DE ALMINDELIGSTE - Region Midtjylland

DE ALMINDELIGSTE
psykiatriske lidelser
Dorte Mark
Jes Gerlach (red.)
Region Midtjylland
Psykiatri og Social

2
Forord
Denne bog er oprindelig udarbejdet i 2008 i forbindelse med et tilbud til
pårørende om deltagelse i et weekendseminar. Da det har det vist sig, at
bogen efterspørges af mange, har PsykInfo Midt nu besluttet at udgive
den.
Håndbogen indeholder en gennemgang af diagnosesystemet samt
otte af de almindeligste psykiatriske lidelser. Teksterne er letlæste, og
bogen henvender sig derfor til en bred målgruppe: patienter, pårørende,
fagprofessionelle i regioner og kommuner samt øvrige interesserede.
Bogen er forfattet af projektsygeplejerske Dorte Mark,
Regionspsykiatrien Viborg-Skive og redigeret af stifter og tidligere
formand for PsykiatriFonden, overlæge, dr. med. Jes Gerlach.
Til hvert afsnit er angivet en relevant bogtitel. De fleste af disse kan
købes hos PsykInfo Midt. Se vores hjemmeside: www.psykinfomidt.dk,
hvor man også kan finde forslag til yderligere læsning.
November 2012
Bjarne Yde
PsykInfo Midt
ISBN:
Bogen koster 50 kr og kan rekvireres hos
PsykInfo Midt
Tingvej 15
8800 Viborg
78 47 0450
psykinfomidt@ps.rm.dk
www.psykinfomidt.dk

Indholdsfortegnelse:
1: Psykiske lidelser og de psykiatriske diagnoser ..................4
Stress-sårbarhedsmodellen ..........................................................4
Det internationale diagnosesystem ICD-10 ...............................5
2. Skizofreni ............................................................................9
Hvordan viser sygdommen sig? ....................................................9
Hvordan forløber sygdommen? ....................................................14
Årsager til skizofreni ........................................................................16
Behandling af skizofreni .................................................................16
3: Bipolar affektiv sindslidelse ...............................................20
Hvordan viser sygdommen sig? ....................................................20
Årsager til bipolar lidelse ................................................................23
Behandling af bipolar lidelse .........................................................23
4: Depression ..........................................................................26
Hvordan viser sygdommen sig? ....................................................26
Unipolare depressioner. ..................................................................30
Specielle depressionsformer.........................................................30
Depression hos ældre ......................................................................31
Selvmord .............................................................................................32
Årsager til depression .....................................................................33
Behandling af depression ...............................................................34
5: Angst ...................................................................................36
Hvordan viser sygdommen sig? ....................................................36
Fobiske angsttilstande ....................................................................38
Andre angsttilstande .......................................................................38
Årsager til angst................................................................................39
Behandling af angst .........................................................................41
6: OCD ......................................................................................42
Hvordan viser sygdommen sig? ....................................................42
Årsager til OCD ..................................................................................44
Behandling af OCD............................................................................45
7: Spiseforstyrrelser ...............................................................46
Hvordan viser sygdommen sig? ....................................................46
Anoreksi ..............................................................................................46
Bulimi ...................................................................................................47
Årsager til spiseforstyrrelser ........................................................49
Behandling af spiseforstyrrelser ..................................................49
8: Personlighedsforstyrrelser ................................................51
Personlighed og psykisk sygdom .................................................53
Hvordan viser sygdommen sig? ....................................................54
Gennemgang af otte personlighedsforstyrrelser ....................55
9: ADHD hos voksne ................................................................62
Hvordan viser sygdommen sig? ....................................................62
Årsager til ADHD ...............................................................................66
Behandling af ADHD ........................................................................66
3

4
1: PSYKISKE LIDELSER OG DE PSYKIATRISKE DIAGNOSER
Psykiske lidelser har altid været genstand for fordomme og mytedannelse.
Psykisk syge og deres pårørende frygter derfor i mange
tilfælde at tale om deres lidelser og problemer, hvilket kan medføre
store menneskelige omkostninger. Samtidig er psykiske lidelser meget
udbredte. Hver tredje dansker vil på et eller andet tidspunkt i livet
komme ud for psykiske problemer eller symptomer. Det er derfor
vigtigt at forsøge at sætte sig ind i, hvad man selv eller ens nærmeste
kan blive ramt af.
Denne lille bog indeholder en kort gennemgang af otte hyppigt forekommende
psykiske lidelser. Gennemgangen er diagnoseopdelt, og
som indledning er der først en kort beskrivelse af stress-sårbarhedsmodellen,
som er en model til forståelse af psykisk sygdom. Derefter
følger en beskrivelse af diagnosesystemet ICD-10, som anvendes i
psykiatrien. De øvrige 8 kapitler er sygdomsopdelte. De indeholder en
beskrivelse af forekomst, symptomer, årsager og behandling. Efter
hvert kapitel er der opgivet litteratur, der ligger til grund for beskrivelserne.
Da gennemgangen er kort, er den langt fra udtømmende, og
det anbefales derfor at læse den anførte litteratur, hvis man er interesseret
i mere viden om emnet.
Stress-sårbarhedsmodellen
Tidligere betragtede man det fysiske (biologiske) og det psykiske som
adskilte områder, og psykoterapi og medicinsk behandling var nærmest
hinandens modsætninger og måtte helst ikke blandes. I dag ved
man, at de to områder i stedet for er hinandens forudsætninger – de
er to sider af samme sag. Tanker og følelser ændrer hjernens kemi, og
hjernens kemi ændrer tanker og følelser.
Derfor anskuer man i dag psykiske sygdomme ud fra en stress-sårbarhedsmodel,
hvor det psykiske og det biologiske ses som en integreret
helhed. Grundlaget for sygdommen er dels en medfødt eller tidligt
erhvervet sårbarhed, dels en række udløsende faktorer. Sårbarheden
og de udløsende faktorer kan være både biologiske og psykologiske.
Sårbarhed og udløsende faktorer fører til forandringer i psyke og
hjerne. Jo større trussel en social begivenhed er for ens selvopfattelse,
jo større risiko er der for, at begivenheden kan være medvirkende
til at udløse psykisk sygdom.

Figur 1: Stress-sårbarhedsmodellen
Sårbarhed
Biologisk: fx arv eller tidligt erhvervet
hjerneskade
Psykologisk: fx barndomsoplevelser
Stressfaktorer
Udløsende begivenhed, fx arbejdsløshed, tab af nærtstående
person eller af status,overdreven alkoholindtagelse, mangel
på søvn, kropslig sygdom
Psykisk sygdom
Det internationale diagnosesystem ICD-10
Nogle psykisk syge mennesker og deres pårørende er modstandere af
diagnosebegrebet i psykiatrien. Deres begrundelser for det er, at der i
højere grad er behov for individuel støtte, omsorg og stimulation - og
de har ret i, at det altid er relevant at fokusere på positive ressourcer,
interesser og evner. Det giver imidlertid mening at stille diagnoser,
fordi diagnosen er bestemmende for behandlingen.
En psykiatrisk diagnose er egentlig blot et navn for en gruppe symptomer,
der som regel optræder sammen, og dermed udgør en bestemt
psykisk lidelse. En diagnose er ikke noget man er, men et udtryk for en
lidelse man har. Lidelsen viser sig ved bestemte symptomer, strækker
sig over en kortere eller længere periode, og kan afhjælpes gennem
behandling.
Psykiatriske diagnoser er ordnet i et særligt system, som udgør den
psykiatriske del af et samlet diagnosesystem for alle sygdomme. Diagnosesystemet
hedder ICD, som står for International Classification of
Diseases. Systemet er udarbejdet af WHO og revideres med jævne
mellemrum. Den seneste revision er den tiende i rækken; derfor kaldes
diagnosesystemet ICD-10. Det har været WHO’s mål at finde frem
til et diagnosesystem, der kan anvendes over hele verden, således at
en bestemt diagnose betyder det samme i alle lande.
5

6
Det gælder også indenfor psykiatrien; diagnosen skizofreni dækker
over det samme sygdomsbillede i forskellige lande, fx Rusland,
Australien og i Danmark.
Det er kun ganske få af de psykiske lidelser, man kender årsagen til,
og ved hvordan udvikler sig. Det er dem, der skyldes beskadigelser eller
sygdomme, der påvirker hjernens funktion, og misbrugsbetingede
psykiske lidelser. I de fleste andre tilfælde, hvor man ikke har sikker
viden om, hvad der forårsager lidelserne, støtter man sig til én eller
flere teoretiske forklaringer. Rundt om i verden anvender man forskellige
modeller for forståelse af årsagerne. WHO har derfor besluttet
at anvende et diagnosesystem, hvori der ikke indgår teoretiske
forståelsesmodeller, men hvor diagnoserne alene er defineret ud fra
deres symptomer og forløb. WHO giver samtidig klare retningslinjer
for, hvordan hver enkelt diagnose skal anvendes. Sygdomsbillederne
er klart definerede og afgrænset fra andre sygdomstilstande, så de
enkelte diagnoser ikke overlapper hinanden, og for hver diagnose er
der et sæt regler eller kriterier for, hvilke symptomer der skal være
til stede, for at man kan stille diagnosen. ICD-10 er ikke blevet til ved
et skrivebord. Det er udarbejdet i samråd med eksperter, psykiatriske
selskaber og arbejdsgrupper fra hele verden over en periode på mere
end 10 år. Efterfølgende er det sendt til afprøvning i mange forskellige
lande, med henblik på at vurdere om det nu også fungerede i praksis.
Afprøvningen af systemets anvendelighed og pålidelighed har været
afgørende for den endelige udformning af diagnosesystemet.
Diagnoserne er inddelt i 10 hovedgrupper (se figur 2), hvoraf de tre
sidste omfatter lidelser og tilstande, der sædvanligvis optræder i
barndommen. De øvrige hovedgrupper indeholder diagnoser, som kan
optræde i alle aldre. Hver diagnose er en kombination af et bogstav og
tal til brug for statistisk registrering. Bogstavet for psykiatriske diagnoser
er ’F’ og det første ciffer angiver hovedgruppens nummer. De
syv første hovedgrupper er opstillet efter den betydning, de psykiske
lidelser og symptomer har i forhold til hinanden. Symptomer, som er
karakteristiske for en bestemt lidelse, kan også forekomme ved andre
lidelser, fx er angst karakteristisk for angstlidelser, men forekommer
også ved organiske lidelser, skizofreni og depression, som man derfor
må undersøge for, før diagnosen for en angstlidelse kan stilles. Disse
diagnosegrupper placeres derfor foran angstlidelserne i den række,
man skal arbejde sig igennem for at nå til angstdiagnosen.

Figur 2: Diagnostiske hovedgrupper i ICD-10
F0 Organiske psykiske lidelser, dvs. lidelser eller tilstande, der skyldes beskadi-
gelse eller sygdom, der påvirker hjernens funktion
F1 Misbrugsbetingede psykiske lidelser og tilstande
F2 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide sindslidelser, akutte og forbi-
gående psykotiske tilstande samt skizo-affektive sindslidelser
F3 Affektive sindslidelser (mani – depression)
F4 Nervøse og stress-relaterede lidelser eller tilstande
F5 Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske fak-
torer (spise- og søvnforstyrrelser, seksualforstyrrelser)
F6 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd
F7 Mental retardering
F8 Psykiske udviklingsforstyrrelser (herunder autisme)
F9 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller opvækst
Hovedgrupperne F0 og F1 omfatter psykiske lidelser, hvor man kender
årsagen, og ved, hvordan sygdommene udvikler sig.
F0 er psykiske lidelser, der skyldes beskadigelser eller sygdomme, der
påvirker hjernens funktion.
F1 gruppen omfatter psykiske lidelser og forstyrrelser forårsaget af
misbrug af alkohol, medikamenter eller stoffer med indvirkning på
psyken.
F2 gruppen omfatter lidelser med fremtrædende psykotiske symptomer.
Psykotiske symptomer defineres ved forekomsten af hallucinationer
og vrangforestillinger. Disse lidelser kan have symptomer fra
diagnoser i de følgende grupper og er derfor placeret foran disse i
inddelingen.
F3 gruppen omfatter lidelser med omfattende affektive symptomer;
de vigtigste er nedtrykthed og opstemthed. Psykiske lidelser i denne
gruppe kan også have symptomer fra de følgende hovedgrupper, fx
angst- eller tvangssymptomer.
F4 gruppen omfatter nervøse og stress-relaterede tilstande. Stressrelaterede
tilstande er forbundet med psykiske traumer eller belastninger.
7

8
F5 gruppen omfatter adfærdsændringer forbundet med fysiologiske
forstyrrelser og fysiske faktorer: spiseforstyrrelser, søvnforstyrrelser
og seksuelle forstyrrelser.
F6 gruppen omfatter forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur
og adfærd, primært personlighedsforstyrrelser hos voksne,
sygelige vane- og impulshandlinger, kønsidentitetsforstyrrelser og
seksuelle afvigelser
De sidste tre hovedgrupper anvendes i børnepsykiatrien og omfatter.
F7: Mental retardering.
F8: Psykiske udviklingsforstyrrelser, herunder svære gennemgribende
forstyrrelser som autisme og Aspergers syndrom.
F9: Adfærds– og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller
opvækst.
Endelig findes der også en 11. gruppe, F99, som dækker uspecificeret,
psykisk lidelse eller forstyrrelse. Denne diagnose anvendes, når det
ikke er muligt at finde nogen anden diagnose, der passer på sygdomsbilledet.
De psykiatriske diagnoser. Af Aksel Bertelsen, Povl Munk-Jørgensen og Per Bech.
2. udg. PsykiatriFonden, 2010. 168 sider

2. SKIZOFRENI
Skizofreni er en sygdom, der påvirker evnen til at tænke, føle og vurdere
virkeligheden. Skizofreni er en af de mest pinefulde og ressourcekrævende
lidelser, der kendes. Den angst, der er forbundet med fx
uafbrudt at høre truende stemmer, er ubeskrivelig. De mest iøjnefaldende
symptomer er periodiske hallucinationer og forfølgelsesforestillinger,
men sygdomsbilledet er også præget af en grundlæggende
splittethed i tanker og følelser, en svigtende evne til koncentration og
samvær med andre samt angst og depression.
I Danmark er der ca. 25.000, der har skizofreni. Der diagnosticeres omkring
400 nye tilfælde af sygdommen hvert år.
Risikoen for at få skizofreni i løbet af livet ligger på omkring 1% for befolkningen
som helhed. Risikoen er større, hvis man har skizofreni i familien.
Sygdommen begynder hyppigt i 20 - 25 års alderen; den er lige
hyppig hos begge køn, men kvinder har ofte et lettere sygdomsforløb
end mænd. Mænd har sværere symptomer end kvinder, og der er indlagt
dobbelt så mange mænd som kvinder med skizofreni. Mændene
er mere indadvendte, går mere i stå, bliver oftere aggressive og begår
oftere selvmord. Det kvindelige kønshormon østrogen er sandsynligvis
hovedårsagen til disse forskelle, hvilket også forklarer, at kvinder
kan få en forværring af sygdommen i overgangsalderen.
Hvordan viser sygdommen sig?
Skizofreni viser sig på mange måder. Sygdommen udvikler sig langsomt
over måneder eller år. Der er mange symptomer, og de kan forekomme
enkeltvis eller i alle tænkelige kombinationer; de kan være lette, næsten
ubetydelige eller svære og totalt invaliderende. Sygdommen begynder
ofte i de unge år – i nogle tilfælde kan man allerede i barndommen iagttage
påfaldende psykiske træk. I begyndelsen af sygdommen opfattes
symptomerne som regel ikke som sygdom; man virker anspændt, har
svært ved at koncentrere sig eller sove og man trækker sig tilbage fra
omgivelserne. Efterhånden bliver det dog tydeligt, at der er noget alvorligt
galt.
Symptomerne inddeles i to grupper: grundsymptomer og produktivt
psykotiske symptomer.
Grundsymptomerne er den første symptomgruppe. Nogle af grundsymptomerne
kan man kun få indtryk af gennem de beskrivelser, den
9

10
syge giver; andre symptomer iagttages af omgivelserne, men ikke af
den syge selv. For en stor del af symptomerne gælder dog, at såvel den
syge som omgivelserne bemærker dem.
Grundsymptomer set udefra (som de opleves af omgivelserne):
Autisme opfattes af mange som den væsentligste forstyrrelse ved
skizofreni. Autisme er en svigtende samklang mellem den syge og omverdenen.
Ved samklang menes den gensidige forståelse, der er mellem
mennesker. En naturlig fælles begrebsverden, som automatisk
indbygges i mennesket, uden man er sig det bevidst. Samklang er uafhængig
af forstand og sprog, men er afgørende for kommunikation
og forståelse mellem mennesker. Autisme medfører, at ting og sammenhænge,
der er en selvfølge for andre, kan fremkalde bevidste og
pinefulde overvejelser hos den syge. Det er som om, den naturlige betydning
af omverdenen går tabt. Autismen kan medføre, at den syge
trækker sig tilbage og lever isoleret. Nogle mennesker med skizofreni
lever ikke isoleret, men har derimod en stor bekendtskabskreds. Her
vil det ofte være omgivelserne, der bemærker autismen, fx som en
fornemmelse af manglende mulighed for at få god kontakt med den
syge, at opførslen er upassende og mærkelig, eller tankegangen svær
at følge eller helt uforståelig.
Følelsesforstyrrelser omfatter afblegede følelser (ingen glæde, nedsat
lystfølelse), følelse af tomhed, irritabilitet, nedtrykthed og malplacerede
følelser, fx vrede, når der er grund til glæde – eller omvendt.
Ofte vil man kunne møde mennesker med skizofreni, der er uden udsving
i deres følelsesudtryk. Uanset hvilket emne de taler om, virker
de upåvirkede. Det kan opfattes som ligegyldighed, men det behøver
det bestemt ikke være. Andre kan udvise upassende følelsesudtryk, fx
latter mens der tales om noget alvorligt.
Tankeforstyrrelser indebærer at tænkemåden ændres - altså hvordan
den syge tænker, ikke hvad vedkommende tænker på. Forstyrrelserne
kan være så diskrete, at de kun kan påvises ved psykologiske
prøver, mens de hos andre kan være så udtalte, at talen bliver uforståelig.
Grundsymptomer set indefra (som de opleves af den syge):
Sanseforstyrrelser er forskellige ejendommelige sanseoplevelser.
De kan omfatte hørelse, syn, smags-, lugte- og følesans. Genstande

ses forvrængede i størrelse og form. Nogle er følsomme for lyd, har
en brusen eller ’underlig’ lyd i ørerne. Synsindtryk kan være forvrængede,
fx at ting ændrer farve, at lige linjer bugter sig, og at man selv
ændrer udseende. Der kan også optræde overfølsomhed over for lys,
og omgivelserne kan virke meget langt væk, som set gennem en omvendt
kikkert. Mad og drikke smager måske ens eller har en metalagtig
smag.
De kognitive funktioner, dvs. evnen til at koncentrere sig, huske,
tænke og bearbejde indtryk er ofte forringet i betydelig grad.
• Koncentrations- og hukommelsesproblemer. Det kan være svært
at fastholde opmærksomheden, enten fordi man distraheres af
sanseindtryk, fx støj, eller fordi irrelevante tanker presser sig på.
Problemerne kan føre til dårlig indlæringsevne og derved bidrage
til sociale og uddannelsesmæssige vanskeligheder.
• Forstyrret sprogfunktion. Det læste og talte sprog kan være sværere
at forstå end tidligere, fx kan læsehastigheden blive betydelig
langsommere. Der kan også være problemer med at forstå andre
og at udtrykke sig, eller man kan komme til at sige ting, der ikke var
planlagt.
• Tankeforstyrrelser. De selvoplevede tankeforstyrrelser kan være
pludseligt stop af tankerne, at en uvedkommende tanke trænger
sig på og optager hele opmærksomheden, manglende styring af
tankerne og nedsat initiativ til at gå i gang med at tænke. Det kan
også være en oplevelse af, at tanker eller oplevelser bliver ved med
at køre rundt inde i hovedet, uden man selv ønsker det.
Handling. Selv simple handlinger eller bevægelser kan være problematiske.
Man kan opleve at have svært ved at foretage sig daglige gøremål,
der før gik automatisk, eller man kan opleve at gøre bestemte
handlinger mod sin vilje. Andre oplever at være fysisk lammede i nogle
sekunder.
Forstyrrelse af kropsopfattelsen kan være en pludseligt optrædende
fornemmelse af kraftesløshed i arme eller ben, en fornemmelse af
elektrisk strøm, en fornemmelse af at falde eller en følelse af at være
større, fx i den ene side. Det kan også være en fornemmelse af at flyde
ud eller gå i opløsning, både fysisk og psykisk.
Energiløshed og depression. Det kan være en oplevelse af udmattelse,
træthed, humørsvingninger, nedsat evne til at tåle belastninger,
tvangstanker og -handlinger og manglende energi og initiativ, fx lange
11

12
perioder med nedtrykthed eller pludselig opståede perioder med irritabilitet
uden påviselig årsag.
Depression er et symptom, der hyppigt ses hos personer med skizofreni.
Det ses ofte i den akutte fase. Hos ca. 30% er det depression, der
fører til den første hospitalsindlæggelse. Hverdagsgøremål, som ikke
tidligere var et problem, bliver utroligt trættende og nærmest uoverkommelige,
og der er ikke overskud til at se venner og familie.
Når de akutte symptomer er forsvundet, kan den såkaldte postpsykotiske
(efter psykosen) depression optræde. Tilstanden hænger delvis
sammen med, at man begynder at forstå, at man lider af en langvarig
psykisk sygdom, der kan indebære personlige afsavn og lidelse samt
manglende mulighed for at realisere sine fremtidsdrømme. Det er vigtigt,
at depression ved skizofreni tages alvorligt, idet 10% af alle med
skizofreni begår selvmord, og 50% foretager selvmordsforsøg. Selvmord
optræder både i den akutte fase og i perioder, hvor man tilsyneladende
ikke er psykotisk, men præget af håbløshedsfølelse i forhold
til fremtiden.
Læs flere fakta om depression i kapitel 4
Angst og søvnforstyrrelser er hyppigt forekommende. Angst kan
være konstant eller periodisk. Det kan være angst for specielle ting,
og det kan være egentlige angstanfald med dødsangst, hjertebanken,
sveden og rysten. De fleste har søvnproblemer. Det kan være besvær
med at falde i søvn eller at sove igennem. Mange vender op og ned på
dag og nat.
Læs flere fakta om angst i kapitel 5.
De produktivt psykotiske symptomer er den anden symptomgruppe.
De er mere iøjnefaldende end grundsymptomerne. De psykotiske
symptomer optræder i perioder fra én til mange gange i løbet af livet;
de forekommer også ved andre psykoseformer end skizofreni.
Vrangforestillinger er private, ’falske’ og ikke-korrigerbare forestillinger
om virkeligheden. Man kan ikke overbevises om at man tager
fejl, uanset hvilke beviser man præsenteres for. Den hyppigste vrangforestilling
er forfølgelsesforestilling (paranoia).
Det kan også være storhedsforestillinger om egne fantastiske evner
og store betydning. Det kan være forestillinger om at lide af en indbildt
sygdom; og det kan være forestillinger om kropsforandringer, fx
at lever og nyrer flytter sig rundt i kroppen, eller at der er små dyr,

der kravler rundt under huden. Vrangforestillinger handler oftest om
personlige forhold; det er sjældent om temaer som politik, religion eller
videnskab. Vrangforestillinger kan variere fra det helt enkle, fx at
man skal have sin helt almindelige næse opereret, fordi den ligner et
horn, til en overbevisning om, at man er overvåget af en række landes
efterretningstjenester.
Vrangforestillingernes rigtighed fastholdes ofte med en bagvendt logik,
hvor enhver hændelse eller udtalelse tages til indtægt for vrangforestillingens
sandhedsværdi, uanset om hændelser eller udtalelser
for en udenforstående er modstridende, fx at TV-avisen sender ’kodede
beskeder’.
Hallucinationer er oplevelser, der har sansningens karakter, uden at
der ligger et reelt sanseindtryk til grund. Det er hyppigst hørehallucinationer,
dvs. en oplevelse af at høre stemmer, uden at nogen har talt,
eller støj som banken eller boblen. Stemmerne er som regel ubehagelige;
de er oftest bebrejdende, nedvurderende eller udskældende.
Der er to typiske tiltaleformer ved hørehallucinationer: den ene er en
løbende kommenteren af alt, hvad man foretager sig, den anden form
er to eller flere stemmer, der taler om den syge i tredje person, altså
fører en samtale om den syge. En anden typisk hørehallucination er
tankehørlighed, dvs. at tanker opleves som havende lyd på. Man kan
også have hallucinationer relateret til de øvrige sanser, fx smags- og
synshallucinationer.
Katatone symptomer har med bevægelser at gøre. Det kan være nedsat
bevægelse, fysisk uro og aparte bevægelser. Det hyppigste er udtalt
fysisk uro, hvor man ikke kan finde ro, hele tiden bevæger sig fra
sted til sted og ikke kan falde i søvn. Ved nedsat bevægelse (stupor)
ligger man helt ubevægelig, er vågen, men svarer ikke på tiltale. De
aparte bevægelser er ejendommelige, ritualiserede bevægelser, fx
ballettrin.
Der ses også andre psykotiske symptomer ved skizofreni
Manglende sygdomserkendelse. Psykose medfører en radikal ændring
af ens opfattelse af omverdenen. I den psykotiske tilstand lever
man så at sige i sin egen ’nye’ og forandrede verden, og den er mere
virkelig end ’virkeligheden’. Derfor oplever mange, at de er raske og
ikke har brug for behandling. Den manglende sygdomserkendelse er
13

14
noget af det sværeste at forholde sig til for omgivelserne. Den gør det
vanskeligt, undertiden umuligt, at hjælpe den syge. Den er også årsag
til, at det undertiden er nødvendigt at anvende tvang i psykiatrien, fx
når den syge er farlig for sig selv eller andre, eller når tilstanden ikke
bedres uden behandling.
Mange får sære vaner, forsømmer sig selv, mister interessen for hygiejne
og orden, ser aparte ud og gør nat til dag. Nogle samler forskellige
ting i deres lejlighed, fx gamle aviser og mælkekartoner; ting der
tillægges symbolsk betydning.
Misbrug. Ca. halvdelen af alle personer med skizofreni misbruger periodisk
alkohol og/eller stoffer. I nogle tilfælde er misbruget begyndt
før psykosen og har måske fremskyndet psykosen. Misbruget er ikke
den egentlige årsag til sygdommen, men kan være det, der får sygdommen
til at bryde ud eller forværres. I andre tilfælde kan misbruget
være udtryk for selvmedicinering, det vil sige at den syge forsøger at
behandle psykosen med alkohol eller stoffer.
Alkohol virker afslappende og angstdæmpende, men efterfølges ofte
af angst og depression, der forværrer psykosen. Hash i små mængder
virker beroligende og euforiserende, men kan forstærke visse grundsymptomer,
og kan, i større mængder, også forstærke angst, hallucinationer
og vrangforestillinger. Misbrug er derfor en komplicerende
faktor ved skizofrenibehandling.
Aggression. Mennesker med skizofreni er ikke mere voldelige end andre,
men i den akutte sygdomsfase kan man være meget urolig, aggressiv
og opkørt. Selvom man ikke i almindelighed er farlig eller voldelig,
skal det tages alvorligt, hvis man fx hører stemmer, der siger, at
man skal dræbe andre eller begå selvmord.
Hvordan forløber sygdommen?
Sygdommens forløb kan beskrives i fire faser:
Den præmorbide fase; dvs. perioden fra fødsel til det tidspunkt hvor
forstadierne til psykosen sætter ind. Mange har allerede i barndommen
nogle abnorme adfærdstræk, det kan fx dreje sig om opmærksomhedsforstyrrelser
og motoriske vanskeligheder. I skolen er pigerne
ofte indadvendte og stille; drengene er hyppigt mere voldsomme

end deres kammerater. De er ofte isolerede i klassen; er ængstelige,
bange for kontakt med nye mennesker og nye situationer, eller de
udviser en uhæmmet kontakt uden en nærmere udvælgelse af venner.
Mange har indlæringsvanskeligheder, især sproglige. I teenagealderen
kan man ofte påvise autistiske træk, fx manglende følelsesmæssigt
medsving med andre, isolation og tendens til angst i sociale
situationer.
Prodromalfasen, dvs. perioden før psykosen bryder ud, hvor forvarselssymptomerne
eller prodromalsymptomerne viser sig. Forvarselssymptomerne
er desværre uspecifikke, og især ved første psykosegennembrud
kan det være svært at sige, om det ene eller andet (eller
flere) forvarselssymptom vil lede til en psykose, men senere i forløbet,
når man har oplevet forvarselssymptomer flere gange, kan man med
ret stor sikkerhed forudsige et psykotisk tilbagefald, når symptomerne
viser sig. Hyppige forvarselssymptomer er rastløshed, søvnløshed,
depression, koncentrationsbesvær, angst og social tilbagetrækning.
Sygdomsfasen med fuld udvikling af psykosesymptomer. Den psykotiske
fase begynder oftest langsomt med flere og flere grundsymptomer,
men kan også begynde pludseligt med hallucinationer og vrangforestillinger.
Sygdomsintensiteten når sit maksimum efter ca. 5 år.
Det efterfølgende langtidsforløb, med eller uden psykotiske faser.
Langtidsforløbet er meget varierende, men ca. halvdelen af alle, der
får skizofreni kommer sig mere eller mindre. Nye opgørelser tyder på,
at 20% bliver helt raske efter et enkelt udbrud af psykosen. 30% har
med mellemrum psykotiske episoder, men bliver nogenlunde raske
mellem hver psykose, og sygdommens sværhedsgrad aftager med
årene. Andre 30% har adskillige svære psykotiske faser, og hos ca.
20% er den psykotiske fase, trods behandling, vedvarende og svær.
Med årene indtræder der dog næsten altid en spontan bedring, hvor
de psykotiske symptomer blegner. Jo tidligere og jo mere snigende
sygdommen begynder, des dårligere bliver forløbet almindeligvis.
Efter sygdommen er begyndt, er de fleste mere følsomme end tidligere,
tåler dårligt sindsbevægelser og stress, og bliver hurtigt trætte
med øget søvnbehov. Det er vigtigt at man undgår situationer, der kan
provokere symptomerne, og det har stor betydning, at man lærer at
lægge mærke til de signaler, der varsler et tilbagefald.
15

16
Årsager til skizofreni
Det er almindeligt i dag at forstå skizofreni ud fra den såkaldte stresssårbarhedsmodel.
Herved forstås, at man er særligt sårbar overfor
bestemte former for belastning. Der formodes at være tale om en
nedarvet eller tidligt erhvervet tilbøjelighed til at udvikle sygdommen.
Tilbøjeligheden formodes at bestå i en særlig sårbarhed overfor belastninger
eller stressfaktorer, der påvirker centralnervesystemet. Der kan
også være tale om en særlig sårbarhed overfor psykologiske og sociale
begivenheder og stressfaktorer i barndommen eller senere i livet.
Som tidligere nævnt er risikoen for at udvikle skizofreni større, hvis
man er beslægtet med en person med skizofreni. Arvelighedsforskningen
viser, at der ikke er tale om ét bestemt gen, men formentlig om flere
gener på flere kromosomer. Man ved ikke, hvilke egenskaber, der nedarves;
om der er tale om arvelige anlæg, bestemte nedarvede defekter
i hjernen og dens biokemiske systemer, eller om der er tale om en mere
generel biologisk sårbarhed, der gør hjernen følsom for biologiske, psykologiske
og sociale belastninger.
Behandling af skizofreni
Jo tidligere behandling, des bedre resultat. Undersøgelser tyder på, at
en kombineret behandlingsindsats med antipsykotisk medicin, psykologisk
og social behandling samt oplysning iværksat tidligt efter udbruddet
af de første psykotiske symptomer kan begrænse sygdomsudviklingen,
nedsætte antallet af indlæggelser og dermed forbedre
forløbet betydeligt.
Behandlingstilbuddet skal naturligvis tilpasses den enkeltes behov.
Der vil i de fleste tilfælde indgå en række forskellige behandlere i behandlingsforløbet,
så det er vigtigt, at der er udpeget en hovedansvarlig
for behandlingen; en person, som har til opgave at koordinere
de forskellige dele af behandlingstilbuddet samt at inddrage den syge
og de pårørende i tilrettelæggelsen af behandlingen.
Forskellige sygdomsfaser medfører forskellige behandlingsbehov.
I den psykotiske fase består behandlingen som regel i medicin, omsorg
og psykologisk støtte. Når den medicinske behandling har fjernet
eller mildnet de psykotiske symptomer, kan behandlingen rettes mod
de psykologiske og sociale tab, og der sættes mere fokus på psykoterapi
og social træning.

Antipsykotisk medicin fremkalder en dæmpning af psykiske symptomer,
dvs. nedsat følsomhed for pinagtige impulser, angst og aggression, der
kommer indefra og nedsat følsomhed for stresspåvirkninger, der kommer
udefra.
Den psykiske dæmpning indebærer svækkelse af de psykotiske symptomer,
stemmerne bliver svagere, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser
aftager, mens grundsymptomerne kun bedres i mindre grad.
Graden af den antipsykotiske virkning er meget varierende. Når antipsykotika
virker, mildnes både symptomernes intensitet og sygdommens
varighed. Forløbet bliver mere godartet med lettere, færre og
mere kortvarige sygdomsudbrud og færre indlæggelser. Jo før den
antipsykotiske behandling sættes ind, des større er muligheden for
at undgå et ondartet sygdomsforløb. Talrige undersøgelser har vist,
at hvis patienter behandles vedvarende med medicin, får ca. 25% tilbagefald
i løbet af et år, mens tilbagefaldshyppigheden er 85%, hvis
der ikke behandles med medicin. Mange tilbagefald kan undgås ved
vedligeholdelsesbehandling, og ved at supplere medicinen med psykosocial
behandling og psykoedukation (undervisning), kan tilbagefaldsrisikoen
mindskes til ca. 10%.
Mere end halvdelen af de skizofreniramte er tilbøjelige til ikke at tage
den ordinerede medicin. Det skyldes især manglende sygdomserkendelse
og manglende erkendelse af medicinens positive virkning. Mange
holder også op på grund af ubehagelige bivirkninger.
Det kan være hensigtsmæssigt at give den medicinske behandling
som depotmedicin, hvor man får indsprøjtninger hver 2. – 4. uge. Der
er dog både fordele og ulemper ved depotbehandling. Fordelene er,
at koncentrationen af lægemidlet i blodet holdes konstant og jævn,
og det er lettere at finde den ’laveste effektive dosis’ og dermed nedsætte
risikoen for bivirkninger; ulemperne kan være, at mange ikke
bryder sig om at blive stukket og nogle føler sig umyndiggjort ved depotbehandling.
Psykoterapiens betydning i behandlingen varierer meget fra person
til person, idet den afhænger af personens motivation og behov samt
evne til at medvirke i terapien. Målet med psykoterapien er dels at
genoprette grænsen mellem den indre (personens tanker og følelser)
og den ydre verden, dels at den syge gennem en længerevarende kontakt
får mulighed for at blive forstået som menneske og få hjælp til at
17

18
samle de mange forvirrede følelser og tanker, der opstår i psykosen.
Endelig har psykoterapien også til formål at støtte den syge i at forblive
i psykiatrisk behandling så længe det er nødvendigt.
Psykoterapien vil for nogle personers vedkommende strække sig over
adskillige år, mens den for andre kan afsluttes efter et til to år. Indholdet
i terapien afhænger af hvilke symptomer, der er mest fremtrædende
og invaliderende.
Forskningen tyder på, at det kan være hensigtsmæssigt at arbejde
med behandling på tre niveauer:
1. En støttende og praktisk orienteret behandling i den første fase
2. En korterevarende overvejende kognitivt orienteret behandling
3. Senere i behandlingsforløbet psykoterapeutisk behandlingsarbejde
som retter sig mod mere grundlæggende personlighedstræk.
Psykoterapien indeholder altid et element af psykoedukation, dvs. undervisning
eller information, der har til formål at øge den syges viden
om sygdommen. Den viden og indsigt man får gennem psykoedukation,
kan være med til at mindske byrden af sygdommen.
Den sociale behandling har til formål at forsøge at modvirke de negative
sociale konsekvenser af sygdommen. Behandlingen retter sig
både mod den syge og mod faktorer i netværket og lokalmiljøet ved at
styrke faktorer, som er medvirkende til at støtte en positiv udvikling,
og at begrænse eller eliminere faktorer som virker hæmmende på
helbredelsesprocessen. Gennem inddragelse af familie, arbejdsplads
samt det øvrige private og offentlige netværk forsøger man at kompensere
for den syges manglende forudsætninger for – i hvert fald i
perioder – at drage omsorg for sig selv. Samtidig sigter den sociale behandling
også mod at indfri den syges behov for støtte til fx at bevare
kontakt med omverdenen, at løse praktiske opgaver og vedligeholde
det sociale funktionsniveau, fordi symptomerne på psykose kan betyde,
at den syge har behov for at isolere sig eller ikke magter at gå ud.
I perioder kan det være vanskeligt at overskue økonomien, ligesom
den syges liv kan være så kaotisk, at simple praktiske gøremål tager
al vedkommendes energi. Disse forhold kan være medvirkende til, at
den syge ikke magter at holde kontakt med sine nære eller at deltage
i sociale fællesskaber. Konsekvensen af dette kan være, at den syges
behov for kærlighed eller nære relationer i lange perioder ikke bliver
tilgodeset.

Som led i den sociale behandling med inddragelse af bl.a. familien er
det også vigtigt at pårørende deltager i psykoedukation. Der er udviklet
en metode, ”flerfamiliemodellen”, hvor pårørende og den syge
sammen deltager i psykoedukation. Hovedformålet er at hindre tilbagefald
af sygdommen og at skabe nyt netværk for familien, hvor man
kan hente hjælp og dele erfaringer med andre i samme situation. En
flerfamiliegruppe består af fire-fem familier. Metoden består af tre
dele:
1. Indledende samtaler, hvor der er foruden samtale med familien
også er samtaler med de pårørende alene og med den syge alene.
2. Undervisningsdag om psykoser, hvor pårørende fra fire-fem familier
deltager i en undervisningsdag. Undervisningsdagen finder
sædvanligvis sted tidligt i forløbet, hvorfor den syge ikke deltager
i undervisningen, fordi vedkommende kan have svært ved at koncentrere
sig en hel dag. Den syge undervises i stedet for ved samtaler
under indlæggelsen eller i distriktspsykiatrien. Som afslutning
på undervisningsdagen etableres flerfamiliegruppen. Undervisningsdagen
gentages efter et år – her deltager både de syge og pårørende.
Emnet for den 2. undervisningsdag vælges af familierne.
3. Flerfamiliegruppen, hvor de fire-fem familier mødes med faste intervaller
over en periode på to år. Møderne anvendes til at tale om
og finde løsninger på de problemstillinger, familierne står overfor i
hverdagen.
Litteratur
Skizofreni og andre psykoser. Af Jes Gerlach. PsykiatriFonden, 2011.
198 sider
19

20
3: BIPOLAR AFFEKTIV SINDSLIDELSE
Affektive lidelser er psykiske lidelser, hvor der grundlæggende er en
forandring i stemningslejet. Ved depression er stemningslejet unaturligt
forsænket, og ved mani er det unaturligt løftet eller præget af
overdreven irritabilitet eller vrede. Iflg. ICD-10 anvendes betegnelsen
bipolar affektiv sindslidelse, når man både har perioder med mani og
perioder med depression. Lidelsen vil her blive omtalt som bipolar lidelse.
Sygdommen rammer ca. 1% af befolkningen med ligelig fordeling
mellem kønnene. Den bipolare lidelse kan begynde i alle aldre, men oftest
i de unge år (20-års-alderen) og sjældent efter 60 år. Hos kvinder
begynder sygdommen ofte i forbindelse med en fødsel (mange fødselspsykoser
viser sig senere at være bipolar lidelse). Langt de fleste
vil opleve flere sygdomsepisoder med mani eller depression, og efterhånden
som årene går, kan afstanden mellem sygdomsepisoderne
blive kortere og kortere. Hyppigheden af sygdomsepisoder varierer
dog fra person til person.
Hvordan viser sygdommen sig?
Som nævnt ovenfor omfatter bipolar lidelse både mani og depression.
En mani udvikler sig ofte pludseligt over timer eller dage, men kan
også vise sig gradvist over nogle uger. Der kan være flg. symptomer
på mani:
Løftet stemningsleje er det primære kendetegn. Det kan optræde i
forskellige former som smittende opstemthed, jovialitet, ubekymret
lykkefølelse eller ekstase. Det løftede stemningsleje veksler hyppigt
med let vakt utålmodighed, irritabilitet og vrede.
Nedsat behov for søvn er meget almindeligt og ofte det første symptom
på mani.
Idérigdom og hurtig tankegang er typisk for en person med mani. Ofte
er tankegangen så hurtig, at man ikke kan nå at udtrykke det hele verbalt.
Øget talestrøm er også almindeligt, og det er ofte svært for andre at
følge med.
Der er som regel uro, rastløshed og foretagsomhed.
Selvfølelsen er som hovedregel forøget.
Koncentrationsbesvær, der bevirker at man let lader sig distrahere af
omgivelserne eller sine egne indfald.

Urealistiske tanker om egen formåen, der i kombination med mangel
på selvkontrol kan forårsage hasarderet og hæmningsløs adfærd, fx
urealistiske økonomiske dispositioner, indtagelse af store mængder
alkohol eller grænseoverskridende seksuel adfærd.
Vrede og irritabilitet, som kan fremkaldes, hvis man forhindres i sine
mange gøremål.
Hypomani er den letteste grad af mani. Når man har hypomani, oplever
man øget engagement, øget selvtillid og øget velvære. Ofte har man
også øget energi og øget produktivitet. Behovet for søvn kan være let
nedsat. Indimellem kan man blive irritabel eller selvhævdende, men man
er det meste af tiden i stand til at kontrollere sin adfærd på en socialt
acceptabel måde.
Der kan i svære tilfælde af mani være psykotiske symptomer i form af:
Vrangforestillinger, som er urokkelige overbevisninger, der strider
mod almindelig fornuft, fx at kunne telepatere, eller at man har en særlig
identitet, fx er Jesus
Hallucinationer, som er sanselignende oplevelser uden et reelt sanseindtryk,
fx en stemme, der fortæller, at man er udvalgt til noget særligt.
I sjældne tilfælde kan en ubehandlet mani føre til udvikling af en livstruende
forvirringstilstand, det såkaldte akutte delir, hvor tilstanden
er præget af svær rastløshed og uro, stigende legemstemperatur og
væsketab, der kan føre til, at hjerte og kredsløb bryder sammen.
Når man er svært manisk, har man som regel ingen forståelse for, at
man af andre opfattes som syg. Når man senere erkender, hvad der er
sket, opleves forløbet ofte som meget pinefuldt; det er derfor meget
vigtigt at være opmærksom på risikoen for selvmord.
21

22
Depression kan på samme måde som manien indtræde meget pludseligt,
men udvikler sig oftest gradvist og begynder med symptomer
som søvnforstyrrelser og træthed. Depression, årsager og behandling
er udførligt beskrevet i kapitel 4.
I en del tilfælde optræder der både maniske og depressive symptomer
i løbet af den samme sygdomsepisode. Det kaldes blandingstilstand,
hvor maniske og depressive symptomer forekommer enten samtidig
eller skiftevis. Tilstanden kan over få timer skifte fra depressiv til manisk
og tilbage igen. Der ses ofte svære forstyrrelser i opmærksomheden
og svær forpinthed. Kombinationen af depressive symptomer
og maniske symptomer med øget energi og handlekraft medfører, at
blandingstilstande er forbundet med særlig høj selvmordsrisiko.
Blandingstilstand kan optræde som en selvstændig sygdomsepisode
og i forbindelse med overgang fra mani til depression eller omvendt.
Den bipolare lidelse varierer meget fra person til person, og der kan
hos den samme person være stor variation fra sygdomsepisode til
sygdomsepisode. Hos nogle er sygdomsforløbet præget af manier og
depressioner, mens det hos andre er domineret af depressioner og
hypomanier. Andre igen oplever overvejende blandingstilstande og
depressioner. Uanset forløb er det dog typisk, at depressionerne tidsmæssigt
fylder langt det meste.
Mellem sygdomsepisoderne er der ofte neutrale perioder, fra uger
til år eller årtier. I nogle tilfælde ses lettere depressive eller maniske
symptomer mellem de alvorlige episoder, og i tiden efter en mani eller
depression kan ses restsymptomer i form af træthed, nedsat energi
eller vanskeligheder med koncentration og hukommelse.
Har man mere end fire sygdomsepisoder om året, taler man om ’rapid
cycling’, der betyder ’hurtig cyklus’. Rapid cycling ses hos omkring
20%, og er hyppigst hos kvinder. Bipolar lidelse optræder i mange tilfælde
samtidig med andre psykiske lidelser, fx angst og misbrug.
Sygdommen er lige hyppig blandt de to køn, men den kommer til udtryk
på forskellig vis. Hos kvinder forekommer blandingstilstande og
hyppige stemningsskift oftere end hos mænd, hvilket gør sygdommen
alvorligere og vanskeligere at behandle hos kvinder.

Årsager til bipolar lidelse
De fleste, der har bipolar lidelse, har familiemedlemmer, måske forældre,
der også lider af sygdommen. Arv vejer tungt blandt den bipolare
lidelses årsager, men miljøet spiller også en rolle for sygdommens
opståen og udvikling. De arvelige og miljømæssige faktorer kan sammenfattes
i stress-sårbarhedsmodellen; se beskrivelse af modellen i
kapitel 1.
Bipolar lidelse kan også skyldes kropslige sygdomme. Meget tyder på,
at hormonelle forandringer kan spille en afgørende rolle, fx viser bipolar
lidelse sig hyppigt hos kvinder i forbindelse med fødsel, og man ved
også, at høje koncentrationer af binyrebarkhormon (stresshormonet
kortisol) i blodet kan få bipolar lidelse til at bryde ud. Misbrug kan ligeledes
føre til mani og depression.
Ydre forhold, der kan have betydning for udløsning af sygdomsepisoder,
kan være stress og ændringer i søvnrytmen, fx hvis man forhindres
i at sove eller man rejser gennem tidszoner.
Behandling af bipolar lidelse
I al behandling af bipolar lidelse er det meget vigtigt at man, som patient,
bliver inddraget og dermed tager medansvar for resultatet af
behandlingen. Det er også vigtigt at inddrage de pårørende.
Der skal arbejdes med sygdomsindsigt og sygdomsaccept, så man bliver
i stand til:
- At efterleve den iværksatte behandling
- At undgå symptomudløsende stress
- At erkende begyndende symptomer hurtigt
Behandlingen af bipolar lidelse kan opdeles i behandling af den akutte
sygdomsepisode (mani, depression eller blandingstilstand) og forebyggelse
af nye sygdomsepisoder. De to elementer hænger dog uløseligt
sammen.
Akut behandling af enkelte lette eller moderate sygdomsepisoder kan
som regel klares ambulant, mens behandling af manier og svære depressioner
ofte finder sted under hospitalsindlæggelse. Fordelen ved
hospitalsindlæggelse i sygdomsperioder med mani er, at det er muligt
at begrænse mængden af indtryk og aktivitetsniveauet med henblik
på at forebygge forværring af den maniske tilstand.
23

24
Har man en svær depression, måske med selvmordsrisiko, psykotiske
symptomer eller nedsat væske- og fødeindtagelse, er der også grundlag
for hospitalsindlæggelse.
I særligt svære tilfælde af mani eller depression kan tvangsindlæggelse
komme på tale. Hvis man har psykotiske symptomer, modsætter
sig behandling og samtidig er til fare for sig selv eller andre, kan man
tvangsindlægges og evt. tvangsbehandles.
Nye sygdomsepisoder forebygges gennem langvarig ambulant behandling.
Medicin spiller en vigtig rolle i både det akutte forløb og den forebyggende
behandling.
Mani, hypomani og blandingstilstande behandles med antipsykotika
(ligesom skizofreni).
Bipolar depression adskiller sig fra behandling af den unipolare depression
(ved unipolar depression har der ikke tidligere været mani
eller hypomani, men kun depression). Behandling med antidepressiva
kan i nogle tilfælde udløse en mani, hvorfor behandlingen af bipolare
depressioner altid er en kombination af antidepressiva og enten et
lægemiddel, som kan beskytte mod mani eller et antipsykotikum.
Hvis man har to sygdomsepisoder eller mere inden for en periode på
fem år, kan forebyggende behandling komme på tale. Den forebyggende
behandling vil i mange tilfælde være med stoffet litium. Litium virker
især forebyggende på mani, men også i nogen grad på depression.
Behandling med litium kan, som al anden medicinsk behandling, forårsage
bivirkninger, og i værste fald forgiftning. Det er derfor vigtigt,
at kontrollere blodkoncentrationen af litium med jævne mellemrum,
sædvanligvis hver tredje måned. Hvis litium ikke er tilstrækkeligt, eller
hvis behandlingen resulterer i mange bivirkninger, kan antiepileptisk
medicin anvendes som forebyggende behandling.
Som skrevet tidligere i dette afsnit, er det væsentligt, at man har sygdomsindsigt
og accept af sygdommen. For at opnå dette, skal man
have viden om sygdommene og behandlingen, og det kan man få gennem
psykoedukation. Psykoedukation er undervisning eller information,
der har til formål at øge den syge og de pårørendes viden om
sygdommen. Psykoedukation varetages af erfarent personale i psykiatrien,
og kan foregå som en del af den individuelle behandling, eller
i strukturerede gruppeforløb. I undervisningen tages der udgangs-

punkt i de erfaringer man som sygdomsramt eller som pårørende har
med sygdommen. Når man deltager i psykoedukation, har man lejlighed
til at stille de mange spørgsmål om diagnose, årsager til sygdommen
og behandlingen, som almindeligvis fylder meget, og man kan,
gennem den større indsigt og forståelse man får, finde frem til måder
at håndtere sygdomsepisoderne og forebygge nye episoder af mani
og depression. Den viden og indsigt man får gennem psykoedukation,
kan være med til at mindske byrden af sygdommen.
Behandling med psykoterapi kan foregå individuelt, i gruppe eller i familien.
Hvorvidt man kan have gavn af psykoterapi, afhænger af den
aktuelle tilstand, hidtidige sygdomsforløb, hvilke personlige ressourcer
man har og om man er motiveret for at deltage i behandlingen.
Psykoterapi som kognitiv terapi og par- eller familieintervention, tager
udgangspunkt i stress-sårbarhedsmodellen. Det overordnede mål
med behandlingen er at skabe sammenhæng i sygdoms- og livsforløb,
at afhjælpe eller dæmpe symptomer samt forebygge nye sygdomsepisoder
og selvmord.
Mange har behov for, at den medicinske og terapeutiske behandling
suppleres med forskellige støtteforanstaltninger, fx rettet mod beskæftigelses-
og boligforhold og træning af sociale færdigheder
Mange har svært ved at tage imod og holde fast i behandlingen, og
selv om man følger behandlerens anvisninger, viser det sig alligevel
af og til, at nye sygdomsepisoder ikke kan forebygges tilstrækkeligt.
Litteratur
Bipolar lidelse – en bog til mennesker med maniodepressiv lidelse og deres
pårørende. Af Rasmus W. Licht, Krista N. Straarup og Per Vestergaard. 2. udg.
PsykiatriFonden, 2012. 117 sider
25

26
4: DEPRESSION
Depression er en alvorlig sygdom, som ikke må forveksles med den
tristhed og sorg, som vi alle kommer ud for i løbet af livet. Depression
belaster den syge, familien, arbejdspladsen og samfundet. Depression
begrænser et menneskes muligheder for personlig og social udvikling
og øger risikoen for kropslig sygdom og tidlig død.
Ca. 15% af befolkningen vil på et eller andet tidspunkt i livet udvikle
symptomer på depression. Ca. 2-3% af befolkningen eller 125.000 mennesker
har her og nu tegn på moderat til svær depression, mens ca.
75.000 har lettere depressioner.
Depression kan opstå for første gang på ethvert tidspunkt i voksenlivet,
også i den høje alderdom. Depressioner ses også hos helt unge mennesker,
især unge piger.
Næsten dobbelt så mange kvinder som mænd får depressioner. Depression
er som regel en tilbagevendende sygdom. Ca. 30 % vil få tilbagefald
inden for et år og 70-80% i løbet af livet. For nogle bliver sygdommen
kronisk.
Hvordan viser sygdommen sig?
En depression kan vise sig på mange måder. Den kan komme snigende,
langsomt over nogle uger eller måneder, eller den kan komme næsten
som et lyn fra en klar himmel. Symptomerne kan være lette eller svære,
få eller mange. Og de varierer meget fra person til person. De klassiske
symptomer deles op i depressive kernesymptomer og depressive
ledsagesymptomer. Dertil kommer fire andre depressionssymptomer,
som ikke er findes i diagnosebogen ICD-10, men som er væsentlige
symptomer for mange deprimerede.
Kernesymptomer:
Nedtrykthed, tristhed og lavt stemningsleje. Man er ked af det, alt føles
trist, man kan ikke glædes ved noget og man føler sig uden for verden.
Nedsat lyst og interesse. Man har mistet lysten til alt, også til det, man
tidligere syntes var spændende, og man har end ikke lyst til kontakt
med ægtefælle og børn.
Nedsat energi og øget træthed. Man orker ingenting og er træt. Alt
kræver overvindelse, måske især om morgenen. Trætheden er ofte til
stede før tristheden sætter ind. Trætheden varer ofte ved, efter de andre
symptomer er forsvundet.

Ledsagesymptomer:
Nedsat selvtillid eller nedsat selvfølelse. Man føler ikke, at man slår
til mere. Man overvældes af negative tanker, fx at man ingenting kan,
og at man er uden betydning i enhver henseende.
Selvbebrejdelser, skyldfølelse, evt. psykotiske forestillinger. Som
følge af den nedsatte selvtillid eller selvfølelse udvikles ringhedsfølelse,
selvbebrejdelser og måske sygelig skyldfølelse. I svære tilfælde
udvikles regulære psykotiske symptomer, vrangforestillinger og
hallucinationer (disse symptomer er udførligt beskrevet i kapitel 2).
Vrangforestillinger kan fx handle om død, om at være skyldig i andres
sygdom, naturkatastrofer og hungersnød.
Tanker om død og selvmord. På baggrund af hele situationen - tristheden,
de negative tanker og følelser og håbløsheden melder tanken
om selvmord sig. I lette tilfælde drejer det sig blot om tanken om for
en stund at undslippe den daglige pine. I sværere tilfælde er der konkrete
planer om, hvordan selvmordet skal finde sted.
Tænke-, koncentrations- og hukommelsesproblemer. Man har svært
ved at samle sig om noget, man kan ikke huske, ikke overskue et problem,
ikke beskrive sine egne symptomer og problemer og ikke beslutte
sig for noget. Hvis man forsøger at læse, kan man ikke huske
den første sætning, når man kommer til den næste. Det samme gælder
ved samtaler. Disse problemer (kaldet kognitive forstyrrelser) kan
være den primære årsag til, at man ikke fungerer arbejdsmæssigt, og
desværre ses det, at disse forstyrrelser er længere om at forsvinde
end selve tristheden.
Under- eller overaktivitet (psykomotorisk hæmning eller agitation).
Hos nogle deprimerede bremses tanker, følelser og bevægelser, hos
andre opstår en hvileløs uro og angst.
• Hæmning af psykiske og kropslige funktioner. Man kan både se og
høre, at personen er deprimeret. Ansigtsudtrykket er stivnet, mimikken
er væk. Der er intet smil og ingen øjenkontakt. Stemmen er
monoton og lav, et svar kommer først efter en vis tid (latenstid) og
er kort, måske blot enstavelsesord. Tankegangen er langsom, hukommelse
og koncentrationsevne er svækket. Kropsbevægelserne
er langsomme og stivnede. Man kalder det psykomotorisk hæmning
for at markere, at både det psykiske og det kropslige går langsomt.
I sjældne tilfælde kan tilstanden udvikle sig til stupor, som er
en total stivnen. Den stuporøse person kan som regel hverken spise
27

28
eller tale. Stupor er derfor et af de alvorlige symptomer, der kan
gøre det nødvendigt at anvende elektrostimulation (ECT).
• Indre uro og rastløshed (agitation). Nogle få deprimerede udviser
en hvileløs uro. Personen virker ængstelig og bekymret uden
at kunne give udtryk for hvorfor. Måske hænger det sammen med
en følelse af uundgåelig katastrofe. Dette symptom kan i sjældne
tilfælde udvikle sig til det, der kaldes akut delir, en livstruende tilstand,
der bl.a. viser sig ved spise- og drikkevægring, høj feber samt
høj puls og forhøjet blodtryk. Hurtig indlæggelse og evt. elektrostimulation
er nødvendigt her.
Søvnforstyrrelser, kan vise sig på to måder:
• Man sover dårligt; har svært ved at falde i søvn, sover overfladisk og
vågner tit. Den dårlige nattesøvn bidrager naturligvis til den træthed,
der plager den deprimerede. Man vågner tidligt om morgenen, ofte
ved 4-5 tiden. Alt virker fuldstændig uoverskueligt, den kommende
dag står som en uovervindelig forhindring og hovedet er fyldt af depressive
tanker, som uden pauser kværner rundt. Det kaldes også
’morgenvånden’.
• Man kan have øget søvntrang og lyst til at sove dag og nat. Der er dog
ikke tale om søvn af god kvalitet. Man er, trods lang tids søvn, træt
og uoplagt dagen igennem.
Appetit og vægtændringer kan vise sig ved nedsat appetit og øget
appetit
• Nedsat appetit. Mange dybt deprimerede mister appetitten og taber
sig under en depression. Kan være det første mærkbare symptom
på depression
• Øget appetit. Ved den atypiske depression er det omvendt. Der er
øget appetit, især til søde sager, og vægten stiger. Ses typisk ved
vinterdepression.
Fire andre depressionssymptomer
Angst. Angst er ofte et centralt symptom ved depression. Det ses hos
ca. halvdelen. Det er umuligt at afgøre, om angsten er et symptom på
linje med tristheden, eller om det er en selvstændig sygdom, der er
dukket op sideløbende med depressionen. Depression med angst er
almindeligvis forbundet med stress og forhøjet stresshormon (kortisol).
Kombinationen af angst og depression kan medføre større selvmordsrisiko
og indebære at behandlingen bliver vanskelig og langtrukken.

Irritabilitet og aggressiv adfærd. Nogle depressionsformer er præget
af indadvendthed, ringhedsfølelse og selvbebrejdelser, mens andre
er mere udadrettede og med et aggressivt præg. Det kan fx vise
sig ved irritabilitet, vredesudbrud og en negativ holdning til alt. Bagved
ligger ofte en følelse af stress, udbrændthed, træthed og uoverkommelighed
– og måske et overforbrug af stimulanser eller alkohol.
Disse signaler ses ofte hos mænd med depression.
Smerter og andre kropslige symptomer. Når man har en depression
kan man opleve fysiske symptomer; det gælder især kvinder. Omkring
halvdelen af alle med depression klager over smerter. Det drejer sig
fx om hovedpine, brystsmerter, nakke- og rygsmerter og mavesmerter.
Smerterne forværrer sygeligheden og sygdomsforløbet. Både de
psykiske og de mere fysiske depressionssymptomer tiltager, og sygeperioden
forlænges. Ved depressioner, der indebærer stærk stressfølelse,
er der forhøjet niveau af stresshormonet kortisol, og det kan
fremkalde flere kropslige symptomer og sygdomme (se evt. kapitel 5
om angst).
Tab af sexlyst. I takt med faldende lyst og interesse for alt andet i livet
og den faldende energi, forsvinder lyst og evne til seksuel aktivitet.
Selvom lysten til sex forsvinder, har den deprimerede behov for nærhed,
varme og kærlighed.
Symptomerne på depression kan forekomme i forskellige variationer
og forløb.
Depressioner opdeles primært i de unipolare og de bipolare depressioner.
Unipolar betyder én pol, dvs. at unipolare depressioner kun
indebærer depressioner, mens bipolar betyder to poler, altså både depressioner
og manier.
Unipolare depressioner.
Den unipolare depression kan forløbe som enten en enkelt depressiv
episode eller tilbagevendende depressive episoder.
En typisk depression varer fra et par måneder til et år eller mere. Ubehandlet
varer en typisk depression i gennemsnit 6-8 måneder. Hos
ca. 25% kommer der kun én depression. I de øvrige tilfælde kommer
depressionen igen – med måneders eller års mellemrum. Jo flere depressioner
der har været, jo større er risikoen for yderligere depressioner;
perioderne mellem depressionerne bliver kortere og kortere
og symptomerne bliver værre og værre. Der er endvidere risiko for, at
29

30
der i de ellers symptomfrie mellemrum mellem depressionerne kan
udvikles blivende forstyrrelser, fx koncentrations- og hukommelsesproblemer.
Den unipolare depression inddeles efter sværhedsgrad
i let depression, moderat depression og svær depression, som kan
være med eller uden psykotiske symptomer.
Bipolare depressioner er omtalt i kapitel 3 om bipolar affektiv sindslidelse.
Specielle depressionsformer omfatter bl.a. vinterdepression og fødselsdepression
Ved vinterdepression ses:
• Omvendt døgnvariation, med aftenforværring og bedring om morgenen
• Langvarig søvn
• Stor appetit og lyst til søde sager
• Øget vægt
Vinterdepression er kendetegnet ved træthed og energiløshed i højere
grad end ved tristhed, håbløshedsfølelse og selvmordstanker. Karakteristisk
er relationen til årstiden, den mørke og kolde tid fra oktober til
marts.
Fødselsdepression rammer ca. hver tiende kvinde. En fødselsdepression
kan vare fra få dage til måneder. Sygdommen viser sig hyppigst
en til tre måneder efter fødslen. Har man én gang haft en fødselsdepression,
er der 70 % risiko for, at man også får en depression ved den
efterfølgende fødsel. Symptomerne er som ved typisk depression,
men farves af den specielle situation, kvinden står i med et nyfødt
barn. Det er karakteristisk, at kvinden plages af ændrede eller manglende
følelser for barnet.
Depression hos ældre
Blandt ældre, som udvikler depression, vil omkring halvdelen være
syge af depression for første gang, og halvdelen vil kunne berette om
tidligere depressive perioder. Svær depression er ikke hyppigere hos
ældre end hos yngre, det er derimod lettere depression.
Når ældre udvikler depression kan det skyldes specielle årsager som
organiske hjernelidelser som følge af slagtilfælde, Parkinsons sygdom
og demens. Hos ældre udløses depression ofte af legemlig syg-

dom uden for hjernen, fx en banal influenza, men sygdommen kan
også opstå efter psykisk belastning af enhver art, fx flytning eller tab
af ægtefælle. Endelig kan medicinske præparater og kronisk alkoholoverforbrug
være årsag til depression hos ældre. Symptomerne på
depression hos ældre er de samme som ved typisk depression, men
farves af forhold, der gør sig gældende blandt ældre, fx aldersrelaterede
kropslige sygdomme
De mange symptomer på depression omfatter hele mennesket: følelserne,
tankerne, det kropslige og adfærden. Nedenstående figur viser
de depressive symptomer opdelt i disse fire kategorier:
Figur 3: Depressionssymptomer opdelt i fire kategorier
Depressionssymptomer
Følelser Tanker
Kropslige reaktioner Adfærd
Tristhed,
nedtrykthed
Altomfattende
sortsyn
Tab af lyst
og interesser
Ingen glæde ved
noget
Nedsat selvtillid
Angst
Irritabilitet,
aggressive udbrud
Koncentrationssvigt
Hukommelsessvigt
Ubeslutsomhed
Negative tanker
Lavt selvværd
Selvbebrejdelser
Mistolkning af alt:
nutid, fortid,
fremtid
Selvmordstanker
Træt og energiløs
Nedsat appetit
og vægttab
Søvnløshed
Mundtørhed
Forstoppelse
Smerter
Ingen sexlyst
Menstruationsophør
Isolerer sig
Fåmælt, lavmælt
Ingen mimik
Ingen gestikuleren
Langsomme og
stive bevægelser
Uro, rastløshed
pilleri
31

32
Selvmord
Af dette og de to foregående kapitler fremgår det, at der i forbindelse
med psykiske lidelser kan være risiko for selvmord.
Der er omkring 700 selvmord årligt i Danmark. Antallet af selvmord
stiger markant med alderen, og det er især ældre mænd, der begår
selvmord.
Der er mange faktorer, som kan øge risikoen for selvmord, og jo flere
der er til stede samtidig, des større risiko. Depression er sammen med
alkohol- og medicinmisbrug den største risikofaktor for selvmord
blandt voksne. Man kan ikke pege på nogen entydig biologisk defekt
bag selvmord; dog har man fundet lav aktivitet af signalstoffet serotonin
blandt mange selvmordere, og det ses hos deprimerede, hos impulsdrevne
og hos alkoholmisbrugende personer.
Man skal altid tage udtalelser om selvmord alvorligt. Det er en gammel
myte, at de, der taler om selvmord, aldrig mener det alvorligt. Man
skal være særlig opmærksom på selvmordsrisiko når:
• Personen trækker sig tilbage og viser stort behov for at være alene
• Temperamentet er svingende – fra høj stemning den ene dag til udtalt
tristhed eller uforklarlig ro den næste
• Der er en alvorlig livsændring, fx ægtefælles død, alvorlig sygdom,
katastrofe eller tab af status
• Personen ændrer væremåde i påfaldende grad
• Personen pludselig begynder at give gaver
• Personen virker mere deprimeret og ikke ser ud til at kunne klare
sit daglige liv
• Personen befinder sig i en uløselig, håbløs situation, som der ikke er
nogen vej ud af
Det er vanskeligt at give præcise anvisninger på, hvordan man skal
forholde sig i den konkrete situation, men flg. punkter kan være til
hjælp:
• Stol på din intuition, hvis du fornemmer, at personen er i fare for at
begå selvmord
• Tal med personen. Spørg om selvmordstanker og eventuelle planer.
Hvis vedkommende kan fortælle om detaljerede planer, er der afgørende
risiko

• Lyt, men vær forsigtig med ’gode råd’
• Sørg for kvalificeret hjælp, omsorg og behandling, også selv om
personen tilsyneladende ikke ønsker det.
• Lad aldrig en selvmordstruet person være alene
Figur 4: Risikofaktorer for selvmord
Alkoholmisbrug
Selvmord
i slægten
Selvmords
-tanker
Anden
psykisk
sygdom
Tidligere
selvmords
-forsøg
Depression
Hvad øger
risikoen for
selvmord?
Svær
fysisk
sygdom
Mand
Enlig/
ensom
Mobning,
stigmatisering
Høj alder
Årsager til depression
På baggrund af den ændrede opfattelse af forholdet mellem psykologi
og biologi opfatter man i dag depression ud fra en stress-sårbarhedsmodel,
hvor det psykiske og biologiske ses som en integreret helhed.
Grundlaget for en depression er dels en medfødt eller tidligt erhvervet
sårbarhed, dels en række udløsende faktorer. Både sårbarhed og
udløsende faktorer kan være af psykologisk og/eller biologisk natur,
ofte begge dele. Sårbarhed og udløsende faktorer, fører til forandringer
i psyke og hjerne, som udgør grundlaget for symptomerne på depression.
Se evt. beskrivelse af stress-sårbarhedsmodellen i kapitel 1.
33

34
Stress fremkalder nogle fysiske symptomer og forandringer i signalstoffer
og hormoner, (se beskrivelse i kapitel 5 om Angst). Disse
biologiske forandringer giver anledning til psykiske symptomer, især
svigtende koncentrationsevne og hukommelse.
Forskellige livsstilsfaktorer kan også være udløsende årsag til depression,
fx fremmer alkohol depression, især hvis man i forvejen er tilbøjelig
til at blive deprimeret.
Endelig kan depression udløses af forskellige medikamenter, fx benzodiazepiner
(medicin mod angst og søvnløshed), binyrebarkhormoner
og betablokkere.
Behandling af depression
Depression behandles ved flere forskellige behandlingsformer, der
supplerer hinanden:
Psykoedukation er undervisning eller oplysning til den deprimerede
og de pårørende om alle relevante sider af sygdommen. Psykoedukation
kan være både skriftlig og mundtlig. Mange steder tilbydes psykoedukation
i grupper, hvor man kan dele oplevelser og erfaringer med
hinanden
Samtalebehandling, hvor behandleren forsøger at bearbejde de sårbarheds-
og stressfaktorer, der har bidraget til depressionen, fx for
meget alkohol, en uhensigtsmæssig arbejdssituation eller et frustrerende
ægteskab. Der kan også være tale om egentlig psykoterapi, fx
kognitiv terapi, der er målrettet mod depressionens årsagsmekanismer.
Den kognitive terapi omfatter både traditionelle adfærdsterapeutiske
metoder, fx hjælp til at komme i gang med aktiviteter, som
egentlige kognitive metoder, der fokuserer på at ændre negative tankemønstre.
Ved de svære depressioner kan samtaleterapien opfattes
som en ekstra byrde, der forværrer tilstanden. I disse tilfælde vil man
kun informere kort om diagnose og behandling, og give patienten vished
om, at medicin og støttende samtaler vil mildne depressionen.
Når medicinen har gjort sin virkning, kan samtaleforløbet begynde –
som behandling og som forebyggelse mod senere depressioner.
Medicinsk behandling af depression kan gennemføres på mange måder,
og der findes ikke et optimalt forløb, der vil passe til alle patienter.
Man begynder som regel med et af de nyere antidepressiva (SS-
RI-præparat). I løbet af 2 – 4 uger begynder depressionen som regel
at aftage. Hvis der ikke kommer en bedring på behandling med SSRI,

kan man supplere med anden medicin, alt efter om der er behov for
fx et beroligende og søvnfremmede præparat, eller et aktiverende.
Ved fortsat utilfredsstillende effekt kan man supplere med et af de
ældre antidepressiva, og er der tale om svær angst, uro og psykotiske
symptomer, kan man supplere med et antipsykotikum i en lav dosis.
Når man har opnået den ønskede virkning, fortsætter behandlingen
mindst 6 – 8 måneder, ofte længere.
Fysiske behandlingsformer kan anvendes i tilfælde, hvor samtaleterapi
og medicin kun har delvis effekt.
• Lysbehandling anvendes primært til behandling af vinterdepression.
Behandlingen er behagelig og bivirkningsfri. Man sidder 30 – 60 minutter
dagligt ved en særlig lampe, der afgiver lys med en styrke på
10.000 lux.
• Elektrostimulation (ECT) anvendes ved svære depressioner, hvor
der er drikke- og spisevægring og ved akut delir. Behandlingen foregår
i fuld narkose. Patienten får et strømstød gennem to elektroder,
der anbringes på hver side af hovedet. Strømstødet fremkalder
trækninger i musklerne (lette kramper) i 10 – 40 sekunder. Efter få
minutter vågner patienten igen, men kan godt være omtåget de
første par timer. Bivirkningerne ved ECT kan være lidt hovedpine og
svimmelhed. Der kan også være hukommelsesproblemer, der dog
forsvinder i løbet af 2 – 3 måneder.
Tommelfingerregel:
• Det tager mindst 6 uger at komme ud af en depression
• Efter første depression skal man fortsætte med medicinen mindst 6
måneder
• Efter tredje depression skal man fortsætte med medicinen mindst 6 år
Litteratur
Depression – og hvad du selv kan gøre. Af Jes Gerlach. PsykiatriFonden,
2010. 164 sider
35

36
5: ANGST
De fleste kender til angst, fx når man skal til et vigtigt møde eller holde
en tale. Det er den normale angst. Den angst der skrives om her, er den
svære angst, den der ’knuger om hjertet’ og lammer følelser og handlinger,
eller som ’eksploderer’ i et pludseligt og voldsomt panikanfald.
Den angst, der kan føre til ensomhed, til misbrug, til depression og i
værste fald til selvmord.
Omkring 350.000 danskere lider her og nu af angst, der – ubehandlet
– er ødelæggende for deres liv. Og ca. dobbelt så mange vil få angst på
et eller andet tidspunkt i livet.
Angst begynder ofte tidligt i livet, i mange tilfælde allerede i barndommen.
Dermed er angst et meget udbredt fænomen. Kvinder rammes
dobbelt så hyppigt som mænd. Ved OCD og sygdomsangst er hyppigheden
den samme hos de to køn.
Hvordan viser sygdommen sig?
Angst består af fire komponenter:
Psykiske symptomer, der kan spænde fra følelsen af let ængstelse til
svær angst, fra anspændthed og let uro til panikanfaldets voldsomme
symptomer med tanker om, at man er ved at dø eller blive sindssyg.
Kropslige symptomer, der består i åndenød, hjertebanken, kulde- eller
varmefornemmelser, smerter i brystet, kvælningsfornemmelser,
mavebesvær, rysten, prikken og snurrende fornemmelse i hænderne,
svimmelhed og en følelse af at være lammet.
Tanker om mulige faretruende begivenheder og deres konsekvenser
for liv og helbred, fx at man skulle blive ramt af lynet, sidde fast i elevatoren
eller gå i panik. Tankerne har karakter af katastrofe: at man mister
kontrollen over sig selv og bliver sindssyg. Det kan i den situation
være vanskeligt at tænke klart. Jo mere udtalt angsten er, des vanskeligere
er det at komme væk fra de skræmmende angsttanker.
Adfærdsændringer, der er de ydre, synlige reaktioner, der følger af angsten,
især den såkaldte undvigelses- eller flugtadfærd. Forventningen
om angst kan bevirke, at man holder sig borte fra en situation, fx bliver
væk fra en fest eller lader være med at køre med bus. Angstanfald i bestemte
situationer kan være forbundet med en stærk trang til flugt.
Tanker og dømmekraft lammes, og der er kun ét, der tæller: at komme
væk. Først når man er ude af situationen, fx ude af bussen eller forretningen,
kan man igen trække vejret frit og tænke klart.

Første gang man oplever angst, ved man ikke, hvorfor kroppen reagerer,
som den gør. Man vil være tilbøjelig til at tolke de oplevede symptomer
som en trussel, hvorefter ’katastrofetankerne’ kan udvikle sig:
”Jeg er ved at besvime, ved at dø” og lignende. Symptomerne forbindes
med stedet, hvor oplevelsen fandt sted, og man tænker fx: ”Jeg
besvimer i toget, jeg må se at komme ud.” Når man er stået af toget,
aftager angsten, og flugt er herefter blevet en ”forkert” måde at løse
problemet på. Den onde cirkel er skabt.
Figur 5: Panikanfaldets onde cirkel
Katastrofetanker
om angsten
5. ”Jeg får et hjertetilfælde”
Udløsende begivenhed
Oplevet trussel
6. Panikanfald
Kropslige fornemmelser
4. Øget svimmelhed, hjertebanken,
uvirkelighedsfornemmelse mv.
1. Svimmelhed
2. Er jeg ved at få et panikanfald?
Forventnings-angst
3. Urolig, nervøs
I diagnosebogen ICD-10 findes en række angstdiagnoser; i det følgende
gennemgås: fobiske angsttilstande og andre angsttilstande.
Fobiske angsttilstande
Fobier er angsttilstande, der opstår, når man står overfor bestemte
situationer eller ting, der uden grund fremkalder angst. Der skelnes
mellem tre fobi-typer:
37

38
Agorafobi er angst for at være alene på offentlige steder, hvor det kan
blive vanskeligt at slippe væk eller få hjælp, hvis angsten skulle bryde
ud. Angsten kan optræde på gaden, i biografen eller når man kører i
bus eller tog. Lidelsen fører til indskrænkning i den daglige udfoldelse
og kan i værste fald føre til, at man slet ikke tør forlade hjemmet.
Socialfobi eller socialangst er angst i situationer, hvor man er sammen
med andre mennesker og frygter at blive iagttaget. Når man
har socialangst, er man bange for at blive kritisk betragtet, mens
man gør et eller andet, fx drikker et glas vand. Man er ofte bange
for at rødme eller ryste på hånden – eller rettere: bange for at andre
kan se det. Selvom socialangst kan forekomme harmløs, skal man
ikke tro, at socialfobi kun indebærer en mindre indgriben i personens
hverdag. Mange er stærkt forpinte og handicappede af fobien; fx kan
man i lang tid bekymre sig om et forestående møde eller en sammenkomst.
Enkelfobi, der er den hyppigste form for fobi, er angst for specielle
ting, genstande eller situationer, fx fobi for hunde, edderkopper,
slanger, højder, torden, flyvemaskiner, små lukkede rum og tandlæger.
De fleste kender til en eller anden form for urealistisk frygt, fx
for mus, men diagnosen bruges kun, når der foreligger en betydelig
gene med indskrænket livsudfoldelse.
Fobier er de mest almindelige angstformer, der findes. De ses hos
mennesker i alle aldre og på alle sociale niveauer. Symptomerne er
som beskrevet tidligere både psykiske, kropslige, tankemæssige og
adfærdsmæssige.
Ofte er tanken om den fobiske situation tilstrækkelig til at udløse
angsten.
Andre angsttilstande
Ved andre angsttilstande forstås tilstande, hvor angst er hovedsymptomet,
men hvor angsten ikke er begrænset til særlige situationer.
Der skelnes mellem to angsttyper:
Panikangst, der er betegnelsen for tilbagevendende anfald med
pludseligt indsættende svær panikagtig angst. Den optræder
uden kendt foranledning og udvikler sig i løbet af få minutter med

voldsomme kropslige symptomer. Første gang man oplever et panikangstanfald,
er det nærliggende at tro, at man er alvorligt fysisk
syg, netop på grund af de kropslige symptomer. Angstanfaldet er
som regel kortvarigt og går oftest over i løbet af 10 til 30 minutter.
Der indgår tre elementer i panikangst: først selve de pludselige og
uventede panikanfald; dernæst frygt for nye anfald og til sidst kommer
frygten for de steder, hvor anfaldene har udviklet sig, fx i supermarkedet
– altså
• panikanfald
• forventningsangst
• agorafobi
Generaliseret angst er en mere vedvarende angsttilstand, der ikke
er knyttet til særlige situationer. Angsten er fritsvævende eller fritflydende.
Når man har generaliseret angst, har man bekymringer om
rigtig mange småting i hverdagen fx at komme til tiden, få betalt regninger,
om arbejde og økonomi, om eget og nærtståendes helbred,
mulige ulykker og lignende. Dertil kommer en række angst- eller anspændthedssymptomer,
fx rastløshed, uro, træthed og muskelspændinger.
Muskelspændinger kan føre til smerter eller spændingshovedpine,
hvilket hyppigt er årsagen til, at man henvender sig til lægen.
Generaliseret angst ses ofte sammen med andre angstformer og i
særlig grad med depression.
Angst kan have meget varierende intensitet. Mange lever med lette
angstsymptomer og forbliver aktive og i arbejde, mens andre domineres
af symptomerne i så høj grad, at de ikke kan fungere sammen med
andre. Nogle oplever kun lejlighedsvis enkelte symptomer, fx hjertebanken
ved møde med chefen, mens andre dagen igennem plages af
stort set alle de omtalte symptomer.
Årsager til angst
Forskningen har vist, at en lang række faktorer har sammenhæng
med angst, men angstens præcise årsager og mekanismer kendes
ikke. Der er i de fleste tilfælde tale om en kombination af forskellige
biologiske og psykosociale faktorer.
Man ved, at arvelige faktorer spiller en rolle. Vi er fra fødslen udstyret
med et mere eller mindre nervøst temperament, og en sådan nervøsitet
gør én sårbar overfor belastende begivenheder, der kan føre til
angstlidelse.
39

40
Stress spiller også en central rolle ved angst. Man skelner mellem
angst forårsaget af akut stress og angst som følge af mere langvarig
stress.
Akut stress forstås som pludselig og korterevarende psykisk eller
social overbelastning. Når man er påvirket af akut stress, fremkaldes
en slags alarmtilstand i kroppen, hvor der mobiliseres ressourcer til
at håndtere ’problemet’ eller ’truslen’, der har fremkaldt stress. Akut
stress hænger især sammen med aktivering af signalstoffer i hjernen.
De to mest centrale signalstoffer, noradrenalin og serotonin, vil blive
omtalt her.
Når kroppen påvirkes af signalstoffet noradrenalin, reagerer det såkaldte
autonome nervesystem (den del af nervesystemet, som ikke er
påvirkelig af viljen) med angstsymptomer, bl.a. hjertebanken, sveden,
rysten og mundtørhed Samtidig kommer der anspændthed i kroppen,
øget blodtryk og hurtig puls.
Signalstoffet serotonin har også betydning, ikke alene for angst, men
også for depression. Serotonin er involveret i mange af kroppens
funktioner såsom sex, søvn, sult, tørst og smerter. Hvis man har depression,
mangler man serotonin, men ved angst er situationen mere
kompliceret, fordi både for lidt og for meget serotonin kan fremkalde
angst. Behandling med serotoninfremmende depressionsmedicin
(SSRI-præparater) kan derfor i begyndelsen af en behandling øge
angst, men vil på længere sigt mindske angsten.
Den mere langvarige stress – og den dermed forbundne angstfølsomhed
– har især sammenhæng med nogle af kroppens hormoner.
Den psykiske stresspåvirkning aktiverer hormonet og signalstoffet
CRF (Corticotropin Realising Factor) i hjernen. CRF føres via blodet
til binyrerne, hvor det påvirker binyrerne til at frigøre stresshormonet
kortisol. Kortisolen føres med blodet til alle kroppens organer
og til hjernen. Kortisol er, når det produceres i normale mængder, er
et nyttigt og livsvigtigt hormon, men ved stress bliver produktionen
ukontrollabel og det medfører cellebeskadigelse. Beskadigelsen af
cellerne fører til nedsat nervefunktion, især i de områder af hjernen,
der har at gøre med følelser. Når og hvis stresspåvirkningen ophører,
normaliseres forholdene igen, men meget langvarig belastning kan
sandsynligvis forvolde varige skader. Disse forandringer eller skader,
der skyldes den øgede påvirkning af kortisol, menes at ligge til grund
for både angst og depression.

Mangelfuld omsorg, traumer eller overgreb i barndommen er faktorer,
der også øger risikoen for at udvikle angstlidelser i voksenalderen.
Det er dog ikke kun vigtigt, at barnet vokser op i trygge omgivelser,
men også at det lærer at mestre problemer og vanskelige situationer.
Overbeskyttelse kan nemlig også føre til angst.
Mange mennesker med angst dulmer deres uro med alkohol. Virkningen
er desværre kortvarig og alkohol er i sig selv i stand til at fremkalde
angst
Behandling af angst
Der er i dag gode muligheder for at behandle angst. Lette former kan
behandles med information, rådgivning og støtte, evt. bistået af selvhjælpsmateriale.
Ellers består den primære behandling i psykoterapi,
og en af de vigtigste psykoterapeutiske metoder i angstbehandling er
den såkaldte kognitive adfærdsterapi. Den hjælper personen med at
bearbejde følelser og tanker i relation til angsten (kognition betyder
tænkning) og til gradvist at udsætte sig for de ubehagelige, angstprovokerende
situationer, for derigennem at lære at mestre angsten.
Hvis information, sund livsstil (fx motion, ingen alkohol og god nattesøvn)
og psykoterapi ikke er tilstrækkeligt, kan det være nødvendigt
at kombinere behandlingen med medicin. Den medicinske behandling
vil afhænge af, hvilken form for angst det drejer sig om. Ved de primære
angstlidelser anbefales nyere depressionsmedicin som første
valg. I svære tilfælde, hvor nyere depressionsmedicin ikke slår til eller
ikke tåles, kan man have gavn af anden eller supplerende medicin.
Ved angst i forbindelse med psykose, misbrug eller kropslig sygdom,
rettes behandlingen primært mod disse lidelser og sekundært mod
angsten.
Litteratur
Angst. Af Jes Gerlach og Esben Hougaard. 2. udg.
PsykiatriFonden, 2007. 120 sider
41

42
6: OCD
De fleste har oplevet ritualer, tvangstanker og tvangshandlinger, fx en
periode i barndommen, hvor man var meget opmærksom på ikke at
træde på stregerne mellem fortovsfliserne, og mange kender også til
kontroltvang, hvor man fx er nødt til – lige en ekstra gang – at kontrollere,
at døren er låst, eller at der er slukket for kogepladerne. Det er
ikke unormalt.
Den type tanker og adfærd der skrives om her, er led i en tvangslidelse.
Når man har en tvangslidelse, lider man af tvangstanker (obsessioner)
og tvangshandlinger (kompulsioner). Det er gennem de senere år blevet
almindeligt at omtale tvangslidelse som OCD, der er en forkortelse
af den engelske betegnelse Obsessive Compulsive Disorder.
Op mod 20% af den danske befolkning skønnes at have tvangstanker i
lettere grad. Omkring 75.000 eller 1,5% af befolkningen skønnes at lide
af OCD i en sådan grad, at de ikke er i stand til at føre et almindeligt liv.
OCD begynder ofte i barndommen. Hos ca. halvdelen forsvinder problemerne
med årene, men hos den øvrige halvdel forbliver OCD et
problem livet igennem. Hyppigheden af OCD er den samme blandt
kvinder og mænd.
Hvordan viser sygdommen sig?
OCD er først og fremmest præget af tvangstanker og tvangshandlinger.
Tvangstanker er ideer, billeder eller indskydelser, som dukker op i bevidstheden
igen og igen. Tvangshandlinger er ritualer eller adfærd,
som gentages igen og igen, selv om de hverken er behagelige eller
nyttige. Hvis de forhindres, opstår der angst og ubehag.
I de fleste tilfælde er der tale om både tvangstanker og tvangshandlinger,
men der er også eksempler på, at de forekommer hver for sig.
Tvangstanker kredser om de samme forestillinger, tankebilleder, tilskyndelser
til handlinger eller endeløse betragtninger over, hvad man
kan gøre i en eller anden tænkt situation. De mest almindelige tvangstanker
handler om at blive smittet, om snavs, farlige bakterier og dødelig
sygdom. Der kan også være tale om forestillinger med seksuelt
eller aggressivt indhold eller om tilskyndelser til at opføre sig provokerende,
fx ved at bande eller råbe højt. De evigt tilbagevendende tanker
er meget belastende; i svære tilfælde kan tankerne beslaglægge
næsten alle døgnets 24 timer og forhindre normal livsførelse.

Når man har OCD er man fuldstændig klar over, at tankerne er ens
egne tanker og ikke nogle, som er påført udefra, som det fx kan ses
ved sygdommen skizofreni. Tankerne er samtidig ufrivillige og ofte
i modstrid med ens egne følelser. Når man har OCD er man også bevidst
om, at tankerne er irrelevante og ikke har noget reelt grundlag,
men man kan alligevel ikke frigøre sig fra dem. OCD er derved en meget
belastende sygdom.
Tvangshandlinger er gentagne handlinger og ritualer. Det drejer sig
især om sikkerhedstjek, (fx om døren er låst eller komfuret slukket),
om renlighed (vaske hænder gang på gang) eller om overdrevent
ordentlighed eller symmetri (tingene skal ligge på en helt bestemt
måde). Nogle gange er der tale om indre tvangsritualer, fx at tælle,
bemærke særlige bogstaver eller regne sammen efter bestemte systemer.
Alting tager lang tid, fordi det er nødvendigt at være meget
omhyggelig med alle systemer og ritualer, der skal gennemføres i en
bestemt rækkefølge og et vist antal gange, fx 10 eller 20 gange. Og
kikser det, må man begynde forfra.
I almindelighed er tvangshandlingerne et magisk forsøg på at neutralisere
eller imødegå det frygtede indhold i tvangstankerne, fx at
man, for at undgå smitte efter at have rørt ved et dørhåndtag, vasker
hænder om og om igen, eller at de gentagne ritualer skal forhindre,
at pårørende kommer ud for en alvorlig ulykke.
Selvom man som OCD-ramt med sin fornuft sagtens kan forstå, at
det er ulogisk og usandsynligt, at man skulle have pådraget sig fx
AIDS, og at frygten er helt ubegrundet, kan tvangstankerne styre
hverdagen fuldstændigt og være stærkt invaliderende for et almindeligt
liv. Symptomerne kan derfor have som konsekvens, at man
isolerer sig, fordi det er for svært at deltage i socialt samvær, når
man, af angst for smitte, ikke engang kan sige goddag til folk ved at
give dem hånden.
Vaskeritualerne kan komme til at fylde rigtig meget, når man har OCD.
Det er ikke ualmindeligt, at man fx skal vaske hænder hvert 10. minut
eller et bestemt antal gange om dagen – måske 100 gange eller flere.
Når man har OCD kan det være næsten umuligt at komme hjemmefra,
fordi det er særdeles vanskeligt at blive færdig med at tjekke
om døren er låst og om alle el-installationer er lukket og slukket. De
overdrevne kontrolritualer beror oftest på angst for at være skyld i,
at der sker en katastrofe, fx opstår brand.
43

44
Mange OCD-ramte har tvangstanker om at gøre skade på andre, fx kan
en mor til et spædbarn pines af tanker om at forvolde barnet skade,
selvom handlingen ligger hende meget fjernt.
Hos børn og unge ses tvangstanker i form af frygt for at begå overfald
mod forældrene, eller frygt for indirekte at være skyld i, at forældrene
kommer galt af sted.
I forlængelse af disse tvangstanker om at forvolde skade på andre,
kan man udvikle bizarre ritualer, hvor bestemte ting skal udføres i en
bestemt rækkefølge for at afværge, at der sker ens nærmeste noget
ondt. Det kan fx være at gå på en bestemt måde, tælle vinduer på vej
til skole, tælle alle kommaer i en bog eller sige bestemte ord inde i hovedet.
Netop fordi man som ODC-ramt er klar over det meningsløse i
tvangstankerne og tvangshandlingerne, er man ofte flov over problemet.
Der kan derfor gå adskillige år, før man får talt med nogen
om det, får stillet diagnosen og kommer i behandling.
Når man har OCD, er der ikke forøget risiko for at udvikle skizofreni
eller andre psykoser. Derimod har kvinder med OCD en overhyppighed
af spiseforstyrrelser, både i form af nervøs spisevægring og spiseanfald.
Mange OCD-ramte lider i perioder af depression, ligesom andre
angsttilstande som fobier, social angst og panikangst også optræder
meget hyppigt blandt mennesker med OCD. Læs flere fakta om
angst i kapitel 5.
Årsager til OCD
Undersøgelser har vist, at forskellige faktorer kan have betydning for
udvikling af OCD. Man kan have en medfødt sårbarhed for at udvikle
sygdommen, idet arvelighed spiller en rolle. Hvis den ene forælder har
eller har haft OCD, forøges risikoen for at man selv får sygdommen.
Det betyder dog ikke, at man udvikler de samme tvangstanker og –
handlinger som forælderen.
Nogle undersøgelser viser, at man har nedsat aktivitet af hjernens
signalstof serotonin, når man har OCD. Undersøgelserne siger dog
ikke noget om, hvorfor aktiviteten er nedsat.
Andre mener, at OCD er i familie med lidelser som fx bulimi og anoreksi,
som også er lidelser, der er kendetegnet ved at man ikke magter
at stoppe adfærd, der er uønsket.

Hos mange bryder sygdommen ud i forbindelse med en kritisk hændelse.
Sygdommen kan i perioder holde sig i ro, for så at blusse op igen
i perioder med stress.
Behandling af OCD
Der er i dag gode muligheder for at behandle OCD. Den mest effektive
behandling er kognitiv adfærdsterapi kombineret med medicin, de
såkaldte SSRI-præparater, som også anvendes til behandling af depression.
Medicinen regulerer aktiviteten af signalstoffet serotonin i
hjernen.
Kognitiv adfærdsterapi har til formål at hjælpe med at bearbejde følelser
og tanker i relation til angsten. Der foretages først en udførlig
beskrivelse af symptomerne og en registrering af, hvordan man i hverdagen
er påvirket af symptomerne. Herefter udvælges nogle enkelte
symptomer, som behandlingen indledningsvist rettes imod. I terapien
bliver man udsat for det, som normalt udløser tvangshandlingerne, og
man får støtte til, gradvis, at gå imod tvangshandlingerne. Hvis det fx
drejer sig om vaskeritualer, går behandlingen ud på gradvist at reducere
omfanget af ritualerne.
Litteratur
OCD – guide til at slippe tvangstanker og –handlinger. Af Bruce M. Hyman og
cherry Pedrick. Dansk Psykologisk Forlag, 2011. 379 sider
45

46
7: SPISEFORSTYRRELSER
Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme, der viser sig i et unaturligt
forhold til mad, men som i virkeligheden handler om følelser. Følelser
man ikke kan rumme, eller som man tror, man ikke må have. En spiseforstyrrelse
opstår aldrig spontant og ud af den blå luft. Der er altid en
forhistorie.
Det er svært at nå frem til nøjagtige tal, men man regner med, at omkring
1% af alle unge piger/kvinder udvikler anoreksi. Forekomsten
af bulimi menes at være 3-4% af alle unge piger/kvinder. Der er flere
drenge, der får bulimi end anoreksi.
Der er 10 gange så mange piger som drenge, der får spiseforstyrrelser.
Det skyldes at piger er mere disponerede for at få sygdommene
og det er der flere årsager til. Man kender sandsynligvis ikke alle årsagerne,
men nogle af dem er:
• at piger er mere optagede af deres udseende end drenge
• at piger i højere grad bedømmes på deres ydre
• pigers kroppe, deres fedtfordeling og appetit ændrer sig mere i
puberteten end drenges
• drenge har generelt større selvtillid end piger
• piger og drenge reagerer forskelligt på problemer
Hvordan viser sygdommen sig?
Spiseforstyrrelser kan bl.a. være anoreksi (nervøs spisevægring) og
bulimi (nervøs overspisning).
Anoreksi
Der er tre vigtige ting, der kendetegner diagnosen Anoreksi:
1. Man kæmper for at opnå en unaturlig lav vægt ved at spise så lidt
som muligt, ved at dyrke meget motion og evt. ved at kaste op og/
eller tage slankemedicin eller afføringsmidler.
2. Man har en forstyrret kropsopfattelse; man synes, at man er tyk,
selv om man ikke er det.
3. Når man ikke spiser nok forandres kroppens hormonbalance; det
medfører, at piger holder op med at få menstruation, og at drenges
lyst til sex mindskes.
Når man har anoreksi, tænker man næsten hele tiden på mad, og når
maden fylder så meget af den syges tid, er der ikke plads til de svære
tanker og følelser.

Når man har anoreksi, har man svært ved at sætte grænser og fornemme
sin egen identitet. Psykisk har man ofte en usikker og udflydende
fornemmelse af, hvad man har lyst til, hvad man vil finde sig i,
hvem man er, og hvad der skal blive af en. Når man føler sig forvirret
og usikker opstår et naturligt behov for af få styr på sine tanker og
følelser, og er man ikke i stand til det, prøver man i stedet for at tage
kontrol over det med maden, hvilket giver fornemmelse af at have styr
på tingene.
Den usikre og udflydende fornemmelse er også kropslig. Man har
svært ved at fornemme sin krops afgrænsning, og man føler sig større
og tykkere, end man er. Når man holder op med at spise, kan man pludselig
mærke sin krop på en anden måde. Man føler sig let både fysisk
og psykisk, man kan mærke sulten, og hvis man kaster op, kan man
mærke det stærke ubehag, som gentagne opkastninger giver.
Bulimi
Der er tre vigtige ting, der kendetegner diagnosen bulimi:
1. Man får en så voldsom trang til mad, at man mister kontrollen over
sig selv og spiser helt uhæmmet.
2. Man kompenserer for den voldsomme spisning ved at kaste op,
tage afføringsmidler eller vanddrivende medicin.
3. Man har en sygelig angst for fedme og for at tage på. Og selvopfattelsen
afhænger i helt ekstrem grad af vægt og udseende.
Også når man har bulimi, tænker man næsten hele tiden på mad. Når
man giver efter for den voldsomme trang til mad, sker det i hemmelighed
og ofte sidst på dagen eller om natten, når man er udmattet
efter næsten ikke at have spist i løbet af dagen. Spiseanfaldet varer
som regel en times tid, og i den periode spiser man så meget, at man
får det virkelig dårligt, både fysisk og psykisk. Efterfølgende har man
kvalme og dårlig samvittighed, man er skamfuld og føler sig uduelig,
og både det fysiske ubehag og angsten for at tage på gør, at man stikker
fingrene i halsen for at kaste maden op igen.
Spiseanfaldene kommer ofte af en følelse af indre uro, en spændingstilstand
eller ensomhed.
Når man har bulimi, har man sjældent det samme tætte forhold til
sygdommen, som ved anoreksi. Man er i højere grad klar over, at man
opfører sig forkert, og det giver naturligt nok ikke den samme følelse
af kontrol, sejr og identitet, at miste kontrollen over sig selv i et spise-
47

48
anfald for derefter at kaste det hele op igen - tværtimod. Mange, der
har bulimi, har tidligere haft anoreksi – eller veksler mellem de to tilstande.
og de har typisk en følelse af, at de har givet efter og er blevet
svage i forhold til dengang (eller de perioder), hvor de kunne modstå
maden.
Når man har bulimi, har man ofte en normal vægt eller er lettere overvægtig,
og derfor er bulimi ikke nær så påfaldende for omgivelserne
som anoreksi.
Spiseforstyrrelser ledsages ofte af andre psykiske sygdomme.
Figur 6: Ledsagesygdomme ved spiseforstyrrelser
100%
80%
60%
40%
20%
0%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
65%
35%
Anoreksi: ca. 65% får depression,
ca. 35% angst- eller tvangstilstande
50%
33%
Bulimi: ca. 50% får depression,
ca. 33% personlighedsforstyrrelsen
"borderline"

Årsager til spiseforstyrrelser
Man mener i dag, at både arvelige, sociale og psykologiske faktorer
spiller en rolle i udviklingen af en spiseforstyrrelse. Der er glidende
overgange mellem at have problemer med mad og kontrol og at være
syg, så det kan være svært at skelne sygdom fra ikke-sygdom. Hvis
man som ung har problemer med lavt selvværd, mangler tydelig fornemmelse
for egne grænser og har svært ved at tackle problemer, risikerer
man, at en slankekur udvikler sig til en spiseforstyrrelse.
Spiseforstyrrelser handler i høj grad om grænser og om at bestemme
over sin egen krop.
Piger og drenge, der har været udsat for vold og seksuelt misbrug,
udgør ca. 30% af alle spiseforstyrrede. De har - ligesom unge, der er
vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug, med psykisk syge
forældre eller med forældre, som har svigtet eller vanrøgtet deres
børn - problemer med at sætte grænser; enten fordi de ikke har lært
det, eller fordi deres egne grænser er blevet overskredet.
Behandling af spiseforstyrrelser
Behandlingen skal rette sig mod, at man får et så normalt forhold
som muligt til mad og spisning, og at man lærer at tackle de følelser,
udfordringer og problemer, man har. Nogle kan behandles ambulant,
mens andre er nødt til at blive indlagt på hospital; det er de livstruede
og dem, der nægter at spise. Hospitalsindlæggelse kan også være en
god idé, hvis der er problemer i familien, og man derfor har brug for at
være væk hjemmefra for at få styr på sine (spise)problemer.
Mange unge med spiseforstyrrelser har aldrig haft et helt normalt
forhold til mad, og de skal derfor lære hvad, hvor meget og hvor tit, det
er normalt (og sundt) at spise. De fleste ved utrolig meget om sund
ernæring og rigtig kost, men er ikke i stand til at omsætte deres viden
til praksis.
De psykologiske problemer har ofte været der så længe, at de er blevet
en fast del af personligheden og måden at være på. Det tager derfor
som regel lang tid at bryde disse mønstre og lære nogle nye og
bedre at sætte i stedet.
En optimal behandling består i adfærds- eller kognitiv terapi, der både
tager udgangspunkt i de ernæringsmæssige og de psykologiske problemer.
Gruppebehandling er som regel godt, fordi man opdager, at
andre er i samme situation som en selv. Det i sig selv kan afhjælpe
49

50
følelsen af at være forkert og anderledes, ligesom man får mulighed
for at udveksle og lære af andres erfaringer. Man kan øve sig i at vise
svære følelser overfor andre i et lille forum, få hjælp af hinanden og se
når andre gør fremskridt i deres liv. Gruppebehandling kan dog også
være med til, at man fastholder hinanden i sygerollen, fordi den er det,
man har til fælles.
Nogle specialister vil kunne varetage hele behandlingen, men ofte vil
der være behov for en tværfaglig behandlingsindsats fra læge, psykolog,
diætist og støttegruppe.
Når man får bearbejdet de problemer, der ligger til grund for udviklingen
af en spiseforstyrrelse, normaliseres forholdet til mad i mange tilfælde.
Det kan imidlertid være en meget svær og langvarig proces, der
kan tage flere år. Behandlingen af spiseforstyrrelser afhænger naturligvis
af diagnosen og af sygdommens sværhedsgrad. Jo tidligere man
opdager spiseforstyrrelser, des større er chancerne for helbredelse.
Det er vigtigt, at den syge frivilligt går med til behandlingen og er indstillet
på at samarbejde med behandleren.
Figur 7: Prognoser (fremtidsudsigter)
Litteratur
Anoreksi
40 %
bliver
raske
30 % får
det bedre
20 %
bliver
kronisk
syge
10 % dør
Bulimi
Spiseforstyrrelser – symptomer, årsager og behandling. Af Lene Kiib Hecht og
Birgitte Hartvig Schousboe. PsykiatriFonden, 2012. 144 sider
55 %
bliver
raske
45 %
bliver
kronisk
syge (få
dødsfald)

8: PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
Et menneskes personlighed defineres bredt som summen af et menneskes
psykologiske kvaliteter og egenskaber, såsom tænkemåde,
adfærd, måde at opfatte og udtrykke følelser på, relationer til andre
mennesker samt selvopfattelse. I ordet personlighed ligger en forventning
om, at det er et dybt indgroet resultat af arv og den indlæring
og prægning, man har fået under opvæksten, og man definerer
personlighedstyper ud fra grundlæggende karaktertræk, fx om man
er stilfærdig, usikker, føjelig, livlig, nedladende, selvhævdende eller
stædig.
En meget vigtig mekanisme i personligheden er forsvarsmekanismer.
Forsvarsmekanismer er dannet i barndommen. De har til formål
at afbalancere de indre krav (vores drifter) og de ydre krav (moral og
samfundsnormer). Forsvarsmekanismer beskytter nemlig mod umiddelbare
impulser, drifter og tilskyndelser, fordi det ikke altid er godt
at reagere umiddelbart, som man får lyst til. Hvis man fx bliver vred
over noget en kollega siger, er det vigtigt at vreden kommer ud på en
hensigtsmæssig måde. Ofte giver vreden anledning til angst, fysisk
ubehag og en spændingstilstand, der er et udtryk for, at noget ikke
er forløst. Forsvarsmekanismerne tjener til at afhjælpe denne spændingstilstand
og opnå tilfredsstillelse eller afløb for indre impulser, i
bedste fald uden direkte at skabe problemer for sig selv eller andre.
Man kan sige, at disse indre mekanismer forsvarer os mod stærke indre
kræfter og følelser. Forsvarsmekanismerne er oftest ubevidste,
mens de virker. De kan enten fungere som ønskværdige tilpasningsmekanismer
eller være uhensigtsmæssige og usmidige ved at skabe
umodne eller neurotiske reaktioner.
Ethvert menneske har en række forsvarsmekanismer, som man hyppigt
gør brug af, når man er under pres eller i truende konflikt. Forsvarsmekanismer
modnes med årene i takt med ændrede livsværdier
og som udtryk for, at man bliver klogere på sig selv.
Forsvarsmekanismer kan inddeles i tre hovedgrupper:
• Umodne mekanismer
• Neurotiske mekanismer
• Modne mekanismer
Når man overvejende gør brug af umodne og neurotiske forsvarsmekanismer,
kan man tale om, at personligheden er forstyrret.
Nedenstående oversigt indeholder definitioner på forsvarsmekanis-
51

52
merne i de tre grupper. Nogle af ordene kan virke svære og fremmedartede;
desværre kan man ikke uden videre fordanske dem.
Figur 8: Forsvarsmekanismer
UMODNE FORSVARSMEKANISMER
Projektion Personens egne (negative) følelser, impulser og tanker flyttes over og tillægges andre
Acting-out Personen handler impulsivt uden refleksion og uden omtanke for negative konsekvenser
Projektiv
identifikation
Personens følelser projiceres over i en anden person, som mærker eller udlever følelsen
Splitting Personen oplever skiftende, diametralt modsatte oplevelser af sig selv og andre uden at
kunne integrere de positive og negative aspekter i samme person
Idealisering Personen tillægger sig selv eller andre stærkt overdrevne positive egenskaber
Devaluering Personen tillægger sig selv eller andre stærkt overdrevne negative egenskaber
Autistisk
fantaseren
Somatisering
(hypokondri)
Personen trækker sig tilbage i dagdrømmeri i stedet for menneskelig kontakt, direkte
handlen og problemløsning
Personen er ensidigt optaget af fysiske symptomer uden reel vævsskade eller defekt
Benægten Personen ’ser bort fra’ det, han har set, hørt og andre realiteter, som derved fjernes fra
bevidstheden
NEUROTISKE FORSVARSMEKANISMER
Fortrængning Personen er ude af stand til at huske eller være bevidst om forstyrrende følelser, tanker og
oplevelser
Forskydning Personen generaliserer eller omdirigerer følelser fra et objekt eller en reaktion til andre
mindre truende objekter
Reaktionsdannelse
Intellektualisering
Personen erstatter adfærd, holdninger, tanker, følelser til det diametralt modsatte af egne
uacceptable følelser
Personen engagerer sig på formel vis i abstrakt tænkning for at undgå at opleve
følelsesmæssigt ubehag
Dissociering Personen opløser forbigående den indre sammenhæng mellem tanke, følelse, hukommelse
og identitet
Rationalisering Personen anvender forklaringer for at retfærdiggøre sine handlinger og holdninger for
derved at holde ukontrollable, uønskede følelser borte
Isolation Personen er ude af stand til samtidig at opleve kognitive og affektive komponenter af en
begivenhed. Affekten holdes udenfor
MODNE FORSVARSMEKANISMER
Sublimering Ubehagelige følelser modificeres og rettes mod andre mål med glæde og tilfredshed
til følge
Altruisme Personen oplever tilfredshed gennem at hjælpe andre; egne vanskeligheder accepteres
lettere og gennemarbejdes via andre
Humor Personen lægger afstand til ubehagelige følelser og truende situationer, ved at bringe
uforenelige størrelser sammen, uden at såre andre
Anticipering Imødegå, undertrykke, realistisk udskyde og planlægge i relation til indre ubehag

Man kan undersøge personligheden gennem interview, hvor der lægges
vægt på personens forhold til andre mennesker (nu og tidligere),
følelsesliv, fx aggressioner, måde at tænke på og vedkommendes selvopfattelse
samt karakteristiske måder, personen tilpasser sig på (forsvarsmekanismer)
under konflikter og belastninger.
Personlighed og psykisk sygdom
Det kan være svært at forstå relationen mellem personlighed og psykisk
sygdom. Det forholder sig sandsynligvis sådan, at visse personlighedstræk
vil fremme udvikling af bestemte psykiske sygdomme. Det
formodes også, at visse personlighedstræk vil forværre respektive
forbedre den psykiske sygdom, når den er brudt ud.
De fleste af os har karaktertræk, der enten er hæmmende eller generende
for os selv, eller giver problemer i forhold til andre mennesker,
men hvornår bliver karaktertrækket til en personlighedsforstyrrelse
og hvornår bliver det en sygdom?
Det er vanskeligt at definere, hvor grænsen mellem karaktertræk, personlighedsforstyrrelse
og psykisk sygdom går. Man kan betragte det
som en skala, strækkende sig fra et karaktertræk, fx pertentlig, over
en tvangspræget personlighedsforstyrrelse til OCD. Hvor man placerer
sig på denne skala vil afhænge af, i hvor høj grad man selv lider under
sit karaktertræk, hvorvidt andre irriteres af det og om det udvikler
sig til sygelige, ulystbetonede eller overdrevne tvangshandlinger. Et
andet eksempel kunne være: almindelig nervøsitet og anspændthed,
en ængstelig personlighedsforstyrrelse og en egentlig angstsygdom.
I praksis vil det næppe være så enkelt som i disse to eksempler. Sygdomsbilleder
lapper ind over hinanden og der er glidende overgange
mellem det normale og det sygelige, og der er store kulturelle forskelle
på forekomst.
Personlighedsforstyrrelser er næsten altid forbundet med betydeligt
ubehag og sociale vanskeligheder, og det er væsentligt at undersøge,
om personen selv eller omgivelserne er hæmmet af eller lider under
den afvigende adfærd og oplevelsesmåde.
Personlighedsforstyrrelser viser sig som regel i barndommen og varer
ved gennem voksenalderen. Når man har en personlighedsforstyrrelse,
mangler man fleksibilitet, og man har meget vanskeligt ved at
tilpasse eller omstille sig til nye situationer. Adfærden fremstår derfor
utilpasset, unuanceret og uhensigtsmæssig ud fra de normer, der
præger kulturen og det omgivne samfund.
53

54
Hvordan viser sygdommen sig?
Personlighedsforstyrrelse er en direkte oversættelse af det engelske
begreb ”personality disorder”. I ICD-10 anvendes betegnelsen ”ændringer
af personlighedsstruktur”, men disse betegnelser dækker i
praksis det samme.
Personlighedsforstyrrelser defineres i ICD-10 som en sygdomsgruppe,
der er karakteriseret ved ”vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde,
som afviger fra det i kultursammenhængen forventede
og accepterede” inden for mindst to af flg. områder:
• Kognition, der er den måde, man opfatter begivenheder, ens evne
til at koncentrere opmærksomhed, forarbejde information, organisere
sine tanker og meddele sine tanker og reaktioner til andre.
Samlet kaldes det den kognitive stil (tænkning)
• Følelsesliv, der er den måde man opfatter og forvalter sine følelser
på. Er man følelsesfuld, men uden finere nuancer og stemninger?
Er følelserne situationsafhængige eller stærkt kontrollerede, eller
mangler man helt fornemmelsen af, hvad følelser er?
• Impulskontrol og behovstilfredsstillelse er evnen til at styre,
hæmme, respektive give los over for indre tilskyndelser. Den umiddelbare
trang eller tilbøjelighed vækkes indefra, under samvær
med andre eller i den tingslige verden. Nogle mennesker har store
problemer med at udskyde opfyldelsen af et behov. Trangen bliver
intens eller fører prompte til reaktion, uden man når at overveje.
• Forhold til andre mennesker, eller interpersonel adfærd, er den
måde, man forholder sig på over for andre, og konsekvenserne
heraf, tilsigtet eller utilsigtet. Hvilke holdninger man har til andre
mennesker, og hvordan det viser sig gennem den måde, man inddrager
andre på for at tilfredsstille egne behov. Videre kan det
vise sig gennem en karakteristisk måde at løse spændinger og
konflikter på.
I praksis er det sjældent, man ser rene personlighedsforstyrrelser.
Som regel opfylder man kriterierne for to eller flere personlighedsforstyrrelser
samtidigt.
Gennemgang af otte personlighedsforstyrrelser
I det følgende er der en kort gennemgang af de personlighedsforstyrrelser,
der er defineret og beskrevet i ICD-10. Gennemgangen indehol-

der nogle få stikord om psykiske kendetegn samt en kort beskrivelse
af baggrund, forekomst og behandling.
Den paranoide personlighed
Psykiske kendetegn:
• Nærtagende for afvisning og modstand
• Er mistænksom og mistyder bemærkninger og handlinger som
fjendtlige
• Bærer nag over længere tid og har svært ved at tilgive
• Ubegrundet jalousi
• Selvhenførende med overdreven følelse af egen vigtighed
• Optaget af forestillinger om sammensværgelser
I befolkningen som helhed er hyppigheden ca. 1,5%. Baggrunden er
ukendt. Undersøgelser tyder på en vis arvelig disposition, da der er en
ophobning af denne type personlighedsforstyrrelse i familier med skizofreni.
Når man har en paranoid personlighed har man en underliggende
mindreværdsfølelse, der holdes væk fra bevidstheden gennem forestillinger
om at være underkendt, misforstået eller efterstræbt af
andre. Man vil i pressede situationer være optaget af andres fejl og
mangler og forsøge at bortforklare eller helt afvise egne mangler og
svagheder – vagtsomhed er nøglen til overlevelse. Benægten og projektion
er hyppigt anvendte forsvarsmekanismer, men ofte ses også
rationalisering og intellektualisering. Disse reaktioner er effektive til
at undgå at blive konfronteret med sin frygt for ikke at slå til.
Når man har en paranoid personlighed, har man øget risiko for udvikling
af alkohol- og stofmisbrug, skizofreni, OCD og fobiske angsttilstande.
På grund af de psykiske kendetegn kan man have svært ved at indgå
i samtalebehandling. Det skyldes dels en generel mistillid til andre -
dels benægten af egne vanskeligheder og uvilje mod at give personlige
oplysninger af frygt for at gøre sig svag. Den særlige nærtagenhed
betyder, at terapeuten skal gå forsigtigt til værks.
Hvis man har fremtrædende selvhenførende og andre psykosenære
træk, kan medicinsk behandling med antipsykotika i lav dosering forsøges.
Hvis man er rigid og tvangspræget kan behandling med SSRIpræparater
være en mulighed.
55

56
Den skizoide personlighed
Psykiske kendetegn:
• Glædesløs, reserveret, kølig og har svært ved at udtrykke følelser
• Forholder sig neutral over for ros og ris
• Foretrækker eneaktiviteter og har ingen ønsker om nære forhold til
andre
• Ringe seksuel interesse
• Manglende opfattelse af og fornemmelse for sociale normer.
Forekomsten af den skizoide personlighedsforstyrrelse er ca. 1% i befolkningen.
Årsagerne er ukendte. Der er dobbelt så mange mænd som
kvinder med skizoid personlighed. Arvemæssigt ser det ud til, at den
skizoide personlighed er forbundet med skizofreniens negative symptomer.
Hyppigt anvendte forsvarsmekanismer er autistisk fantaseren,
isolation og intellektualisering. Den skizoide personlighedsforstyrrelse
ses hyppigt sammen med vedvarende tristhed, social fobi (angst for
samvær) og agorafobi (angst for at være alene på offentlige steder).
Når man har en skizoid personlighed tilstræber man at undgå situationer,
som kræver følelsesmæssigt nærvær og konfrontation. I parforhold
er der ofte seksuelle problemer på grund af vanskelighederne med
tæt kontakt og følelsesmæssig involvering.
Man vil under påvirkning af stress være sårbar over for at udvikle
en akut psykose på grund af den ringe evne til følelsesmæssig bearbejdning.
Når man har en skizoid personlighed engagerer man sig sjældent i behandling.
Social træning og samtaler rettet mod problemløsning (kognitiv
terapi) er det, der ser ud til at virke bedst. Medicinsk behandling med
SSRI-præparater kan være relevant, hvis der er tristhed eller angst.
Den dyssociale eller såkaldte psykopatiske personlighed
Psykiske kendetegn:
• Uberørt af andres følelser
• Uansvarlig og ringeagtende over for sociale normer, regler og forpligtelser
• Ude af stand til at forblive i varige forhold
• Lav frustrations- og aggressionstærskel
• Kan ikke føle skyld eller lære af uheldige erfaringer
• Udtalt tilbøjelighed til at bebrejde andre

Den gennemsnitlige forekomst af dyssocial personlighed er ca. 1%
af befolkningen. Mange undersøgelser peger på en klar arvemæssig
sammenhæng. I familier med psykopati ses ofte alkoholisme, hvilket
kan føre til vold og fejlernæring, som giver barnet risiko for hjerneskade.
Psykopaters opvækst er ofte præget af dårlige boligforhold,
forældrenes arbejdsløshed, kriminalitet og lav økonomisk og social
status. Psykologisk er miljøet præget af negativ atmosfære i familien,
fysisk og seksuelt misbrug og mangel på varme og omsorg. Barnet
udvikler mistillid til omgivelserne og mangler erfaringer med social
tilpasset problemløsning og ansvarsfølelse overfor andre mennesker.
De dominerende forsvarsmekanismer er acting-out, projektion og
splitting, hvilket betyder, at man ved optræk til konflikt mellem egne
behov og reaktioner i omgivelserne øjeblikkelig lever sine egne tilskyndelser
ud i voldsomme vredesudbrud, gennem uhensigtsmæssige
handlinger, beskyldninger vendt mod alt og alle samt splittende
adfærd over for en gruppes sammenhold og gensidighed.
Dyssocial personlighed ses hyppigt sammen med alkoholisme, stofmisbrug
og kriminalitet. Hvis adfærden er præget af aggression og
dårlig impulskontrol, kan behandling med lægemidler mod epilepsi
komme på tale. Psykoterapeutisk rettes behandlingen mod meget
konkrete adfærdsproblemer, som ønskes ændret.
Den emotionelt ustabile personlighed
Denne personlighedsforstyrrelse har to varianter, en mildere form
hvor det udelukkende er det impulsive, der er fremtrædende (impulsiv
type), og en sværere form, hvor personen samtidig er plaget af
identitetsusikkerhed og intense, kaotiske forhold til andre mennesker
(borderline type).
Psykiske kendetegn
Den impulsive type
• Udtalt tendens til at handle uden at overveje konsekvenserne
• Udtalt tendens til at komme i konflikt
• Tilbøjelighed til voldsomme vredesudbrud
• Mangel på evne til at planlægge
• Ustabilt lunefuldt humør
57

58
Borderline type:
En del af ovenstående kendetegn samt:
• Forstyrret og usikker selvopfattelse, mål og præferencer
• Tendens til at blive involveret i intense og ustabile forhold
• Trusler om og faktisk udførte selvdestruktive handlinger
Forekomsten i befolkning er på ca. 1%. Der er tre gange så mange kvinder
som mænd. Der ses hyppigt depressioner blandt de nærmeste familiemedlemmer.
Nogle undersøgelser tyder på, at en del har lettere
hjerneskader, hvilket harmonerer godt med den ringe impulskontrol.
Andre har haft en kaotisk barndom præget af tidlig adskillelse fra forældrene,
fysiske og seksuelle overgreb samt forsømmelse. Psykoanalytisk
teori beskriver, at mennesker med emotionelt ustabil personlighed
formodentlig har lidt skade i 1-2 års alderen, hvor barnet skal lære
at leve uden moderens og faderens konstante tilstedeværelse – det
kaldes separationsfasen. I denne fase udvikles en række forsvarsmekanismer,
nemlig splitting, devaluering, idealisering og projektiv identifikation.
Når barnet frustreres i denne fase, er det karakteristisk, at
det får en forenklet, ’sort/hvid’, opfattelse af andre mennesker som
enten ’de onde’ eller ’de gode’.
Når man har en emotionelt ustabil personlighed, har man stærkt øget
risiko for udvikling af depression, spiseforstyrrelser, medicinmisbrug
og angsttilstande; risikoen for selvmord er angivet til 10%.
Behandlingen kan være individuel psykoterapi og psykoedukation.
Medicinsk behandling vil i mange tilfælde være nødvendig, både på
grund af stemningssvingninger, impulsivitet og depressioner. Når
man har en emotionelt ustabil personlighed, har man lav tærskel for
forbigående psykotiske symptomer, ikke mindst hvis der samtidig er
et misbrug. Behandling med lave doser antipsykotika kan derfor være
nødvendig.
De seneste års undersøgelser med langtidsopfølgning tyder på en ret
god prognose. Efter 5-6 år opfylder op til 66% ikke længere kriterierne
for den emotionelt ustabile personlighed, men til gengæld klarer de
sig stadig ret dårligt socialt.
Den histrioniske ’hysteriske’ personlighed
Psykiske kendetegn:
• Tendens til at dramatisere; teatralsk adfærd
• Påvirkes let af andre

• Overfladisk og svingende følelsesudtryk
• Egocentrisk, forførende eller opmærksomhedssøgende adfærd
• Overdreven optagethed af udseende og tiltrækningsevne
• Stadig længsel efter anerkendelse, såres let
Forekommer blandt ca. 2% af befolkningen. De hyppigst anvendte
forsvarsmekanismer er dissociering, somatisering, fortrængning og
benægten. Mange søger at undvige følelsesmæssige konflikter ved at
fokusere på fysiske symptomer, lade sig forvirre og reagere følelsesmæssigt
ud over det rimelige og lukke af over for problemer. Mange
har en selvusikker, umoden personlighed, er sårbare overfor stress og
følelsesmæssig belastning, hvorfor de let kan udvikle komplicerende
psykiatriske tilstande med generaliseret angst, forskellige former for
fobi og depression.
Når man har en histrionisk personlighed, er man interesseret i samtaler
og kontakt med andre. I psykoterapien arbejder man på at få bugt
med selvusikkerheden og vanskelighederne i relation til andre mennesker.
Den tvangsprægede personlighed
Psykiske kendetegn:
• Ubeslutsomhed, tvivl og overdreven forsigtighed
• Perfektionisme, overdreven optagethed af detaljer eller regler
• Overdreven samvittighedsfuldhed
• Stivhed og stædighed
• Overdrevent behov for at planlægge langt ud i fremtiden
I befolkningen hører den tvangsprægede personlighed til blandt de
hyppigste, ca. 2%. Udviklingspsykologisk er der tale om en forstyrrelse
udviklet på det tidspunkt i barndommen, hvor barnet vil demonstrere
sin selvstændighed, kontrol over sit eget liv, sin magt og indflydelse.
Forholdet til forældrene er præget af strenghed, forbud og straffende
foranstaltninger, krav om præstation, kontrol af følelser med mangel
på varme og ømhed.
Angsten i forhold til forældrenes krav og forventninger udløser hyppigt
forsvarsmekanismerne isolation, intellektualisering og fortrængning.
Når man har en tvangspræget personlighed, begrænser man sine følelser
til specielle områder, hvor de kan kontrolleres, eller de holdes
helt væk ved altid at tale fornuft og argumentere på intellektuel vis.
59

60
Man er bange for sin vrede - og for at holde den i skak, optræder man
slesk og overstrømmende venlig, selvom aggressioner lurer lige under
overfladen.
Mennesker med tvangspræget personlighed udvikler hyppigt depressioner,
fobiske angsttilstande og OCD.
Behandling med samtaleterapi kan være vanskelig, fordi man, når
man har en tvangspræget personlighed, vil lede efter begrundelser
og forklaringer frem for at bearbejde sit eget følelsesliv.
I de tilfælde, hvor der er en glidende overgang mellem den tvangsprægede
personlighed og OCD, kan man have gavn af medicinsk behandling.
Den ængstelige (evasive) personlighed
Psykiske kendetegn:
• Vedvarende følelse af anspændthed og ængstelighed
• Usikker og mindreværdsfølelse
• Overfølsom for afvisning og kritik
• Tilbageholdende pga. behov for ukritisk accept
• Overdriver farer og risici
• Begrænsninger i livsudfoldelse grundet behov for vished
og sikkerhed
Forekomsten af den ængstelige personlighed ligger på omkring 2,5%
af befolkningen, og ses lige hyppigt hos mænd og kvinder. Der er tale
om en hæmning i selvudfoldelse generelt, ofte betinget af angst for
aggressioner. Hvis forældrene møder barnets ønske om at blive set
og hørt med afvisning eller undertrykkelse, kan der vækkes angst
og skyldfølelse i barnet. Fremover tør barnet ikke manifestere sig af
frygt for forældrenes reaktion. Senere i livet vil det vise sig på samme
måde i relation til andre autoriteter, fx chefen.
Denne type personlighedsforstyrrelse har sammenhæng med udvikling
af forsvarsmekanismerne fortrængning, reaktionsdannelse eller
aggression vendt mod en selv. Den ringe selvtillid og overfølsomme
ærekærhed disponerer til angsttilstande og depression.
Når man har en ængstelig personlighed føler man sig uønsket og ikke
værd at omgås. Man søger ofte behandling på grund af det lave selvværd.
I begyndelsen af behandlingen har man brug for opmuntring og
værdsættelse, men efter lidt tid også mod til at vise aggressioner og
markere sine meninger og behov. Man skal opmuntres til mestring

af angst og konfrontation, og det kan derfor i mange tilfælde være
hensigtsmæssigt med gruppebehandling, hvor man kan afprøve konfrontationer
og afvikle sin tendens til at undvige tætte relationer.
Hvis ængsteligheden er meget udtalt eller man har periodisk angstdepressions
tilstand, kan medicinsk behandling komme på tale.
Den dependente personlighed
Psykiske kendetegn:
• Tilskynder andre til at tage ansvar for væsentlige områder af ens liv
• Eftergivende over for andres behov
• Underordner egne behov i forhold til andres
• Uvillig til at stille krav til personer, som man er afhængig af
• Føler sig hjælpeløs alene, frygt for ikke at kunne stå på egne ben
• Overdreven frygt for at blive forladt
Forekomsten er ca. 1,5%. Der er tale om en hæmning i selvstændiggørelsen,
hvor barnet skal tage ansvar for sit eget liv, og barnet vedbliver
at være afhængig af forældrene. Det føler angst ved at skulle være
fri og uafhængig, og kommer til at hænge fast i, at løsninger, initiativ,
styrke og mod kommer udefra, fra andre end en selv. Angsten kontrolleres
gennem forsvarsmekanismerne fortrængning, benægten og
forskydning.
Når man har en dependent personlighed, vil man helst glemme sit
personlige ansvar og håber, at hvis man lader stå til, bliver problemet
nok løst af en eller anden. Udadtil lader man som om, der slet ikke eksisterer
et problem, og man idylliserer tingenes tilstand. Denne type
personlighed ses hyppigt blandt mennesker med alkohol- og medicinmisbrug,
spiseforstyrrelser og angsttilstande.
I behandlingen skal man lære at tage ansvar for eget liv og handlinger.
Man skal arbejde med at slippe den passive afventende holdning, og i
stedet for handle på egen vegne.
Litteratur
Personlighedsforstyrrelser. Af Erik Simonsen. PsykiatriFonden, 2008. 444 sider.
61

62
9: ADHD HOS VOKSNE
Træthed og stress kan gøre alle uopmærksomme, urolige og ude af
stand til at opfatte, hvad der bliver sagt. Det er normalt, men har man
ADHD (tidligere DAMP/MBD) er situationen sådan hele tiden. Man
kan ikke fastholde opmærksomheden og kan hverken forstå eller forholde
sig til meget af det, man hører og ser. Man kan ikke sidde stille,
men går fra det ene til det andet og bliver aldrig færdig med noget.
Man forstyrrer, afbryder, dominerer, irriterer – og oplever derved ofte
modvilje fra omgivelserne.
ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder; AD for opmærksomhedsforstyrrelse
og H for hyperaktivitet/impulsivitet; det
sidste D – disorder betyder lidelse eller forstyrrelse. Mange voksne
med ADHD får ikke stillet diagnosen. De bliver i stedet for betragtet og
behandlet som misbrugere og/eller personlighedsforstyrrede (især
med borderline eller psykopati), fordi ADHD hos voksne ofte ledsages
af sådanne afvigelser. Rigtig mange bliver involveret i kriminalitet og
ender som sociale tabere.
Man formoder at ca. 3% af den voksne befolkning har ADHD i mærkbar
grad. Omkring 100.000 personer i Danmark har så store problemer, at
de har brug for hjælp både i form af behandling og social støtte. ADHD
ses hos 3-4 gange så mange mænd som kvinder, men da mænd ofte
undlader at søge hjælp, er der ca. lige mange mænd og kvinder i behandling.
Sygdommen findes inden for alle sociale klasser og intelligensniveauer.
Hvordan viser sygdommen sig?
ADHD har alle sværhedsgrader fra let og moderat til svær og invaliderende,
med en gradvis overgang til det normale. Sygdommen overses
meget hyppigt, og en væsentlig årsag hertil er, at der hos 85% er
samsygelighed, dvs. at personen har en anden psykisk lidelse samtidig.
Det er ofte symptomerne fra den anden sygdom, der tager al opmærksomheden.
Det kan være:
• Misbrug
• Angst, fx generaliseret angst, panikangst og socialfobi
• Depression, inkl. bipolar lidelse
• OCD, Tourettes syndrom og tics
• Personlighedsforstyrrelser
• Aspergers syndrom

ADHD bliver særligt ofte fejlagtigt diagnosticeret som borderline personlighedsforstyrrelse.
Det er derfor vigtigt at kende forskel på de to
sygdomme:
Figur 9: Symptomer på ADHD og borderline personlighedsforstyrrelse
ADHD Borderline
Viser sig i 5-6 års alderen
Personerne er charmerende og
naive
Har ustabile relationer
Er eventyrlystne
Er uforudsigelige
Mangelfuld indlevelsesevne
Har dårlig dømmekraft
Er præget af tilfældig impulsivitet
Viser sig i ungdommen
Personerne er vrede og negative
Har intense og stormfulde relationer
Frygter løssluppenheden
Er manipulerende
Er overfølsomme og mistolkende
Har minipsykoser
Har til hensigt at beskadige
Symptomerne på ADHD omfatter: uopmærksomhedssymptomer, hyperaktivitetssymptomer
og impulsivitetssymptomer. Symptomerne
ses inden for fire områder:
• Tænkning og opfattelse: tankerne springer fra et område til et
andet, uden der opstår en kobling mellem de to områder. Der er
således ingen systematik i tankerne; de er i stedet for diffuse og
tilfældige. Når man har ADHD er man grundlæggende letpåvirkelig
af impulser fra omverdenen, og det er disse impulser, der hele tiden
afbryder tænkningen, så den bliver ineffektiv. Koncentrationsevnen
påvirkes, og når man ikke kan koncentrere sig, kan man heller
ikke huske så godt. Når man har ADHD har man ofte svært ved
at læse. Det kan skyldes den manglende kobling mellem tankerne,
idet man så læser ordene enkeltvis og har svært ved at samle dem
til hele og forståelige sætninger. På grund af den manglende kobling
mellem tankerne, mister man ofte overblikket, får ikke tænkt
tanker til ende, og roder sig let ind i situationer, hvor man ikke kan
overskue konsekvenserne.
• Følelser: når man har ADHD er man meget følsom, og det er som
nævnt ovenfor en af årsagerne til den kraftige påvirkning af tan-
63

64
kevirksomheden. Grundfølelserne er: glæde, sorg, vrede og frygt.
Når disse fire følelser forstærkes bliver de til: eufori, depression,
hidsighed og angst. Følelser og fornuft er to sider af menneskets
psyke, der helst skal være i balance. Følelsesmæssigt styrede mennesker
er meget præget af lyst eller ulyst og det medfører, at de
søger fornøjelser og nedprioriterer pligter; man kan sige, at de
mangler styrke til at fastholde sig selv i situationer eller aktiviteter,
som de ikke er motiverede for. Når følelserne dominerer, bremses
fornuften; eftertænksomheden mangler og det kan give problemer,
hvis man ikke forudser konsekvenserne af sine handlinger.
• Adfærd (hyperaktivitet og impulsivitet): der er en direkte sammenhæng
mellem opmærksomhed og aktivitet. Når opmærksomheden
falder, stiger aktiviteten – og når opmærksomheden stiger, falder
aktiviteten, og man bliver rolig. Det kan forklares biologisk: ved
uopmærksomhed er der lav stimulation af dopaminreceptorerne
i hjernen, og det øger stimulationen af de såkaldte acetylkolin-receptorer,
hvilket fører til øget aktivitet. Spændende og udfordrende
aktiviteter, der øger dopaminstimulationen, giver ro i hjernen.
Selv om ADHD ikke påvirker intelligensen, kan det være vanskeligt
at gennemføre fx et længerevarende studium, dels fordi mennesker
med ADHD som børn var uopmærksomme i skolen og derfor
gik glip af basal grundviden og dermed muligheden for at kvalificere
sig til et studium, dels fordi mennesker med ADHD er styret
af deres følelser og derfor har svært ved at holde sig selv fast på
pligter relateret til studiet. Det er vigtigt, at mennesker med ADHD
er interesserede i deres job, ellers mister de hurtigt gejsten og finder
et andet. Mange fungerer godt med at have et aktivt job, hvor
de selv kan bestemme arbejdsmåden. Når man har ADHD er man
meget handlingspræget, og man har brug for impulsiv og kontant
handling, fordi det stimulerer hjernens belønningssystem (dopaminsystemet)
og dermed giver følelse af tilfredshed. Man kan stimulere
dopaminreceptorerne ved hjælp af diverse stoffer, og dermed
modvirke nogle af symptomerne på ADHD. De mest kendte er
koffein (kaffe og te) og nikotin (tobak). Alkohol har også en beroligende
og – i begyndelsen – stimulerende virkning.
Det er derfor ikke så mærkeligt, at mange mennesker med ADHD
udvikler et misbrug. Desværre er der mange, der også misbruger

illegale stoffer, fx amfetamin, kokain og ecstasy.
• Forhold til sig selv og andre: mennesker med ADHD ved godt, at de
er anderledes end andre. De er gennem barndom og ungdom blevet
irettesat og sandsynligvis mobbet af både børn og voksne. Det
påvirker selvfølgelig selvtilliden, selvværdsfølelsen og selvforståelsen,
og man bliver meget følsom over for krænkelser og ydmygelser.
Man reagerer ofte på en krænkelse ved at krænke den anden,
og det sker hurtigt og ubevidst, og på den måde kan man blive ret
upopulær. Forholdet til andre mennesker er derfor ofte fyldt med
konflikter, som det er vanskeligt at løse, fordi man selv er en del af
dem, men har en oplevelse af, at de andre er skyld i konflikten. Det
fører let til, at man reagerer ved at være ’ligeglad’. Det er almindeligt,
at man, når man har ADHD, er selvoptaget, at man fortæller alt,
hvad man tænker, og at man har svært ved at lade andre komme til
orde – man mangler situationsfornemmelse.
Ved ADHD, har man problemer inden for alle fire ovennævnte områder.
Problemernes karakter afhænger af sygdommens sværhedsgrad.
Symptomerne afdækkes gennem et grundigt interview, hvor der fokuseres
på det enkelte symptom i henholdsvis barndom og voksenliv.
Uopmærksomhedssymptomer
Barn Voksen
Har svært ved at fastholde opmærksomhed
Lytter ikke
Får intet gennemført
Kan ikke organisere
Bliver let distraheret og glemsom
Mister og fejlanbringer ting
Hyperaktivitetssymptomer
Barn Voksen
Er rastløs og vrider sig
Løber og klatrer overdrevent
Har svært ved at fastholde opmærksomhed
Har dårlig koncentrationsevne
Er dårlig til at disponere tiden
Har svært ved at færdiggøre opgaver
Bliver let distraheret og glemsom
Mister og fejlanbringer ting
Har en indre rastløshed
Har et selvvalgt aktivt arbejde
65

66
Symptomerne er sammenfattet i nedenstående figur:
Figur 10: Sammenfatning af Hyperaktivitetssymptomer
ADHD-symptomerne hos børn og voksne
Barn Voksen
Kan ikke lege eller arbejde roligt
Er som drevet af en motor, når han er i
gang
Taler umådeholdent
Impulsivitetssymptomer
Barn Voksen
Buser ud med svarene
Kan ikke vente på, det bliver hans/hendes
tur
Er påtrængende og afbryder andre
Virker overvældende i selskab med
andre
Taler umådeholdent
Er irritabel og bliver let vred
Skifter job impulsivt
Kører for hurtigt og forårsager ofte trafikulykker
Ryger og har et overdrevent kaffeforbrug
Når man stiller diagnosen ADHD på en voksen, skal man sikre sig flg.:
• Symptomerne skal have været tilstede før 7-års alderen, og de skal
have været der uafbrudt indtil voksenalderen
• Symptomerne skal have været til stede både hjemme, i skolen og
ved fritidsaktiviteter, og de skal have givet problemer for personen
• Tilstanden påvirker personens selvopfattelse, selvtillid og selvværdsfølelse
både som barn og voksen.
Årsager til ADHD
Når man har ADHD, er der fejl i hjernens funktioner i bestemte områder.
Det kan have en eller flere årsager:
• Arv
• Uheldige påvirkninger under graviditeten (alkohol, tobak, infektioner)
• For tidlig fødsel eller lav fødselsvægt
• Hjerneskade opstået i første til tredje leveår.
Voksne med ADHD har ofte haft massive problemer i barndommen
og ungdommen. Det gælder derfor om at få belyst de miljømæssige
påvirkninger i den tidlige barndom. Det kan fx være svære familiære
traumer eller voldsomme begivenheder i opvæksten.

Behandling af ADHD
Medicinsk behandling: moderat til svær ADHD kræver næsten altid
medicinsk behandling, mens man ofte er mere tilbageholdende ved
let ADHD. Det drejer sig oftest om livslang medicinsk behandling.
Behandlingen sigter paradoksalt nok mod at stimulere personen, fordi
stimulationen har vist sig at være den bedste måde at bremse aktiviteten
på, selvom det hos raske mennesker ville medføre aktivering
af hjernen. Man kan sige, at der er byttet om på ’speeder’ og ’bremser’.
Der er, som ved al medicinsk behandling, også risiko for bivirkninger;
de mest almindelige er søvnbesvær, hovedpine, nervøsitet, hjertebanken,
depression og angst. Bivirkningerne er dog relativt sjældne og
oftest forbigående.
Psykoedukation: som tidligere nævnt har mennesker med ADHD problemer
med tænkning, følelser, overaktivitet, impulsivitet samt forholdet
til sig selv og andre. Undervisning i sygdommen og dens konsekvenser
skal derfor fokusere på dette. Undervisningen skal også
tage højde for, at modtagerne er meget letpåvirkelige af impulser fra
omgivelserne og præget af lyst-ulyst-følelser, og derfor hurtigt kan
tabe interessen for indholdet. Desværre har mennesker med ADHD
vanskeligt ved at overføre den nye viden til deres egen hverdag; det
skyldes den manglende kobling mellem tankerne, som er beskrevet
tidligere i dette kapitel.
Psykoterapi: som nævnt tidligere har mennesker med ADHD problemer
med selvtilliden, selvværdsfølelsen og selvopfattelsen. Det er vigtige
områder at arbejde med psykoterapeutisk.
Gruppeterapi er en oplagt terapiform ved ADHD. Deltagerne skal helst
være på samme funktionsniveau, fx være tilknyttet arbejdsmarkedet,
så deres problemer er nogenlunde ens, og dermed er områder, som de
alle har erfaringer med eller i hvert fald synes er interessante, så de
kan fastholde opmærksomheden.
Social støtte: mange har behov for støtte til løsning af sociale og beskæftigelsesmæssige
problemer, ligesom der også kan være behov
for støtte til familien.
Litteratur
ADHD – opmærksomhedssygdommen hos børn og voksne. Af Jes Gerlach.
Psykiatrifonden, 2007. 164 sider
67