Hyldest til en uregerlig filolog - e-agora

Semesterets undervisning 11
måde forholder sig til, er først og fremmest den klassiske græske
digtning, for Apollonios' vedkommende især den store epik (ikke
kunHomer).
Bl. a. fordi dette spørgsmål navnlig interesserer mig, vil vi tale en
del om, hvad dette forhold implicerer. Er der tale om afhængighed
eller stillingtagen? Er den hellenistiske digtning uselvstændig,
mangler den spontaneitet og inspiration og er det derfor, den
trækker på Homer? Kunne Apollonios ikke selv finde på noget?
Eller anerkender Apollonios Homers prioritet i den forstand, at han
. ved, at hvad han end siger, vil læseren sammenligne med Homer,
og vælger han så ikke snarere at udnytte denne indbyggede
sammenligning, styre læserens associationer i retning af det rigtige
hos Homer, det, som Apollonios netop selv vil være anderledes
end? Eller skal de mange, mange reminiscenser fra Homer og
Hesiod og Pseudo-Hesiod, vi stadig kan genkende, ikke opfattes
som bevidste størrelser, men blot som et bevis på, at en litterær
genre konstituerer sig selv, har et bestemt sprog, som læseren
identificerer genren med? Disse forslag er alle bragt på banen, vi
skal se på dem.
Apollonios' digt handler om helte, om argonauterne, der sejlede ud
sammen med Jason for at hente det gyldne skind og, som man ved,
godt nok kom hjem med det, men som noget mere betydningsfuldt
også havde Medea med. Tredje sang (der er fire), hvor Jason
møder Medea, plejer at være den tekst, man læser, netop fordi
Medea er med, og så fordi der er nogle umådeligt medrivende
skildringer af Medeas sindstilstande (passager, hvor Apollonios
knytter an til tragedien - selvfølgelig - og ikke epos). Men Medea
vil vi ikke møde i denne tekstgennemgang, eller kun som en fjern
forventning hos læseren. Vi skal læse første sang især, længe før
argonauteme ved, hvor galt det skal gå dem. I første sang er de
stadig vældig kry, de fleste af dem; men Jason er en noget mere
stille type. Hvad for en slags helt er Jason? Det er andet, meget
centralt problem i Apollonios-forskningen, der skal beskæftige os
meget.
Vi skal, som nævnt, koncentrere os om første sang af digtet, og
værre endnu, på bare 300 vers af dem, episoden, hvor argonauterne
ta'r sig en slapper på øen Lemnos, selvom de knap nok er
kommet hjemmefra endnu. Men både fordi det er godt at have et
overblik over dette særprægede og læseværdige digt i sig selv, og
fordi det, der foregår på Lemnos, har gyselige perspektiver dybt ind
i digtet som helhed, skal vi også have et overblik over helheden.
Noget af dette skal foregå ved, at 'Onkel Simon fortæller', men