Hyldest til en uregerlig filolog - e-agora

38 Simon Laursen
selvom dette rummer megen tåbelighed og selvmodsigelse. For
hvis den forbliver, som den er af naturen, hvordan kan så det sorte i
noget, der ikke er hvidt, blive til hvidhed, det bløde i noget, der ikke
er hårdt, blive hårdhed, eller det løst strukturerede i noget, der ikke
er tæt, blive tæthed? Og hvis den fremstår og tilpasser sig i
blandingsprocessen, hvordan kan man så sige, at den er 'holdning'
eller 'kraft' eller 'årsag' til de ting, som den kontrolleres af? Den
slags ting sker med det, der påvirkes, ikke med det, der påvirker, og
det er ikke noget, der holder sammen på noget, der gennemgår en
sådan forandring, men noget særdeles svagt, siden det mister sine
egne egenskaber i forandringsprocessen. Ikke desto mindre hævder
de overalt, at stoffet er et i sig selv inaktivt og ubevægeligt substrat
for kvaliteterne, og at kvaliteterne er pneuma-former og luftformede
spændinger (1), !054b og at de skaber art og form i hver af de
ting, som de måtte gå ind i, og som er dele af stoffet. Det kan de
ikke sige, når de antager, at luften af naturen er af denne særlige
art: for idet den er holdning og spænding, vil den gøre hvert enkelt
legeme sig selv lig, så det bliver sort og blødt. Men hvis den i sin
blanding med dem antager modsatte former af, hvad den har af
naturen, er den på en måde stoffets stof, og ikke årsag eller kraft.
44. At det tomme rum uden for kosmos er uendeligt, og at det
uendelige hverken har begyndelse eller midte eller ende, har han
ofte sagt. Og med denne tanke fjerner de frem for alt det' nedadrettede
fald, som atomet ifølge Epikur har som sin iboende bevægelse,
siden der ikke er en relation i det uendelige, 1054c i forhold til
hvilken man kan tænke sig, der sker noget opad eller nedad. Men i
fjerde bog 'Om muligheder' antager han, at der findes en slags
midtpunkt eller centrum, og siger, at der findes kosmos. Citatet er
som følger:
Derfor mener jeg også, i forbindelse med kosmos, at det
kræver en god forklaring, hvis man vil sige, at det er forgængeligt.
Ja, jeg mener endda snarere, at det forholder sig som
følger: ... (2) Og også bestemmelsen af placeringen [af kosmos]
kan give et stort bidrag til dens quasi-uforgængelighed, nemlig
ved at være i midten: for hvis man tænkte sig den andetsteds,
ville destruktionen i høj grad ramme den.
Og lidt senere igen: !054d
1 'T6vOl aEpW&t.S", 'spænding' er den måde, hvorpå 'pneuma' holder tingene
strukturerede.
2 Der er god grund til at mene, at Plutark her springer et godt stykke over i
citatet. Der er næppe tale om et længere udfald af overleveringsmæssig
karakter.