dels fra forskellige foredrag. dels<br />
fra gamle numre af avis<strong>en</strong>.<br />
Det følg<strong>en</strong>de er <strong>en</strong> liste over nogle af disse særtryk. Der er flere, og<br />
man er velkomm<strong>en</strong> <strong>til</strong> at kigge op på redaktion<strong>en</strong>s nu for<strong>en</strong>ede<br />
lager (Simon Laurs<strong>en</strong>s kontor, 415/306), for at se på ting<strong>en</strong>e. Der er<br />
<strong>en</strong> rimelig sandsynlighed for at træffe nog<strong>en</strong> der tirsdage fra Il <strong>til</strong><br />
12 og fredage fra 13 <strong>til</strong> 14, m<strong>en</strong> ellers prøv ig<strong>en</strong>, eller fang lagerforvalter<strong>en</strong><br />
på gang<strong>en</strong> - efter sig<strong>en</strong>de bider han ikke.<br />
B<strong>en</strong>t B. Mort<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, Ødipus og Folklore (om folklorist<strong>en</strong> V. Propps fortolkning<br />
af Ødipusmyt<strong>en</strong>).<br />
Karst<strong>en</strong> Friis Johans<strong>en</strong>, Reflexioner over herm<strong>en</strong>eutik og klassisk <strong>filolog</strong>i<br />
(om Hans-Georg Gadamer; foredrag holdt i U<strong>til</strong>e Dulci i 1977).<br />
Thomas Bredsdorff. Dødsmærke eller pejlemærke - Ewald og Antikk<strong>en</strong><br />
(foredrag holdt ved temauge i Køb<strong>en</strong>havn om 'Antikk<strong>en</strong> i<br />
Danmark),<br />
Kirst<strong>en</strong> Holm Niels<strong>en</strong>, Spani<strong>en</strong> i oldtid<strong>en</strong> - <strong>en</strong> bibliografi (nydeligt bundet<br />
ind som <strong>en</strong> lille bog. Bibliografi<strong>en</strong> er fra 1983, og ifl. forfatter<strong>en</strong><br />
nok lidt forældet efterhånd<strong>en</strong>).<br />
Børge Fruelund J<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, Udviklinger i d<strong>en</strong> bukoliske digtning fra s<strong>en</strong>antikk<strong>en</strong><br />
<strong>til</strong> T<strong>en</strong>aissane<strong>en</strong> (med <strong>en</strong> indholdsfortegnelse og <strong>en</strong> tekstsamling<br />
- et utroligt nyttigt lille arbejde).<br />
Arnaldo Momigliano, Spilleregler for studiet af antikk<strong>en</strong>s historie (oversat<br />
af Simon Laurs<strong>en</strong>).<br />
Nogle bibliografiske anvisninger om hell<strong>en</strong>isme og kallimakæisk poetik<br />
Oversættelser på prosa af Kallimaehos' Aifia, prolog<strong>en</strong>, samt epigrammer<br />
mm. af Choirilos fra Samos, Callimachos, Asclepiades, Antipater<br />
fra Sidon, Leon idas, Antiphanes, Philippos samt Catullus.<br />
Oversættelser på vers af nogle Idyller af Teokrit (I og IV oversat af Sigurd<br />
MillIer, Il af Otto Gelsted og VII af Simon Meisling).<br />
Oversættelser af nogle Hyrdedigte af Vergil (I og V oversat af Johannes Loft,<br />
X oversat af Simon Mejsling).
18 Ole Thoms<strong>en</strong><br />
D<strong>en</strong> slags hilsner får man for få af!<br />
Flytning<strong>en</strong> har været diskuteret g<strong>en</strong>nem et par år, og <strong>en</strong> del forudsætninger<br />
har forskubbet sig i løbet af d<strong>en</strong> tid. M<strong>en</strong> resultatet har<br />
overbevist de fleste, ja vistnok alle, indbefattet instituttets stud<strong>en</strong>ter.<br />
Der er nemlig ing<strong>en</strong> tvivl om, at vort nuvær<strong>en</strong>de bibliotek er<br />
rummeligere og smukkere <strong>en</strong>d det gamle. Og fællesrummet - Stue<br />
og Køkk<strong>en</strong> - er et ganske betydeligt fremskridt.<br />
Også for sekretariatet gælder, at det er både rummeligere og<br />
smukkere <strong>en</strong>d det i bygn. 323. Lærerkontorerne er ikke <strong>en</strong>s og ligger<br />
ikke på rad og række, m<strong>en</strong> vore erfaringer g<strong>en</strong>nem det første par<br />
måneder med kontorer anbragt to og to er vist ikke så dårlige<br />
<strong>en</strong>dda.<br />
Jeg tror, vi får det godt her i det, som et tænksomt m<strong>en</strong>neske for<br />
nylig kaldte" Aarhus Universitets historiske og æstetiske c<strong>en</strong>trum".<br />
Det er <strong>en</strong> større historie at flytte et institut - m<strong>en</strong> <strong>en</strong> dejlig håndgribelig<br />
opgave. Vi har modtaget hjælp fra mange sider og fået mange<br />
gode flytte"kammeratskaber. Jeg vil fremhæve Kold fra Teknisk<br />
Forvaltning, hvis munterhed er stor og også bryder ig<strong>en</strong>nem i<br />
forhandlinger om lofter og gulve og reolmeter og <strong>en</strong>ergisparelamper.<br />
Humør og hjælpsomhed har også præget samarbejdet med<br />
B<strong>en</strong>t Hans<strong>en</strong>, med vagtmester Mads<strong>en</strong>, med alle portnerne og med<br />
r<strong>en</strong>gøringspersonalet. Det vil jeg gerne takke for på instituttets<br />
vegne - og forrest<strong>en</strong> da også på mine egne.<br />
Det kræver uhyre meg<strong>en</strong> planlægning at flytte et større institutbibliotek,<br />
og min kollega B<strong>en</strong>t Dalsgaard Lars<strong>en</strong>s indsats hermed<br />
har været uforlignelig. Dalsgaard Lars<strong>en</strong> er under selve flytning<strong>en</strong><br />
blevet bistået af mange stud<strong>en</strong>ter, blandt hvem der er grund <strong>til</strong> at<br />
fremhæve Anne Granum-J<strong>en</strong>s<strong>en</strong> og B<strong>en</strong>edikte Ballund for <strong>en</strong> helt<br />
ekstraordinær indsats.<br />
Sidst, m<strong>en</strong> ikke mindst vil jeg takke instituttets sekretær Grete<br />
Flarup for et godt makkerskab om dette projekt som om andre.<br />
lnstitutflytninger er trods alt ikke hyppigere <strong>en</strong>d, at de fleste institutledere<br />
er r<strong>en</strong>e amatører på feltet - jeg er vis på, at jeg har<br />
trukket store veksler på Teknisk Forvaltnings og andres tålmodighed.<br />
Og hvor skal vi, der lige har prøvet at flytte og dermed forhåb<strong>en</strong>tlig<br />
samlet <strong>en</strong> del erfaringer, gå h<strong>en</strong> med dem, så jobbet forhåb<strong>en</strong>tlig<br />
kan lettes lidt for de mange kolleger, der i løbet af de næste<br />
år skal ig<strong>en</strong>nem det samme? Det spørgsmål ved jeg, at Fakultetet<br />
vil se nærmere på.
<strong>Hyldest</strong> <strong>til</strong> <strong>en</strong> <strong>uregerlig</strong> <strong>filolog</strong> 19<br />
Så vidt jeg kan overskue, er alle O&M's medarbejdere fulgt med<br />
herover! Det har man grund <strong>til</strong> at være taknemmelig for som leder<br />
for et kollegium, der grumme nødigt vil ledes. Ideologisk og karakterrnæssigt<br />
spænder O&M's kollegium vidt; m<strong>en</strong> der er trods<br />
mange slags u<strong>en</strong>ighed omfatt<strong>en</strong>de <strong>en</strong>ighed om at se med d<strong>en</strong><br />
største skepsis på <strong>til</strong>passede m<strong>en</strong>nesker. Selve det <strong>filolog</strong>iske rummer<br />
vist i sig <strong>en</strong> u<strong>til</strong>passethed, måske ligefrem <strong>en</strong> u<strong>til</strong>pashed. På d<strong>en</strong><br />
måde bliver hygg<strong>en</strong> ved dette institut aldrig u<strong>til</strong>børlig stor - hvad<br />
der ikke behøver at være uhyggeligt.<br />
D<strong>en</strong> mest <strong>uregerlig</strong>e republikaner af alle er Bepi, Bepi der hos<br />
danskerne aldrig har forsonet sig med hyggekult<strong>en</strong>, ligesom han<br />
hos danskerne er u<strong>til</strong>pas ved d<strong>en</strong> næst<strong>en</strong> universelle monarkisme:<br />
Han finder, at monarkism<strong>en</strong> kommer af <strong>en</strong> upass<strong>en</strong>de taknemmelighed<br />
mod foresatte. Han m<strong>en</strong>er faktisk, at pietet og politik bør<br />
holdes grundigt adskilt. Nu taler efterhånd<strong>en</strong> alle med to tunger<br />
om d<strong>en</strong> hersk<strong>en</strong>de universitetslov: Man er selvfølgelig imod hierarkisering<strong>en</strong><br />
og de lange tøjler <strong>til</strong> stærke ledere, m<strong>en</strong> nyder på d<strong>en</strong><br />
and<strong>en</strong> side at være fri, fri for de såkaldt <strong>en</strong>deløse diskussioner i d<strong>en</strong><br />
gamle styrelseslovs flade demokratiske struktur. Der er i det mindste<br />
<strong>en</strong> undtagelse fra d<strong>en</strong>ne udbredte tvetungethed, nemlig Bepi<br />
Torresin. Han taler med <strong>en</strong> tunge. Han savner af hjertet institutrådsmøder,<br />
som han under d<strong>en</strong> gamle lov ikke kunne få nok af. Når<br />
det led ad jul<strong>en</strong> <strong>til</strong>, og vi på O&M kunne se <strong>til</strong>bage på et år med<br />
mindst <strong>en</strong> halv snes institutrådsmøder af <strong>en</strong> varighed på 3-4 timer<br />
hver, var det ikke julefred der åndede ud af Bepi, m<strong>en</strong> dybtfølt<br />
frustration over, at bestyrer<strong>en</strong> havde snydt instituttet for op <strong>til</strong> flere<br />
institutrådsmøder, af hvilk<strong>en</strong> grund der ikke for alvor var blevet<br />
diskuteret, besluttet og igangsat. Specielt omkring juletid gjorde<br />
bestyrere klogt i ikke at tirre Bepi; for han så i <strong>en</strong>hver bestyrer <strong>en</strong><br />
monark i forklædning.<br />
Under de nuvær<strong>en</strong>de restaurative, ja reaktionære styrelses<strong>til</strong>stande,<br />
hvor der slet ing<strong>en</strong> institutrådsmøder er, er hans u<strong>til</strong>pashed<br />
udstrakt <strong>til</strong> at vare hele året ... Og det har dit institut og dit fakultet<br />
grund <strong>til</strong> at være dig taknemmelige for. Lad os så håbe, de er det!<br />
Blandt de mange vældige spændinger, som presser din natur indefra<br />
og som d<strong>en</strong> so oder so må holde samm<strong>en</strong> på, vil jeg komm<strong>en</strong>tere<br />
to, <strong>en</strong> smuk og <strong>en</strong> mindre smuk. Først d<strong>en</strong> sidste! Du er af princip<br />
utryg ved foresatte - ved <strong>en</strong>hver foresat -, du hader monarker, kort<br />
sagt: du er <strong>en</strong> tyrandræber, <strong>en</strong> tyrannokt6nos. Alle der k<strong>en</strong>der dig,<br />
ved, at d<strong>en</strong>ne heroiske begrebsverd<strong>en</strong> er <strong>en</strong>, du gamle partisan fra<br />
Alpernes dale kan ånde i.
20<br />
Ole Thoms<strong>en</strong><br />
Javel, du afskyr monarker, m<strong>en</strong> kan mageligt finde på selv at te dig<br />
som <strong>en</strong>, <strong>en</strong> af de absolutte. Det var et af paradokserne.<br />
Nu <strong>til</strong> d<strong>en</strong> smukke spænding i din karakter - d<strong>en</strong> karakter om<br />
hvilk<strong>en</strong> det altså ikke ud<strong>en</strong> videre er rimeligt af dig at hævde, at<br />
d<strong>en</strong> er frygtelig: "Jeg har <strong>en</strong> frugtelig karaktær" . I grund<strong>en</strong> finder<br />
du vel hygge u-<strong>filolog</strong>isk, så sandt som du om nog<strong>en</strong> er <strong>filolog</strong>isk<br />
sindet og det <strong>filolog</strong>iske gemyt er et, der finder fejl og ser problemer,<br />
aner bagtanker og hemmelige dagsord<strong>en</strong>er og vil holde tolkning<strong>en</strong><br />
og diskussion<strong>en</strong> åb<strong>en</strong>. Bepis næse er <strong>en</strong> filolgisk næse, og jo<br />
mere noget vil fremtræde som idyl, jo mere lugter hans <strong>filolog</strong>iske<br />
næse, at her stikker noget under. Og nu <strong>til</strong> paradoks nummer to:<br />
Du kan ikke lide hygge, m<strong>en</strong> er selv det mest g<strong>en</strong>erøse, gæstfri, ja<br />
hyggelige m<strong>en</strong>neske, man kan fores<strong>til</strong>le sig. Der kan komme ro<br />
omkring dig, skønt du også som vært er tripp<strong>en</strong>de hyperaktiv.<br />
Der er et billede, som vores instituts stud<strong>en</strong>ter langt ind i næste<br />
årtusind vil bære med af dig: Til "U<strong>til</strong>e Dulci'" s årlige julefest<br />
danser du på de for dig så karakteristiske lette fjed hele rad<strong>en</strong> af<br />
spis<strong>en</strong>de gæster rundt, og bagfra propper du os alle med medister<br />
og grønlangkål - og nogle timer længere h<strong>en</strong>ne i bakkanalet med<br />
franske kartofler. Alle som <strong>en</strong> skal vi bespises af Bepi. Hvad ligger<br />
der mon eg<strong>en</strong>tlig i det? Hvad driver dig, mand? Folk kan i alt fald<br />
godt lide det. Og alle bliver fodret med langkål, også d<strong>en</strong> bestyrer<br />
der samme morg<strong>en</strong> var blevet trakteret med et møgfald af republikaner<strong>en</strong><br />
i julestemning.<br />
Årti efter årti har du været fakultetets måske mest <strong>til</strong>stedevær<strong>en</strong>de<br />
lærer. Kl. 19, kl. 20 - Bepi var på sit kontor, eller mere typisk:<br />
Kontordør<strong>en</strong> stod åb<strong>en</strong>, og du sad et eller andet sted på O&M's<br />
<strong>en</strong>emærker og vejledte diskuter<strong>en</strong>de og diskuterede vejled<strong>en</strong>de, du<br />
ufattelig gavmilde vejleder. Jeg behøver ikke udbrede mig om, at<br />
det er et tab for et institut, at <strong>en</strong> sådan medarbejder skal gå af. Bare<br />
fordi du fylder 70.<br />
Min tale skal prøve at holde samm<strong>en</strong> på to emner: flytning<strong>en</strong> og<br />
fødselsdagsbarnet.<br />
Fakultetet kunne tackle sine flytninger noget bedre, har jeg antydet.<br />
Og jeg vil mere <strong>en</strong>d antyde, at fakultetet kunne have brugt dette<br />
fødselsdagsbarn mere og bedre. Hvem har nærlæst hvert <strong>en</strong>este<br />
brev fra fakultetet med større omhu <strong>en</strong>d Bepi, og hvem har g<strong>en</strong>nem<br />
årtier underkastet samtlige ministerielle cirkulærer <strong>en</strong> så grundig<br />
<strong>filolog</strong>isk fortolkning som han? Tit og ofte fandt vi det i første<br />
omgang misforstået, hvad du havde fået ud af skrivelserne<br />
("Mand<strong>en</strong> er jo ikke sproget mægtig"); m<strong>en</strong> i and<strong>en</strong>, tredje eller<br />
fjerde omgang bredte der sig dog <strong>en</strong> erk<strong>en</strong>delse af, at det var nogle
<strong>Hyldest</strong> <strong>til</strong> <strong>en</strong> <strong>uregerlig</strong> <strong>filolog</strong> 21<br />
produktive og oplys<strong>en</strong>de misforståelser, du leverede. Misforståelse<br />
på et plan, forståelse på et andet. Sådan er det med Bepis skæve<br />
vinkler. De har taget tid, meg<strong>en</strong> tid, m<strong>en</strong> gavnet dit institut.<br />
Og hvem har brændt så stærkt for sit instituts, sit fakultets og sit<br />
universitets omdømme i off<strong>en</strong>tlighed<strong>en</strong>? Bepi er kosmopolit og har<br />
lagt et stort arbejde i udveksling<strong>en</strong> af stud<strong>en</strong>ter mellem Danmark<br />
og Itali<strong>en</strong> og Itali<strong>en</strong> og Danmark; m<strong>en</strong> d<strong>en</strong>ne kosmopolit og glød<strong>en</strong>de<br />
europæer er fuld af afvisning over for disse års meg<strong>en</strong><br />
automatiske snak om "internationalisering" og betoner utrætteligt<br />
d<strong>en</strong> rolle, dansk humanistisk forskning bør spille i d<strong>en</strong> danske<br />
off<strong>en</strong>tlighed, og det med dansksprogede publikationer. Du er militant<br />
humanist, Bepi, aldrig lunk<strong>en</strong>, aldrig tør og med et dejligt<br />
håndgribeligt <strong>en</strong>gagem<strong>en</strong>t i dine medm<strong>en</strong>nesker: ing<strong>en</strong> kærestesorg<br />
og ing<strong>en</strong> sygdom undgår din omsorg. Her ligner din livsledsagerske<br />
Annemarie dig.<br />
Institution<strong>en</strong> har ikke haft bud efter d<strong>en</strong>ne medarbejders pot<strong>en</strong>tiale<br />
nær så tit, som der er pot<strong>en</strong>tiale tiL Sagt ligeud: Fakultetet har<br />
g<strong>en</strong>nem år<strong>en</strong>e ikke kunnet vise samme storsind over for Bepis<br />
særegne dansk som det, vor køb<strong>en</strong>havnske kollega Johnny<br />
Christ<strong>en</strong>s<strong>en</strong> for nylig udtrykte: "Når alt kommer <strong>til</strong> alt, er Bepis<br />
sprog da ikke vanskeligere <strong>en</strong>d så mange andre af de dialekter, der<br />
tales i Jylland." Nu kritiserer jeg fakultetet; m<strong>en</strong> hvis dit institut<br />
havde formået at forholde sig objektivt <strong>til</strong> dig og havde kunnet<br />
bekvemme sig <strong>til</strong> i <strong>en</strong>ighed at pege på dig, havde fakultetet nu nok<br />
besluttet sig for at gøre mere brug af dig. Så kritikk<strong>en</strong> skal i grund<strong>en</strong><br />
rettes indand.<br />
Der har været <strong>en</strong> sprogbarriere omkring dig, Bepi. D<strong>en</strong> er <strong>en</strong> af de<br />
vigtige k<strong>en</strong>dsgerninger i dit liv på dette åh så "internationale"<br />
universitet. Han kunne da for sør<strong>en</strong> tage og gøre noget ved det -<br />
sådan har man g<strong>en</strong>nem år<strong>en</strong>e mere <strong>en</strong>d <strong>en</strong> gang sagt <strong>til</strong> sig selv.<br />
M<strong>en</strong> spørgsmålet er, om <strong>en</strong> Bepi som talte perfekt dansk, <strong>en</strong> Bepi<br />
der var som <strong>en</strong> fisk i det danske vand, og var <strong>til</strong>passet og helt<br />
ig<strong>en</strong>nem virkelighedskompet<strong>en</strong>t, om <strong>en</strong> sådan Bepi ville være Bepi.<br />
Sprogbarrier<strong>en</strong> har utvivlsomt marginaliseret dig noget og givet<br />
dig <strong>en</strong> vis følelse af at være misk<strong>en</strong>dt; m<strong>en</strong> er det ikke netop fra d<strong>en</strong><br />
position, dit skarpsyn og dine skær<strong>en</strong>de, skæve vinkler kommer?<br />
Og hvad med al din overstrømm<strong>en</strong>de non-verbale elskelighed; er<br />
det ikke just bag sprogmur<strong>en</strong>, disse indtag<strong>en</strong>de planter stortrives?<br />
Og <strong>en</strong>delig, det mindeværdige, Bepi-anekdoterne, som spreder<br />
sådan <strong>en</strong> glans om dit navn; bæres ikke mindst halvdel<strong>en</strong> af anekdoterne<br />
oppe af din særlige dialekt? "Se hvilke finesser!"
22<br />
Ole Thoms<strong>en</strong><br />
Det tanke-eksperim<strong>en</strong>t kan man altså ops<strong>til</strong>le: Om <strong>en</strong> sprogligt og<br />
på and<strong>en</strong> vis <strong>til</strong>passet Bepi ikke ville have haft mindre skarpsyn,<br />
mindre elskelighed og mindre anekdote-stof i sig. I så fald gør vi<br />
klogt i at affinde os med hans dialekt.<br />
Da jeg for et par år sid<strong>en</strong>, under indtryk af de alvorlige rystelser,<br />
dit helbred havde været udsat for, drøftede fakultetets s<strong>en</strong>iorpolitik<br />
med dig, fremkom du med mange bemærkninger af faglig og<br />
økonomisk art, og så faldt disse mindeværdige ord: "Jeg ser ikke<br />
mig selv som p<strong>en</strong>sionær."<br />
Derved blev det. Havde du nu sagt "p<strong>en</strong>sionist" som alle vi andre,<br />
havde din bestyrer nok fremturet. M<strong>en</strong> her strakte han våb<strong>en</strong>. -<br />
Kære Bepi, nu skal du være p<strong>en</strong>sionist. M<strong>en</strong> jeg er glad for, at<br />
fakultetet yder dig d<strong>en</strong> påskønnelse af dit virke, at du kan blive<br />
bo<strong>en</strong>de på dit kontor i det mindste <strong>en</strong>dnu et år. Og gid det så må<br />
strømme fra "p<strong>en</strong>sionær<strong>en</strong>" dernede på O. etage med afhandlinger,<br />
artikler og læserbreve. Og gid desud<strong>en</strong> dit vældige tal<strong>en</strong>t for at<br />
rejse må fejre nye triumfer.<br />
Let, det har du ikke været. Du har faktisk været <strong>en</strong> pind <strong>til</strong> dine<br />
næres ligkiste.<br />
M<strong>en</strong> takket være dig bliver vi lagt rigere i kist<strong>en</strong>, når d<strong>en</strong> tid<br />
kommer.<br />
For dette gamle institut i dets nye omgivelser og for instituttets<br />
ældste og mest sprællev<strong>en</strong>de medarbejder vil jeg slutte med at<br />
udtale det ønske, at de må leve, vokse og blomstre:<br />
vivan t, crescant, floreant!
En sang om Bepi<br />
af Holger Friis Johans<strong>en</strong><br />
Mel.: Nu er det s<strong>til</strong>le<br />
Nu blir her s<strong>til</strong>le, han har os forladt,<br />
Bepi, d<strong>en</strong> gamle urostifter.<br />
På instituttet er det bare nat,<br />
når han <strong>til</strong> p<strong>en</strong>sioneret lektor skifter.<br />
Minder fra lange tider står<br />
i vor erindring, når han går.<br />
Skal vi da aldrig mere høre på<br />
d<strong>en</strong> dialekt, som han al<strong>en</strong>e nemmer?<br />
Skal vi da aldrig mere se ham gå<br />
rundt og skumme, når noget ikke stemmer?<br />
Kedelig blir man her og slap,<br />
stud<strong>en</strong>ter, lærere og TAP.<br />
Bortset fra et barbarisk land i vest<br />
k<strong>en</strong>dte han alle folk og deres skikke,<br />
sprog, politik - <strong>til</strong> frokost var han bedst:<br />
Tid<strong>en</strong> gik, m<strong>en</strong> vi kedede os ikke.<br />
Det var <strong>en</strong> gnomisk aorist:<br />
Det sker ig<strong>en</strong>, ja ganske vist!<br />
Bepi har øst af dybe kilders væld,<br />
hjælper <strong>en</strong>hver, og af og <strong>til</strong> korrekser.<br />
D<strong>en</strong>, der er sidst for Bepi, er ham selv,<br />
og han fylder os alle med komplekser.<br />
Herske er godt, m<strong>en</strong> tj<strong>en</strong>e bedst:<br />
Han har fortj<strong>en</strong>t <strong>en</strong> rigtig fest!
Når der kommer <strong>en</strong> båd med bananer<br />
Ny version i anledning af Bepi Torresins 70-årsdag.<br />
af Lars Roes<strong>en</strong><br />
Mel.: Når der kommer <strong>en</strong> båd med bananer<br />
o & M kan være trist,<br />
trægt og sløvt og ud<strong>en</strong> gnist,<br />
ud<strong>en</strong> liv og ud<strong>en</strong> ånd,<br />
ud<strong>en</strong> kæmpehånd.<br />
Ing<strong>en</strong> ictus, ing<strong>en</strong> vin,<br />
ing<strong>en</strong> pasta uTorresin",<br />
ing<strong>en</strong> hvidløg og Homer<br />
- der slet intet sker!<br />
M<strong>en</strong> når der kommer <strong>en</strong> v<strong>en</strong>etianer,<br />
så har vi glemt alle sorger og savn,<br />
for vi elsker ham mer' <strong>en</strong>d bananer,<br />
og h<strong>en</strong>givne vi nævner hans navn.<br />
Ham vil vi hylde, d<strong>en</strong> ur-bepianer,<br />
fordi han bliver septuag<strong>en</strong>ar',<br />
for når der kommer <strong>en</strong> v<strong>en</strong>etianer,<br />
så råber hver <strong>en</strong> bepjaner hurra!
Et par redaktionelle bemærkninger om de ov<strong>en</strong>stå<strong>en</strong>de tekster.<br />
D<strong>en</strong> 6. juli fyldte Giuseppe Torresin 70 år og blev derfor p<strong>en</strong>sioneret;<br />
m<strong>en</strong> allerede d<strong>en</strong> 18. juni afholdt Ville Dulci sin galla-fest for<br />
Bepi. Holger Friis Johans<strong>en</strong>s sang blev skrevet ill og også, om<strong>en</strong>d<br />
ikke ud<strong>en</strong> forhindringer, sunget d<strong>en</strong> aft<strong>en</strong>, og d<strong>en</strong> dybt rørte<br />
fødselar foreslog i sin takketale at følge d<strong>en</strong> vistnok i nogle<br />
håndskrifter overleverede læsernåde 'Bortset fra det barbarisk'<br />
land i vest' - m<strong>en</strong> sag<strong>en</strong> er stadig under diskussion. I samme<br />
takketale udnyttede samme fødselar sit kroniske forspring <strong>til</strong><br />
minder fra Ville Dulcis lange historie, m<strong>en</strong> kunne kun vagt huske<br />
fester, hvor traktem<strong>en</strong>tet havde været som ved hans eg<strong>en</strong> fest - og<br />
d<strong>en</strong>gang <strong>til</strong> for<strong>en</strong>ing<strong>en</strong>s totale ruin! Særligt savnede han ellers<br />
sang<strong>en</strong> 'Når der kommer <strong>en</strong> båd med bananer: der <strong>en</strong>gang havde<br />
været fast punkt på festernes dagsord<strong>en</strong>. Fest<strong>en</strong> varede så længe,<br />
at de fleste har glemt, hvornår d<strong>en</strong> sluttede, hvis de overhovedet<br />
var vågne på det tidspunkt. Alt i de bedste traditioner.<br />
21. juni holdt O&M så sin kombinerede reception for indflytning<strong>en</strong> i<br />
de nye lokaler og p<strong>en</strong>sionering<strong>en</strong> af Bepi. Foran et publikum bestå<strong>en</strong>de<br />
af Bepis gamle og nye bek<strong>en</strong>dte i næst<strong>en</strong> hundredvis holdt<br />
først rektor og så dekan<strong>en</strong> lange taler om, hvor meget der flyttes<br />
rundt på alle institutter og fakulteter for tid<strong>en</strong>; derefter holdt Ole<br />
Thoms<strong>en</strong> d<strong>en</strong> ov<strong>en</strong>for g<strong>en</strong>givne tale og man afsang Lars Roes<strong>en</strong>s<br />
sang, der jo aldeles ikke ud<strong>en</strong> grund er skrevet på d<strong>en</strong> melodi. Det<br />
store Bepianske rejselegat, der i <strong>en</strong> fabelagtig slutspurt havde nået<br />
15000 kr., blev med det indstændige forlang<strong>en</strong>de, at modtager<strong>en</strong><br />
snarest skulle forføje sig <strong>til</strong> Tyrkiet for p<strong>en</strong>g<strong>en</strong>e (hvad han ikke har<br />
gjort <strong>en</strong>dnu), overrakt af Preb<strong>en</strong> Ste<strong>en</strong> Sør<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, og <strong>en</strong>delig holdt<br />
fødselar<strong>en</strong> <strong>en</strong>dnu <strong>en</strong> takketale <strong>til</strong> alle og navnlig <strong>til</strong> de studer<strong>en</strong>de,<br />
som han meget insisterede på havde holdt ham i live og ung i alle<br />
disse mange år. Derefter inviterede han alle <strong>til</strong> reception hjemme<br />
hos sig selv, og fest<strong>en</strong> fortsatte <strong>til</strong> ud på de lyse timer. Tror<br />
refer<strong>en</strong>t<strong>en</strong> nok.
Eksam<strong>en</strong>sordning<strong>en</strong> som næst<strong>en</strong> et billede af<br />
virkelighed<strong>en</strong><br />
af Simon Laurs<strong>en</strong><br />
Vi skal, på grund af d<strong>en</strong> nye humanistbek<strong>en</strong>dtgørelse, <strong>til</strong> at lave ny<br />
eksam<strong>en</strong>sordning. Vi har lov <strong>til</strong> at håbe, på <strong>en</strong> måde, at det bliver<br />
d<strong>en</strong> sidste vi skal lave i lang tid, for det er ikke godt at have studer<strong>en</strong>de,<br />
der studerer efter <strong>en</strong> tre-fire forskellige systemer. Og det har<br />
vi vistnok nu. Omv<strong>en</strong>dt kan vi håbe på, at vi skal lave om ig<strong>en</strong><br />
snart. For det system, der er lagt op <strong>til</strong>, er ikke ubetinget godt.<br />
Tank<strong>en</strong> er, at alle får <strong>en</strong> indled<strong>en</strong>de treårig uddannelse, som består<br />
af et eller to fag, og som gør dem <strong>til</strong> 'bachelorer'. Bacheloreksam<strong>en</strong><br />
er adgangsgiv<strong>en</strong>de <strong>til</strong> det næste niveau, som er <strong>en</strong>t<strong>en</strong> <strong>en</strong> magisteruddannelse<br />
i, grundlægg<strong>en</strong>de, et fag, eller <strong>en</strong> kandidatuddannelse i<br />
(forhåb<strong>en</strong>tlig da) højst de to fag, som man er blevet bachelor i.<br />
Magisteruddannels<strong>en</strong> er <strong>en</strong> overbygning på tre år (seks år i alt),<br />
kandidatuddannels<strong>en</strong> er på to (fem år i alt). Ikke nær alle fag får<br />
lov <strong>til</strong> at oprette 'magisteruddannelser' , m<strong>en</strong> der er gode grunde <strong>til</strong><br />
at håbe på, at både klassisk arkæologi og klassisk <strong>filolog</strong>i får lov -<br />
for de fag, der får lov, er de 'museale' og de samm<strong>en</strong>lign<strong>en</strong>de<br />
<strong>filolog</strong>ier. På d<strong>en</strong> måde kan vi måske snige os <strong>til</strong> at få det ekstra års<br />
modningstid, som vi har klaget sådan over at have mistet. Det er<br />
ikke helt problemløst, m<strong>en</strong> i det store og hele er det nok at foretrække,<br />
hvis vi vælger at have <strong>en</strong> magisteruddannelse (man kan<br />
muligvis ikke have både-og). Det vigtigste argum<strong>en</strong>t imod er vist<br />
nok, at evt. Ph.D.-studer<strong>en</strong>de, der har <strong>en</strong> rnagistereksam<strong>en</strong>, kun får<br />
to år <strong>til</strong> Ph.D.'<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>s folk med <strong>en</strong> kandidateksam<strong>en</strong> får tre. M<strong>en</strong><br />
så mange Ph.D.' ere regner da i hvert fald jeg ikke med, at vi får.<br />
M<strong>en</strong> der skal altså laves nye eksam<strong>en</strong>sordninger, og de kan ikke ret<br />
let bare kalkeres over fra de gamle, for struktur<strong>en</strong> med to fag i<br />
bacheloreksam<strong>en</strong> er ret løs - som ministeriet lægger det op, kan<br />
man kombinere ret frit, hvad der ikke nødv<strong>en</strong>digvis er let med<br />
eksam<strong>en</strong>sordninger som dem, vi har på O&M (fra nu af taler jeg, i<br />
praktiske spørgsmål i hvert fald, kun om de <strong>filolog</strong>iske ordninger).<br />
Med de store monolitiske mundtlige eksam<strong>en</strong>er skal der udformes<br />
ret nøje regler for, hvordan de kan passes ind i andre fag. M<strong>en</strong> det<br />
er ikke <strong>en</strong> uovervindelig forhindring, og jeg m<strong>en</strong>er, vi bør fastholde<br />
vore store mundtlige eksam<strong>en</strong>er, som jo er de dominer<strong>en</strong>de størrelser<br />
i vor faglige virkelighed. Der er altid blevet lagt mere vægt på<br />
tekstg<strong>en</strong>nemgang<strong>en</strong>e, der fører op <strong>til</strong> de mundtlige eksam<strong>en</strong>er, <strong>en</strong>d<br />
på noget som helst andet forløb, s<strong>til</strong>eforløb<strong>en</strong>e (der uproblematisk
Eksam<strong>en</strong>sordning<strong>en</strong> som næst<strong>en</strong> et billede af virkelighed<strong>en</strong> 27<br />
kan fortsætte) inklusive. Og det m<strong>en</strong>er jeg altså, vi bør fastholde.<br />
Filologer arbejder med tekster, og disse tekster skal ses i samm<strong>en</strong>hænge,<br />
som bedst kommer frem ved et vist autonomt kaotisk<br />
arbejde, da samm<strong>en</strong>hæng langt h<strong>en</strong> ad vej<strong>en</strong> er et personligt<br />
anligg<strong>en</strong>de. Det må være d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte, der bestemmer, hvordan han<br />
vil kombinere tekster, han vil opgive <strong>til</strong> eksam<strong>en</strong>; det kan ikke være<br />
lærerernes opgave ig<strong>en</strong>nem deres undervisning. Vore tekstg<strong>en</strong>nemgange<br />
bør således forblive 'eksemplariske' i d<strong>en</strong> forstand, at de<br />
kun er et bud på, hvordan man kan læse de læste tekster; det bliver<br />
noget sværere, når man efter <strong>en</strong>dt semester skal aflægge <strong>en</strong> deleksam<strong>en</strong><br />
i netop det tekstkompleks, der er g<strong>en</strong>nemgået. Og når på<br />
d<strong>en</strong> måde tekstkompleks på tekstkompleks absolveres ved eksam<strong>en</strong>,<br />
tabes det krav <strong>til</strong> tankevirksomhed, der ligger i, at man i et stort,<br />
afslutt<strong>en</strong>de p<strong>en</strong>sum skal samle sine tekster i forhold <strong>til</strong> hinand<strong>en</strong>,<br />
udfylde huller og reflektere over, hvordan tekstrnass<strong>en</strong> er struktureret.<br />
Grundlægg<strong>en</strong>de giver de store, afslutt<strong>en</strong>de eksam<strong>en</strong>er<br />
overblik, og det er <strong>en</strong> dyd, vi ikke bør opgive.<br />
Der er, som jeg ser det, mindst tre principper, arbejdet med<br />
eksam<strong>en</strong>sordninger i almindelighed, og vores i særdeleshed, bør<br />
respektere.<br />
Det første er det, der ligger <strong>til</strong> grund for d<strong>en</strong> ov<strong>en</strong>for fremførte<br />
tanke, og som altså vedrører ikke så meget eksam<strong>en</strong>sform<strong>en</strong> som<br />
selve fagets indhold. Ethvert fag har et stofområde, der er underlagt<br />
strukturer<strong>en</strong>de principper. Disse strukturer<strong>en</strong>de principper er i<br />
<strong>en</strong> vis forstand faget, og det er dem, d<strong>en</strong> studer<strong>en</strong>de i faget skal<br />
føres frem <strong>til</strong> at se. I vore fag er de strukturer<strong>en</strong>de principper især<br />
sprog<strong>en</strong>e og tidsrummet, og især bestemmels<strong>en</strong> af tidsrummet er<br />
underlagt spørgsmål om, hvordan d<strong>en</strong> virkelighed vi har med at<br />
gøre udvikler sig. Det er ikke helt ud<strong>en</strong> grund, at vi siger, at vi<br />
arbejder med antikke bystater - for det er k<strong>en</strong>detegn<strong>en</strong>de for både<br />
det græske og det romerske, at folk bor i byer, der i vid udstrækning<br />
er selvstyr<strong>en</strong>de, selv i perioder med overordnede imperier. M<strong>en</strong> der<br />
er også andre faktorer, der binder samm<strong>en</strong> her, såsom litterære<br />
g<strong>en</strong>rer osv., der <strong>en</strong>t<strong>en</strong> ikke findes på andre tidspunkter eller er helt<br />
anderledes artede. Interesserede kan finde nogle af disse tanker<br />
udbredt i <strong>en</strong> and<strong>en</strong> kontekst i Giuseppe Torresins betragtninger om<br />
oldtid<strong>en</strong>s <strong>en</strong>hed i Agora 1993-4 og 1994-1. Oldtid<strong>en</strong> er <strong>en</strong> <strong>en</strong>hed,<br />
fordi d<strong>en</strong> taler med sig selv; og vi studerer især i oplæring<strong>en</strong> af nye<br />
fagfolk, af de studer<strong>en</strong>de i faget, navnlig de tekster, hvor d<strong>en</strong>ne<br />
<strong>en</strong>etale kan iagttages, dem fra de klassiske perioder. Forskningsmæssigt<br />
kan man studere hvad som helst: det er imidlertid vigtigt
28 Simon Laurs<strong>en</strong><br />
at erk<strong>en</strong>de, at der er tekster, der er mere strukturer<strong>en</strong>de <strong>en</strong>d andre.<br />
Bruger man ordet 'klassiske' om sådanne tekster, skal man gøre sig<br />
klart, at det ikke nødv<strong>en</strong>digvis betyder, at de er bedre eller mere<br />
'interessante <strong>en</strong>d andre, bare at de har haft <strong>en</strong> bestemt historisk<br />
rolle at spille (der selvfølgelig bevidner, at mange m<strong>en</strong>nesker har<br />
fundet dem gode).<br />
Der er også metodiske dim<strong>en</strong>sioner af dette princip; selvfølgelig<br />
findes der metoder, der er str<strong>en</strong>gt <strong>filolog</strong>iske. M<strong>en</strong> de er fiErre, <strong>en</strong>d<br />
man tror, og de kan ikke sondre klassisk <strong>filolog</strong>i ud fra andre<br />
<strong>filolog</strong>ier. Derudover giver det <strong>en</strong> betydelig metodisk frihed, at<br />
faget kun forlanger, at de anv<strong>en</strong>dte tekster er på et af to sprog og<br />
fra <strong>en</strong> niErmere angivelig periode (ca. 800 fvt. <strong>til</strong> ca. 500 evt.).<br />
Det mindstekrav <strong>til</strong> faglig <strong>til</strong>egnelse, <strong>en</strong> eksam<strong>en</strong>sordning må s<strong>til</strong>le,<br />
er, at d<strong>en</strong> studer<strong>en</strong>de har god indsigt i, hvad dets strukturer<strong>en</strong>de<br />
principper i d<strong>en</strong>ne forstand består i, og hvordan de udmønter sig i<br />
praksis. Det er netop derfor, at jeg m<strong>en</strong>er, de store og helt sikkert<br />
SViEre og uoverskuelige eksam<strong>en</strong>er er uundviErlige. Det uoverskuelige<br />
ved dem tvinger folk <strong>til</strong> at striEbe efter overblik.<br />
Dette krav <strong>til</strong> indsigt i fagets ideelle interne struktur modereres,<br />
m<strong>en</strong> ikke siErlig meget, af et andet, der ikke har <strong>en</strong> eg<strong>en</strong>tlig faglig<br />
valør, m<strong>en</strong> som har med de fiErdige kandidaters erhvervsduelighed<br />
at gøre. Vi må uddanne (og udbyde undervisning <strong>til</strong>) vore stud<strong>en</strong>ter<br />
i de ting, de efter al sandsynlighed får brug for i deres efterfølg<strong>en</strong>de<br />
erhverv. Dvs., ig<strong>en</strong>, at de 'klassiske' forfatterskaber står i c<strong>en</strong>trum,<br />
for det er dem, der liEses i gymnasiet, og det er frem for alt gymnasiet,<br />
vi uddanner <strong>til</strong>. Det er det r<strong>en</strong>e gøgl at foregive noget andet.<br />
Ev<strong>en</strong>tuelle specialiseringsh<strong>en</strong>syn hører i grund<strong>en</strong> ikke hjemme i<br />
diskussion<strong>en</strong> af <strong>en</strong> eksam<strong>en</strong>sordning. M<strong>en</strong> derom mere lidt s<strong>en</strong>ere.<br />
Erhvervsduelighed<strong>en</strong> ligger også <strong>til</strong> grund for det andet princip.<br />
M<strong>en</strong> m<strong>en</strong>s det første princip handlede iSiEr om indhold, handler<br />
dette om eksam<strong>en</strong>sform<strong>en</strong> <strong>til</strong> d<strong>en</strong> store afslutt<strong>en</strong>de eksam<strong>en</strong>. Der<br />
findes ikke eksam<strong>en</strong>sformer, der kan 'efterligne' virkelighed<strong>en</strong>s<br />
verd<strong>en</strong> nøje; presset op <strong>til</strong> eksam<strong>en</strong> vil <strong>til</strong> <strong>en</strong>hver tid ViEre større<br />
<strong>en</strong>d på noget andet tidspunkt, simpelth<strong>en</strong> fordi der skal foregå <strong>en</strong><br />
vurdering. M<strong>en</strong> man kan og må arbejde med <strong>en</strong> rimelig <strong>til</strong>niErmelse,<br />
og, nok så viEs<strong>en</strong>tligt, krav<strong>en</strong>e <strong>til</strong> eksam<strong>en</strong> vil altid smitte af<br />
på det daglige arbejde. Hvis man har <strong>en</strong> eksam<strong>en</strong>sform, hvor man<br />
på få sekunder eller minutter skal samle <strong>en</strong> bestemt stofmiEngde i<br />
hovedet og derefter fremliEgge d<strong>en</strong>, animerer det <strong>til</strong> <strong>en</strong> bestemt<br />
adfiErd; har man eksam<strong>en</strong>sformer med li<strong>en</strong> gere forberedelse,<br />
animerer det <strong>til</strong> <strong>en</strong> and<strong>en</strong>; har man eksam<strong>en</strong>sformer med bestemte
Eksam<strong>en</strong>sordning<strong>en</strong> som næst<strong>en</strong> et billede af virkelighed<strong>en</strong> 29<br />
muligheder for anv<strong>en</strong>delse af hjælpemidler, giver det atter nye<br />
adfærdsformer.<br />
Det er altså også et erhvervsduelighedsproblem. Har man med fag<br />
at gøre, der kræver s<strong>til</strong>lingtag<strong>en</strong> her og nu, eller findes der i faget<br />
aspekter, der ikke tolererer, at man lige skal hjem og lave et opslag<br />
i det relevante værk (hjertelæger?), må kravet <strong>til</strong> eksam<strong>en</strong> være<br />
præs<strong>en</strong>svid<strong>en</strong>. Hvis d<strong>en</strong> normale fagudøvelse derimod muliggør<br />
forberedelse og dermed nuancering af <strong>en</strong>s tanker, bør man undgå<br />
d<strong>en</strong> slags revolvereksam<strong>en</strong>er.<br />
Efter mine begreber bærer det, i fag som de klassisk <strong>filolog</strong>iske med<br />
deres gymnasieerhvervsflade, <strong>til</strong> d<strong>en</strong> nødv<strong>en</strong>dige konklusion, at<br />
man skal lave eksam<strong>en</strong>er med forberedelse, der tvinger eksaminand<strong>en</strong><br />
<strong>til</strong> at lære sig at konsultere bøger og alle andre tænkelige<br />
hjælpemidler (inklusive i grund<strong>en</strong> m<strong>en</strong>nesker) og strukturere sin<br />
frems<strong>til</strong>ling organisk. Hvis man ved, man <strong>til</strong> eksam<strong>en</strong> må gebærde<br />
sig sådan, skal man være dum for ikke at arbejde sådan <strong>til</strong> daglig,<br />
og da man skal arbejde sådan i sit erhverv sid<strong>en</strong>h<strong>en</strong>, hænger<br />
argum<strong>en</strong>tet samm<strong>en</strong>. De nøjere detaljer kan man diskutere s<strong>en</strong>ere:<br />
princippet må stå fast.<br />
Det tredje princip er et vaskeægte traditionelt begrebspar:<br />
mulighed og nødv<strong>en</strong>dighed. Det er det område, der mest egner sig<br />
<strong>til</strong> diskussion, for der kan ikke kræves mere af de studer<strong>en</strong>de, <strong>en</strong>d<br />
de kan yde, selvom vi kan se, der er <strong>en</strong> faglig nødv<strong>en</strong>clighed i det,<br />
og der kan heller ikke kræves mere af lærerne, <strong>en</strong>d de kan yde. Der<br />
er <strong>en</strong> øvre grænse for, hvad der kan forlanges af selvstudium, og<br />
eksam<strong>en</strong>sordning<strong>en</strong> kan ikke rumme absolutte krav om bestemte<br />
ting, som der ikke kan ydes undervisning i. M<strong>en</strong> det giver vel så<br />
meget sig selv, at der ikke er grund <strong>til</strong> at udbrede sig mere om det.<br />
Enhver kan g<strong>en</strong>nemskue mine ops<strong>til</strong>lede principper som nogle, der<br />
med sikkerhed vil forsvare tankerne bag de bestå<strong>en</strong>de eksam<strong>en</strong>sordninger.<br />
Jeg vil have store afslutt<strong>en</strong>de eksam<strong>en</strong>er med lange<br />
forberedelsestider, og helst i så meg<strong>en</strong> frihed som muligt; jeg er ikke<br />
<strong>til</strong>hænger af at fragm<strong>en</strong>tere faget i et utal af skriftlige arbejder.<br />
M<strong>en</strong> der er nogle ting, jeg finder kan gøres bedre, og jeg m<strong>en</strong>er, at<br />
de kan udledes af de ov<strong>en</strong>stå<strong>en</strong>de principper, eller af varianter af<br />
dem. I et vist omfang er mine forslag også dikteret af d<strong>en</strong> nye<br />
bek<strong>en</strong>dtgørelses krav om, at man kan tage 'små' <strong>en</strong>heder fra andre<br />
fag og indbygge dem i sit eget. Vi har godt af d<strong>en</strong> tværfaglige<br />
kontakt, det ville give os at kunne <strong>til</strong>byde i det mindste nogle ting,<br />
der kan indbygges på d<strong>en</strong> måde i andre fag, og det ville også
30<br />
Simon Laurs<strong>en</strong><br />
skæppe lidt i kass<strong>en</strong> for studietrins<strong>til</strong>vækster (som vist nu hedder<br />
noget andet, m<strong>en</strong> er noget nær det samme).<br />
Mit første forslag vedrører d<strong>en</strong> undervisning, der introducerer <strong>til</strong><br />
faget. l øjeblikket har vi af d<strong>en</strong> slags måske navnlig tre typer<br />
undervisning:<br />
1) de introducer<strong>en</strong>de tekstlæsningsforløb, der bringer folks læsefærdighed<br />
op på et højere niveau og samtidig giver et vist overblik<br />
over, hvilke teksttyper vi arbejder med (i alle fald jeg m<strong>en</strong>er, man<br />
bør læse flere typer tekst);<br />
2) introduktion <strong>til</strong> studiet, der giver basis for periodisering af<br />
oldtid<strong>en</strong>, hovedtræk af tekstkritik, og hjælper i gang med at bruge<br />
bibliotekerne; og<br />
3) undervisning<strong>en</strong> i historie og samfundsforhold.<br />
I Od<strong>en</strong>se, hvor jeg har arbejdet i adskillige år, har de <strong>en</strong> udmærket<br />
eksam<strong>en</strong> i slutning<strong>en</strong> af det forløb, der hos dem svarer <strong>til</strong><br />
'introduktion <strong>til</strong> studiet'; d<strong>en</strong> består i at teste, om folk har vænnet<br />
sig <strong>til</strong> at bruge håndbøger og andet, der er <strong>til</strong> rådighed på institutbiblioteket.<br />
D<strong>en</strong> falder i slutning<strong>en</strong> af første semester og signalerer<br />
således,at faget forv<strong>en</strong>ter, at man har haft sin gang på institutbiblioteket<br />
og har lært sig at bruge det. Jeg m<strong>en</strong>er, vi bør have <strong>en</strong><br />
sådan eksam<strong>en</strong>.<br />
Det kunne vi få isoleret, m<strong>en</strong> jeg tror, d<strong>en</strong> kan udbygges <strong>til</strong> <strong>en</strong> større<br />
blok. Vi kunne g<strong>en</strong>indføre det, der i Madvigs dage held '<strong>en</strong>cyklopædi'<br />
- <strong>en</strong> systematisk g<strong>en</strong>nemgang af historie og samfundsforhold,<br />
litteraturhistorie, religionshistorie osv. Man kunne f. eks.<br />
tænke sig, at noget af de første tre il fire semestre medgik <strong>til</strong> noget i<br />
d<strong>en</strong> retning:<br />
1. semester: det k<strong>en</strong>dte kursus i introduktion <strong>til</strong> studiet, med håndbogseksam<strong>en</strong>;<br />
2. semester: historie og samfundsforhold i det <strong>en</strong>e sprogområde,<br />
3. semester: historie og samfundsforhold i det andet og et kursus i<br />
religion/ filosofi og/ eller litteratur /litteraturkritisk (herunder tekstkritisk)<br />
metode; og<br />
evt. 4. semester: det, der ikke blev plads <strong>til</strong> i 3. semester (måske et<br />
kursus i metrik).<br />
Ved at indføre mødepligt i op <strong>til</strong> 80% af hvert <strong>en</strong>kelt kursus kunne<br />
man stadig nøjes med at lave <strong>en</strong> skriftlig prøve i hele komplekset<br />
fra 2. <strong>til</strong> 4. semester. Et kursus af d<strong>en</strong>ne art, navnlig da hvis afholdt<br />
af flere forskellige lærere, ville være <strong>en</strong> god støtte i forsøget på at<br />
få det under første princip formulerede krav om fagligt overblik. I<br />
øjeblikket har vi normalt ikke overblikskurser i religion og filosofi
Eksam<strong>en</strong>sordning<strong>en</strong> som næst<strong>en</strong> el billede af virkelighed<strong>en</strong> 31<br />
eller litteraturkundskab - og vi kunne godt bruge det. Disse kurser<br />
kunne samlet såvel som <strong>en</strong>keltvis let indpasses i andre fags struktur<br />
og derved give os d<strong>en</strong> ønskede 'bonus'.<br />
Man kunne argum<strong>en</strong>tere for, at vi helt kunne undvære <strong>en</strong> skriftlig<br />
prøve i <strong>en</strong>cyklopædi, hvis vi indfører mødepligt. M<strong>en</strong> der er andre<br />
grunde <strong>til</strong>, at de studer<strong>en</strong>de må lære at skrive. For som udtryk for<br />
et princip, der er beslægtet med erhvervsduelighedsprincippet, og<br />
også delvis er erhvervsduelighedsprincippet, skal de studer<strong>en</strong>de<br />
lære at formulere sig skriftligt i stadig længere tekstmasser, <strong>til</strong> de<br />
<strong>til</strong> sidst skal skrive deres speciale. I øjeblikket skriver de studer<strong>en</strong>de<br />
kun to skriftlige opgaver, historie og samfundsforhold tidligt i<br />
forløbet og sid<strong>en</strong> formidlingsopgav<strong>en</strong>; og det er ikke nok. For at<br />
kunne skrive et speciale ud<strong>en</strong> skriveskræk og overbliksproblemer<br />
må man have mere at gøre godt med.<br />
Jeg foreslår derfor, at <strong>en</strong> sådan, større tekstlig eksam<strong>en</strong> skabes.<br />
Mulighedsprincippet forbyder, at der fyldes mere på eksam<strong>en</strong>sbestemmelserne,<br />
og vi må derfor skære; nødv<strong>en</strong>dighedsprincippet<br />
udelukker dette: der er allerede fjernet mere <strong>en</strong>d godt er. Vi må<br />
derfor give <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> nødv<strong>en</strong>dighed<strong>en</strong>, hvad vi tager af h<strong>en</strong>syn <strong>til</strong><br />
mulighed<strong>en</strong>; mit forslag er, at vi laver <strong>en</strong> skriftlig eksam<strong>en</strong>, der<br />
består i, at man oversætter <strong>en</strong> vis tekstrnasse og får d<strong>en</strong> modregnet<br />
i sit p<strong>en</strong>sum <strong>til</strong> afslutt<strong>en</strong>de eksam<strong>en</strong> på kandidatuddanneis<strong>en</strong> i <strong>en</strong><br />
faktor på f. eks. 1 <strong>til</strong> 4. Hvis man oversætter <strong>en</strong> tale af Demost<strong>en</strong>es<br />
på 10 sider, får man godskrevet 40 sider i p<strong>en</strong>sum under<br />
Demosth<strong>en</strong>es eller attiske talere eller hvad det nu er, tekst<strong>en</strong> skal<br />
godskrives under. I <strong>til</strong>gift <strong>til</strong> selve oversættels<strong>en</strong> skal der skrives<br />
indledning og annotering af tekst<strong>en</strong>. Det er <strong>en</strong> god øvelse, jeg har<br />
selv lavet flere af d<strong>en</strong> slags arbejder (et af dem står her i dette<br />
nummer af Agora), og man lærer utroligt meget af d<strong>en</strong>.<br />
Man får således <strong>en</strong> god forberedelse <strong>til</strong> specialet i form af udarbejdels<strong>en</strong><br />
<strong>en</strong> længere tekst, man selv skal have overblik over. Som<br />
sidegevinst får man også <strong>en</strong> god forberedelse <strong>til</strong> de skriftlige prøver<br />
i sprog, for der er ikke meget, man lærer så meget af, som at oversætte<br />
<strong>en</strong> tekst. Det de første, r<strong>en</strong>t interne gevinster. Der er to <strong>til</strong>.<br />
D<strong>en</strong> første gevinst falder ind under erhvervsduelighed<strong>en</strong>. Vi kan<br />
ikke undlade at tvinge vore stud<strong>en</strong>ter <strong>til</strong> at lære at oversætte<br />
tekster på d<strong>en</strong>ne måde. Det er ikke nødv<strong>en</strong>digvis noget, der<br />
kommer af sig selv, og jeg vil tro, der er mange, der aldrig har<br />
prøvet at oversætte <strong>en</strong> tekst, fordi de tror, de ikke kan, m<strong>en</strong> som<br />
godt kunne. Tekster bør oversættes både <strong>til</strong> brug i undervisning<strong>en</strong> i
32<br />
Simon Laurs<strong>en</strong><br />
oldtidskundskab og historie mm. og for at tj<strong>en</strong>e d<strong>en</strong> bredere<br />
læs<strong>en</strong>de off<strong>en</strong>tlighed: vi må uddanne folk, der ved, de kan.<br />
Der ligger netop d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> gevinst. Sådanne oversættelser er<br />
tj<strong>en</strong>lige ikke bare <strong>til</strong> eksam<strong>en</strong>sbrug og -træning, m<strong>en</strong> kan rimeligvis<br />
også bruges i det virkelige liv. Man vil indv<strong>en</strong>de, at kun små tekster<br />
vil kunne oversættes efter de omregningstakster, jeg har antydet<br />
ov<strong>en</strong>for. M<strong>en</strong> man kan jo sætte flere studer<strong>en</strong>de samm<strong>en</strong> om det<br />
konkrete projekt, og så kan man pludselig oversætte <strong>en</strong>dda betydelige<br />
tekstrnasser; ja, man kan formulere hele projekter for oversættelse.<br />
Jeg har i længere tid haft et noget slumr<strong>en</strong>de projekt kør<strong>en</strong>de<br />
med Kar<strong>en</strong> Rørby; hun oversætter Gortyn!ov<strong>en</strong>, jeg Strabon, Polyb<br />
og Aristoteles mm. om Kreta, og Ost<strong>en</strong>feld og jeg selv er ved at<br />
sætte gang i et projekt, der med tid<strong>en</strong> skal oversætte hele Plotin -<br />
hvorfor ikke lade <strong>en</strong> eller flere studer<strong>en</strong>de koble sig på det projekt<br />
med d<strong>en</strong>ne eksam<strong>en</strong> for øje? Man kunne <strong>til</strong>byde hold på fire<br />
studer<strong>en</strong>de og derover, at de kunne få <strong>en</strong> vejleder koblet på - for at<br />
sikre <strong>en</strong> høj kvalitet af mere ambitiøse projekter. Der er bjerge af<br />
tekster, der kunne fortj<strong>en</strong>e at oversættes; vi har i øjeblikket ikke<br />
<strong>en</strong>gang <strong>en</strong> moderne Thukydid! (Ikke at jeg ville <strong>til</strong>råde et sådant<br />
projekt <strong>til</strong> <strong>en</strong> <strong>en</strong>kelt eller et team af studer<strong>en</strong>de.) Indv<strong>en</strong>der man, at<br />
de fleste af disse tekster aldrig ville blive trykt, svarer jeg, at vi da<br />
bare laver <strong>en</strong> database af oversatte tekster, hvis 'katalog'<br />
off<strong>en</strong>tliggøres relevante steder - og så kan folk rekvirere de<br />
fornødne udskrifter.<br />
For lige kort at applicere det sidste princip også: der er ing<strong>en</strong> god<br />
virkelighedsrelation mellem d<strong>en</strong> bestå<strong>en</strong>de versions-eksam<strong>en</strong>sform<br />
og det arbejde, kandidat<strong>en</strong> sid<strong>en</strong> skal udføre. Ing<strong>en</strong> fornuftig person<br />
ville sætte sig h<strong>en</strong> og oversætte <strong>en</strong> tekst på fire eller fem timer<br />
ud<strong>en</strong> hjælpemidler af <strong>en</strong>hver art.<br />
For mig at se er der ing<strong>en</strong> gode argum<strong>en</strong>ter imod, kun gode argum<strong>en</strong>ter<br />
for.<br />
Så meget om mine to konkrete overvejelser. Jeg håber meget, at de<br />
vil få <strong>en</strong> god modtagelse blandt folk på instituttet, og jeg håber, det<br />
vil være muligt i god samdrægtighed at nå ikke bare <strong>til</strong> versioner af<br />
disse forslag, m<strong>en</strong> <strong>til</strong> <strong>en</strong> hel og helstøbt ny eksam<strong>en</strong>sordning.<br />
Som Ole Thoms<strong>en</strong> mere <strong>en</strong>d antydede i sin tale <strong>til</strong> Bepi, som er trykt<br />
i dette nummer af Agora, 'spænder O&M' s kollegium vidt ideologisk<br />
og karaktermæssigt', og det er ikke nemt at formulere et sæt<br />
betragtninger om faget, som alle kan være <strong>en</strong>ige i - og føjer man<br />
stud<strong>en</strong>terne <strong>til</strong>, er sag<strong>en</strong> ikke just blevet lettere. M<strong>en</strong> et dokum<strong>en</strong>t<br />
skal laves og dække nog<strong>en</strong>lunde alle synspunkter og muligheder:
Eksam<strong>en</strong>sordning<strong>en</strong> som næst<strong>en</strong> et billede af virkelighed<strong>en</strong> 33<br />
eksam<strong>en</strong>sordning<strong>en</strong>. Det er det <strong>en</strong>este dokum<strong>en</strong>t, der fortæller os<br />
selv, hvad vi er, og hvordan vi ønsker, at vi skal arbejde. Deltager<br />
man ikke i d<strong>en</strong> diskussion, der skal <strong>til</strong> for at skrive d<strong>en</strong> nye eksam<strong>en</strong>sordning,<br />
har man i princippet afskåret sig mulighed<strong>en</strong> for at<br />
kritisere d<strong>en</strong> s<strong>en</strong>ere, hvis da det, man sid<strong>en</strong> har at indv<strong>en</strong>de, kunne<br />
forudses, da ordning<strong>en</strong> blev skrevet. Det er ikke muligt at komme<br />
alle synspunkter i møde, m<strong>en</strong> der er ikke synspunkter, der trives på<br />
baggrund af d<strong>en</strong> r<strong>en</strong>e autoritet - dette er <strong>en</strong> demokratisk proces.<br />
Hvis ikke vi kan g<strong>en</strong>nemføre d<strong>en</strong>, har vi ikke fortj<strong>en</strong>t det universitære<br />
demokrati, der trods alt er os <strong>til</strong>stået <strong>en</strong>dnu.<br />
Jeg nærer god <strong>til</strong>tro <strong>til</strong>, at det kan lade sig gøre. Man må naturligvis<br />
udvise demokratisk tolerance, og det må ikke blive nødv<strong>en</strong>digt<br />
at ligefrem undertrykke mindretal. D<strong>en</strong> eksam<strong>en</strong>sordning, vi har,<br />
er for indholdets vedkomm<strong>en</strong>de, dvs. for begrebet om fagets<br />
struktur, ikke meget problematisk. Vi kan sikkert få <strong>en</strong> mere heftig<br />
diskussion af eksam<strong>en</strong>sformerne. M<strong>en</strong> det ville ikke klæde os, ville<br />
være nok et søm i vor ligkiste, hvis vi ikke kunne snakke os frem <strong>til</strong><br />
et godt og funktionelt resultat.<br />
Som formand<strong>en</strong> for folketinget siger: God valgkamp!, når han<br />
opløser folketinget før valg, vil jeg - ud<strong>en</strong> samm<strong>en</strong>ligning i øvrigt -<br />
sige: God diskussion!<br />
Af: Plutark, Om stoikernes selvmodsigelser<br />
oversat af Simon Laurs<strong>en</strong>.<br />
Plutark, som vil blive flere bek<strong>en</strong>dt i indevær<strong>en</strong>de semester, var af filosofisk<br />
overbevisning <strong>en</strong> såkaldt 'mellemplatoniker' .. og imellem hans skrifter<br />
er der traktater imod både epikuræerne og stoikerne. Det følg<strong>en</strong>de er <strong>en</strong><br />
oversættelse af <strong>en</strong> del af hans afhandling 'Om stoikernes selvmodsigelser';<br />
d<strong>en</strong> oversatte del rummer de tekststeder, jeg skulle bruge <strong>til</strong> mit foredrag i<br />
fællesug<strong>en</strong> i foråret, der jo udkommer samm<strong>en</strong> med de øvrige foredrag i<br />
Themata i løbet af efteråret.<br />
Oversættels<strong>en</strong> er ikke færdigpoleret .. m<strong>en</strong> er, såvidt jeg kan se, pålidelig nok.<br />
Måske jeg selv, måske <strong>en</strong> and<strong>en</strong>, måske jeg selv og <strong>en</strong> and<strong>en</strong> ved lejlighed<br />
får oversat rest<strong>en</strong> med pass<strong>en</strong>de indledning. Som tekst<strong>en</strong> fremstår nu, er<br />
d<strong>en</strong> et selvstændigt tal<strong>en</strong>de eksempel på, hvordan man ofte får fragm<strong>en</strong>ter<br />
fra Khrysippos' egne skrifter, og hvordan Plutark kunne bruge dem. Det er,<br />
som hvis man brugte bibelcitater på d<strong>en</strong>ne måde: 'Judas gik h<strong>en</strong> og hængte<br />
sig' - og 'Gå du h<strong>en</strong> og gør ligeså'. Eller det må vi formode, for vi har ikke<br />
Khrysippos' skrifter komplet.<br />
38. Det er navnlig mod Epikur, han kæmper, og mod dem, der<br />
forsøger at fjerne forsynet fra de tanker, 1051 e vi gør os om
34 Simon Laurs<strong>en</strong><br />
guderne; at de gør godt og er v<strong>en</strong>lige mod m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e. Det har de<br />
skrevet og sagt mange steder, så det er overflødigt at citere dem<br />
••• og at antage som grundlægg<strong>en</strong>de erk<strong>en</strong>delse, at guderne alle<br />
er gode - se bare, hvad jøderne og syrerne tænker om guderne, se<br />
bare digternes værker, hvor fulde de er af gudfrygtighed. Der er så<br />
at sige ing<strong>en</strong>, der tænker sig, at gud kan gå <strong>til</strong> og er blevet skabt.<br />
For nu at lade alle andre unævnt, skriver Antipater fra Tarsos i sin<br />
'Om guderne' ordret følg<strong>en</strong>de:<br />
Før vi går i gang med frems<strong>til</strong>ling<strong>en</strong> for alvor skal vi kort<br />
g<strong>en</strong>nemtænke d<strong>en</strong> tanke, vi har om gud. 1051! Gud tænker vi os<br />
jo som et saligt, uforgængeligt lev<strong>en</strong>de væs<strong>en</strong>, der handler vel<br />
mod m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e.<br />
Efter kort at have gjort rede for hver af disse ting siger han som<br />
følger:<br />
Og alle m<strong>en</strong>er jo da, at de er uforgængelige.<br />
Følgelig er Khrysippos ikke <strong>en</strong> af 'alle' efter Antipaters m<strong>en</strong>ing - for<br />
han m<strong>en</strong>er at ing<strong>en</strong> af guderne er uforgængelig på nær ild<strong>en</strong>; de er<br />
alle 1052a samm<strong>en</strong> blevet <strong>til</strong> og skal gå <strong>til</strong> grunde. Det siger han, så<br />
at sige, overalt. Lad mig anføre et citat fra tredje bog af 'O m<br />
guderne':<br />
... efter <strong>en</strong> and<strong>en</strong> redegørelse: for nogle siges at være blevet <strong>til</strong><br />
og skulle gå <strong>til</strong> grunde, andre ikke at være blevet <strong>til</strong> - og det er<br />
mere i over<strong>en</strong>sstemmelse med natur<strong>en</strong> fra begyndels<strong>en</strong> at have<br />
gjort opmærksom på dette. For sol<strong>en</strong> og mån<strong>en</strong> og de andre<br />
guder, som man kan forklare på <strong>en</strong> <strong>til</strong>svar<strong>en</strong>de måde, er blevet<br />
<strong>til</strong>; kun Zeus er evig.'<br />
Og han fortsætter længere fremme:<br />
Noget lign<strong>en</strong>de må vi sige om forfald og dannelse, både om<br />
guderne i almindelighed og om Zeus: de er forgængelige, hans<br />
dele er uforgængelige.<br />
Her<strong>til</strong> vil jeg <strong>en</strong>dnu føje et par detaljer af det, som Antipater siger<br />
1052b:<br />
Alle de, der fjerner det velgør<strong>en</strong>de fra guderne, knytter sig<br />
delvis <strong>til</strong> vore modstanderes opfattelse. På samme måde er det<br />
også med dem, der m<strong>en</strong>er, at de [guderne] har del i <strong>til</strong>blivelse<br />
og <strong>til</strong>intetgørelse.<br />
Hvis nu d<strong>en</strong>, der m<strong>en</strong>er, at guderne er forgængelige er lige så<br />
urimelig som d<strong>en</strong>, der ikke m<strong>en</strong>er, at de er udtryk for et forsyn og<br />
elsker m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e, er Khrysippos faldet ig<strong>en</strong>nem på samme måde<br />
som Epikur. For Epikur berøver guderne det velgør<strong>en</strong>de,
Af: Plutark, Om stoikernes selvmodsigelser 35<br />
Khrysippos det uforgængelige. 39. Ja, i tredje bog af 'Om guderne'<br />
siger Khrysippos følg<strong>en</strong>de i forbindelse med problemet, at de øvrige<br />
guder tager næring <strong>til</strong> sig:<br />
De øvrige guder ernærer sig på lign<strong>en</strong>de måde og holdes<br />
vedlige af d<strong>en</strong>ne ernæring; kun Zeus og kosmos ... på <strong>en</strong> and<strong>en</strong><br />
måde 1052c ••• bruges op og bliver <strong>til</strong> af ild.<br />
Her gør han det helt klart, at alle guderne ernærer sig på nær<br />
kosmos og Zeus - m<strong>en</strong> i første bog 'Om forsynet' siger han, at Zeus<br />
vokser, ind<strong>til</strong> han bruger alt op på sig selv:<br />
Eftersom død<strong>en</strong> er <strong>en</strong> adskillelse af sjæl<strong>en</strong> fra legemet, og<br />
kosmos' sjæl ikke udsondres m<strong>en</strong> vokser vedvar<strong>en</strong>de, ind<strong>til</strong> det<br />
har brugt stoffet op på sig selv, kan man ikke sige, at kosmos<br />
dør.<br />
Hvem kan dog sige noget mere selvmodsig<strong>en</strong>de <strong>en</strong>d d<strong>en</strong>, der snart<br />
siger, at d<strong>en</strong> samme gud vokser, snart at han ikke indtager næring?<br />
Og det er ikke <strong>en</strong>gang noget, man må slutte sig frem <strong>til</strong> - han har<br />
skrevet det tydeligt selv i samme bog 1052d:<br />
Kun kosmos siges at være selv<strong>til</strong>strækkeligt på grund af, at<br />
kun det har alt, hvad det behøver, i sig selv, og det næres af sig<br />
selv og vokser, idet del<strong>en</strong>e forandrer sig indbyrdes <strong>til</strong> hinand<strong>en</strong>.<br />
Det er altså ikke kun ved i de førstnævnte værker at sige, at alle<br />
guderne på nær kosmos og Zeus tager næring <strong>til</strong> sig, og i de<br />
dernæst citerede at sige at også kosmos tager næring <strong>til</strong> sig, at han<br />
modsiger sig selv; i <strong>en</strong>dnu højere grad gør han det, fordi han siger,<br />
at kosmos ernærer sig af sig selv. Det modsatte var rimeligt: at kun<br />
dette ikke vokser, sid<strong>en</strong> det har sit eget h<strong>en</strong>fald som ernæring, m<strong>en</strong><br />
at der bliver de øvrige guder et <strong>til</strong>skud og <strong>en</strong> vækst <strong>til</strong> del, når de<br />
ernæres udefra, at det snarere er dem, kosmos bruges op på, hvis<br />
det da er <strong>til</strong>fældet, at det altid tager noget fra sig selv, ernæres fra<br />
sig selv, m<strong>en</strong>s de får ernæring<strong>en</strong> fra det. 1052e 40. For det andet<br />
rummer så tank<strong>en</strong> om guderne det lykkelige og salige og selvopfyld<strong>en</strong>de.<br />
Derfor får Euripides også ros for at have sagt (Herc. 1346):<br />
Thi gud har ej behov, om han er rigtigt gud,<br />
og alle dine ord er ufrom digters snak.<br />
M<strong>en</strong> Khrysippos siger jo, i det citerede, at kun kosmos er selv<strong>til</strong>strækkeligt<br />
på grund af, at det al<strong>en</strong>e har alt, hvad det behøver, i<br />
sig. Hvad følger nu af, at kun kosmos er selv<strong>til</strong>strækkeligt? At<br />
hverk<strong>en</strong> sol<strong>en</strong> er selv<strong>til</strong>strækkelig eller mån<strong>en</strong> eller nog<strong>en</strong> and<strong>en</strong> af
36 Simon Laurs<strong>en</strong><br />
guderne. Og hvis de ikke er selv<strong>til</strong>strækkeligt, kan de vel ikke være<br />
lykkelige og salige! 1052f<br />
41. Han m<strong>en</strong>er, at fosteret ernærer sig naturligt i mav<strong>en</strong> ligesom <strong>en</strong><br />
plante; når det fødes, køles og hærdes pneuma' et (1) af luft<strong>en</strong>, og<br />
det ændrer sig og bliver <strong>til</strong> et lev<strong>en</strong>de væs<strong>en</strong> - hvorfor det ikke er<br />
helt ved sid<strong>en</strong> af, at 'sjæl<strong>en</strong>' kaldes 'psyke' ud fra 'køling<strong>en</strong>' [yu'xi"].<br />
M<strong>en</strong> samtidig m<strong>en</strong>er han også, i modstrid med sig selv, at sjæl<strong>en</strong> er<br />
<strong>en</strong> mindre fortættet og mere findelt pneuma <strong>en</strong>d d<strong>en</strong> blotte 'natur'.<br />
1053a For hvordan kan noget findelt blive <strong>til</strong> af noget tætpakket ved<br />
<strong>en</strong> nedkøling og fortætteise? Og hvad der er væs<strong>en</strong>tligere, hvordan<br />
kan han, når han angiver, at det besjælede bliver <strong>til</strong> ved <strong>en</strong><br />
nedkøling, m<strong>en</strong>e, at sol<strong>en</strong> er besjælet - sol<strong>en</strong>, som er af ild og blevet<br />
<strong>til</strong> ved, at det uddampede forandrer sig <strong>til</strong> ild? Han siger jo i første<br />
bog af 'Om natur<strong>en</strong>':<br />
Ild<strong>en</strong>s forandring er som følger: via luft forandrer d<strong>en</strong> sig <strong>til</strong><br />
vand, og idet jord skiller sig ud deraf, damper der luft ud. Idet<br />
luft<strong>en</strong> bliver finere i struktur lægger æter<strong>en</strong> sig rundt om i ring,<br />
og stjernerne antændes samm<strong>en</strong> med sol<strong>en</strong> ud fra havet.<br />
Hvad er dog antændelse mere modsat <strong>en</strong>d nedkøling og udskillelse<br />
<strong>en</strong>d fortætteise? 1053b Noget frembringer vand og jord af ild og luft,<br />
andet forvandler det, der er vådt og jordagtigt, <strong>til</strong> ild og luft. M<strong>en</strong><br />
alligevel gør han snart antændels<strong>en</strong>, snart nedkøling<strong>en</strong> <strong>til</strong><br />
begyndelse af besjæling. Og der<strong>til</strong> kommer, at når der sker <strong>en</strong><br />
ekpyrosis (2) siger han, at det lever helt ig<strong>en</strong>nem og er et lev<strong>en</strong>de<br />
væs<strong>en</strong> (3), m<strong>en</strong> når det så atter begynder at slukkes og fortættes,<br />
forvandles det <strong>til</strong> vand og jord og det, der er legemligt af art. Han<br />
siger i første bog 'Om forsynet':<br />
For når kosmos helt ig<strong>en</strong>nem bliver ildagtigt, er det netop også<br />
sin eg<strong>en</strong> sjæl og led<strong>en</strong>de organ - m<strong>en</strong> når det så, efter<br />
forandring<strong>en</strong> <strong>til</strong> noget vådt (4) og d<strong>en</strong> deri<br />
<strong>til</strong>bageblevne sjæl, på <strong>en</strong> eller and<strong>en</strong> måde forandres <strong>til</strong> legeme<br />
1 'Pneuma' var d<strong>en</strong> substans, stoikerne m<strong>en</strong>te 'bar' ting<strong>en</strong>es struktur; f. eks.<br />
bestod m<strong>en</strong>nesket sjæl af pneuma.<br />
2 E KlTU pwats, 'g<strong>en</strong>nemgrib<strong>en</strong>de forbrænding' er <strong>en</strong> fase i universets<br />
udvikling, hvor de forskellige grundstoffer, luft, vand og jord (og 'empirisk'<br />
ild) forvandler sig <strong>til</strong> d<strong>en</strong> grundlægg<strong>en</strong>de, intellig<strong>en</strong>te form for ild, som<br />
udgjorde verd<strong>en</strong>s struktur og som stoikerne id<strong>en</strong>tificerede med Zeus.<br />
3 Pohl<strong>en</strong>z, udgiver<strong>en</strong>, foreslår <strong>en</strong> læsemåde, der må oversættes 'at kosmos<br />
lever helt ig<strong>en</strong>nem og et et besjælet væs<strong>en</strong>' I m<strong>en</strong> man kan godt fores<strong>til</strong>le sig,<br />
at Plutark er lidt upræcis her og tager det for givet, at man forstår, der er tale<br />
om kosmos.<br />
4 Ord<strong>en</strong>e 'og jordagtigt' er <strong>til</strong>føjet af Pohl<strong>en</strong>z, sikkert med rette.
38 Simon Laurs<strong>en</strong><br />
selvom dette rummer meg<strong>en</strong> tåbelighed og selvmodsigelse. For<br />
hvis d<strong>en</strong> forbliver, som d<strong>en</strong> er af natur<strong>en</strong>, hvordan kan så det sorte i<br />
noget, der ikke er hvidt, blive <strong>til</strong> hvidhed, det bløde i noget, der ikke<br />
er hårdt, blive hårdhed, eller det løst strukturerede i noget, der ikke<br />
er tæt, blive tæthed? Og hvis d<strong>en</strong> fremstår og <strong>til</strong>passer sig i<br />
blandingsprocess<strong>en</strong>, hvordan kan man så sige, at d<strong>en</strong> er 'holdning'<br />
eller 'kraft' eller 'årsag' <strong>til</strong> de ting, som d<strong>en</strong> kontrolleres af? D<strong>en</strong><br />
slags ting sker med det, der påvirkes, ikke med det, der påvirker, og<br />
det er ikke noget, der holder samm<strong>en</strong> på noget, der g<strong>en</strong>nemgår <strong>en</strong><br />
sådan forandring, m<strong>en</strong> noget særdeles svagt, sid<strong>en</strong> det mister sine<br />
egne eg<strong>en</strong>skaber i forandringsprocess<strong>en</strong>. Ikke desto mindre hævder<br />
de overalt, at stoffet er et i sig selv inaktivt og ubevægeligt substrat<br />
for kvaliteterne, og at kvaliteterne er pneuma-former og luftformede<br />
spændinger (1), !054b og at de skaber art og form i hver af de<br />
ting, som de måtte gå ind i, og som er dele af stoffet. Det kan de<br />
ikke sige, når de antager, at luft<strong>en</strong> af natur<strong>en</strong> er af d<strong>en</strong>ne særlige<br />
art: for idet d<strong>en</strong> er holdning og spænding, vil d<strong>en</strong> gøre hvert <strong>en</strong>kelt<br />
legeme sig selv lig, så det bliver sort og blødt. M<strong>en</strong> hvis d<strong>en</strong> i sin<br />
blanding med dem antager modsatte former af, hvad d<strong>en</strong> har af<br />
natur<strong>en</strong>, er d<strong>en</strong> på <strong>en</strong> måde stoffets stof, og ikke årsag eller kraft.<br />
44. At det tomme rum ud<strong>en</strong> for kosmos er u<strong>en</strong>deligt, og at det<br />
u<strong>en</strong>delige hverk<strong>en</strong> har begyndelse eller midte eller <strong>en</strong>de, har han<br />
ofte sagt. Og med d<strong>en</strong>ne tanke fjerner de frem for alt det' nedadrettede<br />
fald, som atomet ifølge Epikur har som sin ibo<strong>en</strong>de bevægelse,<br />
sid<strong>en</strong> der ikke er <strong>en</strong> relation i det u<strong>en</strong>delige, 1054c i forhold <strong>til</strong><br />
hvilk<strong>en</strong> man kan tænke sig, der sker noget opad eller nedad. M<strong>en</strong> i<br />
fjerde bog 'Om muligheder' antager han, at der findes <strong>en</strong> slags<br />
midtpunkt eller c<strong>en</strong>trum, og siger, at der findes kosmos. Citatet er<br />
som følger:<br />
Derfor m<strong>en</strong>er jeg også, i forbindelse med kosmos, at det<br />
kræver <strong>en</strong> god forklaring, hvis man vil sige, at det er forgængeligt.<br />
Ja, jeg m<strong>en</strong>er <strong>en</strong>dda snarere, at det forholder sig som<br />
følger: ... (2) Og også bestemmels<strong>en</strong> af placering<strong>en</strong> [af kosmos]<br />
kan give et stort bidrag <strong>til</strong> d<strong>en</strong>s quasi-uforgængelighed, nemlig<br />
ved at være i midt<strong>en</strong>: for hvis man tænkte sig d<strong>en</strong> andetsteds,<br />
ville destruktion<strong>en</strong> i høj grad ramme d<strong>en</strong>.<br />
Og lidt s<strong>en</strong>ere ig<strong>en</strong>: !054d<br />
1 'T6vOl aEpW&t.S", 'spænding' er d<strong>en</strong> måde, hvorpå 'pneuma' holder ting<strong>en</strong>e<br />
strukturerede.<br />
2 Der er god grund <strong>til</strong> at m<strong>en</strong>e, at Plutark her springer et godt stykke over i<br />
citatet. Der er næppe tale om et længere udfald af overleveringsmæssig<br />
karakter.
40 Simon Laurs<strong>en</strong><br />
ved <strong>en</strong> udskilning af hver af del<strong>en</strong>e og <strong>en</strong> opløsning fra det, der<br />
flyder unaturligt, imod det sted, hvor del<strong>en</strong> har hjemme. Med d<strong>en</strong><br />
overbevisning og påstand, at et kosmos anbragt et andet sted i det<br />
tomme rum vil blive omfattet af <strong>en</strong> total destruktion, med det<br />
forsøg på følgelig at finde <strong>en</strong> midte i det u<strong>en</strong>delige, der af naturlige<br />
grunde ing<strong>en</strong> midte kan have, opgiver du jo de der 'spændinger' og<br />
'samm<strong>en</strong>hold' og 't<strong>en</strong>d<strong>en</strong>ser' som helt ude af stand <strong>til</strong> at garantere<br />
[kosmos'] overlevelse, og lægger hele grund<strong>en</strong> <strong>til</strong> d<strong>en</strong>ne forbliv<strong>en</strong><br />
på fastlæggels<strong>en</strong> af stedet. M<strong>en</strong> hvorfor eg<strong>en</strong>tlig det? Du føjer jo<br />
selv følg<strong>en</strong>de <strong>til</strong> det, du først har sagt, som om du har d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e<br />
ambition af modbevise dig selv:<br />
På samme måde som hver <strong>en</strong>kelt af del<strong>en</strong>e bevæger sig,<br />
samm<strong>en</strong>vokset med rest<strong>en</strong>, er det rimeligt at det også bevæger<br />
sig isoleret, 1055e også hvis vi - for diskussion<strong>en</strong>s skyld - antog,<br />
det befandt sig i et tomrum her i kosmos. For ligesom det ville<br />
blive bevæget fastholdt i systemet hvor som helst fra mod<br />
midt<strong>en</strong>, vil det forblive i d<strong>en</strong>ne bevægelse, selvom der - for<br />
diskussion<strong>en</strong>s skyld - pludselig skulle blive helt tomt omkring<br />
det.<br />
Altså, <strong>en</strong> hvilk<strong>en</strong> som helst del, omgivet af tomrum, taber ikke d<strong>en</strong><br />
drift, der fører d<strong>en</strong> mod kosmos' midte, m<strong>en</strong> hvis ikke <strong>til</strong>fældet<br />
<strong>til</strong>vejebringer midtpunktet for det, vil kosmos selv miste sin<br />
'samm<strong>en</strong>hold<strong>en</strong>de spænding', idet det, der er <strong>til</strong>, bevæger sig i<br />
forskellige retninger med dets dele. 45. Og alt dette indebærer godt<br />
nok store modsigelser mod redegørels<strong>en</strong> for natur<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> det gør<br />
det netop også imod redegørels<strong>en</strong> for gud og forsynet, at han ved<br />
at sætte de mindste af årsagerne op for disse fjerner det største, det<br />
mest majestætiske. For hvad er mere majestætisk <strong>en</strong>d kosmos'<br />
forbliv<strong>en</strong> og <strong>en</strong>d det faktum, at det, som er, i <strong>en</strong>drægtighed holdes<br />
samm<strong>en</strong> med sig selv af sine dele? M<strong>en</strong> netop dette er et r<strong>en</strong>t<br />
<strong>til</strong>fælde ifølge Khrysippos. For hvis bestemmels<strong>en</strong> af stedet er<br />
årsag <strong>til</strong> uforgængelighed<strong>en</strong>, og d<strong>en</strong>ne er sket ved et <strong>til</strong>fælde, er<br />
altets overlevelse klart nok <strong>en</strong> opgave for <strong>til</strong>fældet, ikke for<br />
skæbn<strong>en</strong> og forsynet.
Nyhedsbrev<br />
C<strong>en</strong>ter for Antikstudier<br />
Aarhus Universitet<br />
September 1994<br />
C<strong>en</strong>ter for Antikstudiers første Nyhedsbrev blev meget vel modtaget.<br />
Det er vi glade for. Vi planlagde <strong>en</strong> kvartalsvis uds<strong>en</strong>delse af<br />
Nyhedsbrevet med <strong>en</strong> deadline i slutning<strong>en</strong> af måned<strong>en</strong> før<br />
Nyhedsbrevets uds<strong>en</strong>delse. Det vil vi holde fast ved, m<strong>en</strong> det vil nok<br />
være praktisk med nogle nærmere retningslinier, fordi C<strong>en</strong>trets<br />
Nyhedsbrev er afhængig af temmelig mange faglige blades forskellige<br />
deadlines, og fordi vi gerne vil gøre vores nyhedsformidling så aktuel<br />
som mulig. Derfor: 1. Deadline for inds<strong>en</strong>delse af stof <strong>til</strong><br />
Nyhedsbrevet aftales med redaktør<strong>en</strong>. Ellers gælder d<strong>en</strong> i forrige<br />
Nyhedsbrev anførte deadline. 2. Aftalte deadlines er <strong>til</strong> for at<br />
overholdes. 3. Nyhedsbrevet er tænkt som det naturlige sted at<br />
annoncere arrangem<strong>en</strong>ter, forelæsninger og andre <strong>til</strong>tag ind<strong>en</strong>for<br />
C<strong>en</strong>tret. D<strong>en</strong> oplys<strong>en</strong>de tekst desangå<strong>en</strong>de påhviler arrangørerne. 4.<br />
Nyhedsbrevets redaktØr er taknemmelig for at få oplyst deadlines for<br />
de forskellige faglige blade, som off<strong>en</strong>tliggør Nyhedsbrevet eller dele<br />
heraf.<br />
l
Aktiviteter i september<br />
Desværre har professor Keith Bradley af personlige grunde måttet<br />
aflyse sit besøg i Danmark i september måned. Det betyder at C<strong>en</strong>tret<br />
må aflyse de planlagte forelæsninger d<strong>en</strong> 7.9., 8.9. og 14.9. Til<br />
g<strong>en</strong>gæld står det fast, at Dr. Simon Price, Oxford, forelæser d<strong>en</strong><br />
21.9. kl. 15 over 'Enemies of the Roman Order: Magicians, Jews,<br />
and Christians' og d<strong>en</strong> 28.9. kl. 15 over' The Place of Religion:<br />
Rome under Augustus.' Begge forelæsninger foregår i Antikmuseet.<br />
Som allerede meddelt i sidste nummer af C<strong>en</strong>trets Nyhedsbrev<br />
afholdes et forskeruddannelsesseminar fra d<strong>en</strong> 23.- 25. september på<br />
Fuglsang med titl<strong>en</strong> Roman Id<strong>en</strong>tities. Professor Richard Saller<br />
(University of Chicago) deltager i stedet for Keith Bradley. D<strong>en</strong><br />
officielle s<strong>en</strong>este <strong>til</strong>melding er 5.9. <strong>til</strong> Erik Christians<strong>en</strong>, Historisk<br />
Institut, Aarhus Universitet, 8000 Århus C, tlf. 89422021 , fax 8942<br />
2047, hvor<strong>til</strong> også spørgsmål kan rettes. Tilmelding<strong>en</strong> skal indeholde<br />
curriculum vitae, kort beskrivelse af forskningsområde og være<br />
affattet på <strong>en</strong>gelsk.<br />
Aktiviteter i oktober og november<br />
5.10.1994, kl. 15: forelæsning ved Dr Allan Lund, Miinch<strong>en</strong>:<br />
Germanerideologi og Holocaust. (Arrangeret i samarbejde med<br />
Historisk Institut).<br />
16.11.1994, kl. 15: forelæsning ved professor Ya'akov Meshorer,<br />
Jerusalem: Religious Symbols on Coins Struck in Paiestine in the<br />
Hell<strong>en</strong>istic and Early Roman Period. (Arrangeret i samarbejde med<br />
Institut for Religionsvid<strong>en</strong>skab).<br />
Begge forelæsninger finder sted i Antikmuseet.<br />
2
- - -<br />
Tid Mandag Tirsdag Onsdag Tid Torsdag<br />
8-9 La.prosa La.prosa 8-9 La.prosa La.p'<br />
BOL BOL BOL BOL<br />
323/ 114 323/ 114 323/ 230 323/ :<br />
9 -10 GSKgr. GSKgr. GSKgr. Gr.prosa I 9-10 GSKgr. Gr.prosa GSK<br />
IL IL IL Ea I IL Ea IL<br />
323/114 323/ 122 323/122 328/ 030 323/230 323/ 230 323/:<br />
10-11 GSKgr. Intr.OM Make- Heil. po. Gr.prosa Gr. ker. 10-11 Cicero La.p'<br />
IL<br />
BOL<br />
doni<strong>en</strong> SL Ea 700-500 BOL SL<br />
323/114 323/122 PGB 323/214 328/030 LH 323/118 323/1<br />
11-12 Intr.OM Make- Heil. po. Gr.poesi Gr. ker. 11-12 Cicero La.p<<br />
BOL doni<strong>en</strong> SL PO}<br />
700-500<br />
BOL SL<br />
323/122 PGB<br />
323/214 323/ 214 LH<br />
323/118 323/1<br />
12 -13 La. st. II 12 -13<br />
PO}<br />
323/ 222<br />
13 -14 Gr.poesi<br />
POJ<br />
Catul<br />
aT<br />
Græske<br />
mønter<br />
La.poesi<br />
SL<br />
Introd.<br />
(ark.)<br />
13 -14 La. st. I<br />
PO}<br />
Ant.<br />
fæstn.<br />
323 / 214 323/ 222 NH 323/ 126 HH 323/ 214 NH/ IG<br />
14 -15 Gr.poesi Catul Græske La.poesi Introd. 14 -15 La. st. I Ant.<br />
POT OT mønter C;T. (ark.) P()T fæstn.
Fra bestyrels<strong>en</strong><br />
C<strong>en</strong>terbestyrels<strong>en</strong> har holdt et møde (d<strong>en</strong> 15. juni) sid<strong>en</strong> sidst. Herfra<br />
kan nævnes to konkrete ting: Johannes GJ<strong>en</strong>thøj meddelte sin<br />
udtrædelse af bestyrels<strong>en</strong>. Vi har foreslået Det humanistiske Fakultet<br />
at få Thornan Robinson (Toronto) og John Dillon (Dublin) her<strong>til</strong> som<br />
gæsteprofessorer fjort<strong>en</strong> dage hver i 1995; begge er internationalt<br />
meget anskrevne eksperter i antik filosofi. Herudover havde vi <strong>en</strong><br />
drøftelse af det komm<strong>en</strong>de møde med Rektor om de to millioner fra<br />
Universitetets forskningsfond; m<strong>en</strong> da dette møde afholdes d<strong>en</strong> 23.<br />
august - altså efter redaktionsfrist<strong>en</strong>s udløb - kan der ikke oplyses<br />
noget konkret <strong>en</strong>dnu.<br />
Ittai Gradel:<br />
Jeg er fra 1.9.1994 <strong>til</strong>knyttet C<strong>en</strong>ter for Antikstudier i tre år som<br />
forskningsstip<strong>en</strong>diat. Jeg er cand. phil. i klassisk arkæologi og har de<br />
sidste tre år haft et kandidatstip<strong>en</strong>dium ved dette institut. Det har jeg<br />
brugt <strong>til</strong> bl.a. at arbejde på <strong>en</strong> Ph.D.-afhandling i antikhistorie ved<br />
Oxford Universitet. Afhandling<strong>en</strong>, som er ved at være færdig, er om<br />
romersk kejserkult i Itali<strong>en</strong>. Jeg har ikke meget andet i hovedet for<br />
tid<strong>en</strong> <strong>en</strong>d det, m<strong>en</strong> vil s<strong>en</strong>ere v<strong>en</strong>de <strong>til</strong>bage her i Nyhedsbrevet med,<br />
hvad jeg har tænkt at udbyde af undervisning og andre <strong>til</strong>tag ind<strong>en</strong>for<br />
C<strong>en</strong>ter for Antikstudier. Mit nuvær<strong>en</strong>de projekt har ledt mig <strong>til</strong> <strong>en</strong><br />
mere g<strong>en</strong>erel interesse for romersk religion og religionshistorie; mit<br />
næste projekt falder således bredere ind<strong>en</strong>for romersk religions- og<br />
social historie og vil forfølge nogle af de metodiske problemer og løse<br />
<strong>en</strong>der, jeg har strejfet i arbejdet med kejserkult<strong>en</strong> (bl.a. hvorledes<br />
religionsbegrebet eg<strong>en</strong>tlig forstås og anv<strong>en</strong>des i græsk-romersk<br />
kontekst).<br />
I efteråret '93 var jeg medarrangør af <strong>en</strong> tværfaglig forelæsningsrække<br />
under C<strong>en</strong>ter for Antikstudier i 'Romersk religion.' Forløbet var<br />
særdeles velbesøgt og det synes oplagt at bygge videre på erfaringerne<br />
fra det. Dette efterår vil jeg samm<strong>en</strong> med Niels Hannestad stå for <strong>en</strong><br />
øvelse' Antikke fæstningsværker,' <strong>en</strong> sideinteresse, jeg glæder mig <strong>til</strong><br />
at vide mere om.<br />
3
Min vejleder i Oxford var Simon Price. Jeg k<strong>en</strong>der ham og kan stå<br />
inde for ham: han er meget dygtig og afgjort værd at lytte <strong>til</strong>.<br />
Meals in a Social Context<br />
Fra d<strong>en</strong> 30.8.-2.9.1995 planlægges afholdt et internationalt seminar<br />
under ov<strong>en</strong>stå<strong>en</strong>de titel under C<strong>en</strong>ter for Antikstudier i samarbejde<br />
med Hell<strong>en</strong>isme-initiatiet. Der er ved at blive rejst p<strong>en</strong>ge <strong>til</strong> formålet og<br />
de første invitationer er på vej ud. H<strong>en</strong>sigt<strong>en</strong> med seminaret er at<br />
skabe større klarhed over det fælles måltid og dets rolle i såvel religiøs<br />
som verdslig samm<strong>en</strong>hæng. Hovedvægt<strong>en</strong> ligger på måltidets<br />
deltagere, dets funktion mht at skabe, ændre eller bekræfte <strong>en</strong> giv<strong>en</strong><br />
ord<strong>en</strong>, samt på de fysiske rammer for måltidet. Arrangører, Inge<br />
Niels<strong>en</strong> og Hanne Sigismund Niels<strong>en</strong>.<br />
Næste nyhedsbrev<br />
udkommer i december med deadline 20.11.1994.<br />
H<strong>en</strong>v<strong>en</strong>delse <strong>til</strong> C<strong>en</strong>terbestyrels<strong>en</strong>s formand:<br />
Erik Christians<strong>en</strong><br />
Historisk Institut<br />
Aarhus Universitet<br />
8000 Århus C<br />
Tlf: 89422021<br />
eller ·<br />
<strong>til</strong> Nyhedsbrevets redaktØr:<br />
Hanne Sigismund Niels<strong>en</strong><br />
A. F. Kriegers Vej 5 D<br />
2100 Køb<strong>en</strong>havn ø<br />
Tlf./fax 3142 1686<br />
4