DE ALMINDELIGSTE - Region Midtjylland

16
Årsager til skizofreni
Det er almindeligt i dag at forstå skizofreni ud fra den såkaldte stresssårbarhedsmodel.
Herved forstås, at man er særligt sårbar overfor
bestemte former for belastning. Der formodes at være tale om en
nedarvet eller tidligt erhvervet tilbøjelighed til at udvikle sygdommen.
Tilbøjeligheden formodes at bestå i en særlig sårbarhed overfor belastninger
eller stressfaktorer, der påvirker centralnervesystemet. Der kan
også være tale om en særlig sårbarhed overfor psykologiske og sociale
begivenheder og stressfaktorer i barndommen eller senere i livet.
Som tidligere nævnt er risikoen for at udvikle skizofreni større, hvis
man er beslægtet med en person med skizofreni. Arvelighedsforskningen
viser, at der ikke er tale om ét bestemt gen, men formentlig om flere
gener på flere kromosomer. Man ved ikke, hvilke egenskaber, der nedarves;
om der er tale om arvelige anlæg, bestemte nedarvede defekter
i hjernen og dens biokemiske systemer, eller om der er tale om en mere
generel biologisk sårbarhed, der gør hjernen følsom for biologiske, psykologiske
og sociale belastninger.
Behandling af skizofreni
Jo tidligere behandling, des bedre resultat. Undersøgelser tyder på, at
en kombineret behandlingsindsats med antipsykotisk medicin, psykologisk
og social behandling samt oplysning iværksat tidligt efter udbruddet
af de første psykotiske symptomer kan begrænse sygdomsudviklingen,
nedsætte antallet af indlæggelser og dermed forbedre
forløbet betydeligt.
Behandlingstilbuddet skal naturligvis tilpasses den enkeltes behov.
Der vil i de fleste tilfælde indgå en række forskellige behandlere i behandlingsforløbet,
så det er vigtigt, at der er udpeget en hovedansvarlig
for behandlingen; en person, som har til opgave at koordinere
de forskellige dele af behandlingstilbuddet samt at inddrage den syge
og de pårørende i tilrettelæggelsen af behandlingen.
Forskellige sygdomsfaser medfører forskellige behandlingsbehov.
I den psykotiske fase består behandlingen som regel i medicin, omsorg
og psykologisk støtte. Når den medicinske behandling har fjernet
eller mildnet de psykotiske symptomer, kan behandlingen rettes mod
de psykologiske og sociale tab, og der sættes mere fokus på psykoterapi
og social træning.